SOC/676

En dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om strategien for EU's sikkerhedsunion
[COM(2020) 605 final]

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU: foregribe, forebygge, beskytte, reagere
[COM(2020) 795 final]

Ordfører: Ákos Topolánszky

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 24/02/2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	26/05/2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	09/06/2021
Plenarforsamling nr.	561
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	234/1/3

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder og støtter den strategiske dagsorden for beskyttelse af EU-borgerne mod risikoen for terrorisme, som foreslås i strategien for EU's sikkerhedsunion 1 , og er enigt i, at det er nødvendigt med en stærk og ambitiøs terrorbekæmpelsespolitik.

1.2Samtidig understreger udvalget, at gennemførelsen af dette mål bør tage udgangspunkt i anerkendelse og fuld overholdelse af det juridiske grundlag i international og europæisk ret, som beskytter og værner om vores pluralistiske samfund, vores fælles værdier og vores europæiske levevis.

1.3EØSU vurderer, at den nye dagsorden er vigtig og kommer belejligt, og bifalder i store træk de foreslåede tiltag og fokuseringen på begrebet modstandsdygtighed.

1.4EØSU understreger betydningen af at gøre brug af moderne teknologiske værktøjer, men fremhæver ligeledes behovet for at sikre en begrænsning af deres anvendelse af hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

1.5Udvalget mener, at dagsordenen fastlægger en sammenhængende handlingsramme, der fortrinsvis er rettet mod institutioner og myndigheder, som varetager særlige og vigtige opgaver til forebyggelse og bekæmpelse af terrortruslen, men påpeger, at der i det foreliggende dokument ikke inddrages repræsentanter for lokalsamfund, borgerforeninger, foreninger for ofre, civilsamfundsorganisationer, fagorganisationer, religiøse samfund, akademiske kredse og private partnere i løsningen af dette problem, hvilket ellers ville være på sin plads.

1.6Efter EØSU's opfattelse gælder det først og fremmest om at forebygge og fjerne risici og spændinger, snarere end om efterfølgende at behandle deres negative konsekvenser med de store sociale omkostninger, som dette medfører.

1.7Udvalget fremhæver betydningen af trusselsforskning og -vurdering for at undgå, at der indføres tiltag, som kan skade de grundlæggende rettigheder urimeligt.

1.8Udvalget gør opmærksom på medlemsstaternes rolle og nødvendigheden af, at de udvikler synergier i forbindelse med den fortsatte gennemførelse af dagsordenen.

1.9Med hensyn til terrorhåndteringens effektivitet er det afgørende at forstå de personlige og sociale årsager til terrorisme med videnskabelig viden i stedet for at begrænse sig til rent politiske reaktioner.

1.10Hvad angår forebyggelse, gør EØSU opmærksom på, at det er vigtigt, at civilsamfundet, civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter deltager aktivt, hvilket indtil videre slet ikke er sket i tilstrækkeligt omfang. I den henseende mener udvalget, at en særlig sikkerhedsrelevant investering består i at udnytte de samordnede aktioner, programmerne for risikobegrænsning og forsoningsprocesserne, som er indledt i lokalsamfundene.

1.11EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt at bekæmpe terror effektivt og vedholdende, men uden derved at skade de europæiske værdier eller borgernes demokratiske rettigheder. For hvis disse rettigheder indskrænkes væsentligt, kan man sige, at terroristerne har nået deres mål.

1.12Beskyttelsen af det offentlige rum bør tilrettelægges og iværksættes med deltagelse af private aktører og repræsentanter for lokalsamfundene for at opnå almindelig tilslutning. Der bør indledes en permanent dialog med religiøse ledere, da religionen i høj grad kan bidrage til at begrænse radikaliseringen og mindske visse former for trusler og de spændinger i samfundet, der er forårsaget af terrorisme.

1.13Udvalget understreger, at EU-retten udelukker generel og udifferentieret lagring af data, og at lagring kun kan tillades under forudsætning af strenge garantier, som er nøje fastlagt i lovgivningen og understøttes af permanent kontrol af systemet.

1.14Ved anvendelse af programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) 2 bør sikkerhedsforanstaltningerne til beskyttelse af EU-borgernes privatliv evalueres løbende.

2.Indledende bemærkninger 3

2.1EØSU bifalder og støtter den strategiske dagsorden for en effektiv og samordnet indsats ved hjælp af globale værktøjer med det formål at beskytte EU-borgerne mod terrorrisici, som foreslås i strategien for EU's sikkerhedsunion 4 .

2.2EØSU er enigt i, at det er nødvendigt med en stærk og ambitiøs terrorbekæmpelsespolitik, men understreger, at den bør understøttes af en risikoanalyse på grundlag af dokumenterede data og en stringent konsekvensvurdering af de foranstaltninger, der allerede er gennemført i EU.

2.3EØSU tilslutter sig fuldt og helt de universelle værdier, dvs. respekt for menneskeliv og menneskelig værdighed, der er stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettigheder. EØSU er ligeledes enigt i, at demokrati, retsstatsprincippet, respekt for de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred, ytringsfrihed, religionsfrihed og respekt for mangfoldighed, er grundlaget for Den Europæiske Union og derfor kræver en konsekvent, fælles tilgang, som beskytter og værner om vores pluralistiske samfund, vores fælles værdier og vores europæiske levevis. Disse grundlæggende værdier bør hele tiden og systematisk tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de i meddelelsen nævnte tiltag.

2.4EØSU vurderer, at den nye dagsorden er vigtig og kommer belejligt. De foreslåede foranstaltninger med henblik på at foregribe, forebygge, beskytte og reagere samt det tværgående aspekt i det internationale samarbejde udgør en passende ramme for og en velegnet tilgang til gennemførelsen af en overordnet reaktionsplan. EØSU finder det også formålstjenligt, at der i meddelelsen fokuseres specielt på forskellige aspekter, herunder betydningen af modstandsdygtighed. Modstandsdygtighed kræver nemlig større inddragelse af samfundet og dermed civilsamfundet og borgerfællesskaberne i processen for at skabe sikkerhed og garantere dens opretholdelse.

2.5Det skal endvidere bemærkes, at der lægges vægt på at anvende moderne teknologiske værktøjer, som klart bidrager til at bekæmpe terror- og terrorstøtteaktiviteter mere effektivt. Imidlertid er det vigtigt at sætte præcise grænser i overensstemmelse med EU-retten for anvendelsen af alle disse nye værktøjer – navnlig værktøjer til frembringelse og analyse af big data – og af ældre værktøjer samt at fastlægge regler for anvendelse og lagring af indsamlede data og kontrollere, at reglerne altid og til stadighed bliver overholdt.

2.6Udvalget mener, at dagsordenen fastlægger en sammenhængende handlingsramme, der fortrinsvis er rettet mod institutioner og myndigheder, som varetager særlige og vigtige opgaver til forebyggelse og bekæmpelse af terrortruslen, men påpeger, at der i det foreliggende dokument ikke inddrages repræsentanter for lokalsamfund, borgerforeninger, foreninger for ofre, civilsamfundsorganisationer, fagorganisationer, religiøse samfund, akademiske kredse og private partnere i løsningen af dette problem, hvilket ellers ville være på sin plads. Det vil ikke være muligt at fjerne roden til terrortruslen uden samfundsaktørernes indsats på lokalt plan for at nå frem til samarbejdsaftaler, som kan vinde opbakning og bidrage til at begrænse risikoen.

2.7Efter EØSU's opfattelse gælder det først og fremmest om at forebygge og fjerne risici og spændinger, snarere end om efterfølgende at behandle deres negative konsekvenser med de store sociale omkostninger, som dette medfører. Udvalget finder det vigtigt, at dagsordenens gennemførelse ikke bygger på sociale opfattelser eller politiske reaktioner, men at den altid tager udgangspunkt i terrorismens virkelighed og dens reelle trussel, og at bekæmpelsesforanstaltningerne udarbejdes på dette grundlag. De politiske foranstaltninger bør ligeledes udformes tilsvarende.

2.8EØSU henleder opmærksomheden på, at EU kun vil kunne bekæmpe radikalisering effektivt, hvis det samtidig lykkes at tackle den udstødelse, som både indfødte europæiske mindretal (f.eks. romaer) og dem, der for nylig er ankommet til EU's område, er ofre for.

2.9For ikke at undergrave den sociale inklusion og for at sikre, at de valgte løsninger står i forhold til målet, er det nødvendigt at sørge for, at der ikke er for stor forskel mellem samfundets opfattelse af terrortruslen og denne trussels reelle omfang, sådan som det er tilfældet i en række medlemsstater. Trusselsforskning og -vurdering er derfor af afgørende betydning for at undgå, at der indføres tiltag, som skader de grundlæggende rettigheder urimeligt. Sikkerhedspolitikkerne bør kun tilpasses efter en undersøgelse, der er foretaget på grundlag af dokumenterede data om reelle, målte trusler og risici.

2.10EØSU mener endvidere, at dagsordenens stærke støtte til bekæmpelse af radikalisering er et væsentligt, positivt skridt i terrorbekæmpelsen. Imidlertid mener udvalget, at det ud over bekæmpelse af radikalt onlineindhold er meget vigtigt at forstå og udforske radikaliserings- og afradikaliseringsmekanismerne, undersøge radikaliseringens karakter og selve processen og forebygge radikalisering på den baggrund. Her kan civilsamfundsrepræsentanter og borgerfællesskaber spille en central rolle.

2.11EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt at bekæmpe terror effektivt og vedholdende, men uden derved at skade de europæiske værdier eller borgernes demokratiske rettigheder. For hvis disse rettigheder indskrænkes væsentligt, kan man sige, at terroristerne har nået deres mål.

2.12Selv med de bedst udformede og mest fuldendte programmer afhænger et vellykket resultat i vidt omfang af, at de deltagende medlemsstater er indstillet på at samarbejde med hinanden, og af deres modstandsdygtighed og de politiske beslutninger, der træffes til støtte for disse programmer. Politisk vilje er i den henseende altafgørende.

2.13EØSU mener, at lanceringen af dagsordenen burde have været ledsaget af en nøjagtig situationsvurdering af, hvilke processer der kan behandles hensigtsmæssigt under dagsordenen, og hvilke resultater der er høstet med den hidtidige indsats.

3.Indholdsmæssige aspekter

3.1Foregribe

3.1.1Det er vigtigt, at anvendelsen af kunstig intelligens (AI) som led i tidlig opdagelse og bekæmpelse af terrorisme generelt er gennemsigtig og verificerbar, at den kun rettes mod indhold og personer, som er relevante for terrorbekæmpelsen, og at de syv centrale krav i AI‑strategien overholdes 5 .

3.1.2Med hensyn til beskyttelse af det offentlige rum fokuserer dagsordenen med rette på brug af nye teknologier. EØSU beklager imidlertid, at dokumentet kun implicit omhandler forberedelse af angreb med rambukkøretøjer, selv om disse har været meget hyppige i de senere år. En række såkaldt strategiske terrorangreb (mange ofre, stærk mediedækning og skrækvirkning) er begået på den måde.

3.1.3Med hensyn til terrorhåndteringens effektivitet er det af afgørende betydning at forstå de personlige og sociale årsager til terrorisme med videnskabelige midler. Følgelig finder EØSU det vigtigt i særlig grad at koncentrere sig om dette aspekt, da den derved opnåede viden faktisk kan bidrage til at begrænse de menneskelige og materielle tab.

3.2Forebygge

3.2.1For så vidt angår forebyggelse henleder EØSU særligt opmærksomheden på, at det er det område af terrorbekæmpelsen, hvor civilsamfundet kan spille – og allerede spiller – en væsentlig og relevant rolle med hensyn til indhold, der spænder fra styrkelse af tryghedsfølelsen i samfundet, opdagelse, forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering til støtte til og opfølgning på operationel praksis for institutioner, som bekæmper terror. Følgelig bør dagsordenen omfatte en meget mere indgående undersøgelse af rammerne for og indholdet af det samarbejde, der kan fremmes på alle niveauer i samfundet. Samarbejde mellem personer eller grupper og fællesskaber kan have dokumenterede og langsigtede virkninger for risikobegrænsning og fremme af varig inklusion. Dagsordenen bør i højere grad fokusere på denne proaktive og ikke kun den reaktive tilgang.

3.2.2I den foreliggende dagsorden lægges der med rette stor vægt på at bekæmpe fremme af ekstremistiske ideologier på internettet. I den forbindelse nævnes live streaming på internettet af terroristernes terrorhandlinger. Imidlertid forbigås det meget hyppigere fænomen, som det efter udvalgets mening er afgørende at forebygge, nemlig vidners deling af terrorhandlinger på de sociale medier.

3.2.3I erkendelse af den samfundsmæssige rolle, som meget store onlineplatforme spiller, omfatter dagsordenen ligeledes forpligtelser for disse platforme. I den henseende vil det være hensigtsmæssigt ud over de allerede nævnte aspekter i det foreliggende dokument med jævne mellemrum at vurdere de systemiske risici i relation til grundlæggende rettigheder, sociale skel og manipulerende teknikker, som ligger til grund for radikalisering.

Det er også nødvendigt løbende at vurdere risici relateret til aktører inden for industri, økonomi og handel, små og mellemstore virksomheder og repræsentanter for civilsamfundet og styrke deres rolle som partnere i terrorforebyggelsen gennem deres paraplyorganisationer.

3.2.4Med hensyn til forebyggelse bør det bemærkes, at ud over hadefuld tale har spredning af falske nyheder og konspirationsteorier stor indflydelse på radikaliseringen. Det er derfor afgørende at bekæmpe dette fænomen, hvis vi skal vinde kampen mod terrorisme.

3.2.5EØSU understreger vigtigheden af strategisk kommunikation, ikke alene efter et angreb, men også som et forebyggelsesværktøj, hvilket også indebærer integration af civilsamfundets budskab med henblik på at dæmpe terrorismens tiltrækning og tilbyde alternativer.

3.2.6Byernes og kommunernes kollektive indsats og modstandsdygtighed kan bidrage effektivt til at beskytte fællesskabet. For så vidt angår forebyggelse mener udvalget, at en særlig sikkerhedsrelevant investering består i at udnytte de samordnede aktioner, programmerne for risikobegrænsning og forsoningsprocesserne, som er indledt i lokalsamfundene. Hvis spændingerne behandles, løses og på sigt fjernes helt, kan kravet om at gribe ind i risikosituationer blive overflødigt, hvorved der frigøres betragtelige ressourcer, samtidig med at graden af social inklusion øges. Det forudsætter indsigt i terrorismens rødder og karakter og kræver løbende opfølgning på aktionerne.

3.2.7Vores byer bør have bedre adgang til finansiering, vejledning og uddannelse for at tackle de aktuelle udfordringer og øge deres modstandsdygtighed. EØSU bifalder afgjort Kommissionens støtte til lokale forebyggelseskoordinatorers aktiviteter gennem det europæiske netværk til bevidstgørelse om radikalisering. Udvalget finder initiativet "EU's byer mod radikalisering" og en strategisk dialog mellem byer afgørende vigtig. Udvalget mener, at denne dialog også bør indføres permanent i byområder gennem oprettelse af passende fora.

3.2.8Eftersom reel eller opfattet social udstødelse, forskelsbehandling og marginalisering kan forstærke modtageligheden over for radikal propaganda og true den sociale samhørighed yderligere, bør Kommissionen optrappe sin indsats mod racisme. Det er således nødvendigt at iværksætte passende socialpolitikker for at begrænse risici og opbygge tillid, da terrorhandlinger også kan fortolkes som ekstreme udtryk for sociale spændinger og mistillid.

3.2.9Udvalget mener, der bør lægges større vægt på at undersøge, overvåge og forebygge radikaliseringsprocesser i fængsler, end det hidtil har været tilfældet. EØSU håber, at de støtteprogrammer, der er gennemført på grundlag af vurderingerne i den forrige periode, fortsat vil blive konsolideret på den baggrund, og stiller sig positivt hertil. Det er vigtigt gennem veludformede strategier at sikre, at fængslerne ikke er udklækningsanstalter, men snarere så vidt muligt behandlingssteder for radikalisering.

3.3Beskytte

3.3.1Kapitlet om "fratagelse af terroristers midler til angreb" kommer ikke ind på foranstaltninger til at forhindre angreb med rambukkøretøjer. I betragtning af at sådanne angreb har været hyppige i de senere år, bør de ubetinget medtages i dagsordenen.

3.3.2EØSU opfordrer også til, at man fortsætter arbejdet med at forhindre brug af lejede køretøjer og delekøretøjer som instrumenter for terrorangreb, og til at man udvikler effektive byplanlægningspraksisser med henblik på at undgå skader forårsaget af køretøjer, der anvendes til dette formål.

3.3.3Beskyttelsen af det offentlige rum bør tilrettelægges og iværksættes med deltagelse af private aktører og repræsentanter for lokalsamfundene for at opnå almindelig tilslutning, og adgangen til at benytte det frit bør begrænses mindst muligt. EØSU er enigt i, at det er nødvendigt at fastlægge mindstestandarder for beskyttelsen af særligt besøgte offentlige steder og steder af symbolsk værdi.

3.3.4Der bør indledes en permanent dialog med religiøse ledere, da religionen i høj grad kan bidrage til at begrænse radikaliseringen og mindske visse former for trusler og de spændinger i samfundet, der er forårsaget af terrorisme. Denne tilgang bør suppleres med en interreligiøs dialog og om nødvendigt forsoningsprocesser.

3.4Reagere

3.4.1I betragtning af terrorbekæmpelsesreaktionens meget specialiserede karakter fremhæver EØSU særligt behovet for og vigtigheden af regelmæssig formidling af resultaterne.

3.4.2Udvalget understreger, at EU-retten udelukker generel og udifferentieret lagring af data, og at lagring kun kan tillades under forudsætning af strenge garantier, som er nøje fastlagt i lovgivningen og understøttes af permanent kontrol af systemet.

3.4.3Aktiviteterne i EU's ekspertisecenter for terrorofre, der på nuværende tidspunkt kun er på pilotstadiet, bør videreføres og udvides med henblik på at vurdere terrorbekæmpelsens indvirkning på civilsamfundet og de grundlæggende rettigheder. Støttemekanismerne for ofre i medlemsstaterne bør ligeledes revideres og styrkes som led i den første EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025) 6 . Det er også vigtigt, at de nationale kontaktpunkter for terrorofre 7 fungerer korrekt.

3.4.4Der indsamles en lang række oplysninger under programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) 8 . Navnlig når disse oplysninger anvendes af en ekstern part (f.eks. i forbindelse med samarbejdet mellem EU og USA), bør de sikkerhedsforanstaltninger, som skal beskytte EU-borgernes privatliv, evalueres løbende. Det samme gælder cybersikkerhed, behandling af krypterede oplysninger under efterforskninger, forvaltning af elektronisk bevismateriale (eEDES) og digitale efterforskninger i samarbejde med internationale partnere. Under alle omstændigheder bør der tages et grundlæggende hensyn til borgernes interesser, når det gælder retsbeskyttelse.

Bruxelles, den 9. juni 2021

Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     COM(2020) 605 final .

(2)     EUT L 195 af 27.7.2010, s. 5.

(3)    Da udvalget støtter dagsordenens indhold og i betragtning af dens tekniske karakter, omhandler denne udtalelse først og fremmest aspekter, der vedrører civilsamfundet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er centrale i EØSU's mandat.

(4)     COM(2020) 605 final .

(5)     COM(2020) 65 final .

(6)     COM(2020) 258 final .

(7)    I overensstemmelse med Rådets konklusioner om terrorofre af 4. juni 2018 (9719/18).

(8)     EUT L 195 af 27.7.2010, s. 5.