SOC/748
Procedure i forbindelse med sociale ubalancer
UDTALELSE
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Procedure i forbindelse med sociale ubalancer
(sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab)
Ordfører: Justyna Kalina Ochędzan
|
Anmodning om udtalelse
|
Brev fra det spanske rådsformandskab, 27/07/2022
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 304
|
|
|
Sonderende udtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
03/04/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
87/00/00
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU mener, at EU og medlemsstaterne bør udvikle sig på en økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig måde for dermed at opnå opadgående konvergens på disse tre områder på grundlag af en høj grad af respekt for menneskerettighederne. Udviklingen af disse områder indebærer samtidig en række udfordringer.
1.2EØSU bemærker, at det i en situation med flere kriser og potentielle fremtidige kriser er nødvendigt at genoverveje EU's værktøjskasse for social styring for at opnå opadgående social konvergens og mindske uligheder.
1.3Flere kriser og deres langsigtede virkninger bringer den opadgående sociale konvergens i fare i EU, hvor finanspolitisk og makroøkonomisk styring samt miljøforvaltning er mere udviklet og bedre koordineret end social styring. EØSU ser proceduren i forbindelse med sociale ubalancer (PSU) som en mulighed for at forbedre koordineringen af de nationale bestræbelser på at opnå opadgående social konvergens. Den bør også resultere i en bedre udnyttelse af den nuværende forvaltningsstruktur i EU.
1.4EØSU anbefaler, at PSU gennemføres og videreudvikles som en del af EU's og medlemsstaternes integrerede politikkoordineringssystem inden for rammerne af det europæiske semester. Det er vigtigt, at PSU supplerer de eksisterende overvågningsprocesser og -værktøjer og skaber en klar merværdi i bestræbelserne på at fremme opadgående social konvergens.
1.5Den bedste måde at gennemføre PSU på er en trinvis tilgang, der, når det er relevant, bygger videre på og er integreret i de eksisterende procedurer og systemer til overvågning af sociale resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen for denne.
1.6EØSU foreslår, at sociale ubalancer defineres som de kritiske situationer, der påvises i den sociale resultattavle, og som klart afviger fra den kurs, der er nødvendig for at opfylde målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kvaliteten af metoden til at måle sociale resultater bør forbedres, så der i fuldt omfang kan tages hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og flerårige tendenser.
1.7EØSU anbefaler, at PSU integreres i det europæiske semester i dets forskellige faser. Kommissionen og Rådet bør anvende den fælles beskæftigelsesrapport, landerapporterne og dybdegående ad hoc-undersøgelser til at identificere og afhjælpe de sociale ubalancer. De landespecifikke henstillinger bør i et særskilt punkt i præamblen og i selve henstillingerne forholde sig til de sociale ubalancer, der er beskrevet i landerapporten. Henstillingerne bør tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de specifikke reformer, som i henhold til Kommissionens analyse og til vurderinger foretaget af medlemsstaterne, de nationale arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer med størst sandsynlighed vil kunne forbedre situationen på de områder, der er udpeget som kritiske. Som reaktion herpå bør den berørte medlemsstat efter høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer fremsætte forslag om de initiativer og reformer, der skal gennemføres med henblik på at forbedre de situationer, der er udpeget som kritiske. En sådan plan kunne også omfatte en vurdering af sammenhængen mellem de planlagte initiativer og den pågældende medlemsstats makroøkonomiske og budgetmæssige politikker for at sikre den rette balance mellem de økonomiske, sociale og budgetmæssige dimensioner.
1.8Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje at gøre de eksisterende regler vedrørende tildeling af fondsmidler (herunder ESI-fondene, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre) mere fleksible, så de hurtigt kan tilpasses de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og kritiske situationer, der er identificeret i forbindelse med gennemførelsen af PSU.
2.Generelle bemærkninger
2.1Denne udtalelse er et svar på det spanske rådsformandskabs anmodning om en sonderende udtalelse fra EØSU om proceduren i forbindelse med sociale ubalancer (PSU). Det er EØSU's opgave at besvare følgende spørgsmål: i) Hvad mener EØSU er den bedste måde at udvikle PSU på som en konkret mekanisme til at afdække og overvåge de voksende sociale uligheder i EU? ii) Hvad er den bedste måde at integrere PSU på i det europæiske semesters nuværende institutionelle struktur og tidsplan og samtidig mindske den administrative byrde som følge af en eventuel indførelse heraf? iii) Hvordan kan den europæiske søjle for sociale rettigheder kobles sammen med det overvågningssystem, som oprettelsen af PSU resulterer i? iv) Hvordan kan den nuværende økonomiske styringsproces anvendes til at styrke sammenhængen og harmonien mellem de makroøkonomiske og sociale aspekter af det europæiske semester?
2.2For at opnå en retfærdig grøn og digital omstilling og afbøde de negative virkninger af covid‑19-pandemien bør EU og medlemsstaterne navnlig fokusere på årsagerne til sociale uligheder og sigte mod at skabe balance mellem en økonomisk og social udvikling, som fremmer social inddragelse på baggrund af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
2.3På det sociale topmøde i Porto i maj 2021 foreslog Belgien og Spanien at udvide den reviderede sociale resultattavle med en varslingsmekanisme, der kan udløse opfølgende foranstaltninger og drøftelser i Kommissionen og på ministerplan baseret på tilgangen til makroøkonomiske ubalancer i rapporten om varslingsmekanismen.
2.4Debatten om at styrke det europæiske semesters sociale dimension ved at indføre en procedure i forbindelse med sociale ubalancer (PSU) fortsatte på samlingen i EPSCO (Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik) i oktober og december 2021, og det franske rådsformandskab inddrog dette emne i drøftelserne og satte det på dagsordenen for første halvår af 2022. Konklusionerne af disse drøftelser blev nævnt på samlingen i EPSCO‑Rådet i juni 2022.
2.5I forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er EU og medlemsstaterne blevet enige om en handlingsplan, der indeholder tre overordnede mål og sekundære mål. Hver medlemsstat fastsætter desuden sine egne mål. Derudover overvåges gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i medlemsstaterne ved hjælp af den sociale resultattavles metode, der omfatter nøgleindikatorer og sekundære indikatorer. På baggrund af denne overvågning fastlægges medlemsstaternes resultater i forhold til gennemsnittet på de områder, der er omfattet af indikatorerne. Derved kan der peges på de områder i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvor der er brug for tiltag i bestemte lande (socialt kritiske situationer).
2.6Det europæiske semester er processen til koordinering af EU's og medlemsstaternes politik for instrumenter til at nå økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Semestret tager desuden hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, planen for dens gennemførelse og overvågningen af sociale resultater.
3.På vej mod opadgående social konvergens
3.1EØSU mener, at det i en situation med flere kriser, potentielle fremtidige kriser samt økonomiske og sociale ubalancer er nødvendigt at genoverveje EU's værktøjskasse for social styring for at opnå opadgående social konvergens og mindske uligheder. I 2022 var der flere europæere, som var uenige eller meget uenige (37 %) i udsagnet om, at folk får det, de fortjener i deres land, end der var enige (35 %).
3.2EØSU mener, at det er en stor udfordring at opfylde de økonomiske, sociale og miljømæssige mål på samme tid som led i en fyldestgørende opadgående konvergens. I de senere år er der udarbejdet procedurer for finanspolitisk og makroøkonomisk styring samt miljøforvaltning med henblik på at reducere drivhusgasudledningerne, hvilket omfatter koordinering imellem dem. Den sociale dimension af EU's forvaltning halter efter udviklingen af disse områder og koordineringen imellem dem.
3.3I en krisetid set i relation til energi, migration, krig, klima og perioden efter covid-19 har Europa brug for et stærkt økonomisk og socialt lederskab, både i EU og på medlemsstatsplan. EØSU anbefaler derfor, at PSU gennemføres som en overvågnings- og koordineringsmekanisme, der kan bidrage til en bedre opfyldelse af de sociale og økonomiske mål, samtidig med at den bidrager til social konvergens i hele EU.
3.4Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje at gøre de eksisterende regler vedrørende tildeling af fondsmidler (herunder ESI-fondene, genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre) mere fleksible, så de hurtigt kan tilpasses de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og kritiske situationer, der inter alia er identificeret i forbindelse med gennemførelsen af PSU. Covid-19, krigen i Ukraine, leveomkostningskrisen, klimakrisen og migrationskrisen viser alle tydeligt behovet for bedre nationale og, når det er relevant, EU-tiltag, der kan afbøde de langsigtede virkninger af kriserne og nye former for udstødelse. De stigende leveomkostninger er i øjeblikket det mest presserende problem for 93 % af europæerne, efterfulgt af fattigdom og social udstødelse med 82 %. En anden Eurobarometer-undersøgelse viser, at 78 % af europæerne mener, at de samlede offentlige udgifter til centrale socialpolitikker bør øges.
4.Svar på spørgsmål fra det spanske rådsformandskab
4.1EØSU foreslår, at sociale ubalancer defineres som de kritiske situationer, der påvises i den sociale resultattavle, og som klart afviger fra den kurs, der er nødvendig for at opfylde målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Kvaliteten af metoden til at måle sociale resultater bør forbedres, så der i fuldt omfang kan tages hensyn til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og flerårige tendenser. Der bør kun anvendes pålidelige og sammenlignelige indikatorer til at måle fremskridtene med opfyldelsen af målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.
4.2EØSU anbefaler, at PSU gennemføres og videreudvikles som en del af EU's og medlemsstaternes integrerede politikkoordineringssystem inden for rammerne af det europæiske semester. Det er vigtigt, at PSU supplerer de eksisterende overvågningsprocesser og -værktøjer og skaber en klar merværdi i bestræbelserne på at fremme opadgående social konvergens. Samtidig skal unødvendige administrative byrder undgås for at sikre en følelse af ejerskab og engagement i medlemsstaterne.
4.3Proceduren i forbindelse med sociale ubalancer har til formål at forbedre koordineringen mellem EU og medlemsstaterne i bestræbelserne på at opnå opadgående sociale konvergens i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU antager, at proceduren allerede er delvist gennemført inden for rammerne af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og dens 2030-mål samt overvågningen af sociale resultater. EØSU er imidlertid bekymret for, at opfyldelsen af disse mål vil blive hæmmet af manglen på sociale investeringer og reformer i de medlemsstater, der i henhold til den sociale resultattavle befinder sig i en kritisk social situation. Disse rammevilkår medfører, at opfyldelsen af målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og opadgående social konvergens bringes i fare, og derfor bør der være særlig opmærksomhed på disse i PSU.
4.4EØSU mener, at PSU bør tillægges samme betydning som stabilitets- og vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (PMU). PSU kan forbedre, hvad der i forvejen er opnået inden for social styring, ved at udnytte eksisterende processer og metoder til at måle social konvergens mere effektivt og udvikle nye processer og metoder i relevant omfang. PMU og PSU bør koordineres og ikke overlappe hinanden.
4.5EØSU påpeger, at EU og medlemsstaterne har forskellige beføjelser til at udforme sociale politikker for beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social beskyttelse, som er omfattet af den europæiske søjle for sociale rettigheder. De vigtigste kompetencer og ansvarsområder ligger hos medlemsstaterne i form af regeringer og lokale og regionale myndigheder samt forskellige interessenter såsom fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundsorganisationer. Som følge af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne iværksætter Den Europæiske Union mange initiativer på disse områder i relation til koordinering, regulering og finansiering inden for rammerne af samhørighedspolitikken og dens sociale prioriteter.
4.6EØSU mener, at gennemførelsen af PSU er mulig inden for de nuværende retlige rammer i EU. Det følger heraf, at EU har vigtige sociale opgaver at udføre og kan gøre dette ved hjælp af erklæringer (den europæiske søjle for sociale rettigheder og handlingsplanen), henstillinger, finansielle instrumenter (social konditionalitet og sociale prioriteter i samhørighedspolitikken) og koordineringsinstrumenter (det europæiske semester og overvågning af sociale resultater baseret på søjlen for sociale rettigheder). Med denne tilgang tages der hensyn til specifikke kompetencer på forskellige niveauer samt den rolle, som de forskellige interessenter, f.eks. arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, spiller. PSU kan støtte de politiske beslutningstagere i deres bestræbelser på at opnå opadgående social konvergens og mindske uligheder. Proceduren bør tage hensyn til de relevante sociale dimensioner, der fastlægges i fællesskab af medlemsstaterne og de forskellige interessenter.
4.7Hvis PSU er behørigt knyttet til eksisterende mekanismer såsom det europæiske semester og navnlig den sociale resultattavle, kan proceduren bidrage til at bygge videre på eksisterende resultater, dvs. handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder og overvågningen af sociale resultater baseret på søjlen for sociale rettigheder.
4.8Under hensyntagen til ovennævnte betingelser mener EØSU, at ændringer af de principper, der ligger til grund for Kommissionens udarbejdelse af den fælles beskæftigelsesrapport, landerapporterne og de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester, børe være det første skridt i udviklingen af PSU.
4.9Den fælles beskæftigelsesrapport og landerapporterne bør indeholde et særskilt underkapitel om sociale ubalancer, der bringer den opadgående social konvergens i fare, og som nævner de områder, der er udpeget som kritiske i forbindelse med den sociale resultattavles overvågning. Dermed gælder dette kun for medlemsstater, hvor sådanne områder er udpeget.
4.10EØSU anbefaler, at PSU integreres i det europæiske semester i dets forskellige faser. Kommissionen og Rådet bør anvende den fælles beskæftigelsesrapport, landerapporterne og dybdegående ad hoc-undersøgelser til at identificere og afhjælpe de sociale ubalancer.
4.11De landespecifikke henstillinger bør i et særskilt punkt i præamblen og i selve henstillingerne forholde sig til de sociale ubalancer, der er beskrevet i landerapporten. Henstillingerne bør tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de specifikke reformer, som i henhold til Kommissionens analyse og til vurderinger foretaget af medlemsstaterne, de nationale arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer med størst sandsynlighed vil kunne forbedre situationen på de områder, der er udpeget som kritiske. Som reaktion herpå bør den berørte medlemsstat efter høring af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer fremsætte forslag om de initiativer og reformer, der skal gennemføres med henblik på at forbedre de situationer, der er udpeget som kritiske. En sådan plan for initiativer og reformer kunne også omfatte en vurdering af sammenhængen mellem de omfattede initiativer og den pågældende medlemsstats makroøkonomiske og budgetmæssige politikker for at sikre den rette balance mellem de økonomiske, sociale og budgetmæssige dimensioner.
4.12EU bør indføre nye og bedre finansierede instrumenter til direkte formidling af PSU og semesterhenstillingerne til medlemsstaternes befolkninger for at skabe gennemsigtighed og sikre en reel indvirkning på situationen i medlemsstaterne.
4.13For at forhindre en nedadgående konvergens bør der stilles krav om, at medlemsstater, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, vedtager en plan for reformer og investeringer på de områder, der er udpeget som kritiske. I denne situation bør de pågældende medlemsstater have ret til at genforhandle udgiftsplanerne under andre fonde, herunder i givet fald genopretnings- og resiliensfaciliteten, efter aftale med Kommissionen.
4.14Det første skridt ved udarbejdelsen af PSU, som foreslået ovenfor, indebærer den mindst mulige byrde i form af yderligere analytisk og administrativt arbejde for både EU og medlemsstaterne. Der stilles ikke forslag om nye indberetningskrav for alle medlemsstater og tilføjes ikke nye overvågnings- og indberetningsprocedurer ud over dem, der allerede er indført.
4.15Den sociale resultattavles nuværende overvågningssystem, der er udviklet til den europæiske søjle for sociale rettigheder, er allerede etableret og er baseret på en kompleks metode til fortolkning af et stort sæt indikatorer. De svarer til hovedområderne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Der overvåges desuden fremskridt med opfyldelsen af målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder. PSU bør integreres i den eksisterende proces for det europæiske semester og gøre brug af eksisterende indikatorer (den sociale resultattavle).
4.16I næste fase af gennemførelsen af PSU bør omfanget af måling og indikatorer udvikles i overensstemmelse med den definition af sociale ubalancer, der er vedtaget i relation til opadgående social konvergens.
4.17De fremtidige analyser og høringer om PSU bør omfatte svar på, i hvilket omfang overvågningsindikatorerne for den sociale resultattavle er i overensstemmelse med principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, og i hvilket omfang, og hvordan, de områder, der er udpeget som kritiske, kan hæmme en opadgående social konvergens.
4.18Medlemsstaternes generelle tilstand, herunder den økonomiske dimension, har en grundlæggende indvirkning på omfanget af og dynamikken i de sociale problemer, der påvirker medlemsstaternes indbyggere og dermed også den opadgående sociale konvergens. Hvis positive sociale resultater kræver positive økonomiske resultater, vil de koordineringsmekanismer, der sikrer sidstnævnte (stabilitets- og vækstpagten samt PMU), være afgørende for førstnævnte. Det første skridt, som EØSU foreslår ved udarbejdelsen af PSU, tager højde for ovennævnte tilgang, som understøtter logikken i den finanspolitiske og makroøkonomiske styring i EU.
5.Udfordringer og prioriteter for udarbejdelsen af PSU
5.1Videreudviklingen af PSU som en del af EU's og medlemsstaternes integrerede politikkoordineringssystem inden for rammerne af det europæiske semester, men også andre EU-instrumenter, bør analyseres og drøftes mere indgående af Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne med henblik på at gennemføre proceduren sideløbende med reformen af den finanspolitiske og makroøkonomiske styring.
5.2Det bør undersøges nærmere, om det er politisk, administrativt og økonomisk muligt at gennemføre og udvikle PSU. Der bør lægges vægt på, at procedurerne ikke overlapper hinanden, således at bureaukratiet begrænses til et minimum, og arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne bør på reel vis inddrages i denne proces.
5.3EØSU understreger, at EPSCO-Rådets rolle i PSU bør udvides for at styrke den politiske opbakning til instrumentets resultater. EPSCO-Rådets deltagelse kan sikres ved, at Rådet vedtager konklusioner om PSU ved processens afslutning.
5.4EØSU understreger, at gennemførelsen af PSU kræver, at der drages konkrete praktiske konklusioner af overvågningen af sociale resultater og overvågningen af, hvorvidt EU's sociale mål er nået i medlemsstaterne.
(a)Den første konklusion vedrører koordineringen mellem finanspolitisk og makroøkonomisk styring på den ene side og PSU på den anden. Medlemsstater, der er underlagt procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og/eller risikerer makroøkonomiske ubalancer, som har kritiske områder på den sociale resultattavle, og som har afveget fra kursen mod opfyldelse af de sociale mål, bør modtage et klart signal om, at EU støtter sociale reformer og investeringer på sociale områder, der er udpeget som kritiske. Det er op til den enkelte medlemsstat at foreslå de mest hensigtsmæssige løsninger og strategier for afhjælpning af problemer på kritiske områder.
(b)Den anden praktiske konklusion vedrører anvendelsen af den første konklusion inden for rammerne af det europæiske semester. Kommissionen bør i et særskilt underafsnit i landerapporterne medtage en analyse af de sociale ubalancer baseret på overvågning af sociale resultater og status for opfyldelsen af sociale mål. Den bør også tage højde for de sociale ubalancer i de landespecifikke henstillinger, både i præamblen og i selve henstillingerne.
Det bør sikres, at EPSCO-Rådet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne spiller en rolle i processen.
Bruxelles den 3. april 2023
Aurel Laurenţiu Plosceanu
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
_____________