|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Den europæiske plejestrategi
|
|
_____________
|
|
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
Den europæiske plejestrategi
[COM(2022) 440 final]
|
|
|
|
SOC/741
|
|
|
|
Ordfører: Kinga Joó
|
|
Medordfører: Zoe Tzotze-Lanara
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 27/10/2022
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
11/01/2023
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
24/01/2023
|
|
Plenarforsamling nr.
|
575
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
169/0/4
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over forslagene i den europæiske plejestrategi om en indsats på EU-plan og nationalt plan for at styrke plejeinfrastrukturen i Europa med udgangspunkt i en tilgang, der omfatter hele samfundet. Udvalget bifalder, at der qua Rådets forslag efterlyses plejeydelser af bedre kvalitet gennem hele livet.
1.2EØSU gentager sit forslag om at lancere en europæisk plejegaranti for at sikre alle, der bor i EU, livslang adgang til økonomisk overkommelige sundheds- og plejeydelser af høj kvalitet. En vellykket gennemførelse af et sådant instrument vil kunne afhjælpe manglen på plejeydelser og fremme anstændige arbejdsforhold for plejere, herunder uformelle plejere.
1.3EØSU understreger betydningen af, at familier støttes i deres grundlæggende rolle. Heri ligger, at der ikke kun skal investeres i socialpolitiker, men også i lokalsamfund. Familier er forskellige, men modtager de tilstrækkelig støtte, udgør de et sikkerhedsnet og er væsentlige elementer i et bæredygtigt plejesystem, der er baseret på solidaritet. Det er helt afgørende, at man i reaktionen på chok prioriterer økonomisk overkommelige og kontinuerlige plejeydelser.
1.4EØSU spiller en vigtig oplysende rolle ved at indsamle og udbrede god praksis blandt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer om værktøjer og infrastruktur samt ved at formidle viden om nye former for plejetjenester. Udvalget opfordrer til, at der afsættes specifikke budgetter til at kortlægge behovene hos plejemodtagere, plejere og omsorgspersoner i hjemmet.
1.5Ligestilling mellem kønnene bør være et centralt element i forbindelse med gennemførelsen af strategien, herunder via tiltag for at gøre op med de skadelige kønsstereotyper, der gennemsyrer den formelle og uformelle plejesektor. EØSU gentager, at der bør gøres en indsats for at tilskynde flere mænd til at søge arbejde inden for plejesektoren og sikre en bedre fordeling af omsorgsforpligtelser i familier.
1.6EØSU understreger behovet for en livscyklustilgang, hvor en sund og aktiv aldring fremmes, og man samtidig forebygger og beskytter mod aldersdiskrimination og andre former for forskelsbehandling, overgreb mod ældre, mishandling og stereotype opfattelser. EØSU opfordrer til udvikling af en europæiske ældrestrategi.
1.7EØSU opfordrer til, at alle ressourcer anvendes til at opfylde det voksende og varierede behov for pleje. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til plejeinfrastrukturen og plejerne for at kunne fremme væksten og beskæftigelsen. Hele spektret af plejeudbydere skal mobiliseres inden for robuste kvalitetssikringsrammer. Medlemsstaterne er nødt til at fremme skabelsen af kvalitetsjob og sikre, at jobs inden for social omsorg er attraktive, tilstrækkeligt lønnede og værdsatte med gode karrieremuligheder.
1.8EØSU ønsker levering af bedre data om børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning for at sikre sammenlignelighed og få adgang til mere omfattende information til brug for udformningen og gennemførelsen af reformer.
1.9EØSU anmoder EU-institutionerne om at nedsætte en ekspertgruppe med ligelig kønsfordeling på højt plan om langtidspleje, der skal formalisere samarbejdet og samle alle aktører og deres organisationer for at skabe fremtidens plejetjeneste
. Det anbefales også, at plejemodtagere og plejeudbydere samt deres organisationer deltager meningsfuldt i hele politikcyklussen.
1.10EØSU understreger, at der skal ses nærmere på plejepersonalets mobilitet og på arbejdskraftmigration fra ikke-EU-lande, og at dette skal kombineres med værktøjer, der kan matche udbud og efterspørgsel, samt anerkendelse af kvalifikationer. Udvalget bemærker, at der i strategien ikke lægges nok vægt på de mange arbejdstagere uden papirer, som allerede yder pleje i Europa.
1.11EØSU opfordrer til en midtvejsevaluering af henstillingerne baseret på overvågningen af Barcelonamålene og de generelle målsætninger om reformer af langtidspleje i overensstemmelse med EU's finansieringscyklus.
2.Udtalelsens formål og rækkevidde
2.1EØSU bifalder forslagene i den europæiske plejestrategi (strategien) om en indsats på EU-plan og nationalt plan for at styrke plejeinfrastrukturen i Europa til støtte for både plejemodtagere (fra fødsel til alderdom) og plejeudbydere (formelle og uformelle), og bifalder meddelelsens analytiske tilgang til at identificere svagheder, flaskehalse og problemområder, der påvirker leveringen af integreret kvalitetspleje.
2.2Strategien er i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra 2021 om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og indeholder nyttige retningslinjer for medlemsstaterne om tilgængelig og tilstrækkelig pleje af høj kvalitet for at opfylde de voksende og forskelligartede plejebehov. Den fastlægger også ambitiøse mål for førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) og anviser gode forvaltningsværktøjer til overvågning af indsatsen vedrørende langtidspleje. Den bygger på eksisterende EU-rammer
, hvilket giver den en tværgående karakter med det sigte at afhjælpe manglen på plejeydelser og fremme plejeres og plejemodtageres rettigheder.
2.3Der findes talrige undersøgelser og udtalelser, der kan bruges som rettesnor for gennemførelsen, og som giver indsigt i og data om adskillige aspekter af pleje, herunder køn
, omkostninger ved uformel pleje
, systemer for langtidspleje i Europa
, arbejdsstyrken og arbejdsvilkår
.
2.4Europa-Parlamentet har understreget, at det er vigtigt, at den offentlige sundhedspleje er tilgængelig, og at alle bør have ret til et reelt udvalg af tjenester, der passer til dem og deres familie (familiepleje, pleje i nærmiljøet, patientorienteret pleje, individuel pleje eller andre former for pleje
).
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU bifalder, at pleje i strategien anerkendes som et ansvar for hele samfundet og ikke kun for familier, og bifalder de to forslag til Rådets henstillinger, hvori der efterlyses ydelser af bedre kvalitet gennem hele livet. Strategien støtter et samfundsmæssigt paradigmeskift i den måde, hvorpå pleje værdsættes og ydes i EU, og bygger bro mellem de forskellige kulturelle aspekter og nationale forskelle.
3.2Strategiens mål er at flytte den europæiske debat om pleje hen imod en bæredygtig og menneskerettighedsbaseret plejemodel, der fremmer ligestilling mellem kønnene inden for formel og uformel pleje og garanterer den menneskelige værdighed, en uafhængig tilværelse og inklusion i samfundet. Plejesystemernes modstandsdygtighed og tilstrækkelighed i hele EU blev testet under covid-19-pandemien, hvor strukturelle problemer såsom underfinansiering og underbemanding blev gjort endnu tydeligere.
3.3En effektiv strategi kræver en forandringsskabende og ambitiøs tilgang, hvor plejemodtageres og plejeudbyderes grundlæggende rettigheder og behov gøres til omdrejningspunktet, bl.a. gennem deres fulde og meningsfulde deltagelse i høringer og beslutninger.
3.4EØSU understreger, at forebyggelses-, habiliterings- og rehabiliteringsforanstaltninger bør være en integreret del af gennemførelsen af strategien. Indsatsen bør i stigende grad fokusere på tidlig indgriben, sund og aktiv aldring, forebyggende foranstaltninger og støtte til en selvstændig tilværelse for at minimere behovet for langtidspleje og øge integrationen i samfundet og aktivt medborgerskab ved navnlig at etablere en omfattende europæisk ældrestrategi.
3.5Med henvisning til erfaringerne med spareforanstaltninger under de seneste finansielle og økonomiske kriser understreger EØSU, at det er nødvendigt at prioritere økonomisk overkommelige og kontinuerlige plejetjenester i reaktionen på de aktuelle chok, der skyldes krigen i Ukraine, energikrisen og den nuværende leveomkostningskrise.
3.6Den gennemgående integration af ligestilling mellem kønnene i strategien hilses velkommen. Plejesektoren, både den formelle og den uformelle, er domineret af kvinder. 29 % af kvinder i EU siger, at hovedårsagen til, at de ikke er aktive på arbejdsmarkedet eller arbejder på deltid, er omsorgsforpligtelser sammenlignet med kun 6 % af mænd
. Denne ulige fordeling af omsorgsforpligtelser anslås at koste 242 mia. EUR om året
. Henstillingerne er nyttige retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at tackle kønsstereotyper samt kønsbestemte forskelle i løn, pension og omsorgsforpligtelser.
3.7EØSU understreger vigtigheden af pleje i familien og uformel pleje som en del af bæredygtige plejesystemer og efterlyser en hurtig kortlægning af behovene for og fakta vedrørende denne type pleje. Familieplejere og uformelle plejere må anerkendes som partnere for at sikre kontinuitet i plejen, og der skal være omfattende støtte til rådighed for dem, f.eks. uddannelsesmuligheder med ordninger til validering af færdigheder. Ligesom det skal sikres, at de deltager på arbejdsmarkedet og i det sociale liv gennem en blanding af ressourcer, tjenester og tidsordninger (knyttet til direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv), og at de har adgang til sociale rettigheder, hvile og psykiske sundhedsydelser
.
3.8EØSU bifalder, at der lægges vægt på bedre beskyttelse af plejepersonalets rettigheder. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe manglerne i håndhævelsen af EU's arbejdsret, til at ratificere ILO-konvention 189, der fastsætter standarder for anstændige arbejdsforhold for husarbejdere, og til at tage skridt til at regulere situationen for indeboende plejere
, herunder vandrende og mobile arbejdstagere. Udvalget bemærker imidlertid, at der i strategien ikke lægges nok vægt på de mange arbejdstagere uden papirer, der allerede yder pleje i Europa. Strategien bør fokusere på alle plejere, der bor i EU – uanset deres indvandrerstatus og opholdsstatus.
3.9EØSU bifalder tilsagnet om at forbedre arbejdsforholdene i plejesektoren ved at sørge for opkvalificering og omskoling og validering af færdigheder, øge lønningerne, fremme sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, være opmærksom på fysiske og psykosociale sundhedsrisici og sætte ind over for risici for vold og chikane på arbejdspladsen. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention 190 om vold og chikane på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter og regeringerne er nødt til at arbejde sammen for at sætte en stopper for usikre former for plejearbejde og opbygge stærke lovgivningsmæssige og finansielle rammer samt rammer for kollektive forhandlinger. Manglen på kvalificeret personale i næsten alle medlemsstater bringer sundheds- og plejestandarderne i fare, navnlig set i lyset af de demografiske ændringer, arbejdstagernes mobilitet og aldringen.
4.Særlige bemærkninger
4.1EØSU gentager, at det haster med at udarbejde en særskilt europæisk plejegaranti
som et væsentligt element i en vellykket gennemførelse af strategien baseret på en kombination af politikker, praksis og finansieringsværktøjer, der skal sikre, at strategiens tiltag er fuldt integreret i de nationale retlige og politiske rammer, finansieringsrammen og tjenesterammen. Med henblik på forbedringer i sektoren er det vigtigt, at der fastsættes standarder, og at de overvåges
.
4.2Den europæiske plejestrategi bør suppleres med en struktureret europæisk gennemførelsesplan og finansieringsordninger. I mange medlemsstater er de offentlige investeringer i pleje utilstrækkelige. EU's struktur- og investeringsfonde (ESF+ og EFRU) samt genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte skal mobiliseres for at støtte medlemsstaterne inden for specifikke plejerelaterede områder (fra politikudformning til gennemførelse af tjenester og overvågning af virkningerne), navnlig gennem socialt ansvarlige offentlige udbud.
4.3Evaluering af fremskridt og konsekvenser for plejemodtagere og plejeudbydere vil være af afgørende betydning. Specifikke tekniske retningslinjer for opbygning af overvågnings- og evalueringsrammer kan støtte de nationale ministerier med specifik vejledning om udvikling af bæredygtige modeller for plejeydelser, måling af indvirkning og indikatorer. Kommissionens overvågning bør omfatte rapporter om både politik og finansiering og en opfordring til en midtvejsevaluering af henstillingerne. De landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester skal i højere grad målrettes, så de hjælper medlemsstaterne med at prioritere tilstrækkelig finansiering af pleje som en produktiv, bæredygtig investering snarere end en økonomisk byrde.
4.4Efter vedtagelsen af Rådets to henstillinger bør foranstaltningerne og retningslinjerne hurtigt indarbejdes i de nationale politikker og retlige rammer. EØSU understreger vigtigheden af, at de nationale koordinatorer af langtidsplejeforanstaltninger sikrer sammenhæng og integrerer pleje i andre områder, ministerier og forvaltningsniveauer end social- og sundhedspolitikker (bolig, transport, energi, økonomi osv.).
4.5Uønsket risikoudvælgelse, kommercialisering og stræben efter indtægter og fortjeneste fremfor pleje og sundhed kan forværre den ulige adgang til pleje. Der er behov for forholdsmæssige kontrolforanstaltninger for at forebygge en usund praksis og sikre stærke garantier for tjenester af høj kvalitet og ordentlig anvendelse af midler. Langtidsplejeforanstaltninger og førskoleundervisning og børnepasning i medlemsstaterne kræver stærke sociale beskyttelsessystemer og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, der er baseret på solidaritet, sociale investeringer og aktører i den sociale økonomi – f.eks. gensidige selskaber, med henblik på at tilvejebringe forskellige former for finansierings- og omkostningsdelingssystemer for pleje, der ydes af plejere med den rette uddannelse i nærmiljøet og i hjemmet
. Til at finansiere disse foranstaltninger bør der ses på alternativer til sociale bidrag
. Man bør se på, hvordan frivillig bistand fra nonprofitorganisationer kan inkorporeres til fordel for både pleje- og sundhedssystemer, men ikke som en omkostningsreducerende foranstaltning.
4.6Hvad angår nationale kompetencer og nærhed bør Kommissionen sørge for, at medlemsstaterne udvikler inklusive plejetjenester af høj kvalitet. Strategien skal sikre, at alle, der har brug for pleje, har fuld og lige adgang til ydelserne, navnlig gennem stærke og bindende kvalitetsrammer. Der bør lægges særlig vægt på grupper, der typisk er udelukket, såsom romaer, migranter osv., og virkningen af intersektionel og strukturel forskelsbehandling. Det betyder også, at der skal være adgang til plejeinfrastruktur i fjerntliggende områder og områder med en lav befolkningstæthed.
4.7Investeringer i digital infrastruktur kan fremme en effektiv planlægning og levering af pleje i form af lagring, udveksling og formidling af oplysninger mellem forskellige sundheds- og socialudbydere, således at det reelt bliver muligt at overvåge kvalitet og lige adgang. Der er mange forskellige muligheder, f.eks. hjælpemiddelteknologier, forebyggende foranstaltninger, robotteknologi, telesundhed osv., der – hvis de er fuldt ud inklusive og tilgængelige – kan understøtte opsøgende arbejde, kontinuitet, koordination og plejetjenester af høj kvalitet.
4.8I den foreslåede henstilling om langtidspleje slås det fast, at systemerne også skal tilgodese støttebehovene hos personer med handicap med en klar henvisning til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Kommissionen bør sikre, at de EU-midler, der mobiliseres under strategien, bruges med respekt for målet om afinstitutionalisering og støtter inklusion gennem udvikling af pleje i nærmiljøet med en veluddannet arbejdsstyrke
. EØSU gentager behovet for at støtte børn og forældre med handicap
og bifalder, at der er fokus herpå i henstillingen om førskoleundervisning og børnepasning.
5.Gennemførelse af henstillingen om førskoleundervisning og børnepasning
5.1EØSU støtter revisionen af Barcelonamålene for at forbedre adgangen til tilgængelig, økonomisk overkommelig og inklusiv børnepasning af høj kvalitet. De medlemsstater, der har nået eller overgået målene, bør i højere grad koncentrere sig om at fastsætte kvalitetsstandarder og udvikle forskellige former for førskoleundervisning og børnepasning, der er tilpasset de forskellige aldersgrupper. Målene om at øge tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning skal ledsages af kvalitetssikringsrammer og anstændige arbejdsforhold. Medlemsstaterne bør arbejde på indikatorer for at overvåge adgangen til pasningsmodeller, der er i overensstemmelse med de nationale præferencer og forskelle, og samtidig opfylde målsætningerne, kvalitetsstandarderne og andre standarder for de reviderede mål.
5.2EØSU bifalder opfordringen til at sikre, at alle børn har en lovsikret adgang til tjenester af høj kvalitet, og roser samspillet mellem strategien og den europæiske børnegaranti, hvorved der arbejdes videre med flergenerationstilgangen, som er afgørende for balancen mellem arbejdsliv og privatliv og familiens trivsel. Gratis adgang til førskoleundervisning og børnepasning for udsatte familier skal suppleres med en række foranstaltninger, der omfatter gratis måltider, gratis hygiejneprodukter (f.eks. bleer) og bistand til fysisk og psykisk udvikling (finmotorik, tale- og sprogterapi osv.).
5.3EØSU bifalder henvisningerne til EU's ligestillingsrammer og til børn i sårbare situationer med henblik på at skabe inklusive systemer, der respekterer alle familieformer. De foranstaltninger, der skal iværksættes, bør omfatte opsøgende aktiviteter, uddannelse for personalet i tjenestebrugernes rettigheder og i inklusion og bias. EØSU bifalder især forslagene om et passende antal ansatte pr. barn, løbende faglig uddannelse af personalet og medtagelse af tidskrav i indikatorerne, hvilket især er relevant for børn med handicap, som ofte kun har delvis adgang til førskoleundervisning og børnepasning.
5.4Modeller for god praksis i førskoleundervisningen og børnepasningen skal være i centrum for foranstaltningerne til gennemførelse af Rådets henstilling. De skal understøttes af subnationale politikker og finansieringsrammer med tildeling af specifikke budgetter til kortlægning af behovene hos plejemodtagere og -udbydere, og der skal afprøves nye former for plejetjenester. Børns rettigheder bør fortsat være helt centrale. Børn har brug for et sundt og stimulerende miljø i deres tidlige år, hvad enten det er gennem familiepleje eller professionel pleje. Derfor skal der være forskellige pasningsmodeller (børnehaver, børnepasningsfaciliteter på arbejdspladsen, dagplejere, børnepasningspersonale, hjælp til mødre, legegrupper og skolefritidsordninger) at vælge imellem under hensyntagen til de udviklingsmæssige behov hos børn i forskellige aldre.
6.Gennemførelse af henstillingen om langtidspleje
6.1EØSU efterlyser stærke gennemførelsesplaner, der dækker alle aspekter af langtidspleje. Kommissionen bør formalisere samarbejdet ved at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan om langtidspleje, der omfatter arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, nationale koordinatorer, modtagere af langtidspleje, navnlig ældre og personer med handicap, og andre relevante eksperter og praktikere. Som input til gruppens arbejde kan der oprettes en offentlig onlineplatform til indsamling af data og forskning og fremme udveksling af god praksis.
6.2EØSU har vedtaget flere udtalelser om levering af langtidspleje i EU
, hvori det har understreget behovet for at investere i bæredygtige og tilgængelige plejeydelser af høj kvalitet for alle. EØSU fremhæver behovet for at skabe størst mulig komplementaritet og synergi mellem alle pleje- og sundhedsudbydere i både den offentlige og den private sektor (profitorienterede og nonprofit), så alle er dækket. I den forbindelse bør god praksis i medlemsstaterne tages i betragtning.
6.3EØSU bifalder, at det i forslaget om langtidspleje anerkendes, at aktører i den sociale økonomi varetager en vigtig rolle som tjenesteydere. EØSU opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge, hvordan der kan skabes strukturerede kommunikationskanaler mellem aktører i den sociale økonomi og EU-institutionerne inden for politikken for langtidspleje.
6.4EØSU noterer sig betydningen af de forskellige initiativer under den grønne og digitale omstilling, der handler om at udnytte teknologiens fulde potentiale til at skabe, nytænke og renovere boligmassen på en mere inklusiv og bæredygtig måde.
6.5Modeller for god praksis inden for langtidspleje kan omfatte mere struktureret og effektiv støtte i hjemmet samt nye boligalternativer såsom beskyttede og overvågede boliger eller boliger i nærmiljøet, samlivsenheder eller andre alternativer, alt efter plejemodtagernes behov og præferencer, baseret på juridisk godkendte kvalitetsrammer. Andre former for plejemodeller bør også overvejes med henblik på at dække alle aspekter af pleje i en integreret tilgang såsom støtte til mental sundhed, familiecentre, forældrestøttegrupper og kortvarig boligstøtte på en måde, der letter overgangen fra en model til en anden med variationer i intensiteten eller arten af de tjenester, der kræves, uden at det forstyrrer kontinuiteten i plejen.
Bruxelles, den 24. januar 2023
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________