ECO/616
En digital euro og eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel
UDTALELSE
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
En digital euro og omfang og virkninger af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel
(Sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab)
|
Kontakt
|
eco@eesc.europa.eu
|
|
Sagsbehandler
|
Krisztina PERLAKY-TÓTH
|
|
Dokumentets dato
|
13/09/2023
|
Ordfører: Antonio García del Riego
Medordfører: Stefano Palmieri
|
Anmodning om udtalelse
|
Brev fra Raúl FUENTES MILANI, Spaniens stedfortrædende faste repræsentant ved Den Europæiske Union, 8/12/2022
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
08/09/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
52/0/1
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU bakker op om målene for projektet om en digital euro, dvs. at sikre euroens fortsatte rolle som et monetært anker, sikre adgang til offentlige penge og styrke den europæiske strategiske autonomi på betalingsområdet i en økonomi, der hurtigt digitalises.
1.2For EØSU vil et vellykket resultat af projektet om den digitale euro i høj grad afhænge af, at det skaber konkret merværdi, hvilket kommer til udtryk i: sikkerhed, tillid, bred accept og let adgang uden omkostninger for borgere og økonomiske aktører. For EØSU er målet om at opbygge den digitale euro som et gratis europæisk "offentligt gode" vigtigt. Naturligvis vil der som ved kontanter være systemrelaterede omkostninger, men disse bør betales af samfundet som helhed og ikke af brugerne i form af gebyrer for centrale tjenester.
1.3Den digitale euro vil få status som lovligt betalingsmiddel, hvilket sikrer universel indførelse og bred accept. EØSU mener, at det vil være vigtigt at have en klar europæisk retlig ramme, der gør det muligt at indføre en ekstraordinær mulighed for midlertidige undtagelser for visse (typer) betalingsmodtagere, og harmonisere praksis og standarder, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat.
1.4EØSU er af den opfattelse, at EU-institutionerne klart skal definere anvendelsesmulighederne for en eventuel digital centralbankvaluta (Central Bank Digital Currency – CBDC) og finde passende svar på centrale spørgsmål vedrørende udformningen (privatlivets fred og retshåndhævelse, den underliggende teknologi, den private sektors rolle i forhold til centralbanken), så det sikres, at borgerne og de økonomiske aktører accepterer den digitale euro fuldt ud. Der er fortsat behov for yderligere forskning og en detaljeret økonomisk analyse af konsekvenserne for bankvæsen, betalinger, borgere og virksomheder, således at virkningerne er kortlagt, og den potentielle indførelse af denne nye form for penge kan udformes omhyggeligt. Der skal foretages en evaluering, hvor de operationelle og infrastrukturrelaterede omkostninger samt den potentielle indvirkning på finansiel inklusion, borgernes adgang til kontanter og EU’s åbne autonomi holdes op mod projektets fordele.
1.5EØSU efterlyser en bred offentlig debat om argumenterne for en eventuel udstedelse af en digital euro og dens fordele og ulemper, således at der kan træffes beslutninger på et informeret grundlag, og offentlighedens forståelse for projektet sikres.
1.6EØSU har den klare holdning, at en digital euro bør gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig på globalt plan, bane vejen for innovation og styrke EU's strategiske autonomi. Desuden kan den digitale euro øge tilgængeligheden af, forbedre hastigheden af og reducere omkostningerne ved grænseoverskridende betalinger og muliggøre en mere gnidningsløs udveksling med andre valutaområder.
1.7Betalingstjenesteudbydere med licens til at drive virksomhed i euroområdet, der fungerer som formidlere af distributionen af den digitale euro, vil pådrage sig visse investeringsomkostninger i forbindelse med etableringen af den digitale euros infrastruktur og front-end-tjenester, men vil også med tiden drage fordel af overgangen til digitale detailbetalinger, som skaber nye muligheder for salg af supplerende værdiforøgende tjenester. ECB bør løbende vurdere og overvåge, hvordan og i hvilket omfang betalingstjenesteudbydere bør have ret til at tjene disse investeringer ind igen. Det er også afgørende, at det sikres, at den digitale euro ikke har en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet eller udlånspotentialet, hvilket betyder, at kreditinstitutternes finansieringsgrundlag ikke må påvirkes unødigt. Derfor opfordrer EØSU til, at indførelsen af den digitale euro opfattes som en vigtig byggesten i fuldførelsen af den europæiske bankunion.
1.8EØSU mener, at euroens status som lovligt betalingsmiddel, både i form af kontanter og i digital form, bør respekteres. Harmoniserede regler for denne status som lovligt betalingsmiddel er afgørende for at sikre, at begge former for euro kan anvendes effektivt.
1.9EØSU opfordrer til, at forslaget underkastes en kontrol af konkurrenceevnen for at bekræfte, at det har en positiv indvirkning på opfyldelsen af de opstillede mål og støtter borgere, virksomheder, jobskabelse og arbejdsvilkår.
2.Baggrund
2.1I oktober 2021 indledte ECB's Styrelsesråd undersøgelsesfasen vedrørende en digital euro. Denne fase forventes at vare ca. to år, og styrelsesrådet vil i efteråret 2023 træffe beslutning om at gå over til næste fase. En afgørelse fra ECB's Styrelsesråd om en eventuel udstedelse af en digital euro vil blive truffet efterfølgende og først efter vedtagelsen af retsakten. De erklærede mål for Eurosystemet, som består af ECB og de nationale centralbanker, er at sikre fortsat monetær suverænitet og skabe et monetært anker for euroen. I den sammenhæng har Kommissionen konstateret følgende "problemkilder": i en stadig mere digitaliseret økonomi er den eksisterende form for centralbankpenge (kontanter) ikke tilgængelig inden for store dele af den økonomiske aktivitet, der mangler konkurrence på det paneuropæiske betalingsmarked og udenlandske digitale centralbankvalutaer eller ikke-euro-denominerede stablecoins kan vinde markedsandele og reducere euroens rolle. Person-til-person, e-handel, fysiske butikker og offentlige betalinger vil være de prioriterede anvendelsesområder. Eurosystemet arbejder i øjeblikket på forskellige elementer af udformningen og en detaljeret ordning for betalinger med den digitale euro.
2.2Penge beskrives typisk som havende tre centrale funktioner/egenskaber: i) de er en regningsenhed, ii) de kan anvendes som omsætningsmiddel, dvs. til at foretage betalinger, og iii) de fungerer som værdiopbevaringsmiddel. Der er endvidere to typer penge: centralbankpenge og private penge.
2.2.1De eneste centralbankpenge, der i øjeblikket er direkte tilgængelige for offentligheden, er fysiske kontanter. Størstedelen af de penge, der ejes og anvendes af borgerne, er imidlertid "private" penge udstedt af forretningsbanker. Disse private penge garanteres ikke direkte af staten. Ikke desto mindre betyder bankregulering og -tilsyn samt indskudsgarantiordninger, at detailindskud på op til 100.000 EUR opfattes som sikre og svarer til offentlige penge.
2.2.2I mange lande er elektroniske betalinger ved at overhale kontanter som det mest effektive betalingsmiddel. I øjeblikket er alle digitale penge, der er tilgængelige for privatpersoner, private penge (såsom detailbankindskud), da enkeltpersoner ikke har direkte adgang til digitale centralbankpenge.
2.2.3Traditionelt har staten været den egentlige primære udbyder af penge. Offentlige penge er afgørende for, at et monetært system med to lag kan fungere. I kraft af deres natur som centralbankpenge betragtes de som en sikker form for penge og fungerer derfor som et anker for det monetære system. Nogle centralbanker har imidlertid antydet, at centralbankpengenes rolle som monetært anker kan være i fare som følge af tendenser såsom overgangen til digitale betalinger, faldet i anvendelsen af kontanter og potentialet i nye betalingsløsninger baseret på private penge (f.eks. Big Tech-sektoren, der ekspanderer i retning af at udføre betalinger, og fremkomsten af kryptovalutaer).
2.2.4Som reaktion på denne udvikling overvejer centralbanker rundt om i verden at indføre en digital version af centralbankpenge – digitale centralbankvalutaer. I dag er alle de store centralbanker som minimum i færd med at undersøge de digitale centralbankvalutaers potentiale. Ud over ECB er Bank of England i øjeblikket i gang med at vurdere argumenterne for en britisk digital centralbankvaluta, på samme måde som Federal Reserve gør det i USA. People's Bank of China har lanceret en pilotversion af en digital yuan, og den samlede værdi af transaktionerne oversteg allerede fra midten af 2022 100 mia. yuan. En lille gruppe lande er allerede begyndt at udstede deres egne digitale centralbankvalutaer, som er bredt tilgængelige for offentligheden (i skrivende stund er der tale om Nigerias eNaira, Bahamas Sand Dollar og Jamaicas JAM-DEX).
2.2.5Digitale centralbankvalutaer kan og må aldrig opfattes som svarende til de såkaldte kryptovalutaer, især den type kryptoaktiv, der er kendt som stablecoins (der nominelt er knyttet til værdien af en traditionel valuta eller en kurv af aktiver). Denne sammenligning er fuldstændig misvisende. Prisen på nogle af de vigtigste kryptoaktiver har ganske enkelt været for svingende til, at de i vid udstrækning kan anvendes til betalinger. Selv stablecoins kan være sårbare over for pludselige prisændringer, som sammenbruddet af Terra-stablecoinen i 2022 viste. Indtil videre synes disse kryptoaktiver i de fleste tilfælde ikke at opfylde de tre ovenfor beskrevne pengefunktioner i tilstrækkelig grad. Digitale centralbankvalutaer vil derimod pr. definition opretholde en 1:1-værdi i forhold til deres fysiske modparter. De vil være under centralbankens direkte ansvar, og de vil være denomineret i den nationale regningsenhed. De kan derfor tilbyde forskellige muligheder og potentielle brugsområder ud over traditionelle kontanter.
2.2.6Markedet for betalingstjenester i EU er stærkt koncentreret i visse segmenter, navnlig kortbetalinger, hvor EU's konkurrencemyndigheder og lovgivere ved flere lejligheder har måttet træffe korrigerende foranstaltninger for at imødegå konkurrencebegrænsende praksis. Samtidig er Kommissionen i færd med at undersøge markedet for mobilbetalinger, hvor to dominerende operatører af digitale platforme ejer og i realiteten kontrollerer de relevante operativsystemer til mobiltelefoner. Den digitale euro, som er beskyttet af passende foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, kan mindske de europæiske borgeres afhængighed af et lille antal dominerende betalingsvirksomheder og operatører af digitale platforme og forhindre yderligere koncentration på disse markeder.
2.3Den 28. juni 2023 vedtog Kommissionen et lovforslag om oprettelse af den digitale euro, der giver ECB en eksklusiv ret til at godkende udstedelsen af den digitale euro, giver den digitale euro status som lovligt betalingsmiddel (obligatorisk accept med nogle undtagelser) og bemyndiger kreditinstitutter til at distribuere den digitale euro på anmodning af deres kunder (betalingstjenesteudbydere, der ikke er banker, har tilladelse til at distribuere den digitale euro, men er ikke retligt forpligtet dertil). ECB får mulighed for at sætte grænser for brugen af den digitale euro som værdiopbevaringsmiddel og fastlægge og offentliggøre maksimalgrænserne for gebyrer mellem betalingstjenesteudbydere samt detailhandelsgebyrer som fastlagt i lovgivningen. Det fastslås, at digitale euroløsninger bør udformes på en sådan måde, at der sikres et højt tilgængelighedsniveau, og der fastsættes krav til privatlivsbeskyttelse og bekæmpelse af hvidvask af penge for betalinger med den digitale euro, både online og offline.
2.4Kommissionen fremsatte også et lovgivningsforslag om omfanget og virkningerne af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel. I dette forslag defineres kontanter som et lovligt betalingsmiddel, der medfører obligatorisk accept til fuld pålydende værdi og frigør betaleren fra en betalingsforpligtelse. En betalingsmodtager må ikke afvise eurokontanter, der tilbydes som betaling, medmindre parterne har aftalt et andet betalingsmiddel, eller der gælder en undtagelse, og der fastsættes ligeledes betingelser for, hvornår en afvisning af eurokontanter er juridisk mulig. Forslaget forpligter også medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig og effektiv adgang til kontanter på hele deres område og i alle deres regioner, både i og uden for byområder.
2.5Det spanske økonomiministerium har anmodet om en udtalelse fra EØSU om forslaget om at indføre en digital euro og det hensigtsmæssige i at regulere eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel på EU-plan, indvirkningen af begge foranstaltninger på finansiel inklusion og på betalingsøkosystemet, samt hvilke lovgivningsmæssige overvejelser der bør tages højde for.
2.6EØSU værdsætter i høj grad Spaniens anmodning, som giver udvalget mulighed for at uddybe sin holdning til den digitale euros fremtid på grundlag af sine tidligere udtalelser om dette emne.
3.Generelle bemærkninger
3.1I tråd med EØSU's tidligere udtalelse om den digitale euro glæder EØSU sig over, at ECB og Kommissionen fortsat arbejder for indførelsen af den digitale valuta. For at den digitale euro kan blive en succes, skal den være sikker og fortsat have brugernes tillid, den skal være bredt accepteret og være let tilgængelig uden omkostninger for borgere og økonomiske aktører. Spørgsmål som finansiel og digital inklusion, sikring af finansiel stabilitet og forbedring af betalingssystemets effektivitet og konkurrenceevne er afgørende for projektet.
3.2EØSU bemærker, at Eurosystemet allerede er langt fremme i undersøgelsesfasen vedrørende en digital euro, og understreger betydningen af en grundig og gennemsigtig offentlig debat om projektet. Den digitale euro kan have betydelige konsekvenser for det europæiske samfund og økonomien, og derfor er det nødvendigt med en demokratisk debat, der kan skabe tillid i offentligheden.
3.3EØSU mener, at det er vigtigt at tilvejebringe et solidt og tilstrækkeligt retsgrundlag for den digitale euro. EØSU glæder sig derfor over Kommissionens lovgivningsforslag om den digitale euro. Den digitale euros udstedelse og udformning skal være genstand for en demokratisk proces og en omfattende offentlig debat. Accepten af den digitale euro blandt europæiske borgere og virksomheder vil være vigtig for indførelsen og i sidste ende den digitale euros succes. Derfor bør offentligheden og civilsamfundets organisationer inddrages i debatten for at sikre, at der er god forståelse for baggrunden for udstedelsen og de forskellige egenskaber ved den digitale euro. EØSU's rolle som talerør for det organiserede civilsamfund er afgørende allerede fra de tidligste stadier af implementeringen af projektet om den digitale euro med henblik på at afdække kritiske problemer og hjælpe med at løse dem, så brugernes tillid bevares.
3.4Ligesom kontanter skal den digitale euro have status som lovligt betalingsmiddel ved lov, og det vil være vigtigt at have en klar retlig ramme. Det er nødvendigt at harmonisere praksis og standarder, der er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Den nuværende retlige ramme indeholder overordnede principper for omfanget af status som lovligt betalingsmiddel og undtagelser fra princippet om obligatorisk accept af kontantbetalinger. Praksis og regler varierer medlemsstaterne imellem, og EØSU bifalder derfor medlovgivernes planer om at sikre en harmoniseret tilgang til reglerne i hele EU. Udvalget foreslår, at der udarbejdes robuste juridiske retningslinjer for fortolkningen af tilladte undtagelser.
3.5Den digitale euro bør gøre EU mere konkurrencedygtig, da den bør bane vejen for nye betalingsmuligheder, der sikrer mindre afhængighed af ikke-europæiske betalingsløsninger. Til støtte for denne argumentation opfordrer EØSU til, at forslaget underkastes en kontrol af konkurrenceevnen.
4.Særlige bemærkninger
4.1EØSU tilslutter sig den foreslåede tostrengede distributionsmodel for den digitale euro, som betyder, at Eurosystemet vil udstede den digitale euro, og at den vil blive distribueret af autoriserede formidlere, dvs. betalingstjenesteudbydere med licens. Med henblik på at garantere en hurtig og universel indførelse og bred offentlig accept vil den ligeledes blive distribueret af visse autoriserede offentlige organer. Tilgængeligheden af den digitale euro via offentlige myndigheder er vigtig for dens troværdighed som en form for offentlige penge. Den offentlige sektors distributionskanaler skal derfor være troværdige og effektive.
4.2EØSU er af den opfattelse, at finansiel og digital inklusion er væsentlige aspekter, som der bør tages behørigt hensyn til i projektet om den digitale euro, navnlig i betragtning af at ECB's Styrelsesråd i den nærmeste fremtid kan beslutte at gå over til den næste fase, hvor det bl.a. vil udvikle og afprøve de tekniske løsninger, der er nødvendige for at tilvejebringe og distribuere en digital euro. Som centralbankpenge bør den digitale euro være universelt tilgængelig for europæiske borgere og virksomheder uden begrænsninger og undtagelser. EØSU mener, at Eurosystemet bør fortsætte det specifikke arbejde med inklusion i samarbejde med alle relevante interessenter (herunder forbrugerne og den finansielle sektor). Der bør afholdes en særlig rundbordsdiskussion med fokus på finansiel inklusion og den digitale euro. Forbrugerne vil få en ekstra valgmulighed med den digitale euro i forhold til de nuværende elektroniske betalinger, idet de ved, at deres betalinger vil blive accepteret i hele euroområdet. Det er vigtigt, at beskyttelsen af forbrugerne og deres interesser altid garanteres. Emnet digital inklusion såsom adgang til og viden om brug af digitale enheder bør indgå i dette arbejde, da den digitale euro i sagens natur vil være et digitalt betalingsmiddel. Alle omkostninger i forbindelse med finansielle og digitale aspekter af inklusion bør også vurderes, og der bør fremsættes forslag til, hvordan disse omkostninger kan dækkes.
4.3Hvad angår rammevilkårene for detailbetalinger mener EØSU, at de hurtige ændringer, der kendetegner denne sektor, kræver, at Eurosystemet fremmer innovation og er opmærksom på de tilknyttede risikoprofiler og deres afbødning. Den digitale euro bør fremme innovation inden for slutbrugerapplikationer og forbedre betalingsoplevelsen. Ved at støtte programmerbarheden har den digitale euro f.eks. potentiale til at sænke adgangsbarriererne, styrke konkurrencen og gøre det muligt at udvikle nye typer af produkter og tjenester.
4.4Det vil være afgørende, at den digitale euros status som lovligt betalingsmiddel forhindrer, at de forretningsdrivende pålægges for høje gebyrer af formidlere. Udvalget mener, at den digitale euro vil bane vejen for mere konkurrencedygtige gebyrer. Dette princip vil sikre, at de forretningsdrivendes gebyrer ikke kan overstige det nuværende niveau for sammenlignelige betalingsmidler.
4.5Den digitale euro kan have en indvirkning på det nuværende europæiske betalingsøkosystem, hvilket endnu ikke er blevet klarlagt fuldt ud. Den digitale euro skal efter planen kunne anvendes i mange situationer med daglige betalinger, hvor der allerede findes elektroniske betalingsmidler. EØSU mener, at det bør stå klart for brugerne, hvad forskellene og/eller merværdien er i forhold til de eksisterende betalingsmidler, hvis den digitale euro skal blive en succes og anvendes bredt. EØSU mener, at det bør undersøges nøje, om der bør indføres en midlertidig kompensationsordning for formidlere, der distribuerer den digitale euro.
4.6Samtidig med projektet om den digitale euro prioriteres udviklingen af straksbetalinger også højt af myndighederne, og Kommissionen fremsatte i oktober 2022 et forslag til forordning om straksbetalinger. I mange tilfælde vil den digitale euro kunne anvendes i de samme situationer som straksbetalingsbaserede betalingsløsninger. EØSU påpeger, at overlapning eller overlappende investeringer bør undgås, og at forholdet mellem disse to vigtige initiativer bør afklares fuldt ud af myndighederne, ikke mindst fordi indførelsen af digitale penge kan ændre det internationale monetære/finansielle system radikalt med betydelige konsekvenser for den europæiske og globale økonomi.
4.7EØSU mener også, at BigTech-virksomhedernes rolle på det europæiske betalingsmarked bør indgå i overvejelserne, og at der bør sikres lige konkurrencevilkår for de forskellige deltagere i den digitale euro. Projektet om en digital euro bør vurdere risikoen for potentielt at øge Bigtechs styrke og markedsandel i europæiske betalinger set i lyset af målet om at styrke den europæiske strategiske autonomi og borgernes privatliv.
4.8EØSU glæder sig over Kommissionens lovforslag om at anerkende den digitale euro som et lovligt betalingsmiddel og implementere harmoniserede regler for, hvornår virksomheder er forpligtet til at acceptere den digitale euro. Kravene til accept kunne omfatte en ekstraordinær mulighed for midlertidigt at fritage visse (typer af) betalingsmodtagere i specifikke nøje udvalgte situationer. EØSU foreslår en gradvis indførelse af den digitale euro med en ambitiøs forud fastsat tidsplan for at lette de erhvervsdrivendes brug af den med det endelige mål at sikre en universel obligatorisk accept af den digitale euro.
4.9Status som lovligt betalingsmiddel er afgørende for at nå målene for den digitale euro. Under alle omstændigheder er EØSU af den opfattelse, at indførelsen af en digital euro generelt bør gå hånd i hånd med brugernes (forbrugernes og virksomhedernes) accept. Den digitale euros succes afhænger af sikkerhed, tillid, bred accept og let adgang uden omkostninger for borgere og økonomiske aktører. Den digitale euros reelle udfordring er kulturel, og ikke kun teknologisk og juridisk. Derfor er det vigtigt at sikre, at der i alle ØMU-lande er tilstrækkelig adgang til information og uddannelse for europæiske borgere og økonomiske aktører (SMV'er m.m.), således at de forstår nytten af projektet om den digitale euro.
4.10For EØSU er målet om at opbygge den digitale euro som et gratis europæisk "offentligt gode" vigtigt. Naturligvis vil der som ved kontanter være systemrelaterede omkostninger, men disse bør betales af samfundet som helhed og ikke af brugerne i form af gebyrer for centrale tjenester.
4.11Den digitale euros status som lovligt betalingsmiddel bør ikke være ensbetydende med, at der ikke findes begrænsninger for dens besiddelse og anvendelse. Det er heller ikke tilfældet nu, hvor kontanter er lovligt betalingsmiddel, men borgere i nogle medlemsstater ikke kan betale med kontanter over en vis beløbstærskel. For EØSU er det vigtigt, at den digitale valutas funktion standardiseres for alle lande på samme måde som harmoniseringen af disse tærskler. Begrænsninger for brugen af kontanter udgør ikke en hindring for begrebet lovligt betalingsmiddel, som indebærer en generel forpligtelse til accept. EØSU er af den opfattelse, at dette princip fortsat bør finde anvendelse i forbindelse med vurderingen af den digitale euros status som lovligt betalingsmiddel.
4.12EØSU mener, at det er afgørende at sikre finansiel stabilitet og finansiering af økonomien. Det bør derfor sikres, at kreditinstitutternes udlånspotentiale og dermed deres finansieringsgrundlag ikke påvirkes unødigt. ECB bør derfor indledningsvist fastsætte en grænse for digitale eurobeholdninger, hvilket ikke vil gribe ind i den digitale euros anvendelighed som betalingsmiddel på grund af "waterfall-" og "reverse waterfall"-mekanismerne. Det er meget vigtigt at begynde med en gradvis indførelse af den digitale euro, samtidig med at der fastlægges en forud fastsat tidsplan, der fører til fuld anvendelse på kort sigt.
4.13I onlinemodellen afhænger afviklingen af transaktioner af en permanent forbindelse til hovedbogen, der fungerer som en unik kilde til nøjagtige oplysninger. I offlinemodellen, som kan deaktiveres af brugeren, afvikles transaktioner lokalt mellem betaler og betalingsmodtager, uden at det er nødvendigt med konnektivitet til hovedbogen, og den giver mulighed for at udvide tilgængeligheden af tjenester. Eftersom offlinemodellen kan indebære risici, normalt relateret til det såkaldte "dobbeltudgiftsproblem" eller risikoen for falskmøntneri, mener EØSU, at den digitale euro skal give EU-borgerne en merværdi ud over de fordele, der allerede tilbydes af eksisterende digitale betalingstjenester. EØSU mener, at det for at forhindre, at den digitale euro anvendes til ulovlige aktiviteter, ved både online- og offlinetransaktioner er vigtigt at sikre ensartede niveauer af privatlivsbeskyttelse og regler for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt at der bør gøres en lige så stor indsats for at bekæmpe skatteunddragelse med den digitale euro som med de eksisterende digitale betalingsmidler. Det bør sikres, at en potentielt øget privatlivsbeskyttelse gennem offlinetransaktioner ikke muliggør kriminelle aktiviteter.
Bruxelles, den 8. september 2023
Ioannis Vardakastanis
Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
_____________