INT/1003
Forordningen om et interoperabelt Europa
UDTALELSE
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
a)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen ("forordningen om et interoperabelt Europa")
[COM(2022) 720 final – 2022/0379 (COD)]
b)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en styrket interoperabilitetspolitik for den offentlige sektor – Forbindelser mellem offentlige tjenesteydelser, støtte til offentlige politikker og levering af offentlige fordele – Mod et "interoperabelt Europa"
[COM(2022) 710 final]
|
Kontakt
|
int@eesc.europa.eu
|
|
Sagsbehandler
|
Raquel Ferreira da Silva
|
|
Dokumentets dato
|
14/03/2023
|
Ordfører: Vasco de Mello
|
Anmodning om udtalelse
|
a)Europa-Parlamentet, DD/MM/YYYY
b)Rådet for den Europæiske Union, 25/11/2022
|
|
Retsgrundlag
|
a)Artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
b)Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget i sektionen
|
10/03/2023
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
47/1/0
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Ligesom Kommissionen mener Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at interoperabilitet mellem offentlige tjenester er en væsentlig forudsætning for etableringen af et digitalt indre marked.
1.2Opfyldelsen af dette mål må imidlertid ikke føre til en politik fra medlemsstaternes side, der kræver fuld digitalisering af offentlige tjenester på bekostning af dem, der udføres ansigt til ansigt, under hensyntagen til de mest sårbare grupper af borgere. Uddannelse i digitale færdigheder bør være tilgængelig for alle, men især for disse befolkningsgrupper.
1.3Udviklingen og driften af digitale tjenester vil i første omgang skabe et ekstra behov for personale snarere end en nedgang i antallet af ansatte. Et tilstrækkeligt antal medarbejdere er en forudsætning for en vellykket digital omstilling.
1.4EØSU anerkender med tilfredshed, at digitaliseringen af offentlige tjenester har udviklet sig betydeligt under pandemien.
1.5EØSU støtter oprettelsen af en forvaltningsmodel for denne politik bestående af to centrale organer, nemlig Rådet for et Interoperabelt Europa og fællesskabet for et interoperabelt Europa.
1.6EØSU glæder sig over, at meddelelsen lægger op til udvikling af eksperimentelle løsninger, der giver mulighed for partnerskaber mellem den offentlige sektor og innovative teknologivirksomheder og nystartede virksomheder med henblik på at skabe innovative eksperimentelle løsninger, som kan anvendes i og deles af offentlige tjenester.
1.7EØSU mener, at det er vigtigt, at de fremtidige finansieringsprogrammer for projekter vedrørende interoperabilitet mellem offentlige tjenester gøres betinget af, at de principper og strukturer, der anbefales i den europæiske interoperabilitetsramme, vedtages.
1.8EØSU glæder sig over, at denne proces sker i forbindelse med den såkaldte dobbelte omstilling, men advarer om, at visse teknologiske løsninger til digitalisering kan være meget energiintensive.
1.8.1EØSU mener, at databeskyttelse ikke må være en hindring for skabelsen af nye interoperable løsninger, hvad enten det drejer sig om offentlige tjenester eller om privatpersoner.
1.8.2Samtidig mener EØSU, at adgangen til data, både for borgere, virksomheder og andre offentlige tjenester, bør være underlagt forskellige godkendelsesniveauer for at sikre deres fortrolighed og for, at der kun gives adgang til de data, der er strengt nødvendige.
2.Baggrund
2.1Oprettelsen af et indre marked, dvs. et område med fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, kræver afskaffelse af alle eksisterende nationale hindringer.
2.2Den Europæiske Union har siden sin oprettelse og særligt efter oprettelsen af det indre marked forsøgt at fjerne enhver form for barriere, der kan udgøre hindringer for oprettelsen af et ægte indre marked.
2.3For at der kan eksistere et ægte indre marked, er det nødvendigt, at borgere og virksomheder har let og hurtig adgang til og interaktion med offentlige tjenester i medlemsstaterne, uanset om de er på lokalt, regionalt eller nationalt plan.
2.4Samtidig kræver eksistensen af et åbent rum, såsom det europæiske, deling af data og samarbejde mellem offentlige organer på alle niveauer.
2.5Siden 1990'erne har Kommissionen forsøgt at tage skridt til at opbygge og bevare interoperabilitet
eller måske snarere en sammenkobling mellem de forskellige offentlige tjenester
i medlemsstaterne.
2.6Dette behov er blevet uddybet med tiden, da det indre marked er gået over til en ny virkelighed: den digitale
.
2.7Digitalisering er en sand revolution, både hvad angår borgernes vaner og virksomhedernes og den offentlige forvaltnings funktionsmåde.
2.8I de senere år er en række offentlige tjenester i medlemsstaterne, som førhen udelukkende kunne leveres ansigt til ansigt, gået over til også at kunne leveres digitalt med en meget stor fordel for både borgere, virksomheder og de offentlige tjenester selv, hvilket har gjort det muligt for dem at opnå enorme besparelser, både hvad angår arbejdstid og finansielle omkostninger.
2.9Covid-19-krisen har fremskyndet denne tendens ved at vise, at interoperabilitet mellem de forskellige europæiske offentlige tjenester kan blive et nyttigt redskab til at udøve den frie bevægelighed for personer, som det var tilfældet med coronapasset.
2.10Den Europæiske Union anerkender, at digitaliseringen af den offentlige sektor i betragtning af dens bidrag til BNP
kan være en nøglefaktor i den europæiske digitaliseringsproces, ikke kun på grund af dens løftestangskapacitet i forhold til andre sektorer, men også som en ledende faktor i denne proces i forbindelse med den europæiske økonomi.
2.11Som følge heraf forventes de samlede offentlige investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning i henhold til genopretnings- og resiliensplanerne at beløbe sig til i alt 47 mia. EUR.
2.12Den Europæiske Union har gennem Kommissionen og medlemsstaternes regeringer med tiden erkendt behovet for at uddybe interoperabiliteten og sammenkoblingen mellem de nationale offentlige tjenester, hvad enten det er med hinanden eller med dem, der tilbydes af EU
, således at de bliver tilgængelige for alle borgere og virksomheder i uanset hvor de befinder sig.
2.13Selv om interoperabilitet i offentlige tjenester ikke er noget nyt emne
, er formålet med denne meddelelse at skabe en mere formel, mere stabil og mere sikker ramme for samarbejde, som skal føre til en yderligere uddybning af den eksisterende sammenkobling mellem de forskellige nationale offentlige tjenesters digitale systemer og mellem dem og EU's egne tjenester
. Det skal fungere som katalysator for gennemførelsen af denne målsætning, således at offentlige tjenester i den Europæiske Union i 2030 leveres 100 % online, som det foreslås i meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Europas kurs i det digitale årti [COM(2021) 118].
2.14Med henblik herpå opstiller denne meddelelse følgende centrale søjler for gennemførelsen af en sammenhængende tilgang på dette område, nemlig:
·oprettelse af en struktur for interoperabilitetsstyring bestående af to organer (Rådet for et Interoperabelt Europa og fællesskabet for et interoperabelt Europa), som skal sætte de offentlige myndigheder i stand til at samarbejde både generelt (på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan) og på sektorplan (retlige anliggender, transport, indre anliggender, sundhed, økologi osv.) samt med private interessenter – med mandat til at nå til enighed om fælles interoperabilitetsløsninger (f.eks. rammer, åbne specifikationer, åbne standarder, applikationer og retningslinjer)
·indførelse af en obligatorisk konsekvensanalyse af grænseoverskridende interoperabilitet, der kan følge af indførelse eller ændring af et offentligt informationssystem
·fælles skabelse af et økosystem af interoperabilitetsløsninger for EU's offentlige sektor (indførelse af kataloger over anerkendte interoperabilitetsaktiver, som kan anvendes af forvaltninger og i politikudformning, såsom digitale værktøjer, specifikationer og løsninger), således at offentlige forvaltninger på alle niveauer i EU og andre interessenter kan bidrage til at skabe, forbedre og genbruge sådanne løsninger og dermed sætte dem i stand til at innovere sammen og skabe offentlig værdi
·gøre tilvejebringelsen af visse EU-midler til oprettelse eller styrkelse af nationale informationssystemer betinget af, at der anvendes løsninger og principper, som Den Europæiske Union på forhånd har fastlagt
.
3.Generelle bemærkninger
3.1Ligesom Kommissionen mener EØSU, at interoperabilitet mellem offentlige tjenester er en væsentlig forudsætning for etableringen af et digitalt indre marked og for fjernelsen af de resterende hindringer i det fysiske marked
.
3.2Fastsættelsen af et 2030-mål om et niveau på 100 % af de digitale offentlige tjenester i hele Den Europæiske Union indebærer en fremskyndelse og opgradering af et transeuropæisk net, der forbinder dem og anvender fælles elementer, bl.a. på teknisk, semantisk, juridisk og organisatorisk plan.
3.3Opfyldelsen af dette mål bør imidlertid ikke resultere i en national politik, der vil føre til en fuldstændig digitalisering af offentlige tjenester på bekostning af dem, der leveres personligt, under hensyntagen til de mest sårbare grupper af borgere, da alle bør have adgang til offentlige tjenester, der leveres ansigt til ansigt. Uddannelse i digitale færdigheder bør være tilgængelig for alle, men især for disse befolkningsgrupper.
3.4Udviklingen og driften af digitale tjenester vil i første omgang skabe et ekstra behov for personale snarere end en nedgang i antallet af ansatte. Et tilstrækkeligt antal medarbejdere er en forudsætning for en vellykket digital omstilling.
3.5Digitaliseringen bør tjene til at sikre bedre offentlige tjenester.
3.6Som EØSU påpegede i sin tidligere udtalelse, bør"[der] altså ikke være tale om at erstatte mennesker med it-værktøjer, men om at give mennesker tid til at tage sig af vigtigere opgaver [...]"
.
3.7Digitalisering og anvendelse af kunstig intelligens er ikke et middel til at legitimere generelle jobnedskæringer. Afskaffelsen af rutinemæssige opgaver som følge af digitaliseringen bør føre til, at medarbejderne får mere tid til krævende arbejdsopgaver og til at rådgive folk.
3.8Desuden vil der i 2030 helt sikkert være et mindretal af borgere, der er udelukket fra den digitale verden, og som kun vil have adgang til offentlige tjenester ansigt til ansigt
. Den analoge adgang til de offentlige tjenester må ikke vanskeliggøres eller lukkes i løbet af digitaliseringen.
3.9EØSU glæder sig derfor over, at denne meddelelse sigter mod at uddybe og forbedre den offentlige sektors interoperabilitet ved at fastlægge en retlig ramme, der er defineret på EU‑plan
.
3.10EØSU erkender, at en sådan uddybning af interoperabiliteten vil medføre enorme fordele både for borgerne, herunder grænsearbejdere, og for virksomhederne og selve den offentlige forvaltning i medlemsstaterne.
3.11For at disse fordele virkelig kan være effektive, er det imidlertid, som Kommissionen erkender, ikke tilstrækkeligt at fastsætte tekniske regler, der muliggør sammenkobling af tjenester. Der er behov for tilstrækkelige nationale offentlige investeringer på alle niveauer.
3.12Der er behov for koordinering både på lovgivningsniveau og på sektorniveau for at undgå dels, at resultaterne af interoperabiliteten ikke hindres af unødvendigt bureaukrati, dels en gentagelse af borgernes og virksomhedernes levering af de samme data til forskellige offentlige tjenester, hvilket resulterer i dobbeltarbejde og unødvendige omkostninger.
3.13Samtidig bør der ikke være hindringer på nationalt plan for digitale offentlige tjenester, der gør grænseoverskridende brug umulig, enten i forbindelse med deres konnektivitet og interoperabilitet, med borgere og virksomheder fra andre medlemsstater eller med andre medlemsstaters offentlige tjenester
.
3.14EØSU glæder sig over, at digitaliseringen af offentlige tjenester gennemgik en rivende udvikling under pandemien og nedlukningerne.
3.15Med henblik herpå hilses det velkommen, at den pågældende meddelelse sigter mod at skabe sammenhæng mellem alle interoperabilitetspolitikker, både hvad angår de nationale politikker og de europæiske sektorpolitikker, hvilket vil blive opnået ved at tilskynde til anvendelse af fælles modeller, deling af tekniske specifikationer og andre løsninger, der kan deles.
3.16Af samme årsager støtter EØSU princippet om videreanvendelse og overførsel af elementer og data fra de forskellige offentlige tjenester, både på europæisk og på nationalt plan.
3.17EØSU er tillige bekymret over brugen af sprog i forbindelse med interoperabilitet mellem offentlige tjenester. Sprogordningen bør ikke udgøre en bureaukratisk hindring, og det er nødvendigt at sikre, at udveksling af data og oplysninger foregår på et sprog, der forstås af alle.
3.18EØSU støtter oprettelsen og institutionaliseringen af en forvaltningsmodel for denne politik bestående af to centrale organer. Det er Rådet for et Interoperabelt Europa, som ledes af Kommissionen og består af repræsentanter for alle medlemsstaterne, en repræsentant for Regionsudvalget og en repræsentant for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og fællesskabet for et interoperabelt Europa, der består af aktører fra civilsamfundet og den private sektor
.
3.19EØSU mener, at det er vigtigt at inddrage civilsamfundet, navnlig arbejdsmarkedets parter, i udformningen af politikker om interoperabilitet, ikke blot fordi borgere og virksomheder er den endelige målgruppe for denne politik, men også fordi civilsamfundet kan bidrage med nye teknologiske løsninger til politikken, som ikke ville kunne opnås gennem den offentlige sektor.
3.20EØSU mener, at civilsamfundet bør inddrages på forskellige niveauer, og Kommissionen bør stimulere og tilskynde medlemsstaterne til at fremme denne inddragelse på forskellige niveauer – nationalt, regionalt og lokalt.
3.21EØSU glæder sig over, at Kommissionen har oprettet et fælles adgangspunkt med det formål at samle og centralisere al viden og alle løsninger vedrørende interoperabilitet. Disse kan leveres af både offentlige og private enheder.
3.22Ligesom Kommissionen mener EØSU, at EU's offentlige tjenester bør mindske deres afhængighed af digital infrastruktur fra tredjelande, som bringer den europæiske digitale suverænitet i fare.
3.23Med henblik herpå understreges det, at Kommissionen er af den opfattelse, at der fortrinsvis bør anvendes åbne systemer, helst open source-software, som gør det muligt at dele løsninger mellem udviklere.
3.24EØSU glæder sig således over, at meddelelsen lægger op til udvikling og tilskyndelse af eksperimentelle løsninger, der giver mulighed for partnerskaber mellem den offentlige sektor og innovative teknologivirksomheder og nystartede virksomheder med henblik på at skabe innovative eksperimentelle løsninger, som efter en vellykket testfase kan anvendes i og deles af offentlige tjenester.
3.25EØSU mener, at det er vigtigt, at de fremtidige finansieringsprogrammer for projekter vedrørende interoperabilitet mellem offentlige tjenester gøres betinget af, at de principper og strukturer, der anbefales i den europæiske interoperabilitetsramme, vedtages.
3.26Dette vil være en god måde at forpligte de offentlige tjenester til på frivillig basis at vedtage standarder, der er fælles for interoperabilitet.
3.27EØSU er overrasket over, at meddelelsen i modsætning til tidligere meddelelser
ikke nævner de fordele, der kan opnås ved interoperabilitet mellem de europæiske offentlige systemer i forbindelse med bekæmpelse af svig, som vil føre til større effektivitet og indtægtsgevinster for medlemsstaterne.
3.28I den forbindelse understreger EØSU, at systemernes interoperabilitet bør ledsages af anvendelsen af kunstig intelligens, som kan hjælpe de offentlige tjenester med at analysere data og samtidig gøre det muligt at sende alarmer og advarsler til forskellige offentlige tjenester i medlemsstaterne.
3.29Endelig er der to slutnoter om den grønne omstilling og databeskyttelse:
3.29.1Et af målene med meddelelsen er at indarbejde strategien for interoperabilitet mellem offentlige systemer ikke blot i strategien for digital omstilling, men også i strategien for grøn omstilling.
3.29.2EØSU påpeger, at nogle meget effektive IT-løsninger kan være yderst energikrævende.
3.29.3Dette er tilfældet for blockchainteknologi, som, selv om den er yderst effektiv med hensyn til sikkerhed, f.eks. følsomme data, er meget lidt energiressourceeffektiv.
3.29.4EØSU glæder sig over den måde, hvorpå regulering af reguleringsmæssige sandkasser er blevet gennemført i denne henseende.
3.29.5EØSU mener, at databeskyttelse ikke må være en hindring for skabelsen af nye interoperable løsninger, hvad enten det drejer sig om offentlige tjenester eller om privatpersoner.
3.29.6Samtidig mener EØSU, at adgangen til data, både for borgere, virksomheder og andre offentlige tjenester, bør være underlagt forskellige godkendelsesniveauer for at sikre deres fortrolighed og for, at der kun gives adgang til de data, der er strengt nødvendige.
3.29.7Således kan man undgå spørgsmål som dem, der opstod for nylig, vedrørende adgangen til oplysninger i det centrale register for den faktiske modtager, og som allerede har været genstand for en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol.
Bruxelles den 10. marts 2023
Alain Coheur
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
_____________