SOC/776
Ajourføring af den lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelse af korruption
UDTALELSE
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371
[
COM(2023) 234 final – 2023/0135 (COD)
]
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om bekæmpelse af korruption
[
JOIN(2023) 12 final
]
Ordfører: José Antonio Moreno Díaz
Medordfører: João Nabais
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 29/06/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 83, stk. 1, artikel 83, stk. 2, og artikel 82, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
04/10/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
62/00/01
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
I.ANBEFALINGER
1.GENERELT
1.1Korruption er et alvorligt problem, der påvirker alle EU's medlemsstater og selve den demokratiske sameksistens. EØSU glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til bekæmpelse af korruption og støtter de foreslåede foranstaltninger, som har til formål at sikre systematisering på dette område.
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG:
1.2glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv og noterer sig retsgrundlaget som angivet i forslaget og dets begrundelse. I betragtning af behovet for at nå direktivets mål på en mere effektiv måde vil det imidlertid være tilrådeligt at overveje at udvide retsgrundlaget for EU's strategi for bekæmpelse af korruption. F.eks. bør det i forbindelse med direktivet overvejes, om der ud over artikel 82 og 83 i TEUF også bør henvises til artikel 84 i TEUF, da den omfatter forebyggende foranstaltninger, og til artikel 87 i TEUF på grund af behovet for politisamarbejde. Det er logisk at fremme politisamarbejdet og koordineringen på disse områder for at forbedre effektiviteten;
1.3mener, at det bør drøftes, om der parallelt med forslaget til et EU-direktiv bør fastlægges en bindende retlig ramme, der omfatter Unionens retssystem, eftersom de forpligtelser, der følger af FN's konvention mod korruption, finder anvendelse på alle deltagende stater på samme måde og i samme omfang. Det vil være oplagt at fastlægge denne parallelle ramme i en rådsafgørelse;
1.4bemærker, at der i henhold til artikel 86, stk. 4, i TEUF kunne stilles forslag om en rådsafgørelse, der udvider Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til også at omfatte korruption, herunder når der ikke er tale om skade på Unionens finansielle interesser, og i tilfælde af kriminalitet med en grænseoverskridende dimension, selv om kun en medlemsstat er ramt;
1.5mener, at definitionen af offentligt ansatte bør formuleres så detaljeret som muligt.
2.VEDRØRENDE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER
2.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg mener, at direktivet bør indeholde langt mere præcise regler om medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til interessekonflikter og udtrykkeligt indføre en forpligtelse for dem alle til at vedtage regler, der kan begrænse adgangen til valgte hverv og myndighedsposter, føre registre over alle adgangsforhold, indføre et system for uforenelighed, styrke forbud efter mandatets udløb for at begrænse "svingdørssituationer" (pantouflage), vedtage adfærdskodekser, vedtage en retlig ramme for lobbyvirksomhed og fastsætte regler for angivelse af finansielle oplysninger og registrering af aktiver for offentligt ansatte og for medlemmer af parlamenter, regeringer og dommere på alle niveauer. Lignende regler bør, hvor det er relevant, finde anvendelse på EU-institutioner, EU‑organer, EU-kontorer og EU-agenturer i tilfælde af interessekonflikter;
2.2noterer sig også meddelelsen om forslaget til et interinstitutionelt etisk organ
. Ifølge meddelelsen får organet til opgave at udvikle fælles etiske minimumsstandarder for adfærden hos medlemmerne af de institutioner og rådgivende organer, der er anført i artikel 13 i TEU, og, hvis den anmoder om deltagelse, af Den Europæiske Investeringsbank;
2.3foreslår, at udtrykket "effektive regler for samspillet mellem den private og den offentlige sektor" i artikel 3, stk. 3, erstattes af en mere præcis ordlyd, som forpligter medlemsstaterne til at vedtage en retlig ramme for lobbyvirksomhed. Lignende regler bør, hvor det er relevant, finde anvendelse på EU-institutioner, EU-organer, EU-kontorer og EU-agenturer;
2.4understreger betydningen af, at medlemsstaterne inden for de nationale lovgivningsmæssige rammer har indført eller vedtager passende regler, procedurer og praksis for ansættelse af offentligt ansatte og finansiering af politiske partier, f.eks. baseret på følgende kriterier:
a.ansættelse og forfremmelse af offentligt ansatte på grundlag af fortjeneste, objektive kriterier og gennemsigtighed
b.indførelse af uddannelsesprogrammer, der skal sikre, at offentligt ansatte fuldt ud forstår deres opgaver og deres rolle i beskyttelsen af offentlighedens interesser
c.strenge procedurer for udvælgelse af personer, der udnævnes til stillinger, der er særligt følsomme over for korruption
d.indførelse af gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og obligatorisk offentliggørelse af bidrag over et vist beløb;
2.5bemærker, at Kommissionen kunne have benyttet meddelelsen til at overveje foranstaltninger baseret på artikel 197, stk. 2, i TEUF og forelægge et forslag i den henseende. Herved kunne Den Europæiske Union have oprettet en uafhængig myndighed til forebyggelse af korruption med henblik på at overholde artikel 6 i FN's konvention mod korruption.
3.VEDRØRENDE REPRESSIVE FORANSTALTNINGER
3.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bemærker, at kriminalitet begået mod den offentlige forvaltning forårsager stor social uro, idet offentligheden forventer et hurtigt modsvar mod korruption, der skader almene interesser. En forsinket retlig reaktion skader demokratiet. Samtidig risikerer sådanne former for kriminalitet at bringe både omdømmet for de personer, der er involveret i straffesager, og tiltroen til udøvelsen af offentlige hverv i fare, samtidig med at konkurrencen på økonomisk plan kommer i farezonen. Udvalget mener derfor, at direktivet bør indeholde forslag om, at medlemsstaterne indfører særlige hasteprocedurer i forbindelse med forvaltningen af strafferetsplejen for denne type kriminalitet og specifikke former for gensidig retshjælp såsom overførsel af bevismateriale og direkte fuldbyrdelse af andre medlemsstaters retsafgørelser om inddrivelse af aktiver;
3.2mener, at direktivet også kunne indeholde forslag om, at medlemsstaterne indfører regler om forebyggende beslaglæggelse og indefrysning af aktiver for at garantere, at de fordele, der er opnået gennem korruption, går tabt, herunder gennem refusion og erstatning til ofre (f.eks. enkeltpersoner eller virksomheder, der ikke har fået adgang til offentlige kontrakter eller udbud);
3.3mener, at hvis Den Europæiske Union ønsker at bekæmpe yderst uhensigtsmæssig privat indflydelse i den offentlige beslutningstagning, er den nødt til (i artikel 10) nøje at definere handel med indflydelse og overveje klare parametre for den pågældende lovovertrædelse for at skelne den fra lobbyvirksomhed;
3.4foreslår, at der i artikel 11 om misbrug af stilling tilføjes tilfælde, hvor dette misbrug har til formål at forvolde skade, og tilfælde, hvor undladelsesforpligtelsen tilsidesættes, når der er en interessekonflikt;
3.5mener, at brugen af "besiddelse" i artikel 13 (berigelse ved korruption) er problematisk, og anbefaler, at den fjernes;
3.6påpeger, at hvis der kun henvises til juridiske personer (artikel 2, stk. 7), vil dette udelukke muligheden for retligt ansvar for enheder, der ikke har status som juridisk person.
II.FORKLARENDE BEMÆRKNINGER/UDDYBNING
4.GENERELT
4.1EØSU mener, at Kommissionen bør overveje et bredere retsgrundlag end det, der er angivet for direktivet
. For det første undrer EØSU sig over, hvorfor Kommissionen kun har angivet artikel 82 og 83 i TEUF som retsgrundlag for det foreslåede direktiv. Disse artikler omfatter repressive foranstaltninger og foranstaltninger, der vedrører retligt samarbejde mellem nationale myndigheder og med EU-agenturer, men politisamarbejde (som omhandlet i direktivets artikel 24) har sit retsgrundlag i artikel 87 i TEUF.
4.1.1Desuden omfatter de bestemmelser i forslaget til direktiv, der fokuserer på forebyggelse af korruption, foranstaltninger, der vedrører medlemsstaternes forvaltningsret og ikke deres strafferet. EØSU undrer sig derfor over, hvorfor Kommissionen ikke også peger på artikel 84 i TEUF som et nyttigt retsgrundlag, hvor det fastlægges, at Parlamentet og Rådet fastsætter "foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse". Der er tale om foranstaltninger, der også kan have et ikkestrafferetligt anvendelsesområde, netop fordi de tager sigte på forebyggelse.
4.1.2I artikel 84 og artikel 87, stk. 2, i TEUF anvendes ordet "foranstaltninger", som skal fastlægges af medlovgiverne. Det betyder, at et direktiv er et passende instrument, og derfor kan Kommissionens direktivforslag, der behandles her, anvendes.
4.1.3Direktivet bør ikke indeholde nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser med hensyn til forebyggende foranstaltninger, da harmonisering er udelukket i henhold til artikel 84 i TEUF. I øjeblikket indeholder artikel 3 til 6 i forslaget til direktiv ingen form for harmonisering af medlemsstaternes lovgivning. De handler udelukkende om at bekræfte medlemsstaternes forpligtelser i henhold til kapitel II i FN's konvention mod korruption.
4.2Som Kommissionen også har påpeget, "[har d]e meget alvorlige afsløringer og påstande, der dukkede op i slutningen af sidste år, […] vist, at de, uanset hvor de forekommer, og hvor mange der er berørt, påvirker alle EU's institutioner". I betragtning af situationens alvor efter Qatargate understreger EØSU, at det er vigtigt at foreslå gennemgribende og ambitiøse løsninger, der kan sende et vigtigt signal til de EU-borgere, der stemmer ved valget til Europa-Parlamentet.
4.2.1Det højere ambitionsniveau kunne have ført til, at man havde valgt at foreslå andre initiativer, og dermed et større antal EU-retsakter for at opfylde de behov, der er givet udtryk for.
4.2.2For det første mener EØSU, at de emner, der behandles i direktivforslaget, er de samme som i FN's konvention mod korruption. Både EU (som tiltrådte FN's konvention mod korruption i 2008)
og samtlige medlemsstater er kontraherende parter i FN's konvention mod korruption. De forpligtelser, der følger af FN's konvention mod korruption, finder derfor anvendelse på alle kontraherende parter på samme måde og i samme omfang.
4.2.3Desuden bør man ikke glemme, at EU er underlagt FN's konvention mod korruptions peer review-mekanisme, hvoraf første fase allerede er i gang, hvilket vil blive efterfulgt af anden fase, der er dedikeret til forebyggelse (samt inddrivelse af aktiver).
4.2.4EØSU overvejer derfor, om Kommissionen burde have foreslået en ramme for bekæmpelse af korruption rettet mod alle 28 berørte retssystemer (Unionens og de 27 medlemsstaters), og om forslaget til et EU-direktiv burde ledsages af en parallel lovgivningsmæssig ramme, der omfatter Unionens retsorden på en bindende måde, således at f.eks. de definitioner af korruption, som medlemsstaterne i henhold til direktivet skal medtage i deres strafferet, er de samme som dem, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) skal anvende under udøvelsen af sine beføjelser, også i forbindelse med forebyggende foranstaltninger. Denne parallelle ramme bør så vidt muligt indgå i en rådsafgørelse.
4.3Det er overraskende, at meddelelsen ikke tildeler Den Europæiske Anklagemyndighed en mere omfattende rolle. EØSU mener, at det er nødvendigt at oprette en europæisk anklagemyndighed med speciale i korruption.
4.3.1Dette ville have været en lejlighed til indtrængende at opfordre Det Europæiske Råd til at anvende det retsgrundlag, der er fastsat i artikel 86, stk. 4, i TEUF, til at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds
beføjelser til at omfatte korruption, også selv om denne ikke har konsekvenser for integriteten af Unionens finansielle interesser.
4.3.2I stedet indgår anklagemyndigheden udelukkende i artikel 24 i forslaget til direktiv, som bekræfter forpligtelsen til samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionens agenturer inden for de sektorer, der er omfattet af direktivet, samt forpligtelsen for de europæiske agenturer til at yde teknisk og operationel bistand med henblik på bedre koordinering af efterforskning og retsforfølgning.
4.3.3Det foreslåede direktiv er ikke et nyttigt redskab, da TEUF stiller krav om en afgørelse fra Det Europæiske Råd. Derfor bør Kommissionens stærke pres på medlemsstaterne for at vælge denne løsning nævnes i meddelelsen.
4.4Selv om EØSU erkender, at det er vanskeligt at opstille en udtømmende liste over personer, der sidestilles med offentligt ansatte, er definitionen af offentligt ansatte i artikel 2, stk. 3, litra a) og b), i øjeblikket formuleret så bredt og abstrakt, at det ikke står klart, hvilken type person der kan sidestilles med en offentligt ansat. Desuden definerer artikel 2, stk. 3, litra b), også en offentligt ansat som enhver anden person, der er udpeget og udfører offentlig tjeneste i medlemsstaterne eller tredjelande, for en international organisation eller for en international domstol. En sådan definition giver ikke mulighed for at begrænse en persons rettigheder og friheder på et individuelt grundlag, hvilket gør det muligt at anvende denne definition for bredt og uensartet.
4.5Ved at indberette overtrædelser af EU-retten, der er til skade for offentlighedens interesser, fungerer personer som "whistleblowere" og spiller derved en nøglerolle i indsatsen for at afsløre og forebygge overtrædelser og sikre velfærden i samfundet, herunder bekæmpe korruption. EØSU mener derfor, at beskyttelsen af whistleblowere bør forbedres.
5.VEDRØRENDE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER
5.1 EØSU mener, at artikel 3 er meget vigtig, fordi gennemførelsen, overtrædelsen og fortolkningen heraf er af europæisk interesse og involverer Den Europæiske Unions Domstols mange beføjelser, hvilket bidrager til at bevare ensartethed gennem EU-retten. EØSU bemærker imidlertid også, at formålet med dette direktiv er en "minimumsharmonisering" af medlemsstaternes lovgivning. De standarder, der er fastsat i artikel 3, harmoniserer imidlertid ikke. Artiklen er blot en syntetisk gengivelse af de konventionelle forpligtelser, der er indeholdt i kapitel II i FN's konvention mod korruption. Artikel 3 er blot et "politisk manifest", hvor det fastslås, at Den Europæiske Union er rede til at samarbejde med hver enkelt medlemsstat om gennemførelsen af kapitel II i FN's konvention mod korruption, og bekræfter de deri indeholdte forpligtelser.
5.1.1For at indholdet af denne artikel kan betegnes som en minimumsharmoniseringsstandard bør artiklen efter EØSU's opfattelse indeholde strengere og mere præcise regler for medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med interessekonflikter og udtrykkeligt indføre en forpligtelse for dem alle til at vedtage regler, der kan begrænse adgangen til folkevalgte og offentlige embeder, indføre et system for uforenelighed, skærpe forbud efter ansættelsesophør for at begrænse pantouflage, vedtage adfærdskodekser, vedtage en retlig ramme for lobbyvirksomhed osv.
5.1.2EØSU spørger desuden, om der bør etableres en generel parallel lovramme, som er bindende og omfatter Unionens retsorden. EØSU er klar over, at Kommissionen i meddelelsen understreger, at der findes en lang række værktøjer, som hver af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer har rustet sig med for at forebygge korruption. Qatargate har imidlertid vist, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre korrupt praksis. EØSU noterer sig også meddelelsen om forslaget til et interinstitutionelt etisk organ
. Ifølge meddelelsen har organet til opgave at udvikle fælles etiske minimumsstandarder for adfærden hos medlemmerne af de institutioner og rådgivende organer, der er anført i artikel 13 i TEU, og, hvis den anmoder om deltagelse, af Den Europæiske Investeringsbank. EØSU mener desuden, at det for at gøre systemet til bekæmpelse af korruption mere effektivt, navnlig i forebyggelsesfasen, er mere hensigtsmæssigt og nyttigt at have et sæt generelle regler, der er fælles for alle Unionens institutioner og deles med medlemsstaterne.
5.2Reglerne for lobbyvirksomhed opfylder to målsætninger: a) de bidrager til en bedre skelnen mellem lovlig aktivitet og ulovlig handel med indflydelse, og b) de bidrager til at afdække interessekonflikter. Disse to mål er afgørende for bekæmpelsen af korruption.
5.2.1Udvalget foreslår derfor, at artikel 3, stk. 3, præciseres: Udtrykket "effektive regler for samspillet mellem den private og den offentlige sektor" i artikel 3, stk. 3, kan erstattes af en mere præcis formulering, som forpligter medlemsstaterne til at vedtage en retlig ramme for lobbyvirksomhed. Lignende regler bør, hvor det er relevant, finde anvendelse på EU‑institutioner, EU-organer, EU-kontorer og EU-agenturer;
5.3EØSU mener, at det vil være meget nyttigt at oprette et EU-netværk til bekæmpelse af korruption, der bygger på de erfaringer, der er blevet udvekslet siden 2015, og udvide og uddybe dette arbejde ved hjælp af et redskab, der kan "fungere som katalysator for indsatsen for at forebygge korruption i hele EU. Det vil få til opgave at udvikle bedste praksis og praktisk vejledning på forskellige områder af fælles interesse. Det vil også støtte en mere systematisk indsamling af data og dokumentation, der kan tjene som et solidt grundlag for foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og for overvågning af disse foranstaltningers succes. Netværket vil bygge på erfaringer med at arbejde med bl.a. retshåndhævende og offentlige myndigheder og samle alle relevante interessenter, herunder fagfolk, eksperter og forskere samt repræsentanter for civilsamfundet og internationale organisationer"
.
5.3.1EØSU mener imidlertid ikke, at denne løsning er tilfredsstillende, da den synes at være uforenelig med artikel 6 i FN's konvention mod korruption. Ifølge denne regel skal deltagerstaterne (herunder EU) sikre, at der findes et eller flere organer, der forebygger korruption. Hver deltagende stat giver organet eller organerne den nødvendige uafhængighed i overensstemmelse med de grundlæggende principper i dens retssystem, således at organet eller organerne kan udføre sine eller deres opgaver effektivt og uden utilbørlig påvirkning. De nødvendige materielle ressourcer og specialiseret personale samt den uddannelse, som dette personale kan have brug for til at udføre deres opgaver, bør stilles til rådighed
. EU skal have sit eget system for forebyggelse, der kan garantere Unionens uafhængighed.
5.3.2Desuden forklarer Kommissionen, at dette netværk "vil få til opgave at udvikle bedste praksis og praktisk vejledning på forskellige områder af fælles interesse. Det vil også støtte en mere systematisk indsamling af data og dokumentation, der kan tjene som et solidt grundlag for foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og for overvågning af disse foranstaltningers succes"
. Dette netværks opgaver synes ikke at opfylde de krav, som FN's konvention mod korruption fastsætter for de deltagende stater. Kommissionens meddelelse tager ikke fat på det vigtigste spørgsmål, nemlig en institutionel ramme, der sigter mod at udvikle og gennemføre eller opretholde effektive, koordinerede politikker til bekæmpelse af korruption, der fremmer samfundets deltagelse og afspejler retsstatsprincippet, korrekt forvaltning af offentlige anliggender og offentlig ejendom, integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed
.
5.3.3For det tredje kan inddragelsen af interessenter, som også har meget stærke økonomiske interesser i dette netværk, og fraværet af kompetente og uafhængige personer uden for EU‑institutionerne undergrave netværkets troværdighed.
5.3.4I den forbindelse foreslår EØSU, at Kommissionen evaluerer det retsgrundlag, der er fastsat i artikel 197, stk. 2, i TEUF, og vurderer om det kan anvendes til at give Unionen et agentur med ansvar for beskyttelse af etik og integritet (dvs. et agentur til bekæmpelse af korruption). Der kan på den måde oprettes en integreret EU-national forvaltningsform, der bygger på, hvad der allerede er etableret på andre strategiske områder med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne (konkurrence, privatlivets fred, elektronisk kommunikation, hvidvask af penge).
5.3.5En sådan dynamisk forvaltningsenhed ville også kunne imødekomme kravene i artikel 5, stk. 4, i FN's konvention mod korruption. Den ville være den tekniske operationelle arm i Unionens optræden udadtil. Denne EU-myndighed ville skulle indgå i en dialog med de tilsvarende myndigheder, som EU's medlemsstater har oprettet for at leve op til artikel 6 i FN's konvention mod korruption, som anerkendt i artikel 4 i direktivforslaget, og med udenlandske myndigheder på internationalt plan.
6.VEDRØRENDE REPRESSIVE FORANSTALTNINGER
6.1EØSU mener, at valget af en tilgang, hvor der gribes ind over for samme type kriminalitet, uanset om den begås i den offentlige eller den private sektor, er glimrende. Denne tilgang gør det klart, at begge parter i den ulovlige handel har det samme ansvar i forbindelse med bestikkelse. Løsningen med at behandle enkeltstående sager om korruption er også glimrende, idet forskellige sager defineres alt efter den relevante lovovertrædelses struktur. Dette arbejde med harmonisering har stor værdi med hensyn til at integrere medlemsstaternes retssystemer, fordi det garanterer sikkerhed og retfærdighed i hele EU i de samme straffesager, hvoraf nogle er ukendte i nogle lande (f.eks. er handel med indflydelse ukendt i Tyskland).
6.1.1Navnlig med hensyn til artikel 11 (misbrug af stilling) har EØSU imidlertid nogle kritiske bemærkninger. Reglen i artikel 11 udgør en væsentlig udvidelse af sagens genstand. Erfaringerne i nogle medlemsstater (navnlig Italien) viser imidlertid, at misbrug af stilling i den private sfære ikke er let at retsforfølge på grund af bevismæssige vanskeligheder.
6.1.2Hertil kommer, at den samme forbrydelse, hvis den begås i den offentlige sfære, skaber alvorlige problemer med hensyn til overholdelsen af den tiltaltes rettigheder i forbindelse med en straffesag, hvilket både bringer udøvelsen af stillingen samt vedkommendes omdømme i fare. Praksis i Italien demonstrerer klart denne problemstilling.
6.1.3Derfor og mere generelt forekommer det hensigtsmæssigt, at der i direktivet stilles forslag om, at medlemsstaterne indfører hurtige procedurer til domsafsigelse ved kriminalitet begået mod den offentlige forvaltning, således at de to førnævnte kritikpunkter imødegås.
6.2Direktivet kunne også indeholde forslag om, at medlemsstaterne indfører regler om forebyggende beslaglæggelse og indefrysning af aktiver for at garantere, at de fordele, der er opnået gennem korruption, går tabt, herunder gennem refusion og erstatning til ofre (f.eks. enkeltpersoner eller virksomheder, der ikke har fået adgang til offentlige kontrakter eller udbud).
6.3Den minimumsharmonisering, der er fastsat i artikel 83 i TEUF, kræver, at de forskellige former for kriminalitet defineres klart, således at hver enkelt medlemsstat kan gennemføre EU‑standarden i sin egen strafferet på en passende måde. Denne gennemførelse vil sikre den ønskede minimumsharmonisering. Hvis de former for kriminalitet, der er fastsat i EU‑standarden, derimod ikke er klart defineret, vil der ikke blive tale om en harmonisering. Dette er navnlig tilfældet i forbindelse med artikel 10. Hvis EU ønsker at bekæmpe yderst uhensigtsmæssig privat indflydelse i den offentlige beslutningstagning, er Unionen nødt til nøje at definere handel med indflydelse og overveje klare parametre for den pågældende lovovertrædelse for at skelne den fra lobbyvirksomhed.
6.4I betragtning af de mange forskellige juridiske definitioner af misbrug af stilling, der anvendes i de forskellige medlemsstater, og behovet for effektivitet mener EØSU, at det ville være meget nyttigt, hvis artikel 11 om misbrug af stilling kommer til at omfatte tilfælde, hvor dette misbrug har til formål at forvolde skade, og tilfælde, hvor undladelsesforpligtelsen tilsidesættes, når der er en interessekonflikt.
6.5"Besiddelse" i artikel 13 (berigelse ved korruption) giver anledning til problemer med hensyn til overholdelsen af ne bis in idem-princippet, hvorfor EØSU anbefaler, at det slettes.
6.6Begrebet "juridisk person" i artikel 2, stk. 7, udelukker muligheden for, at EU-reglerne om bekæmpelse af korruption i dette direktivforslag kan anvendes på enheder, der ikke har status som juridisk person. I national og international praksis findes der imidlertid mange eksempler på korruption, der udføres af enheder uden retlig status.
Bruxelles, den 4. oktober 2023
Cinzia Del Rio
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
___________