SOC/745

Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed

UDTALELSE

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed

[sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab]

Kontakt	valeria.atzori@eesc.europa.eu
Sagsbehandler	Valeria Atzori
Dokumentets dato	14/04/2023

Ordfører: José Antonio Moreno Díaz

Det spanske rådsformandskabs anmodning om udtalelse	Brev af 26/07/2022
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
	Sonderende udtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	03/04/2023
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	60/24/6
Vedtaget på plenarforsamlingen	DD/MM/YYYY
Plenarforsamling nr.	…
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	…/…/…

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Europa-Parlamentet definerer i sin beslutning af 4. juli 2017 usikre ansættelsesforhold som forhold, der ikke er i overensstemmelse med EU's, internationale og nationale standarder og love, og/eller som ikke sikrer tilstrækkelige midler til et værdigt liv eller en passende social beskyttelse.

1.2Når det gælder mental sundhed, kan arbejde være en beskyttende faktor, men arbejdet kan også føre til udvikling af sygdomme, og derfor anses det af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for at være en afgørende social faktor for menneskers sundhed.

1.3Der er solidt videnskabeligt belæg for, at usikre ansættelsesforhold øger risikoen for en forringelse af arbejdstagernes mentale sundhed. F.eks. øger en høj jobusikkerhed risikoen for depression, angst og selvmord, mens høje krav og lav kontrol øger risikoen for sygeorlov som følge af en diagnosticeret psykisk lidelse. Hvis disse to risici kombineres, stiger risikoen for depressive lidelser tilmed.

1.4Med usikre ansættelsesforhold kan der bl.a. være tale om ufrivilligt deltidsarbejde, lave lønninger, som ikke gør det muligt at dække basale behov, ansættelse uden et fast timetal, kontrakter på tilkaldebasis eller midlertidige kontrakter til dækning af strukturelle behov, konstant usikkerhed med hensyn til ansættelsens varighed, arbejdstid, løn, opgaver osv., manglende uafhængighed og karrieremuligheder samt urimelige krav og dermed følgende lange eller hårde arbejdsdage, som gør det svært at forene arbejdslivet og familielivet. Selv om disse former for arbejde sjældent er et frivilligt valg for arbejdstagerne, findes der alligevel arbejdstagere, som vælger dem.

1.5Usikre ansættelsesforhold er mere udbredte blandt arbejdstagere i ufaglært arbejde og blandt kvinder, unge og migranter. Dette forøger sociale uligheder og kan ligeledes øge forskelsbehandlingen og forværre den sociale slagside med hensyn til mentale sygdomme.

1.6I overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske socialpagt, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder samt handlingsplanen for sidstnævnte må hverken virksomheders overskud eller forøgelse af overskud, nedbringelse af arbejdskraftomkostninger eller fleksibilitet for arbejdsgiverne opnås på bekostning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

1.7Usikre ansættelsesforhold er uforenelige med opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i EU.

1.8For at begrænse usikre arbejdsforhold og udbredelsen af de dermed forbundne mentale sundhedsproblemer er det efter EØSU's opfattelse nødvendigt at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af den europæiske og nationale lovgivning, der foreskriver ansættelses- og arbejdsvilkår af høj kvalitet, som fremmer arbejdstagernes sundhed og gør det muligt at leve et værdigt liv.

1.9Efter EØSU's opfattelse kommer man derfor ikke udenom at øge overvågningen af og kontrollen med overholdelsen af denne lovgivning og i den forbindelse afsætte passende ressourcer til de kompetente offentlige myndigheder (i overensstemmelse med ILO's anbefalinger), samtidig med at der sikres passende økonomiske sanktioner for manglende overholdelse.

1.10EØSU foreslår også, at virksomheder og organisationer, der ikke garanterer overholdelse af denne lovgivning, udelukkes fra offentlige udbud og offentlig støtte i overensstemmelse med de gældende direktiver om offentlige udbud.

1.11EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final). EØSU foreslår derudover at vedtage specifik lovgivning, som kan forebygge psykosociale risici på EU-plan, bygge videre på og modernisere direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF), forebygge arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og ændre den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges. Forskning peger nemlig på, at specifik national lovgivning på dette område er et mere effektivt middel i forebyggende indsatser og i bestræbelserne på at gøre arbejdstagerne mindre sårbare over for disse risici. Fordelene ved en sådan national lovgivning vil derfor kunne bredes ud til alle EU-landene gennem et direktiv.

1.12EØSU understreger, at bekæmpelse af kortlagte arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden ved hjælp af organisatoriske indgreb rettet mod at ændre arbejdsvilkårene er et skridt mod at fremme mental sundhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med de retningslinjer og det politiske oplæg 1 , der blev udarbejdet af WHO og ILO i september 2022.

1.13EØSU noterer sig og støtter de igangværende forhandlinger om forslaget til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, som blev fremsat i 2021. EØSU foreslår ligeså, at der udvikles hensigtsmæssige strategier for anvendelse af kunstig intelligens på arbejdspladsen på en måde, der forebygger erhvervsbetingede risici og forhindrer, at andre arbejdstagerrettigheder undergraves.

1.14Endelig foreslår EØSU, at der udformes en industripolitik på europæisk og nationalt plan, som tager sigte på at skabe kvalitetsjob, der sikrer sunde arbejdsvilkår og forbedrer konkurrenceevnen.

2.Generelle bemærkninger

2.1Den spanske regering har gjort det klart, at en prioritet for landets EU-formandskab i anden halvdel af 2023 vil være at "tage hånd om indvirkningen af usikre ansættelsesforhold på den mentale sundhed", idet det haster med at løse denne opgave, "så der kan udformes nye beskæftigelsespolitikker og skabes arbejdsmarkeder, som er sundere og har mennesket i centrum, og som er mere inklusive og bygger på anstændigt arbejde" 2 . Det er med henblik herpå, at den spanske regering har anmodet EØSU om denne sonderende udtalelse.

2.2Usikre ansættelsesforhold er uforenelige med opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030, navnlig verdensmål 8 om anstændige job og økonomisk vækst, verdensmål 3 om sundhed og trivsel og verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene 3 . Ifølge WHO 4 er anstændigt arbejde godt for den mentale sundhed, hvorimod dårlige arbejdsmiljøer, herunder miljøer præget af forskelsbehandling og ulighed, et for stort arbejdspres, lav kontrol over arbejdet og jobusikkerhed, udgør en risiko for den mentale sundhed.

2.3I Europa-Parlamentets beslutning om arbejdsvilkår og usikker ansættelse forstås usikre ansættelsesforhold 5 som forhold, der ikke er i overensstemmelse med EU's, internationale og nationale standarder og love, og/eller som ikke sikrer tilstrækkelige midler til et værdigt liv eller en passende social beskyttelse.

2.4I EU-OSHA's tesaurus er usikker ansættelse defineret som beskæftigelse, der er dårligt betalt, usikker, ubeskyttet, og som ikke kan brødføde en husholdning 6 . Precarious Work Research Group (PWR), som er et internationalt forskningsnetværk med fokus på usikre ansættelsesforhold, definerer samtidig sådanne forhold som "et flerdimensionelt begreb, der omfatter, men ikke er begrænset til, jobusikkerhed, utilstrækkelig indkomst og mangel på rettigheder og beskyttelse i ansættelsesforholdet, som kan påvirke både uformelle og formelle arbejdstagere" 7 . Som Eurofound bemærker, findes der ikke en universel definition af usikre ansættelsesforhold, men det er bredt anerkendt, at der skal gøres op med dem for at sikre anstændige og sunde arbejdsvilkår i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde 8 .

2.5I lyset af ovenstående definitioner er der visse beskæftigelsesformer og arbejdsvilkår, der fører til job af dårlig kvalitet, og som kan betragtes som usikre. Det gælder bl.a. ufrivilligt deltidsarbejde, lange arbejdstider eller krav om konstant tilgængelighed, lave eller usikre lønninger, misbrug af tidsbegrænsede arbejdskontrakter, ansættelse uden et fast timetal eller kontrakter på tilkaldebasis, ikkekontraktligt arbejde og arbejde uden forebyggende foranstaltninger.

2.6Usikre ansættelsesforhold kan omfatte længere og hårdere arbejdsdage, manglende uafhængighed og karrieremuligheder, uforudsigelige arbejdstider, der er svære at forene med et socialt liv, og arbejdstider, der skaber ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, arbejdstider og lønninger, som ikke er tilstrækkelige til at dække basale behov, vedvarende usikkerhed med hensyn til ansættelsens varighed og arbejdsvilkår (arbejdstid, løn, opgaver osv.), vanskeligheder med at gøre brug af arbejdstagerrettigheder, herunder faglige aktioner, hvilket mindsker forhandlingsstyrken, øget sårbarhed over for misbrug, forskelsbehandling og chikane samt arbejde, der ikke gør det muligt at leve et værdigt liv ("working poor").

2.7Usikre ansættelsesforhold kan have konsekvenser på forskellige områder af folks dagligdag, herunder deres sundhed. Ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) viser undersøgelser på området, at usikre ansættelsesforhold har negative virkninger på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og at sygeligheden/dødeligheden stiger i takt med ansættelsesforholdenes usikkerhed 9 .

2.8Af specifikke eksempler baseret på videnskabelig dokumentation af højeste kvalitet, der sammenligner udsatte og ikkeudsatte arbejdstagere (forløbsundersøgelser eller undersøgelser på grundlag af store databaser, der gør det muligt at kontrollere undersøgelsesresultaterne og isolere andre årsager på og uden for arbejdspladsen), kan det nævnes, at en høj jobusikkerhed, som kendetegner usikre ansættelsesforhold, øger risikoen for depression, angst og selvmord med henholdsvis 61 %, 77 % 10 og 51 % 11 . Forskningen viser også, at risikoen for sygeorlov på grund af en diagnosticeret psykisk lidelse øges med 23 % ved høje arbejdskrav og med 25 % 12 ved lav kontrol over arbejdet, og at en kombination af disse to faktorer får risikoen til at stige med 77 %. Desuden øger lange arbejdstider risikoen for depression med 14 % 13 .

2.9Hvis eksponeringen for erhvervsbetingede psykosociale risici fjernes i EU, vil tilfælde af depression falde med 17-35 %, og hjerte-kar-sygdomme med 5-11 % 14 .

2.10Usikre beskæftigelsesformer og arbejdsvilkår er sjældent et frivilligt valg for arbejdstagerne. Forskningen viser konsekvent, at disse beskæftigelsesformer er mere udbredte blandt arbejdstagere i ufaglært arbejde og blandt kvinder, unge og indvandrere 15 , hvilket forøger de sociale uligheder forbundet med klasse, køn, alder, nationalitet og etnicitet, og dette kan forøge den intersektionelle forskelsbehandling, eksisterende sundhedsmæssige uligheder og den sociale slagside med hensyn til mentale sygdomme. Selv om disse former for arbejde sjældent er den foretrukne løsning, findes der alligevel arbejdstagere, som vælger dem.

2.11Forekomsten af usikre ansættelsesforhold er desuden ujævnt fordelt mellem EU-landene 16 og mellem de forskellige erhvervssektorer, og den er højere i forbindelse med aktiviteter, der udgør en forlængelse af husligt arbejde og omsorgsarbejde (rengøring, social- og sundhedsvæsenet, hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen, sikkerhed, hjemmelevering osv.) 17 , som er blevet mere omfattende som følge af covid-19-pandemien. De usikre ansættelsesforhold findes imidlertid i alle sektorer – herunder den offentlige sektor – og i alle lande.

2.12I henhold til direktiv 89/391/EØF om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har arbejdsgiveren pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet. I henhold til artikel 31 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har enhver arbejdstager ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold. Desuden har enhver arbejdstager bl.a. ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn. Dette afspejles yderligere i den europæiske socialpagt, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen herfor. Hverken virksomheders overskud eller forøgelse af overskud, nedbringelse af arbejdskraftomkostninger eller fleksibilitet for arbejdsgivere må opnås på bekostning af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

3.Særlige bemærkninger

3.1Den ulige magtfordeling mellem kapital og arbejdskraft udgør en risikofaktor for usikre ansættelsesforhold. Denne ulighed bør udlignes gennem både lovgivning, social dialog og faglige aktioner, der kan beskytte arbejdstagerne, samtidig med at man fastholder gunstige økonomiske betingelser og undgår illoyal konkurrence.

3.2Behovet for at fremme overholdelsen af lovgivning om arbejdstagernes og deres repræsentanters rettigheder og gennemføre denne lovgivning er begrundet i EU-arbejdsgivernes tre primære motiver til at tage hånd om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det drejer sig om henholdsvis overholdelse af lovgivningen (89,2 %), krav fra arbejdstagerne og deres repræsentanter (81,8 %) og straffeforanstaltninger fra den kompetente arbejdsmyndigheds side (79,4 %) 18 .

3.3Et andet eksempel på, at lovgivning effektivt kan mindske kontraktmæssig usikkerhed, kan ses i Spanien. Her har den nylige arbejdsmarkedsreform, som blev vedtaget i samråd med arbejdsmarkedets parter, mindsket det abnormt store omfang af midlertidig beskæftigelse på det spanske arbejdsmarked.

4.Forslag

4.1EØSU konstaterer, at der er solid dokumentation for, at usikre ansættelsesforhold øger risikoen for dårlig mental sundhed. Alle de anbefalinger, der foreslås her, er i overensstemmelse med anbefalingerne inden for forskning om folkesundhed, sundhed på arbejdspladsen og erhvervsepidemiologi samt anbefalingerne fra internationale institutioner vedrørende mental sundhed på arbejdspladsen, og de tager hensyn til de rettigheder, der er fastsat i direktiv 89/391/EØF, og som er forbundet med forebyggelse af erhvervsbetingede risici ved kilden. Anbefalingerne følger således en tilgang, der bevidst tager sigte på at begrænse omfanget af risici i forbindelse med usikre ansættelsesforhold og forebygge forringelse af arbejdstagernes mentale sundhed. Da de risikofaktorer, der potentielt kan have indvirkning på den mentale sundhed, varierer meget mellem forskellige sektorer og endda mellem forskellige arbejdspladser inden for samme sektor, kan de bedste løsninger oftest findes gennem social dialog på sektor- eller virksomhedsniveau, hvilket giver mulighed for en målrettet tilgang, idet der tages højde for alle retlige rammer.

4.2EØSU bemærker, at Kommissionen i forbindelse med EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 19 har tilkendegivet, at den bl.a.:

·vil iværksætte en "EU-OSHA-kampagne for sunde arbejdspladser" 2023-2025 for at skabe en sikker og sund digital fremtid, der navnlig dækker psykosociale og ergonomiske risici

·i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter vil udarbejde et ikkelovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan for mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer nye spørgsmål vedrørende arbejdstagernes mentale sundhed, og fremlægge retningslinjer for tiltag inden udgangen af 2022

·vil udvikle analysegrundlaget, e-værktøjer og retningslinjer for risikovurderinger i forbindelse med grønne og digitale job og processer, herunder navnlig psykosociale og ergonomiske risici.

4.3Sikring af gennemførelsen af den eksisterende EU-lovgivning og nationale lovgivning om beskæftigelses- og arbejdsvilkår af høj kvalitet

4.3.1EØSU bemærker, at de eksisterende EU-direktiver om arbejds- og ansættelsesvilkår, repræsentation og deltagelse omfatter rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (2003/88/EF), balance mellem arbejdsliv og privatliv (2019/1158/EU), passende mindstelønninger (2022/2041/EU), ligebehandling (2006/54/EF, 2000/78/EF og 2000/43/EF), gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår (2019/1152/EU), forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af sikkerhed og sundhed (89/391/EØF og de specifikke gennemførelser heraf) samt orientering og høring af arbejdstagerne og deres repræsentanter (2009/38/EF, 2003/72/EF og 2002/14/EF). Desuden er foreningsfrihed, friheden til at føre kollektive forhandlinger samt retten til at demonstrere og strejke beskyttet af EU's charter om grundlæggende rettigheder. En fuldstændig gennemførelse af dette regelværk kan give arbejdstagerne muligheder for at få et anstændigt arbejde, mindske usikkerheden og fremme den mentale sundhed.

4.3.2EØSU bemærker imidlertid, at der er plads til forbedringer med hensyn til gennemførelsen, håndhævelsen og overholdelsen af disse love om arbejdsvilkår, der er fastsat som nødvendige minimumsrettigheder, samt når det gælder anvendelsen af den eksisterende lovgivning.

4.4Derfor foreslår EØSU følgende:

4.4.1Overvågningen og håndhævelsen af den eksisterende arbejdsmarkedslovgivning, der er omfattet af disse direktiver, bør øges for at sikre en effektiv gennemførelse. Med henblik herpå bør medlemsstaterne stille passende menneskelige ressourcer til rådighed for de kompetente arbejdsmarkedsmyndigheder i overensstemmelse med ILO's anbefalinger om kvoter 20 .

4.4.2Der bør sikres passende økonomiske sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af disse direktiver.

4.4.3Enhver, der ikke overholder direktiverne, bør udelukkes fra offentlige udbud og fra europæisk, national og lokal offentlig støtte af enhver art i overensstemmelse med de gældende direktiver om offentlige udbud.

4.4.4Der bør drages fuld nytte af de muligheder, som Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) giver for at koordinere overvågningen af håndhævelsen af den lovgivning, der er omhandlet i punkt 4.3.1, på EU-plan.

4.4.5EØSU støtter de igangværende forhandlinger om det forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene i forbindelse med platformsarbejde, som blev fremsat i 2021, samt noterer sig de igangværende forhandlinger om Rådets holdning hertil og de ændringer, som blev foreslået af Europa-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg i december 2022. EØSU foreslår ligeså, at der udvikles hensigtsmæssige strategier for anvendelse af kunstig intelligens på arbejdspladsen på en måde, der forebygger erhvervsbetingede risici og forhindrer, at andre arbejdstagerrettigheder undergraves.

4.5Fokus på forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici

4.5.1EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final). Udvalget foreslår derudover at vedtage særlig lovgivning, som kan forebygge psykosociale risici på EU-plan, bygge videre på og modernisere direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF), forebygge arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og ændre den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges. Forskning peger nemlig på, at specifik national lovgivning på dette område er en mere effektiv form for forebyggelse, som er mere virkningsfuld, når det handler om at reducere arbejdstagernes sårbarhed over for disse risici 21 .

4.5.2EØSU understreger endvidere, at retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø blev indført inden for rammerne af ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet på ILO's 110. internationale arbejdskonference i juni 2022, og at bekæmpelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden ved hjælp af organisatoriske indgreb, der ændrer arbejdsvilkårene, er et afgørende skridt til at fremme mental sundhed på arbejdspladsen i overensstemmelse med de retningslinjer og det politisk oplæg, der skitserer de praktiske strategier, og som blev udarbejdet af WHO og ILO i september 2022 22 . Ud over forebyggelse af psykosociale risici anbefaler disse to institutioner som et andet skridt at forbedre den mentale sundhed på arbejdspladsen ved at beskytte og fremme den, navnlig gennem uddannelse og tiltag, der forbedrer den eksisterende viden om mental sundhed. Det tredje skridt går ud på at støtte arbejdstagere med mentale sundhedsproblemer i at deltage fuldt ud og på lige fod i arbejdet gennem rimelige tilpasningsforanstaltninger og programmer for tilbagevenden til arbejdet. Endelig anbefaler de, at der udvikles et gunstigt miljø med tværgående foranstaltninger til forbedring af den mentale sundhed på arbejdspladsen gennem lederskab, investeringer, rettigheder, integration, inddragelse, dokumentation og overholdelse.

4.5.3EØSU understreger, som det også fremgår af rammeaftalen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan om stress, at alle arbejdsgivere i henhold til rammedirektiv 89/391 har en retlig forpligtelse til at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Denne forpligtelse gælder også for problemer med arbejdsrelateret stress, for så vidt som de udgør en risiko for sundheden og sikkerheden.

4.5.4EØSU foreslår i den forbindelse, at direktivet kommer til at danne rammen for den primære forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici ud fra en organisatorisk og fælles tilgang. Til det formål vil direktivet skulle omfatte lovgivning på følgende områder:

4.5.4.1Der bør gælde kvalitetskrav for de anvendte evalueringsmetoder (som valideres med sundhedsdata og måler psykosociale risici baseret på videnskabelig dokumentation, påviser uligheder osv.).

4.5.4.2Direktivet bør om nødvendigt regulere fastlæggelse, planlægning og gennemførelse af forebyggende foranstaltninger for at fjerne eller minimere psykosociale risici ved at 1) tage hensyn til evalueringer af psykosociale risici og 2) ændre skadelige arbejdsvilkår ved kilden gennem organisatoriske indgreb for at undgå, at forebyggende foranstaltninger udelukkende fokuserer på kvalificering og rehabilitering.

4.5.4.3Arbejdsgiverne bør forpligtes til at reducere erhvervsbetingede risici ved at gennemføre passende foranstaltninger til at gribe ind over for de udpegede psykosociale risici og ændre arbejdsvilkårene, herunder ved at forbedre teknologier og processer for produktionen af varer og levering af tjenesteydelser og øge antallet af medarbejdere for at gøre arbejdet mindre krævende, ved at tilpasse arbejdsplaner til omsorgsbehov i familien, ved at fremme demokratiske og samarbejdsbaserede arbejdsmetoder for at øge arbejdstagernes indflydelse samt den praktiske støtte mellem arbejdstagerne og deres ledere, ved at indføre retfærdige procedurer for ansættelse, fordeling af arbejdsopgaver, uddannelse og forfremmelse for at sikre en bedre ledelse, ved at udforme arbejdsopgaver, som er berigende og giver arbejdstagerne mulighed for at bruge deres evner og viden og tilegne sig nye færdigheder og ny viden, ved at fremme stabile ansættelses- og arbejdsvilkår og forudsigelighed i ændringer heraf, som altid bør være begrundede og rimelige, for at forebygge jobusikkerhed samt ved at sikre passende lønninger, som gør det muligt at leve et værdigt liv, i overensstemmelse med gældende lovgivning, den sociale dialog og overenskomstaftaler. Alle disse tiltag vil bidrage til at begrænse usikre ansættelsesforhold og beskytte arbejdstagernes mentale sundhed.

4.5.4.4Det bør gøres til en forpligtelse at tage behørigt hensyn til det forebyggende formål med evalueringer af psykosociale risici for at fremme en effektiv håndtering af sådanne risici og undgå rent bureaukratiske genevalueringer.

4.5.4.5Alle disse forebyggende foranstaltninger rettet mod kilden til psykosociale risici, lige fra evalueringernes udformning til organisatoriske ændringer og overvågningen af deres effektivitet med hensyn til at reducere risici, bør baseres på arbejdstagernes og deres repræsentanters deltagelse på arbejdspladsen eller på virksomhedsniveau i henhold til gældende regler om information og høring af arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter. Med henblik herpå bør det i henhold til eksisterende nationale regler sikres, at der findes velfungerende organer på området, når dette er fastsat i national lovgivning og/eller kollektive overenskomster i form af bl.a. sikkerheds- og sundhedsudvalg, arbejdsrepræsentanter med ansvar for forebyggelse af psykosociale risici og samarbejdsudvalg. Samtidig bør det sikres, at der i henhold til gældende lovgivning og kollektive overenskomster gennemføres forhandlinger mellem arbejdstagernes repræsentanter og arbejdsgiveren.

4.6En industripolitik, som er udformet til at understøtte oprettelsen af kvalitetsjob

4.6.1De enkelte landes industripolitik er blandt de elementer, der påvirker virksomhedernes evne til at skabe kvalificerede job af høj kvalitet i en økonomi. EØSU foreslår derfor, at det sikres, at udformningen af EU's industripolitik tager hensyn til målet om at skabe kvalificerede job af høj kvalitet, der sikrer sunde arbejdsvilkår og forbedrer konkurrenceevnen. Industripolitikken kan bl.a. baseres på følgende tiltag:

4.6.1.1Der bør sikres et langt mere aktivt engagement fra offentlige myndigheder, herunder agenturer for økonomisk udvikling, med fokus på at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur og aktive beskæftigelsespolitikker, der er tilpasset de specifikke behov i de industrier, som har det største potentiale til at skabe lokale kvalitetsjob, og som til gengæld forpligter de virksomheder, der nyder godt af politikkerne, til at skabe et minimum af sådanne kvalitetsjob.

4.6.1.2Investeringer inden for forskning og udvikling bør målrettes mod teknologier, der øger produktiviteten og tilgodeser arbejdstagerne, for ved hjælp af synergier at øge deres værdiskabelseskapacitet.

4.6.1.3Udformningen af industripolitikken bør omfatte kriterier for forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed.

4.6.1.4Industripolitikken bør omfatte kapitler om handel og bæredygtig udvikling, som sikrer arbejdstagerrettigheder i internationale handelsaftaler.

4.7EØSU foreslår, at der i de enkelte landes tværgående læseplaner for den almene uddannelse og erhvervsuddannelserne medtages viden om individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder samt iværksætterfærdigheder, så fremtidige arbejdstagere og arbejdsgivere udstyres med den nødvendige viden om disse spørgsmål.

4.8I overensstemmelse med resultaterne af Eurofounds, EU-OSHA's og Eurostats undersøgelser og data foreslår udvalget, at der gøres en indsats for regelmæssigt at identificere de mest udbredte former for usikre ansættelsesforhold, kortlægge, hvor de udvikles (lande, sektorer osv.), og udpege de hårdest ramte grupper (arbejdstagere, der udfører ufaglært arbejde, kvinder, unge osv.) samt at følge udviklingen fremover.

4.9EØSU foreslår at styrke forskningen i jobkvalitet og mental sundhed, i første omgang ved at forbedre informationssystemer og epidemiologisk overvågning på disse områder.

Bruxelles den 3. april 2023

Aurel Laurenţiu Plosceanu

Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

*

*    *

NB:    Bilag på følgende sider.

BILAG
til
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE

Følgende ændringsforslag opnåede mindst en fjerdedel af stemmerne, men blev forkastet under debatten (forretningsordenens artikel 60, stk. 2):

ÆNDRINGSFORSLAG 1 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 2.3 Nyt punkt tilføjes: Placering: efter det eksisterende punkt

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Fremme mental sundhed og trivsel er i hele samfundets interesse. I arbejdslivet er fremme af mental sundhed vigtig, da mentale sundhedsproblemer kan føre til lavere arbejdsproduktivitet, dårligere arbejdsresultater og højere fravær, hvorimod god mental sundhed er forbundet med bedre motivation og produktivitet. Usikkerhed og mental sundhed er således forbundet med "trivsel", men der er ingen direkte årsagssammenhæng mellem usikre ansættelsesforhold og dårlig mental sundhed eller dårlig trivsel. Mental sundhed er en blanding af individuelle, familiemæssige og socioøkonomiske og miljømæssige forhold, og nogle af risikofaktorerne for mental sundhed er til stede på arbejdspladsen, men også i samfundet generelt. Med hensyn til mental sundhed i almindelighed spiller sundhedssystemerne en vigtig rolle. Uden hurtige/nødvendige ændringer og tilpasninger i de offentlige sundhedssystemer og adgang til psykologisk og psykiatrisk hjælp i nødsituationer, fjernbehandling og i terapeutisk behandling vil vi ikke blot forbedre den mentale sundhed for arbejdstagere, men for alle borgere i Europa.

Resultat af afstemningen: For:    25 Imod:    49 Hverken for eller imod:    2

ÆNDRINGSFORSLAG 2 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 2.6 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Usikre ansættelsesforhold kan omfatte længere og hårdere arbejdsdage, manglende uafhængighed og karrieremuligheder, uforudsigelige arbejdstider, der er svære at forene med et socialt liv, og arbejdstider, der skaber ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, arbejdstider og lønninger, som ikke er tilstrækkelige til at dække basale behov, vedvarende usikkerhed med hensyn til ansættelsens varighed og arbejdsvilkår (arbejdstid, løn, opgaver osv.), vanskeligheder med at gøre brug af arbejdstagerrettigheder, herunder faglige aktioner, hvilket mindsker forhandlingsstyrken, øget sårbarhed over for misbrug, forskelsbehandling og chikane samt arbejde, der ikke gør det muligt at leve et værdigt liv ("working poor").

Usikre ansættelsesforhold kan omfatte længere og hårdere arbejdsdage, manglende uafhængighed og karrieremuligheder, uforudsigelige arbejdstider, der er svære at forene med et socialt liv, og arbejdstider, der skaber ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, arbejdstider og lønninger, som ikke er tilstrækkelige til at dække basale behov, vedvarende usikkerhed med hensyn til ansættelsens varighed og arbejdsvilkår (arbejdstid, løn, opgaver osv.), vanskeligheder med at gøre brug af arbejdstagerrettigheder, herunder faglige aktioner, hvilket mindsker forhandlingsstyrken, øget sårbarhed over for misbrug, forskelsbehandling og chikane samt arbejde, der ikke gør det muligt at leve et værdigt liv ("working poor"). Usikkerhed bør dog altid baseres på en vurdering af den enkeltes situation. Desuden behandles mange af disse spørgsmål allerede i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid og andre relevante aspekter.

Resultat af afstemningen: For:    24 Imod:    50 Hverken for eller imod:    2

ÆNDRINGSFORSLAG 10 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.5.1 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final). Udvalget foreslår derudover at vedtage særlig lovgivning, som kan forebygge psykosociale risici på EU-plan, bygge videre på og modernisere direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF), forebygge arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og ændre den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges. Forskning peger nemlig på, at specifik national lovgivning på dette område er en mere effektiv form for forebyggelse, som er mere virkningsfuld, når det handler om at reducere arbejdstagernes sårbarhed over for disse risici[20]. [20] Jain, A., et al.: "The impact of national legislation on psychosocial risks on organisational action plans, psychosocial working conditions, and employee work-related stress in Europe". Social Science & Medicine. 302, 2022.

EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final) med Kommissionens tilgang[20] i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at forberede et ikke-lovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan vedrørende mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer nye spørgsmål vedrørende arbejdstagernes mentale sundhed. EØSU støtter tillige Kommissionens målsætning om, at psykosociale og ergonomiske risici skal indgå i kampagnen for sunde arbejdspladser. Kommissionens tilgang som fremhævet i meddelelsen kunne eksempelvis se på spørgsmål såsom at forebygge arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og påvirke den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges og fremlægge videnskabeligt bevis for, at specifik national lovgivning på dette område er en mere effektiv form for forebyggelse, som er mere virkningsfuld, når det handler om at reducere arbejdstagernes sårbarhed over for disse risici[21]. [20] EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 – Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring COM(2021) 323 final. [21] Jain, A., et al.(2022): "The impact of national legislation on psychosocial risks on organisational action plans, psychosocial working conditions, and employee work-related stress in Europe". Social Science & Medicine. 302, 2022.

Resultat af afstemningen: For:    25 Imod:    50 Hverken for eller imod:    2

ÆNDRINGSFORSLAG 13 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.5.3 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse	Ændringsforslag
EØSU foreslår i den forbindelse, at direktivet kommer til at danne rammen for den primære forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici ud fra en organisatorisk og fælles tilgang. Til det formål vil direktivet skulle omfatte lovgivning på følgende områder:	EØSU foreslår i den forbindelse, at der på EU-plan og nationalt plan lægges større vægt på passende politikker og/eller foranstaltninger, der kommer til at danne rammen for den primære forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici ud fra en organisatorisk og fælles tilgang, hvor det er relevant. Til det formål kunne direktivet omfatte lovgivning på følgende områder:

Resultat af afstemningen: For:    29 Imod:    52 Hverken for eller imod:    3

ÆNDRINGSFORSLAG 14 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.5.3.3 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Arbejdsgiverne bør forpligtes til at reducere erhvervsbetingede risici ved at gennemføre passende foranstaltninger til at gribe ind over for de udpegede psykosociale risici og ændre arbejdsvilkårene, herunder ved at forbedre teknologier og processer for produktionen af varer og levering af tjenesteydelser og øge antallet af medarbejdere for at gøre arbejdet mindre krævende, ved at tilpasse arbejdsplaner til omsorgsbehov i familien, ved at fremme demokratiske og samarbejdsbaserede arbejdsmetoder for at øge arbejdstagernes indflydelse samt den praktiske støtte mellem arbejdstagerne og deres ledere, ved at indføre retfærdige procedurer for ansættelse, fordeling af arbejdsopgaver, uddannelse og forfremmelse for at sikre en bedre ledelse, ved at udforme arbejdsopgaver, som er berigende og giver arbejdstagerne mulighed for at bruge deres evner og viden og tilegne sig nye færdigheder og ny viden, ved at fremme stabile ansættelses- og arbejdsvilkår og forudsigelighed i ændringer heraf, som altid bør være begrundede og rimelige, for at forebygge jobusikkerhed samt ved at sikre passende lønninger, som gør det muligt at leve et værdigt liv, i overensstemmelse med gældende lovgivning, den sociale dialog og overenskomstaftaler. Alle disse tiltag vil bidrage til at begrænse usikre ansættelsesforhold og beskytte arbejdstagernes mentale sundhed.

Arbejdsgiverne bør forpligtes til at reducere erhvervsbetingede risici ved at gennemføre passende foranstaltninger til at gribe ind over for de udpegede psykosociale risici og ændre arbejdsvilkårene, herunder ved at forbedre teknologier og processer for produktionen af varer og levering af tjenesteydelser og optimere anvendelsen eller personale, eller hvor det er nødvendigt, øge antallet af medarbejdere for at gøre arbejdet mindre krævende. Fremme fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, der støtter balancen mellem arbejdsliv og privatliv, der kan bidrage til arbejdsplaner, der passer til omsorgsbehov i familien, ved at fremme demokratiske og samarbejdsbaserede arbejdsmetoder for at øge arbejdstagernes indflydelse samt den praktiske støtte mellem arbejdstagerne og deres ledere, ved at anvende retfærdige procedurer for ansættelse, fordeling af arbejdsopgaver, uddannelse og forfremmelse for at sikre en bedre ledelse, der er møntet på at udforme arbejdsopgaver, som er berigende og giver arbejdstagerne mulighed for at bruge deres evner og viden og tilegne sig nye færdigheder og ny viden, ved at fremme stabile og fleksible ansættelses- og arbejdsvilkår og forudsigelighed og tilpasning i ændringer heraf samt ved at sikre lønninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, den sociale dialog og overenskomstaftaler. Alle disse tiltag kan bidrage til at begrænse usikre ansættelsesforhold og beskytte arbejdstagernes mentale sundhed som et element i et værdigt liv.

Resultat af afstemningen: For:    29 Imod:    48 Hverken for eller imod:    3

ÆNDRINGSFORSLAG 16 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.5.4 Nyt punkt tilføjes: Placering: efter det eksisterende punkt – samme niveau

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet mærkes i alle EU's medlemsstater. Der er derfor en oplagt mulighed for at give mange såkaldte "usikre" arbejdstagere en chance for at erhverve sig nye færdigheder, der vil kunne bane vejen for dem til kvalitetsjob og dermed beskytte dem mod mentale sundhedsrisici. Denne prioritet svarer også til de europæiske ambitioner for det europæiske år for færdigheder. Medlemsstaternes indsats bør fokusere på livslang erhvervsuddannelse ved at fjerne hindringerne for adgang til uddannelse for alle, navnlig i SMV'er.

Resultat af afstemningen: For:    29 Imod:    55 Hverken for eller imod:    2

ÆNDRINGSFORSLAG 17 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.6.1.1 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Der bør sikres et langt mere aktivt engagement fra offentlige myndigheder, herunder agenturer for økonomisk udvikling, med fokus på at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur og aktive beskæftigelsespolitikker, der er tilpasset de specifikke behov i de industrier, som har det største potentiale til at skabe lokale kvalitetsjob, og som til gengæld forpligter de virksomheder, der nyder godt af politikkerne, til at skabe et minimum af sådanne kvalitetsjob.

Der bør sikres et langt mere aktivt engagement fra offentlige myndigheder, herunder agenturer for økonomisk udvikling, med fokus på at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur og aktive beskæftigelsespolitikker, der er tilpasset de specifikke behov i de industrier, som har det største potentiale til at skabe lokale kvalitetsjob.

Resultat af afstemningen: For:    28 Imod:    54 Hverken for eller imod:    5

ÆNDRINGSFORSLAG 18 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 4.6.1.3 Punktet udgår.

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse	Ændringsforslag
Udformningen af industripolitikken bør omfatte kriterier for forebyggelse af erhvervsbetingede risici og beskyttelse af arbejdstagernes sundhed.

Resultat af afstemningen: For:    29 Imod:    58 Hverken for eller imod:    3

ÆNDRINGSFORSLAG 19 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 1.3 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Der er solidt videnskabeligt belæg for, at usikre ansættelsesforhold øger risikoen for en forringelse af arbejdstagernes mentale sundhed. F.eks. øger en høj jobusikkerhed risikoen for depression, angst og selvmord, mens høje krav og lav kontrol øger risikoen for sygeorlov som følge af en diagnosticeret psykisk lidelse. Hvis disse to risici kombineres, stiger risikoen for depressive lidelser tilmed.

Der er solidt videnskabeligt belæg for, at usikre ansættelsesforhold kan øge risikoen for en forringelse af arbejdstagernes mentale sundhed. F.eks. kan en høj jobusikkerhed øge risikoen for depression, angst og selvmord, mens høje krav og lav kontrol kan øge risikoen for sygeorlov som følge af en diagnosticeret psykisk lidelse. Hvis disse to risikofaktorer kombineres, kan risikoen for depressive lidelser tilmed stige. Usikkerhed og prekarisering bør dog altid baseres på en vurdering af den enkeltes situation.

Hænger sammen med punkt 2.6 (ændringsforslag 2 forkastet)

ÆNDRINGSFORSLAG 21 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 1.5 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

Usikre ansættelsesforhold er mere udbredte blandt arbejdstagere i ufaglært arbejde og blandt kvinder, unge og migranter. Dette forøger sociale uligheder og kan ligeledes øge forskelsbehandlingen og forværre den sociale slagside med hensyn til mentale sygdomme.

EØSU bemærker, at usikre ansættelsesforhold ifølge Eurofound er et begreb, der ikke findes en fælles forståelse af i Europa, samtidig med, at behovet for at tackle dette komplekse fænomen er almindeligt anerkendt[1]. Under alle omstændigheder bør usikre ansættelsesforhold altid være baseret på situationsvurdering. Usikre ansættelsesforhold er generelt mere udbredte blandt arbejdstagere i ufaglært arbejde og blandt kvinder, unge og migranter. Dette forøger sociale uligheder og kan ligeledes øge forskelsbehandlingen og forværre den sociale slagside med hensyn til mentale sygdomme. Samtidig kan denne form for arbejde også være et springbræt til at komme ind på arbejdsmarkedet og gradvist opnå mere sikker beskæftigelse. [1] https://www.eurofound.europa.eu/it/node/91840.

Resultat af afstemningen: For:    32 Imod:    52 Hverken for eller imod:    4

ÆNDRINGSFORSLAG 23 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 1.11 Ændres som følger

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse

Ændringsforslag

EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final). Udvalget foreslår derudover at vedtage særlig lovgivning, som kan forebygge psykosociale risici på EU-plan, bygge videre på og modernisere direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF), forebygge arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og ændre den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges. Forskning peger nemlig på, at specifik national lovgivning på dette område er en mere effektiv form for forebyggelse, som er mere virkningsfuld, når det handler om at reducere arbejdstagernes sårbarhed over for disse risici. Fordelene ved en sådan national lovgivning vil derfor kunne bredes ud til alle EU-landene gennem et direktiv.

EØSU noterer sig Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 (COM(2021) 323 final). Udvalget er derudover enig i Kommissionens tilgang[2] om i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at forberede et ikke-lovgivningsmæssigt initiativ på EU-plan vedrørende mental sundhed på arbejdspladsen, som vurderer nye spørgsmål vedrørende arbejdstagernes mentale sundhed. EØSU støtter tillige Kommissionens målsætning om, at psykosociale og ergonomiske risici skal indgå i kampagnen for sunde arbejdspladser. Kommissionens tilgang som fremhævet i meddelelsen kunne eksempelvis se på spørgsmål såsom at gennemføre forebyggelse af arbejdsrelaterede psykosociale risici ved kilden og betydningen af den måde, hvorpå arbejdet udformes, forvaltes og tilrettelægges samt at fremlægge videnskabelig dokumentation, der peger på, at specifik national lovgivning på dette område er en mere effektiv form for forebyggelse, som er mere virkningsfuld, når det handler om at reducere arbejdstagernes sårbarhed over for disse risici.

Hænger sammen med punkt 4.5.1 (ændringsforslag 10 forkastet)

ÆNDRINGSFORSLAG 25 SOC/745 Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed Punkt 1.15 Nyt punkt tilføjes: Placering: efter det eksisterende punkt 1.14

fremsat af: BLIJLEVENS René DANISMAN Mira-Maria MICHEVA Mariya PILAWSKI Lech POTTIER Jean-Michel VADÁSZ Borbála

Forslag til udtalelse	Ændringsforslag
	Manglen på færdigheder på arbejdsmarkedet mærkes i alle EU's medlemsstater. Der er derfor en oplagt mulighed for at give mange såkaldte "usikre" arbejdstagere en chance for at erhverve sig nye færdigheder, der vil kunne bane vejen for dem til kvalitetsjob og dermed beskytte dem mod mentale sundhedsrisici.

Hænger sammen med punkt 4.5.4 (ændringsforslag 16 forkastet)

_____________

(1)     https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_856821/lang--en/index.htm .

(2)    Spaniens anden vicepremierminister og beskæftigelses- og socialminister: Anmodning om en sonderende udtalelse.

(3)    FN's Generalforsamlings resolution, som blev vedtaget den 25. september 2015 på Generalforsamlingens 70. samling og har titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling".

(4)     https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/mental-health-at-work .

(5)     https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2017-0290_DA.html .

(6)     https://osha.europa.eu/en/tools-and-resources/eu-osha-thesaurus/term/62001d .

(7)     https://doi.org/10.1186/s13643-021-01728-z .

(8)     https://www.eurofound.europa.eu/da/node/91840 .

(9)    EU-OSHA: Priorities for occupational safety and health research in Europe: 2013-2020. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013. 10.2802/25457.

(10)    Niedhammer, I., Bertrais, S., & Witt, K.: "Psychosocial work exposures and health outcomes: a meta-review of 72 literature reviews with meta-analysis". Scandinavian Journal of Work, Environment & Health. 47(7), 2021, s. 489.

(11)    Blomqvist, S., Virtanen, M., Lamontagne, A. D., & Magnusson Hanson, L. L.: "Perceived job insecurity and risk of suicide and suicide attempts: a study of men and women in the Swedish working population". Scandinavian Journal of Work, Environment & Health. 48(4), 2022, s. 293.

(12)    Duchaine, C.S., et al.: "Psychosocial Stressors at Work and the Risk of Sickness Absence Due to a Diagnosed Mental Disorder: A Systematic Review and Meta-analysis". JAMA Psychiatry. 77(8), 2020, s. 842.

(13)    Niedhammer, Bertrais, Witt. (2021), (se ovenfor).

(14)    Niedhammer, I., et al.: "Update of the fractions of cardiovascular diseases and mental disorders attributable to psychosocial work factors in Europe". International Archives of Occupational and Environmental Health. 95(1), 2022, s. 233.

(15)     https://oshwiki.osha.europa.eu/da/themes/precarious-work-definitions-workers-affected-and-osh-consequences .

(16)    Matilla-Santander, N., et al.: "Measuring precarious employment in Europe 8 years into the global crisis". Journal of Public Health (Oxford). 41(2), 2019, s. 259.

(17)    Eurofound: Working conditions and sustainable work: An analysis using the job quality framework, 2021. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013.

(18)     https://visualisation.osha.europa.eu/esener/en/survey/datavisualisation/2019 .

(19)    Meddelelse om -EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på et arbejdsmarked i forandring (COM(2021) 323 final).

(20)     https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---lab_admin/documents/publication/wcms_739165.pdf .

(21)    Jain, A., et al.: "The impact of national legislation on psychosocial risks on organisational action plans, psychosocial working conditions, and employee work-related stress in Europe". Social Science & Medicine. 302, 2022.

(22)     https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_protect/---protrav/---safework/documents/publication/wcms_856976.pdf .