TEN/792
En dronestrategi 2.0
UDTALELSE
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
En dronestrategi 2.0
(Initiativudtalelse)
Ordfører: Maurizio Mensi
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
22/03/2023
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
|
|
Vedtaget i sektionen
|
06/09/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
65/0/0
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU bifalder den dronestrategi 2.0 for ubemandede luftfartøjssystemer (UAS'er), som Kommissionen har vedtaget, og støtter målet om at frigøre UAS'ernes fulde potentiale og sikre en sikker og ansvarlig anvendelse heraf.
1.2EØSU understreger, at udviklingen af dronemarkedet kræver regional og lokal planlægning, der tager højde for mobilitet som en tjeneste og en tilgang, der omfatter flere områder. Det vil være nødvendigt at koordinere med de relevante nationale og lokale myndigheder.
1.3EØSU mener, at der vil være behov for både private og offentlige investeringer i tilstrækkeligt omfang til indførelse af grundlæggende tjenester.
1.4EØSU mener, at integrationen af land-, luft- og sødimensioner kan blive en vigtig faktor i den territoriale udvikling. Omkostningerne i forbindelse med håndtering af U-space bør ikke pålægges de nuværende luftrumsbrugere (luftfartsselskaber, kommercielle luftfartøjsoperatører mv.).
1.5EØSU understreger, at det er afgørende, at der garanteres et højt niveau af fysisk sikkerhed og cybersikkerhed for droner, ikke mindst af hensyn til den nationale sikkerhed. Cybersikkerhed bør desuden forhindre hacking af UAS-kommunikation og dermed forhindre ondsindet brug af eller overtagelse af UAS. Beskyttelse af UAS-kommunikationssystemer bidrager til at opretholde integriteten og sikkerheden i byernes luftrum.
1.6EØSU understreger muligheden for europæisk samarbejde om håndtering af informationssikkerhed ved hjælp af støtte og finansiering, f.eks. en EU-platform til forvaltning af sikkerhedsdata for de forskellige aktører, der er involveret i den nye luftmobilitet, med henblik på at styre cybersikkerhedsrisici i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2023/203
.
1.7EØSU anser det for vigtigt, at der hurtigt etableres relevant koordinering mellem de ansvarlige myndigheder. Derfor skal allerede eksisterende regel- og reguleringssystemer interagere, så droneaktivitet kan betragtes som en integreret del af de forskellige erhvervssektorer. Under hensyntagen til flerniveaustyring bør Kommissionen vedtage retningslinjer for den industrielle udvikling.
1.8Eftersom indførelsen af ny luftmobilitet sandsynligvis vil påvirke og ændre mange aspekter af vores samfund mener EØSU, at EU for at sikre, at fordelene maksimeres, og at denne mobilitet accepteres af offentligheden og på politisk plan, bør engagere sig i en vidtfavnende proces for opbygning af kompetencer og accept, der inddrager alle interessenter, industrisektorer og offentligheden. Målet er at fremme forståelsen, indsamle forskellige synspunkter og opbygge en bredt baseret støtte til integrationen af nye luftmobilitetsteknologier for dermed at sikre, at de stemmer overnes med samfundets behov og ønsker.
2.Baggrund
2.1I november 2022 offentliggjorde Kommissionen en dronestrategi 2.0 med det formål at gøre UAS til drivkraft for fremtidens intelligente og bæredygtige avancerede mobilitet ved at udnytte de muligheder, som digitalisering, elektrificering i form af de nye eldrevne luftfartøjer (eVTOL) og automatisering byder på, herunder de muligheder, som innovativ luftmobilitet generelt indebærer.
2.2I 2030 vil droner være en del af dagligdagen og levere beredskabs-, billed-, inspektions- og overvågningstjenester samt person- og godstransporttjenester, herunder ubemandede, baseret på fuldautomatisk drift. De nuværende rammevilkår for dronelovgivning og -aktiviteter varierer imidlertid fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket betyder, at der er behov for harmonisering. Indførelse af en harmoniseret tilgang vil gøre det lettere at gennemføre grænseoverskridende aktiviteter, fremme innovation og skabe lige konkurrencevilkår for industrien i hele EU.
2.3Strategien har til formål at skabe en sammenhængende ramme, der kan fremme udviklingen af drone- og eVTOL-markedet (vertical Take-Off and Landing) og opstiller to mål: opbygning af EU's marked for dronetjenester og styrkelse af kapaciteten og synergierne i EU's civil-, sikkerheds- og forsvarsindustri. Der er udpeget 19 flagskibsforanstaltninger.
2.4Strategien omfatter en vision for videreudvikling af dronemarkedet i EU. Den bygger på EU's sikkerhedsrammer for drift og fastsættelse af de tekniske krav til droner og redegør for, hvordan EU kan satse på storstilede kommercielle droneaktiviteter og samtidig skabe nye muligheder i sektoren.
Kommissionen har siden 2014 skabt grundlaget for en omfattende EU-politik for droner. Relevant lovgivning omfatter Kommissionens gennemførelsesforordning 2019/947, Kommissionens delegerede forordning 2019/945, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/664 samt forordning (EU) 2021/665 og (EU) 2021/666.
2.5Siden 2003 har EU investeret næsten 980 mio. EUR i udvikling eller anvendelse af droner til nyskabende formål. EU har finansieret 320 droneprojekter.
3.Generelle bemærkninger
A.Tjenester, der leveres af droner
3.1Droner vil blive brugt til at udbyde en lang række tjenester til gavn for forskellige slutbrugere i civilsamfundet og forsvarssektoren. Droneaktiviteter vil omfatte beredskabstjenester, inspektioner og overvågningsaktiviteter samt dataindsamling og levering af varer. Innovative luftmobilitetstjenester, bl.a. lufttaxaer, vil begynde at udbyde rutetransport for passagerer, i første omgang med en pilot om bord, men med fuldautomatisering som det endelige mål. Dronetjenester vil på effektiv vis indgå i eller supplere eksisterende transportsystemer og bidrage til dekarboniseringen af transportsystemet.
Handlingsplanen for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne, som blev vedtaget i februar 2020, fremhævede allerede betydningen af synergier mellem den civile og militære droneindustri.
3.2I takt med droneteknologiens udvikling bliver disse luftfartøjer mere almindelige og økonomisk overkommelige, hvilket giver anledning til en debat om fordelene ved dem set i forhold til nye etiske og juridiske problemstillinger. Droner, der tidligere var forbeholdt militær anvendelse, er nu relativt almindelige.
B.Udfordringer i forbindelse med UAS
3.3Udfordringen i de næste ti år vil bestå i at indføre nye produkter med lav miljøpåvirkning og samtidig sikre et passende beskyttelsesniveau for offentligheden.
3.4Det er vanskeligt at regulere flyvningen med små droner, hvoraf der sælges flere tusinde hvert år, og som er nemme at anskaffe. Selv om disse droner er små, udgør de ikke desto mindre betydelige sikkerhedsrisici for jordbaserede anlæg som f.eks. brændstoflagre. Indtil videre er der ikke sket alvorlige ulykker, men der har været meldinger om kriminelle, som bruger droner til at transportere ulovlige genstande ind i fængsler. Kommissionen bør løbende overvåge, om reglerne om henholdsvis privatlivets fred og forsikringssystemerne er hensigtsmæssige.
3.5Statslige myndigheder har forsøgt at imødegå disse udfordringer ved hjælp af relevant lovgivning, selv om der er findes meget få nationale lovrammer. Der findes imidlertid mange regler og bestemmelser om UAS-ejerskab, og virksomheder og retshåndhævende myndigheder anvender allerede forskellige teknologier til at standse ondsindede UAS. Løsningsmodellerne omfatter afbrydelse af signaler samt indfangning og nedbringelse af ondsindede UAS.
Det globale marked for droner til civile og militære formål havde en værdi af 4 mia. USD i 2015 og oplever stor vækst. I en rapport fra det amerikanske Senat i 2017 blev det anslået, at markedet når op på 14 mia. USD i 2025, og et specialiseret institut har fremlagt et skøn på 72 mia. USD i 2028 med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 14,4 %.
3.6Omkostningerne til håndtering af U-space bør ikke pålægges de nuværende luftrumsbrugere (luftfartsselskaber, kommercielle luftfartøjsoperatører mv.). Disse aktiviteter bør holdes fuldstændig adskilt, så det sikres, at princippet om, at brugeren betaler, anvendes: Luftfartsselskaberne betaler for de tjenester, som stilles til rådighed af udbydere af luftfartstjenester, og droneoperatører bør betale for de tjenester, som de får stillet til rådighed. Dette kunne sikres ved hjælp af de priskrav til dataudveksling, som Kommissionen foreslog i forbindelse med reformen SES2+ (det fælles europæiske luftrum), med henblik på at sikre lige vilkår for adgang til og prissætning af de nødvendige data.
C.Miljøspørgsmålet
3.7Gader med for stor trafikbelastning og forurening er allerede en realitet i flere europæiske byer. Lokale myndigheder leder efter mere intelligente, grønnere, mere integrerede og bæredygtige mobilitetsløsninger. Lufttransport i byområder har potentiale til at opfylde disse behov. Lufttransport i byområder forventes både at medføre miljømæssige fordele og at være til gavn for borgere og virksomheder, navnlig ved kommercielle formål eller nødsituationer/medicinske formål.
3.8Den anslåede markedsstørrelse for lufttransporten i byområder i Europa, herunder FoU, produktion af fartøjer/køretøjer, driftsaktiviteter og opførelse af infrastruktur, er på ca. 4.2 mia. EUR i 2030, hvilket udgør næsten en tredjedel af det globale marked. Den anslåede markedsstørrelse kunne skabe eller bevare ca. 90.000 arbejdspladser i 2030.
3.9Kommissionen erkender, at droner skal have befolkningens accept for at kunne opfylde deres rolle fuldt ud til gavn for virksomheder og lokalsamfund. Derfor er det nødvendigt at inddrage alle berørte parter på lokalt, regionalt og nationalt plan fra starten for at garantere, at der kan gennemføres sikre droneaktiviteter på en retfærdig og bæredygtig måde i både byområder og landdistrikter.
3.10For at tilskynde til private investeringer og udvikling af nye innovative tjenester til forskellige sektorer bør der skabes juridisk og teknisk sikkerhed. Derfor bør Kommissionen udarbejde retningslinjer baseret på en harmoniseret EU-tilgang til fremme af investeringer.
D.Drivkræfterne bag dronestrategien
3.11Kernen i strategien er to relaterede faktorer, nemlig opbygning af EU's marked for dronetjenester og styrkelse af kapaciteten og synergierne i EU's civil-, sikkerheds- og forsvarsindustri.
3.12EASA-undersøgelsen om samfundets accept af lufttransport i byområder i Europa fremhævede, at europæernes største betænkeligheder udover sikkerhed handler om tryghed og privatlivets fred samt beskyttelse af vilde dyr og planter. EASA vil samarbejde med Kommissionen og bistå den i arbejdet med at udvikle passende foranstaltninger, enten systemiske eller tekniske, der kan sikre beskyttelse af miljøet og vilde dyr og planter.
3.13For at støtte gennemførelsen af den lovramme, der er under udarbejdelse, har EASA desuden iværksat følgende supplerende initiativer: oprettelse af en taskforce med repræsentanter for medlemsstaterne og Eurocontrol, der skal harmonisere tilgangen til certificering af U‑space‑tjenesteudøvere og eneudøvere af fælles informationstjenester, offentliggørelse af retningslinjer for håndtering af hændelser, der involverer droner i lufthavne, og støtte til medlemsstaterne ved fastlæggelsen af undtagelser og værktøjer i den reguleringsmæssige sandkasse til opnåelse af driftstilladelser.
3.14Strategien ser ud til at lægge mindre vægt på problemstillinger såsom ansvar både i B2B- og i forbrugerrelationer, herunder ved transaktioner på tværs af landegrænser og i situationer, hvor der er tale om flere forskellige transportformer. EØSU mener, at det er vigtigt at nå til enighed om fælles EU-principper i den henseende, herunder for forbindelser med tredjelande, inden markedet for dronemobilitet og fragttjenester udvikler sig.
4.Særlige bemærkninger
4.1Støttetjenester i tilknytning til innovativ luftmobilitet vil gøre det muligt at medtage droner i de transportformer, der er tilgængelige i by- og lokalområder. Udviklingen af disse vil kræve regional og lokal planlægning, der tager højde for kriterier baseret på overvejelser om mobilitet som en tjeneste ved hjælp af en flerområdetilgang. Derfor fremhæver EØSU, at det vil være nødvendigt med et hensigtsmæssigt samspil og koordinering med nationale og lokale myndigheder.
4.2Den nye luftmobilitet har til formål at styrke den intermodale dimension ved at den integreres med andre mobilitetssystemer, så der skabes et fleksibelt, intelligent og fintmasket net i hele landet. Selv om integrationen med den landbaserede transport synes indlysende, er forbindelsen til de indre vandveje og det maritime område lige så vigtig.
Integrerede land-, luft- og sødimensioner vil være en vigtig faktor i den territoriale udvikling. Udfordringen bliver sikker integrering af UAS i luftrummet og fastsættelse af passende takster for tjenester, der skal være bæredygtige og økonomisk overkommelige for virksomheder og brugere. Navnlig markedet for droner vokser, men trods forventninger om hurtig indførelse af sådanne tjenester er de berørte parter stadig i færd med at finde ud af, hvilke droneoperatører der kan levere hvilke tjenester i U-space, og hvor høje omkostningerne vil være.
4.3Det er en forudsætning, at der garanteres et højt niveau af fysisk sikkerhed og cybersikkerhed for droner, ikke mindst af hensyn til den nationale sikkerhed. Dette gælder først og fremmest teknologiske komponenter og konstruktionskomponenter, hvor der er behov for udbudsprocedurer, som kan kontrollere leverandørers egnethed, hvilket Kommissionen i øvrigt har anført for 5G-nettet og -udstyr i sin henstilling af 26. marts 2019. Desuden er der spørgsmålet om den nødvendige beskyttelse af den involverede software for at forhindre fjendtlige parter i at overtage kontrollen med droner samt uretmæssig indsamling af data. Det er derfor nødvendigt at vurdere, hvorvidt foranstaltningerne vedrørende cybersikkerhed, passagersikkerhedskontrol og antiUAS-systemer er tilstrækkelige, og nøje evaluere droner, der anvender kunstig intelligens, i henhold til den kommende EU-forordning om kunstig intelligens.
4.4EØSU bemærker, at gennemførelsesforordning (EU) 2023/203 om krav til styring af informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på flyvesikkerheden for virksomheder og kompetente myndigheder finder anvendelse på forskellige aktører, herunder udbydere af tjenester i U-space og CISP, samt innovative luftmobilitetsoperatører. Det er derfor nødvendigt at sørge for et europæisk samarbejde om forvaltning af informationssikkerhed for at styre cybersikkerhedsrisici.
4.5EØSU anser det for vigtigt, at der hurtigt træffes relevante koordineringsforanstaltninger mellem de ansvarlige myndigheder. Virksomheder i forskellige brancher anvender droner uden at betragte sig selv som "luftfartsvirksomheder", men de skal kommunikere og koordinere med den traditionelle luftfartsindustri. De myndigheder, der er ansvarlige for de forskellige erhvervssegmenter, skal drøfte og koordinere strategier, politik og driftspraksis, så de ikke bliver en hindring for markedsudviklingen. Det er en vigtig udfordring på EU-plan og nationalt plan, og relaterede foranstaltninger bør være en integreret del af EU's dronestrategi 2.0 såvel som nationale foranstaltninger.
4.6Som det påpeges i EU's dronestrategi 2.0, kan droner anvendes i næsten alle industri- og samfundssektorer, og de har et næsten ubegrænset antal potentielle anvendelsesformål. Samtidig kan kendskabet til dette potentiale være begrænset i nogle sektorer. Derudover skal planlægning af nødvendig infrastruktur på land og i luften nu omfatte et nyt element, hvis anvendelse og karakteristika i et vist omfang ikke er kendt. For at drage størst mulig fordel af den nye teknologi og samtidig minimere risiciene og sikre, at den vinder offentlig og politisk accept, bør EU indgå i en vidtfavnende proces for opbygning af kompetencer og accept, der inddrager alle interessenter, industrisektorer og offentligheden.
Bruxelles, den 6. september 2023
Baiba Miltoviča
Formand for Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
_____________