ECO/620
Yderligere betragtninger om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023
UDTALELSE
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Yderligere betragtninger om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023
(initiativudtalelse)
Ordfører: Konstantinos Diamantouros
Medordfører: Javier Doz Orrit
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
23/03/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
05/10/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
63/0/1
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU bemærker, at Kommissionen ifølge den seneste økonomiske sommerprognose har nedjusteret den forventede vækstrate til 0,8 %, hvilket peger i retning af stadig mere udfordrende økonomiske udsigter.
1.2På den baggrund mener EØSU, at pengepolitikken i de kommende måneder bør sikre den rette balance mellem behovet for fortsat at reducere inflationen, behovet for at undgå en overdreven opbremsning af væksten og behovet for at bidrage til planerne for nedbringelse af den offentlige gæld.
1.3Set i lyset af den vedvarende inflation mener EØSU, at arbejdsmarkedets parter og staten i de enkelte lande bør forhandle og nå til enighed om nationale indkomstaftaler, der kan nedbringe inflationen uden at undergrave investeringer og vækst. Disse aftaler bør ledsages af målrettede foranstaltninger til støtte for sårbare befolkningsgrupper.
1.4EØSU støtter det forslag fra Kommissionen i lovgivningspakken om reformen af EU's ramme for økonomisk styring, der har til formål at fastlægge forskellige nationale tilgange til sikring af holdbare offentlige finanser gennem planer for finans- og strukturpolitiske tiltag baseret på kompromiser, der er forhandlet mellem myndigheder på EU-plan og nationalt plan. Ikke desto mindre mener EØSU, at nationalt ejerskab af disse forpligtelser vil kræve større inddragelse af nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i formelle høringsprocesser.
1.5EØSU glæder sig over, at euroområdets banksystem har vist sig at være robust i kølvandet på den seneste finansielle uro i USA og omkring Crédit Suisse. Den fælles tilsynsmekanismes (FTM’s) rolle som fælles tilsynsmyndighed har været vigtig i den henseende. Samtidig udtrykker EØSU bekymring over, at ca. 18 % af bankaktiverne i euroområdet i øjeblikket ikke overvåges af FTM.
1.6I lyset af EU's forværrede globale konkurrenceevne glæder EØSU sig over industriplanen for den grønne pagt, der har til formål at fremskynde godkendelsesproceduren for en række teknologier, som er afgørende for den grønne omstilling. Selv om dette er et skridt i den rigtige retning, mener EØSU, at hasteproceduren ikke udelukkende bør fokusere på bestemte teknologier (og dermed indirekte udvælge vindere), men gælde for alle økonomiske sektorer.
1.7Med hensyn til lempelsen af reglerne for statsstøtte anerkender EØSU den politiske nødvendighed heraf på kort sigt for at fastholde strategiske industrielle investeringer i EU, men er overbevist om, at den er en trussel mod det indre marked. Derfor beklager EØSU, at Kommissionen ikke foreslog en europæisk suverænitetsfond i sin seneste midtvejsgennemgang af den flerårige finansielle ramme.
2.Baggrund
2.1EU's økonomi har vist sig at være modstandsdygtig: den voksede mere end forventet i 2022 – med 3,5 % – og ifølge alle prognoser vil en recession blive undgået i 2023. I henhold til den økonomiske sommerprognose forværres EU's økonomiske udsigter ikke desto mindre, og der forventes nu et fald i væksten fra 1 % til 0,8 %. Samtidig forventes inflationen i euroområdet at være noget lavere i 2023 (5,6 % i stedet for 5,8 %) og kun at blive marginalt højere i 2024 (2,9 % i stedet for 2,8 %). Ifølge Kommissionen faldt arbejdsløsheden i euroområdet til et historisk lavt niveau på 6,4 % i juli 2023.
2.2På sit møde i september besluttede styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) at forhøje renten med 0,25 %, hvilket bringer basisrenten for de vigtigste refinansieringstransaktioner op på 4,5 %. ECB forklarede, at den anser de nuværende rentesatser for at være på det rette niveau med henblik på at bringe inflationen tæt på det officielle mål på 2 %. Mens inflationen tydeligvis er faldende (fra 9,2 % i december 2022 til 6,1 % i maj 2023 i euroområdet), er inflationen i fødevarepriserne fortsat meget høj: 13,6 % i maj (16 % i december 2022).
2.3Energipriserne har fortsat deres fald i hele Europa, hovedsagelig som følge af et betydeligt fald i gaspriserne på Title Transfer Facility-børsens marked for naturgasfutures. Til sammenligning ligger gaspriserne i øjeblikket på ca. 35 EUR pr. MWh, hvor de i august 2022 var over 300 EUR pr. MWh.
2.4Energikrisen i 2022 resulterede i opfordringer til at reformere reglerne for det indre marked for elektricitet. Den 14. marts offentliggjorde Kommissionen sine forslag, der har til formål at gøre elregningen mindre afhængig af priserne på fossile brændstoffer ved at skabe en stødpude mellem kortfristede markeder og de elregninger, som forbrugerne betaler. Ifølge Kommissionen vil dette ske ved at tilskynde til mere langsigtede kontrakter (navnlig købsaftaler), stabilisere elpriserne og begrænse uforholdsmæssigt store indtægter for energiproducenter ved at kræve, at der anvendes tovejsdifferencekontrakter ved nye investeringer i produktion med lav CO2‑udledning, hvor der er behov for offentlig finansiering, og ved at forbedre forwardmarkederne for elektricitet.
2.5Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen desuden en industriplan for den grønne pagt, der har til formål at styrke industriens konkurrenceevne, som er udhulet betydeligt i de senere år som følge af høje energipriser, en betydelig regelbyrde og omfattende støtteordninger på den anden side af Atlanten, der har til formål at tiltrække værdikæder, som er afgørende for den grønne omstilling. Industriplanen for den grønne pagt er baseret på fire søjler: den har til formål at fremskynde godkendelsesprocedurerne for ren teknologi og kritiske råstoffer, lette adgangen til finansiering ved at lempe statsstøttereglerne, styrke grønne færdigheder i industrien og fremme modstandsdygtige forsyningskæder.
2.6Den 26. april 2023 offentliggjorde Kommissionen sit længe ventede forslag til reform af stabilitets- og vækstpagten. De foreslåede nye regler sigter mod at finde en balance mellem på den ene side mere omfattende ejerskab fra staternes side i indsatsen for at opnå finanspolitisk holdbare positioner ved hjælp af målrettede fireårige nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag (som kan forlænges i op til tre år efter fælles aftale mellem en medlemsstat og Kommissionen for at sikre en mere gradvis gældsreduktion) og på den anden side behovet for at skabe en mere troværdig håndhævelsesordning, hvilket er afgørende for at bevare euroens troværdighed.
2.7Desuden har der i de senere måneder været betydelig uro i banksektoren med Silicon Valley Banks kollaps i Californien i marts 2023. Siden da er yderligere to regionale banker gået konkurs i USA, nemlig Signature Bank og First Republic Bank. Den finansielle uro bredte sig desuden til Europa, hvor det store schweiziske pengeinstitut Credit Suisse kollapsede. Begge kriser er blevet håndteret, hvilket understreger vigtigheden af at reagere hurtigt for at begrænse risikoen for afsmitning og tab af tillid blandt investorer og indskydere i tilfælde af bankkriser. ECB har som fælles tilsynsmyndighed for de fleste af euroområdets "signifikante" pengeinstitutter spillet en afgørende rolle i den henseende.
2.8Endelig er det værd at bemærke, at EU ifølge data fra Eurostat gik fra at have et handelsoverskud på over 200 mia. EUR i 2020 til et rekordstort underskud på 432 mia. EUR i 2022 som følge af markante ændringer i handelsbalancen på globalt plan og navnlig en stærk stigning i værdien af energiimport. EU's handelsbalance blev herefter forbedret i første kvartal af 2023, hovedsagelig som følge af det betydelige fald i energipriserne, hvilket resulterede i et underskud på kun 2 mia. EUR i første kvartal af 2023. Ikke desto mindre er der behov for grundige overvejelser om, hvordan man kan styrke de mest robuste og bæredygtige kilder til produktivitet og konkurrenceevne i EU's økonomi.
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU glæder sig over de mere positive økonomiske udsigter. EU oplevede et dobbelt chok i 2022 i forbindelse med Ruslands uprovokerede krig i Ukraine og den deraf følgende energikrise. I denne periode har EU og de nationale regeringer mobiliseret hidtil usete ressourcer til at hjælpe virksomheder og forbrugere med at håndtere de høje energipriser. De mere positive økonomiske udsigter viser, at man med en statsstøtte uden fortilfælde formåede at beskytte økonomien i EU mod en betydelig nedgang og samtidig beskytte sårbare husholdninger mod uforholdsmæssigt høje regninger.
3.2ECB har handlet beslutsomt for at nedbringe kerneinflationen ved at hæve renten og reducere pengemængden. Selv om inflationen nu er faldende, er den fortsat høj og udhuler folks reelle købekraft. Samtidig tyder de seneste data på, at euroområdet nu er gået ind i en teknisk recession. EØSU mener, at pengepolitikken i de kommende måneder bør sikre den rette balance mellem behovet for fortsat at nedbringe inflationen, behovet for at undgå en overdreven opbremsning af væksten og behovet for at bidrage til planerne for nedbringelse af den offentlige gæld. På den baggrund mener EØSU, at arbejdsmarkedets parter og staten i de enkelte lande bør forhandle og nå til enighed om nationale indkomstaftaler, der kan nedbringe inflationen uden at undergrave investeringer og vækst. Disse aftaler bør ledsages af målrettede foranstaltninger til støtte for sårbare befolkningsgrupper. Dette er især relevant i lyset af de seneste OECD-data, som tyder på, at de gennemsnitlige reallønninger faldt med 3,8 % i 2022. Dette bør kombineres med bestræbelser på at øge produktiviteten i EU, som fortsat er lav.
3.3Samtidig støtter EØSU udtalelsen fra ECB’s formand om, at regeringerne gradvist bør ophæve støtteforanstaltningerne og vende tilbage til finanspolitisk bæredygtige positioner. EØSU mener imidlertid, at der fortsat bør træffes målrettede foranstaltninger, både for at opretholde investeringsniveauet, herunder mere effektiv og hurtigere anvendelse af alle EU-midler, og for at hjælpe lavindkomstborgere med at håndtere konsekvenserne af inflationen, da de mærker den mest.
3.4I betragtning af at ca. 70 % af virksomhedsfinansieringen i en situation med stort set uudviklede kapitalmarkeder og en stærk SMV-sektor kommer fra banker, vil bankerne være kilden til en stor del, hvis ikke størstedelen, af finansieringen af den grønne og den digitale omstilling i EU. I lyset af Europas enorme investeringsbehov i de kommende årtier mener EØSU, at det er afgørende, at vi fortsætter indsatsen for at fuldføre kapitalmarkedsunionen. I mellemtiden bør securitisering i en økonomi, der er så afhængig af bankfinansiering, spille en større rolle med hensyn til at forbinde realøkonomien med kapitalmarkederne og frigøre bankernes balancer, så de kan øge långivningen.
3.5EØSU er enig i Den Europæiske Revisionsrets vurdering af, at den nuværende lovgivning endnu ikke har ført til den forventede genopretning af det europæiske securitiseringsmarked og ikke har hjulpet bankerne med at øge deres udlånskapacitet, hvilket ville være til gavn for SMV'er og andre aktører. Securitiseringsmarkedet bør forbedres ved hjælp af effektiv kontrol og overvågning for at forhindre en genopblussen af systemiske risici. I dag er størrelsen af Europas securitiseringsmarked (herunder Det Forenede Kongerige) ca. 6 % af dets modstykke i USA, hvilket svarer til ca. 1 % af BNP sammenlignet med 18 % i USA.
3.6Den 26. april offentliggjorde Kommissionen lovgivningspakken om reformen af EU's ramme for økonomisk styring og de finanspolitiske regler, der udgør stabilitets- og vækstpagten. EØSU's holdning til Kommissionens forslag vil blive afspejlet i udtalelsen om "Nye fremtidssikrede regler for økonomisk styring". I forslaget hertil glæder EØSU sig over indførelsen af forskellige nationale metoder til at sikre holdbare offentlige finanser gennem planer for finans- og strukturpolitiske tiltag baseret på kompromiser, der er forhandlet mellem myndigheder på EU-plan og nationalt plan. EØSU mener, at nationalt ejerskab af disse forpligtelser som led i en mere demokratisk forståelse af EU's økonomiske styring kræver større inddragelse af de nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i formelle høringsprocesser i tråd med de synspunkter, der er fremsat i tidligere EØSU-resolutioner og -udtalelser. EØSU lægger stor vægt på ECB's nylige udtalelse om reformen af den økonomiske styring, navnlig dens syn på EU's permanente finanspolitiske kapacitet og metoden for gældsholdbarhedsanalyse, som bør konkretiseres i samråd med og med støtte fra medlemsstaterne.
3.7EØSU glæder sig desuden over, at de politiske beslutningstagere på EU-plan igen sætter konkurrenceevnen på dagsordenen. Allerede før krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise havde EU tabt konkurrenceevne i forhold til sine største konkurrenter. Ifølge data fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) faldt de direkte udenlandske investeringer i EU med 68 % i 2021 i forhold til 2019, mens de direkte udenlandske investeringer i USA steg med 60 % frem til 2021. EØSU påpeger, at flere investeringer, en øget produktivitet og en styrket konkurrenceevne i hele EU bør baseres på målrettede investeringer, FoU, innovation og videreuddannelse til gavn for arbejdstagerne. Det er især vigtigt for SMV'er i EU, som tegner sig for 70 % af beskæftigelsen og er uforholdsmæssigt hårdt ramt af bureaukrati, høje skatter og vanskeligheder med at få adgang til kapital.
3.8Selv om energipriserne er faldet betydeligt, er de fortsat dobbelt så høje som før covid-19 og fire gange højere end i USA. Samtidig er den stigende regelbyrde for virksomhederne, sammenholdt med den tiltrækningskraft, som de meget store subsidier i den amerikanske inflationsbekæmpelseslov Inflation Reduction Act udøver, en trussel mod EU's evne til at tiltrække de nødvendige investeringer til den grønne omstilling. Selv om EØSU er uenig i de protektionistiske elementer i Inflation Reduction Act, som udelukker EU-producenter og er uforenelige med WTO's regler, anerkender udvalget, at målrettede incitamenter kan spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at tiltrække og fremme investeringer.
3.9Industriplanen for den grønne pagt er et positivt første skridt. Via forordningen om nettonulindustri forsøger den at fremskynde ofte meget langvarige procedurer for investeringsprojekter, der er afgørende for grønne investeringer, som f.eks. batterier, solpaneler, elektrolysatorer samt CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse. Mere specifikt indføres der i forordningen om nettonulindustri frister for godkendelsesprocedurerne for projekter til produktion af nettonulteknologi i forhold til deres størrelse og status.
3.10Selv om dette er et klart skridt i den rigtige retning, bemærker EØSU, at investeringsprojekter i EU ofte er udsat for lange forsinkelser, fordi myndighederne ikke er i stand til at godkende miljøkonsekvensvurderinger til tiden og på grund af lokalsamfunds søgsmål mod projekter. Derfor er EØSU ikke sikker på, at den foreslåede forordning om nettonulindustri reelt kan fremskynde investeringer i EU på et tidspunkt, hvor investeringerne på den anden side af Atlanten er i kraftig vækst. Det er værd at bemærke, at virksomheder i 2022 bebudede investeringer i USA på 73 mia. USD alene i batterier. EØSU mener, at det organiserede civilsamfund kan spille en rolle i bestræbelserne på at fremme samfundets accept af grønne investeringer, hvilket er en forudsætning for en vellykket grøn omstilling. Desuden mener EØSU, at hasteproceduren ikke udelukkende bør fokusere på bestemte teknologier (og dermed indirekte udvælge vindere), men bør gælde for alle økonomiske sektorer.
3.11For til en vis grad at kunne matche de økonomiske incitamenter i Inflation Reduction Act og for at fremme målene i industriplanen for den grønne pagt lempede Kommissionen reglerne for statsstøtte via de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som forhøjer de maksimale statsstøttebeløb, der kan ydes, og som for første gang indfører muligheden for investeringer i anlægsaktiver. Da medlemsstaternes mulighed for at yde statsstøtte varierer betydeligt, har Kommissionen samtidig banet vejen for, at medlemsstaterne kan gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de europæiske struktur- og investeringsfonde til at fremme projekter inden for rammerne af forordningen om nettonulindustri.
3.12EØSU anerkender, at et sådant skridt er nødvendigt på kort sigt for at undgå, at EU går glip af betydelige investeringer, men mener, at en lempelse af reglerne for statsstøtte på lang sigt er en trussel mod det indre markeds integritet. Selv om muligheden for at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og de europæiske struktur- og investeringsfonde hilses velkommen, bemærker EØSU, at de fleste regeringer allerede har udformet deres programmer, og udvalget er i tvivl om, hvorvidt mindre medlemsstater vil være i stand til at tilbyde virksomhederne tilstrækkelige incitamenter.
3.13I den forbindelse beklager EØSU, at den seneste midtvejsgennemgang af FFR ikke omfatter finansiering til oprettelse af en EU-suverænitetsfond, der skal fremme investeringer i den grønne omstilling i hele EU og samtidig skabe lige vilkår og et velfungerende indre marked. Selv om STEP er udtryk for en positiv udvikling, mener EØSU, at platformen er et utilstrækkeligt svar på den udfordring, som EU står over for, idet der anvendes midler fra andre eksisterende EU-fonde. Dette forslag har udsat lanceringen af den EU-suverænitetsfond, som Kommissionen havde bebudet. Under alle omstændigheder opfordrer EØSU igen medlemsstaterne til at sikre en meningsfuld høringsproces blandt det organiserede civilsamfund, når de reviderer deres genopretnings- og resiliensplan med tilføjelse af et REPowerEU-kapitel.
3.14Med hensyn til retsakten om kritiske råstoffer glæder EØSU sig over hensigten om at forenkle godkendelsesproceduren for bestemte råstoffer i EU, så de reserver, der er til rådighed i Unionen, kan udnyttes mere effektivt, og man undgår for stor afhængighed af nogle få tredjelande. Desuden støtter EØSU i høj grad bestræbelserne på at diversificere forsyningskæderne ved at indgå handelsaftaler med pålidelige partnere. Eftersom 85 % af den globale vækst forventes at komme fra lande uden for EU i det kommende årti, er det vigtigt at styrke handelen med globale partnere og finde nye eksportmarkeder for europæiske varer, hvilket vil give regeringerne nye muligheder for at gennemføre indenlandske investeringer, der kan styrke produktiviteten og øge udgifterne til områderne sociale anliggender og uddannelse. Både en effektiv indsats inden for WTO og den længe ventede indgåelse af aftalen mellem EU og Mercosur kan vise sig at være gavnlig i den henseende.
3.15Ud over de lovforslag, der skal styrke konkurrenceevnen, har Kommissionens formand desuden meddelt, at hun har til hensigt at mindske indberetningsbyrden for virksomheder med 25 % og indføre en kontrol af konkurrenceevne ved alle nye forslag. Dette er en velkommen udvikling, som bør følges op med konkrete foranstaltninger for på den ene side at hjælpe virksomheder med at håndtere den mangedobling af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige indberetninger, som virksomhederne vil stå over for i de kommende år som følge af lovgivningen i tilknytning til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed, klassificering og tvangsarbejde, og på den anden side at sikre, at fremtidige lovforslag tager mere hensyn til indvirkningen på EU's konkurrenceevne, uden at man glemmer at forbedre arbejdstageres vilkår i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
3.16Med hensyn til reformen af det indre marked for elektricitet bifalder EØSU forslaget og understreger behovet for en ramme, der kan sikre overkommelige og forudsigelige priser, selv om det fortsat er usikkert, om forslaget reelt vil kunne mindske risikoen for vedvarende høje priser i fremtiden.
3.17Endelig udtrykker EØSU bekymring over Den Europæiske Centralbanks manglende tilsyn med vigtige dele af euroområdets finansielle system, som skyldes, at ca. 18 % af de samlede bankaktiver i EU er under tilsyn af de nationale myndigheder, da de betragtes som "mindre signifikante institutter". Denne mangel på gennemsigtighed og ensartet anvendelse af tilsyn i EU, sammenholdt med at medlemmer af disse institutters bestyrelser og topledelser er fritaget fra "egnetheds- og hæderlighedsprøven", er en potentiel kilde til usikkerhed i investorernes øjne og til afsmitning på resten af finanssektoren. EØSU støtter Kommissionens nylige omfattende initiativ, der har til formål at færdiggøre lovrammen for styring af bankkriser og indskudsforsikring, fordi fremme af bankunionen er et vigtigt skridt i retning af at styrke det indre marked til gavn for borgere og virksomheder.
Bruxelles, den 5. oktober 2023.
Ioannis Vardakastanis
Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
_____________