NAT/823
Mod en fair fødevareforsyningskæde
UDTALELSE
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Mod en fair fødevareforsyningskæde
(sonderende udtalelse efter anmodning fra det slovenske formandskab)
Ordfører: Branko Ravnik
Medordfører: Peter Schmidt
|
Anmodning om udtalelse
|
Brev fra det kommende slovenske rådsformandskab, 19/03/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
09/09/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU glæder sig over EU-direktivet om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden som et skridt hen imod tackling af ubalancen i magtforholdet i hele kæden. Urimelig handelspraksis er et komplekst fænomen med omfattende samfundsmæssige konsekvenser, og regulering spiller en central rolle i denne kontekst. Udvalget opfordrer indtrængende medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at gennemføre og implementere direktivet og tackle urimelig handelspraksis.
1.2Den europæiske fødevareforsyningskæde viste sig at være bemærkelsesværdigt modstandsdygtig under covid-19-udbruddet. Forbrugerne havde altid adgang til næsten alle fødevarer. Selv om arbejdstagere i hele fødevareforsyningskæden var udsat for smittefare, gjorde de et fantastisk stykke arbejde.
1.3De første erfaringer viser imidlertid, at der også er betydelige adfærdsændringer i forbindelse med produktion, distribution og forbrug. EØSU går ind for, at der gives støtte til omstillingen af Europas fødevaresystemer, således at de gøres mere miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige, modstandsdygtige, rimelige og inklusive, og at de frem for alt stiller sunde, bæredygtigt producerede og sikre fødevarer til rådighed for de europæiske forbrugere. EØSU bemærker, at samarbejde (snarere end konkurrence) mellem fødevarekædens aktører er afgørende for at fremme et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt fødevaresystem med henblik på at sikre en rimelig andel til aktørerne.
1.4EØSU understreger sin anbefaling om, at svagere leverandører, navnlig landbrugere, betales en rimelig og retfærdig pris, som giver leverandørerne mulighed for at have en indtægt, der kan sikre investeringer, innovation og bæredygtig produktion. Der bør indføres en mekanisme til opfølgning på overvågningen af bruttoværditilvækstens fordeling i fødevareforsyningskæden.
1.5EØSU understreger endvidere sin anbefaling om at tackle urimelig handelspraksis, der ikke anses for at være inden for rammerne af direktivets minimumskrav, og glæder sig over adskillige medlemsstaters bestræbelser på at håndtere udfordringer såsom køb under produktionsomkostningerne, "double race"-auktioner eller beskyttelse af alle aktører i forsyningskæden, uafhængigt af deres størrelse og deres position i fødevarekæden. EØSU glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at regulere urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden. EØSU beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har fremmet en harmoniseret tilgang for at undgå fragmentering af det indre marked. EØSU mener, at fremtidige supplerende foranstaltninger bør være forenelige med det indre marked og være genstand for en egentlig konsekvensanalyse. Ikke desto mindre glæder EØSU sig over, at medlemsstaterne omsætter og implementerer direktivet i national ret, hvilket sikrer mere retfærdighed i fødevareforsyningskæden, og opfordrer til en mere harmoniseret tilgang i fremtiden.
1.6EØSU opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love, der beskytter alle virksomhedsaktører. Størrelse er ikke nødvendigvis en indikator for markedsstyrke, og derfor bør alle virksomhedsaktører, store som små, beskyttes mod urimelig handelspraksis.
1.7EØSU opfordrer desuden medlemsstaterne til at oprette mekanismer, der gør det muligt for dem at overvåge, evaluere og håndhæve implementeringen af gennemførelseslovgivningen, samt oprette fora for dialog i samarbejde med interessenterne.
1.8På nuværende tidspunkt sætter ubalancen i den økonomiske styrke og forhandlingsstyrken i de europæiske (men også globale) fødevaresystemer pres på landbrugssektoren og lønningerne, skaber faldende investeringspotentiale for små og mellemstore fødevarevirksomheder og truer lokale, familieejede detailvirksomheders eksistens. Der er derfor brug for evidensbaserede, korrigerende mekanismer for at sikre en afbalanceret udvikling for aktører i den europæiske fødevareforsyningskæde samt sikre, at de får en rimelig andel af de økonomiske fordele ved fødevareproduktionen og -distributionen inden for og uden for EU, og dermed skabe bæredygtige fødevaresystemer.
1.9EØSU fremhæver vigtigheden af, at alle interessenter har passende redskaber og informationer til at drage nytte af direktivet. EØSU opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at sikre, at interessenterne kender deres rettigheder samt procedurerne til at implementere dem, bl.a. med hensyn til tværnational handel, både inden for EU og fra tredjelande.
1.10EØSU gentager, at fremme af mere retfærdig handelspraksis bør være en del af en omfattende fødevare- og handelspolitik for EU, der omfatter hele forsyningskæden samt sikrer implementeringen af FN's mål for bæredygtig udvikling.
2.Introduktion
2.1Urimelig handelspraksis defineres som "en praksis mellem virksomheder, der afviger fra god praksis på handelsområdet, er i strid med god tro og redelig handlemåde, og som en handelspartner ensidigt påtvinger en". Fødevareforsyningskæden er særligt udsat for urimelig handelspraksis på grund af stor ubalance i magtbalancen mellem aktører. Urimelig handelspraksis kan forekomme på alle trin i forsyningskæden, og urimelig handelspraksis i et led af kæden kan have indvirkning på andre dele af kæden, afhængigt af de involverede aktørers markedsstyrke.
2.2Som nærmere beskrevet i EØSU's udtalelse om En mere fair forsyningskæde for fødevarer, som blev vedtaget i 2016, og Forbedring af fødevareforsyningskæden, som blev vedtaget i 2018, har koncentrationen af forhandlingsstyrke ført til misbrug af dominerende forhandlingspositioner og resulteret i, at svagere aktører er blevet stadig mere sårbare over for urimelig handelspraksis. Dette betyder en overførsel af den økonomiske risiko fra markedet og op igennem forsyningskæden og har især negative konsekvenser for forbrugerne og visse aktører, f.eks. landbrugere, arbejdstagere og SMV'er. Ifølge Kommissionen er problemet med urimelig handelspraksis blevet anerkendt af alle interessenter i fødevareforsyningskæden, og det er blevet rapporteret, at de fleste operatører har været udsat for urimelig handelspraksis.
2.3EU-direktivet om urimelig handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden blev vedtaget i april 2019. Direktivet er kort, koncist og baseret på få nøgleprincipper
. Medlemsstaterne blev forpligtet til at gennemføre direktivet i national lovgivning inden 1. maj 2021 og til at anvende det seks måneder senere. Dette er en del af en bredere forvaltningsdagsorden, der har til formål at skabe en mere effektiv og retfærdig fødevareforsyningskæde, og som også omfatter producentsamarbejde og foranstaltninger til at øge markedsgennemsigtigheden. Fra jord til bord-strategien har også til formål at bidrage til at forbedre landbrugernes position i fødevareforsyningskæden.
2.4Det slovenske rådsformandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om, hvordan man effektivt opfylder direktivets mål i praksis, om medlemsstaternes bedste praksis med hensyn til regulering af fødevareforsyningskæden samt om de tiltag, der er nødvendige for at undgå, at denne proces går i stå.
3.EØSU's holdning til urimelig handelspraksis
3.1I sin udtalelse fra 2018 glædede EØSU sig over Kommissionens forslag om at reducere forekomsten af urimelig handelspraksis som et nødvendigt første skridt til at beskytte svagere aktører, navnlig landbrugere, arbejdstagere og visse aktører, og for at forbedre forvaltningen i fødevareforsyningskæden. Et regelsæt og en lovramme med effektive og robuste håndhævelsesmekanismer er den måde, hvorpå man effektivt kan bekæmpe urimelig handelspraksis på EU-niveau. Dette blev gentaget i EØSU's udtalelse fra 2020 om fra jord til bord-strategien.
3.2EØSU beklagede imidlertid, at Kommissionen kun indførte en fælles minimumsstandard for beskyttelse i hele EU, som forbyder et begrænset antal former for urimelig handelspraksis. Der er behov for et forbud mod alle former for urimelig praksis.
3.3Med hensyn til håndhævelsen glædede EØSU sig over Kommissionens forslag om at oprette en harmoniseret EU-ramme for håndhævelsesmyndigheder.
3.4Ud over at løse problemerne med urimelig handelspraksis anbefalede EØSU, at Kommissionen tilskynder til og støtter forretningsmodeller, der gør fødevareforsyningskæden bæredygtig og mere velafbalanceret og forbedrer effektiviteten med henblik på at styrke svagere aktørers position.
4.Gennemførelse og implementering af direktivet om urimelig handelspraksis – status
4.1Medlemsstaterne er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemføre og implementere direktivet. De fleste sammenslutninger af landbrugere, fagforeninger og fødevareforarbejdningsvirksomheder mener, at de planlagte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at beskytte dem. Ikke desto mindre støttede ovennævnte aktører de planlagte foranstaltninger til implementering af direktivet om urimelig handelspraksis og opfordrede endda til at sætte højere mål, mens detailhandlere i nogle tilfælde gav udtryk for andre holdninger.
4.2Kommissionen vil inden november 2021 fremlægge en foreløbig rapport om gennemførelse af direktivet og i 2025 en evaluering af direktivets effektivitet. Denne evaluering vil være baseret på medlemsstaternes årlige rapporter og resultater fra Kommissionens undersøgelser, der retter sig mod interessenter og vedrører urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden. EØSU opfordrer Kommissionen til også at høre køberne og indsamle deres erfaringer med direktivet. Den samarbejdsmekanisme, der er indført ved direktivet, bør være et passende forum, hvor håndhævelsesmyndighederne og Kommissionen kan drøfte direktivets effektivitet på grundlag af medlemsstaternes årlige rapporter. På disse regelmæssige møder kan bedste praksis, men også mangler identificeres, og medlemsstaternes tilgange kan sammenlignes.
4.3EØSU glæder sig over, at Kommissionen har besluttet at regulere illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden. EØSU beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har fremmet en harmoniseret tilgang, hvilket skaber fragmentering i det indre marked. Ikke desto mindre glæder EØSU sig over, at medlemsstaterne omsætter og implementerer direktivet i national ret, hvilket sikrer mere retfærdighed i fødevareforsyningskæden, og opfordrer til en mere harmoniseret tilgang i fremtiden.
5.God praksis i forbindelse med gennemførelses-/implementeringsprocessen
5.1EØSU glæder sig over de ambitiøse nationale gennemførelseslove (i det følgende benævnt: "god praksis"), der forbyder nogle former for urimelig handelspraksis, der er tilladt under visse betingelser i direktivet. Eksempelvis forbuddet mod at returnere usolgte varer til leverandøren uden at betale for dem eller videregive køberens opbevaringsomkostninger til leverandøren, der er blevet vedtaget med tysk gennemførelseslovgivning.
5.2EØSU glæder sig over indførelsen af artikler i gennemførelseslovene, der forbyder køb under produktionsomkostningerne. Dette gælder også samtlige aktører. Dette er tilfældet i spansk lovgivning, der, ud over at forbyde samtlige aktører at købe under produktionsomkostningerne, også forbyder ødelæggelse af værdi langs fødevareforsyningskæden. De italienske lovgivende myndigheder har ligeledes fået anvisninger om at behandle dette i gennemførelseslovgivningen. I Tyskland vil Forbundsdagen foretage en revision af et muligt forbud mod køb under produktionsomkostningerne inden for rammerne af evalueringen, der vil finde sted to år efter ikrafttrædelsen.
5.3Dette er en del af en mere omfattende pakke af tiltag, der fremmes af Kommissionen, herunder eksempelvis markedsobservatorier for priser, der er af afgørende betydning med henblik på at støtte gennemsigtighed og rimelighed i sektoren. Derudover bør vigtigheden af gensidighed i international handel også nævnes.
5.4EØSU glæder sig over lovgivning, der udpeger en ombudsmand til overvågning af lovenes implementering. I Spanien er der oprettet et uafhængigt agentur (AICA), som skal overvåge implementeringen af lovgivningen, mens en ombudsmand har mandat til at tilskynde til frivillige adfærdskodekser. I Tyskland vil dem, der berøres af urimelig handelspraksis, kunne fremsætte anonyme klager til en uafhængig ombudsmand, herunder rapportering af urimelig praksis, der ikke er anført i lovgivningen. Ombudsmanden vil også kunne iværksætte undersøgelser og videresende overtrædelser til forbundskontoret for landbrug og fødevarer samt overvåge produktionsomkostninger og prisudviklingen.
5.5Størrelse er ikke nødvendigvis en indikator for markedsstyrke, og derfor bør alle virksomhedsaktører, store som små, beskyttes mod urimelig handelspraksis. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love, der beskytter alle virksomhedsaktører. Hvis dette mål ikke nås, anerkender det de lande, hvis love dækker større aktører, som minimum inden for nøglesektorer. I Tyskland bevares f.eks. grænsen på 350 mio. EUR for landbrugs-, fiskeri- og fødevareproduktionsvirksomheder, men for kød, frugt, grøntsager og gartneriprodukter sættes grænsen ved en omsætning på 4 mia. EUR, hvilket resulterer i, at flere aktører beskyttes af loven. Den foreløbige belgiske lov fjerner den "trinvise tilgang", der tilbyder beskyttelse mod urimelig handelspraksis for alle virksomhedsaktører under grænsen på 350 mio. EUR, uafhængigt af deres størrelse i forhold til køberen. Spanien tilbyder særlig beskyttelse for primærproducenter, men alle aktører, uanset størrelse og/eller markedsposition, er beskyttet ved lov.
5.6"Double race"-auktioner har være sat i forbindelse med alvorlige negative konsekvenser for landbrugere, som grundet ubalancen i magtforholdet mellem købere og sælgere de facto tvinges til at deltage i denne praksis. Forbud mod "double race"-auktioner ville bidrage til at undgå tilfælde, hvor leverandører tvinges til at sælge deres varer under produktionsomkostningerne. Da direktivets gennemførelsesproces endnu ikke er afsluttet i Italien, følger EØSU med stor interesse med i de igangværende drøftelser om muligheden for at forbyde "double race"-auktioner i landet, hvor den lovgivende myndighed har fået anvisninger om at behandle dette problem i gennemførelsesloven.
5.7EØSU mener desuden, at god praksis også omfatter forpligtelsen til at have skriftlige kontrakter for alle aktiviteter og at opbevare disse i en database af hensyn til mere gennemsigtighed og kontrol. Den spanske lov omfatter en sådan forpligtelse, hvilket har en yderst positiv indflydelse på handelsforbindelserne.
5.8EØSU glæder sig over den klausul i den tyske lov, der fastsætter en første evaluering to år efter lovens ikrafttrædelse, samt det faktum, at Forbundsdagen, ud over at gennemgå overholdelsen af de eksisterende forbud, muligvis også udvider listen over forbudte former for urimelig handelspraksis. Udvalget noterer sig også den foreløbige belgiske lov, der giver mulighed for til enhver tid, via et kongeligt dekret og efter høring af interessenter, at tilføje former for urimelig handelspraksis til listen.
6.Konstaterede mangler
6.1EØSU fastholder, at alle de former for urimelig handelspraksis, der er nævnt i direktivet, kan have en negativ indvirkning på de svageste aktører i kæden, herunder den såkaldte grå praksis. Svagere leverandører kan føle sig tvunget til at indgå en aftale med en mere magtfuld køber med kontraktbetingelser, der ikke er i leverandørens interesse. Selv om muligheden for et generelt forbud mod alle former for urimelig handelspraksis er blevet drøftet i adskillige medlemsstater, har det vist sig at være vanskeligt at nå dette ambitionsniveau uden indgriben fra EU. EØSU har i sin udtalelse fra 2018 på lignende vis opfordret til et omfattende forbud mod urimelig handelspraksis samt efterlyst muligheden for, at medlemsstaterne kan udvide listen over forbudte former for urimelig handelspraksis. Det er stadig uvist, hvilke revisionsmekanismer der vil blive indført med gennemførelseslovene.
6.2Direktivet giver leverandører, leverandørforeninger og nonprofitorganisationer, der handler på vegne af leverandører, retten til at indgive klager. EØSU er imidlertid bekymret for, at der muligvis kan være tilfælde, hvor ulovlig urimelig handelspraksis finder sted, og hvor en berørt part (f.eks. en arbejdstager) får relevante informationer, men hvor håndhævelsesmyndighederne ikke er i stand til at håndtere dette, fordi der ikke foreligger nogen formel klage fra en berørt part eller pågældendes organisation. Eftersom berørte parter kan være tilbageholdende med at indgive klager, selv om deres rettigheder ikke respekteres, opfordrer EØSU Kommissionen til at føre tæt tilsyn med og vurdere, i hvilket omfang der er brug for ændringer med henblik på bedre at kunne beskytte de mest sårbare parter, der er afhængige af aktører, såsom arbejdstagere, landbrugere og fiskere. Direktivet om forbud mod urimelig handelspraksis forudsætter ikke en skriftlig kontrakt. Det forudsætter imidlertid et salgsforhold. EØSU understreger derfor sit forslag om at udvide beskyttelsen til tilfælde, hvor urimelig handelspraksis finder sted, men hvor der ikke foreligger nogen (skriftlig) kontrakt. EØSU har allerede opfordret til, at der indføres en ret til at anlægge kollektive søgsmål.
6.3Direktivets trinvise tilgang indebærer, at en aktør, der er svag med hensyn til markedsstyrke, men stor, hvad angår omsætning, i visse situationer ikke er beskyttet af loven. Dette indebærer usikkerhed for leverandører, der ikke er bevidste om deres forretningspartneres årlige omsætning. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og håndtere de negative konsekvenser af denne trinvise tilgang og til at overveje at beskytte alle virksomhedsaktører, uafhængigt af deres størrelse.
6.4Stabile, afbalancerede og langsigtede forretningsforbindelser mellem fødevarekædens aktører kan hjælpe landbrugerne, som gennem tiden har taget en mindre og yderligere faldende procentdel af den endelige pris, med i højere grad at tilegne sig en del af produkternes merværdi. Regionale og kvalitetsrelaterede aspekter kan bevare merværdien i regionen i modsætning til import af råvarer fra tredjelande med overvejende lavere produktionsstandarder end i EU. Bedre oprindelsesmærkning ville skabe større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.
7.Svagheder i landbrugsfødevareforsyningskæden, der er blevet synlige på grund af covid‑19-pandemien
7.1Den europæiske fødevareforsyningskæde viste sig generelt at være bemærkelsesværdigt modstandsdygtig under covid-19-krisen. Forbrugerne havde altid adgang til næsten alle fødevarer. Selv om arbejdstagere i hele fødevareforsyningskæden var udsat for smittefare, gjorde de et fantastisk stykke arbejde. Covid-19-udbruddet har imidlertid indvirkninger på hele det globale landbrugsfødevaresystem. Det udøver et symmetrisk, men asynkront chok på de globale og nationale fødevaresystemer, der påvirker: 1) kanaler for udbud og efterspørgsel på forskellige tidspunkter; 2) alle elementerne i fødevaresystemet, fra primærproduktion til forarbejdning af fødevarer, detailhandel og fødevaretjenester (hotel-, restaurant- og cateringsektoren), internationale handels- og logistiksystemer samt mellemefterspørgsel og endelig efterspørgsel; 3) faktormarkeder (arbejds- og kapitalmarked) samt mellemvarer i produktionen. Disse indvirkningers transmissionskanaler omfatter talrige makroøkonomiske faktorer (f.eks. valutakurser, energipriser, adgang til finansmarkeder) og frem for alt nedgang i makroøkonomiske aktiviteter og stigende arbejdsløshed.
7.2Begrænsninger for arbejdskraftens frie bevægelighed (Kommissionen har udstedt retningslinjer for personer med vigtige funktioner, f.eks. sæsonarbejdere) fra den ene medlemsstat til den anden har haft indvirkninger på mange områder inden for fødevareproduktion og -bearbejdning (f.eks. frugt- og grøntsagshøst samt forarbejdning af kød og mælkeprodukter), der er afhængige af sæsonarbejdere fra andre medlemsstater eller tredjelande. Derudover lever og arbejder migrantarbejdere ofte under dårlige forhold og er udsat for høj infektionsrisiko, hvilket har vist sig med udbruddene på slagterier og kødforarbejdningsvirksomheder i hele verden. Dette skaber både et alvorligt folkesundhedsproblem og et brud i fødevareforsyningskæden.
7.3Denne pandemi har, på grund af forstyrrelser i fødevaretransporten grundet inddæmningstiltag og logistiske afbrydelser, desuden også medført protektionisme, der har indvirkninger på import og eksport af fødevarer. Samtidig har mange understreget betydningen af regionalt producerede fødevarer i EU og de traditionelle fordele ved korte forsyningskæder og lokal produktion og handel. Korte forsyningskæder og lokal produktion og handel har vist sig at være endnu mere attraktive under krisen, eftersom folk har ledt efter nye og mere direkte måder at købe deres fødevarer på, og producenter har fundet nye afsætningskanaler for deres produkter. Et af de vigtigste aspekter er imidlertid den nye bevidsthed om behovet for at fortsætte med at drive rimelig og bæredygtig handel på regionalt og internationalt niveau. Handelsbegrænsninger kan bringe stabiliteten i fare, hvilket især vil have konsekvenser for lavindkomstgrupperne.
7.4Nedlukningen har tvunget hotel- og restaurationsbranchen og dele af fødevareindustrien (hotel- og restaurationssektoren, branchen for udespisning og fødevareleveringstjenester, grossister og detailhandlende i turistområder) i knæ, hvilket har haft vidtgående konsekvenser. Ud over virksomhederne selv har afbrydelsen af aktiviteterne også ødelagt det faste fødevareforsyningssystem, som mange landbrugere og leverandører af landbrugsprodukter var afhængige af. Leverandører af friske varer var hårdt ramt. Højkvalitetsvin, -ost og -kød, der normalt sælges på restauranter, blev erstattet af standardprodukter, der blev købt i supermarkeder og indtaget derhjemme (FAO, 2020; OECD, 2020). Nogle producenter reagerede på dette ved at rykke tættere ind på detail- eller onlinemarkeder, hvor de i mange tilfælde fandt rigtig gode kompromiser og aftaler, men mange var ikke i stand til at tilpasse sig den nye situation og mistede kunder og indkomst. Landboturismen, der ofte hjælper landbrugere med at gøre deres indkomstkilder mere varierede, var ligeledes hårdt ramt af covid‑19‑restriktionerne.
7.5Covid-19-krisen fremskyndede markant skiftet til onlineindkøb, og dette ser ud til at fortsætte. En nylig McKinsey-undersøgelse har vist, at onlinesalget af dagligvarer i Europa steg med 55 % i 2020, og skiftet forventes at fortsætte, idet 50 % af de forbrugere, der har anvendt onlinekanaler under pandemien, har til hensigt at fortsætte.
7.6Udbruddet af covid-19 og dets hurtige spredning på verdensplan er et stort chok for EU's økonomi og den globale økonomi. Der blev truffet umiddelbare og omfattende finansielle og likviditetsforanstaltninger samt politiske foranstaltninger for at støtte de sektorer, der var hårdest ramt. EU har en omfattende værktøjskasse af markedsinterventionsforanstaltninger, og flere af disse blev aktiveret under covid-19-krisen for at støtte landbrugsindkomsterne. Gennemslagskraften var imidlertid begrænset, da der i realiteten ikke var nogen midler i EU‑budgettet til finansiering af yderligere nødforanstaltninger for landbruget i det sidste år af budgetperioden 2014-2020.
7.7Endelig har Kommissionen iværksat en europæisk grøn pagt, der også har konsekvenser for landbruget (fra jord til bord-strategien samt biodiversitetsstrategien), og med Next Generation EU-stimuluspakken blev yderligere 7,5 mia. EUR reserveret til ELFUL. Ikke desto mindre opfordrer EØSU til en mere afbalanceret politisk støtte til fordel for landbrugsfødevaresektoren sammenlignet med nogle andre dele af økonomien, hvor den økonomiske struktur er meget mere modstandsdygtig og rentabiliteten meget højere.
8.De næste skridt
8.1Det råderum, som direktivet overlader til medlemsstaterne til udarbejdelse af love til implementering af direktivet, har givet hver af dem mulighed for at indføre skræddersyet lovgivning, der passer til deres nationale kontekst. Som nævnt ovenfor, har nogle medlemsstater løftet ambitionsniveauet over minimumsharmoniseringsstandarderne i direktivet og vedtaget love, der tilbyder yderligere beskyttelse for leverandører fra og uden for EU.
8.2Selv om det forventes, at leverandører fra en specifik medlemsstat vil have nem adgang til detaljerne i deres nationale gennemførelseslov (herunder klagemekanismen og den kompetente myndighed), er dette muligvis ikke tilfældet for leverandører, der eksporterer deres varer til andre medlemsstater, eller for leverandører fra tredjelande, der eksporterer deres varer til EU. EØSU glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at formidle informationer med offentliggørelsen af Brochuren om direktivet om urimelig handelspraksis, men påpeger, at dette dokument kun indeholder informationer med relation til minimumsharmoniseringsstandarder. Med henblik på at tilbyde passende redskaber til eksportører således at disse kan drage nytte af de nationale gennemførelseslove, opfordrer EØSU Kommissionen til at sikre, at alle de vigtigste informationer vedrørende hver af lovene er let tilgængelige for eksportører.
8.3EØSU understreger, at det er i alle interessenters interesse, at direktivet finder anvendelse på ethvert forretningsforhold, hvor som minimum køber eller sælger er en EU-virksomhed, også når sælger er en aktør uden for EU. EØSU opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udnytte muligheden for, at EU-delegationer i tredjelande kan stille informationer til rådighed for leverandører uden for EU. Disse informationer skal række ud over direktivets generelle retningslinjer og omfatte praktiske informationer om detaljer og håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne.
8.4EØSU glæder sig over, at forsyningskæden for landbrugsfødevarer betragtes som et strategisk økosystem for den europæiske genopretning og opfordrer til yderligere samarbejde i forsyningskæden og dialog med interessenter for at lette overgangen til mere bæredygtige fødevaresystemer på en måde, der er så inklusiv som muligt. I den forbindelse bemærker EØSU betydningen, mangfoldigheden og omfanget af de initiativer, der iværksættes i hele fødevareforsyningskæden for at støtte omstillingen til bæredygtighed ved at investere i fremme af bæredygtig og lokal produktion.
Bruxelles, den 9. september 2021
Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
_____________