INT/1044
Socialøkonomi/bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
UDTALELSE
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Socialøkonomien og socioøkonomisk innovation som middel til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse
(sonderende udtalelse)
Ordfører: Alain Coheur
Medordfører: Ferre Wyckmans
|
Anmodning om udtalelse
|
Formandskabet for Rådet, 10/07/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget i sektionen
|
20/12/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
52/0/0
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Ved bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse skal der tages hensyn til de mange aspekter af begrebet fattigdom, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje, boliger, fødevarer, mobilitet, digitale værktøjer, energi, kultur osv. En tværgående tilgang til fattigdom er afgørende for at sikre social inklusion. Selv om bekæmpelsen af fattigdom vedrører alle økonomiske aktører, er det op til staten at leve fuldt og helt op til sit ansvar på dette område. Gennem sine mange forskellige aktiviteter og med sit sociale formål giver den sociale økonomi denne indsats et organisk og tværgående præg.
1.2For at udnytte det økonomiske, industrielle og samfundsmæssige potentiale i den sociale økonomi fuldt ud og for at fremme social inklusion af alle opfordrer EØSU Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af sin handlingsplan for den sociale økonomi, evaluere denne handlingsplan i 2025 med henblik på at udarbejde en ny handlingsplan, støtte aktivt op om medlemsstaternes gennemførelse af henstillingen og udtrykkeligt integrere politikken for den sociale økonomi og social innovation i Kommissionens næste arbejdsprogram.
1.3EØSU anbefaler en solid, territorial tilgang, hvor man inddrager regioner og kommuner ved at samle flere aktører om politikkerne til udbredelse af den sociale økonomi. Under ledelse af de offentlige myndigheder er det muligt at fremme lokal udvikling, flytning af produktionsværktøjer, skabelse af anstændige job, der ikke kan udflyttes, tilskynde til samarbejde mellem økonomiske aktører (pooling af værktøjer, udveksling af bedste praksis) og skabe et stimulerende økosystem, hvor foreninger, kooperativer, gensidige selskaber, almindelige virksomheder, investorer fra banksektoren, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden m.fl. arbejder side om side.
1.4EØSU opfordrer Kommissionen til i sine initiativer vedrørende social innovation at anlægge en tværgående tilgang med flere interessenter fra almindelige virksomheder og fra den sociale økonomi samt tage miljømæssige og sociale perspektiver i betragtning.
1.5EØSU opfordrer Kommissionen til at medtage den sociale økonomi og social innovation blandt de initiativer, den vil iværksætte som led i udviklingen af indsatsområderne i sin fremsynsrapport med henblik på først og fremmest at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. At øge arbejdsmarkedsdeltagelsen er fortsat en udfordring, når det kommer til andre sårbare befolkningsgrupper, f.eks. personer med handicap, unge samt andre underrepræsenterede eller udstødte grupper, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, eller som lever i ekstrem fattigdom.
1.6Gennemførelsen af en ambitiøs strategi for udviklingen af den sociale økonomi gør den til en kilde til diversificeret jobskabelse og dermed bekæmpelse af fattigdom gennem udvikling af ordninger til integration i samfundet eller på arbejdspladsen ved hjælp af uddannelse samt støtte til projektledere til oprettelse af mikrovirksomheder, kooperativer, foreninger eller sociale virksomheder mm.
1.7En sådan strategi, der er langsigtet, og som opbygges i fællesskab, skal bygge på et retsgrundlag, en beskatningsramme tilpasset den sociale økonomis forretningsmodel, en særskilt forvaltning og embedsmænd, der har godt kendskab til den sociale økonomi, samt specifikke værktøjer.
2.Generelle bemærkninger
2.1Baggrund
2.1.1Med denne udtalelse imødekommer EØSU anmodningen fra det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union om at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at afdække de fordele, som den sociale økonomi og socioøkonomiske innovationer bidrager med i den henseende.
2.1.2Denne anmodning om en udtalelse kommer i en tid præget af komplekse samfundsmæssige udfordringer, som kun kan håndteres ved at mobilisere alle relevante samfundsmæssige ressourcer. I den forbindelse spiller den sociale økonomi og civilsamfundet en afgørende rolle som katalysatorer for social innovation.
2.1.3Fattigdomsbekæmpelse vedrører alle aktører i vores samfund. Selv om aktiviteterne inden for organisationerne i den sociale økonomi ikke er begrænset til sociale foranstaltninger, leverer mange af dem væsentlige tjenester knyttet til den andel af befolkningen, som lever under ekstreme (og stadig mere hyppigt forekommende) forhold såsom hjemløshed (hvor der arrangeres indkvartering og frontlinjetjenester) og ekstrem fattigdom (hvor der arrangeres fødevarehjælp). De skaber også jobmuligheder for personer, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, og fremmer således inklusion og støtter op om politikker, der tager de strukturelle årsager til fattigdom op til behandling.
2.1.4Ifølge Eurostats data er der siden 2014 sket et fald i antallet af personer, der er i risiko for at blive ramt af mindst én af følgende tre former for fattigdom og social udstødelse: risiko for fattigdom, alvorlige materielle og sociale afsavn og/eller tilhørende en husstand med meget lav arbejdsintensitet. I 2022 levede 95,3 millioner mennesker i Europa (22 % af befolkningen eller hver femte borger) imidlertid i fattigdom, hvilket er et usædvanligt højt tal i en så velstående del af verden som vores.
2.1.5EØSU minder om, at Kommissionen i marts 2021 i sin handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder indførte et overordnet mål om at reducere antallet af mennesker, der risikerer at blive ramt af fattigdom, med mindst 15 millioner inden 2030.
2.1.6Ved bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse skal der tages hensyn til de mange aspekter af begrebet fattigdom. Fattigdom er ikke begrænset til et enkelt kriterium, men hænger sammen med flere forskellige aspekter og påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje, boliger, fødevarer, mobilitet, digitale værktøjer, energi, kultur osv. En tværgående tilgang til fattigdom er derfor afgørende for at sikre social inklusion for alle.
2.1.7Ud over den kumulative virkning af forskellige former for fattigdom er der også forskel på de enkelte befolkningsgruppers grad af sårbarhed. Ifølge data fra Eurostat fra juni 2023 har kvinder, unge voksne, personer med lavt uddannelsesniveau, arbejdsløse og arbejdende fattige i gennemsnit større risiko for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse. Fattigdom påvirker især også den tidlige barndom, familier med enlige forsørgere, personer, der er ofre for forskelsbehandling (handicap, racisme, køn), samt ældre.
2.1.8I marts 2021 udpegede Kommissionen i sin handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder den sociale økonomi som en af mulighederne for jobskabelse, og understregede, at store samfundsudfordringer på tværs af en lang række sektorer ofte kan håndteres gennem social innovation. Kommissionen mener, at den sociale økonomi rummer et betydeligt uudnyttet økonomisk potentiale og er særligt interessant, idet den både kan skabe social og økonomisk værdi.
2.1.9Forslaget til direktiv af 5. september 2023, der har til formål at lette nonprofitforeningers grænseoverskridende aktiviteter, er også et vigtigt skridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, da disse foreninger ofte er aktive på de pågældende områder. Dette direktiv gør det muligt at promovere foreningerne, hjælpe dem med at udnytte rettighederne på det indre marked fuldt ud, styrke integrationen og lette den effektive udøvelse af de europæiske borgeres grundlæggende frihedsrettigheder.
2.2Den sociale økonomi og dens samfundsmæssige værdier
2.2.1Værdier såsom deltagelsesbaseret og demokratisk styring i organisationerne i den sociale økonomi bidrager også til at gøre de ansatte i disse organisationer mere selvstændige. En sådan aktiv deltagelse kan også tilskynde dem til at engagere sig mere i deres lokalsamfund, fremme deres sociale inklusion og dermed sætte dem i stand til at udfylde deres rolle som borgere, hvilket bidrager til befolkningens generelle trivsel. Ved at handle forebyggende og rettidigt kan den sociale økonomi forhindre, at visse befolkningsgrupper havner i social usikkerhed.
2.3Den internationale dynamik
2.3.1Rådets nylige henstilling udgør endnu et vigtigt skridt i den internationale dynamik, som har præget den sociale økonomi siden lanceringen af handlingsplanen for dette område. Dette afspejles i Den Internationale Arbejdsorganisations resolution om anstændigt arbejde og social og solidarisk økonomi (juni 2022), OECD's henstilling om social og solidarisk økonomi og social innovation (juni 2022) og FN's resolution om fremme af social og solidarisk økonomi for bæredygtig udvikling (april 2023).
2.3.2I den forbindelse er det meget vigtigt, at EU prioriterer at udarbejde centrale betingelser for at fremme den sociale økonomi i de 27 medlemsstater og indføre den i alle dens tværgående aspekter. Den sociale økonomi spiller en afgørende rolle for adgangen til beskæftigelse, bl.a. for sårbare grupper, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, men dækker også en bred vifte af økonomiske og industrielle aktiviteter (energi, fødevarer, sundhedspleje, uddannelse, kultur, produktion, genanvendelse og genbrug osv.). Den er således på forkant, når det gælder om at sikre en retfærdig, bæredygtig og inklusiv omstilling.
2.3.3Dette tværgående aspekt afspejles også i henstillingens systemiske og holistiske tilgang, idet den knyttes til forskellige vigtige centrale politikker og strategiske retningslinjer såsom den grønne pagt, en Union med lige muligheder, plejestrategien, børns rettigheder, den styrkede ungdomsgaranti, omstillingsforløbet "nærhed og den sociale økonomi" osv.
2.3.4For at udnytte det økonomiske, industrielle og samfundsmæssige potentiale i den sociale økonomi fuldt ud og fremme social inklusion af alle opfordrer EØSU Kommissionen til at fortsætte med at gennemføre sin handlingsplan for den sociale økonomi, planlægge evalueringen af den i 2025, udarbejde en ny handlingsplan for den sociale økonomi og støtte aktivt op om medlemsstaternes gennemførelse af henstillingen.
2.4Den sociale økonomi som katalysator for social innovation
2.4.1I den aktuelle situation med flere forskellige samtidige kriser kan samfundsmæssige udfordringer kun håndteres ved at mobilisere alle samfundets ressourcer i en tværsektoriel tilgang på flere niveauer. Denne tilgang kaldes for social innovation og defineres i henstillingen som "en aktivitet, der er social i både dens hensigt og dens midler, og navnlig en aktivitet, der vedrører udviklingen og gennemførelsen af nye idéer vedrørende varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller, der på én og samme tid opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser mellem offentlige organisationer, civilsamfundsorganisationer eller private organisationer og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne". I henstillingen præciseres det, at social innovation ofte er drevet af den sociale økonomi.
2.4.2Kernen i social innovation er forebyggelse og tidlig indgriben med en langsigtet tilgang frem for et fokus på kortsigtede gevinster. En sådan tilgang er ofte præget af sociale investeringer. Sociale investeringer er tæt knyttet til en retfærdig omstilling og i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Ved at lægge vægt på proaktive tiltag skaber man mere modstandsdygtige samfund og mindsker de sociale omkostninger på lang sigt, samtidig med at man fremmer en bæredygtig og inklusiv vækst. Den sociale økonomi kan være en vigtig drivkraft for omstillinger, da den giver sociale investeringer en række særlige fordele og tilskynder til innovation med henblik på at håndtere sociale udfordringer på områder, hvor andre sektorer støder på begrænsninger.
2.4.3Drivkraften bag social innovation er behovet for at imødekomme uopfyldte sociale behov, men den er også en reaktion på behovet for at håndtere samfundsmæssige udfordringer og skabe social og økonomisk forandring. Social innovation omfatter alle samfundssektorer, den sociale økonomi, civilsamfundet og en lang række ikkestatslige aktører og offentlige myndigheder på alle forvaltningsniveauer. EØSU opfordrer Kommissionen til i sine initiativer vedrørende social innovation at anlægge en tværgående tilgang med flere interessenter fra almindelige virksomheder og fra den sociale økonomi samt tage miljømæssige og sociale perspektiver i betragtning.
2.4.4EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at centrale instrumenter såsom offentlige indkøb, strukturfondene og sociale ydelser af almen interesse anvendes til at støtte social innovation.
3.Særlige bemærkninger
3.1Det lokale og regionale niveau
3.1.1I Rådets nylige henstilling anbefales det på lokalt eller regionalt plan i medlemsstaterne at oprette ambassadører for den sociale økonomi med henblik på at fremme økosystemet, lette adgangen til EU-finansiering og national finansiering eller yde peer-to-peer-støtte. På den måde kan der pustes nyt liv i lokalsamfundene og den lokale udvikling. Lokale projekter har gavnlig indvirkning på jobskabelse, reintegration af udstødte og distribution af tjenesteydelser til borgerne. De kan derfor bidrage til at vende fattigdomscyklusser. I sin udtalelse INT/1037 understreger EØSU, hvor vigtigt det lokale niveau er.
3.1.2Mange initiativer inden for den sociale økonomi er dybt rodfæstede i nærmiljøet. Denne forankring fremmer korte værdikæder, der letter lokal produktion og lokalt forbrug, og bidrager dermed til den grønne omstilling (korte fødevarekæder, lokal energiproduktion). EØSU anbefaler derfor en solid, territorial tilgang, hvor man inddrager regioner og kommuner og samler flere aktører om politikkerne til udbredelse af den sociale økonomi. Under ledelse af de offentlige myndigheder er det således muligt at fremme lokal udvikling, flytning af produktionsværktøjer og skabelse af arbejdspladser, der ikke kan udflyttes, tilskynde til samarbejde mellem økonomiske aktører (pooling af værktøjer, udveksling af bedste praksis) og skabe et stimulerende økosystem, hvor foreninger, kooperativer, profitsøgende virksomheder, investorer fra banksektoren, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, gensidige selskaber, den akademiske verden m.fl. arbejder side om side. Organisationerne i den sociale økonomi styrker en velfungerende økonomi som supplement til de traditionelle virksomheders indsats. De konkurrerer ikke med andre virksomheder, men supplerer disse ved at udfylde urentable markedssegmenter. De gør det f.eks. muligt at understøtte mennesker i ekstrem fattigdom, som der ellers ikke ville være blevet taget hånd om.
3.2Samarbejdsstrategier
3.2.1For at gennemføre sådanne politikker til udbredelse af den sociale økonomi og social innovation er det vigtigt at vælge en tiårig vision for at fastlægge en strategi baseret på prioriterede områder og pålidelige statistikker. Denne strategi skal opbygges i fællesskab og skal bygge på:
·et retsgrundlag og en beskatningsramme, der er tilpasset den sociale økonomis forretningsmodel
·en særskilt forvaltning og embedsmænd med godt kendskab til den sociale økonomi (dens særlige karakteristika og værdier)
·værktøjer til oprettelse af en socialøkonomisk virksomhed:
ovæksthuse
orådgivende agenturer
ofinansiel støtte
ouddannelses- og læringsforløb, herunder i ledelse
obudgetmidler til at organisere og synliggøre økosystemet
oindkaldelse af forslag til projekter, samarbejdsstipendier osv.
3.2.2På grund af sin tværgående karakter skal den sociale økonomi anerkendes i al sin mangfoldighed som en økonomisk og iværksætterorienteret model, der kan anvendes inden for mange sektorer (inklusion, tjenester i lokalsamfundet, fødevarer, korte kredsløb, boliger, genbrug, energi, kultur, mobilitet, bankvæsen, forsikring, sundhed osv.), hvilket betyder, at en forvaltning, der er dedikeret til den sociale økonomi, skal kunne arbejde tæt sammen med andre forvaltningsorganer, der beskæftiger sig med sektorspecifikke kompetencer, med sigte på at sikre lige vilkår for den sociale økonomi i forhold til andre forretningsmodeller. EØSU anbefaler, at man:
-sikrer muligheder for at afprøve den sociale økonomi på forskellige territoriale niveauer
-på regionalt plan nedsætter et koordinationsudvalg, der samler de forskellige berørte forvaltninger og interessenter i det regionale økosystem
-på kommunalt plan gør det muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmer at indgå i et kollegium for den sociale økonomi for at fremme inddragelsen af lokale folkevalgte repræsentanter. Oprettelsen af et sådant kollegium kunne være obligatorisk i byer med over 100.000 indbyggere og kunne i mindre kommuner oprettes i fællesskab af flere kommuner, eventuelt med regional støtte
-på nationalt plan udarbejder specifikke programmer for social innovation og skaber bedre sammenhæng mellem de forskellige politikområder for at opmuntre til, at sociale resultater er noget, man er sammen om at udforme og opnå.
3.2.3I sin seneste strategiske fremsynsrapport, der blev offentliggjort i juli 2023
, anfører Kommissionen, at EU fortsat bør tilskynde medlemsstaterne til at udvikle inkluderende sociale tjenester af høj kvalitet, der gør borgerne bedre i stand til at bidrage til økonomien og samfundet og samtidig indfrier deres potentiale og forhåbninger. Dette indebærer også en ajourføring af velfærdspolitikkerne ud fra en holdbar strategi for sociale investeringer hele livet igennem og understøttelse af arbejdsmarkedsdeltagelse, inklusion, tilpasning af den sociale beskyttelse til atypiske former for beskæftigelse samt en strategi for aktiv inklusion på arbejdsmarkedet.
3.2.4EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at medtage den sociale økonomi som et af de initiativer, den vil iværksætte som led i udviklingen af indsatsområderne i sin fremsynsrapport for bl.a. at kunne øge arbejdsmarkedsdeltagelsen i alle dele af befolkningen, navnlig blandt kvinder, personer med handicap, unge samt andre underrepræsenterede eller udstødte grupper, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, eller som lever i ekstrem fattigdom.
3.2.5Gennemførelsen af en ambitiøs strategi for at udvikle den sociale økonomi gør den til en kilde til diversificeret jobskabelse gennem udvikling af ordninger til integration i samfundet eller på arbejdspladsen ved hjælp af uddannelse samt støtte til projektledere til oprettelse af mikrovirksomheder, kooperativer, foreninger eller sociale virksomheder mm. Innovative projekter som f.eks. "områder uden langtidsledige", der kører i flere forskellige medlemsstater (Frankrig, Belgien, Nederlandene og Østrig), er et andet eksempel på initiativer, der gør det muligt at skabe anstændige og nyttige job i de samme områder, hvor initiativerne er opstået. EØSU opfordrer Kommissionen til at støtte fremkomsten og udviklingen af sådanne initiativer, bl.a. ved at udveksle og fremme god praksis, f.eks. gennem den nye platform "Social Economy Gateway".
3.3Resiliens, finansiering og evalueringsværktøjer
3.3.1En solid og ambitiøs strategi for indførelsen af den sociale økonomi beror på adgangen til økonomiske ressourcer. I sin henstilling erkender EU, at medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, kunne gøre bedre brug af EU's forskellige finansieringsmuligheder, herunder fondene for samhørighed og resiliens, ved at vedtage specifikke foranstaltninger for den sociale økonomi.
3.3.2Denne strategi bør omfatte evaluerings- og overvågningsværktøjer, der allerede ved udformningen er tilpasset den sociale økonomis særlige karakteristika, med henblik på at fremme smidighed, tilpasningsmuligheder og modstandsdygtighed, så parternes behov tilgodeses bedst muligt. Socialøkonomiske enheder er kendt for at være modstandsdygtige. I sin strategiske fremsynsrapport 2020 ("Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa") konstaterer Kommissionen, at samarbejdsorganisationer og nonprofitorganisationer har øget deres sociale og økonomiske modstandsdygtighed under covid-19-krisen. De er således med til at styrke en velfungerende økonomi som supplement til de traditionelle virksomheders indsats. De konkurrerer ikke med andre virksomheder, men tjener til at udfylde urentable markedssegmenter. De gør det f.eks. muligt at understøtte mennesker i ekstrem fattigdom, som der ellers ikke ville være blevet taget hånd om.
Bruxelles, den 20. december 2023
Sandra Parthie
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
_____________