|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Styrket ud af pandemien
|
|
_____________
|
|
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien
[COM(2021) 380 final]
|
|
|
|
SOC/700
|
|
|
|
Ordfører: Tomasz Andrzej Wróblewski
Medordfører: Ákos Topolánszky
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 10/08/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
24/11/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
08/12/2021
|
|
Plenarforsamling nr.
|
565
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
204/1/8
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over, at Den Europæiske Union og dens institutioner har taget skridt til løbende at vurdere processerne under pandemien, både med hensyn til den hidtil usete belastning af sundhedssystemerne og indvirkningen på Den Europæiske Union som helhed.
1.2Kommissionen opregner ti vigtige erfaringer fra pandemien, men EØSU beklager, at det kun nævnes i forbifarten, at krisen har ujævn indvirkning, idet sårbare grupper og små og mellemstore virksomheder er blandt de hårdest ramte. Anbefalinger skal se kritisk på, hvad der er blevet gjort indtil nu inden for alle områder, hvad der har fungeret godt, og hvad der skal forbedres. Vi er også nødt til at se på, hvordan vi kan løse problemerne med den notoriske mangel på arbejdskraft, flaskehalse i forsyningskæder og hurtigt stigende energipriser, som gør det vanskeligt at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier.
1.3EØSU bemærker, at der er behov for værktøjer og planer, der hurtigt kan aktiveres og gennemføres i en krisesituation på EU-niveau. EØSU bifalder EU's planer om at etablere en ramme for en pandemisk nødtilstand i EU og standarder for kriseberedskab. EØSU opfordrer til en høj grad af koordinering og gennemsigtighed i alle procedurer, især når der er behov for hurtig handling og beslutningstagning i de offentlige forvaltninger på EU-niveau og i medlemsstaterne.
1.4Covid-19 har forstærket de eksisterende ulige sundhedsmønstre, idet sårbare grupper er blevet ramt af virussen i uforholdsmæssig høj grad. EØSU bemærker, at der er behov for programmer, der kan sikre adgang til forebyggende sundhedspleje og rehabilitering, selv under en sundhedskrise. Derfor bør nødforanstaltningerne i tilfælde af pandemier i fremtiden skaleres på en sådan måde, at de ikke indvirker på funktionen af den primære pleje på en måde, der fører til større tab af sundhed i samfundet i sådanne situationer.
1.5EØSU mener, at EU fortsat bør håndtere krisen på en måde, der er konsekvent og globalt orienteret, navnlig gennem COVAX og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og nye potentielle lægemidler og behandlinger, og styrke og understøtte den globale sundhedssikkerhedsstruktur. Dette omfatter en styrkelse af EU's rolle i Verdenssundhedsorganisationen.
1.6Covid-19-udbruddet har tydeliggjort den overordnede karakter af krisesituationer og deres indvirkning på alle undersystemer i samfundet. På den baggrund er det særligt vigtigt at gøre de socialpolitiske systemer mere inkluderende og indrette dem med henblik på at hjælpe dem, der er marginaliserede, og hvis situation er særligt vanskelig.
1.7I forlængelse af adskillige udtalelser og søjlen for sociale rettigheder støtter EØSU foranstaltninger på EU-niveau og i medlemsstaterne, der fremmer samarbejde mellem sundhedssystemer under hensyntagen til EU-værdier som værdighed og fair konkurrence, og hvis sigte er opadgående konvergens af sundheds- og socialsystemer.
1.8Under pandemien oplevede vi, at EU og medlemsstaterne helt nødvendigt udvidede deres aktiviteter i et hidtil uset omfang for at hjælpe både virksomheder og borgere økonomisk. EØSU understreger, at det er vigtigt at bevæge sig fra kriseforanstaltninger til produktive investeringer med henblik på en inklusiv og bæredygtig genopretning på mellemlang og lang sigt, bl.a. for at undgå risikoen for, at finans- og pengepolitikkerne kan blive ramt af høj inflation, der kan føre til stagflation.
1.9EØSU bifalder Kommissionens bestræbelser på at støtte nationale kampagner til fremme af mediekompetencer i samarbejde med Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og Ekspertgruppen om Mediekendskab og dermed bidrage yderligere til at bekæmpe desinformation, herunder om vaccination, som forårsager ubegrundet frygt og alvorlig skade.
1.10Udvalget bakker op om bestræbelserne for at udbygge det internationale samarbejde og styrke Europa i de internationale institutioner. EØSU påpeger, at enhver svækkelse af Europas stilling og deltagelse i internationale organisationer åbner muligheder for andre lande uden for EU til at agere på en måde, der ikke er fremmende for de værdier, Den Europæiske Union står for.
2.Generelle bemærkninger
2.1I begyndelsen af 2020 blotlagde covid-19-pandemien nogle af de allerede eksisterende problemer i sundhedssektoren, i mange lande og EU-institutioner og i nogle økonomiske sektorer. Alt dette gjorde alvoren af krisen og de sociale ubalancer endnu værre.
2.2Udvalget glæder sig over, at EU og dens institutioner har taget skridt til løbende at vurdere processerne under pandemien, både med hensyn til den hidtil usete belastning af sundhedssystemerne og indvirkningen på EU som helhed. Udvalget understreger, at denne seneste periode også bør betragtes som en krisetest af EU's demokratiske funktion og optræden som en enhed.
2.3EØSU anerkender den enorme indsats fra forskellige EU-institutioner for at koordinere vaccinationshjælpen, fra nationale institutioner for at levere social sikring og støtteprogrammer og fra virksomheder for at have gjort alt, hvad de kunne for at beskytte deres ansatte og aktiviteter og løfte udfordringen med en hurtig tilbagevenden til en normal situation i forhold til beskæftigelse og levering af væsentlige produkter. Samtidig kan vi konstatere, at der stadig er lang vej igen, før der er fuld stabilitet og balance på arbejdsmarkedet.
2.4EØSU understreger, at den første og vigtigste lære, vi kan drage, er, at vi navnlig under regionale og/eller supranationale pandemier er nødt til at arbejde sammen på EU-plan for at finde fælles redskaber, ikke blot for at reagere ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, men også for at håndtere nødsituationen og ledsage overgangen til en hurtig, men inklusiv og bæredygtig genopretning. Udvalget understreger EU-institutionernes positive tilgang med indførelsen af nye og innovative finansielle redskaber, der er baseret på en solidarisk tilgang og fælles interesser.
2.5Den værst tænkelige situation ville være et udbrud af endnu en krise, før situationen er helt stabiliseret. Det er derfor en prioritet for Kommissionen at træffe foranstaltninger i dag for at opbygge modstandsdygtigheden i de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige systemer for fremtiden. EØSU er enig i denne strategi og i behovet for at se kritisk på de indhøstede erfaringer og styrke krisestyringen i EU.
2.6Kommissionen opregner ti vigtige erfaringer fra pandemien, men nævner kun i forbifarten, at krisen har ujævn indvirkning, idet sårbare grupper og små og mellemstore virksomheder er blandt de hårdest ramte. Anbefalinger skal se kritisk på, hvad der er blevet gjort indtil nu, hvad der har fungeret godt, og hvad der skal forbedres.
2.7Efterhånden som vi kommer ud af krisen, har mangel på "lavt kvalificeret" arbejdskraft til job af afgørende betydning også vist sig også at være et stort problem. Krisen har desuden udstillet vores sårbarhed over for fragmenteringen af de globale forsyningskæder og behovet for at gentænke industristrategien, når det gælder fremstilling af væsentlige produkter.
3.Krisestyring
3.1EØSU bifalder EU's planer om at etablere en ramme for en pandemisk nødtilstand i EU og standarder for kriseberedskab. EØSU bifalder de igangværende bestræbelser på at overvåge, revidere og investere i krisestyring. Udvalget støtter også Kommissionens planer om at udarbejde en årlig statusrapport om beredskabet.
3.2EØSU bemærker, at der er behov for værktøjer og planer, der hurtigt kan aktiveres og gennemføres i en krisesituation på EU-niveau. Værktøjerne på nationalt plan bør supplere hinanden, så landene kan reagere i et omfang, der svarer til den krisesituation, der konstateres i deres område.
3.3EØSU understreger vigtigheden af at tage princippet om effektiv og primær behovsbaseret solidaritet alvorligt i globale krisesituationer.
3.4EØSU påpeger, at institutionernes første reaktioner ikke i alle tilfælde var tilstrækkelig, hvilket delvist kan tilskrives den manglende koordinering mellem medlemsstaterne. På trods af den indledende kritik af EU's vaccinationsstrategi er fordelene ved en kollektiv indsats blevet mere synlige i dag. Disse erfaringer skal bruges til at forbedre EU's reaktion på fremtidige kriser.
3.5EØSU påpeger, at det er nødvendigt at fastlægge fælles europæiske standarder for indsamling og standardisering af statistiske data – især på sundhedsområdet. Der er også behov for at se på de statistiske metoder, der er blevet anvendt hidtil inden for de enkelte områder. Dette er vigtigt for egentlige evidensbaserede beslutningstagningsprocesesser fremover.
EØSU bemærker, at der omkring pandemiens udbrud var vedvarende mangler med hensyn til professionel og pålidelig rådgivning og adgang til forskning i epidemier. Det er derfor nødvendigt at koordinere og strømline den faglige ekspertise inden for epidemier på EU-plan. Udvalget støtter udnævnelsen af en europæisk chefepidemiolog, der med en rådgivende funktion skal bistå beslutningsprocessen på EU-niveau og i medlemsstaterne.
4.Sundhedsbeskyttelse
4.1Covid-19 har forstærket de eksisterende ulige sundhedsmønstre, idet sårbare grupper er blevet ramt af virussen i uforholdsmæssig høj grad. De eksisterende systemer til sikring af en hurtig indsats såsom EU's system for tidlig varsling og reaktion, Epidemic Intelligence Information System (EPIS) og det europæiske overvågningssystem (TESSy) skal revideres og gøres mere effektive. Systemet bør indrettes således, at der er støtte til personer med lavindkomstjob, personer med allerede eksisterende kroniske sygdomme eller handicap, personer, der lever i ekstrem fattigdom, og ældre på plejehjem. EØSU peger på, at der er behov for at investere i offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet, som i tråd med princip 16 i den europæiske søjle for sociale rettigheder er økonomisk overkommelige og tilgængelige for borgerne, og for at støtte den private sundhedspleje, som har en supplerende rolle og også spillede en afgørende rolle under pandemien, i tilfælde hvor denne bidrager til opfyldelsen af den offentlige opgave med at varetage sundheden.
4.2I forlængelse af konklusionerne i EØSU's udtalelse EU4Health-programmet afgiver EØSU yderligere udtalelser om de første konklusioner, vi kan drage af covid-19-krisen på sundhedsområdet.
4.3Under pandemien har medlemsstaterne fokuseret på nødforanstaltninger ofte på bekostning af forebyggende sundhedspleje og rehabilitering. EØSU bemærker, at der er behov for programmer, der kan sikre adgang til forebyggende sundhedspleje og rehabilitering, selv under en sundhedskrise. Derfor bør nødforanstaltningerne i tilfælde af pandemier i fremtiden skaleres på en sådan måde, at de indvirker mindst muligt på den primære plejes funktion og kun for at undgå større tab af sundhed i samfundet i sådanne situationer.
4.4EU-lægemiddelstrategien, der blev vedtaget i november 2020, har til formål at modernisere de lovgivningsmæssige rammer og støtte lægemiddelforskning og -teknologi. EØSU bemærker, at de nationale sundhedssystemers kapacitet kan styrkes ved en aktiv inddragelse af offentlige apoteker i forbindelse med medicinsk behandling.
4.5Pandemikrisen har vist, at der er mangel på sundhedspersonale. EØSU gentager, at der bør være særlig fokus på at forbedre deres arbejdsvilkår, herunder lønninger, uddannelse, omskoling, suppleringsuddannelse og adgang til børnepasning med henblik på at sikre de højest mulige sikkerhedsstandarder og muligheden for, at ansatte i alle erhverv, herunder i sundhedssektoren, kan bo, flytte og arbejde frit i hele EU. Eftersom 76 % af sundhedspersonalet og 84 % af sygeplejerskerne i EU er kvinder, er der behov for politikker, der kan ændre på kønsbalancen, for at fjerne hindringer for adgang til fuldtidsbeskæftigelse, afhjælpe lønforskellen mellem kønnene, sikre, at flere bliver i sektoren, og fremme mulighederne for faglig udvikling og for at påtage sig lederfunktioner. Der bør udvikles særlige procedurer, der gør det muligt hurtigt og sikkert at rekruttere sundhedspersonale fra lande uden for EU i kritiske situationer.
4.6Hvad angår EU’s strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2021-2027 bifalder EØSU Kommissionens stærke anbefaling til medlemsstaterne om at anerkende covid‑19 som en erhvervssygdom. Dog understreger det, at anbefalingen bør revideres for at inkludere alle arbejdstagere, der udsættes for smitte uden den rette beskyttelse, herunder mobile og vandrende arbejdstagere og sæsonarbejdere på usikre arbejdspladser og i usunde boliger.
4.7EØSU vil nøje følge gennemførelsen af den europæiske sundhedsunion og anbefaler, at sammenhængen mellem dyresundhed og menneskers sundhed tages i betragtning. Dette samarbejde understreger også, at pandemiers grænseoverskridende karakter betyder, at kun en ensartet og velkoordineret indsats baseret på fælles anerkendelse kan være effektiv og vellykket.
4.8Under covid-19-pandemien var tilgangen til kliniske forsøg i Europa fragmenteret og ukoordineret. EØSU bemærker, at en paneuropæisk tilgang kan bane vej for en strømlining af procedurerne og processerne for kliniske forsøg, især afprøvning af nye potentielle lægemidler til effektiv og tilgængelig behandling. Her kan en storstilet europæisk platform for kliniske forsøg være en løsning.
4.9Ifølge videnskabelige forskningsdata og deltagerstatistikker inden for sundhedspleje kan covid‑19-krisen resultere i en betydelig stigning i psykologiske risici, hvilket igen kan øge udviklingen af psykosomatiske sygdomme. Dette nye sygdomsfænomen såvel som de endnu ikke tilstrækkeligt undersøgte langtidseffekter af covid skal der tages højde for i sundhedssystemerne i alle EU-medlemsstater.
4.10Forebyggelse af og forberedelse og reaktion på pandemier er prioriteter for Europa. EØSU mener, at EU fortsat bør håndtere krisen på en måde, der er konsekvent og globalt orienteret, navnlig gennem COVAX og nye potentielle lægemidler og behandlinger, og styrke og understøtte den globale sundhedssikkerhedsstruktur. I den forbindelse må EU's rolle i Verdenssundhedsorganisationen også styrkes. På den baggrund, og også som en reaktion på de akutte behov i udviklingslandene, opfordrer EØSU Kommissionen til at føre an i en åben debat på europæisk niveau om en midlertidig frivillig undtagelse fra TRIPS-aftalen, gældende for covid-19-vacciner, -behandlinger og -tests, for at gøre det muligt at intensivere den globale vaccineproduktion og mindske omkostningerne og dermed sikre adgang for alle mennesker i hele verden.
4.11Med hensyn til de første erfaringer, der er formuleret i Kommissionens meddelelse om sundhed, finder EØSU det smerteligt mangelfuldt, at det konstateres, at der er ulige adgang til interventioner og tjenester til at håndtere stress på sundhedsområdet uden det nødvendige fokus på sårbare grupper. I mange henseender er dette kun blevet forstærket af covid-19-krisen. Lige adgang til og tilgængelighed af tjenester bør ikke kun være et evalueringskriterium, men kan også redde liv.
5.Sociale og samfundsmæssige aspekter
5.1I 2021 har vi set, at ulighederne mellem kvinder og mænd er blevet større i Europa, især som følge af den alarmerende stigning i tilfældene af vold mod kvinder, som har ledsaget covid‑19‑pandemien. Nedluknings- og isolationsforanstaltninger har gjort det nemmere for voldsmænd at kontrollere ofre gennem tvang, og kvinder og piger er blevet udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold og haft begrænset adgang til støttetjenester for ofre. Det er blevet betegnet som en "skyggepandemi". EØSU opfordrer Kommissionen til at vedtage en omfattende ramme for forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger ud fra et feministisk, kønsbevidst og intersektionelt perspektiv med henblik på at sikre, at der ikke igen opstår en skyggepandemi i tilfælde af en fremtidig sundhedskrise.
5.2I sin resolution af 9. juni 2021 anerkender EØSU, at den nuværende pandemisituation i Europa øger fattigdommen og uligheden, og at ressourcerne bør kanaliseres derhen, hvor der er størst behov for dem, for at sikre beskæftigelse af høj kvalitet, mindske fattigdom og udstødelse og fremme iværksætterånden.
5.3Covid-19-udbruddet har tydeliggjort den overordnede karakter af krisesituationer og deres indvirkning på alle undersystemer i samfundet. På den baggrund er det særligt vigtigt at gøre de socialpolitiske systemer mere inkluderende og indrette dem med henblik på at hjælpe dem, der er marginaliserede, og hvis situation er særligt vanskelig.
5.4EØSU konstaterer også med beklagelse, at de nationale forvaltninger i utilstrækkelig grad har inddraget arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne og taget hensyn til sidstnævntes input i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. EØSU opfordrer til, at der indføres bindende betingelser for høring af civilsamfundsorganisationerne.
5.5Kommissionen understreger, at et socialt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa bør være en prioritet, og at der tillige bør overvejes eventuelle nye indikatorer for økonomisk fremgang, hvor der ikke kun ses på BNP, f.eks. livskvalitet, miljømæssig bæredygtighed, social samhørighed, sundhedsvæsen og de nuværende og kommende generationers generelle trivsel.
5.6EØSU opfordrer Kommissionen til at fokusere på de grundlæggende rettigheder, navnlig i forbindelse med socioøkonomisk velfærd. Der bør lægges særlig vægt på rettigheder, værdighed og velfærd for personer, der kan opleve social udstødelse og blive udsat for en eller anden form for forskelsbehandling under covid-19-pandemien.
6.Økonomi og finansiering
6.1Under pandemien oplevede vi, at EU og medlemsstaterne helt nødvendigt udvidede deres aktiviteter i et hidtil uset omfang for at hjælpe både virksomheder og borgere økonomisk. EØSU understreger, at det er vigtigt at bevæge sig fra kriseforanstaltninger til produktive investeringer med henblik på en inklusiv og bæredygtig genopretning på mellemlang og lang sigt, bl.a. for at undgå risikoen for, at finans- og pengepolitikkerne kan blive ramt af høj inflation, der kan føre til stagflation.
6.2EØSU bemærker, at enhver ny skatte- eller afgiftsreform, hvad enten det er på EU-niveau eller nationalt niveau, bør tage højde for strukturen af de nationale økonomier, robustheden af de lokale virksomheder og især situationen for de mennesker, der har fået det svært som følge af krisen. I den forbindelse fremhæver udvalget, at der er behov for at analysere den skattemæssige og økonomiske situation for virksomheder og borgere, der er blevet ramt af den pludselige stigning i energipriserne.
6.3EØSU er enig i, at nye skatte- og udgiftsregler bør hjælpe medlemsstaterne med at investere i bl.a. uddannelse, forskning, udvikling, innovation, sundhed og offentlig infrastruktur, i reelle og effektive investeringer i menneskelig kapital samt i effektiviteten af den samlede offentlige sektor.
6.4EØSU opfordrer Kommissionen til inden for konkurrencepolitiske principper for statsstøtte at fremme midlertidige foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at skabe fuldtidsbeskæftigelse og støtte økonomiske aktiviteter, der er berørt af krisesituationer, og udarbejde planer for offentlig-private partnerskaber eller lignende løsninger med henblik på at begrænse risiciene i hele samfundet, herunder de risici, der påvirker private aktører i ekstraordinære krisesituationer.
7.Samfund og teknologi
7.1Udvalget henleder opmærksomheden på den voksende uddannelseskløft mellem borgerne i EU. De yngre generationer er blevet hårdt ramt af de foranstaltninger, der blev truffet for at begrænse pandemien. Hverken medlemsstaterne eller EU-institutionerne beskæftiger sig aktivt med dette spørgsmål eller med behovet for reformer af uddannelsessystemet. Der er endnu ikke fremlagt nogen systemiske genopretnings- eller redningsplaner. Udvalget erkender imidlertid, at opkvalificering og omskoling vil være afgørende for borgernes uddannelse og udvikling i fremtiden, og at digitale værktøjer er en vigtig del af enhver fremtidig uddannelsesmodel.
7.2Udbredt adgang til digitale tjenester baseret på solidaritet er også vigtig for den sociale samhørighed. Som Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) med rette påpeger, kan vejen til mere sammenhængende samfund i Europa sikres gennem politikker, der fokuserer på borgernes økonomiske og sociale integration og lægger mere vægt på digitale færdigheder.
7.3EØSU bifalder Kommissionens bestræbelser på at støtte nationale kampagner til fremme af mediekompetencer i samarbejde med Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og Ekspertgruppen om Mediekendskab og dermed bidrage yderligere til at bekæmpe desinformation og styrke samfundets modstandsdygtighed over for falsk indhold og desinformation om vaccination, som forårsager ubegrundet frygt og alvorlig skade. EØSU opfordrer endvidere til en styrkelse af kriseinformationsprocessen, som er den bedste modforanstaltning over for desinformation.
7.4Covid-19-pandemien har understreget vigtigheden af uddannelse inden for medicinske nøgleområder som f.eks. intensiv behandling for at kunne håndtere krisesituationer. Den har også blotlagt, hvor vigtig overførbarheden af færdigheder mellem EU-medlemsstaterne er i krisesituationer. Procedurerne for midlertidig overførsel og mobilitet af sundhedspersonale mellem medlemsstater bør gøres lettere, og det samme gælder de procedurer, der gør det muligt at rekruttere sundhedspersonale fra tredjelande i disse situationer.
8.Internationale forbindelser og demokratiske standarder
8.1EØSU bemærker, at pandemien har ramt samfund og virksomheder over hele verden og har forværret den allerede tiltagende geopolitiske rivalisering.
8.2Udvalget bakker op om bestræbelserne for at udbygge det internationale samarbejde og styrke Europa i de internationale institutioner. EØSU påpeger, at enhver svækkelse af Europas stilling og deltagelse i internationale organisationer åbner muligheder for andre lande uden for EU til at agere på en måde, der ikke er fremmende for de værdier, som EU står for. Navnlig er det vigtigt med en omhyggelig analyse af alle hindringer for at opretholde EU's kerneværdier og bevare frihedsrettighederne på det indre marked.
8.3EØSU påpeger, at covid-19-pandemien ofte er blevet brugt som en undskyldning for at indskrænke rettigheder og underminere demokratiske standarder. Nogle regeringer har også brugt krisen til at forfølge deres egne kortsigtede politiske interesser. EØSU insisterer på, at de lovgivningsbeslutninger, der træffes for at håndtere og overvinde pandemien, på ingen måde må påvirke overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier.
8.4EØSU understreger på det kraftigste behovet for en ansvarlig, evidensbaseret politikudformning og videnskabelige fakta og for at prioritere foranstaltninger til beskyttelse af sundhed og liv. Samtidig skal vi under en pandemi eller enhver anden krise omhyggeligt respektere – og ikke begrænse – de grundlæggende rettigheder og demokratiske værdier.
8.5Med hensyn til den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital gentager udvalget behovet for at støtte harmoniseringen af rejseprotokoller for enkeltpersoner og virksomheder for at opretholde et højt niveau af tillid og ensartede regler i hele EU i overensstemmelse med principperne for det indre marked. Reglerne skal være klare, fungere og så vidt muligt de samme i alle lande.
Bruxelles, den 8. december 2021
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________