REX/569
EU's klimadiplomati
UDTALELSE
Sektionen for Eksterne Forbindelser
EU's klimadiplomati
Ordfører: Stefano Mallia (MT-I)
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
25/01/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Eksterne Forbindelser
|
|
Vedtaget i sektionen
|
28/09/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
79/0/01
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU slår fast, at den aktuelle klimakrise nu er af eksistentiel karakter og derfor kræver øjeblikkelige, konkrete og resolutte foranstaltninger. Der er ikke længere plads til at lade stå til. Arbejdsgivere, fagforeninger og civilsamfundet er klare på dette punkt og er alle af samme opfattelse.
1.2EØSU er helt overbevist om, at klimadiplomati bør opgraderes det til et flagskibsinitiativ inden for EU's eksterne anliggender og udenrigspolitik. Klimadiplomati er, når alt kommer til alt, forebyggende diplomati på flere niveauer.
1.3EØSU anerkender det hidtidige arbejde og roser EU's rolle som både leder og mægler ("leadiator") i internationale klimaforhandlinger, når det gælder udformningen af internationale klimatiltag over for såvel årsagerne til (modvirkning) og konsekvenserne af (tilpasning) klimaændringerne. Men for at kunne udfylde denne rolle med troværdighed og øget gennemslagskraft er EU nødt til ikke blot at fastlægge ambitiøse mål, men også reelt at opfylde dem.
1.4For at EU kan blive en central drivkraft, der sætter kursen mod klimaneutralitet, er der brug for en ny, robust og troværdig strategisk plan for at tilpasse klimadiplomatiet til det aktuelle geopolitiske landskab og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Denne strategi bør fastsætte både kort- og langsigtede prioriteter og konkrete aktiviteter for forskellige EU-aktører med henblik på at integrere klimaindsatsen i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder sikkerhed og forsvar, handel, investeringer, transport, migration, udviklingssamarbejde, økonomisk og teknisk bistand, kultur og sundhed. Den bør også tilføre den klimadiplomatiske værktøjskasse nye initiativer, der ikke blot har til formål at øge klimaambitionerne, men også at dele EU's erfaringer, bedste praksis samt omkostningerne og fordelene ved klimaomstillingen og den retfærdige omstilling.
1.5EØSU er stærk tilhænger af et bredere syn på det europæiske klimadiplomati med en række forskellige foranstaltninger, der ikke kun involverer statslige, men også ikkestatslige aktører. Det europæiske klimadiplomati skal tage hensyn til og få mest muligt ud af civilsamfundets, private interessenters, virksomheders og fagforeningers rolle. Gennem fælles udvikling af politikker, der er umiddelbart acceptable og gennemførlige, vil løsninger, der er fundet på andre niveauer (f.eks. på regionalt og lokalt plan), samt bedre gennemførelse, der kan deles med eksterne parter, kunne bruges i klimadiplomatiet. Civilsamfundet og den private sektor spiller en vigtig rolle i klimadiplomatiet, da de kan videreformidle bedste praksis til borgere og virksomheder i andre lande.
1.6For at styrke ovenstående minder EØSU om sine forslag om oprettelse af et civilsamfundsnetværk for klimadiplomati og om styrkelse af de interne rådgivende grupper. EØSU mener, at EU bør gøre klimaændringer til en strategisk prioritet i diplomatiske dialoger og initiativer, der foregår i forskellige fora og med forskellige partnere.
1.7På vejen mod COP28 skal det europæiske klimadiplomati lykkes på to områder. For det første bør EU på baggrund af det store bidrag, det ydede til oprettelse af fonden for tab og skader under COP27, fortsat arbejde for, at fonden kommer til at fungere effektivt. For det andet bør EU mobilisere alle kræfter og ressourcer for at overtale andre lande til at ajourføre deres 2030‑mål, bakke dem op med konkrete tiltag og gøre bedre brug af alle tilgængelige løsninger, da den sidste globale statusopgørelse under Parisaftalen vil finde sted på COP28, og vi ved, at de nuværende globale forpligtelser ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål.
2.Formålet med udtalelsen
2.1Formålet med denne udtalelse er at redegøre for EØSU's overordnede syn på klimadiplomati. Klimadiplomati betyder kort fortalt, at klimaændringerne ses som et element i politikken for foranstaltninger udadtil, og at man på højeste diplomatiske niveau og på tværs af alle politikområder gør det klart, at det er nødvendigt at integrere klimamål og imødegå klimarisici.
2.2EØSU ønsker som institution at tage stilling og formulere EU's organiserede civilsamfunds syn på den afgørende rolle, som klimadiplomati spiller i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer og EU's forpligtelse til at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
3.Generelle bemærkninger
3.1Siden den første EU-rapport om klimaændringer og international sikkerhed (Solanarapporten fra 2008), hvori klimaændringer udtrykkeligt blev identificeret som en trusselsmultiplikator for sikkerhed og stabilitet i hele verden, har EU betragtet klimaændringer som værende af relevans for politikken for foranstaltninger udadtil og har udviklet begrebet klimadiplomati og en diplomatisk værktøjskasse til at øge klimaambitionerne på verdensplan. Klimadiplomati havde oprindeligt en landebaseret konnotation, men tilgangen til klimadiplomati er blevet udvidet til at inkludere den rolle, som ikkestatslige aktører og forskellige netværk mellem og i landene spiller med hensyn til at øge klimaambitionerne.
3.2EU har derfor spillet en vigtig rolle som både leder og mægler ("leadiator") i udformningen af internationale klimatiltag over for såvel årsagerne til (modvirkning) som konsekvenserne af (tilpasning) klimaændringerne. Etableringen af strategiske alliancer takket være EU's robuste klimadiplomati bidrog bl.a. til indgåelsen af Parisaftalen om klimaændringer fra 2015. Samlet set har EU gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke sin position som klimabevidst leder i internationale forbindelser og dermed styrke sin bløde magt og internationale indflydelse. Den positive udvikling i denne retning har omfattet løbende ajourføring af strategiske dokumenter om spørgsmålet, udnævnelse af en kommitteret for klimadiplomati ved Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og tilrettelæggelse af den årlige klimadiplomatiuge med samordnede aktiviteter fra en række aktører, herunder EU-delegationer i tredjelande. EØSU bidrager til disse bestræbelser ved at facilitere møderne i de interne rådgivende grupper, hvis formål er at udbygge handelspartnerskaber med parter uden for EU baseret på grøn, retfærdig og bæredygtig økonomisk vækst og styrke civilsamfundets rolle i disse processer.
3.3Lanceringen af den europæiske grønne pagt i 2019 skabte nye udfordringer for EU's klimadiplomati. Den europæiske grønne pagt er i global sammenhæng den hidtil mest ambitiøse plan for gennemførelsen af Parisaftalen med et dekarboniseringsmål for 2050 parallelt med et tilsagn om naturbeskyttelse og -genopretning og samtidig sikring af en retfærdig omstilling, hvor ingen lades i stikken. Denne strategi, der har til formål at omlægge EU's økonomi på en bæredygtig måde, vil uundgåeligt påvirke geopolitikken. Med vedtagelsen af EU's klimalov og Fit for 55-lovgivningspakken er ambitionerne i den europæiske grønne pagt blevet juridisk bindende og operationelle. Disse reviderede interne EU-politikker, der fastsætter mere ambitiøse klimamål, vil ændre forholdet til vigtige energileverandørlande og lande, der producerer råstoffer til vedvarende energikilder og rene teknologier. De vil også have en indvirkning på handels- og investeringsmønstrene, hovedsagelig i kraft af CO2-grænsetilpasningsmekanismen.
3.4Selv hvis Europa bliver klimaneutralt senest i 2050, vil det bestemt ikke være nok til at nå Parisaftalens mål om at afbøde den globale opvarmning, da EU i øjeblikket tegner sig for mindre end 10 % af den globale drivhusgasudledning. Den største udfordring for EU's klimadiplomati er således at overtale andre lande til at øge deres klimaambitioner, hurtigt dekarbonisere deres økonomier og udvikle konkrete politikker for at opfylde disse ambitioner og samtidig støtte de mest sårbare og tillige skabe en konstruktiv dynamik med henblik på en hurtigere grøn og retfærdig omstilling ved at mobilisere partnerskabsnetværk og styrke sin diplomatiske kapacitet.
3.5I lyset af den seneste tids enorme udfordringer vedrørende energisikkerhed har klimaindsatsen - i hvert fald midlertidigt - tabt momentum. Selv om EU havde besluttet at kickstarte den grønne omstilling efter covid-19-pandemien, har krigen i Ukraine og den efterfølgende energikrise på den korte bane ændret på prioriteterne i nogle medlemsstater og bl.a. ført til en udskydelse af udfasningen af kul eller endda til investeringer i fornyet udvinding af fossile brændstoffer for at kunne dække deres energibehov. Den slags foranstaltninger sender forvirrende budskaber til tredjelande og vil kunne bruges som begrundelse for, at deres omstilling forsinkes, da de har behov for større kontinuitet i fremskyndelsen af den grønne omstilling, hvilket understreges af planen om hurtigt at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer (REPowerEU).
3.6Om klimadiplomatiet bliver en succes, afhænger i høj grad af EU's interne klimapolitiske beslutninger. For at bevare troværdigheden skal EU ikke blot fastlægge ambitiøse mål, men også reelt opfylde dem. Det er vigtigt at erkende, at selv hvis de nuværende mål nås, vil EU's foranstaltninger ikke være tilstrækkelige til at holde temperaturstigningen på 1,5 °C. EU skal vise vilje til at hæve sine ambitioner i overensstemmelse dermed, anerkende sine egne mangler og udvise reel åbenhed over for at lære af andre lande og samtidig udveksle bedste praksis og erfaringer. Desuden er sammenhæng mellem EU's klimapolitikker på tværs af forskellige sektorer afgørende for at sikre en konsekvent og ensartet tilgang til håndtering af klimaudfordringerne og for at styrke EU's troværdighed som global klimaleder yderligere. Ved at anlægge denne helhedsorienterede tilgang kan EU fremme et miljø med ægte samarbejde, styrke den globale indsats for at bekæmpe klimaændringerne og reagere effektivt på de presserende udfordringer i forbindelse hermed.
3.72023 er et afgørende år for den internationale klimaordning. Den tredje og sidste statusopgørelse under Parisaftalen, hvor der gøres status over aftalens gennemførelse, vil finde sted på COP28. Dette er vigtigt for at vurdere verdens kollektive fremskridt mod at opfylde formålet med aftalen og dens langsigtede mål. De nationalt bestemte bidrag, der indtil videre er blevet fremlagt, vil imidlertid ikke nedbringe nettoudledningen i overensstemmelse med målet om 1,5 °C. EU er nødt til at mobilisere sit partnerskabsnetværk for at skabe konsensus om en fuldstændig udfasning af fossile brændstoffer og fremskynde den globale udfasning af kul. Med henblik derpå bør EU bevise sin egen troværdighed og sit engagement i den grønne omstilling ved at tilpasse sin energipolitik til klimamålene. Det kan være retningsgivende for den næste runde af nationalt bestemte bidrag.
3.8Nogle store udledere har fremlagt ambitiøse klimaplaner, der ikke er i fuld overensstemmelse med deres internationale tilsagn. USA's lov om inflationsreduktion indeholder en omfattende klimapolitisk pakke, som vil hjælpe den verdens andenstørste CO2-udleder, efter Kina, med at opfylde sit klimamål for 2030. Loven bør dog også give anledning til alvorlig bekymring, da støtte til klimavenlige teknologier, der omfatter krav om lokalt indhold, vil have fordrejende virkninger og dermed tvinge konkurrenterne, herunder navnlig EU, til at følge samme kurs. Kampen mod klimaændringer bør ikke få lov til at udvikle sig til en krig på støtte. Samarbejde frem for konfrontation bør være målet. Tilsvarende er der også behov for at tage hånd om subsidier til fossile brændstoffer.
4.Særlige bemærkninger
EU som en central drivkraft, der sætter kursen mod klimaneutralitet
4.1EØSU mener, at EU bør gøre klimaændringer til en strategisk prioritet i diplomatiske dialoger og initiativer, der foregår i forskellige fora og med forskellige partnere.
4.2EØSU mener, at EU bør højne (og igen gøre) klimadiplomati til en flagskibspolitik i sine eksterne forbindelser og eksterne anliggender. Da klimaændringerne bliver en stadig vigtigere faktor for migration og andre tendenser, står det helt klart, at mange af de eksterne udfordringer, som EU og dets medlemsstater kommer til at stå over for i den nærmeste fremtid, vil udspringe af klimaubalancer. Klimadiplomati bør derfor gøres til omdrejningspunkt for og integreres i alle diplomatiske forbindelser, således at EU får et stærkt og meningsfuldt redskab, der vil gøre det muligt for Unionen fortsat at gå forrest i det internationale diplomati.
4.3For at EU kan blive en central drivkraft, der sætter kursen mod klimaneutralitet, har det brug for en ny, robust og troværdig strategisk plan for at tilpasse sit klimadiplomati til det nuværende geopolitiske landskab. Denne strategi bør fastsætte både kort- og langsigtede prioriteter og konkrete aktiviteter for forskellige EU-aktører med henblik på at integrere klimaindsatsen i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder handel, investeringer, transport, migration, udviklingssamarbejde, kultur og sundhed.
4.4EU kan tilføre den klimadiplomatiske værktøjskasse nye initiativer, der ikke blot har til formål at højne klimaambitionerne, men også at dele EU's erfaringer og tackle klimarelaterede risici. EU har et ansvar for at dele sin ekspertise og viden om reduktion af CO2-udledning, herunder emissionshandelssystemet (ETS) og energieffektivitetsteknologier, med andre lande og anerkende den afgørende rolle, som vedvarende energi spiller med hensyn til at øge energisikkerheden.
En helhedsorienteret tilgang til håndtering af klimaændringerne
4.5EØSU mener, at der bør anlægges en helhedsorienteret tilgang til håndtering af klimaændringerne. Udvalget betragter ikke klimaændringer udelukkende som et miljøproblem, der kræver tekniske eller adfærdsmæssige løsninger, men også som et socialt problem, hvor løsningerne også må omfatte økonomiske, politiske, kulturelle og institutionelle ændringer. Nogle af disse løsninger har potentiale til at ændre samfundet på måder, der tackler mange af udfordringerne forbundet med klimaændringerne og opbygning af modstandsdygtighed, herunder bekæmpelse af fattigdom og ulighed, fødevareusikkerhed, usikker vandforsyning, tab af biodiversitet og sundhedskriser. Samtidig kan løsninger på disse udfordringer bidrage til klimamodvirkning og -tilpasning. Klimadiplomati bør derfor være en integreret del af en overordnet strategi, der ligger i forlængelse af EU's tilsagn om at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
Klimadiplomati og handelsaftaler
4.6EU er nødt til at anerkende, at det er vigtigt, at handelspolitikkerne tilpasses de ambitiøse klimamål og klimadiplomatiet. Dette kræver en samlet tilgang, der sikrer, at udledningerne samlet set reduceres og ikke bare bliver outsourcet, som det tidligere har været tilfældet. Ved at fremme bæredygtighed og indarbejde klimahensyn i handelsaftaler kan EU fremme en global ramme, der understøtter miljøbeskyttelse og kulstoffattig praksis. Det er bydende nødvendigt, at fair handelspraksis indarbejdes i sådanne aftaler, således at kulstoflækage mindskes, og udflytning af emissionsintensive industrier til lande med mindre strenge miljøbestemmelser forhindres. Dette er et afgørende element, hvis EU skal være en succesrig verdensleder for indsatsen mod klimaændringer.
Den europæiske grønne pagt og dens konsekvenser for EU's klimadiplomati
4.7Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør kortlægge og analysere de geopolitiske virkninger og muligheder forbundet med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt under hensyntagen til de nuværende interne og eksterne udfordringer og deres indvirkning på civilsamfundet. Vi er nødt til at undersøge de geopolitiske konsekvenser af den europæiske grønne pagt for erhvervslivet og intensivere dialogen om forretningsmuligheder og risici i forbindelse med klimaændringer.
4.8Effektiv gennemførelse af den europæiske grønne pagt i EU giver EU troværdighed til at påvirke og inspirere andre til at udarbejde lignende grønne handlingsplaner. EU bør derfor styrke koordineringen mellem EU's aktører – både medlemsstaterne og institutionerne – for at tilpasse deres respektive politikker til klimamålene og fremskynde den nationale indsats for at gennemføre den europæiske grønne pagt. Der bør koordineres bedre med medlemsstaternes udenrigsministerier, idet de bør tilskyndes til at bringe deres udenrigsanliggender i overensstemmelse med de klimamæssige nødvendigheder og målene i den europæiske grønne pagt.
4.9Pakken om den grønne pagt er langt mere omfattende end isolerede politiske foranstaltninger. EU kan spille en vigtig rolle ved at yde teknisk bistand og opbygge kapacitet til at udarbejde regionale handlingsplaner (f.eks. en grøn pagt for Middelhavsområdet inden for rammerne af Euro-Middelhavssamarbejdet, en grøn pagt for AVS inden for rammerne af AVS‑EU‑partnerskabet eller en sydøsteuropæisk grøn pagt inden for rammerne af den sydøsteuropæiske samarbejdsproces) og fremme en retfærdig omstilling til klimaneutralitet senest i 2050.
4.10Ikke alle lande har den økonomiske og teknologiske kapacitet eller den nødvendige kapacitetsopbygning til at følge samme kurs. EU bør som spydspids skabe bedre adgange til infrastruktur, finansiering og styring ved at mobilisere offentlige og private finansielle kilder for at bistå partnerlande og nabolande med at håndtere virkningerne af den europæiske grønne pagt, fremme deres økonomiske diversificering, udforme planer for en retfærdig omstilling og støtte tilpasnings- og risikostyringsprojekter med henblik på at forebygge og mindske klimasårbarhedsrisici.
Den europæiske blå pagt
4.11EØSU opfatter vandkrisen som en realitet, der skal tages hånd om på både EU-niveau og internationalt niveau. Krisen skal håndteres med samme hast og beslutsomhed som klimakrisen, idet der er en udtrykkelig sammenhæng mellem de to. EØSU opfordrer til, at der udvikles en europæisk blå pagt som en selvstændig strategisk prioritet, hvilket kræver klart lederskab på både europæisk og internationalt niveau.
4.12EØSU mener, at der bør oprettes et europæisk vandcenter med en international dimension, som kan hjælpe lande, både EU's nabolande og lande længere væk, med vandforvaltning. Dette center bør kunne pege på eksempler på fremragende samarbejde og fremsætte politiske anbefalinger med henblik på at fremme målene i politikken for den blå pagt.
COP28 og internationale aftaler
4.13EU har spillet en afgørende rolle i den banebrydende beslutning om at oprette en fond for tab og skader på COP27 i Sharm al-Sheikh. En stor udfordring i det kommende år bliver at gøre fonden operationel og sikre dens finansiering. Hvis dette projekt skal lykkes fremadrettet, må et af hovedmålene for EU's klimadiplomati være at rejse midler til tab og skader.
4.14Bekæmpelse af klimaændringerne er ikke kun et spørgsmål om at mindske CO2-udledningen. Der skal iværksættes en række forskellige foranstaltninger, navnlig med hensyn til tilpasning, vandforvaltning, tab af biodiversitet og forurening, hvor det i mange tilfælde vil være bedst at skabe synergier for at beskytte de mest sårbare. Naturbeskyttelses- og genopretningstiltag i EU og i hele verden med EU-støtte i overensstemmelse med den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og gennemførelsen af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 kan være til gavn for såvel modvirkningen af som tilpasningen til klimaændringerne.
4.15Med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling for 2030, som EØSU har støttet i tidligere udtalelser, anerkendes sammenhængen mellem alle disse mål, og der tilvejebringes en global køreplan, der ikke kun omfatter det presserende klimaspørgsmål, men også andre nødvendige mål for økonomisk og social bæredygtighed. I den sammenhæng kan EU være en stærk partner for andre lande ved at stille ekspertise, viden, bedste praksis og teknologier til rådighed for at nå verdensmålene og udstikke en fremtidig kurs.
Klimadiplomati på flere niveauer
4.16Klimadiplomati foregår på flere niveauer. Der er ikke kun tale om traditionelt diplomati mellem lande, men også om inddragelse af andre diplomatiske aktører såsom regioner, byer, virksomheder, fagforeninger, den akademiske verden og videnskabelige eksperter. Alle disse subnationale aktører kan potentielt blive drivkræfter for forandring og klimaomstilling. EØSU mener, at civilsamfundet bør spille en afgørende rolle med hensyn til at skabe ambitiøse og effektive klimapolitikker i Europa og resten af verden. EU skal gå forrest som et godt eksempel og skabe muligheder for, at civilsamfundet, herunder kvinder og unge, kan deltage på struktureret vis i udformningen af klimapolitikken, og tilskynde andre lande til at følge en tilsvarende deltagelsesbaseret og inklusiv tilgang til deres klimaindsats.
4.17Internationalt klimasamarbejde og koordinering kan også opnås gennem forskellige netværk, der involverer lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. EØSU foreslår, at klimadiplomati anvendes som et middel til at fremme dialog og styrke samarbejdet om klimaspørgsmål på alle niveauer mellem og i landene. EU har mulighed for at udvide klimadialogerne om, hvordan man fremmer klimaneutralitet, og hvordan målene for retfærdig omstilling og grøn genopretning gennemføres i EU.
4.18I klimadiplomatiet bør der fremmes et generationsoverskridende perspektiv, hvor der værnes om fremtidige generationers behov og rettigheder. Strategier og politikker skal udformes således, at fremtidige generationers velfærd og bæredygtige fremtid sikres. Desuden er det afgørende at anerkende den afgørende rolle, som unge spiller i den klimapolitiske beslutningsproces, og de nye perspektiver, nyskabende idéer og den urokkelige beslutsomhed, de bidrager med for at håndtere klimakrisen. En stærkere rolle for unge som diplomatiske aktører og fremme af deres deltagelse i internationale netværk kan skabe virkningsfulde samarbejder og skubbe forandringsfremmende tiltag i retning af en mere bæredygtig verden.
4.19EU bør udvise lederskab ved at kommunikere ikke blot om trusler og muligheder i forbindelse med klimaændringerne, men også om omkostningerne og fordelene ved klimaindsatsen og ved at skabe et gunstigt miljø for forandring. EØSU gør opmærksomhed på forslaget om at oprette et civilsamfundsnetværk for klimadiplomati, som EØSU har støttet i tidligere udtalelser. Udvalget foreslår også at inddrage interessenter, der har indflydelse på klimaændringernes placering på den politiske dagsorden, såsom medierne, industrien og civilsamfundet generelt. Samarbejde på tværs af forskellige fagområder og sektorer vil skabe bedre resultater og skubbe samtalen i retning af at gennemføre løsninger.
4.20EØSU opfordrer EU-institutionerne til at udforme og støtte initiativer til nye deltagelsesbaserede og mere inklusive ordninger, der gør det muligt at udforme klimarelaterede løsninger i fællesskab på tværs af grænserne.
Bruxelles, den 28. september 2023
Dimitris Dimitriadis
Formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser
_____________