ECO/523
Genopretningsplan for Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation
[COM(2020) 456 final]
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa
[COM(2020) 442 final]
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien
[COM(2020) 441 final/2 – 2020/0111 (NLE)]
Ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
[COM(2020) 443 final – 2018/0166 (APP)]
Ændret forslag til Rådets afgørelse om ordningen for
Den Europæiske Unions egne indtægter
[COM(2020) 445 final – 2018/0135 (CNS)]
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014- 2020
[COM(2016) 446 final – 2016/0109 (APP)]
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling,
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013
[COM(2020) 459 final – 2018/0224 (COD)]
Hovedordfører: Petru Sorin Dandea
Hovedordfører: Tommaso Di Fazio
Hovedordfører: Petr Zahradník
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 17/06/2020 (COM(2020) 459 final – 2018/0224 (COD))
Rådet for Den Europæiske Union, 10/06/2020 (COM(2020) 459 final – 2018/0224 (COD))
Kommissionen, 17/06/2020:
COM(2020) 441 final/2 – 2020/0111 (NLE)
COM(2020) 442 final
COM(2020) 443 final – 2018/0166 (APP)
Kommissionen, 02/07/2020:
COM(2020) 445 final – 2018/0135 (CNS)
COM(2020) 446 final – 2020/0109 (APP)
COM(2020) 456 final
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 43, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 188 og artikel 304 i TEUF
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Præsidiets henvisning
|
09/06/2020
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
15/07/2020
|
|
Plenarforsamling nr.
|
553
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
206/4/5
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU er klar over de alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien for alle medlemsstater. Derfor støtter udvalget i høj grad Kommissionens forslag – Next Generation EU – som et konkret værktøj til en hurtig og effektiv genopretning. Kommissionen har taget højde for de økonomiske og sociale skævheder, der opstod som følge af de foranstaltninger, der blev truffet efter krisen i 2008, og har baseret sine virkemidler på princippet om solidaritet mellem alle lande, uden undtagelse. Den vender tilbage til Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, som de står i oprettelsestraktaten, og som den gennemfører med beslutsomhed.
1.2EØSU er udmærket klar over den ekstraordinære og alvorlige økonomiske situation, der skyldes pandemien, og udvalget støtter de foranstaltninger, der er truffet for at mildne den negative indvirkning på den økonomiske udvikling. Der har været tale om en række konsekvenser, herunder ikke blot et hidtil uset efterspørgselschok og en likviditetsnedgang, men også en suspension af forsyningskæder og alvorlige problemer på udbudssiden, hvor forsyningskæder blev afbrudt, og mange virksomheder stod over for problemer med komponenter, arbejdskraft, råmaterialer osv. og derfor måtte standse deres produktion. Dermed skal de foranstaltninger, der træffes, også være ekstraordinære, og EØSU anmoder om, at de bliver meget omfattende.
1.3EØSU bifalder derfor beslutningen om at give EU et omfattende finansielt værktøj, der gør det muligt for alle medlemsstater at gennemføre en hurtig og effektiv økonomisk og social genopretning. EØSU bifalder også i høj grad Kommissionens beslutning om at stille den ekstraordinære genopretningsfond til rådighed, der er nødvendig for at puste nyt liv i EU's økonomi og hævde Unionens konkurrencemæssige status på globalt plan tillige med de sociale resultater, der er kendetegnende for Den Europæiske Union, og som fortsat skal være et væsentligt mål.
1.4EØSU er meget positivt indstillet over for Kommissionens to vigtigste beslutninger. Den første om at indføre et ekstraordinært finansielt genopretningsinstrument som del af den flerårige finansielle ramme. FFR er et instrument, hvis procedureregler accepteres af alle medlemsstater, som har fungeret godt over en lang periode, og som derfor er fuldt ud funktionsdygtigt. Den anden væsentlige beslutning går på at gennemføre en fælles låneoptagelse, som vil blive tilbagebetalt over en lang periode, således at det undgås, at den ekstraordinære økonomiske byrde på kort sigt falder direkte på medlemsstaterne, som alle – uden undtagelser – lider under pandemiens negative økonomiske og sociale virkninger i større eller mindre grad.
1.5Den anden beslutning har fået Kommissionen til at anmode om tilladelse til at drage fordel af EU's høje kreditværdighed på finansmarkedet, således at der i successive trancher kan optages meget langsigtede, fælles europæiske lån med lave rentesatser for alle medlemsstater. Den finansielle indsats skal bidrage til at genoplive den europæiske økonomi så hurtigt som muligt, genoprette tilliden og opbygge en mere bæredygtig og mere retfærdig Union.
1.6EØSU glæder sig over de to vigtigste beslutninger, der er truffet, fordi medlemsstaternes økonomier, som det gentagne gange er blevet påpeget i de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige dokumenter, der er blevet forelagt, ikke længere alene kan holde stand over for krisens negative virkninger, da de alle er stærkt afhængige af hinanden på grund af de mange års konsolidering af det indre marked, hvilket har haft den positive virkning, som var hensigten fra EU's grundlæggeres side og ifølge oprettelsestraktaterne.
1.7Samlet set giver programmet Next Generation EU i den bredere sammenhæng med hele FFR et signal om, hvordan de fælles EU-midler kan mobiliseres og udnyttes i fremtiden. Desuden kan det samlede beløb på 750 mia. EUR forekomme gigantisk, men det ligger bestemt ikke uden for EU's økonomiske formåen (det svarer til blot 4,1 % af EU's BNP i 2019) og kan tilbagebetales fuldt ud frem til 2058.
1.8EØSU værdsætter den nyskabende og originale tilgang, som Kommissionen har valgt med henblik på at øge EU's skattegrundlag fra 1,1 % af EU's BNP til ca. 1,7 % på sammenlignelige vilkår eller endog mere, hvis der bliver behov for det i fremtiden. EØSU anser denne reaktion for at være et signal om, hvordan EU's fælles finansielle ressourcer kan mobiliseres og anvendes på moderne vis fremover.
1.9EØSU bifalder i høj grad, at det foreslåede nye instrument skal koordineres tæt med det europæiske semester, som har vist sig at være holdbart, og støtter forslaget om, at medlemsstaterne skal konkretisere deres behov i nationale planer for genopretning og modstandsdygtighed.
1.10EØSU bifalder Kommissionens forslag om et EU-budget, hvori det er hensigten at indføre yderligere reelle egne indtægter baseret på forskellige skatter (indtægter fra EU's emissionshandelssystem, digital beskatning, store virksomheders indtægter). EØSU påpeger navnlig, at den meget betydelige økonomiske støtte, EU's medlemsstater har brug for til at overvinde den økonomiske krise, bør ledsages af et mere ambitiøst skattereformprojekt – en skatteunion – der sigter mod at indføre et harmoniseret skattesystem baseret på principperne om fair konkurrence og solidaritet for at undgå de forvridninger og den diskrimination, der findes i EU-landene, og som har ført til opportunistisk adfærd hos både medlemsstaterne og de enkelte skatteydere, og som har undermineret det indre markeds enhed.
1.11EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde et stærkt konsensusbaseret baggrundsdokument om EU's egne finansielle ressourcer. EØSU har forståelse for den langsigtede tidsramme for tilbagebetaling af Next Generation EU, men den endelige løsning vedrørende egne indtægter skal vedtages lang tid inden denne dato.
1.12EØSU opfordrer kraftigt til, at de foranstaltninger, Kommissionen foreslår, gennemføres hurtigst muligt, da tidsfaktoren er afgørende. Udvalget opfordrer derfor Rådet til straks at nå til enighed ved at overbevise de medlemsstater, der i øjeblikket er imod planen, om værdien af sammenhold og samhørighed på dette vanskelige tidspunkt, og at minde dem om, at alle lande uden undtagelse er økonomisk og socialt afhængige af hinanden.
1.13Endelig vil EØSU gerne bemærke, at krisen endnu en gang har understreget behovet for at fremskynde de reformer, der er iværksat for euroområdet, og overvinde de begrænsninger, der stadig hindrer en reel økonomisk, social, skattemæssig og politisk integration. Det understregede EØSU allerede under den tidligere finansielle krise, der brød ud i 2008.
2.Resumé af Kommissionens forslag
2.1Som svar på covid-19-pandemien og dens umiddelbare økonomiske og sociale konsekvenser foreslog Kommissionen den 27. juni 2020 et midlertidigt genopretningsinstrument på 750 mia. EUR, kaldet Next Generation EU, der skal styrke EU-budgettets økonomiske ildkraft.
2.2Genopretningsinstrumentet er integreret i en forstærket flerårig økonomisk ramme for 2021‑2027 for hurtigt at kanalisere investeringerne derhen, hvor der er størst behov, styrke det indre marked, intensivere samarbejdet på områder som sundhed og krisestyring og give Unionen et langsigtet budget, der skal drive den grønne og den digitale omstilling frem og opbygge en mere retfærdig og mere robust økonomi.
2.3Genopretningsplanen består af et tilskudselement på 440 mia. EUR, der fordeles på alle budgetposter. Desuden vil der blive stillet 60 mia. EUR i garantier. Medlemsstaterne vil få tildelt ca. 250 mia. EUR som lån.
2.4For at finansiere de foreslåede genopretningsforanstaltninger for perioden 2021-2024 vil Kommissionen på Unionens vegne låne op til 750 mia. EUR på de finansielle markeder til genopretningsforanstaltninger.
2.5For at gøre dette muligt vil Kommissionen udnytte margenen - forskellen mellem loftet for egne indtægter i det langsigtede budget (det maksimale beløb, som Unionen kan anmode medlemsstaterne om til dækning af sine finansielle forpligtelser) og loftet for de faktiske udgifter (FFR-betalingsloftet).
2.6Loftet for de egne indtægter skal ekstraordinært og midlertidigt forhøjes med 0,6 procentpoint. Denne forhøjelse skal lægges til lofterne for egne indtægter – 1,4 % af EU's bruttonationalindkomst, hvilket foreslås pga. de økonomiske usikkerheder og brexit. Forhøjelsen på 0,6 procentpoint udløber, når alle midler er blevet tilbagebetalt, og der ikke længere er nogen gæld.
2.7Med EU-budgetmargenen som garanti vil EU kunne udstede gældsbeviser på forholdsvis fordelagtige vilkår sammenlignet med mange af medlemsstaterne. De midler, der tilvejebringes, vil blive tilbagebetalt over fremtidige EU-budgetter i perioden fra 2027 til senest 2058. Lånene vil skulle tilbagebetales af de låntagende medlemsstater.
2.8Da låneelementet består af 250 mia. EUR, skal EU kollektivt tilbagebetale 500 mia. EUR via mekanismen for egne indtægter (EU vil dog også hæfte for medlemsstaternes misligholdelse af lån for så vidt angår de resterende 250 mia. EUR).
2.9For at fremme tilbagebetalingen af den markedsbaserede finansiering, der tilvejebringes, og bidrage yderligere til at lette presset på de nationale budgetter, vil Kommissionen foreslå yderligere nye egne indtægter – ud over de allerede foreslåede – på et senere tidspunkt i den finansielle periode 2021-2027. Disse vil være nøje knyttet til EU's prioriteter (klimaændringer, cirkulær økonomi og retfærdig beskatning).
2.10Anvendelsen af pengene fra genopretningspakken bygger på tre søjler.
2.10.1SØJLE 1 – Støtte til medlemsstaterne i deres genopretning, så de kommer ud af krisen med fornyet styrke. Dette omfatter en række instrumenter til støtte for investeringer og reformer i medlemsstaterne, der fokuserer på de områder, hvor krisens indvirkning og behovet for modstandsdygtighed er størst:
·en ny genopretnings- og resiliensfacilitet til 560 mia. EUR, som skal bruges til investeringer og reformer til genopretning og opbygning af modstandsdygtighed,
·gennem REACT-EU-initiativet vil der blive ydet 55 mia. EUR i yderligere støtte over samhørighedspolitikken mellem nu og 2022,
·ændringer i Den Europæiske Socialfond Plus,
·et forslag om at styrke Fonden for Retfærdig Omstilling med op til 40 mia. EUR,
·et forslag om at styrke budgettet for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med 15 mia. EUR.
2.10.2SØJLE 2 – Kickstarte økonomien og hjælpe de private investeringer på vej igen:
·et nyt solvensstøtteinstrument, som skal bruge EU-garantien til at mobilisere private ressourcer til støtte for egenkapitalen i levedygtige europæiske virksomheder fra alle økonomiske sektorer,
·et styrket InvestEU-program, som på helt enestående vis er egnet til at mobilisere investeringer og støtte Unionens politikker under genopretningen inden for områder såsom bæredygtig infrastruktur, innovation og digitalisering,
·med InvestEU foreslår Kommissionen desuden at skabe en facilitet for strategiske investeringer, som skal øge Europas modstandsdygtighed ved at opbygge strategisk modstandsdygtighed i vigtige forsyningskæder på europæisk niveau.
2.10.3SØJLE 3 – Lære af erfaringerne fra krisen og håndtere Europas strategiske udfordringer:
·et nyt sundhedsprogram, EU4Health, på 9,4 mia. EUR, som skal sikre, at Unionen har den kapacitet, der skal til for at kunne reagere hurtigt på fremtidige sundhedskriser,
·yderligere 2 mia. EUR til rescEU, Unionens civilbeskyttelsesmekanisme,
·en forøgelse af midlerne til Horisont Europa til 94,4 mia. EUR,
·en styrkelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde til 86 mia. EUR via en ny garanti for foranstaltninger udadtil og yderligere 1 mia. EUR til Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling,
·yderligere 5 mia. EUR til instrumentet for humanitær bistand.
2.11Udover forøgelserne under Next Generation EU foreslår Kommissionen at styrke andre programmer, så de kan udnyttes fuldt ud til at gøre Unionen mere modstandsdygtig og til at tackle de udfordringer, som pandemien og dens konsekvenser har medført:
programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten, programmet for det indre marked og programmer til støtte for samarbejde på skatte- og toldområdet, Erasmus+, Et Kreativt Europa, den fælles landbrugspolitik og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Integreret Grænseforvaltning, Fonden for Intern Sikkerhed, EU's førtiltrædelsesbistand.
2.12Genopretningsfonden er optaget i EU's budgetstruktur. Som følge heraf vil udbetaling kræve programmering og er forbundet med det europæiske semester (og dermed makroøkonomisk konditionalitet). Udbetalingerne vil også være forbundet med Kommissionens budgetforvaltnings- og kontrolsystemer, og Europa-Parlamentets budgetkontrol finder anvendelse.
2.13For at sikre overgangsperioden frem til det tidspunkt, hvor afgørelsen om egne indtægter ratificeres, og kunne stille de hårdt tiltrængte finansielle midler til rådighed for arbejdstagere, virksomheder og medlemsstater allerede i 2020 foreslår Kommissionen, at det aktuelle langsigtede budget for 2014-2020 justeres, således at der allerede i 2020 kan afholdes højere udgifter.
2.14EU's vækststrategi, den europæiske grønne pagt – herunder mekanismen for en retfærdig omstilling, der blev foreslået i januar – og EU's digitale og industrielle strategier er afgørende for en holdbar genopretning af EU og er fortsat kernen i Kommissionens forslag, da de er af afgørende betydning for at give vores økonomi et skub fremad og bane vejen for kommende generationer. Investeringer og reformer, der skal fremskynde dem, vil derfor skulle inkluderes i alle nationale planer for genopretning og modstandsdygtighed.
2.15Uanset at Kommissionen i maj 2018 foreslog at fjerne alle korrektioner på indtægtssiden (rabatter), er Kommissionen i betragtning af den økonomiske virkning af covid-19 pandemien nu af den opfattelse, at udfasningen af rabatter og genopretningsplanen vil kunne medføre uforholdsmæssigt store stigninger i bidragene på det næste langsigtede budget for visse medlemsstaters vedkommende. For at undgå dette foreslår Kommissionen, at de nuværende rabatter afvikles over en meget længere periode.
2.16Kommissionens forslag til en forordning om beskyttelse af EU-budgettet mod generelle mangler i overholdelsen af retsstatsprincippet er fortsat et vigtigt element i genopretningspakken.
3.Generelle bemærkninger
3.1Med hensyn til den genopretningsplan, som kommissionsformand Ursula von der Leyen forelagde for Europa-Parlamentet den 27. maj 2020, værdsætter og deler EØSU i særlig grad de dybe og væsentlige bevæggrunde, der har ført til Next Generation EU. Dette instrument er en retfærdig pagt mellem generationerne, som vil skabe en styrket og fremtidsorienteret Europæisk Union. Genopretningsplanen vil have de rette værktøjer til at gøre Unionen stærkere og mere sammenhængende, så de kommende generationer kan drage stor nytte af den i stedet for blot at bære byrden af den meget langsigtede gæld, der pådrages i dag.
3.2EØSU nævner især følgende grunde til, at forslaget er ekstraordinært, ja endog revolutionerende:
-For første gang indgår der i EU's budgetmidler en implicit gæld, som skal tilbagebetales i løbet af de næste 30 år.
-For første gang vil der blive lånt midler på de finansielle markeder, og løsningen vil blive testet på markedet. I denne periode vil EU som helhed garantere for det samlede beløb.
-Løsningen kan føre til en fremtidig forøgelse af EU's egne indtægter og en tilsvarende reduktion af EU's direkte afhængighed af medlemsstaternes bidrag.
-Den vil også øge EU's finansielle grundlag fra 1,1 % af EU's BNP, som det er tilfældet i dag, til ca. 1,7 % på sammenlignelige vilkår.
-Løsningen er meget opmuntrende, ikke kun for dem, der er direkte berørt af pandemien, men også for dem, der har brug for hjælp til deres strukturreformer.
-Forslaget er i høj grad baseret på anvendelsen af de finansielle instrumenter, hvilket vil sikre en mere effektiv omfordeling af ressourcerne.
3.3På nuværende stadium er det nødvendigt at undgå negative gensidige efterdønninger ved at vise solidaritet med de lande, der er mest berørt af pandemien, og/eller med svagere økonomier på grund af de nuværende ubalancer og begrænsninger i euroområdet.
3.4EØSU anerkender meddelelsen om Next Generation EU-programmet samt det forslag, der er stillet i det ændrede forslag til FFR 2021-2027, om at øge EU's budgetgrundlag og tilpasse det til de aktuelle presserende behov. De foreslåede finanspolitiske foranstaltninger supplerer også de foranstaltninger, der allerede er truffet i penge- og strukturpolitikken samt inden for de lovgivningsmæssige rammer.
3.5EØSU har i mange tidligere udtalelser, navnlig i sin 2018-udtalelse om FFR 2021-2027, efterlyst et solidt EU-budget og opfordret til, at EU udstyres med de finansielle midler, der skal til, for at EU kan gennemføre sin politiske dagsorden på troværdig vis.
3.6Med hensyn til finansieringen af EU's budget har EØSU og Europa-Parlamentet længe krævet et tilstrækkeligt stort beløb i selvstændige, gennemsigtige og fair egne indtægter og en forskydning fra de BNI-baserede bidrags dominans. EØSU støtter konklusionerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter under Mario Montis formandskab. Metoder til at øge indtægterne bør supplere og styrke EU's politiske mål. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om yderligere, reelle egne indtægter.
3.7EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde et politisk baggrundsdokument og en gennemførlighedstest af de egne finansielle ressourcer. EØSU er klar over, at det vil tage nogen tid, før der vedtages en endelig løsning. Det ville imidlertid være særdeles nyttigt, hvis den nuværende usikkerhed om finansieringen af EU's budget kunne elimineres. Uden en løsning er hele konceptet meget sårbart.
3.8EØSU noterer sig Kommissionens forslag i forbindelse med genopretningsplanen om gradvist at afvikle de nuværende rabatter for visse nettobidragydere over en længere periode end foreslået i 2018. EØSU fastholder dog sin holdning fra sine seneste udtalelser, hvor udvalget opfordrer til, at alle rabatter ultimativt bringes til ophør.
3.9Da Next Generation EU er blevet optaget i EU's budget, vil dette indebære en forbindelse til det europæiske semester – i form af konditionalitet – og med Kommissionens forvaltnings- og kontrolsystem, som også er underlagt Europa-Parlamentets kontrol. EØSU påpeger, at potentielle konflikter mellem medlemsstaterne og Kommissionen eller mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet kan føre til betydelige forsinkelser i udbetalingen af midler.
3.10EØSU mener, at medlemsstaterne er nødt til at forbedre deres programmeringskapacitet betydeligt, hvis der i de første tre år af den nye finansielle ramme skal fordeles yderligere 165 mia. EUR, og hvis de skal anvendes effektivt. Udvalget anbefaler også, at Kommissionen overvejer at gøre reglerne mere fleksible med henblik på at støtte medlemsstaterne i den nødvendige supplerende programmering.
3.11EØSU bifalder det brev, som formændene for Europa-Parlamentets vigtigste politiske grupper har sendt, hvori de opfordrer Det Europæiske Råd og Rådet til hurtigt at nå til enighed på grundlag af Kommissionens forslag. EØSU er også enig i Europa-Parlamentets beslutning af 15. maj 2020, hvor Parlamentet går ind for en genopretningspakke på 2 billioner EUR til imødegåelse af følgerne af covid-19.
3.12EØSU erkender, at pakken om oprettelse af et genopretningsinstrument og tilpasning af FFR 2021-2027 til behovene i perioden efter covid-19 betragtes som et ekstraordinært skridt i EU's finansiering, men det er også nødvendigt og presserende. EU's budgetpolitik ville under de nuværende omstændigheder ganske enkelt ikke have været tilstrækkeligt fleksibel og ville have været ude af stand til at støtte tiltag, der i synlig grad kunne bidrage til at løse krisesituationen.
3.13EØSU forstår også, at forslaget er det bedste, der kan fremsættes under de nuværende politiske omstændigheder.
4.Særlige bemærkninger
4.1Hvad angår genopretnings- og resiliensfaciliteten, sætter EØSU stor pris på det foreslåede link til processen med det europæiske semester samt genopretnings- og resiliensplaner, der kan danne grundlag for og være rettesnor for finansieringen.
4.2I forbindelse med REACT-EU-initiativet, glæder EØSU sig ikke blot over den forholdsvis omfattende forøgelse af grundlaget for samhørighedspolitikken, men også over de ekstraordinære fleksibilitetsregler, der har til formål at yde væsentlig støtte til områder, der har behov for det, og til presserende prioriteter.
4.3EØSU støtter også i høj grad en stor forøgelse af bevillingen til Fonden for Retfærdig Omstilling og de foreslåede tiltag i de andre søjler i mekanismen for en retfærdig omstilling. Den planlagte ordning kan nu lettere og mere håndfast støtte strukturskiftet hen imod nye og mere diversificerede økonomiske aktiviteter, hvilket udgør en afgørende del af EU's grønne pagt.
4.4For at kunne vende tilbage til den økonomiske situation før krisen er det meget vigtigt at skabe gunstige betingelser for private investeringer. EØSU bifalder forslaget om at oprette et solvensstøtteinstrument, som skal hjælpe sunde virksomheder, der er ramt af pandemien.
4.5EØSU sætter pris på indholdet af den anden søjle i Next Generation EU, som fokuserer på genopretning af investeringsaktiviteten, hvilket vil blive støttet af innovative finansielle instrumenter.
4.6EØSU bifalder indholdet af den tredje søjle i Next Generation EU-programmet, som behandler spørgsmål, der hidtil hovedsagelig har været medlemsstaternes ansvar.
4.7EØSU mener, at strukturen i Next Generation EU-programmet er velafbalanceret og imødekommer de behov, som de fælles EU-midler skal opfylde, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres.
Bruxelles, den 15. juli 2020
Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________