NAT/843
"Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet
UDTALELSE
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
"Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet
[COM(2021) 550 final]
Ordførere: Cillian Lohan og Stefano Mallia
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 13/09/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
09/02/2022
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1I omstillingen til en klimaneutral økonomi har vi brug for en model, der fører til en blomstrende økonomi. Hvis vi ønsker, at EU skal være førende og et godt eksempel for resten af verden, bør vi sigte mod at udforme den mest vellykkede model – en, der er retfærdig og bæredygtig fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt. Hvis der vedtages en model, der ikke fører til vækst med udgangspunkt i bæredygtig udvikling, bliver vi blot isoleret internationalt, hvilket baner vejen for, at andre globale konkurrenter kan overtage føringen. EU's klimadiplomati vil spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme den europæiske tilgang og sikre loyal konkurrence mellem EU og konkurrerende kontinenter.
1.2Opnåelse af de reviderede 2030-mål som foreslået i "Fit for 55"-pakken vil påvirke sektorer, regioner, samfund og enkeltpersoner i hele Europa meget forskelligt. For at imødekomme disse bekymringer anbefaler EØSU, at Kommissionen laver en detaljeret kortlægning og analyse af de konsekvenser, som omstillingen får med hensyn til beskæftigelse og færdigheder i de forskellige lande, regioner og sektorer, herunder for underleverandører og værdikæderne i de efterfølgende produktionsled. Fordi der ikke findes nogen universalløsning, vil de foranstaltninger, der skal drive omstillingen, skulle skræddersyes og afspejle de forskellige realiteter i hele Europa under hensyntagen til behovet for lige konkurrencevilkår og de forskellige udgangspunkter i medlemsstaterne.
1.3EU-institutionerne bør udvikle yderligere forslag om at mobilisere massive offentlige og private investeringer på europæisk og nationalt plan for at støtte omstillingen i de pågældende sektorer og regioner, der vil skulle ændres i væsentlig grad for at reducere deres drivhusgasemissioner. I den forbindelse er EØSU af den faste overbevisning, at størrelsen på og omfanget af Fonden for Retfærdig Omstilling bør øges betydeligt for at matche den centrale udfordring.
1.4EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at foreslå en ny forvaltningsramme for at foregribe og håndtere ændringer i forbindelse med den grønne omstilling på arbejdsmarkedet. Udvalget børe ligeledes tilskynde medlemsstaterne til at nedsætte 'trepartsudvalg for retfærdig omstilling' for at give regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer mulighed for at deltage i gennemførelsen af nationale og regionale planer for en retfærdig omstilling.
1.5EØSU er af den opfattelse, at EU bør arbejde på at nå målet om klimaneutralitet (nulemission af drivhusgasser) og samtidig sikre konkurrenceevnen og energiforsyningssikkerheden til overkommelige priser for virksomheder og borgere. Sikringen af den europæiske konkurrenceevne bør gå hånd i hånd med sikringen af, at EU's konkurrenter opfylder de højeste miljømæssige og sociale standarder. Det er vigtigt at styrke beskyttelsen mod kulstoflækage når det gælder import fra tredjelande for at sikre miljømæssig integritet samt social accept af EU's klimapolitik.
1.6EU's lovgivningsmæssige ramme skal sikre, at de mest konkurrencedygtige virksomheder bliver førende i de kommende årtier inden for bæredygtige forretningsmodeller med lavt CO2-udslip. EØSU er derfor af den faste overbevisning, at regulering bør bane vejen for udvikling og markedsudbredelse af nye teknologier, herunder foranstaltninger på efterspørgselssiden for at skabe førende markeder og tilskynde til forbrug af kulstoffattige produkter. Alle lovgivningsforslag, der fremsættes inden for rammerne af "Fit for 55", bør underkastes en kontrol af konkurrenceevnen i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling, så man har det fulde overblik over konsekvenserne for virksomheder.
1.7EØSU er af den faste overbevisning, at der bør lægges særlig vægt på de økonomiske sektorer, hvor der er en stærk repræsentation af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (MSMV'er). MSMV'er har potentialet til at fremskynde innovation af produkter og løsninger med henblik på at dekarbonisere den europæiske økonomi.
1.8Der er et stort behov for politisk kohærens, der erkender den indbyrdes forbundne karakter af klima- og biodiversitetskriserne. Nedbringelse af energi- og materialeforbruget takket være den cirkulære økonomi vil supplere nye teknologier. Sektorstrategier og finansieringsmodeller bør afspejle "Fit for 55", f.eks. ved at sikre, at jordbesiddere/arealforvaltere/landbrugere kompenseres for naturlig kulstoflagring i jorden, og at der sættes en stopper for miljøskadelig støtte.
1.9Det er vigtigt, at man klart og ærligt formidler omkostningerne og fordelene ved at træffe de drastiske, omfattende foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i 2050. Disse ændringer vil påvirke alle sektorer og regioner, og fordelene kan måske ikke mærkes umiddelbart. At sikre bred støtte vil kræve en hidtil uset grad af forståelse og engagement fra alle samfundsgrupper.
2.Udtalelsens baggrund og struktur
2.1Formålet med denne udtalelse er at fremlægge EØSU's overordnede syn på "Fit for 55"-pakken foreslået af Kommissionen den 14. december. Udvalget understreger behovet for, at pakken leverer en socialt fair, konkurrencedygtig og grøn omstilling. EØSU vil afgive specifikke udtalelser om alle relevante lovgivningsforslag i pakken.
2.2EØSU insisterer på, at Fit for 55-pakken skal knyttes til FN's 2030-dagsorden og de mål for bæredygtig udvikling, som EØSU har støttet i tidligere udtalelser. Målene for bæredygtig udvikling er særligt nyttige, da de er globale og ikke kun dækker det presserende klimaspørgsmål bag Kommissionens pakke, men også andre nødvendige mål for økonomisk og social bæredygtighed, der skal opfyldes, for at pakken kan blive en succes. Nedenstående udtalelse præsenteres derfor i tråd med de tre hovedmål for FN's mål for bæredygtig udvikling.
3.Grundlæggende principper – EØSU's specifikke synspunkter om Kommissionens meddelelse
En socialt retfærdig omstilling
3.1I sin resolution om konferencen om Europas fremtid foreslog EØSU "en ny fortælling om Europa, som knytter Europas fortid – såvel den fjerne som den nyere fortid – sammen med nutiden og giver en vision for fremtiden, der bygger på samarbejde over grænserne, styrkede bånd mellem de europæiske folk, og er rodfæstet i værdier som solidaritet, social retfærdighed, samarbejde mellem generationerne, ligestilling mellem kønnene, bæredygtig velstand og retfærdige grønne og digitale omstillinger. Det er bydende nødvendigt at mobilisere offentlig støtte til disse værdier med henblik på at genoverveje vores vækst- og styringsmodeller i retning af bæredygtighed, opbygge et mere lige samfund og sætte civilsamfundsorganisationerne i centrum for denne genopbygning og genopretning". EØSU er stærkt overbevist om, at en veldesignet gennemførelse af "Fit for 55"-pakken vil bidrage til at gøre denne nye fortælling til en realitet.
3.2EØSU har desuden fastslået, at der er behov for at fokusere på en retfærdig og bæredygtig genopretning fra covid-19-krisen, som baner vej for et mere inklusivt samfund, opbygger langsigtet konkurrencedygtighed og skaber et samarbejdsmiljø under fuld hensyntagen til de indbyrdes forbundne sociale, økonomiske, demokratiske, demografiske og klimamæssige kriser i EU's medlemsstater, nødvendigheden af en grøn og en digital omstilling samt de langsigtede strukturelle ændringer, der er blevet udløst af pandemien. EU's ultimative mål må være at styrke vores model med social markedsøkonomi, hvor en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi går hånd i hånd med veludviklede socialpolitikker. Det følger heraf, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, som EØSU har hilst velkommen lige fra begyndelsen, er vejen frem. Den grønne pagt er den nye europæiske vækststrategi med velstand, bæredygtighed og social retfærdighed som omdrejningspunkt. En retfærdig omstilling til en klimaneutral levevis, som fremmer kvalitetsjob og er befordrende for en bæredygtig iværksætterkultur og innovation, herunder den cirkulære økonomi og den sociale økonomi, vil være afgørende for et blomstrende Europa.
3.3"Fit for 55"-pakken er et trinbræt til en CO2-neutral europæisk økonomi i 2050. En sådan omstilling vil kræve en grundig revurdering af vores måde at leve, arbejde og opføre os på. Set i lyset af at der ikke foreligger nogen universalløsning, vil de foranstaltninger, der skal drive omstillingen, skulle skræddersyes og afspejle de forskellige realiteter i hele Europa under hensyntagen til behovet for lige konkurrencevilkår og de forskellige udgangspunkter i medlemsstaterne.
3.4Opnåelse af de reviderede 2030-mål som foreslået i "Fit for 55"-pakken vil påvirke sektorer, regioner, samfund og enkeltpersoner i hele Europa meget forskelligt. Det er klart, at den hurtige overgang til en dekarboniseret økonomi vil indebære massive udfordringer for borgere, arbejdstagere, virksomheder og regioner, især for dem, der er mest afhængige af kulstofintensive sektorer og industrier. Det er også værd at bemærke, at medlemsstaterne i EU's yderområder også oplever betydelige udfordringer i omstillingen væk fra kulstof. Hvis de udfordringer ikke i tilstrækkelig grad bliver imødegået, kan dette resultere i øget ulighed og føre til massive omstruktureringsprocesser, arbejdsløshed og afindustrialisering af territorier, regioner og områder. Dette kan føre til manglende samfundsmæssig accept og et politisk tilbageslag fra EU-borgernes side mod den europæiske grønne pagts dagsorden.
3.5For at tage hånd om disse betænkeligheder opfordrer EØSU Kommissionen til at foreslå yderligere politiske foranstaltninger med henblik på at styrke den sociale og arbejdsmæssige dimension af den europæiske grønne pagt. Kommissionens lovgivningsforslag udarbejdes lige nu med en ambition om at nå klimamålet for 2030 – hvilket er absolut nødvendigt – men indeholder ikke tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre en retfærdig omstilling for europæiske arbejdstagere og lavindkomsthusstande. For at være social acceptabel bør den klimaambition, der forslås i pakken, matches af en tilsvarende social ambition i overensstemmelse med de nylige Portoerklæringer fra Rådet, den europæiske søjle for sociale rettigheder og ILO's retningslinjer for en retfærdig omstilling.
3.6Mere konkret opfordrer EØSU EU-institutionerne til at gøre følgende for at styrke den sociale dimension i pakken:
3.6.1Lave en detaljeret kortlægning og analyse af de konsekvenser, som omstillingen får med hensyn til beskæftigelse og færdigheder i de forskellige lande, regioner og sektorer, herunder for underleverandører og værdikæderne i de efterfølgende produktionsled. Der er tillige behov for en analyse af indvirkningen på de offentlige finanser, handelsstrømmene og forbrugerne. En sådan detaljeret kortlægning ville supplere det generelle synspunkt i tidligere konsekvensanalyser, der er udarbejdet af Kommissionen, og ville give den viden, der er nødvendig for at udarbejde passende beskæftigelsespolitikker, uddannelsespolitikker og sociale politikker.
3.6.2Udvikle yderligere forslag om at mobilisere massive offentlige og private investeringer på europæisk og nationalt plan for at støtte omstillingen i de pågældende sektorer, der vil skulle ændres i væsentlig grad for at reducere deres drivhusgasemissioner. Når man slår til lyd for sådanne investeringer, bør man ikke glemme medlemsstater med ugunstige stordriftsfordele, konnektivitetsudfordringer og begrænsede muligheder for at nedbringe emissioner. I den forbindelse bør størrelsen på og omfanget af Fonden for Retfærdig Omstilling øges betydeligt for at matche den centrale udfordring.
3.6.3Sørge for, at de nationale energi- og klimaplaner indeholder strategier for den retfærdige omstilling. I 2023-opdateringen af deres nationale energi- og klimaplaner bør det forlanges af medlemsstaterne, at de systematisk skal fastlægge, hvilke sociale udfordringer der forventes i forbindelse med "Fit for 55"-pakken, samt de detaljerede foranstaltninger og ressourcer, der vil være nødvendige for at imødegå disse udfordringer. Der er behov for sådanne strategier for en retfærdig omstilling for at ledsage arbejdstagerne i forbindelse med deres omstilling, for at sikre tilstrækkelig uddannelse, omskoling og opkvalificering samt for at hjælpe med at skabe alternative kvalitetsjob i samme regioner. Når der udarbejdes kvalifikationsstrategier og aktive arbejdsmarkedsstrategier, bør arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer inddrages på behørig vis gennem social dialog og civilsamfundsplatforme.
3.6.4Foreslå en ny forvaltningsramme for at foregribe og håndtere ændringer i forbindelse med den grønne omstilling på arbejdsmarkedet. En sådan forvaltningsramme bør garantere arbejdstagernes ret til information og høring i forbindelse med udarbejdelsen af planer for en retfærdig omstilling på deres arbejdspladser og i deres regioner. Baseret på håndhævelsen af eksisterende rettigheder bør rammen styrke den sociale dialog såvel som en bredere dialog med civilsamfundet.
3.6.5Garantere en korrekt inddragelse af eksisterende europæiske strukturer for den sociale dialog – som f.eks. sociale trepartstopmøder, sektordialogudvalg og europæiske samarbejdsudvalg – i udarbejdelsen og overvågningen af politikker i den europæiske grønne pagt og udviklingen af omstillingsforløb for industrielle økosystemer og genopretningsplaner.
3.6.6Opfordre medlemsstaterne til at nedsætte trepartsudvalg for retfærdig omstilling for at give regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer mulighed for at komme med anbefalinger og at forhandle om nationale og regionale planer for en retfærdig omstilling. Input fra medlemsstaterne, regionerne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet er afgørende for at sikre en hensigtsmæssig respons og gøre løftet om, at ingen skal lades tilbage, troværdigt.
3.7Alle borgere bliver hårdt ramt af fremtidige klimapolitikker, især når det drejer sig om CO2‑prissætningsmekanismer. Det er klart, at det har sin pris at opfylde 2030-målene, især for dem med den laveste indkomst. Sådanne omkostninger vil skulle forklares ordentligt. Der skal indføres særlige/sociale foranstaltninger for at beskytte og støtte de mest sårbare borgere, da de vil være mest udsatte for konsekvenserne af yderligere omkostninger. Sådanne foranstaltninger vil være afgørende for at sikre de dækningskøb fra borgerne, der er nødvendige for en korrekt omstilling.
3.8EØSU har udarbejdet en særskilt udtalelse, hvor udvalget bifalder oprettelsen af den foreslåede sociale klimafond, der skal afbøde de negative sociale og økonomiske virkninger af den nye CO2-prissætning og stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres foranstaltninger til afhjælpning af de sociale virkninger af emissionshandel for økonomisk svage husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere. Som anført i den pågældende udtalelse (TEN/759) opfordrer EØSU medlemsstaterne til at udnytte synergier mellem den sociale klimafond og andre tilgængelige finansielle ressourcer og til at anvende fonden på den mest effektive måde.
3.9Samtidig bemærker EØSU, at markedsbaserede mekanismer er i stand til at lede EU ind på vejen mod langsigtet bæredygtig forandring, der sikrer økonomisk udvikling, samtidig med at de afbalancerer de sociale og miljømæssige behov på tidspunktet for omstillingen. Mekanismerne vil skulle ledsages af kulturelle og adfærdsmæssige ændringer og systemiske ændringer i sektorielle praksisser, og miljøskadelige subsidier må indstilles.
3.10EØSU minder også om, at de store udfordringer, som vi alle står over for, og de gennemgribende omstillinger i vores økonomi med hensyn til, hvordan vi behandler naturen og miljøet, og i vores eget liv, hvilket er en forudsætning for en virkelig bæredygtig verden, kun kan løses, hvis borgerne, arbejdstagerne og deres organisationer deltager aktivt.
En konkurrencedygtig omstilling
3.11Erhvervslivet påtager sig fuldt ud udfordringen med hensyn til klimaændringer og er klar til at tage de nødvendige skridt hen imod at nå reduktionsmålet på 55 %. Den private sektor er klar til at gøre sit; til at investere massivt i den nødvendige infrastruktur og teknologier og skabe gode kvalitetsjob. Alt dette kræver dog en forudsigelig lovgivningsmæssig investeringsramme. Alle lovgivningsforslag, der fremsættes inden for rammerne af "Fit for 55", bør underkastes en kontrol af konkurrenceevnen i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling, så man har det fulde overblik over konsekvenserne for virksomheder.
3.12Den grønne pagt giver os en enestående mulighed for at opbygge en stærkere og mere bæredygtig fremtid, og Europas virksomheder skal være en integreret del af alle løsninger fremadrettet. EU bør arbejde på at nå målet om klimaneutralitet (nulemission af drivhusgasser) og samtidig sikre konkurrenceevnen og sikkerheden med hensyn til energiforsyning til en overkommelig pris for virksomheder og borgere.
3.13Sikringen af den europæiske konkurrenceevne bør gå hånd i hånd med sikringen af, at konkurrenter såvel inden for som uden for EU opfylder de højeste miljømæssige og sociale standarder. Den retlige ramme skal sikre, at de mest konkurrencedygtige virksomheder bliver førende i de kommende årtier inden for bæredygtige forretningsmodeller med lavt CO2-udslip. Sikringen af konkurrenceevnen bør ikke misfortolkes og bruges som en undskyldning for at operere med udgangspunkt i den laveste fællesnævner med hensyn til grønne standarder på et globalt marked. Det er således vigtigt med en sammenhængende strategi for forbedring af eksporten af kulstoffattige varer og tjenesteydelser fra EU til tredjelande.
3.14På kort sigt kræver lavemissionsteknologier dog massive kapitalinvesteringer og indebærer i de fleste tilfælde højere finansielle driftsomkostninger og større teknologiske risici end traditionelle teknologier. De første brugere af de nye forretningsmodeller bør støttes for at sikre, at deres innovation ikke sker i en konkurrencemæssigt ufordelagtig situation. Støtten skal overholde principperne om lige adgang til SMV-finansieringsværktøjer og bør udelukkende baseres på klimamålsætninger.
3.15For at fremme den nødvendige massive investering i kulstoffri elforsyning er der behov for synlighed over for langsigtede markedssignaler og -instrumenter. En af de største flaskehalse for udnyttelsen af projekter vedrørende vedvarende energi er den langtrukne og komplekse godkendelsesprocedure. EØSU støtter kraftigt Kommissionens indsats på området.
3.16Investeringsbeslutningerne med henblik på at opfylde 2030-målene vil skulle træffes inden for den allernærmeste fremtid, på et tidspunkt hvor den europæiske økonomi stadig er ved at komme sig efter den økonomiske krise som følge af covid-19-pandemien. Det er derfor væsentligt, at EU finder den rette balance mellem den grønne pagt og genopretnings- og resiliensfonden for at tilskynde til investeringer i fremtidsorienteret teknologi og fremtidsorienterede praksisser. EU's politiske beslutningstagere bør også sikre, at "Fit for 55"‑pakken og Next Generation EU bruges til at skabe nye kvalitetsjob og udnytte jobskabelsespotentialet i de strategiske sektorer under den grønne omstilling.
3.17Lovgivningsforslagene skal sikre, at reduktioner af CO2-emissioner opnås ved at stimulere gennemgribende investeringer i Europa. Dette ville styrke det europæiske lederskab i de internationale klimaforhandlinger.
3.18EU's og nationale industripolitikker bør tage hånd om de udfordringer, der er forbundet med dekarboniseringsindsatsen. Det er nødvendigt, at vi hjælper industrien og arbejdstagere i forbindelse med overgangen til lavemissionsøkonomien, navnlig i de sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, og som oplever international konkurrence såsom energiintensive industrier og landbruget. Der bør derfor indføres foranstaltninger for effektivt at forebygge risikoen ved at flytte produktionen og importere kulstofintensive varer. I mangel af tilsvarende forpligtelser fra tredjelande forudsætter EU's højere klimaambitioner en styrket beskyttelse mod kulstoflækage, ikke kun for at bevare industriens konkurrenceevne og kæmpe imod illoyal konkurrence, men også for at sikre miljømæssig integritet og social accept af EU's klimapolitik.
3.19Som nævnt bør der udarbejdes strategier for retfærdig omstilling – via den sociale dialog – for at sikre tilstrækkelig omskoling af arbejdstagerne i de ramte sektorer samt i forbindelse med jobskifte. I denne proces er det vigtigt at garantere tilstrækkelig social beskyttelse og velfungerende offentlige virksomheder for at kunne støtte og ledsage arbejdstagere, der skifter arbejde.
3.20Der bør også tages specifikt hensyn til økonomiske sektorer, hvor der er en høj grad af deltagelse af SMV'er. SMV'er har potentialet til at fremskynde innovation af produkter og løsninger med henblik på at dekarbonisere den europæiske økonomi. Samtidig har de brug for støtte for at få adgang til teknologier, der gør det muligt at dekarbonisere deres processer for produktion, behandling, genfremstilling og distribution.
3.21Selv om EU er ansvarlig for 8 % af alle emissioner, har Unionen med rette taget initiativ til at iværksætte tiltag for at opnå en klimaneutral økonomi inden 2050. I den forbindelse skal vi sikre, at den model, der udarbejdes, er en vellykket model, som giver virksomhederne mulighed for at vokse og skabe kvalitetsjob, giver samfundet mulighed for at udfolde sig og giver miljøet mulighed for at komme sig. En vellykket model vil garantere en global lederrolle for EU, mens en delvist vellykket model vil betyde, at vi er nødt til at følge andres eksempel, f.eks. USA's eller Kinas. EØSU er stærkt overbevist om, at EU har betydelig teknisk ekspertise, hvilket giver Europa mulighed for at påtage sig det industrielle lederskab i den grønne økonomi. EU's optræden udadtil eller klimadiplomati vil spille en vigtig rolle for så vidt angår fremme af høje miljøstandarder på verdensmarkedet.
3.22Europa er nødt til at drage fordel af sin aktuelle position som førende med hensyn til klimaændringer ved at handle som en katalysator for innovation. Det er vigtigt at gøre en større indsats og tilføre flere ressourcer til støtte for forsknings-, udviklings- og implementeringsprogrammer på både europæisk og nationalt plan, uden at der skal udvælges vindere i for tidlig en fase, eftersom der er en bred vifte af teknologier og energikilder, der kan støtte overgangen til lavemissionsøkonomien. Med dette for øje ville det være hensigtsmæssigt at analysere det nuværende system med finansiering af uddannelse og forskning og foreslå løsninger, der ville give Europa mulighed for at konkurrere mere effektivt med USA og Asien.
3.23Adgangen til CO2-fattige energikilder som f.eks. elektricitet og brint til globalt konkurrencedygtige priser er afgørende for en vellykket omlægning af fremstillingsindustrien. Dette kræver en støttende retlig ramme og en rettidig udvikling af en passende infrastruktur.
3.24Som påpeget af Det Internationale Energiagentur kommer størstedelen af de globale reduktioner i CO2-emissioner frem til 2030 fra teknologier, der er umiddelbart tilgængelige i dag. Men i 2050 vil næsten halvdelen af reduktionerne skulle komme fra teknologier, som på nuværende tidspunkt er i demonstrations- eller prototypefasen. I tung industri og fjerntransport er andelen af emissionsreduktioner fra teknologier, som stadig er under udvikling i dag, endnu højere. Det er derfor yderst vigtigt, at forordninger baner vejen for udviklingen og udbredelsen på markedet af nye teknologier.
3.25I hvert fald i den indledende fase af omstillingen vil det også være nødvendigt med foranstaltninger på efterspørgselssiden for at skabe førende markeder og tilskynde til forbrug af lavemissionsprodukter, eftersom disse normalt ikke er så priskonkurrencedygtige som traditionelle produkter.
3.26EØSU understreger, at den grønne omstilling kun kan lykkes, hvis EU har den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtig. Samtidig opfordrer EØSU Kommissionen til at ajourføre de Fit for 55-konsekvensanalyser, der allerede er blevet gennemført, for at sikre, at de indeholder de seneste og mest relevante data og giver det mest nøjagtige billede af de konsekvenser, der er involverede.
En grøn omstilling
3.27Den dobbelte krise i forbindelse med klimaet og biodiversitet skal tackles samlet. Klimaløsninger, der har en negativ indvirkning på biodiversitet og levesteder, kan ikke accepteres som del af en pakke, der er udarbejdet med henblik på at opnå emissionsreduktioner. "Fit for 55"-pakken skal forbindes med De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling og være i overensstemmelse med de aftalte forpligtelser i 2030-dagsordenen og med den europæiske søjle for sociale rettigheder.
3.28De ni globale grænser, der er afdækket af forskere, skal være et ledende princip inden for overvågning af indvirkningen af menneskelige aktiviteter, økonomiske politikker og klimaforanstaltninger.
3.29Reetablering af naturen og hjælp til den presserende genopretning af biodiversiteten skal indgå i retsforskrifterne for at sikre en grøn omstilling og være i fokus i EU's kommende naturgenopretningslov. Beskyttelse og bevaring af eksisterende levesteder med stor biodiversitet bør ikke overses.
3.30Brugen af nationale økosystemer til CO2-opsamling og -lagring bør kobles sammen med passende offentlig finansiering i form af subsidier samt nye grønne forretningsmodeller, og det er vigtigt, at det er de relevante jordbesiddere/arealforvaltere/landbrugere, der modtager disse midler. CO2-lagring samt beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er offentlige goder. Dette princip skal afspejles i det kommende initiativ vedrørende kulstoflagrende dyrkning.
Forslaget til et jordbundsdirektiv bør følge umiddelbart efter offentliggørelsen af en ny jordbundsstrategi. Fokus på jord er afgørende for biodiversiteten og den naturlige CO2-lagring.
Sikring af, at omstillingen opnås med mekanismer, som fremmer en bred accept og støtte i offentligheden
3.31Det er afgørende, at borgere og interessentgrupper støttes, så de mobiliseres til at være en aktiv del af omstillingen til et lavemissionssamfund. Frygt og bekymring i forbindelse med udfordringerne med omstillingen kan afhjælpes ved at inddrage alle slags interessenter. Der bør iværksættes et koordineret initiativ for klimadiplomati for at inddrage et civilsamfundsnetværk for klimadiplomati.
3.32På nationalt plan bør de fordelingsmekanismer for den sociale klimafond, der er specifikke for medlemsstaterne, udpeges tydeligt, med en høringsproces, for at sikre, at omkostningerne til omstillingen fordeles ligeligt, og at den finansielle støtte når dem, der har mest brug for den. EØSU med et netværk af omkring 100 mio. borgere kunne være med til at lette udformningen af disse mekanismer.
3.33Klar oplysning om fordelene ved at reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og de mange forskellige fordele ved et CO2-neutralt samfund bør meddeles på en sammenhængende måde for at bekæmpe falske fortællinger, der forværrer populistiske dagsordener.
3.34Gennemførelsen af "Fit for 55" kræver stærke forvaltningsstrukturer, der sikrer, at alle interessenter inddrages i udarbejdelsen af tilpasningsforanstaltninger. Det skal anerkendes som en udfordring mellem generationer og skal opfattes som en mulighed for at imødegå kønsmæssige ubalancer på arbejdspladsen med hensyn til løn og muligheder.
3.35Det er vigtigt med en klar retning for fordelingen af mål. Det bør fremgå af de strenge forpligtelser som f.eks. de bindende forpligtelser i klimaloven, hvem der skal gøre hvad, og der skal fastsættes et bindende mål sektor for sektor på nationalt plan.
3.36Der bør oprettes et kontaktpunkt, hvor man kan strømline og udpege finansieringsstrømme for industrien og SMV'er så det bliver nemmere at mobilisere finansiering.
Bruxelles, den 9. februar 2022
Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
_____________