|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme
|
|
_____________
|
|
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme 2021‑2027
[COM(2023) 336 final]
|
|
|
|
ECO/625
|
|
|
|
Ordfører: Elena-Alexandra Calistru
Ordfører: Konstantinos Diamantouros
Ordfører: Stefano Palmieri
|
|
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 18/07/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
08/09/2023
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
20/09/2023
|
|
Plenarforsamling nr.
|
581
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
202/1/9
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU mener, at den flerårige finansielle ramme (FFR) er et vigtigt redskab til finansiering af programmer og foranstaltninger på alle politikområder i overensstemmelse med EU's langsigtede prioriteter, der giver vejledning om, hvor EU's prioriteter er på vej hen.
1.2EØSU er helt enig i, at der er et presserende behov for at nå frem til en hurtig aftale om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med udgangspunkt i følgende principper:
-at yde fortsat støtte til Ukraine og give landet den finansiering, det har brug for til sin genopbygning og til at opfylde kravene på sin vej mod tiltrædelse af EU. I den forbindelse opfordrer EØSU til, at der oprettes en fælles civilsamfundsplatform mellem EU og Ukraine til overvågning af genopbygningsmidlernes gennemsigtighed og effektivitet
-at give EU de nødvendige finansielle midler til at opfylde sine politiske prioriteter på områder som den grønne og den digitale omstilling, migration, sundhed, den europæiske søjle for sociale rettigheder og økonomisk genopretning
-at sikre retsstatsprincippet både i EU's medlemsstater og i genopbygningsprocessen i Ukraine med finansieringsbetingelser knyttet til reformer
-at indføre effektive overvågningsforanstaltninger til overvågning af programgennemførelsen med inddragelse af civilsamfundsorganisationer i processen
-at inddrage civilsamfundet bredt i udformningen, planlægningen og gennemførelsen af FFR‑programmet. EØSU beklager, at prioriteterne for revisionen ikke er blevet drøftet med interessenterne.
1.3De ændringer, der foreslås i revisionen, er begrænsede, hvilket er tegn på, at der mangler ambitioner, og at der blot er tale om lappeløsninger af rammen. Desuden er revisionen fuldstændig adskilt fra Kommissionens strategiske fremsynsarbejde. EØSU er bekymret for, om Kommissionen allerede har nået grænsen for, hvad den kan foreslå under de nuværende betingelser.
1.4I forbindelse med revisionen ser man ikke nærmere på de belastede budgetters konsekvenser for beskæftigelsen og virksomhederne og den reducerede købekraft i FFR som følge af høj inflation. Der mangler også centrale spørgsmål såsom Europas aldrende samfund og demografiske ændringer, og EØSU mener, at FFR i højere grad bør afspejle alle EU's vigtigste prioriteter.
1.5EØSU mener, at det foreslåede program for en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) er alt for lille i omfang og rækkevidde i forhold til lignende initiativer i andre lande. Udvalget efterlyser større klarhed med hensyn til antagelser om dets løftestangseffekt, men ser også gerne modige foranstaltninger såsom suverænitetsfonden. EØSU understreger behovet for, at EU genvinder sin konkurrenceevne, da den europæiske økonomi fortsat halter bagefter sine vigtigste konkurrenter.
1.6For at øge EU's finanspolitiske modstandsdygtighed anbefaler EØSU langsigtede strategier, herunder etablering af en holdbar finanspolitisk ramme, der minimerer eksponeringen for rentesatser, en mere effektiv tildeling af administrative ressourcer og inddragelse af forebyggende foranstaltninger i tilfælde af uforudsete begivenheder. EØSU opfordrer også til en revision af regnskabsrammen for udgiftsloftet for at prioritere indtægter, der vokser parallelt med den faktiske inflation, samtidig med at udgifterne stiger med en fast takt på 2 %.
1.7Selv om det haster med at afslutte revisionen af FFR inden udgangen af 2023, således at de indledende virkninger kan afspejles i 2024-budgettet, er det også afgørende, at der indledes bredere drøftelser om den næste FFR. Drøftelserne om Ukraines (og andre kandidatlandes) potentielle medlemskab af EU indebærer betydelige budgetmæssige udfordringer og nødvendiggør institutionelle reformer. Dette kan i væsentlig grad forandre EU's finansielle politikker og få mindre velhavende stater til at skifte fra nettomodtagere til bidragydere, samtidig med at man skal forholde sig til komplekse spørgsmål om landbrugs- og samhørighedsudgifter. EØSU mener, at der er behov for omfattende drøftelser, herunder med civilsamfundet, som forberedelse på den næste flerårige finansielle ramme.
2.Baggrund
2.1Efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 stod EU over for en lang række uforudsete udfordringer, herunder Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise, som førte til stigende inflation og låneomkostninger. Kommissionen reagerede hurtigt og benyttede alle tilgængelige midler såsom omfordeling, omprogrammering og budgetfleksibilitet.
2.2I maj 2020 fremlagde EU sin genopretningsplan efter pandemien, NextGenerationEU. Dens centrale element, genopretnings- og resiliensfaciliteten, støtter produktivitetsfremmende strukturreformer og investeringer, herunder i den grønne og den digitale omstilling og sociale rettigheder. Genopretnings- og resiliensfaciliteten omfatter 723,8 mia. EUR i tilskud og lån og forventes at øge BNP med 1,2 % senest i 2026, muligvis mere, ifølge ECB's analyse. Pr. maj 2023 er der blevet udbetalt 153,4 mia. EUR fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og der er 225 mia. EUR i lånestøtte til rådighed til forpligtelser i 2023. Ud over genopretnings- og resiliensfaciliteten har NextGenerationEU ydet yderligere 83,1 mia. EUR i støtte til centrale EU-programmer.
2.3På trods af forstyrrelser forårsaget af Ruslands krig mod Ukraine, som har påvirket de globale energisystemer og presset energipriserne op i historiske højder, er EU's økonomi i vid udstrækning kommet sig over det chok, som covid-19 forårsagede. Den nuværende budgetfleksibilitet under FFR er imidlertid nu stort set blevet opbrugt som følge af kriseberedskabsprogrammer såsom REPowerEU samt direkte støtte til Ukraine og andre kriseramte lande. Unionens budget har brug for bæredygtig støtte til EU's vigtigste budgetprioriteter og højere låneomkostninger. EU-budgettet har også brug for fleksibilitet til at klare de højere låneomkostninger som følge af de stigende renter.
2.4Adskillige nødsituationer og skiftende prioriteter har belastet EU-administrationens ressourcer. De yderligere opgaver, som Unionen har fået tildelt siden 2020, er ikke blevet modsvaret af øget personale, og den høje inflation påvirker indeksregulerede kontrakter. Der er derfor et presserende behov for en målrettet revision af FFR for at opfylde behov og prioriteter.
2.5Den 20. juni 2023 fremlagde Kommissionen sine forslag til styrkelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2024-2027. Forslagene har til formål at sikre målrettede forbedringer på prioriterede områder for at gøre det muligt for EU-budgettet at fortsætte støtten til centrale mål.
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU mener, at FFR er et vigtigt redskab til finansiering af programmer og foranstaltninger på alle politikområder, lige fra landbrugs- og regionalpolitik til forskning, beskæftigelse, erhvervsliv og rummet, i overensstemmelse med EU's langsigtede prioriteter, der giver vejledning om, hvor EU's prioriteter er på vej hen.
3.2EU's langsigtede budget, som dækker den flerårige finansielle ramme og NextGenerationEU, tager hånd om forskellige udfordringer såsom covid-19-pandemien og den dobbelte grønne og digitale omstilling. EØSU mener, at Kommissionens FFR-revisionspakke klart viser, hvordan Kommissionen har flyttet fokus til nye prioriteter såsom støtte til Ukraine, den efterfølgende energikrise og dækning af rentesatserne for lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, men er kommet med begrænsede svar på spørgsmål vedrørende Europas konkurrenceevne (STEP er et lille skridt i forhold til suverænitetsfonden, som endnu ikke er blevet en realitet), den grønne og den digitale omstilling, sundhed, den europæiske søjle for sociale rettigheder og økonomisk genopretning.
3.3FFR for 2021-2027 har hidtil spillet en rolle som katalysator for den digitale omstilling, været en støtte for samhørighedspolitikken og styrket den fælles landbrugspolitik. EØSU understreger imidlertid, at der, som det også påpeges i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, allerede fremsættes åben kritik af de finansielle begrænsninger, som støttemodtagerne og de endelige modtagere oplever, den sene vedtagelse af retsgrundlaget for den nye programmeringsperiode og den potentielle risiko for frigørelse eller underudnyttelse af visse projekter trods bestræbelserne på at gøre disse projekter mere fleksible. EØSU opfordrer til en rettidig afslutning af forhandlingerne om den nuværende revision af FFR samt til, at man søger efter alternative finansieringsmekanismer, prioriterer effektive gennemførelsesstrategier og styrker overvågningsforanstaltningerne, herunder den løbende inddragelse af civilsamfundet i overvågningen af programgennemførelsen.
3.4EU's beredskab i nødsituationer såsom covid-19-krisen og den russiske invasion af Ukraine afspejler Unionens tilsagn om at beskytte sin befolkning og støtte dem, der er berørt af kriser. Der bør dog tages behørigt hensyn til den hurtige udtømning af de finansielle reserver, forsinkede initiativer, overdreven afhængighed af ad hoc-budgetforhøjelser og presset på EU‑budgettet som følge af disse uforudsete problemer. EØSU går ind for at øge budgetterne for fleksible reserver, forenkle tildelingsprocesserne, skabe en mere robust og fleksibel finansieringsstruktur og styrke partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, som kan blive stærke allierede i indsatsen for at håndtere sådanne nødsituationer.
3.5Forslaget om at støtte Ukraine som reaktion på Ruslands invasion er nødvendigt, men vi må aldrig opgive diplomatiet og ambitionen om en varig "fred med retfærdighed". Tilskuddet på 30,5 mia. EUR frem mod juni 2023 og oprettelsen af makrofinansiel bistand+-instrumentet er afgørende skridt i retning af at støtte Ukraine i disse vanskelige tider. Disse bestræbelser viser EU's solidaritet og engagement i stabilitet i regionen. EØSU mener, at EU's evne til at mobilisere så betydelige ressourcer understreger EU-budgettets betydning og effektivitet med hensyn til at reagere på geopolitiske kriser. I betragtning af at manglende enighed i Rådet inden årets udgang i praksis vil betyde, at der ikke kan ydes bistand til Ukraine, opfordrer EØSU indtrængende medlemsstaterne til at nå til enighed i tide.
3.5.1Selv om der ifølge forslaget skal ydes betydelig støtte til Ukraine, er finansieringsgabet for 2024-2027 større end det, EU planlægger at tildele, og der er behov for et større engagement i genopretningen og genopbygningen. EØSU støtter civilsamfundsplatformen EU/Ukraines appel om at anvende indefrosne russiske aktiver til Ukraines genopbygning. EU skal også spille en afgørende rolle med hensyn til at mobilisere donorer og udforme Ukraine-faciliteten med henblik på at opfylde de faktiske behov og støtte et fuldt demokratisk paradigme i overensstemmelse med EU's normer. Set fra et civilsamfundsperspektiv er der bekymring i forhold til finansieringsmekanismernes gennemsigtighed og inklusivitet, og der er behov for nøje tilsyn for at sikre, at midlerne opfylder det ukrainske folks behov. Større gennemsigtighed i tildelingen og en fælles civilsamfundsplatform ledet af EØSU og Ukraine kan øge offentlighedens tillid og sikre effektiv anvendelse af pengene.
3.6Forslagets fokus på migrationsstyring og styrkelse af partnerskaber med centrale tredjelande er en styrke, da det sætter ind over for en aktuel udfordring i EU. EØSU mener, at EU-budgettet bør bidrage til en mere human og bæredygtig løsning på migrationskrisen ved at tilvejebringe den nødvendige finansiering, samtidig med at der satses på samarbejde med oprindelses- og transitlande og på at styrke EU's ydre grænser. Desuden er de midler, der er afsat til håndtering af nødsituationer og støtte til medlemsstater, der er under ekstraordinært pres, udtryk for EU's engagement i kollektivt ansvar og solidaritet. Vi er imidlertid nødt til at være klar over, at den ultimative løsning vil kræve et stort vedvarende engagement på mellemlang til lang sigt på niveau med Marshallhjælpen for at tilskynde til demokratisk statsforvaltning, fremme økonomisk udvikling, begrænse migration og skabe vedvarende, venligtsindede handelspartnere til gensidig fordel for disse landes befolkninger og EU's borgere.
3.7Forslaget om en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) og "suverænitetsmærket" er en del af bestræbelserne på at positionere EU som verdens førende inden for strategiske teknologier. Ved at omfordele og supplere finansiering fra eksisterende programmer sigter STEP mod at styrke konkurrenceevnen og innovationen i EU og dermed skabe langsigtede fordele for økonomien og samfundet. Selv om oprettelsen af STEP er et prisværdigt initiativ, kan finansieringskilden – der kommer fra en kombination af eksisterende programmer – føre til, at finansieringen fra disse programmer udvandes eller omdirigeres, eftersom de supplerende midler, der er afsat til STEP, er minimale (10 mia. EUR). Platformens størrelse og anvendelsesområde er også mere begrænset end tilsvarende ordninger, der er indført i tredjelande som f.eks. USA.
3.7.1EØSU efterlyser større klarhed med hensyn til grundlaget for Kommissionens antagelser om løftestangspotentialet. Dette gælder især, fordi størrelsen på den amerikanske økonomi, som var 10 % mindre end EU's i 2008, nu er 50 % større end EU-27's økonomi (33 %, hvis Det Forenede Kongerige medregnes), og denne tendens fortsætter. I betragtning af den afgørende rolle, som den teknologiske udvikling skal spille i overvindelsen af produktivitetsunderskuddet, som uundgåeligt vil ledsage den forestående aldrings-/demografiske udfordring, må Europa desuden blive langt mere ambitiøst. EØSU advarer om, at STEP's snævre fokus og omfang utilsigtet kan underminere andre vigtige initiativer gennem omfordelinger og samtidig medføre, at der ikke afsættes tilstrækkelige ressourcer til at etablere strategiske teknologiværdikæder i EU.
3.8På trods af forslagets opfordring til større budgetfleksibilitet fremhæves det i revisionen af FFR, hvordan 90 % af EU-budgettet og NextGenerationEU-midlerne allerede er blevet øremærket til specifikke formål. Dette kan i væsentlig grad begrænse EU's evne til at reagere på uforudsete hændelser eller nødsituationer og lægge pres på EU for at finde andre måder at finansiere de nødvendige initiativer på. EØSU anerkender behovet for større budgetfleksibilitet i disse usikre tider. En forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentet med 3 mia. EUR vil gøre det muligt for EU at reagere mere effektivt på uventede udfordringer indtil udløbet af den nuværende FFR i 2027.
3.9Revisionen af FFR sker i erkendelse af, at EU's administration er under pres med betydelige yderligere byrder og høj inflation, der påvirker effektiviteten af EU's tiltag. Selv om forslaget indebærer, at loftet for FFR-udgiftsområde 7 (europæisk offentlig forvaltning) hæves for at afbøde ovenstående, imødekommer det ikke fuldt ud behovet for en mere bæredygtig, langsigtet løsning til håndtering af den øgede arbejdsbyrde og de administrative udfordringer. En mere effektiv anvendelse af de eksisterende midler bør gå hånd i hånd med en forøgelse af midlerne under udgiftsområde 7, og dette er tvingende nødvendigt for at lette presset fra og med 2024.
3.10Med hensyn til Kommissionens forslag om at indføre nye indtægtskilder til EU-budgettet senest i 2024 henviser EØSU til sin udtalelse om dette emne, som vil blive vedtaget den 25.‑26. oktober 2023.
3.11EØSU opfordrer til, at der gøres en større indsats for at øge offentlighedens deltagelse i budgetproceduren ved at fremme platforme for dialog, offentlige høringer og samråd. Dette kan øge gennemsigtigheden, fremme en følelse af kollektivt ejerskab og gøre FFR mere lydhør over for EU-borgernes behov. Desuden bør EU investere i digitale værktøjer for at gøre budgetdata mere åbne, tilgængelige og brugervenlige for offentligheden og fremme en mere åben dialog om EU's budgetprioriteter.
3.12EØSU beklager, at Kommissionens indsats i de seneste år for at systematisere en strategisk fremsynsproces, der kan identificere EU's vigtigste udfordringer, blev overset i forbindelse med forberedelsen af revisionen af FFR.
4.Særlige bemærkninger
4.1De vigtigste FFR-poster for 2021-2027
4.1.1EU-budgettets reaktion på covid-19-pandemien og energikrisen. EU-budgettets reaktion på covid-19-pandemien var omfattende og uden fortilfælde og bestod af øjeblikkelig støtte gennem omprioriteringer og omfordelinger gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og NextGenerationEU og finansielle bevillinger til reformer og investeringer, herunder i den grønne og den digitale omstilling. Gennemførelsesgraden har været høj, og den makroøkonomiske virkning forventes at være betydelig.
4.1.2Indarbejdelse af de nye REPowerEU-kapitler som en del af den budgetmæssige reaktion signalerer et stærkt engagement i at bringe EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer til ophør og fremskynde den grønne omstilling. Dette styrker den fælles indsats for at øge anvendelsen af vedvarende energi i forskellige sektorer og opnå energiuafhængighed. Finansieringen af REPowerEU gennem yderligere omfordeling og tilskud viser, at der er vilje til at prioritere bæredygtige og miljøvenlige løsninger, der er i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.
4.1.3EU's digitale omstilling, som covid-19-pandemien blev startskuddet til, er velfinansieret gennem FFR 2021-2027 og NextGenerationEU med investeringer i digitale infrastrukturer, kunstig intelligens, cybersikkerhed m.m. Selv om der er foretaget betydelige investeringer, er den overdrevne afhængighed af finansiering fra FFR og NextGenerationEU muligvis ikke bæredygtig i betragtning af det begrænsede råderum og den udfordring, der er forbundet med at anvende flere finansieringskilder. Selv om der er tegn på stærk efterspørgsel, kan den høje gennemførelsesgrad for programmerne skjule ineffektivitet eller potentielle mangler i den tidlige indførelse af digitale teknologier. Det er også nødvendigt at foretage en ærlig vurdering af gennemførligheden af ambitiøse mål i betragtning af det komplekse digitale landskab, der er under udvikling, og behovet for at tackle nye spørgsmål såsom den digitale kløft og cybersikkerhed i et miljø, som hastigt digitaliseres.
4.1.4Med et budget på 392 mia. EUR er EU's samhørighedspolitik for 2021-2027 rettet mod regional samhørighed gennem fonde som EFRU, ESF+, Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling. Den har til formål at styrke klimamålene og omfatter fleksibilitet med hensyn til specifikke behov. Den sene vedtagelse af FFR og sektorspecifikke retsgrundlag har medført forsinkelser i gennemførelsen og resulteret i potentiel frigørelse til Fonden for Retfærdig Omstilling. EØSU anbefaler, at retsgrundlaget vedtages hurtigere, at de forskellige foranstaltninger gennemføres hurtigere for at undgå frigørelse, og at der foretages en grundig gennemgang af strategierne for at sikre, at klimamålene opfyldes, idet man sikrer, at ingen regioner lades i stikken i forbindelse med den grønne omstilling. Det er vigtigt, at EU anerkender, hvordan situationen har ændret sig i de områder, der deler grænse med Rusland og Ukraine. På grund af disse nye vilkår er der behov for særlige foranstaltninger på disse områder, f.eks. gennem EU's samhørighedspolitik, ved at lære af erfaringerne med instrumenter som CARE og FAST-CARE.
4.1.5EØSU understreger, at den fælles landbrugspolitik 2021-2027 er et strategisk politikområde for EU. Takket være den fælles landbrugspolitik formåede man at garantere fødevaresikkerheden i EU under covid-19-krisen og under markedsforstyrrelser og kraftig inflation, der har påvirket landbrugets produktionsmidler som følge af den russiske krig i Ukraine. Den nuværende fælles landbrugspolitik 2021-2027 med et budget på 386,6 mia. EUR har øget fleksibiliteten i de nationale strategiske planer og muliggjort mere ambitiøse klimaforanstaltninger. EØSU bemærker, at den høje inflation i høj grad har svækket købekraften for den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger og for andre støtteforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik. EØSU påpeger også, at den fælles landbrugspolitik fortsat bør sikre, at fødevarekæderne fungerer bedre i EU og bør tage fat på flere spørgsmål såsom biodiversitet, eksempelvis gennem projekter støttet af ELFUL, og det ikkebæredygtige forbrug af vand. EØSU er også positivt indstillet over for EU's langsigtede vision for landdistrikterne og mener, at den fælles landbrugspolitik spiller en vigtig rolle i dens gennemførelse, herunder spørgsmål vedrørende fattigdom.
4.1.6Beskyttelse af EU-borgerne: reaktion på nødsituationer. EU har mobiliseret alle resterende midler fra FFR for 2014-2020 og oprettet nye programmer såsom EU4Health og rescEU som reaktion på covid-19-krisen og fremtidige sundhedskriser. Solidaritets- og nødhjælpsreserven blev imidlertid hurtigt opbrugt og viste sig ikke at være tilstrækkelig til at imødekomme alle anmodninger. For at styrke den fremtidige indsats mener EØSU, at EU bør øge budgettet for solidaritets- og nødhjælpsreserven og forenkle tildelingsprocessen for at fremskynde beslutningstagningen. Desuden mener EØSU, at der er behov for en evaluering af effektiviteten af EU4Health- og rescEU-programmerne for at sikre, at de opfylder deres mål, og for at udstikke kursen for eventuelle forbedringer.
4.1.7Konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine: Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine har i væsentlig grad omdirigeret EU-budgettet til at yde bistand. Oprindeligt var budgettet for Ukraine på ca. 160 mio. EUR om året. Siden krigens begyndelse er der imidlertid blevet mobiliseret 70 mia. EUR til støtte for Ukraine og landets befolkning, herunder 38,3 mia. EUR i økonomisk bistand fra EU og medlemsstaterne samt 21,16 mia. EUR i militær bistand. Selv om EU's finanspolitiske reaktion har været omfattende, er den i høj grad afhængig af budgetomfordelinger og tillæg, hvilket lægger pres på de eksisterende finansieringsstrukturer. EØSU mener, at overdreven afhængighed af ad hoc-budgetforhøjelser kan føre til uforudset pres på budgettet og manglende forudsigelighed på lang sigt. Desuden er der stadig stor efterspørgsel efter det humanitære bistandsbudget på grund af forskellige globale kriser.
4.2De nye punkter: en målrettet og afbalanceret tilpasning af FFR for at reagere på nye udfordringer
4.2.1Urokkelig og langsigtet støtte til Ukraine via den nye Ukraine-facilitet
4.2.1.1Forslaget skitserer oprettelsen af et nyt instrument kaldet Ukraine-faciliteten med 50 mia. EUR for perioden 2024-2027 (33 mia. EUR i lån og garantier og 17 mia. EUR i tilskud), som vil støtte Ukraines genopretnings- og genopbygningsindsats efter Ruslands invasion i 2022. Den ukrainske regering vil i samråd med Kommissionen udarbejde en plan for frigivelse af midler. Planen skal beskrive Ukraines vision for genopbygning og modernisering og de reformer, landet agter at gennemføre som led i EU-tiltrædelsesprocessen.
4.2.1.2EØSU glæder sig over hensigten om at yde langsigtet, pålidelig støtte til Ukraine som erstatning for den ad hoc-kriserespons, der hidtil har fundet anvendelse. Det må anses for både rettidigt og hensigtsmæssigt at imødekomme både umiddelbare genopretningsbehov og langsigtet genopbygning, prioritere direkte budgetstøtte til områder som uddannelse og infrastruktur, fremme private investeringer i Ukraines genopbygning og yde teknisk bistand til tilpasning til gældende EU-ret, og det viser, at der er forståelse for Ukraines flerdimensionelle behov.
4.2.1.3Den mulige anvendelse af indefrosne aktiver til støtte for Ukraines genopretning er en innovativ tilgang, der kan yde betydelig hjælp, ikke kun ud fra et økonomisk synspunkt, men også som en værdibaseret reaktion. Inddragelse af andre internationale donorer og mobilisering af investeringer fra den private sektor kan øge de ressourcer, der er til rådighed for Ukraine, og skabe et stærkere og mere omfattende støttenetværk. EØSU bemærker, at der er flere positive aspekter.
4.2.1.4EØSU støtter den resultatbaserede tilgang i de foreslåede finansieringsordninger, som kræver, at Ukraine udarbejder planer for reformer, der skal forholde sig til centrale spørgsmål som gennemsigtighed, bekæmpelse af korruption, god regeringsførelse og retsstatsprincippet, fagforeningsrettigheder og social dialog. Dette er afgørende for at genoprette offentlighedens og investorernes tillid til landets regering.
4.2.1.5Set fra et civilsamfundsperspektiv er der bekymring i forhold til finansieringsmekanismernes gennemsigtighed og inklusivitet. Forslaget mangler specifikke mekanismer til at inddrage civilsamfundet i planlægningen og gennemførelsen af genopretnings- og genopbygningsindsatsen for at sikre, at de opfylder det ukrainske folks behov og ikke kun regeringens behov. Inddragelse af civilsamfundsorganisationer i beslutnings- og gennemførelsesprocesserne kan øge gennemsigtigheden, ansvarligheden og effektiviteten og sikre, at der tages hensyn til alle gruppers behov. Civilsamfundsorganisationer spiller også en afgørende rolle for en effektiv og målrettet fordeling af bistanden, idet de bidrager med værdifuld lokal viden, tillid fra lokalsamfundet og evnen til at nå ud til sårbare grupper. Hvis de ikke inddrages, kan det føre til en hierarkisk tilgang, der måske ikke i tilstrækkelig grad imødekommer den berørte befolknings behov og interesser. Civilsamfundet bør være en central aktør – en fælles civilsamfundsplatform ledet af EØSU og Ukraine kunne være en løsning til overvågning af gennemsigtigheden og effektiviteten af genopbygningsmidlerne samtidig med anvendelse af partnerskabsprincippet.
4.2.1.6Selv om forslaget nævner donorkoordinering og den ukrainske regerings udarbejdelse af en plan, indeholder det ikke detaljerede oplysninger om, hvordan mekanismens forskellige komponenter vil blive koordineret, eller hvordan gennemførelsen vil blive overvåget, hvilket kan påvirke mekanismens effektivitet. Hvis civilsamfundet inddrages på et strukturelt plan, kan det overvåge fremskridtene med afgørende reformer og sikre, at midlerne udbetales i overensstemmelse med fælles prioriteter for EU og Ukraine.
4.2.1.7EØSU efterlyser en pragmatisk tilgang til konditionalitet, der tilskynder til reformer og fremmer grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, samtidig med at realiteterne i lokalområderne anerkendes.
4.2.2Migrationsstyring, styrkelse af partnerskaber med vigtige tredjelande og håndtering af nødsituationer
4.2.2.1Forslagets fokus på migrationsstyring og styrkelse af partnerskaber med centrale tredjelande er en styrke, da det sætter ind over for en aktuel udfordring i EU (en styrkelse af EU-budgettet på 15 mia. EUR). EU-budgettet kan være med til at udpege en mere human og bæredygtig løsning på migrationskrisen ved at tilvejebringe den nødvendige finansiering og det nødvendige samarbejde med oprindelses- og transitlande, samtidig med at menneskerettighederne overholdes fuldt ud, og der tages hånd om migranters og flygtninges sundhed og sikkerhed. Desuden er de midler, der er afsat til håndtering af nødsituationer og støtte til medlemsstater, der er under ekstraordinært pres, et signal om EU's engagement i kollektivt ansvar og solidaritet.
4.2.2.2Tilsagnet om at støtte vigtige oprindelses- og transitlande i migrationskrisen og ønsket om at styrke støtten til partnerne på Vestbalkan er prisværdigt. Anerkendelsen af behovet for at forhøje de finansielle lofter samt solidaritets- og nødhjælpsreserven signalerer også, at man anerkender de voksende udfordringer og forsøger at løse dem.
4.2.3Fremme af den langsigtede konkurrenceevne inden for kritiske teknologier gennem platformen for strategiske teknologier for Europa
4.2.3.1Forslaget om at oprette en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) vil blive finansieret ved at omfordele eksisterende midler og tildele yderligere 10 mia. EUR og har til formål at løse de udfordringer, som den europæiske industri står over for, og sikre kontinentets konkurrenceevne på langt sigt ved at kanalisere de eksisterende midler over i vigtige projekter og fremskynde gennemførelsen på strategiske områder. EØSU noterer sig flere positive aspekter ved STEP.
4.2.3.2STEP-initiativet har til formål at konsolidere forskellige EU-fonde og -programmer, der fungerer efter særskilte regler og er spredt over forskellige udgiftsprogrammer. STEP indeholder forslag om at styrke de eksisterende instrumenter ved at tildele yderligere midler til etablerede investeringsordninger såsom InvestEU, Det Europæiske Innovationsråd, Innovationsfonden og Den Europæiske Forsvarsfond. Ved at gruppere disse ressourcer kan STEP strømline tildelingen af midler, forbedre effektiviteten og fjerne potentielle overlapninger. Denne harmonisering vil føre til stordriftsfordele og dermed forbedre effektiviteten af EU's investeringer.
4.2.3.3I sin tale om Unionens tilstand 2022 opfordrede kommissionsformand Ursula von der Leyen til, at der blev oprettet en europæisk suverænitetsfond. Et sådant forslag blev imidlertid ikke medtaget i pakken om midtvejsrevision af FFR. En sådan fond kan spille en central rolle med hensyn til at afhjælpe manglende investeringer og øge konkurrenceevnen for EU-virksomheder i tredjelande, der allerede har indført lignende finansielle ordninger. Med henblik herpå efterlyser EØSU en mere ambitiøs finansieringsordning til støtte for EU's konkurrenceevne på lang sigt.
4.2.3.4Da den flerårige finansielle ramme stadig er under pres som følge af fortsatte, uventede udfordringer, bør enhver tildeling af nye ressourcer ledsages af bestræbelser på at gøre udgifterne mere effektive. EØSU mener, at man ved løbende at skabe nye rammer gennem omfordeling af eksisterende midler, som det er tilfældet for STEP, risikerer en yderligere opsplitning af de finansielle programmer. Dette kan igen føre til mindre effektive udgifter og et stort antal udgiftsprioriteter, som mangler de ressourcer, der er nødvendige for at nå deres politiske mål. EØSU anmoder desuden om en omfattende konsekvensanalyse af disse faciliteters multiplikatoreffekt, som anses for at have en samlet virkning på 100 mia. EUR, hvilket indebærer en løftestangseffekt på 10 for så vidt angår STEP-tildelingen.
4.2.4Tekniske tilpasninger til nye økonomiske omstændigheder
4.2.4.1I revisionen af FFR anerkendes de forskellige udfordringer, som vi står over for: Ansvarsområderne er blevet større, man har måttet opbygge budgetfleksibilitet for at kunne håndtere uforudsete omstændigheder, og de tidligere aftalte lofter skulle opretholdes. Selv om den kortsigtede løsning med at udvikle et nyt dedikeret redskab til forvaltning af NextGenerationEU-omkostningerne og øge administrationsbudgettet synes hensigtsmæssig, kan disse foranstaltninger risikere at gøre EU-budgettet mere sårbart fremover.
4.2.4.2I evalueringen anerkendes det med rette, at de stigende rentesatser påvirker omkostningerne ved finansieringen af NextGenerationEU, og der foreslås et særligt instrument til dækning af omkostningsoverskridelser. Det er pragmatisk at anerkende dette problem og forsøge at tilpasse sig de nye økonomiske omstændigheder. EØSU er imidlertid af den opfattelse, at der bør fokuseres på at skabe en bæredygtig og mere modstandsdygtig finanspolitisk ramme ved hjælp af mekanismer såsom risikodeling mellem EU-landene eller oprettelse af en finanspolitisk kapacitet i euroområdet. Denne ramme kan sikre en mere stabil finansiering og lavere låneomkostninger på lang sigt. Eftersom renteomkostningerne er meget højere end oprindeligt planlagt, mener EØSU, at EU bør undersøge, hvordan renteomkostningerne bogføres i EU‑budgettet og i FFR, for at sikre, at dette ikke lægger unødigt pres på vigtige EU‑programmer.
4.2.4.3I evalueringen identificerer man med rette presset på de administrative ressourcer som følge af det øgede ansvar uden en tilsvarende forøgelse af personalet. EØSU er imidlertid af den opfattelse, at det ville være nyttigt at lade øget finansiering ledsage af foranstaltninger til forbedring af effektiviteten såsom bedre anvendelse af digitale værktøjer, strømlining af administrative processer og mere samarbejde mellem EU's institutioner.
4.2.4.4EØSU anbefaler, at der fokuseres på langsigtede strategier for at øge den finanspolitiske modstandsdygtighed og sikre stabil finansiering. Disse kunne omfatte etablering af en holdbar finanspolitisk ramme, der minimerer eksponeringen for stigende rentesatser, en mere effektiv fordeling af de administrative ressourcer og indførelse af forebyggende foranstaltninger for at mindske virkningen af uforudsete omstændigheder.
4.2.4.5I henhold til Rådets gældende afgørelse om egne indtægter finansieres størstedelen af FFR gennem bidrag fra medlemsstaterne baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI). Som sådan vil den mest direkte metode til at øge de finansielle ressourcer, der er til rådighed under FFR på lang sigt, være at opnå en højere og mere bæredygtig vækstkurve for EU's økonomi ved at investere i den europæiske økonomi og dens konkurrenceevne. På kort sigt kunne det overvejes at øge det BNI-baserede bidrag.
4.2.4.6Selv om der i forbindelse med evalueringen foreslås en forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentet, tages der ikke i tilstrækkelig grad højde for, hvordan EU-budgettet vil kunne håndtere yderligere uforudsete behov. I betragtning af det begrænsede råderum burde EU-budgettet udstyres med flere forebyggende midler såsom midler til uforudsete udgifter eller reserver, der kan anvendes til at opfylde uforudsete finansielle behov og sikre EU's evne til effektivt at håndtere fremtidige kriser, samtidig med at budgettet fortsat er formålstjenligt. EØSU er bekymret over bæredygtigheden af støtten til Ukraine og muligheden for at håndtere fremtidige kriser i en situation med begrænset budgetfleksibilitet.
4.2.4.7De forventede betalingsmønstre for FFR tyder på en mulig overskridelse af betalingsloftet i 2026 som følge af mekanismen med lofter. Dette kan føre til et finansielt pres, der hæmmer EU's evne til at opfylde sine forpligtelser, herunder støtte til Ukraine og andre strategiske mål. Det er afgørende med gennemsigtighed i forbindelse med disse potentielle finansielle udfordringer. EØSU opfordrer også til en revision af regnskabsrammen for udgiftsloftet for at prioritere indtægter, der vokser parallelt med den faktiske inflation, samtidig med at udgifterne stiger med en fast takt på 2 %.
Bruxelles, den 20. september 2023
Oliver Röpke
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________