|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Innovative finansielle instrumenter – virksomheder med social indvirkning
|
|
_____________
|
|
Innovative finansielle instrumenter i forbindelse med udvikling af virksomheder med social indvirkning
(sonderende udtalelse)
|
|
|
|
INT/965
|
|
|
|
Ordfører: Giuseppe Guerini
Medordfører: Marie-Pierre Le Breton
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, 21/09/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Vedtaget i sektionen
|
13/12/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
19/01/2022
|
|
Plenarforsamling nr.
|
566
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
231/1/3
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over det franske rådsformandskabs beslutning og økonomi- og finansministeriets og den franske regerings specifikke tilsagn om at støtte gennemførelsen af handlingsplanen for socialøkonomien.
1.2EØSU mener, at det er vigtigt at udvikle innovative finansielle instrumenter, der kan have positive sociale virkninger, først og fremmest gennem foranstaltninger, der gennemføres af socialøkonomiske organisationer, men også gennem inddragelse af alle virksomheder, der sigter mod at opnå positive sociale virkninger. EØSU værdsætter og støtter derfor bestemmelserne i handlingsplanen for den sociale økonomi, som Kommissionen fremlagde den 9. december 2021, navnlig forslaget om at fremme oprettelsen af markeder for investeringer i sociale virksomheder i Europa ved at støtte oprettelsen af nye instrumenter.
1.3EØSU mener, at anerkendelsen af socialøkonomien og nærhed som et af de 14 økosystemer i den europæiske industristrategi er i overensstemmelse med fremme af investeringer med sociale virkninger, og bifalder denne anerkendelse.
1.4EØSU mener, at det er vigtigt at indføre og støtte investeringsformer, der har til formål at opnå sociale virkninger, skabe kvalitetsjob og tiltrække private investorer og kapital, men anbefaler, at disse investeringer målrettes, så de skaber yderligere effekt og multiplikatoreffekt og aldrig erstatter offentlige sociale udgifter til livsvigtige ydelser.
1.5EØSU går ind for, at i) værktøjer og indikatorer til vurdering af sociale virkninger opbygges i fællesskab, projekt for projekt, for at sikre respekt for de særlige forhold, der gør sig gældende for socialøkonomiske organisationer, og ii) der udvikles en europæisk definition af sociale virkninger.
1.6EØSU anbefaler, at investeringer, der har til formål at opnå sociale virkninger, udformes på en sådan måde, at der sikres en balance mellem de sociale virkninger (positive ændringer som følge af investeringer), afkastet (ansvarligt og bæredygtigt afkast for investoren) og risikoniveauet for sociale virksomheder gennem en styrkelse af det sociale iværksætteri med ny tilstrømning af investeret kapital, med forbedring af standarderne for gennemsigtighed og socialt ansvar samt forbedring af kapaciteten til at inddrage virksomheder med social indvirkning og den sociale økonomi i det europæiske økonomiske system.
1.7EØSU værdsætter de initiativer, som Kommissionen har gennemført i de seneste år, navnlig dem, der vedrører EaSI-programmet, og glæder sig over, at InvestEU råder over en specifik tildeling til at styrke den europæiske sociale infrastruktur.
1.8For at tilskynde medlemsstaterne og Kommissionen til at sætte nyt skub i disse initiativer mener EØSU, at det er vigtigt, at der regelmæssigt gennemføres analyser for at sikre, at der udarbejdes en detaljeret kortlægning af de forskellige innovationssystemer med henblik på at støtte finansieringen af sociale virkninger i medlemsstaterne med henblik på at opbygge en fælles videnbase og fremme udvekslingen af bedste praksis.
1.9EØSU mener, at det er vigtigt at oprette et organ på europæisk plan for politisk vejledning og teknisk overvågning af innovative finansieringsinitiativer for socialøkonomien og virksomhederne, som sigter mod at nå målene for social indvirkning.
2.Generelle bemærkninger
2.1EØSU har i mange år støttet behovet for, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bestræber sig på at styrke den sociale økonomis rolle i europæisk sammenhæng.
2.2Senest i udtalelsen ECO/533 anbefalede EØSU, at kapitalmarkedsunionen tager fuldt hensyn til de forskellige former for investeringer i social indvirkning, navnlig inden for socialøkonomien.
2.3I løbet af det seneste årti har bevidstgørelse om og anerkendelse af socialøkonomiske organisationers rolle ført til øget fokus på investeringer i social indvirkning, hvilket forventes yderligere at øge det allerede betydelige potentiale for sociale virksomheder i erhvervslivet for ansvarlig og bæredygtig innovation og jobskabelse.
2.4Europa har i stigende grad brug for inklusiv og ansvarlig finansiering, og Den Europæiske Union bør forpligte sig til at indføre foranstaltninger og retningslinjer for institutioner, virksomheder, finansielle fonde, universiteter, forskningscentre, aktører i den sociale økonomi og lokalsamfund for, hvordan man kan udvide potentialet i socialt iværksætteri og påvirke finansieringen som aktører i udviklingen af en mere inklusiv og bæredygtig økonomi.
2.5Mange socialøkonomiske organisationer leverer tjenesteydelser, som er livsvigtige for særligt dårligt stillede befolkningsgrupper. Der er tale om sociale tjenester, sundheds-, pleje- og uddannelsestjenester og generelt alle de tjenester, der er nødvendige for at sikre sårbare personer et værdigt liv først og fremmest ved at sikre passende arbejdsvilkår.
2.6Det er grunden til, at investeringer i social indvirkning skal målrettes på en sådan måde, at der skabes yderligere effekter og multiplikatoreffekter i forhold til de offentlige politikker, så det undgås, at investeringer i social indvirkning erstatter offentlige midler, navnlig hvad angår virksomheder, der udformer sociale politikker til sårbare personer.
2.7Pandemien har udsat os alle for sociale udfordringer, hvilket forhindrer os i at nå de ambitiøse mål om en bæredygtig omstilling (fattigdom og ulighed, vanskeligheder med at integrere migranter, manglende inklusionen af personer med handicap og boliger, der er utilgængelige for sårbare familier og unge). Tiden er derfor inde til at støtte en økonomisk vækstmodel og en virksomhedsmodel, der er i stand til at fremme sociale mål, hvor man prioriterer fremme af kvalitetsbeskæftigelse.
3.Definition af innovative finansielle instrumenter
3.1I betragtning af, at EØSU bakker op om bestemmelserne i handlingsplanen for den sociale økonomi vedrørende behovet for at indføre innovative finansielle instrumenter, der har til formål at udvikle virksomheder med social indvirkning og socialøkonomiske virksomheder, mener EØSU, at det er meget vigtigt at understrege, at sådanne finansielle instrumenter omfatter en bred vifte af investeringer baseret på den antagelse, at privat kapital kan bidrage til at skabe positive sociale virkninger, hvilket altid bør betragtes som en prioritet, og samtidig skabe økonomiske fordele.
3.2Disse instrumenters særlige karakter er således netop den hensigt, hvormed investoren forfølger sociale mål ved at skabe fælles aktiver og fælles værdier, samtidig med at der sikres et afbalanceret økonomisk afkast, som i vid udstrækning er helliget opfyldelsen af sociale mål.
3.3Aktive aktører, der fremmer og skaber disse innovative instrumenter, kan være virksomheder, organisationer og fonde, der arbejder for at opnå en målbar social indvirkning, der er forenelig med økonomiske fordele.
3.4Følgende elementer skal karakterisere investeringer i social indvirkning:
·et klart og forsætligt mål om at skabe positive sociale virkninger,
·støtte til virksomheder, som klart defineres som socialøkonomiske virksomheder baseret på almindeligt anerkendte definitioner og objektive kriterier,
·fastsættelse af forventninger om et retfærdigt, bæredygtigt og gennemsigtigt økonomisk afkast, også selv om det kan ligge under det gennemsnitlige markedsudbytte,
·viljen til at geninvestere en del af aktiverne for at fremme andre investeringer med sigte på sociale mål,
·målbar virkning, som er afgørende for at sikre gennemsigtighed og tilstrækkelig viden om investeringsmål.
·Når investeringer rettes mod socialøkonomiske virksomheder, bør overensstemmelse med lovbestemte principper og værdier være en prioritet.
3.5Investeringer i social indvirkning bør navnlig støtte virksomheder, der beskæftiger sig med innovation og udvikling af lokalsamfundet, som ellers ikke ville være i stand til at udvikle sig, men også nogle gange garantere et passende serviceniveau for deres indbyggere. De bør kunne skabe en potentiel drivkraft for inklusiv økonomisk vækst.
3.6Investeringer for virksomheder og organisationer, der sigter mod at have en social indvirkning, kan forbedre effektiviteten af de offentlige udgifter til sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenester samt tjenester til fremme af kulturen og støtte beskæftigelsen gennem større investordeltagelse med henblik på at støtte et iværksætterøkosystem, der kombinerer bæredygtighed og socialt ansvar.
4.Det komplekse problem med at definere socialøkonomiske virksomheder
4.1Selv om der i stigende grad fokuseres på analyse af og viden om socialøkonomiske virksomheder og innovative finansielle instrumenter, der er bedre i stand til at støtte deres rolle, er der stadig mange hindringer, der skal overvindes for at sikre, at der sideløbende med socialøkonomiske virksomheder kan udvikles et lige så innovativt økosystem af innovativ, ansvarlig og bæredygtig finansiering, der gør det muligt at komme frem til en reel og konkret gennemførelse af en ægte europæisk økonomisk model til gavn for borgere og virksomheder.
4.2Blandt de hindringer, som mange socialøkonomiske organisationer står over for med hensyn til fuld adgang til innovative finansielle instrumenter, såsom deltagelse i kapitalfonde, kvasiegenkapitalsinstrumenter, garanterede og langsigtede lån og endelig øremærkning af solidarisk finansiering til opsparingsordninger for ansatte i sociale virksomheder, kan vi udpege fire områder, hvor kløften skal afhjælpes:
·udfyldelse af informationshuller og rettelse af kreditgiveres opfattelse samt juridiske definitioner og anerkendelse af den særlige karakter af deres økonomiske karakter
·forbedring af den finansielle sektors aktørers kompetencer med hensyn til at vurdere, hvordan socialøkonomiske organisationer fungerer ud fra et finansielt synspunkt
·støtte til uddannelse af socialøkonomiske organisationer med henblik på at forbedre deres økonomiske og finansielle kompetencer
·udvikling af information til socialøkonomiske organisationer, der gør det muligt at gøre brug af finansielle ordninger og dermed bekæmpe den manglende anvendelse.
4.3Med hensyn til det første punkt håber EØSU, at handlingsplanen for den sociale økonomi vil være en anledning til at tilskynde EU-institutionerne og medlemsstaterne til at nå frem til en definition, der gælder for både offentlige og finansielle institutioner i EU, hvilket i stigende grad er nødvendigt for at sikre fuld adgang til kapitalmarkedet også gennem ikkefinansielle støtteforanstaltninger, der fokuserer på at styrke kvalifikationerne for de involverede parter i investeringer med social indvirkning.
4.4I den forbindelse mener EØSU, at socialøkonomiens rolle med hensyn til at tiltrække sociale investeringer i Europa også bør have større opmærksomhed i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen for mennesker og virksomheder.
4.5Med hensyn til at forbedre kapaciteten til at vurdere innovative sociale investeringer mener vi, at de finansielle aktører i alt for mange tilfælde udsætter socialøkonomiske organisationer for en høj risiko, simpelthen fordi de anvender evalueringsværktøjer, der normalt anvendes til andre virksomheder, hvilket giver en skævvridning af klassificeringen, som har tendens til at undervurdere de mere specifikke aspekter af socialøkonomien såsom social og menneskelig kapital, omdømme, social funktion og social konsensus, fokus på mål af almen interesse samt evnen til at skabe fælles aktiver. Det er det, der kan beskrives som en uforholdsmæssig foranstaltning på grund af manglende instrumenter til at måle formålet.
4.6Socialøkonomiske organisationer prioriterer gennemførelsen af sociale, uddannelsesmæssige og miljømæssige mål. Dette sociale mål skal fuldt ud forenes med økonomiske og finansielle krav, som er en af løftestængerne for disse organisationers bæredygtighed, og afhænger af støtte til uddannelse og kvalifikationer af medarbejdere i økonomiske og finansielle anliggender.
5.Innovative finansielle instrumenter og social taksonomi
5.1I løbet af det seneste årti har de finansielle instrumenter for sociale virksomheder udviklet sig betydeligt, men der er stadig plads til yderligere udvikling og bedre imødekommelse af sociale virksomheders behov samt fremme af deres ekspansion på det indre marked. EØSU anser det for vigtigt, at deres udvidelse ledsages af udvikling af en evalueringskultur i alle organisationer og udarbejdelse, navnlig af den akademiske verden, af evalueringsværktøjer, der er specifikke for den sociale økonomi.
5.2Mellem den 12. juni og den 27. august 2021 iværksatte Kommissionen en høring om social og miljømæssig taksonomi. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på behovet for at undgå konkurrence eller endnu mere alvorlige konflikter mellem miljømæssig og social taksonomi.
5.3Udviklingen af en fælles taksonomimodel (social og miljømæssig) er en optimal løsning, netop på grund af den tætte forbindelse mellem sociale og miljømæssige mål, men for at være gennemførlig og fleksibel bør den ikke pålægge virksomhederne tunge byrder.
5.4De socialøkonomiske virksomheder har hovedsagelig rødder i lokalsamfund, hvor den aktive deltagelse er fremherskende, og er samtidig kendetegnet ved deres sociale engagement: jobskabelse, støtte til og fastholdelse i beskæftigelse, politik om rimelig aflønning og ligestilling på arbejdspladsen. Dette skyldes også, at socialøkonomiske virksomheder i det væsentlige har en deltagerorienteret forvaltningsstruktur baseret på kriterierne om demokrati, åbenhed og gennemsigtighed. Disse aspekter bør tages i betragtning og især fremmes i den sociale taksonomi.
5.5Den sociale taksonomi bør bidrage til at påvirke finansieringen med henblik på at supplere de offentlige ressourcer, der ofte ikke i tilstrækkelig grad støtter politikker for social inklusion. Social finansiering bør dog aldrig erstatte den rolle, som institutioner, love og offentlige politikker spiller med hensyn til at sikre respekt for sociale rettigheder, udligne uligheder og bekæmpe forskelsbehandling.
5.6Særligt hvad angår tjenesteydelser af almen interesse, skal de finansieres med offentlige midler, og privat kapital må kun anvendes som et supplement. Virksomheder, der har en social indvirkning, spiller en afgørende rolle i samfundet, og derfor bør investeringer i dem så vidt muligt baseres på stabile finansielle fonde og tålmodig kapital. Man skal jo huske på, at sociale mål foregår over en lang periode.
5.7Det bør tilstræbes at undgå risikoen for, at målinger og metoder til måling belønner sektorer, der er lettere at måle, og hvor der er flere ressourcer eller data til rådighed på bekostning af områder, hvor den objektive måling er mere kompleks, eller hvor data er vanskeligere at finde frem til. Samarbejde mellem den offentlige, private og sociale sektor er nødvendigt for at få succes med de sociale investeringer. Samarbejdet med den sociale sektor er afgørende for at prioritere behovene, da det er den sektor, der gør arbejdet i praksis og kender behovene.
6.Forslag inspireret af god praksis i felten
6.1I de senere år har Kommissionen i forbindelse med Social Business Initiative fra 2011 vedtaget forskellige initiativer, både direkte og gennem Den Europæiske Investeringsfond, for at støtte social innovation og øge adgangen til finansiering for socialøkonomiske organisationer. Programmerne EaSI Funded; EaSI Debt; EaSI Guarantee; EaSI Capacity Building; EFSI Equity Social Impact, var særligt interessante. Med hensyn til fremtidig programmering ser de sociale initiativer, der er planlagt i InvestEU-programmet, også lovende ud, især hvis der, som det fremgår af handlingsplanen for den sociale økonomi, indføres specifikke innovationer for at fremme sociale investeringer.
6.2For at opnå et økosystem, der fremmer sociale investeringer, mener EØSU, at det er vigtigt, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige nationale reformplaner, forbereder sig på med finansiering fra Next Generation EU at gennemføre en række konkrete foranstaltninger som beskrevet nedenfor.
6.3Der er i mange lande udviklet forsøg på at indføre og validere "pay by result"‑finansieringsmekanismer. I Frankrig eksempelvis med kontrakter om social indvirkning, hvor der er lagt særlig vægt på resultatfinansieringsmodeller, som involverer private investorer, der ønsker at mobilisere ressourcer til politikker, der er aftalt med regeringen, navnlig inden for socialpolitik, hvor betalingen er knyttet til opnåelsen af de forventede resultater. Fremme af en sådan praksis bør baseres på en forudgående vurdering med henblik på at afdække potentielle afvigelser såsom overførsel af kapacitet til virksomheder uden for socialøkonomien eller staters eventuelle tilbagetrækning.
6.4Blandt de bedste praksisser er den, der er udviklet af den finske regering, der har oprettet et "Centre of Expertise for Impact Investment", meget interessant. Derigennem ydes der teknisk og faglig bistand for at støtte kompetencerne hos dem, der har til hensigt at foretage investeringer med en social indvirkning.
6.5Disse initiativer bekræfter vigtigheden af, at der ydes støtte til oprettelse, udvikling og tilgængelighed af effektfonde, fund of funds eller andre finansielle instrumenter, der finansierer socialøkonomiske virksomheders initiativer, navnlig ved at kanalisere midler såsom InvestEU eller Fonden for Retfærdig Omstilling for også at fremme former for saminvestering (egenkapital), samfinansiering (kredit) og kreditgarantier til markedsoperationer.
6.6Man bør forbedre de europæiske institutioners og medlemsstaternes evne til at indsamle og analysere de data, der er nødvendige for at påvise, at sandsynligheden for misligholdelse i forbindelse med finansiering af virksomheder og sociale infrastrukturer ligger under gennemsnittet med hensyn til sandsynligheden for misligholdelse af en bankkredit, for således at opnå anerkendelse af kapitalabsorptionskoefficienter, der tager hensyn til den sociale værdi af denne type finansiering.
6.7EØSU har allerede slået til lyd for støttefaktorer i CRR, navnlig miljømæssige og sociale faktorer, for at reducere optagelse af kapital, som bankerne har lagt til side til dækning af lån til finansiering af socialøkonomiske virksomheder.
6.8Det er helt klart vigtigt at bemærke den rolle, som alternative og etiske banker spiller i mange europæiske lande med hensyn til at fremme finansiering, der er tilpasset sociale og miljømæssige mål, og som i nogle tilfælde også har givet anledning til investeringsfonde eller ‑selskaber til forvaltede opsparinger med henblik på investering i den sociale og miljømæssige sektor.
6.9Ændringer i skatteordninger, der fremmer investeringer i socialøkonomien, kunne være nyttige med henblik på at motivere både udstedere og forsikringstagere, der kan påvise de sociale virkninger, der faktisk opnås.
6.10Det vil også være afgørende at tilskynde til og stimulere tålmodig kapital, såsom forenings- og overskudsbeviser, som har til formål at styrke foreningers og kooperativers egenkapital. For at tilskynde til investeringer i socialøkonomiske virksomheder vil incitamentsregler, der letter anvendelsen af disse innovative værktøjer, desuden være nyttige for forvaltere af pensionsfonde.
6.11Ligesom erfaringerne fra Frankrig med målretning af regler for regulerede bankopsparingskonti og solidaritetsbaserede medarbejderopsparingsordninger i henholdsvis socialøkonomiske virksomheder og mærkede virksomheder med en social indvirkning og solidaritetsfonde, er det vigtigt at ændre reglerne om solidaritetsfinansieringsfonde for at optimere målretningen mod de sociale virksomheder og frigøre yderligere kapacitet til egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer.
6.12Den gode praksis, der efterleves af socialøkonomiske virksomheder, navnlig andelsselskaber, kan f.eks. være en praksis, der har til formål at overdrage kriseramte virksomheder til arbejdstagere organiseret under navnet andelsselskaber, også kendt som "overtagelser af virksomheder af deres lønmodtagere", og som i Frankrig, Italien og Spanien gennemføres ved hjælp af finansieringsordninger med særlige gensidige fonde, som bidrager med kapitaltilførsel og sammen med medarbejderne finansierer genoptagelsen af de kommercielle aktiviteter gennem oprettelsen af et andelsselskab.
Bruxelles, den 19. januar 2022
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________