TEN/717
EU's strategi for energisystemintegration
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet
[COM(2020) 299 final]
Ordfører: Lutz Ribbe
|
Anmodning om udtalelse
|
Kommissionen, 23/09/2020
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
14/07/2020
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
|
|
Vedtaget i sektionen
|
16/12/2020
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
27/01/2021
|
|
Plenarforsamling nr.
|
557
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
242/3/10
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter Kommissionens hensigt, som den fremlægger i sin meddelelse: Det er afgørende, at der sker en integration af elektricitetssystemet og varme- og transportsystemet for at opfylde målet om klimaneutralitet, målet om forsyningssikkerhed, som også omfatter nedbringelse af importen af energi, og målet om overkommelige priser for de europæiske forbrugere og den europæiske økonomi.
1.2Uagtet heraf må EØSU konstatere, at Kommissionen i sin meddelelse udelader nogle punkter, der er meget vigtige for at få succes med omstillingen til ren energi.
1.3Kommissionen besvarer ikke spørgsmålet om, hvordan den vil opnå forsyningssikkerhed på grundlag af energikilder med lav eller ingen CO2-udledning. Den taler om, at 84 % af strømforbruget skal dækkes af vedvarende energi, men undlader at redegøre for, hvilke kilder den resterende strøm skal komme fra. Dette er ikke acceptabelt for forbrugerne set i sammenhæng med den grundlæggende betydning af forsyningssikkerheden for den europæiske økonomi, da man må gå ud fra, at strømforbruget vil stige som følge af elektrificeringen af varmeforsyningen og transportsektoren trods fremskridt med hensyn til effektivitet.
1.4EØSU er enig med Kommissionen i, at en mangelfuld eller manglende CO2‑prissætning i varme- og transportsektoren er et alvorligt problem for systemintegrationen. Det er dog ikke nok at beskrive problemet. Der er behov for konkrete løsningsforslag. Kommissionen er alt for tøvende og ukonkret på dette punkt.
1.5Integration af energisystemet kræver modernisering og tilpasning på bestemte områder og undertiden også en nybygning af energiinfrastruktur. Dette kræver enorme investeringer, som muligvis kan fremmes ved hjælp af en særlig europæisk finansiel ramme, der er tilgængelig for virksomheder i alle medlemsstater. Investeringerne kan give vigtige impulser til at overvinde den recession, der er udløst af covid-19-pandemien, og bør skabe gode og fair arbejdspladser. I den forbindelse er det vigtigt, at investeringsbeslutningerne træffes på en måde, så de understøtter de energi- og klimapolitiske mål. I betragtning af de store kapitalbehov gælder det også i høj grad om at udnytte den eksisterende infrastruktur bedst muligt. Det kræver en prioritering af de teknologiske løsninger, der er tilgængelige for en hurtig og effektiv systemintegration. Energieffektivitet, navnlig i industrielle processer, bør prioriteres højere end alle andre tilgange. Desuden skal prioriteringen afspejle, hvilken teknologi der er bedst egnet til hvilket formål med henblik på at muliggøre systemintegrationen. På dette grundlag kan der således planlægges relevante infrastrukturinvesteringer. På dette punkt er Kommissionens meddelelse tydeligvis for vag.
1.6I meddelelsen fokuseres der især på brint og offshorevindenergi. Det er vigtige teknologier, men de bør kun anvendes som et supplement – der, hvor man ikke kommer videre med vindenergi på land og solenergi samt korttidslagre som batterier. Vindenergi på land og solenergi er ikke alene de billigste former for energiproduktion i den nærmeste fremtid. De er også de bedste løsninger med henblik på at opfylde et vigtigt strategisk mål for energiunionen: decentralisering med henblik på at skabe sikre og gode arbejdspladser og generelt udnytte de socialpolitiske og regionaløkonomiske fordele, der er ved energiomstillingen, at styrke forbrugerne i deres funktion som producent-forbrugere og at sætte dem i centrum for energisystemet, at bekæmpe energifattigdom, at øge forsyningssikkerheden og i den forbindelse at fremme den regionale udvikling og skabe accept af overgangen. Vindenergien på land og fotovoltaik giver ikke mindst mulighed for en umiddelbar systemintegration, f.eks. ved at bruge solenergi på stedet til opladning af el-biler eller ved at anvende vindenergi til power-to-heat-formål. Kommissionen ignorerer dette store potentiale af vindenergi på land og fotovoltaik i sin meddelelse, hvilket EØSU opfatter som en meget stor mangel.
1.7Systemintegrationen kan sætte skub i innovationen i den europæiske økonomi som helhed og dermed øge den internationale økonomis konkurrenceevne. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis især potentialet fra digitaliseringen udnyttes til en systemintegration: Kunstig intelligens og maskinindlæring kan gøre en afgørende forskel for den levering af energi til elektricitets-, varme- og trafiksektoren, der svarer til behovene. Anvendelsen af denne teknik skal imidlertid nøje afvejes med hensyn til nytteværdi og eventuelle etiske problemer, navnlig hvad angår datasuverænitet, og bør forberedes via et initiativ om uddannelse af relevante fagfolk. Det er uforståeligt, at Kommissionen ikke anerkender dette i meddelelsen.
1.8Endelig kræver systemintegrationen energimarkeder, der er konfigureret på en helt ny måde, og som skal tilpasses, så de fremmer borgerproduceret energi og styrker forbrugerne. Det er nødvendigt for at nå de fastsatte mål i direktivet om det indre marked for elektricitet (EU) 2019/944 og direktivet om vedvarende energi (EU) 2018/2001. Systemintegrationen vil ske meget hurtigere, hvis forbrugerne har mulighed for at udøve deres rettigheder – også som producent-forbrugere, private producenter og medlemmer af VE-fællesskaber. Samtidig bør man være opmærksom på de offentlige myndigheders rolle i forsyningssikkerheden. Meddelelsen kommer ikke ind på disse aspekter.
1.9EØSU støtter Kommissionens idé om at iværksætte et større arrangement om energisystemintegration og er parat til at spille en aktiv rolle. I den forbindelse ligger det udvalget særligt på sinde at behandle de aspekter, der fremgår af denne udtalelse, og som knapt er nævnt i Kommissionens meddelelse. Det er navnlig vigtigt at fremhæve betydningen af borgernes aktive deltagelse i integrationen af energisystemet. Netop på dette punkt er Kommissionens meddelelse skuffende, da borgerne udelukkende betragtes som forbrugere, der blot mangler tilstrækkelige oplysninger.
2.Generelle bemærkninger til Kommissionens dokument
2.1Kommissionens meddelelse er fremlagt på baggrund af Rådets tilsagn om at opnå klimaneutralitet inden 2050. I betragtning af at energisystemet er ansvarligt for 75 % af drivhusgasemissionerne, er det vigtigste skridt i retning af dette mål at skaffe så emissionsfrit og kulstofneutralt et energisystem som muligt.
2.2Integrationen og sammenkoblingen af de forskellige energisektorer, dvs. elektricitets-, trafik- og varmesektoren (inklusive kulde og procesvarme), der hidtil kun har været forbundet med hinanden i et meget begrænset omfang, spiller i den forbindelse en vigtig rolle – og er et aspekt, der kun er blevet behandlet meget sporadisk i pakken "Ren energi", selv om der er formål, der for længst har integreret systemintegrationen, f.eks. kraftvarmeproduktion.
2.3I sin beskrivelse af status quo fremhæver Kommissionen, at energisystemet indtil nu har været kendetegnet ved forskellige parallelle, vertikale værdikæder.
2.4Energisystemintegrationen
fremlægges nu som modkoncept hertil. Herunder forstår Kommissionen den koordinerede planlægning og drift af energisystemet som "helhed", hvis energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer skal forbindes bedre med hinanden. I meddelelsen beskrives de forskellige fordele ved en sådan systemintegration: Bidraget til at nå klimamålene, en mere effektiv håndtering af energiressourcer, yderligere fleksibilitet i selve energisystemet, endelig en forbedret stilling for forbrugerne, en forbedret modstandsdygtighed og en større forsyningssikkerhed, hvor det dog er uklart, om der henvises til forsyningssikkerhed på EU-plan eller i medlemsstaterne. Dette aspekt er imidlertid vigtigt, da medlemsstaterne undertiden har meget forskellige strategier i denne henseende og meget forskellige betingelser for alment tilgængelige energikilder.
2.5Kommissionen fremlægger i meddelelsen en plan, der bygger på seks søjler, med henblik på at nå dette mål:
1.Et "cirkulært energisystem" med et klart fokus på energieffektivitet (foranstaltningerne omfatter bl.a. gennemførelse af princippet om "energieffektivitet først", revision af primærenergifaktorerne, fremme af princippet om "affald-til-energi")
2.den forstærkede elektrificering af de endelige sektorer (foranstaltningerne omfatter bl.a. udbygning af offshorevindenergien, obligatoriske hensyn til vedvarende energiformer i forbindelse med offentlige indkøb, fremme af elektrificeringen af bygningsopvarmning, udbygning af ladestationer til elkøretøjer, revision af direktivet om vedvarende energi, nye CO2-standarder for personbiler og varevogne og revision af direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer)
3.brug af biobrændstoffer til visse formål (foranstaltningerne omfatter bl.a. en europæisk certificeringsordning for vedvarende energi, CO2-lavt og bæredygtigt brændstof, eventuelt yderligere foranstaltninger såsom minimumsandele eller kvoter i visse forbrugssektorer samt opskalering af CO2-opsamling til brug i produktionen af syntetiske brændstoffer.
4.tilpasning af markederne med hensyn til dekarbonisering og decentralisering (foranstaltningerne omfatter bl.a. sikring af ensartede ikkeenergirelaterede priskomponenter til de forskellige energibærere, harmonisering af energiafgifterne, muligvis udvidelse af emissionshandelen, udfasning af direkte subsidier til fossile brændstoffer, revision af lovrammen for gasmarkedet, informationskampagne om forbrugerrettigheder og forbedring af forbrugeroplysningerne)
5.en integreret energiinfrastruktur (foranstaltningerne omfatter bl.a. nye regler for transeuropæiske net og øgede investeringer i intelligente fjernvarme- og fjernkølingsnet)
6.digitaliseringen af energisystemet og en støtteramme for innovationer (foranstaltningerne omfatter bl.a. netværkskoder til cybersikkerhed og gennemførelsesretsakterne om interoperabilitetskrav).
3.Generelle bemærkninger fra EØSU
3.1Analysen af problemerne med status quo er yderst præcis, og Kommissionens grundlæggende tilgang er helt sikkert prisværdig: Der er et presserende behov for integration af energisystemet – især set i lyset af den nødvendige fremskyndelse af dekarboniseringen i transport- og varme-/kuldesektoren i Europa. En systemintegration er ikke kun vigtig for at opnå klimaneutralitet, men også for en stabil forsyningssikkerhed og for overkommelige priser for private forbrugere og økonomien. EØSU støtter derfor udtrykkeligt Kommissionens plan om at fremskynde integrationen af elektricitets-, varme- og transportsektoren. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på ikke at anvende den som begrundelse for en yderligere liberalisering af tjenesteydelser af almen interesse, før man evaluerer virkningerne af det tidligere liberaliseringsinitiativ. EØSU opfordrer dog også til, at Kommissionen tilskynder EU's nabolande, især landene i Det Østlige Partnerskab, til at følge denne plan og gør den til deres egen politik. Det skal kontrolleres, om det i den forbindelse er gavnligt med en CO2‑grænseafgift.
3.2De seks begreber, der henvises til i punkt 2.5, er korrekte og målrettede tilgange. Størstedelen af de enkelte foranstaltninger virker også overbevisende, om end det i enkelte tilfælde er uklart, hvorvidt de rent faktisk bidrager til integrationen af energisystemet.
3.3Et kritikpunkt er imidlertid, at de politiske mål for strategien, dens konsistens og logiske struktur ikke rækker langt nok. Desuden negligeres den rolle, som borgerne/forbrugerne har eller bør have mere eller mindre fuldstændigt. Det er så meget desto mere irriterende, eftersom Kommissionen i pakken "Ren energi" lovede at sætte borgerne i centrum for energiomstillingen.
3.4Kommission undlader at definere klare, ambitiøse og specifikke undermål, der skal udledes af det overordnede mål for klimaneutraliteten. Dette gælder især for fremme af den vedvarende energi, der sakker bagud med hensyn til opfyldelse af målene i mange medlemsstater.
3.4.1Kommissionen må dog siges at være meget (selv-)kritisk med hensyn til chancerne for at gennemføre. Eksempelvis skriver den: "Uden en stærk politisk indsats vil energisystemet i 2030 mere ligne det system, vi har i 2020, end det vil afspejle, hvad det kræver at opnå klimaneutralitet senest i 2050. […] De kommende fem-ti års indsats bliver afgørende for opbygningen af et energisystem, der skubber Europa i retning af klimaneutralitet i 2050."
3.4.2Kommissionen mangler dog selv politisk mod, hvilket meddelelsen vidner om. Udtalelsen om, at det set i lyst af den markante stigning i elektricitetens andel af det endelige energiforbrug er nok med en andel af vedvarende energi i EU's energimiks på 55-60 % senest i 2030 og 84 % senest i 2050, efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Det vigtigste lyder: Hvordan vil man opnå en stabil forsyningssikkerhed? Biogas, biobrændstof, herunder syntetisk fremstillede produkter som f.eks. brint, og under særlige omstændigheder vandkraft, kan udnyttes til at udligne udsvingene i vind- og solenergi. Derudover er der to teknologiske løsninger, der ville kunne dække de manglende 16 %, og som kan betegnes som CO2-frie eller CO2-fattige: Kerneenergi og gas- eller kulkraftværker med kulstofbinding (CCS – kulstofopsamling og ‑lagring). De resulterer dog i store økonomiske, økologiske og samfundsmæssige udfordringer. Selv om den nøjagtige definition af energiproduktionsmikset er et anliggende for medlemsstaterne, er det uforståeligt, at Kommissionen ikke forklarer, hvordan den har til hensigt at opnå en CO2-fri forsyningssikkerhed.
3.5Modløsheden viser sig også et andet sted. Som Kommission helt korrekt antyder, er en vigtig grund til, at integrationen af energisystemet skrider så langsomt frem, den manglende CO2‑prissætning for de fossile brændstoffer, der anvendes i transport- og ikke mindst i varmesektoren. Hertil kommer, at der i mange medlemsstater er høje elafgifter, selv når der er tale om elektricitet fra vedvarende energikilder. I flere medlemsstater er der også problemer med ekstremt forhøjede nettariffer. Denne markedsforvridning medfører f.eks., at brugen af overskudsstrøm til produktionen af varme (power-to-heat) – den enkleste form for systemintegration om man vil – ikke er økonomisk bæredygtig.
3.6Der er først, når problemet med markedsforvridningen bliver løst, at integrationen af energisystemet virkelig er på rette vej. Meddelelsen om, at man vil "arbejde videre i retning af at udfase direkte subsidier til fossile brændstoffer" og "et muligt forslag om at udvide ETS‑systemet til at omfatte nye sektorer" er hul og utilstrækkelig. For dette er kun banaliteter, som samfundet har hørt fra Kommissionens side i årevis, uden at der er noget, der har ændret sig helt grundlæggende. Den teknologiske fremme, som Kommissionen prioriterer at beskrive i de tre første søjler af sin strategi (jf. punkt 3.1 til 3.3 i meddelelsen), mister i høj grad sin gyldighed, når Kommissionen ikke gennemfører ophævelsen af de beskrevne markedsforvridninger med den fornødne styrke.
3.7Det er prisværdigt, at Kommissionen foreslår en rækkefølge på de teknologiske opgaver. Kommissionen burde i denne sammenhæng dog have formuleret klart, at forbrændingen af brændsel med hensyn til virkningsgrad aldrig kan konkurrere med den direkte energimæssige anvendelse af fotovoltaik- eller vindenergi – medmindre dette sker i kraftvarmeværker, hvor varmen kan anvendes direkte på stedet. Dette aspekt er især ekstremt vigtigt for dekarboniseringen af transporten, som på visse områder ikke kan opnås gennem elektrificering. Kommissionen beskriver dette i brede linjer med eksempler visse steder i meddelelsen. Den bruger dog ikke virkningsgraden som et ledende kriterium ved vurderingen af forskellige teknologiske muligheder, hvilket ville være afgørende for en hensigtsmæssig integration af energisystemet med hensyn til energieffektivitet og -økonomi.
3.8Kommissionen underkender stadig infrastrukturens grundlæggende betydning. Det er kun muligt at opnå en økonomisk effektiv udformning af systemintegrationen, hvis den eksisterende energiinfrastruktur anses for at udgøre et vigtigt grundlag i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af systemintegrationen, og hvis de infrastrukturelle aspekter af forskellige teknologiske muligheder anerkendes. Hvis man gjorde det, ville man få øje på følgende:
a)Navnlig fotovoltaik (herunder især taganlæg) er en oplagt løsning til opladning af elkøretøjer, fordi fotovoltaikanlæg for det meste leverer strøm på et lavspændingsniveau, som er det niveau, elkøretøjerne oplades på.
b)Til power-to-heat-formål, f.eks. med varmepumper eller via en varmeakkumulator, er vindenergianlæg eller store solfangerparker en løsning, når varmen skal leveres via et fjernvarmenet eller et lokalt varmenet. I så tilfælde er der nemlig brug for større mænger strøm til drift af pumperne eller varmeakkumulatoren.
c)Især gaslagre er velegnede til langtidslagring af overskudsstrøm som brint.
3.9Ingen af de nævnte power-to-x-teknologier er forbundet med et tvingende behov for en helt ny infrastruktur. Det er vigtigt at anvende de eksisterende teknologier klogt og at modernisere og tilpasse dem der, hvor det er nødvendigt. I mange medlemsstater er infrastrukturen også ramt af sparepolitikken. Omkostningseffektivitet er et vigtigt aspekt i forbindelse med moderniseringen og udbygningen af infrastrukturen, men der bør også tænkes på at skabe gode arbejdspladser. Kommissionen bør med dette for øje overveje som minimum på kort til mellemlang sigt at gøre støtten til power-to-x-applikationer afhængig af, at der bruges en eksisterende infrastruktur, så man starter med at frigøre det potentiale, som det kræver mindst at frigøre. Med dette for øje bør der sættes spørgsmålstegn ved det unuancerede fokus på offshore i meddelelsen.
3.10Meddelelsen nævner ganske vist digitaliseringen, men digitaliseringens virkelige potentiale afspejles ikke. Intelligente net, der udsender specifikke signaler til markedsdeltagerne og dermed også gør markederne intelligente, er strengt nødvendige for en effektiv og sikker energiforsyning. Hvis markedsdeltagerne får stillet de rigtige oplysninger til rådighed via digitale applikationer, kan elbiler, ikke mindst som "vehicle-to-grid", varmepumper eller brintlagre levere vigtige systemtjenester og aflaste nettet. Kunstig intelligens, "maskinindlæring" og automatisering af energiforbrugsprocesser løfter belastningsfordelte datanet – uanset om det er til private husholdninger eller industrien – til et nyt niveau og hjælper med at integrere dem i virtuelle kraftværker.
3.11Endelig ignorerer meddelelsen mange aspekter, som har været vigtige for Kommissionen i tidligere meddelelser, f.eks. den strategiske ramme for energiunionen, eller som allerede er gældende EU-lovgivning som en del af pakken "Ren energi": Dette vedrører de aktive forbrugere i henhold til direktiv (EU) 2019/944 for det indre marked for elektricitet, der bør have adgang til alle relevante elektricitetsmarkeder. Denne tanke spiller ingen rolle i meddelelsen – og det gør private producenters aktiviteter eller borgerenergifællesskaber som kodificeret i direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi heller ikke. Udtalelsen "Borgerne spiller en central rolle for systemintegrationen. De bør derfor være med til at udforme gennemførelsen af denne strategi" er useriøs, hvis den eneste konkrete foranstaltning er en oplysningskampagne.
3.12EØSU har allerede flere gange gjort opmærksom på, at der i mange medlemsstater er betydelige hindringer, som i realiteten gør det umuligt for borgerne at være med til at udforme gennemførelsen. Det er så meget desto mere uforståeligt, at dette problem ignoreres i meddelelsen. Andre mål, der er blevet fremhævet på lignende steder og ignoreres i meddelelsen: Reduktionen af afhængigheden af energiimport, styrkelsen af regionale økonomiske kredsløb, skabelsen af fair og gode arbejdspladser osv. Det er de kriterier, der skal tages højde for ved udformningen af energiintegrationen, og som får bestemte teknologiske muligheder til at fremstå gunstigere end andre. Kommissionen bør desuden tilstræbe at få tredjelande til også at tage højde for disse aspekter i deres energipolitik. Grænseafgifter ville også i denne forbindelse kunne udgøre en strategisk løsning.
3.13I den forbindelse ville der være utallige muligheder for at gøre borgerne til "medspillere", som selv er aktive og kan få udbytte, ved sammenkoblingen af sektorer. Blot et eksempel: Under gennemsnitsbetingelser leverer de nyeste vindanlæg nok strøm til at dække strømforbruget for ca. 7.000 elbiler. Ved investeringsomkostninger på under 10 mio. EUR giver det i høj grad mening at promovere "vindkraftanlæg, der drives af borgere, som regionale strømtankstationer". Man ikke så meget som nærmer sig sådanne tilgange, der i ekstrem grad ville øge accepten, bl.a. fordi de reducerer udgifterne for borgerne massivt og ville gøre en positiv forskel på regionalt plan, i meddelelsen.
3.14For at folk skal få gavn af systemintegrationen er det nødvendigt at styrke forbrugerrettighederne. Dette bør gælde for såvel producent-forbrug som for den klassiske rolle som forbruger. I meddelelsen opfattes borgerne udelukkende som enten kunder eller forbrugere, som blot skal forsynes med kvalificerede oplysninger. Dette er mere end skuffende for EØSU – også med hensyn til løfterne i forbindelse med den europæiske energiunion.
3.15På et abstrakte plan erkender Kommissionen ganske vist behovet for at gøre en indsats med hensyn til forbrugernes rettigheder på gas- og fjernvarmeområdet, men den eneste centrale foranstaltning, der bebudes, er styrkelsen af gaskunderne i forbindelse med en ny lovramme for gassektoren i 2021. På området for lokal varmeforsyning og fjernvarme mangler der konkrete foranstaltninger, selv om forbrugernes rettigheder er defineret ringere på lige netop dette område end på strøm- og gasområdet. Hvad angår bevarelsen af den eksisterende systemintegration, bør der imidlertid foretages yderligere liberaliseringstiltag i varmesektoren.
3.16I denne sammenhæng minder EØSU om sin holdning om for enhver pris at forhindre et toklasseopdelt energisamfund. Det er ikke rimeligt, at det kun er finansielt og teknisk veludrustede husholdninger, der drager fordel af energiomstillingen, og at alle andre husholdninger skal dække omkostningerne. Der er tværtimod brug for konkrete foranstaltninger mod energifattigdom på såvel nationalt som europæisk niveau. Det drejer sig bl.a. om bedre adgang til støtte til termiske renoveringer eller udskiftning af varmeanlæg i energifattige husholdninger, obligatoriske grundforsyningsmodeller samt generelle sikkerhedsforanstaltninger for forbrugerne på energiområdet, f.eks. også mod for høje strømnetafgifter og misbrug af monopoler.
4.Særlige bemærkninger
Om det cirkulære energisystem
4.1EØSU har allerede fremlagt konceptet med et cirkulært energisystem i sin initiativudtalelse TEN/660 og glæder sig, hvis Kommissionen tager dette begreb til sig.
4.2Dette begreb bør dog ikke kun, som det er tilfældet i meddelelsen, gælde for energibesparelser og energieffektivitet, men udbredes til at gælde for energipåvirkninger generelt. Dette er især vigtigt for den hurtige integration af energisystemet på stedet, dvs. på stedet for det endelige anvendelsesformål.
4.3EØSU glæder sig over Kommissions bebudelse af, at den vil kontrollere de primære energifaktorer. Det er allerede i dag tydeligt, at den nuværende praksis stiller power-to-heat-applikationer og biobrændstoffer dårligere i mange medlemsstater. Man bør også overveje at tilpasse de primære energifaktorer entydigt efter de faktiske CO2-emissioner.
4.4Gennemførelsen af "energieffektivitet først"-princippet, der nævnes i punkt 3.1 i meddelelsen, kunne antyde, at der skal satses på højere energipriser. I den forbindelse bør man dog være opmærksom på de sårbare energiforbrugere og forhindre en forøgelse af energifattigdommen. Udvalget har gentagne gange anmodet om strategier hertil og også stillet konkrete forslag (jf. f.eks. SC/53). Dette aspekt er især, men ikke udelukkende, vigtigt for et stort antal borgere i Østeuropa og regionerne under omstilling. For at nå de høje effektivitetsmål er der derfor behov for regionalt differentierede tilgange.
Om en hurtigere elektrificering af energiefterspørgslen
4.5Kommissionens tilgang er den rigtige. En elektrificering af varme- og mobilitetssektoren er den bedste tilgang til systemintegrationen. For at bringe dette i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet er der behov for en hurtig udbygning af den vedvarende energi, der er tilpasset og baseret på behovet.
4.6Det havde været ønskværdigt, at Kommissionen gjorde det tydeligere, hvad dette helt konkret betyder for den nævnte revision af direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi. EØSU mener, at de fremlagte mål for udbygningen er alt for begrænsede.
4.7Punkt 3.2 i meddelelsen viser et klart fokus på offshorevindenergi. Fotovoltaik og onshorevindenergi nævnes slet ikke. Dette er uforståeligt. For her kan der, som det fremgår af punkt 3.7 i denne udtalelse, hurtigt og effektivt frigøres et potentiale for systemintegrationen, mens offshorevindenergi til produktionen af brint kræver enorme investeringer i energiinfrastrukturen. Derfor rådes Kommissionen til at bruge princippet "first things first" ved prioriteringen af dens foranstaltninger.
Om brints rolle
4.8Det stemmer, at brint er en uundværlig del af et klimaneutralt energimiks. Brint vil navnlig være uundværligt på tre områder, når direkte elektrificering har nået sine grænser:
·som langtidslager til strøm til overvindelse af perioder med mørke og vindstille, hvor der ikke er nok sollys og vind
·som brændstof til luftfart, skibstrafik og i nogle få særlige tilfælde også til tung vejtransport samt i nogle få specifikke dele af den offentlige transport;
·til bestemte industriprocesser.
4.9Produktionen af brint er dog dyr og forbundet med store energitab. Meddelelsen bør derfor præcisere, at brint kun kan være en mulighed, hvis direkte opvarmning eller elektrificering teknisk set ikke er muligt (eller er væsentligt dyrere).
Om markedsdesign og markedernes åbenhed
4.10Det fastlåste fokus på ét centralt engrosmarked for strøm i mange medlemsstater forhindrer i mange tilfælde integrationen af energisystemet. F.eks. kan det teknisk (med hensyn til aflastningen af strømnettet) og samfundsvidenskabeligt (med hensyn til omkostningseffektivitet) være meget mere hensigtsmæssigt at bruge lokalt genereret overskudsstrøm til mobilitets- eller power-to-heat-applikationer, som ligeledes forårsager et lokalt elektricitetsbehov. En sådan umiddelbar integration af forskellige energisektorer på samme sted, helst sammen med etablerede offentlige og kommunale forsyningsvirksomheder med deres bæredygtige netværk, hindres ofte af de centrale engrosmarkeder.
4.11At Kommissionen ikke erkender, at det fastlåste fokus på få centrale engrosmarkeder for strøm står i vejen for systemintegrationen, er så meget desto mere overraskende, eftersom der i gældende lovgivningsmæssige tekster er andre handelsformer, der nævnes og anerkendes. Direktiv (EU) 2019/944 om det indre elektricitetsmarked giver f.eks. udtrykkeligt de aktive forbrugere ret til handel mellem ligestillede og til at dele energi (energy sharing) i borgerenergifællesskaber. Begge dele er former, der giver borgerne, men også SMV'er og kommuner, mulighed for direkte på stedet at bidrage meget effektivt til systemintegrationen. Kommissionens meddelelse er derfor skuffende i denne henseende. Det nævnes ingen steder, hvordan markedet skal udformes, for at forbrugerne kan spille denne rolle.
Om integreret energiinfrastruktur
4.12Tilsagnet om en helhedsorienteret infrastrukturplanlægning er positivt, da der kan forventes betydelige investeringsbehov, som kan imødegås gennem en paneuropæisk finansieringsramme. Det er i den forbindelse vigtigt at inddrage den eksisterende infrastruktur og optimeringen og udvidelsen heraf med hensyn til mulighederne for produktion af energi og forbrugsstrukturerne, herunder fleksibiliseringen af forbruget, og at lægge mærke til, hvilke vekselvirkninger der er mellem markeds- eller handelsstrukturer. Dette har Kommission ikke efterkommet.
4.13Den underkender for så vidt, at infrastrukturen fastlægger, hvilke teknologier der foretrækkes – nemlig dem, der under i øvrigt tilsvarende omstændigheder (alt andet lige) anvender den eksisterende infrastruktur bedst.
Bruxelles, den 27. januar 2021
Christa Schweng
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________