Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
INT/873
Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
UDTALELSE
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
[COM(2018) 365 final – 2018/0189 (COD)]
Ordfører: Arnold Puech d'Alissac
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 10/09/2018
Rådet, 17/10/2018
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget i sektionen
|
21/11/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Geografiske betegnelser er en enestående og værdifuld ressource for EU's producenter på et stadig mere liberaliseret og konkurrencepræget globalt marked.
1.2Kommissionen bør til enhver tid gøre sit til at beskytte produktionsmodeller og kvalitetsordninger, der anerkendes verden over for deres bæredygtighed til gavn for både forbrugere og producenter.
1.3De geografiske betegnelser er således kendetegnet ved, at de understreger produktets lokale dimension og dermed sætter fokus på de kulturelle aspekter og den lokale knowhow, området og dets agroøkologiske kendetegn. Disse særpræg bør bevares.
1.4Der ses på globalt plan en mærkbar tendens til udvikling af officiel kvalitets- og oprindelsesmærkning (SIQO).
1.5EØSU understreger dette positive aspekt og glæder sig over Kommissionens forslag, som har til formål at beskytte registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på internationalt niveau gennem Genèveaftalen og sin egen retspraksis. Efter udvalgets opfattelse er det bydende nødvendigt at forsøge at skabe en harmoniseret ramme for beskyttelse af kvalitetsmærker på internationalt niveau. Udvalget mener imidlertid, det er afgørende at arbejde inden for rammerne af en overordnet tilgang, som har til formål at beskytte og fremme ordningen for kvalitetsmærker som helhed.
1.6Der bør stilles forslag om en ordning, som sikrer en retfærdig behandling af alle europæiske producenter, der ønsker, at deres geografiske betegnelse også anerkendes på internationalt niveau.
1.7Efter EØSU's opfattelse bør rettigheder erhvervet i kraft af disse geografiske betegnelser, som allerede er registreret og beskyttet på europæisk niveau, bevares, så man undgår negative konsekvenser og forskelsbehandling.
2.Forslaget til forordning
2.1Formålet med Kommissionens forslag er at sikre den retlige ramme for Den Europæiske Unions effektive deltagelse i WIPO's Lissabonunion vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, når Unionen er blevet kontraherende part i Genèveaftalen.
2.2Genèveaftalen fastlægger, at hver kontraherende part forpligter sig til at beskytte registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på sit område gennem sit eget retssystem og sin egen retspraksis. En registreret oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er således beskyttet af hver af de kontraherende parter, med mindre de har afslået at beskytte den.
2.3Når Den Europæiske Union er blevet kontraherende part i Genèveaftalen, foreslår Kommissionen, at Unionen fremsender en liste over sine geografiske betegnelser (efter aftale med medlemsstaterne) med henblik på beskyttelse efter Lissabonsystemet. Efter Unionens tiltrædelse af Lissabonunionen vil det være muligt på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat eller en berørt producentgruppe at indgive ansøgning om international registrering af yderligere geografiske betegnelser, som er beskyttet og registreret i Unionen.
2.4Der indføres hensigtsmæssige procedurer for Kommissionens vurdering af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter og er registreret i det internationale register. Unionens håndhævelse af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser, der har oprindelse i kontraherende tredjelandsparter og er registreret i det internationale register, skal foregå i overensstemmelse med Genèveaftalens kapitel III.
2.5Aftalen pålægger hver kontraherende part at tilvejebringe effektive retsmidler til beskyttelse af registrerede oprindelsesbetegnelser og registrerede geografiske betegnelser (jf. artikel 14 i Genèveaftalen om Lissabonaftalen).
2.6Syv EU-medlemsstater er medlem af Lissabonunionen og har som sådan accepteret beskyttelsen af betegnelser fra tredjelande. For at disse medlemsstater kan opfylde de internationale forpligtelser, de har påtaget sig inden Unionens tiltrædelse af Lissabonunionen, bør der tilvejebringes en overgangsordning, som alene får retsvirkninger på nationalt plan og ikke berører handel i Unionen eller international handel.
2.7Det er den medlemsstat, hvori en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse har sin oprindelse, som betaler gebyrerne i henhold til Genèveaftalen og de fælles gennemførelsesforskrifter for at indgive en ansøgning om international registrering af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse (jf. artikel 11 i Genèveaftalen om Lissabonaftalen).
2.8EU har etableret ensartede og udtømmende beskyttelsessystemer til geografiske betegnelser for landbrugsprodukter. Disse systemer yder vidtrækkende beskyttelse i hele EU til de beskyttede betegnelser for de omfattede produkter i kraft af blot én ansøgningsproces. Forslaget er i overensstemmelse med EU's generelle politik om at fremme og styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser gennem bilaterale, regionale og multilaterale aftaler.
3.Generelle bemærkninger
3.1EØSU glæder sig over Kommissionens forslag, som har til formål at beskytte registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser på internationalt niveau gennem Genèveaftalen og sin egen retspraksis. I en situation med stadig større globalisering, ikke mindst når det gælder handlen med landbrugsfødevarer, er det bydende nødvendigt, at man forsøger at skabe en harmoniseret ramme for beskyttelse af kvalitetsmærker på internationalt niveau.
3.2Kommissionen bør til enhver tid gøre sit til at beskytte produktionsmodeller og kvalitetsordninger, der anerkendes verden over for deres positive indvirkning på forbrugernes sundhed og på den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed.
3.3For EU's producenter er de geografiske betegnelser en enestående og værdifuld ressource (5,7 % af fødevareindustriens omsætning eller mere end 54 mia. euro i 2010) på et stadig mere liberaliseret verdensmarked. Indsatsen for at konkurrere på kvaliteten vil imidlertid være spildt, hvis ikke den vigtigste parameter for vores kvalitetsprodukter, dvs. de geografiske betegnelser, beskyttes tilstrækkeligt på de internationale markeder.
3.4EØSU understreger, at de geografiske betegnelser udgør et særligt kendetegn, som gør det muligt at skelne produkterne fra konkurrerende produkter og informere forbrugerne om et produkts oprindelse. Til forskel fra handelsmærker har en geografisk betegnelse til formål at fremhæve forbindelsen mellem et produkt og dets hjemegn. De geografiske betegnelser er således kendetegnet ved, at de understreger produktets lokale dimension og dermed sætter fokus på de kulturelle aspekter og den lokale knowhow, området og dets agroøkologiske kendetegn. Disse særpræg bør bevares.
3.5Allerede i 2008 understregede EØSU i sin udtalelse om geografiske betegnelser, at man i det europæiske civilsamfund har kunnet konstatere en tendens til, at forbrugerne er blevet gradvis mere bevidste om fødevareprodukters egenskaber, hvilket udmønter sig i en stigende efterspørgsel efter kvalitetsprodukter. Mere end nogensinde før er dette udsagn relevant i dag, hvor de europæiske forbrugere i stadig stigende omfang efterspørger kvalitetsprodukter hidrørende fra et specifikt område, en specifik region eller et specifikt land, og hvis kvalitet og omdømme er grundlæggende forbundet med denne geografiske oprindelse.
3.6Ifølge en nylig udtalelse fra det franske økonomiske, sociale og miljømæssige råd med titlen "Officielle kvalitetsmærker og oprindelsesbetegnelser for fødevarer" (Les signes officiels de qualité et d’origine des produits alimentaires) ses der på globalt plan en mærkbar tendens til udvikling af officiel kvalitets- og oprindelsesmærkning (SIQO). De geografiske betegnelser får stadig større betydning, for de imødekommer en stigende efterspørgsel blandt forbrugerne og værdisætter ligeledes den historie, kulturarv og nedarvede knowhow, der er knyttet til et givent område.
3.7EØSU minder om, at man ifølge FAO kan se en yderst positiv effekt af de geografiske betegnelser på priserne, og det gælder uafhængigt af produkttype, oprindelsesregion og registreringens varighed.
3.8I alle de bilaterale aftaler, der enten er blevet indgået eller er under forhandling, indtager aspekter forbundet med beskyttelse af geografiske betegnelser en stadig mere central plads. EØSU vil gerne understrege dette positive aspekt. Udvalget mener imidlertid, det er afgørende at arbejde inden for rammerne af en overordnet tilgang, som har til formål at beskytte og fremme ordningen for kvalitetsmærker som helhed.
3.9EØSU finder det derfor nødvendigt at genoverveje forslaget om at indføre en positivliste på EU‑niveau, som ikke er foreneligt med kravet om en overordnet beskyttelse af ordningen for geografiske betegnelser. Der bør således stilles forslag om en ordning, som sikrer en retfærdig behandling af alle europæiske producenter, der ønsker, at deres geografiske betegnelse også anerkendes på internationalt niveau. Dette gælder så meget desto mere, fordi de valgte kriterier ikke tager hensyn til andre socioøkonomiske kriterier, som spiller en afgørende rolle for den økonomiske udvikling i visse regioner i Den Europæiske Union. I forbindelse med de geografiske betegnelser udvikles der ofte en lokal økonomi, som skaber beskæftigelse, har stor betydning for andre økonomiske sektorer såsom turisme, og som gavner den fysiske planlægning og arealanvendelsen i området.
3.10EØSU opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konsekvenserne af de nye fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Storbritannien og den virkning, som udarbejdelsen af en positivliste vil kunne få for de igangværende forhandlinger, som bør gennemføres med udgangspunkt i beskyttelsen af EU's kvalitetsordning som helhed. Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bør landet fortsat respektere de geografiske betegnelser, som sikres af en ordning, som UK indtil nu har nydt godt af.
3.11EØSU understreger, at den europæiske landbrugsfødevaresektor er stærkt truet af forfalskede produkter. En rapport, der blev offentliggjort af Kommissionen for nylig, bekræfter, at de produkter, som oftest forfalskes, er landbrugsfødevareprodukter.
3.12EØSU minder om, at der indtil videre er syv EU-lande, som er medlemmer af Lissabontraktaten (Bulgarien, Frankrig, Italien, Portugal, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), og at denne aftale i dag omfatter mere end 1.000 registrerede geografiske betegnelser, som nyder international beskyttelse i kraft af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) eller beskyttede geografiske betegnelser (BGB) ved hjælp af blot en enkelt registreringsprocedure.
3.13Efter EØSU's opfattelse bør rettigheder erhvervet i kraft af disse geografiske betegnelser, som allerede er registreret og beskyttet på europæisk niveau, bevares, så man undgår sanktioner og forskelsbehandling.
3.14Afslutningsvis henleder EØSU opmærksomheden på undersøgelsen fra 2012 om den kommercielle værdi af geografiske betegnelser i EU, som indtil nu er den eneste undersøgelse af sin art. Det kunne imidlertid se ud som om, at værditillægget ("value premium rate") for produkter med en geografisk betegnelse ikke har ændret sig væsentligt siden da.
Bruxelles, den 21. november 2018
Ariane Rodert
Formand for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
____________