|
UDTALELSE
|
|
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
|
|
Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede
|
|
_____________
|
|
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede
[COM(2021) 251 final]
|
|
|
|
ECO/558
|
|
|
|
Ordfører: Krister Andersson
|
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 01/07/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
Præsidiets beslutning
|
08/06/2021
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
08/02/2022
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
23/02/2022
|
|
Plenarforsamling nr.
|
567
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
216/00/07
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over Kommissionens længe ventede initiativ vedrørende strategien for erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. EØSU bakker helhjertet op om og sætter pris på, at Kommissionen afstemmer sit arbejde med de internationale drøftelser og aftaler.
1.2EØSU understreger behovet for at lette de grænseoverskridende investeringer og mindske virksomhedernes overholdelsesomkostninger og samtidig gøre den europæiske økonomi grønnere og mere digitaliseret.
1.3EØSU tilskynder Kommissionen til at forfølge sin handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien
og samtidig tage højde for EØSU's udtalelse om Pakken om fair og enkel beskatning.
1.4EØSU glæder sig over G20-finansministrenes godkendelse af aftalen, der den 8. oktober 2021 blev underskrevet af 136 ud af 140 lande inden for den inklusive ramme med henblik på at nå frem til en global og konsensusbaseret pakkeløsning for, hvordan beskatningsrettigheder skal fordeles mellem landene. EØSU fremhæver samtidig følgevirkningerne af den kompleksitet, der er forbundet med sådanne ambitiøse mål, og opfordrer til en ensartet, samlet og koordineret gennemførelse af søjle 1 og 2 (pakken) på globalt plan.
1.5EØSU understreger, at der er behov for at gennemføre skattepakken både i EU og samtidig også i store handelspartnerlande. Hvis søjle 1 ikke gennemføres i USA og hos andre store handelspartnere samtidig, kan europæiske virksomheder blive stillet dårligt i konkurrencen.
1.6EØSU understreger betydningen af at have nøjagtigt de samme regler i Europa vedrørende søjle 2 og den effektive minimumssats for selskabsbeskatning som de aftalte komplekse regler, der er udarbejdet i den globale aftale. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der er tilstrækkelig tid til at få udarbejdet en endelig tekst, der er enighed om, inden der vedtages et direktiv.
1.7Beregningen af den effektive skattesats har til formål at fastlægge, om en given multinational koncern ligger over eller under minimumsskattesatsen når det gælder den pågældende jurisdiktion. EØSU understreger, at kravene om beregning af effektive skattesatser skal være i overensstemmelse med den aftalte globale tilgang, således at de administrative omkostninger ikke stiger.
1.8EØSU støtter det initiativ, Kommissionen har taget med hensyn til at fremsætte en anbefaling til medlemsstaterne om at gøre det muligt at udligne tab via overførsel til tidligere regnskabsår.
1.9EØSU bakker Kommissionen op i kampen mod misbrug af skuffeselskaber, der er rettet mod hvidvask af penge, enkeltpersoners og virksomheders aggressive skatteplanlægning og skatteunddragelse. EØSU ser frem til at give udtryk for sine synspunkter om et konkret forslag, der behandler misbrug af skuffeselskaber.
1.10EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ om at indføre et fradrag for at fjerne den gældsfremmende virkning (DEBRA). Investeringer i ny og grønnere teknologi er forbundet med en høj risiko for investoren. I sådanne situationer er det særlig vigtigt med egenkapitalfinansiering, og der bør gøres noget ved den iboende skævvridning, der er indbygget i skattesystemerne, og som gør, at egenkapitalfinansiering i høj grad fravælges.
1.11EØSU glæder sig over rammen for indkomstbeskatning af virksomheder i EU (BEFIT) med et fælles selskabsskatteregelsæt og ser frem til at kunne gennemgå et detaljeret forslag.
1.12EØSU opfordrer Kommissionen til at håndtere grænseoverskridende fjernarbejdssituationer som en integreret del af strategien for erhvervsbeskatning.
1.13Et andet område, som bør gennemgås, er momssystemets dækning. Fritagelser og smuthuller skaber kompleksitet og resulterer i ulige vilkår samt i tabte skatteindtægter. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemgå momssystemets dækning.
2.Kommissionens forslag
2.1Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede har til formål at tackle flere store udfordringer, som har udviklet sig over årene sammen med covid-19-udbruddet.
2.2EU har brug for solide, effektive og retfærdige skatteregler, der opfylder behovene for offentlig finansiering, samtidig med at de støtter genopretningen og den grønne og digitale omstilling ved at skabe et miljø, som fremmer retfærdig, bæredygtig og inklusiv vækst og investeringer, så der kan skabes beskæftigelsesmuligheder.
2.3Beskatning forventes at bidrage til bredere EU-politikker såsom den europæiske grønne pagt, Kommissionens digitale dagsorden, den nye industristrategi for Europa og kapitalmarkedsunionen. Beskatning vil også skulle være med til at lette den digitale omstilling ved at skabe et gunstigt miljø for digitale virksomheder.
2.4Kommissionens meddelelse tager tilstrækkeligt hensyn til resultaterne af BEPS-projektet og behandler reformen af de internationale selskabsskatteregler, der ledes af OECD og har mandat fra G20. Reformpakken består af to søjler. Søjle 1 har til formål at tilpasse de internationale skatteregler til de nye forretningsmodeller, som gør virksomhederne i stand til at drive forretning uden fysisk tilstedeværelse.
2.5Søjle 2 mindsker på sin side skattekonkurrencen ved at fastsætte en effektiv minimumssats for selskabsbeskatning på 15 %.
2.6Når det er blevet aftalt inden for rammerne af en multilateral konvention, vil anvendelsen af pakken blive gjort obligatorisk, og Kommissionen vil foreslå et direktiv med henblik på dens gennemførelse i EU.
2.7Kommissionen vil også fremsætte et nyt forslag vedrørende årlig offentliggørelse af den effektive selskabsskattesats for store virksomheder, som er hjemmehørende i EU og hører under anvendelsesområdet for søjle 2, ved hjælp af den metode, der er aftalt for søjle 2-beregningerne.
2.8EU vil som en del af sin dagsorden for gennemsigtighed også gribe ind over for misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål – dvs. virksomheder uden eller med minimal væsentlig tilstedeværelse og reel økonomisk aktivitet – gennem et nyt lovgivningsinitiativ, der skal forebygge aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og hvidvask af penge fra enkeltpersoners og virksomheders side.
2.9Kommissionens strategi vil også imødegå den gældsfremmende virkning inden for selskabsbeskatning ved at sørge for, at egenkapitalfinansierede investeringer gøres mindre ugunstige ved hjælp af et system med fradrag for finansiering med ny egenkapital (DEBRA).
2.10Kommissionen vil trække sit verserende forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag tilbage, når der fremlægges et ny forslag med henblik på at styrke det indre marked. Det vil være en ny ramme for indkomstbeskatning af virksomheder i Europa, der kaldes BEFIT (Business in Europe: Framework for Income Taxation).
2.11BEFIT-forslaget vil bygge på søjle 1 og 2. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om udarbejdelsen af dette forslag og vil også tage hensyn til Europa‑Parlamentets synspunkter og gå i samråd med erhvervslivet og civilsamfundsgrupper.
2.12Kommissionens strategi omfatter en anbefaling til medlemsstaterne om at muliggøre udligning af tab via tilbageføring med det formål at skabe mere lige vilkår for virksomheder i hele Unionen. Anbefalingen gælder for regnskabsårene 2020 og 2021.
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU glæder sig over Kommissionens længe ventede initiativ vedrørende strategien for erhvervsbeskatning i det 21. århundrede. EØSU bakker helhjertet op om og sætter pris på, at Kommissionen afstemmer sit arbejde med de internationale drøftelser og aftaler.
3.2EØSU støtter Kommissionens mål om at lade skattedagsordenen bidrage til det overordnede mål om at skabe retfærdig og bæredygtig vækst ved at støtte bredere EU-politikker såsom den europæiske grønne pagt, Kommissionens digitale dagsorden, den nye industristrategi for Europa og kapitalmarkedsunionen.
3.3EØSU understreger behovet for at lette de grænseoverskridende investeringer og mindske virksomhedernes overholdelsesomkostninger og samtidig gøre den europæiske økonomi grønnere og mere digitaliseret.
3.4EØSU er bekymret over skattegabet, selv om selskabsskatteindtægterne i forhold til BNP i gennemsnit har været stabile eller sågar stigende i det seneste tiår, både i EU og i OECD‑landene.
3.5EØSU er enig med Kommissionen i, at regeringerne har vedtaget et kludetæppe af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, og at foranstaltningerne har tilføjet yderligere kompleksitet til den allerede eksisterende kompleksitet. EØSU efterlyser solide, effektive og retfærdige skatteregler, der sætter ind over for de underliggende incitamenter til at indgå i adfærd, der udhuler skattegrundlaget, og til at overføre overskud.
3.6EØSU opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningen af den række af lovgivningstiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse, der er blevet gennemført i de seneste seks år.
3.7EØSU tilskynder Kommissionen til at forfølge sin handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien
og samtidig tage højde for EØSU's udtalelse om Pakken om fair og enkel beskatning. EØSU finder det vigtigt at hæve den europæiske økonomis produktivitet til som minimum konkurrerende økonomiers niveau. Skat er blot en af de faktorer, som påvirker produktiviteten, men det er en vigtig faktor.
4.Særlige bemærkninger
4.1EØSU glæder sig over G20-finansministrenes godkendelse af aftalen, der den 8. oktober 2021 blev underskrevet af 136 ud af 140 lande inden for den inklusive ramme med henblik på at nå frem til en global og konsensusbaseret pakkeløsning for, hvordan beskatningsrettigheder skal fordeles mellem landene. EØSU fremhæver samtidig følgevirkningerne af den kompleksitet, der er forbundet med sådanne ambitiøse mål, og opfordrer til en ensartet, samlet og koordineret gennemførelse af søjle 1 og 2 på globalt plan. EU's forslag skal i den forbindelse tage højde for de særlige forhold ved EU-retten som eksempelvis etableringsfrihed og ikkeforskelsbehandling.
4.2EØSU bemærker, at der er behov for en hel del yderligere arbejde med henblik på at nå frem til en detaljeret aftale. Det er af afgørende betydning, at der indgås aftaler om en række tekniske aspekter. Når reglerne gennemføres på EU-plan, må virksomheder med hovedsæde i EU ikke opleve en konkurrencemæssig ulempe sammenlignet med tilsvarende konkurrenter med base i andre store jurisdiktioner.
4.3EØSU understreger, at der er behov for ikke alene at gennemføre skattepakken i EU, men samtidig også i store handelspartnerlande. Hvis søjle 1 ikke gennemføres samtidig i USA og hos andre store handelspartnere, kan europæiske virksomheder komme til at opleve en konkurrencemæssig ulempe. Det er derfor nødvendigt at koordinere både gennemførelsen og anvendelsen af den multilaterale konvention med handelspartnerne.
4.4EØSU understreger betydningen af at få gennemført reglerne i national ret og af at have nøjagtigt de samme regler i et søjle 2-direktiv og vedrørende den effektive minimumssats for selskabsbeskatning som de aftalte komplekse regler, der er udarbejdet i den globale aftale. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at der er tilstrækkelig tid til at få udarbejdet en endelig tekst, der er enighed om, inden der vedtages et direktiv.
4.5EØSU støtter det initiativ, Kommissionen har taget med hensyn til at fremsætte en anbefaling til medlemsstaterne om at give mulighed for udligning via overførsel til tidligere regnskabsår. Sådanne regler er dog ikke kun vigtige i forbindelse med en pandemi, men også under normale omstændigheder. En virksomheds nettoresultat over tid bør være selskabsskattepligtigt.
4.6EØSU bakker Kommissionen op i kampen mod misbrug af skuffeselskaber, der er rettet mod hvidvask af penge, enkeltpersoners og virksomheders aggressive skatteplanlægning og skatteunddragelse. EØSU ser frem til at give udtryk for sine synspunkter om et konkret forslag, der behandler misbrug af skuffeselskaber.
4.7EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ om at indføre et fradrag for at fjerne den gældsfremmende virkning. Investeringer i ny og grønnere teknologi er forbundet med en høj risiko for investoren. I sådanne situationer er det særlig vigtigt med egenkapitalfinansiering, og der bør gøres noget ved den iboende skævvridning, der er indbygget i skattesystemerne, og som gør, at egenkapitalfinansiering i høj grad fravælges.
4.8EØSU bemærker, at egenkapitalfinansiering kan gøres mindre ugunstig på både selskabsplan og aktionærplan. Det er vigtigt, at den skattemæssige behandling ikke udløser incitamenter til at kanalisere midler fra et plan til et andet.
4.9Det er desuden værd at bemærke, at hvis den lovbestemte selskabsskattesats stiger, stiger værdien af rentefradraget også, og det bliver økonomisk mere attraktivt for et selskab at investere via lån. En højere inflationsrate og/eller højere rentesatser vil have en tilsvarende effekt og derved øge den nuværende gældsfremmende virkning. Da en sådan udvikling ikke kan udelukkes, er betydningen af Kommissionens kommende initiativ så meget desto større, og det hilses velkommen.
4.10EØSU glæder sig over BEFIT-målsætningerne og ser frem til at kunne gennemgå et detaljeret forslag. Forslaget bør tage højde for de særlige retlige ordninger, der gælder for visse typer af kooperativer og gensidige selskaber, som historisk set er blevet vedtaget af forskellige medlemsstater. EØSU opfordrer Kommissionen til at inddrage interessenter og civilsamfundet i overvejelserne, så der kan opnås fremskridt og accept.
5.Nogle yderligere områder, der skal behandles i forbindelse med skattepolitikken for det 21. århundrede
5.1EØSU mener, at pandemien kan have ændret arbejdspladsen for mange på en sådan måde, at hjemmearbejde bliver mere almindeligt i de kommende år. De skattemæssige konsekvenser af grænseoverskridende hjemmearbejde (eller fjernarbejde) giver anledning til skattespørgsmål for både virksomheder og enkeltpersoner. For en virksomhed kan der opstå et utilsigtet fast driftssted, med deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Den enkelte person kan blive mødt af skattekrav fra flere lande, samtidig med at de sociale ydelser og socialsikringen kan blive påvirket negativt. Pensionsrettighederne kan også blive påvirket.
5.2EØSU opfordrer Kommissionen til at håndtere grænseoverskridende arbejdssituationer som en integreret del af strategien for erhvervsbeskatning.
5.3Et andet område, som skal revideres, er momssystemets dækning. Fritagelser og smuthuller skaber kompleksitet og resulterer i ulige vilkår samt i tabte skatteindtægter. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemgå momssystemets dækning.
Bruxelles, den 23. februar 2022
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________