SOC/643
Principper for offentlige tjenester med henblik på stabilitet i den demokratiske orden
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
UDTALELSE
Principper for offentlige tjenester med henblik på stabilitet i den demokratiske orden[Sonderende udtalelse på anmodning af det tyske rådsformandskab]
Ordfører: Christian Moos (DE-III)
Medordfører: Philip von Brockdorff (MT-II)
|
Anmodning fra det tyske rådsformandskab
|
Brev af 18/02/2020
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Præsidiets henvisning
|
17/03/2020
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
|
|
Vedtaget i sektionen
|
11/11/2020
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Resumé
1.1Det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har anmodet EØSU om at afgive en udtalelse om, hvilke principper der bør gælde for medlemsstaternes offentlige tjenester for at værne om demokratiets og retsstatens grundlæggende kerneværdier, samt under hvilke betingelser disse principper spiller en rolle som automatisk stabilisator for demokratiet og retsstaten i krisetider.
1.2I mere end et årti har EU været konfronteret med en række alvorlige kriser, bl.a. kampen mod terrorisme, den globale finansielle og økonomiske krise, krisen i det fælles europæiske asylsystem, miljø- og klimakrisen samt covid-19-pandemien. Når det gælder om at håndtere kriser, spiller effektive offentlige tjenester en afgørende rolle, idet de sikrer offentlig sikkerhed og forsyningssikkerhed ved at give adgang til deres tjenester med udgangspunkt i princippet om lige og universel adgang.
1.3I nogle af disse ekstraordinære krisesituationer var det nødvendigt at begrænse de grundlæggende rettigheder midlertidigt, da der var tale om undtagelsestilstand. Når de offentlige myndigheder skal sikre, at sådanne foranstaltninger er berettigede og forholdsmæssige, er de nødt til at finde en balance mellem indgriben i de grundlæggende rettigheder og håndhævelse af retsstatsprincippet samt sikre, at alle administrative tiltag er lovlige.
1.4Hvad angår trusler mod demokratiet og retsstatsprincippet i hele verden og også inden for EU udfylder offentlige tjenester en beskyttende funktion, da de kan nægte at efterleve illegitime instrukser og forsvare de europæiske værdier og retsstatsprincippet. Når de overholder de tre grundlæggende principper om neutralitet, opretholdelse af lov og orden samt åbenhed, er offentlige tjenester demokratiets grundpiller og udgør et bolværk mod populisme.
1.5For at sikre, at offentlige tjenester i Europa i alle krisesituationer fungerer som en automatisk stabilisator, skal de europæiske værdier, der er forankret i EU's traktater, EU's charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, medlemsstaternes garantier for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder i nationale forfatninger samt Unionens fælles værdier med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union (EUT), protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, være toneangivende for administrativ praksis på EU-niveau og for forvaltningerne i alle EU's medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatninger.
1.6EØSU understreger endvidere, at velfungerende offentlige tjenester på alle niveauer i hele EU kræver, at der er de nødvendige færdigheder til stede tillige med menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer såvel som ordentlige arbejdsvilkår og tilstrækkelige lønninger til offentligt ansatte, så de kan udføre de opgaver, de har fået tildelt, og fungere som en automatisk stabilisator.
1.7Medlemsstaterne alene er ansvarlige for deres offentlige tjenester, som de indretter i overensstemmelse med deres sædvanlige principper og i tråd med deres forfatningsret. Alligevel mener EØSU, at der bør etableres en effektiv europæisk lovramme (inklusive sanktioner), der sikrer, at medlemsstaterne fuldt ud efterlever principperne om demokrati og retsstaten i overensstemmelse med Københavnskriterierne, som er et nødvendigt grundlag for god forvaltning i EU og EU's medlemsstater.
2.Udtalelsens problemstilling, definitioner og mål
2.1Der findes ingen entydig definition af "offentlig tjeneste" i EU. I denne udtalelse betragter EØSU de forskellige statslige, administrative offentlige tjenester og de nationale, territoriale og kommunale offentlige industri- og handelstjenester som offentlige tjenester.
2.2Offentlige tjenester sikrer demokratiske kerneværdier, herunder respekt for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, folkets konstituerende magt, magtens deling, domstolenes uafhængighed, regeringsansvar, flerpartisystem, ytringsfrihed og indsigelsesret, mediefrihed, ikke-forskelsbehandling, minoritetsrettigheder og lovlighed i administrativ praksis. I Unionen defineres disse værdier navnlig som europæiske værdier i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (EUT) og i charteret om grundlæggende rettigheder.
2.3"Automatisk stabilisator" er et begreb, der er hentet fra økonomisk teori. I lighed med konceptets økonomiske definition betragtes principperne for offentlige tjenester som en automatisk stabilisator, der garanterer demokratiets grundlæggende kerneværdier, ikke mindst i krisetider.
2.4Formålet med denne udtalelse er at kortlægge kriterier og fremlægge europæiske anbefalinger til sikring af, at offentlige tjenester, som er underlagt national lovgivning, kan fungere som et stabiliserende element for demokratiet og retsstaten. Det er vigtigt at erkende, at effektive offentlige tjenester har afgørende betydning for beskyttelsen af demokratiets og retsstatens grundlægende kerneværdier i Europa.
2.5Effektive offentlige tjenester, som i vidt omfang fremmer et dynamisk samfund, en produktiv økonomi og et tillidsfuldt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, er nødvendige for både fysiske og juridiske personer. De offentlige tjenester bør være frit tilgængelige for alle borgere, som behandles lige og ikke forskelsbehandles på grund af køn, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
2.6Offentlige tjenester spiller en afgørende rolle i fastholdelsen af den demokratiske orden, men de kan ikke gøre det uden politisk pluralisme, ytringsfrihed, demokrati, rettigheder for civilsamfundet og formidlingsorganer såsom fagforeninger. De er en integreret del af demokratiet. Sammen med andre demokratiske aktører sikrer de sociale fremskridt.
3.Krisetider – en udfordring for demokratiet og retsstaten
3.1Demokrati og krisepolitik
3.1.1Netop i krisetider er det vigtigt f.eks. at hjælpe alle sårbare, såvel fysiske som juridiske personer, efter nogle klare kriterier, der sigter mod lighed for loven, og sikre, at også dårligt stillede personer og grupper har adgang til bistand.
3.1.2Alle eventuelle indskrænkninger af grundlæggende rettigheder som følge af en undtagelsestilstand, der skyldes en ekstraordinær krisesituation, bør være begrundede, midlertidige og proportionale, og bør kun tillades inden for nogle helt klare rammer af et demokratisk valgt parlament. Ganske vist beskytter uafhængige domstole mod uberettigede forvaltningsakter, men demokratiet kan ikke fungere på længere sigt, hvis borgerne ikke kan udøve deres rettigheder fuldt ud. Lovgivende myndigheder, regeringer og offentlige tjenester bør ikke alene handle i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, de bør også være deres garant.
3.1.3De offentligt ansattes pligt til at være upartiske er en af forudsætningerne for lige behandling af alle brugere og forebyggelse af forskelsbehandling. Det er nødvendigt at sikre denne pligt i alle medlemsstater for at beskytte de offentligt ansatte mod populisme.
3.2Terrorisme og statslige terrorbekæmpelsesforanstaltninger
3.2.1Der har siden den 11. september 2001, om ikke før, været en kompleks balancegang mellem beskyttelse af frihedsrettigheder og effektiv risikoforebyggelse. Det er en særlig udfordring, også for de offentlige tjenester, fordi det er vanskeligt at forene beskyttelse af grundlæggende friheder og retsstatsprincippet med nye udøvende beføjelser.
3.2.2Det er netop i den reelle udøvelse af statens magtmonopol, at balancegangen mellem krænkelse af grundlæggende rettigheder og forebyggelse af risici tydeliggøres, ikke alene på abstrakt plan, men også under den direkte håndhævelse i hverdagen. Dette kræver offentlige tjenester, hvor der er behørigt uddannet personale og de fornødne ressourcer til at udføre arbejdet under hensyn til frihedsrettighederne.
3.2.3Offentlige tjenester sikrer opretholdelsen af lov og orden. De skal i den sammenhæng finde en balance mellem forebyggelse af risici og beskyttelse af grundlæggende rettigheder inden for de fastlagte rammer i medfør af princippet om passende udøvelse af skønsbeføjelsen.
3.2.4Ud over civilsamfundsorganisationer og forskellige private sociale tjenester er der også offentlige tjenester, som yder et uundværligt bidrag inden for forebyggelse af radikalisering, demokratistøtte og værn om europæiske værdier. Det gælder bl.a. det offentlige uddannelsessystem.
3.3Global finanskrise og gældskrise
3.3.1Den sparepolitik, som blev ført i adskillige år efter den globale finanskrise og gældskrisen, ramte de offentlige tjenester og påvirkede effektiviteten af deres aktiviteter negativt.
3.3.2Erfaringerne fra den periode viste, at kortsigtet gældsreduktion ikke nødvendigvis skal ske ved hjælp af privatisering af tjenester af almen interesse.
3.3.3Der bør sikres varig og uigendrivelig garanti for fri adgang til kvalitetstjenester af almen interesse på EU-niveau. Det er særligt i krisetider, at disse tjenester viser deres stærke, sociale stødpudeeffekt takket være denne kontinuitet.
3.3.4Velfungerende og effektive offentlige tjenester bidrager i vidt omfang til at holde de offentlige udgifter på et rimeligt niveau. Effektivitet vil ikke sige, at staten skal spille en mindre rolle, da dårligt fungerende tjenester fører til en generel stigning i de sociale og økonomiske omkostninger.
3.3.5Offentlige tjenester, som har de nødvendige uddannede medarbejdere og tilstrækkelige ressourcer, bidrager til at forebygge fremtidige kriser takket være en effektiv anvendelse af reglerne. Det er f.eks. tilfældet, når det lykkes en forvaltning at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse og dermed sikre inddrivelsen af offentlige indtægter, eller når finanssektoren overvåges effektivt.
3.4Krisen i det fælles europæiske asylsystem
3.4.1Europa har siden 2015 oplevet en kraftig stigning i antallet af flygtninge. Effektive offentlige tjenester og inddragelse af civilsamfundet er afgørende for at kunne håndtere denne udfordring. EØSU understreger, at retten til asyl og den internationale lovgivning i forbindelse hermed skal sikres i alle EU's medlemsstater, og at det er nødvendigt at fuldføre det fælles europæiske asylsystem.
3.4.2Det er nødvendigt at iværksætte en fælles europæisk løsning, når de offentlige tjenesters kapacitet i et eller flere medlemslande er utilstrækkelig til at sikre passende beskyttelse af flygtningenes grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, herunder ved indrejsestederne til EU. Det bør sikres, at alle offentlige tjenester i Unionen er i stand til at respektere de europæiske værdier under udførelsen af deres opgaver.
3.4.3Når én medlemsstats offentlige tjenester varetager opgaver på alle medlemsstaternes vegne, er det nødvendigt at dele de deraf følgende byrder ligeligt. Samtidig er det vigtigt i den henseende at sikre de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne størst mulig beskyttelse og opretholde respekten for de europæiske værdier.
3.4.4Grænsekontrolsystemernes digitale interoperabilitet bør overholde reglerne om beskyttelse af personoplysninger. EU skal sikre beskyttelsen af personoplysninger inden for alle forvaltninger i alle medlemsstater.
3.5Miljø- og klimakrisen
3.5.1Offentlige tjenester har stor betydning, når man skal nå de bæredygtige udviklingsmål og gennemføre den europæiske grønne pagt. Offentlige tjenester kan fungere som katalysatorer for forandring gennem miljøvenlige initiativer og foranstaltninger inden for offentlige indkøb og arbejdsmetoder.
3.5.2Grøn omstilling bliver også et spørgsmål om social retfærdighed. Deling af byrderne kan kun accepteres, hvis de fordeles retfærdigt, og kravene anvendes på en ikkediskriminerende måde.
3.5.3Offentlige tjenester kan anvende incitamentordninger og tilbyde nye tjenester, bl.a. inden for mobilitet og energiforsyning og -sikkerhed. Bæredygtighed og CO2-neutralitet indgår ligeledes i de grundlæggende principper, hvis overholdelse EU bør sikre i alle offentlige tjenester i Europa.
3.6Covid‑19-pandemien
3.6.1Konflikten mellem frihed og sikkerhed, mellem rettigheder og undtagelsestilstand har igen vist sig under covid-19-krisen. Alle er berørt på lige fod af farerne og begrænsningen af frihedsrettighederne.
3.6.2De offentlige tjenester og deres medarbejdere står i frontlinjen i virusbekæmpelsen. De skal beskytte folkesundheden og sikre risikoforebyggelse og forsyningssikkerhed under alle forhold.
3.6.3Covid-19-krisen viser i hvor høj grad, medlemsstaterne og deres borgere har behov for reaktive, effektive, ordentligt finansierede og moderne offentlige tjenester. I en alvorlig krise kan hurtige beslutninger være påkrævede. Disse beslutninger skal være behørigt begrundede og kan ikke unddrage sig den demokratiske kontrol. Ellers risikerer de at skade demokratiet. Tilbøjeligheden til at følge reglerne slækkes ved utilstrækkelig legitimitet. For at kunne handle hurtigt i krisetider er regeringerne nødt til at have samfundets tillid og kunne støtte sig til de offentlige tjenesters effektivitet. Som en administrativ gren af den udøvende magt har offentlige tjenester selv behov for tillid for at kunne gennemføre beslutninger effektivt.
3.6.4Pandemien har vist, at det er afgørende for offentlige tjenester at råde over uddannet og kompetent personale, ressourcer og reserver i tilstrækkeligt omfang. I betragtning af at de offentlige tjenesters opgaver er så grundlæggende, giver det mening, at de offentligt ansatte betales en ordentlig løn, og at der gælder sociale minimumsstandarder for dem i hele Europa. Adskillige medlemsstater oplever et demografisk problem, som det er nødvendigt at tage højde for, eftersom de offentlige tjenester for at imødegå konkurrencen og tiltrække de bedste talenter også bør være eller blive interessante set fra et økonomisk perspektiv.
3.6.5God kvalitet, når det gælder principperne for offentlige tjenester, og ordentlige arbejdsvilkår for offentligt ansatte, herunder en god social dialog og et demokratisk miljø, øger borgernes tillid til deres myndigheder.
3.6.6I den seneste tid har alle EU-lande i deres bestræbelser for at beskytte retten til livet og til fysisk integritet fundet det nødvendigt at begrænse andre grundlæggende rettigheder i et omfang, der ikke tidligere er set i et demokrati. Disse foranstaltninger uden fortilfælde bør kun være midlertidige, og de bør revideres regelmæssigt af de folkevalgte parlamenter.
3.6.7De offentlige forvaltninger har behov for tydelige regeringsbeslutninger og juridisk klarhed og sikkerhed. EU bør sikre, at principperne om åbenhed og god forvaltning, som Unionen selv anvender, respekteres af alle offentlige forvaltninger i Europa.
3.6.8Mange offentlige tjenester står for bekæmpelsen af krisens økonomiske og sociale konsekvenser. Tilsammen er de et tydeligt bevis på den altafgørende værdi af effektiv forvaltning i krisetider.
4.Offentlige tjenester som automatisk stabilisator
4.1For at en forvaltning kan spille rollen som automatisk stabilisator, skal den være effektiv, til stede på europæisk, nationalt, regionalt og kommunalt niveau i hele Unionen og udstyret med de nødvendige menneskelige, tekniske, materielle og finansielle kompetencer og ressourcer til at udføre de tildelte opgaver.
4.2Bortset fra på EU-plan er der ingen grund til at underlægge fordelingen af opgaverne mellem de forskellige niveauer harmoniserede regler for hele Unionen. Der bør snarere tages hensyn til de specifikke forhold i hver enkelt medlemsstat for at sikre en effektiv administrativ praksis.
4.3Det er op til medlemsstaterne at bestemme, om deres forskellige tjenester skal være offentlige eller private. I den henseende bør de sørge for, at private eller offentlige tjenesteyderes eventuelle fejl i krisetider ikke udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed eller forsyningssikkerheden.
4.4Når alle offentlige tjenester nøje overholder principperne om lovlighed i administrativ praksis, om forholdsmæssighed og om ligebehandling, og effektivt sikrer retten til god forvaltning, styrker de tilliden til retsstaten og demokratiet og fremmer modstanden mod populistiske løfter.
4.5Offentlige tjenester, som udviser åbenhed, bidrager væsentligt til bekæmpelsen af korruption og dermed til tjenesternes pålidelighed og økonomiske tilgængelighed. Tilliden forstærkes gennem respekten for grundlæggende rettigheder i de offentlige tjenester i Europa, deres tilgængelighed og kompetence og gennem let adgang til uafhængige kontrolorganer.
4.6Med hensyn til spørgsmålet om myndighedernes og lovgivernes overholdelse af de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne på alle niveauer, kan de offentlige tjenester – hvis de lever op til deres egne principper – have en omfordelings- og beskyttelsesfunktion i den forstand, at de kan afvise ulovlige ordrer og dermed beskytte demokratiet og retsstaten.
4.7Det offentlige uddannelsessystem bør yde et stort bidrag ved at formidle europæiske værdier og fremme en demokratisk samfundskultur. Formel uddannelse er i sig selv en central offentlig tjeneste, navnlig i forhold til at forberede borgerne på morgendagen.
4.8Den nuværende pandemi viser, hvordan et overbelastet sundhedssystem kan føre til krænkelser af den menneskelige værdighed, og hvor vigtigt det er at råde over tilstrækkeligt med sundhedspersonale og -ressourcer.
4.9En effektiv socialforvaltning, som tilbyder fri og ikkediskriminerende adgang til socialsikringstjenester, forstærker tilliden til retsstaten. Offentlige tjenester er i den sammenhæng udtryk for social solidaritet.
5.Principper for offentlige tjenester i EU
5.1Medlemsstaterne alene er ansvarlige og vil blive ved med at være ansvarlige for deres egne offentlige tjenester, som de indretter i overensstemmelse med deres sædvanlige principper og i tråd med deres forfatningsret. Alligevel mener EØSU, at der på grund af truslerne mod demokratiet og retsstatsprincippet rundt omkring i verden, og desværre også i Europa, er brug for fælles europæiske principper og garantier for at sikre, at offentligt ansatte og offentlige tjenester også fremover vil optræde som garanter for demokrati og retsstaten.
5.2EØSU går ind for en effektiv europæisk retlig ramme, som sikrer fuld overholdelse af "Københavnskriterierne", der siden 1993 har været tiltrædelseskriterierne for alle medlemsstater. Denne ramme bør give mulighed for sanktioner.
5.3De europæiske værdier, som er nedfældet i EU's traktater, chartret om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes garantier for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder er toneangivende for administrativ praksis i alle Unionens og medlemsstaternes offentlige tjenester.
5.4Unionens fælles værdier med hensyn til tjenester af almen økonomisk interesse, jf. artikel 14 i EUF-traktaten, som fastlagt i EU-traktaten, protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, giver retningslinjer for aktivering af principper for offentlige tjenester i alle medlemsstater.
5.5De offentlige tjenester i EU's medlemsstater, som er yderst forskelligartede, skal imidlertid leve op til tre principper, nemlig neutralitet, anvendelse af lov og orden samt åbenhed. Manglende uafhængighed i retsvæsenet såvel som forfatningsmæssige ændringer, som underminerer de førnævnte principper for offentlige tjenester og dermed undergraver de traditionelle principper for offentlige tjenester, må og skal føre til effektive sanktioner.
5.6I overensstemmelse med neutralitetsprincippet skal offentlige myndigheder sikre adgangen til deres tjenester i henhold til princippet om lige og universel adgang. Det er vigtigt at denne frie adgang også gælder for samfundsgrupper, der ikke har så let adgang, såsom personer med handicap, minoriteter og beboere i landdistrikterne.
5.7Det er afgørende, at al administrativ praksis følger lovens bogstav, og love og direktiver må ikke stride mod den forfatningsmæssige orden eller de europæiske værdier. De skal desuden overholde principperne om proportionalitet, ligebehandling og passende udøvelse af skønsbeføjelsen.
5.8De offentlige tjenester gennemfører retten til god forvaltning i praksis og handler gennemsigtigt af hensyn til offentlighedens kontrol med den udøvende magt. De sikrer fri adgang til administrative oplysninger og imødekommer uforbeholdent anmodninger om oplysninger. Undtagelser bør fortolkes restriktivt.
5.9Offentlige tjenester er forpligtet af De Forenede Nationers konvention mod korruption og indfører de fornødne foranstaltninger til bekæmpelse af korruption. De iværksætter desuden anbefalingerne i rapporterne om bekæmpelse af korruption i EU.
5.10Offentlige tjenester styres udelukkende af et samfundsdemokratisk princip. Et effektivt og struktureret civilsamfund og politisk opposition er altafgørende for opretholdelsen af dette princip.
5.11Medarbejderne i offentlige tjenester bør være beskyttet af loven og have tryghed i ansættelsen, således at de er sikret muligheden for at afvise ulovlige ordrer og indgive klage på behørig vis.
5.12Når de officielle interne klageadgange i forvaltningen er udtømt, bør medarbejderne være beskyttet i henhold til whistleblowerdirektivet.
5.13Desuden bør mulighederne for direkte kontakt bevares i fremtiden til trods for tjenesternes digitalisering. Det gælder i alle territoriale, regionale og nationale offentlige tjenester, således at sårbare personer (ældre, fattige, migranter m.fl.) modtager individualiseret støtte, og digitaliseringen ikke bliver en yderligere eksklusionsfaktor for denne befolkningsgruppe.
5.14Det er nødvendigt, at offentlige tjenester lever op til det nuværende niveau af digitalisering, uden dog at bringe de grundlæggende rettigheder, herunder arbejdstagerrettighederne, i fare. De bør bl.a. sikre databeskyttelsen og retten til selvbestemmelse for så vidt angår oplysninger i en digitaliseret forvaltning.
5.15Offentlige myndigheder bør have de påkrævede kompetencer samt de menneskelige, tekniske, materielle og økonomiske ressourcer til at udføre de tildelte opgaver. Det er absolut nødvendigt, at de råder over tilstrækkelige reserver på alle disse områder for også at kunne fungere hensigtsmæssigt under en undtagelsestilstand som følge af en krise.
5.16Indretningen af de nationale offentlige tjenester henhører under medlemsstaternes enekompetence, idet disse tjenester er afgørende for deres nationale identitet. De bør imidlertid være interoperable inden for det europæiske flerniveausystem.
5.17Det europæiske samarbejde og den praktiske anvendelse af principperne for offentlige tjenester i EU bør indgå i indholdet af uddannelser for alle medarbejdere, som udfører offentlige opgaver.
5.18Det er relevant med flere personaleudvekslinger mellem Unionen og medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem for at styrke forbindelserne mellem forvaltningsniveauerne inden for EU's flerniveausystem. Offentlige tjenesters medarbejdere bør kunne skifte stilling i medlemsstaterne, uden at det er forbundet med ulemper.
5.19EU-institutioner, som tilbyder efter- og videreuddannelser, bør give medarbejderne i offentlige tjenester på alle niveauer kurser i at anvende principperne for offentlige tjenester og sikre deres rolle som automatisk stabilisator.
5.20Det er vigtigt, at alle offentlige tjenester, som tager del i bevillingen af EU-midler, overholder og anvender principperne for offentlige tjenester.
Bruxelles, den 11. november 2020.
Aurel Laurenţiu Plosceanu
Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
_____________