Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
NAT/737
Indikatorer, som er bedre egnet til at evaluere målene for bæredygtig udvikling – civilsamfundets bidrag
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE
Indikatorer, som er bedre egnet til at evaluere målene for bæredygtig udvikling – civilsamfundets bidrag
(initiativudtalelse)
Ordfører: Brenda King (UK-I)
Medordfører: Thierry Libaert (FR-III)
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
15/02/2018
|
|
|
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
|
|
Vedtaget i sektionen
|
05/09/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
19/09/2018
|
|
Plenarforsamling nr.
|
537
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
194/2/3
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Lige siden de europæiske institutioners vedtagelse af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har EØSU opfordret Kommissionen til at indføre en overordnet EU-strategi for bæredygtig udvikling med konkrete målsætninger, mål og handlinger med det formål at nå de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG). På trods af at EU har spillet en ledende rolle i forbindelse med vedtagelsen af 2030-dagsordenen, og selv om SDG’erne afspejler EU's grundlæggende værdier om fremme af social, politisk, økonomisk og miljømæssig balance, har Kommissionen ikke formået at udarbejde en overordnet strategi. Arbejdsdokumentet "Mod et bæredygtigt Europa inden 2030", der bliver offentliggjort inden udgangen af 2018, er en mulighed for at understrege betydningen af at få vedtaget en overordnet europæisk strategi.
1.2Manglen på en europæisk strategi for bæredygtig udvikling gør det svært at sikre en sammenhængende gennemførelse af 2030-dagsordenen i EU og på nationalt plan. Da flere medlemsstater allerede er ved at forberede deres nationale strategier for bæredygtig udvikling, og der ikke er udarbejdet nogen europæisk strategisk ramme eller fælles europæiske retningslinjer for gennemførelse, vil der være forskellige tilgange til SDG’erne.
1.3EØSU glæder sig over Eurostats første årlige SDG-overvågningsrapport for 2017
, som er baseret på 100 indikatorer, der bygger på strenge datakriterier. EØSU har imidlertid identificeret en række mangler i forhold til de nuværende indikatorer, og de bør tages i betragtning i forbindelse med fremtidige publikationer af Eurostats årlige SDG-overvågningsrapport.
1.4EØSU efterlyser indikatorer, der kan danne grundlag for politisk planlægning og politikudformning. De nuværende indikatorer fejler mht. at måle, hvor langt man er nået i forhold til målene, og give en passende redegørelse for fremskridtene. Der skal fastlægges specifikke EU-politiske mål for SDG'erne, og indikatorerne skal kunne overvåge deres resultater. I mangel af specifikke EU-politiske mål kunne EU vurdere nationale resultater i forhold til bedste og gennemsnitlige præstationer.
1.5EØSU kan ligeledes se visse tekniske begrænsninger, der skal løses for at sikre, at man anvender de bedste indikatorer. For eksempel er brugen af tværgående indikatorer fortsat utilstrækkelig til at give information om synergier og dilemmaer mellem målene. De afsmittende effekter på partnerlandenes bæredygtige udvikling og overvågning af den politiske sammenhæng mellem vigtige eksterne og nationale politiske mål, er heller ikke fuldt integreret.
1.6Eurostat og de nationale statistiske kontorer skal sikre, at de anvender en sammenhængende ramme for indikatorer. For at sikre at overvågningen af gennemførelsen af SDG på europæisk og nationalt plan er pålidelig, bør der etableres et vidtfavnende og integreret system af indikatorer.
1.7Eurostat og de nationale statistiske kontorer har begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer til at indsamle nye data, og derfor er det ikke altid muligt at producere nye og mere målrettede indikatorer. EØSU opfordrer til, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til at overvinde denne relevante begrænsning.
1.8EØSU opfordrer til, at civilsamfundet i høj grad inddrages i definitionen af indikatorer og i vurderingen af EU's fremskridt hen imod målene. Den tværgående karakter af SDG'erne kræver et integreret samarbejde mellem flere forskellige interessenter.
1.9EØSU anbefaler, at indikatorsættet suppleres med en kvalitativ skyggerapport, der er udarbejdet i nært samarbejde med civilsamfundsorganisationer for at øge alle interessenters følelse af ejerskab af SDG'erne. Kvalitative oplysninger kan fremhæve tendenser, som ellers ikke ville blive opfanget udelukkende med kvantitative parametre. EØSU tilbyder at lede koordineringen af udarbejdelsen af den supplerende kvalitative rapport. EØSU foreslår desuden, at Kommissionen samarbejder om tilrettelæggelsen af et europæisk SDG-topmøde hvor der med deltagelse af samtlige relevante interessenter vil blive gjort status.
1.10En sammenhængende strategisk ramme kræver også, at andre EU-indikatorer (f.eks. indikatorerne i den sociale resultattavle eller de europæiske indikatorer for biodiversitet) skal være i overensstemmelse med rammen for 2030-dagsordenen. En overordnet strategi burde give dette overblik over sammenhængen mellem SDG'erne, EU-politikkerne og de forskellige sæt indikatorer.
1.11EØSU opfordrer til, at det nuværende EU-styringssystem tilpasses gennemførelsen af 2030‑dagsordenen. En overordnet EU-strategi for bæredygtig udvikling, der fuldt ud er i overensstemmelse med 2030-dagsordenen, vil sikre, at SDG'erne integreres i alle EU's politikker, og samtidig danner ramme for koordinering og overvågning af EU's og medlemsstaternes gennemførelse af SDG'erne. Eksempelvis bør man inden for rammerne af det europæiske semester overvåge og bidrage til gennemførelsen af SDG'erne. Desuden bør udformningen af EU's politikker og evalueringen heraf (f.eks. i forbindelse med dagsorden for bedre regulering) tilpasses til fuldt ud at integrere SDG'erne i politikcyklussen. Der bør anvendes en bæredygtighedstest på al lovgivning og alle politiske forslag for at vurdere virkningen på SDG'erne og for at kunne træffe en beslutning vedrørende forslagets egnethed.
1.12EØSU anbefaler, at en næstformand i Kommissionen, med et specialiseret team, et særligt budget og en arbejdsstruktur omfattende alle kommissærer og Kommissionens tjenestegrene, gøres ansvarlig for integrering af SDG'erne i EU's politikker. Desuden bør formanden for Kommissionen i sin årlige tale om Unionens tilstand gøre rede for fremskridtene og skitsere yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre SDG'erne.
1.13Endelig efterlyser EØSU en aftale vedrørende et EU-budget, som gør bæredygtig udvikling til det centrale mål. EØSU minder om, at den endelige flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 vil være et signal om, hvorvidt EU vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser under 2030-dagsordenen. Kommissionens forslag fra maj 2018 går i den rigtige retning, men forpasser i sidste ende muligheden for at gøre dagsordenen for 2030 til en prioritet på den europæiske dagsorden.
2.Manglen på en EU-strategi
2.1EU bør i højere grad forpligte sig til en ledende rolle med henblik på at sikre og fremme bæredygtig udvikling. Faktisk er FN's 2030-dagsorden i direkte overensstemmelse med Den Europæiske Unions grundlæggende formål, som er at fremme en større social, politisk, økonomisk og miljømæssig harmoni i Europa og hele verden. Selvom EU og dets medlemsstater underskrev den globale dagsorden, er Europa imidlertid ved at sakke bagud. Indtil videre har EU og en række medlemsstater undladt at gennemføre en strategi for bæredygtig udvikling, der skal sikre opfyldelsen af SDG'erne.
2.2Der mindes om, at der i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union lyder en henvisning til bæredygtig udvikling: "(...) i forbindelserne med den øvrige verden bidrager [Unionen] (...) til bæredygtig udvikling af jorden (...)". Selv om der er voksende elementer af bæredygtighed i forskellige EU-politikker som f.eks. industripolitik, transport og energi, mangler der fortsat ambitioner og finansiering. Generelt beklager EØSU den åbenlyse mangel på strategi, politisk sammenhæng og integration i den overordnede koordinering af EU's politikker.
2.3EØSU er den eneste institution på EU-plan, der har gjort bæredygtig udvikling til en hovedprioritet. Europa-Parlamentet har ingen struktur til at behandle spørgsmålet om bæredygtig udvikling, selv om nogle politiske grupper har gjort 2030-dagsordenen til en af deres politiske prioriteter for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Imidlertid har Kommissionen oprettet en interessentplatform om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, hvilket er et skridt i den rigtige retning, men det står ikke klart, om denne platform vil fortsætte efter udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode. I øvrigt har EØSU tidligere plæderet for et mere ambitiøst og bredere civilsamfundsforum end det, der i sidste ende blev oprettet.
2.4På medlemsstatsniveau er graden af planlægning og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling forskellig. Nogle medlemsstater har allerede vedtaget omfattende nationale strategier for bæredygtig udvikling, og i nogle tilfælde gennemfører regionale og lokale myndigheder samt interesserede parter tillige SDG-initiativer, der skal øge bevidstheden. Der er risiko for en manglende sammenhæng mellem de nationale strategier, da der mangler en europæisk ramme. EØSU opfordrer til, at bæredygtig udvikling integreres i de nationale politikker, og at det organiserede civilsamfund inddrages fuldt ud i udformningen og gennemførelsen af politikkerne i overensstemmelse med en overordnet EU-strategi.
3.Det videre forløb
3.1Den 13. september 2017 bebudede Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, at der ville blive udarbejdet et oplæg om "Vejen til et bæredygtigt Europa inden 2030 om opfølgningen på FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder Parisaftalen om klimaændringer", som offentliggøres i vinteren 2018. I forberedelsesfasen inddrager Kommissionen synspunkter fra medlemmerne af interessentplatformen om gennemførelse af de bæredygtige udviklingsmål. Platformens medlemmer fremsætter forslag til forbedring af EU's styring i forhold til SDG'erne (f.eks. vedtagelse af en overordnet strategi), politiske henstillinger og forslag til udvikling af en EU-værktøjskasse til koordination af politikker, overvågning og ansvarlighed.
3.2Gennemførelsen af SDG'erne omfatter økonomiske, sociale, politiske og miljømæssige mål, som vil kræve grundlæggende ændringer i de europæiske samfund og i EU-institutionerne.
3.3Debatter om Europas fremtid forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019 er afgørende for at øge borgernes bevidsthed om bæredygtig udvikling. De europæiske politiske partier må og skal tage stilling til og behandle bæredygtig udvikling i deres valgprogrammer.
3.4Desuden mener EØSU, at den kommende Kommission og det nye Europa-Parlament efter valget i 2019, bør bestræbe sig på at gøre det lettere at integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker. EØSU opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke sin kapacitet til at overvåge og føre tilsyn med fremskridtene i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål og påtage sig ansvaret for målene. For så vidt angår Kommissionen anbefales det ligeledes at styrke den for de bæredygtige udviklingsmål ansvarlige næstformands lederskab og omstrukturere generaldirektoraternes porteføljer for at gøre det klart, hvem der er ansvarlig for hver enkelt SDG.
3.5Den endelige beslutning om den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 vil være et signal om, hvorvidt EU vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser under 2030‑dagsordenen. FFR er afgørende for at sikre integrationen af målene for bæredygtig udvikling. Kommissionens forslag fra maj 2018 går i den rigtige retning, men forpasser muligheden for at gøre 2030-dagsordenen til en central prioritet på den europæiske dagsorden. Ud over forslaget om en mindre stigning i klimaintegrationsmålet bør den nye FFR allokere relevante økonomiske ressourcer til bæredygtig udvikling og også sikre, at ingen finansiering undergraver gennemførelsen af SDG'erne. Der skal stilles finansiering til rådighed til innovative, skalerbare projekter for dem, som er med til at gennemføre SDG’erne, herunder medlemsstater, lokale myndigheder, virksomheder og NGO'er.
3.6EU gennemgår i øjeblikket en større politisk og institutionel krise og står over for udfordringer såsom voksende sociale uligheder, miljøproblemer og tab af tillid til regeringerne og EU
. For at løse dette problem har EU behov for at udvikle en ny forståelse, som kan give konkrete løsninger på de udfordringer, vores samfund står over for. De igangværende debatter om Europas fremtid bør bidrage til denne nye forståelse, idet man tager hensyn til 2030-dagsorden og 6. scenario for Europa
, så EU bliver en drivkraft for bæredygtighed. Et større lederskab fra de europæiske statschefer rettet mod at gøre SDG'erne til en central del af deres politiske diskurs og vision for Europa er påkrævet.
3.72030-dagsordenen er baseret på Europas kerneværdier for demokrati og deltagelse, social retfærdighed, solidaritet og bæredygtighed, respekt for retsstatsprincippet og menneskerettigheder, både i Europa og på verdensplan. Den nye forståelse af bæredygtig udvikling bør give borgerne svar på, hvordan de offentlige myndigheder og det organiserede civilsamfund planlægger at imødekomme deres ønske om økonomisk, socialt og miljømæssigt velbefindende.
4.Indikatorspørgsmålet
4.1Efter EØSU's opfattelse bør tilgangen til EU's SDG-indikatorer gå langt videre end en simpel evaluering og tværtimod bidrage til udformning af politikker i stedet for blot at være et rapporteringsværktøj. Indikatorerne bør hjælpe EU's politiske beslutningstagere med at fastlægge fremtidige politikker og lægge planer for, hvordan man bedre kan nå SDG'erne. Indikatorerne bør desuden hjælpe beslutningstagerne med at identificere opståede afvigelser i fremskridtet mod SDG'erne og rettidigt indføre nødvendige politiske ændringer for at nå målene inden 2030.
4.2Set med EØSU's øjne er Eurostats overvågningsrapport for 2017 om bæredygtige udviklingsmål i en EU-kontekst en god start, men der er plads til forbedring. Den bør videreudbygges ved at forbedre indikatorerne. Den nuværende metode til evaluering af fremskridt (dvs. 1 % positiv forandring) i mangel af EU-kvantificerede mål er potentielt vildledende, da den ikke indeholder nogen oplysninger om, hvor langt man er fra at nå SDG'erne, i modsætning til andre rapporter. Mens Eurostat f.eks. konkluderer, at der er betydelige fremskridt i Europa i forbindelse med SDG nr. 12, kommer andre kilder som f.eks. OECD frem til andre konklusioner. Overvågningsrapporten er nødt til at gøre mere for at klarlægge dagsordenens integrerede karakter, hvor indsatsen skal styrke hvert enkelt af målene snarere end at underminere nogle af dem. Om end brugen af tværgående indikatorer er værdifuld, er den fortsat utilstrækkelig til at give information om synergier og dilemmaer målene imellem. Desuden bør rapporten tage stilling til afsmittende effekter på partnerlandenes bæredygtige udvikling og overvåge den politiske sammenhæng mellem vigtige eksterne og hjemlige politiske mål. Endelig bør indikatorer kunne vise sammenligninger mellem europæiske lande, identificere forskelle i gennemførelsen i de forskellige medlemsstater og opdateres ofte, så de er baseret på den bedste tilgængelige videnskab/viden/information.
4.3For at få et sammenhængende sæt indikatorer, der giver et klart overblik over SDG‑implementeringen på EU-plan, er det afgørende at skabe et omfattende system af indikatorer på europæisk og nationalt plan. For det første bør de nuværende indikatorer, der anvendes til forskellige politikområder på EU-plan, harmoniseres eller i det mindste forbindes med EU's SDG-indikatorer. F.eks. bør relevante sæt af indikatorer, såsom indikatorerne i den sociale resultattavle eller de europæiske indikatorer for biodiversitet, forbindes med EU's SDG‑indikatorer, og deres indbyrdes forhold bør defineres tydeligt. For det andet bør nationale strategier for bæredygtig udvikling anvende de samme indikatorer eller i det mindste indikatorer, der kan sammenlignes med EU's SDG-indikatorer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være stor risiko for uoverensstemmelse mellem de forskellige tilgange i medlemsstaterne. For det tredje bør EU sikre en grundig proces for rapportering til FN's politiske forum på højt niveau om bæredygtig udvikling. Kommissionen bør kunne give et klart overblik over gennemførelsen af SDG på EU-plan og i alle medlemsstater.
4.4EØSU mener, at det er nødvendigt at se nærmere på visse begrænsninger, når det gælder processen med at fastlægge indikatorer. Eurostat og de nationale statistiske kontorer har begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer til at indsamle nye data, og derfor er det ikke altid muligt at producere nye og mere målrettede indikatorer. I henhold til Årsberetningen 2017 fra Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan til Europa-Parlamentet udgør omkostningerne til Europas statistiske system 0,02 % af BNP, og efter nedskæringerne af menneskelige ressourcer i forbindelse med budgetstramningen er antallet af ansatte ikke vendt tilbage til niveauet fra før den økonomiske krise. For at forbedre indikatorsættet bør der gives større prioritet til udvikling af bæredygtighedsindikatorer, og der skal afsættes tilstrækkelig finansiering til bæredygtighedsindikatorer til Eurostat og nationale statistiske kontorer i overensstemmelse med delmålene for SDG nr. 17. Dette vil gøre det muligt at tilføje nye indikatorer, som kan kræve yderligere dataindsamling.
4.5I det nuværende sæt af indikatorer fra Eurostat identificerer EØSU en række mangler, der bør tages hånd om, ideelt i forbindelse med Eurostats overvågningsrapport for 2018 om EU's fremskridt hen imod opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Områder, der kan forbedres, omfatter:
-En mere objektiv visuel præsentation af de samlede resultater for at undgå et fejlagtigt indtryk af, at Europa hovedsageligt er godt på vej mod SDG'erne, hvilket er i strid med anden kvalitativ eller tematisk forskning og med borgernes opfattelse.
-Større opmærksomhed på den afsmittende effekt af Europas nuværende udviklingsmodel, f.eks. ved at bygge videre på Eurostats nuværende arbejde med miljøaftryk, samt EU's bidrag til at hjælpe partnerlandene med at nå SDG'erne.
-En mere innovativ tilgang til at forstå udeleligheden af SDG-dagsordenen, som går videre end tværgående indikatorer, der ikke i sig selv påviser ubalancer og modsætninger mellem de forskellige dimensioner af bæredygtighed og mangler en passende ramme til vurdering af sammenhængen mellem politikker.
-Flere oplysninger vedrørende virksomheders, lokale myndigheders og NGO'ers resultater.
-Flere oplysninger om medlemsstaternes resultater for SDG'erne, eftersom gennemsnitstal giver et ufuldstændigt billede. Det er ligeledes vigtigt med oplysninger om det nationale plan, da medlemsstaterne har eksklusiv kompetence med hensyn til en række SDG'er.
-Bedre indikatorer for ansvarlighed for opfyldelse af SDG'er i overensstemmelse med det 16. og 17. mål for bæredygtig udvikling, f.eks. vedrørende civilsamfundets råderum i Europa samt innovative partnerskaber.
-Mere robust metodologi til måling af fremskridtene hen imod SDG'erne, hvor der ikke er noget europæisk mål, f.eks. ved at sammenligne gennemsnitspræstationer med de bedste udøvere blandt de europæiske medlemsstater eller proxymål, der stammer fra andre internationale forpligtelser eller tilgængelig forskning.
4.6Selv om lange tidsserier er nyttige, bør indikatorerne revideres og forbedres på grundlag af identifikation af nye udfordringer og videnskabelige fremskridt, herunder nye data. Selv om Eurostats indsats for at medtage nye indikatorer i 2018 går i den rigtige retning, er det afgørende, at der er klarhed omkring processen og tidsfristerne for at medtage indikatorer, som er "sat på hold". F.eks. bør der være en handlingsplan og tidsplan angivet for den foreslåede indikator "Omfanget af hjemløshed i EU", der er blevet anbefalet af FEANTSA (den europæiske sammenslutning af organisationer, som arbejder med hjemløse), som for øjeblikket er "i venteposition".
4.7Det organiserede civilsamfunds rolle i forhold til Eurostats årsrapport bør styrkes. Eurostat bør rådføre sig mere med civilsamfundet om processen med at definere indikatorer og om vurdering af indikatorernes udvikling. Generelt skal civilsamfundet konsulteres så tidligt i processen, at deres anbefalinger kan blive tilgodeset, og Eurostat bør forklare, hvorfor eller hvorfor ikke der er blevet taget hensyn til civilsamfundets anbefalinger.
4.8Hvad der overvåges, og hvad der ikke overvåges, ikke mindst udformning og valg af indikatorer, har betydelige politiske konsekvenser
. Derfor bør der i processen for udarbejdelse af Eurostats årsrapport være mulighed for, at civilsamfundet kan bidrage med en kvalitativ fortolkning af indikatorerne. Dette bør ledsages af hyppige Eurobarometer-undersøgelser for at vurdere borgernes opfattelse af de fremskridt, der gøres.
4.9EØSU erkender, at civilsamfundet har begrænset statistisk kapacitet til at foreslå nye indikatorer, som kan opfylde Eurostats kriterier for statistisk robusthed. Civilsamfundet er dog i stand til at definere nyttige indikatorer, der bruger andre kilder end Eurostats data. Et eksempel på dette er de indikatorer, som udvikles af Sustainable Development Solutions Network. EØSU mener ikke desto mindre, at det er nødvendigt at støtte civilsamfundsorganisationer med kapacitetsopbyggende foranstaltninger for at sikre, at de kan bidrage bedre til diskussionen med Eurostat.
4.10For at sikre den stærke nye forståelse baseret på bæredygtig udvikling, som nævnt ovenfor, opfordrer EØSU til en forbedring af den måde, hvorpå Kommissionen og Eurostat kommunikerer om fremskridtene med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Eurostats rapport er ikke fuldt ud læsevenlig og er ikke blevet kommunikeret ud i særlig vid udstrækning, og derfor bør man undersøge nye metoder til at øge bevidstheden om den blandt et ikke-specialiseret publikum og borgerne. Andre forsknings- og kommunikationsprodukter bør også undersøges som led i en ambitiøs oplysningsstrategi. F.eks. giver en sektion om "civilsamfundsovervågning" på Eurostats SDG-websted mulighed for interaktivt medejerskab af overvågningen af målene.
4.11EØSU erkender, at Eurostats årsrapport ikke indeholder og ikke kan indeholde kvalitative oplysninger. For at dække dette hul (såvel som at styrke civilsamfundets deltagelse) foreslår EØSU, at overvågningen af gennemførelsen af SDG bør suppleres med en separat uafhængig kvalitativ skyggerapport, der er udviklet i tæt samarbejde med civilsamfundets interessenter. Denne skyggerapport bør fokusere på: a) at reflektere over og analysere Eurostats rapport, b) at supplere Eurostat-rapporten med kvalitative oplysninger fra det organiserede civilsamfund, og c) at formidle civilsamfundets fortolkning af fremskridtene i retning af gennemførelsen af SDG'erne. EØSU gennemfører for øjeblikket en undersøgelse af civilsamfundets deltagelse i SDG-overvågningen (forventes at ligge klar i november 2018), som specifikt vil undersøge og foreslå en metodologisk tilgang til udarbejdelsen af denne supplerende rapport til Eurostats årsrapport.
4.12Der er fokus på ansvarlighed i dagsordenen for bæredygtig udvikling. En ambitiøs strategi for bæredygtig udvikling bør suppleres med en stærk ansvarlighedsramme, hvor det organiserede civilsamfund spiller en vigtig rolle. Dette kræver, at man øger bevidstheden hos borgerne i hele Unionen og benytter meningsmålinger og andre mekanismer for feedback fra borgerne. I den henseende bør Kommissionen (i samarbejde med EØSU) afholde et SDG-topmøde med henblik på at gennemføre en årlig statusopgørelse med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, civilsamfundet, erhvervslivet og regionale og lokale myndigheder og forpligte sig til en åben og regelmæssig dialog med interessenterne. Endelig bør udvekslingen af god praksis for civilsamfundets inddragelse i vurderingen af målene for bæredygtig udvikling fremmes. EØSU kunne spille en central rolle i at støtte civilsamfundsorganisationerne ved at udveksle disse typer erfaringer, skabe synergier, øge viden og øge bevidstheden samt fremme samarbejde.
5.Integration af målene for bæredygtig udvikling i EU's styring
5.1Det nuværende EU-styringssystem bør tilpasses, så det bidrager til gennemførelsen af 2030‑dagsordenen. For at opnå dette bør alle EU-institutioner træffe foranstaltninger til at sikre et koordineret samarbejde om opnåelse af SDG'erne.
5.2På trods af at næstformanden for Kommissionen har udvist lederskab er det tydeligt, at der er et lavt tilslutningsniveau hos flere tjenestegrene i Kommissionen, hvilket hindrer fremskridt. Det samme gælder for Parlamentet, der bør indføre en troværdig proces på tværs af udvalgene for at drøfte gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Endelig bør arbejdsgruppen for SDG'er i Det Europæiske Råd, som hilses velkommen, sikre tilstrækkelig integration af SDG'erne i alle de spørgsmål, Det Europæiske Råd behandler, f.eks. fremtiden for EU's Fælles Landbrugspolitik (CAP), samhørighedspolitikken, transportpolitikken, de eksterne forbindelser og den næste FFR for 2021-2027.
5.3En fremtidig overordnet EU-strategi for bæredygtig udvikling, bør spille en afgørende rolle i integreringen af SDG'er i alle EU-politikker, og danne ramme for koordinering og overvågning af EU's og medlemsstaternes gennemførelse af SDG'erne. Strategien bør som nævnt fastlægge mål, midlerne til at nå dem og et sammenhængende sæt indikatorer, der skal bruges til at overvåge fremskridtene. EØSU er enig med Rådet i behovet for at udvikle "en ramme for referenceindikatorer"
.
5.4Som nævnt bør denne referenceindikatorramme integrere alle relevante europæiske indikatorer, som i øjeblikket anvendes inden for forskellige politiske områder, og kortlægge sammenhænge mellem de eksisterende indikatorer og SDG-indikatorerne. F.eks. bør Kommissionen sikre fuldstændig tilpasning og kohærens mellem den sociale resultattavle og EU's SDG-indikatorer. Som det er nu, er otte af de 12 indikatorer på den sociale resultattavle medtaget helt eller delvist i EU's sæt af mål for bæredygtig udvikling.
5.5Koordinering og overvågning af SDG'erne bør integreres i den europæiske semesterproces, som EØSU gentagne gange har opfordret til (f.eks. EØSU's udtalelser NAT/693, NAT/700, SC/047, SC/050). Dette bør omfatte en undersøgelsesproces af tilstrækkeligheden af strategierne for gennemførelse på medlemsstatsniveau. De nationale myndigheder bør modtage fælles retningslinjer, og der bør føres tilsyn for at sikre, at alle bestræbelser går i samme retning. Desuden bør udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne fremmes. Det europæiske semester bør udvide sit anvendelsesområde ud over den traditionelle økonomiske dimension og fuldt ud integrere de sociale og miljømæssige dimensioner, som bør tillægges samme betydning, i forbindelse med en fremtidig overordnet strategi for bæredygtig udvikling. De landespecifikke anbefalinger bør derfor være i overensstemmelse med SDG'erne, og det samme gælder den analyse, der gennemføres i landerapporterne i den europæiske semesterproces.
5.6Det nyligt oprettede støtteprogram for strukturreformer (SRSP) tager sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre institutionelle, strukturelle og administrative reformer. Det forventes, at SRSP vil spille en relevant rolle i de kommende år. Som allerede understreget af EØSU
og i Falkenberg-rapporten
, bør SRSP antage, at enhver støttet reform skal være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og SDG'erne.
5.7For at sikre at SDG'erne integreres i alle EU-politikker, bør dagsordenen for bedre regulering tilpasses i overensstemmelse hermed, så man sikrer en samlet og helhedsorienteret tilgang til SDG'erne. EØSU er af den opfattelse, at der bør henvises udtrykkeligt til principperne for bæredygtig udvikling i retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering. Desuden bør metoderne til bedre regulering revideres for at sikre, at de muliggør en vurdering af de langsigtede mål og viser, hvor langt man er kommet med at nå målene for bæredygtig udvikling. Endelig skal der lægges større vægt på politisk sammenhæng som et redskab til gennemførelse af SDG'erne, f.eks. ved hjælp af OECD’s rammer for politisk kohærens for bæredygtig udvikling (PCSD).
5.8Når Kommissionen foreslår nye lovgivningsmæssige eller politiske initiativer, bør den klart angive, hvilket mål for bæredygtig udvikling, der søges opnået, og udføre en bæredygtighedstest for at vurdere den forventede virkning på SDG'erne (som en del af konsekvensanalyseprocessen med henblik på at vurdere de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af forslag). De vigtigste problemer i forbindelse med gennemførelsen af de mål for bæredygtig udvikling, som den foreslåede politik tager sigte på at tackle, bør identificeres. Derudover bør overvågningen og evalueringen af igangværende EU-politikker tilpasses for at måle fremskridtene i retning af at nå SDG'erne og anbefale politiske ændringer, der har større effekt på fremme af SDG'erne.
5.9Det bæredygtige udviklingsperspektiv bør også medtages i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT). REFIT-programmet skal sikre, at enhver forenkling og opdatering af den foreslåede EU-lovgivning er kohærent og bidrager til SDG'erne.
Bruxelles, den 19. september 2018
Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________