TEN/732
Revision af TEN-E-forordningens retningslinjer
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
UDTALELSE
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013
[COM(2020) 824 final – 2020/0360 (COD)]
Ordfører: Philippe Charry
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 18/01/2021
Rådet for Den Europæiske Union, 19/01/2021
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 172 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
|
|
Vedtaget i sektionen
|
09/03/2021
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU går ind for en tilpasning af EU's regler om transeuropæiske energinet (TEN-E) til den grønne pagts mål om en "ren, økonomisk overkommelig og sikker energiforsyning", navnlig ved at knytte an til dekarboniseringen af energisystemet, omstillingen til klimaneutralitet, udviklingen af vedvarende energikilder, energieffektivitet samt forebyggelsen af risikoen for energifattigdom. I den sammenhæng anerkender udvalget, at Europa har brug for et energisystem, der sikrer samtlige EU-lande energiforsyningssikkerhed og adgang for alle til økonomisk overkommelig energi. Energisystemet skal være baseret på hurtig elektrificering ledsaget af en fordobling af elproduktionen fra vedvarende kilder. EØSU ser gerne, at forordningens retsgrundlag suppleres med en udtrykkelig henvisning til artikel 194 i TEUF.
1.2EØSU minder om, at det er vigtigt at nå alle målene for energipolitikken, som gennemføres via TEN-E-forordningen. Energinettene spiller en central rolle med hensyn til at skabe balance og modstandsdygtighed i energisystemet samt udvikle dette, og udvalget mener derfor, at forordningen bør være mere målrettet mod energisystemets integration med henblik på at fremme alle former for kulstofneutral energi, og at der bør sættes en stopper for enhver form for desintegration.
1.3EØSU opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at fremme kulstofneutrale energikilder, samtidig med at teknologineutraliteten respekteres. Udvalget efterlyser desuden støtte til indsatsen inden for rammerne af det internationale termonukleare forsøgsreaktorprojekt (ITER), så man kan opnå ren og økonomisk overkommelig energi til alle efter 2050. Udvalget ser gerne, at der udvikles projekter, som kan skabe de nødvendige forudsætninger for en æra med brint og fusion.
1.4EØSU mener, at der bør gives prioritet til innovation og udformning af energinetværk, der kan reducere energitab i forbindelse med transport.
1.5Hvad angår offshore-vindenergi, mener EØSU, at der bør gives prioritet til radiale sammenkoblingsprojekter og til udarbejdelsen af en samlet miljøvurdering af denne teknologi.
1.6EØSU slår til lyd for, at projekter vedrørende infrastruktur til transport af naturgas ikke udelukkes fra forordningens støtteberettigelseskriterier for projekter af fælles eller gensidig interesse.
1.7Udvalget mener, at man i forslaget til forordning bør anvende formuleringen "vedvarende og/eller dekarboniseret" i stedet for "vedvarende" i støtteberettigelseskriterierne for projekter af fælles eller gensidig interesse.
1.8EØSU opfordrer til, at der i forordningen udtrykkeligt henvises til EU's mål om at sikre hele sin befolkning en økonomisk overkommelig energiforsyning, der er af høj kvalitet og sikker, samtidig med at der sikres ligebehandling, universel adgang og brugerrettigheder.
1.9Med hensyn til styring ønsker EØSU, at Kommissionens brug af delegerede retsakter begrænses til et minimum, og at der indføres styring med flere aktører omfattende repræsentanter for civilsamfundet, herunder brancheorganisationer, fagforeninger og brugerorganisationer.
1.10Udvalget foreslår, at EU i forordningen tildeles et ansvar for finansieringen af projekter af fælles interesse ved at kombinere finansieringsmetoder uden at rangordne dem.
1.11For at sikre systemets overordnede balance og kontinuitet i forsyningen med transmissionsnet med meget høj spænding i hele EU opfordrer EØSU Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en transeuropæisk operatør af transmissionsnet med meget høj spænding, der både er integreret og decentraliseret.
2.Generelle bemærkninger
2.1Kommissionen foreslår en revision af reglerne om transeuropæiske energinet (TEN-E).
2.2Med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 347/2013 i 2013 blev der fastsat regler for de transeuropæiske energinets udvikling og interoperabilitet. I sit forslag understreger Kommissionen, at dette har gjort det muligt at nå EU's energipolitiske mål om at øge energisammenkoblingerne i hele Unionen.
2.3I Kommissionens evaluering konkluderes det imidlertid, at "den nuværende ramme ikke har været i stand til at udvise tilstrækkelig fleksibilitet til at tilpasse sig ændrede politiske mål i Unionen", hvilket har fået Kommissionen til at foreslå en revision af forordningen.
2.4Denne ajourføring ændrer især på betingelserne for udvælgelse af projekter af fælles interesse med henblik på EU-finansiering, navnlig forpligtelsen til at opfylde kriteriet om bæredygtighed og til at respektere princippet om "ikke at gøre skade" som beskrevet i den grønne pagt.
2.5Forslaget ændrer på de infrastrukturkategorier, der er støtteberettiget i henhold til TEN‑E‑reglerne, med en afskaffelse af støtten til olie- og gasinfrastruktur.
2.6I forslaget lægges der særlig vægt på offshore-elnet og deres integration i onshore-infrastruktur gennem oprettelsen af en one-stop-shop.
2.7Der tages bedre hensyn til infrastruktur, der anvender brint, herunder transport og visse typer elektrolysatorer.
2.8Forordningsforslaget fremmer udviklingen af intelligente elnet med henblik på at lette hurtig elektrificering og øge elproduktionen fra vedvarende energikilder.
2.9Nye bestemmelser skal tilskynde til investeringer i intelligente net for at integrere rene gasser (såsom biogas og vedvarende brint) i eksisterende net. Der lægges vægt på moderniseringen af elnet samt net til kulstoflagring og -transport.
2.10Der foreslås nye bestemmelser, som skal forbedre støtten til sammenkoblingsprojekter med tredjelande – f.eks. landende på Vestbalkan – og projekter af gensidig interesse, der bidrager til EU's overordnede energi- og klimamål med hensyn til forsyningssikkerhed og dekarbonisering.
2.11Med forslaget revideres styringsrammen med det formål at forbedre infrastrukturplanlægningen og sikre, at den er i tråd med klimamålene og principperne for integration af EU's energisystem. Dette skal sikre en øget deltagelse af interessenter under hele processen, en styrkelse af den rolle, som Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) spiller, og en skærpet overvågning fra Kommissionens side.
2.12Der foreslås desuden forskellige foranstaltninger til forenkling af de administrative procedurer, således at der kan sættes skub i gennemførelsen af projekter.
3.Særlige bemærkninger
3.1Forslaget falder inden for rammerne af den europæiske energipolitik som fastlagt i traktaterne, forordningen om forvaltning af energiunionen, udviklingen af de transeuropæiske net samt en omfattende "pakke", som fastlægger EU's nye strategi, nemlig "at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi". EU sigter således mod at kombinere fællesskabsmålene – et velfungerende indre marked for energi, forsyningssikkerhed, energieffektivitet, energibesparelse, udvikling af vedvarende energi, bekæmpelse af klimaændringer og sammenkobling af net – dog uden at dette "berører [...] en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning". EØSU opfordrer derfor til, at forslagets retsgrundlag suppleres med en udtrykkelig henvisning til artikel 194 i TEUF.
3.2EØSU går ind for en tilpasning af EU's regler til den grønne pagts mål om en "ren, økonomisk overkommelig og sikker energiforsyning", navnlig ved at knytte an til dekarboniseringen af energisystemet, omstillingen til klimaneutralitet, udviklingen af vedvarende energikilder, energieffektivitet samt forebyggelsen af risikoen for energifattigdom.
3.3EØSU støtter målet om at opnå klimaneutralitet inden 2050 og større reduktion af drivhusgasemissionerne senest i 2030. I den sammenhæng anerkender udvalget, at Europa har brug for et energisystem, der sikrer samtlige EU-lande energiforsyningssikkerhed og adgang for alle til økonomisk overkommelig energi. Energisystemet skal være baseret på hurtig elektrificering ledsaget af en fordobling af elproduktionen fra vedvarende kilder, sikre dekarbonisering af gassektoren og i højere grad gøre brug af innovative løsninger.
3.4I sin meddelelse om Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet fremhæver Kommissionen, at "en koordineret planlægning og drift af energisystemet som helhed på tværs af flere forskellige energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer [...] er vejen til en effektiv, økonomisk overkommelig og omfattende dekarbonisering af den europæiske økonomi". Desuden fremhæver Kommissionen, at "det energisystem, vi har i dag, stadig bygger på flere parallelle, vertikale energiværdikæder, der nøje forbinder specifikke energiressourcer med specifikke slutbrugersektorer", og at "denne model med separate siloer ikke er egnet til at sikre en klimaneutral økonomi".
3.5Fra 1950'erne til 1970'erne fandtes der integrerede energisystemer (produktion-transmission-distribution) på nationalt og regionalt plan – det være på sektorplan eller et mere overordnet plan – i alle europæiske lande. Fra 1980'erne førte oprettelsen af europæiske indre markeder på grundlag af de fire grundlæggende frihedsrettigheder til forskellige former for desintegration og åbning af konkurrencen med det formål at fremme kvalitet og effektivitet til gavn for forbrugerne.
3.6EØSU støtter integrationsstrategien, som skal fremme alle dimensioner af den europæiske energipolitik. Dette indebærer en gradvis reintegration og afbrydelse af alle nye initiativer til desintegration, som kunne føre til oprettelsen af flere "siloer", da målet er at sikre en koordineret planlægning og drift af energisystemet. Udvalget ser gerne, at forordningen bliver en del af indsatsen for at integrere energisystemet, og at der sættes en stopper for alle former for desintegration.
3.7EØSU minder om, at det er vigtigt at nå alle målene for energipolitikken, som gennemføres via TEN-E-forordningen. Energinet sikrer forbindelserne mellem producenter og brugere. De udgør på sin vis "reaktorkernen" i energisystemet. For at nå det primære mål om balance og modstandsdygtighed i energisystemet og udvikling af dette ville forordningsforslaget have gavn af i højere grad at afspejle denne integrationsbaserede tilgang, herunder udviklingen af "producent-forbrugere" og kooperativer, og ikke blot begrænse sig til en beskeden henvisning til betragtning 13 (i forslaget henvises der ganske vist til "integration af energisystemer", men det præciseres ikke nærmere, hvilken rolle den transeuropæiske energiinfrastruktur skal spille i den strategiske proces for koordineret planlægning og drift). I den henseende bør det præciseres, i hvilket omfang sammenkoblingskapaciteten mellem de enkelte medlemsstater skal udbygges, og der skal fokuseres mere på at fjerne flaskehalse end på det samlede gennemsnit (10 % i 2020, 15 % i 2030). EØSU mener, at forslaget især savner ambitioner og ressourcer.
3.8EØSU opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at fremme kulstofneutrale energikilder, samtidig med at teknologineutraliteten respekteres. Udvalget bakker desuden op om den indsats, der gøres inden for rammerne af det internationale termonukleare forsøgsreaktorprojekt (ITER) for at opnå ren og økonomisk overkommelig energi til alle efter 2050. I forbindelse med udformningen af energinet skal innovation og effektiviteten af infrastruktur samt nedbringelse af de høje omkostninger ved energitab under transport have prioritet.
3.9EØSU har forståelse for, at offshore-vindkraft tillægges stor betydning i forslaget til forordning. Udvalget ser dog gerne, at der gives prioritet til radiale sammenkoblingsprojekter, og at der foretages en omfattende miljøvurdering for al offshore-vindkraft, der tager hensyn til demontering og genanvendelse af vindmøller. Oprettelsen af en one-stop-shop for offshore-vindkraft risikerer desuden at medføre en stor administrativ byrde uden at have nogen påviste fordele, idet der i flere medlemsstater er meget få projekter, der kræver forudgående tilladelse. I øvrigt kommer det forståelige ønske om at planlægge offshore-vindkraft til udtryk i et unødvendigt tungt system for fastsættelse af kapacitetsmål, hvilket er i modstrid med målene i de nationale energi- og klimaplaner og med retten til frit at vælge energimiks som nedfældet i traktaten.
3.10EØSU undrer sig over, at Kommissionen har til hensigt helt at udelukke støtte til gasinfrastruktur, selv om denne på nuværende tidspunkt har afgørende betydning for forsyningssikkerheden i visse EU-regioner, og naturgas betragtes som en overgangsenergi, der er mindre skadelig end kul og olie. Udvalget har allerede i tidligere udtalelser argumenteret for, at naturgasinfrastruktur eventuelt vil kunne genanvendes til vedvarende gas, og at det derfor er hensigtsmæssigt at fortsætte med at investere i den. På den baggrund finder udvalget det ikke ønskeligt at udelukke naturgas, så længe den ikke effektivt kan erstattes med andre energikilder til en tilsvarende pris. Udvalget mener, at projekter vedrørende infrastruktur til transport af naturgas bør medtages i de kriterier for støtteberettigelse, der opstilles i forordningen for projekter af fælles eller gensidig interesse.
3.11EØSU bemærker, at den tilbagevendende anvendelse af udtrykket "vedvarende" i udvælgelseskriterierne for projekter rejser tvivl om, hvorvidt kulstofneutrale energitransportprojekter, som EU har et kritisk behov for med henblik på at nå klimadimensionen af sine mål, er medtaget. Netop derfor mener udvalget, at der i forslaget til forordning fortrinsvis bør benyttes "vedvarende og/eller kulstofneutral".
3.12EØSU er ikke enig i den "tretrinsmodel" for finansiering af projekter af fælles interesse, der omtales i betragtning 46, og som går ud på, at markedet skal "have prioritet til at investere", selv om der er tale om infrastruktur, der er absolut nødvendig for at nå EU's mål, og som derfor bør bygge på solidaritet og lige fordeling på EU-niveau ved at kombinere finansieringsformerne uden at rangordne dem. Udvalget foreslår, at EU i forordningen tildeles et ansvar for finansieringen af projekter af fælles interesse ved at kombinere finansieringsmetoder uden at rangordne dem.
3.13Som repræsentant for det organiserede civilsamfund lægger EØSU særlig vægt på brugernes – især borgernes – rettigheder og demokratisk styring.
3.14Det ligger EØSU meget på sinde at forhindre, at der opstår energiulighed i EU, og forbedre vilkårene for de dårligst stillede og for de grupper, der har en lav indkomst. Udvalget fremhæver derfor ligesom i sine mange tidligere udtalelser behovet for at forsyne alle borgere med økonomisk overkommelig energi i tråd med de fælles mål om "et højt niveau med hensyn til kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder", hvilket er et prioriteret kriterie i udvælgelsen af projekter af fælles interesse. Udvalget opfordrer også til, at der i forordningen udtrykkeligt henvises til EU's mål om at forsyne alle borgere med økonomisk overkommelig energi og sikre et højt niveau af kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser samt lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder.
3.15Med hensyn til styring lægges der i forslaget til forordning overdreven vægt på Kommissionens – anvendelsen af delegerede retsakter i henhold til artikel 3 bør begrænses til et absolut minimum – og ACER's rolle, uden at det nævnes, hvordan de eksisterende skævheder med hensyn til information og kompetencer kan afhjælpes med henblik på at indføre styring med flere aktører omfattende repræsentanter for civilsamfundet, herunder brancheorganisationer, fagforeninger og brugerorganisationer. EØSU opfordrer til, at Kommissionens anvendelse af delegerede retsakter begrænses til et absolut minimum, og at der indføres en effektiv styring med flere aktører.
3.16I lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende for elnet, foreslår EØSU, at Kommissionen sammen med alle interessenter og inden for rammerne af en bred debat undersøger muligheden for at oprette en transeuropæisk operatør af transmissionsnet med meget høj spænding, der både er integreret og decentraliseret, og som bygger på flerniveaustyring:
-operatøren skal være integreret for at sikre systemets overordnede balance og kontinuitet i forsyningen med transmissionsnet med meget høj spænding i hele EU; operatøren skal have opgaver og forpligtelser til offentlig tjeneste/tjenester af almen europæisk interesse, idet en sådan offentlig operatør skal støtte sig op ad nationale og subnationale operatører
-operatøren skal således være decentraliseret på det mest relevante territoriale niveau, idet der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters særlige forhold.
EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette en transeuropæisk operatør af transmissionsnet med meget høj spænding.
Bruxelles, den 9. marts 2021.
Baiba Miltoviča
Formand for Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
_____________