Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
REX/502
Kvinder på Vestbalkan
Sektionen for Eksterne Forbindelser
UDTALELSE
Kvinder på Vestbalkan
|
Sagsbehandler
|
Katarína GRZESZCZYK ALBRECHTOVÁ
|
|
Dokumentets dato
|
07/01/2019
|
Ordfører: Dilyana Slavova
|
|
|
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
15/02/2018
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Eksterne Forbindelser
|
|
Vedtaget i sektionen
|
19/12/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Der er pustet nyt liv i EU's politik over for Vestbalkan. Den fik et yderligere løft af det bulgarske formandskab, der gjorde denne region til sin prioritet, og af Kommissionens meddelelse "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side", som blev offentliggjort den 6. februar 2018.
1.2På topmødet i Sofia og i Rådets konklusioner fra juni 2018 om "Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen" blev dette engagement gentaget og definerede de næste skridt i den europæiske integration af regionen. Mere specifikt fik Albanien og FYROM en foreløbig dato – juni 2019 – for indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne. Dette fokus og denne indsats vil sandsynligvis blive opretholdt og videreført af de kommende formandskaber – Østrig, Rumænien og Kroatien – da de er blandt de medlemsstater, som også udviser større følsomhed over for og engagement i forhold til Vestbalkan.
1.3EØSU er en stærk fortaler for en udvidelse, da den er i begge siders – Vestbalkans og EU's – interesse. Denne politiks succes er en vigtig faktor for EU's globale position og hjørnestenen for Europas stabilitet og velstand. EØSU er derfor overbevist om, at tiltrædelsesprocessen bør fortsættes med styrke og beslutsomhed som en af EU's topprioriteter under de klare og stringente betingelser, som er grundlaget for alle udvidelsesprocesser – hverken mere eller mindre.
1.4Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende rettighed, som er anerkendt i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union og i EU's charter om grundlæggende rettigheder. I denne udtalelse fremhæver EØSU kvinders rolle som drivkraften bag konsolideringen af demokratiet, respekten for menneskerettighederne og frihedsrettighederne samt de økonomiske og sociale fremskridt. Formålet med udtalelsen er at skabe opmærksomhed om og fremme kvinders politiske, sociale og økonomiske rettigheder samt ligestilling mellem kønnene på Vestbalkan. Inddragelsen af kønsaspektet kan kun lykkes, hvis der er en stærk politisk vilje og tro på de fordele, som lighed mellem kvinder og mænd vil medføre for samfundet.
1.5Kvinder har spillet og spiller fortsat en afgørende rolle med hensyn til forsoning samt social og økonomisk udvikling i regionen, navnlig hvad angår alvorligt svækkede økonomiske strukturer, fattigdom og brudte sociale bånd, hvor kvinder udviser større fleksibilitet og initiativ til at genskabe og forny de sociale netværk og undersøge nye muligheder for arbejde. Trods visse eksempler på god praksis og en positiv udvikling med hensyn til styrkelse af kvinders stilling og iværksatte programmer befinder kvinder sig stadig i en ugunstig position, når det gælder muligheden for fuldt ud at udøve deres politiske, sociale og økonomiske rettigheder og til fulde udnytte mulighederne for socioøkonomisk udvikling. På grund af en patriarkalsk kultur, som giver kvinderne en marginaliseret rolle, udsættes de for fordomme, kønsstereotyper og kønsopdeling på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet og har betydeligt større risiko for at blive udsat for forskelsbehandling og vold, hvilket hindrer dem i at opnå ledende stillinger.
1.6EØSU opfordrer både til en ligelig repræsentation og inddragelse af kvinder i det socioøkonomiske og politiske liv på alle niveauer og til gennemførelse af effektive love og politikker for at bekæmpe diskriminerende adfærd og dybt indgroede patriarkalske opfattelser af kvinder, herunder kvinder fra minoritetsgrupper (især romaer og LGBTIQ), unge kvinder, ældre kvinder, kvinder i landdistrikter og kvinder med handicap samt flygtningekvinder og -piger, der søger om asyl på Vestbalkan.
1.7EØSU understreger vigtigheden af at udvikle en køreplan for ligestilling mellem kønnene og foranstaltninger, der kan føre til en mere ligelig fordeling af magt og ressourcer på Vestbalkan. Kvinderettighedsgrupper, erhvervssammenslutninger og fagforeninger har aktivt fremmet kvindernes rolle i regionen, og der er behov for endnu en målrettet og vedvarende indsats i samarbejde med de civile partnere og arbejdsmarkedsparterne for effektivt at kæmpe for og forsvare kvinders rettigheder. EU-institutionerne bør gøre mere for at yde økonomisk støtte til disse organisationer og sammenslutninger gennem specifikke planer og projekter, som er målrettet styrkelse af kvinders stilling på alle niveauer, herunder programmer til støtte for ligestillingsorganisationer og detaljerede handlingsplaner.
1.8EØSU opfordrer EU og de nationale myndigheder til i højere grad at samarbejde om at komme uddannelsesmæssige stereotyper til livs for at sikre unge piger og kvinder adgang til uddannelse til en overkommelig pris og af høj kvalitet med henblik på at tilegne sig relevante færdigheder, så de lettere kan skabe sig en karriere og få adgang til job af høj kvalitet på arbejdsmarkedet.
1.9Da vold mod og forskelsbehandling af kvinder er en af de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne og i stigende grad er blevet gængs praksis i dette efterkrigsområde, opfordrer EØSU Kommissionen til at efterlyse mere regionalt samarbejde om udveksling af bedste praksis vedrørende vold i hjemmet og stille yderligere nødvendig finansiering samt ekspertstøtte til rådighed i forbindelse med alle de bestræbelser, der gøres for at mindske og muligvis eliminere forekomsten af denne udbredte sociale svøbe.
1.10EØSU mener, at de nationale myndigheder bør gøre en væsentlig indsats for at forbedre mediefriheden, blandt andet ved at styrke den eksisterende lovgivning og gennemføre den konsekvent. Dette vil bl.a. medvirke til at øge opmærksomheden omkring ligestillingsspørgsmål og fremme et mere sikkert mediemiljø, hvor kønsstereotyper kan nedbrydes via offentlig debat, og hvor kvinder ikke er et mål for sexisme, hadefulde udtalelser og online smædekampagner.
1.11EØSU gentager behovet for, at partnerne på Vestbalkan integrerer kønsperspektivet i alle relevante programmer, der finansieres gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), navnlig politikområde 3, der omfatter beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse, fremme af ligestilling mellem kønnene og udvikling af menneskelige ressourcer. Der bør udvikles tematiske fonde til bekæmpelse af vold i hjemmet og støtte til kvinders aktive medborgerskab og medieaktiviteter.
1.12Et klart og vedvarende engagement med hensyn til ligestilling mellem kønnene bør sikres som en af EU's grundlæggende værdier. EØSU opfordrer Kommissionen til at lade sit benchmarkingsystem for tiltrædelsesforhandlinger omfatte kritiske ligestillingsindikatorer, der skal udvikles og overvåges i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civile partnere, som er engagerede i styrkelsen af kvinders stilling i regionen og i hele EU. Den systematiske anvendelse af kønsperspektivet bør betragtes som et horisontalt benchmark til vurdering af lovgivningsprocessens brugbarhed og kvalitet som led i tiltrædelsesforhandlingerne.
1.13EØSU forventer, at den fremtidige indsats på Vestbalkan ikke kun vil handle om at bringe lovgivningen om kvinders menneskerettigheder i overensstemmelse med EU-retten og de relevante internationale mekanismer og instrumenter, men også – og vigtigst – om at komme misforholdet mellem de eksisterende love og deres korrekte gennemførelse til livs. Regeringerne på Vestbalkan bør opmuntres til at udvikle holdbare offentlige finansieringsmekanismer, der fokuserer på at beskytte kvinder mod vold, forskelsbehandling og økonomisk udnyttelse, og modtage støtte hertil.
1.14EØSU opfordrer de medlemsstater og partnere på Vestbalkan, som endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til hurtigst muligt at gøre dette, da den repræsenterer den mest omfattende politiske ramme for forebyggelse af vold i hjemmet, beskyttelse af ofre og retsforfølgelse af overtrædere. EØSU opfordrer endvidere kirker og andre religiøse institutioner samt civilsamfundsorganisationer fra alle trosretninger til hverken at krænke kvinders rettigheder eller gribe ind i deres reproduktive rettigheder, som er en afgørende forudsætning for kvinders sociale og økonomiske frigørelse og for styrkelsen af deres stilling.
1.15EØSU gentager betydningen af at sammenkoble kønsbudgettering og overordnede ligestillingsforanstaltninger. Udvalget opfordrer til, at kønsperspektivet inddrages i alle politikker og programmer gennem en bedre ressourcefordeling, som er i tråd med de kønsspecifikke behov. I lyset af dette og i betragtning af den kommende FFR bør EU være mere konsekvent med hensyn til Vestbalkan og integration af kønsaspektet og insistere på kønsbudgettering og kønsopdelt dataindsamling for at sikre, at ligestillingen mellem kvinder og mænd og respekten for kvinders rettigheder tages i betragtning på holdbar vis. Med henblik herpå opfordres partnerne på Vestbalkan og Kommissionen til at intensivere politiske høringer med kvinderettighedsforkæmpere og ligestillingseksperter inden for forskellige politiske områder vedrørende udvidelse.
1.16EØSU understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod kvindelige iværksættere i betragtning af deres potentiale til at øge regionens vækstperspektiver væsentligt, og opfordrer EU-institutionerne til at spille en rolle i denne sammenhæng. Foranstaltninger til støtte for oprettelse af nye virksomheder indebærer blandt andet at sikre adgang til finansielle og institutionelle ressourcer, tilbyde optimal infrastruktur for nystartede virksomheder, levere relevant information om virksomhedsetablering, skabe interesse for kvinders iværksætteri gennem mediekampagner og yde lån til nystartede virksomheder og ekspansionsprojekter. Kvindelige iværksættere og deres erhvervsorganisationer bør systematisk inddrages i alle politikudviklingsprocesser, som er relevante for den sociale og økonomiske dimension af udvidelsen.
2.Baggrund
2.1Ligestilling mellem kvinder og mænd er en grundlæggende rettighed og en fælles værdi, som er anerkendt af EU. Ligestilling mellem kønnene er forankret i EU-traktaterne og internationale menneskerettighedskonventioner og indgår i de tiltrædelsesbetingelser, som kandidatlande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Kosovo, Montenegro og Serbien) skal opfylde. Investering i ligestilling mellem kønnene er af afgørende betydning, idet der ikke kun er tale om et EU-krav, men også om en nøgleindikator for et lige og demokratisk samfund.
2.2Som led i deres forberedelse til EU-tiltrædelse har landene på Vestbalkan i de seneste år taget skridt til at fremme kvinders rettigheder. De har vedtaget eller ændret den relevante lovgivning (f.eks. love om hhv. bekæmpelse af forskelsbehandling, strafferet og arbejdsret), udarbejdet nationale strategier og handlingsplaner og oprettet institutionelle mekanismer til gennemførelse og overvågning af de relevante politikker. Ikke desto mindre foregår fremme af ligestilling mellem kønnene ofte kun overfladisk, og de foranstaltninger, der træffes i den forbindelse, mangler reelt politisk engagement, kompetencer og finansielle ressourcer, hvilket resulterer i en svag og sporadisk gennemførelse.
2.3Desværre blev muligheden for fremskridt med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene i regionen forpasset på topmødet om Vestbalkan, som blev afholdt i London i juli 2018. Forslaget om en sammenhængende indsats, som blev gennemgået under forberedelserne til topmødet, bør derfor hurtigt godkendes politisk og hurtigst muligt gennemføres på holdbar vis.
2.4Ulighed mellem mænd og kvinder er fortsat et problem på Vestbalkan på grund af de stærkt patriarkalske strukturer, der er typiske for regionen, og som giver udslag i kønsbaseret vold, forskelsbehandling og udnyttelse, varig dobbelt byrde for kvinder med hensyn til arbejde og familiemæssige forpligtelser, adskillige hindringer for kvinders opadgående mobilitet og lige løn samt utilstrækkelig adgang til sociale ydelser og ydelser vedrørende reproduktiv sundhed samt til finansielle instrumenter. Der er sket visse forbedringer for så vidt angår kvinders politiske repræsentation – dog kun med mindre varig virkning på den rimelige fordeling af den politiske magt mellem kvinder og mænd. Det afgørende problem er den begrænsede gennemførelse af progressive politikker, hvilket afspejles i manglende reelt politisk engagement, finansiering og ekspertise.
2.5Arbejdet med at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd i regionen er stadig ikke afsluttet. Med denne udtalelse henleder EØSU opmærksomheden på EU-arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene som en del af EU's udvidelsespolitik og gøre den til en tværgående indikator på alle samfundsområder. Udtalelsen beskæftiger sig desuden med nogle af de store udfordringer, som kvinder står over for på Vestbalkan, f.eks. deres svagere roller på sociale, økonomiske og politiske områder og udbredt kønsbaseret vold.
3.Kønsbaseret vold
3.1Kønsbaseret vold, f.eks. seksuel og reproduktiv vold samt vold i hjemmet, er fortsat et udbredt problem i regionen. Selv om vold i hjemmet er underrapporteret, er antallet af anmeldelser stadig højt. De foreliggende oplysninger viser, at 56 % af kvinderne i Albanien udsættes for mindst én form for vold i hjemmet. I Kosovo udsættes næsten 70 % af kvinderne for vold på et tidspunkt i deres liv, mens der i Serbien blev registreret mindst 26 tilfælde af kvindemord i 2017, og i de fleste tilfælde var gerningsmanden ofrets partner. En gennemgang af de tjenester, som beskæftiger sig med vold i hjemmet i landene i regionen, har vist, at tjenesterne var underfinansierede, underbemandede og overbebyrdede, og at indberetningsmekanismerne generelt var meget ringe.
3.2Alle partnere på Vestbalkan har en national strategi, der sigter mod at bekæmpe vold i hjemmet. Kvinder undlader for størstedelens vedkommende at anmelde hændelser på grund af normer for accept, mistillid til sikkerheds- og retsmyndighederne og manglende institutionel handling, selv når situationen indberettes. Manglen på finansielt bæredygtige støttenetværk, kvindecentre og institutioner for ofre, som er modige nok til at indberette vold, medvirker til yderligere viktimisering af de mest sårbare kvinder. Det er nødvendigt at tage fat på en række mangler i forbindelse med indsamlingen af sammenlignelige data i regionen. Målet er veludformede, finansierede og overvågede politikker, som forebygger, beskytter og retsforfølger. Dette kræver den rette uddannelse af alle aktører, som er involverede i processen, passende oplysningsaktiviteter og en holdningsændring i samfundet. Efter EØSU's mening er forebyggelse også på dette område af yderste vigtighed og koster mindre end interventioner på et senere tidspunkt.
3.3I hele den vestlige Balkanregion er der behov for at gennemføre Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) fuldt ud. Når hovedparten af partnerne på Vestbalkan har undertegnet og ratificeret konventionen, bør de intensivere deres arbejde med at tildele passende offentlig støtte, koordinere politikker og gennemføre praktiske foranstaltninger med henblik på at håndtere enhver form for vold mod kvinder. Kommissionen anmodes i øvrigt om at prioritere emnet vold i hjemmet ved tildeling af førtiltrædelsesstøtte til såvel civilsamfundet som de institutionelle kapacitetsopbyggende aktiviteter. EØSU opfordrer Kommissionen til at tilskynde til et stærkere regionalt samarbejde om udveksling af bedste praksis over for vold i hjemmet, som ikke tager hensyn til opdelingen mellem EU-medlemsstater og udvidelseslande. I forbindelse med udvidelsen er det vigtigt, at EU's medlemsstater udgør positive foregangseksempler på området.
Der efterlyses større engagement og yderligere koordinering mellem alle aktører i den offentlige og private sektor, og NGO'er bør i højere grad inddrages, idet samarbejdet mellem statslige tjenester og NGO'er er afgørende for en vellykket gennemførelse af lovgivningen og de politiske tiltag vedrørende bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder.
3.4Familier og skoler har en afgørende rolle at spille. I forbindelse med børneopdragelse og uddannelse bør der tages hensyn til kønnene og fokuseres på en eliminering af kønsbaseret vold, navnlig mod piger og unge kvinder. Etableringen af en ramme, der indfører klare politikker i skolerne for håndtering af kønsbaseret vold, vil bidrage til at reducere en sådan praksis og følgelig skabe et mere understøttende miljø for ofrene samt fremme ligestilling mellem kønnene som et grundlæggende princip i samfundet.
4.Menneskerettigheder
4.1Kvinders menneskerettigheder bringes systematisk i fare på Vestbalkan af nationalister og gejstlige, som ofte anvender religiøse dogmer og nationale interesser såsom traditionelle patriarkalske familieværdier og demografisk fornyelse som en moralsk begrundelse for at fratage kvinder deres frihedsrettigheder, ligestilling og sikkerhed. Trods de eksisterende omfattende og generelt beskyttende love vedrørende menneskerettigheder er gennemførelses- og håndhævelsesmekanismerne forbundet med væsentlige mangler. EØSU opfordrer til et mere effektivt samarbejde mellem og fælles handling fra nationale menneskerettighedsstrukturer, arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer og statslige myndigheder for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og hjælpe de mest sårbare.
4.2Traditionelle kønsroller og holdninger til kvinders seksualitet gør sig gældende på Vestbalkan. Anvendelsen af mødrepleje ligger på et rimeligt niveau, men derudover vælger kvinder ofte ikke at gå til lægen. Kvinder på arbejdsmarkedet udsættes ofte for forskelsbehandling for så vidt angår rettighederne i forbindelse med barsel, bl.a. gennem spørgsmål til jobsamtaler vedrørende deres civilstand og ønske om at få børn trods det, at der er indført lovgivning for at forhindre dette. Regelmæssige lægeundersøgelser bør tilskyndes og fremmes. Der er behov for intensive oplysningskampagner om ydelser vedrørende reproduktiv sundhed.
4.3EØSU er særligt bekymret over, at kvinders reproduktive sundhed i landene på Vestbalkan bringes i fare på grund af et stigende antal angreb fra ultrakonservative interessegrupper, som er tæt knyttet til dominerende religiøse samfund. Der bør foretages en yderligere analyse af virkningen af fundamentalistiske religiøse syn på kvinders rettigheder og navnlig på deres reproduktive rettigheder i regionen.
4.4LGBTIQ-samfundet fortjener særlig opmærksomhed, idet disse personers rettigheder langt fra er konsolideret. Desuden er de konstant under pres fra forskellige konservative sociale grupper.
5.Sociale rettigheder
5.1Der består fortsat visse mangler i landene i regionen med hensyn til garanti for og overvågning af økonomiske og sociale rettigheder, herunder retten til beskyttelse mod forskelsbehandling. Dette påvirker alle kvinder på arbejdsmarkedet, men især kvinder og piger fra sårbare grupper, herunder etniske minoriteter (først og fremmest romaer), internt fordrevne, mennesker med handicap, migranter og flygtninge.
5.2Kvinder fra sådanne ugunstigt stillede grupper har ofte ikke tilstrækkelig viden om sociale rettigheder og adgang til sociale ydelser, uddannelse, sundhedsydelser og bolighjælp. De institutioner, som er juridisk ansvarlige for disse områder, er endnu ikke i stand til at yde tilstrækkelig støtte til de berørte personer. EØSU mener, at interessenter såsom socialcentre, lokale forvaltninger og NGO'er bør forbedre de betingelser, som er nødvendige for at sikre lige sociale rettigheder for sårbare grupper. Der er et presserende behov for på ny at gennemgå kvaliteten og den finansielle levedygtighed af de sociale reformprogrammer, der støttes af EU, f.eks. via et fælles memorandum om integration med fokus på social inklusion, diversificering, demokratisering og decentralisering af sociale ydelser. Mulighederne for rettidig anvendelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder i udvidelsesprocessen bør undersøges.
5.3Et bekymrende socialt fænomen er kvinders radikalisering i visse muslimske samfund og deres inddragelse i voldelig ekstremisme. Fra 2012 til 2016 var omtrent 20 % af de ca. 1.000 personer, som forlod den vestlige Balkanregion for at rejse til konfliktområder i Syrien og Irak, kvinder
. Regeringer, institutioner og civilsamfundsorganisationer gør ikke nok for offentligt at anerkende kvinders migration til Mellemøsten og sikre, at der tages hensyn til kønsperspektivet i de nuværende bestræbelser på at imødegå voldelig ekstremisme. Vedtagelse af lovgivning for at gøre deltagelse i samt materiel støtte og rekruttering til udenlandske paramilitære grupper kriminelt bør følges op af praktiske foranstaltninger, der skal støtte afradikalisering og rehabilitering af kvinder, som primært bør anerkendes som ofre for ekstremistisk propaganda og rekruttering.
6.Kvinder på arbejdsmarkedet
6.1Kvinders udelukkelse fra arbejdsmarkedet er udbredt i regionen og er betydeligt højere end EU‑gennemsnittet. Næsten to tredjedele af kvinderne i den erhvervsaktive alder i regionen er enten inaktive eller arbejdsløse. For romakvinder og kvinder med handicap er tallene endnu højere. Statistikkerne viser, at kvinder har lavere aktivitetsniveauer end mænd, og der er kun gjort beskedne fremskridt med hensyn til at udligne den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen.
6.2Dette udgør ikke blot en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, men er også forbundet med høje økonomiske og sociale omkostninger og svækker den potentielle økonomiske vækst i regionen. Hvert år mister landene på Vestbalkan gennemsnitligt 18 procent af deres samlede BNP på grund af kønsskævhed på arbejdsmarkedet. En tredjedel af tabet skyldes forskelle i mænd og kvinders valg af beskæftigelse. De resterende to tredjedele skyldes omkostninger forbundet med forskellig arbejdsmarkedsdeltagelse. Vestbalkan bør opfordres til at gøre optimal brug af de eksisterende uudnyttede menneskelige ressourcer, støtte og forenkle kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og imødegå problemet med, at en stor andel af kvinderne er beskæftiget i den uformelle økonomi.
6.3Denne kønsskævhed er afledt af rodfæstede normer vedrørende familieroller og utilstrækkelig institutionel handling for at tackle udfordringerne. Der er tendens til, at familiemæssige forpligtelser påhviler kvinder, og fleksible arbejdsordninger er yderst begrænsede. Dette tvinger kvinder til at vælge mellem familieliv og karriere. Kvinder ansættes formelt til en langt lavere løn end mænd, tjener mindre og besætter sjældent ledende stillinger. Det er vigtigt at inddrage mænd i diskussionen og opmuntre dem til at påtage sig en større del af de familiemæssige forpligtelser.
6.4Adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og opmuntring til, at fædre tager forældreorlov, er en af forudsætningerne for øget tilstedeværelse af kvinder på arbejdsmarkederne. Der er også behov for specifikke foranstaltninger for at forbedre kvindelige arbejdstageres matchning på arbejdsmarkedet, f.eks. tilbud om offentlig undervisning til børn i vuggestue- og børnehavealderen. Stereotyper i forældrenes opdragelse og adfærd, navnlig i visse samfund, der leder mod bestemte uddannelser for henholdsvis drenge og piger, samt stereotyper i forbindelse med valg af erhverv inden for typiske "kvinde-" eller "mandefag" bidrager blandt andre faktorer til løn- og pensionsforskellene mellem kvinder og mænd.
6.5Den kønsbestemte lønforskel i regionen, som er på ca. 20 %, er et vedvarende problem. Dette har følgeligt en indvirkning på den kønsbestemte pensionsforskel og ulighed mellem mænd og kvinder i pensionsalderen. Med den eventuelle stigning i arbejdende fattige, hvoraf mange er kvinder, er der tydeligvis behov for større politisk opmærksomhed og handling fra regeringens, arbejdsgivernes og arbejdsmarkedsparternes side, ikke kun via direkte foranstaltninger vedrørende hhv. minimumsløn og eksistenssikrende løn, progressiv beskatning, arbejdsbetingede ydelser og social bistand, men også – og endnu vigtigere – via indirekte foranstaltninger såsom mere fleksible arbejdsordninger, bolighjælp, opgradering af kvalifikationer og børnepasning.
6.6Den økonomiske situation og manglende beskæftigelsesmuligheder har en negativ indvirkning på kvinder, især unge kvinder, og tvinger dem til at forlade deres land og forværrer således hjerneflugten i regionen. Der bør udformes politiske foranstaltninger til at gøre fuld brug af kvinders talenter og kvalifikationer i det dynamisk skiftende økonomiske miljø. I denne forbindelse bør det overvejes at oprette netværk af kvindelige eksperter for at fremhæve deres ekspertise inden for forskellige områder. Derudover bør kvinders adgang til livslang læring forbedres og garanteres.
6.7For at komme uddannelsesmæssige stereotyper til livs er det nødvendigt konsekvent at opmuntre piger og kvinder til i højere grad at engagere sig i STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik), erhvervsrettede uddannelser og lærlingeuddannelser.
7.Styrkelse af kvinders stilling
7.1Økonomisk styrkelse af kvinders stilling
7.1.1Kvindelige iværksættere er stadig en uudnyttet kilde til oprettelse af virksomheder og jobskabelse og en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. De møder unikke udfordringer og hindringer, når de starter og udbygger en virksomhed, f.eks. manglende erhvervs- og iværksætterfærdigheder samt fremherskende fordomme i banker mod kvindeledede virksomheders kreditværdighed. Der findes ingen entydig definition af "kvinders iværksætteri", hvilket betyder, at der mangler oplysninger om dette vigtige emne.
7.1.2Ønsket om at skabe forandring er forankret i stærke beviser for, at der er højtkvalificerede kvinder på Vestbalkan, og derfor bør argumenterne for kønsbalance være baseret på reglen om fortjeneste og præference frem for positiv forskelsbehandling. Der er dog stadig forhold, som gør det vanskeligt for kvinder at blive ledere, såsom manglen på foranstaltninger, der gør det nemmere at forene arbejde og familieliv, den begrænsede adgang til de netværk, som er vigtige for at opnå højere stillinger, manglende selvtillid osv.
7.1.3EØSU anbefaler desuden, at de politiske beslutningstagere og virksomhederne ser nærmere på følgende punkter for at sikre, at kvinder ansættes i ledende stillinger på Vestbalkan:
·forbedret synlighed af kvinder i ledende stillinger
·større gennemsigtighed i forbindelse med headhunting af talenter
·imødegåelse af stereotyper med hensyn til kønsroller
·planlægning af udskiftninger i ledelser
·oprettelse af et "talentnetværk"
·videreformidling af eksempler på god praksis
·oprettelse af en database over kvinder, der er kvalificerede til en bestyrelsespost.
7.1.4Uddannelse og adgang til finansiering, herunder mikrofinansiering, bør tilbydes som en integreret pakke til kvinders nystartede virksomheder og virksomheder i vækst. Fremme af kvindeligt iværksætteri i regionen vil føre til jobskabelse og medføre økonomiske fordele for alle. Til dette formål bør der mere aktivt anvendes foranstaltninger som virksomhedsinkubatorer, mentorordninger, innovationsknudepunkter, teknologilaboratorier og andre former for støtte til kvinder i erhvervslivet.
7.1.5Sammenslutninger af forretningskvinder bør aktivt tage del i beslutningsprocesserne og den offentlige dialog med lokale og regionale myndigheder og partnerorganisationer. Nyere projekter inden for dette område har vist, at emnet i højere grad end tidligere anerkendes, og at støtte til kvindelige iværksættere har rykket sig fra at være et projekt til at være en løbende proces. Hvis der skal opnås yderligere betydelige fremskridt, må der ske en holdningsændring hos folk.
7.1.6Sociale virksomheder har en vigtig rolle at spille med hensyn til at samle kvindelige iværksættere, og i hele regionen bør de tilskyndes til at koordinere tiltag og lette adgangen til finansiering.
7.1.7Unges iværksætteri er af afgørende betydning for regionen, og der er behov for en ny vækstmodel for at nå den digitale grænse. Modellen bør være baseret på innovation og den nye millenniumgenerations iværksætterånd. Den bør bl.a. omfatte skræddersyet uddannelse af unge kvinder og mænd til det nye arbejdsunivers og sikre finansieringsløsninger.
7.2Politisk styrkelse af kvinders stilling
7.2.1Alle partnere på Vestbalkan anvender kønskvotering, og der er indført en stringent politik med henblik på at øge kvinders repræsentation. I de fleste partnerlande kræver kvoteordningen, at mindst 30 % af kandidaterne på de politiske partiers lister udgøres af kvinder med undtagelse af Bosnien-Hercegovina og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, hvor minimumsniveauet er 40 %.
7.2.2Selvom kønskvoterne er i udvikling, og der sker positive ændringer i regionen, er der ingen konsekvens med hensyn til at følge denne politik. Som et resultat heraf har kvinders status i politik og deres deltagelse i beslutningsprocesserne ikke forbedret sig væsentligt og er stadig ikke varig.
7.2.3Der forekommer hierarkisk marginalisering i regionen, hvor et højere antal mænd end kvinder har topstillinger. Kvinder besidder stadig ikke magtfulde stillinger. De er meget ofte involveret i politiske organer, der beskæftiger sig med uddannelse, sundhed, socialpolitik og forvaltning, hvilket kan føre til en horisontal opdeling i visse sektorer. De er imidlertid langt mindre repræsenteret i andre organer med større beslutningskompetence og indflydelse på den politiske beslutningstagning eller den statslige lovgivning.
7.2.4Der findes gode eksempler på kvinders politiske indflydelse i regionen. Lokale organisationer har formået at mobilisere kvinder i politiske processer, og støtten til kvinder i politiske partier har ført til valget af den første kvindelige borgmester i Kosovo. I Albanien har partnere ledet den civilsamfundskoalition, som kræver overholdelse af kønskvoteringen i parlamentet, og dermed hævet niveauet for kvindelig deltagelse ved de seneste valg. Der er mange igangværende planer, mekanismer og støttestrukturer til at øge kvinders politiske deltagelse i regionen, og betydelige forbedringer har fundet sted.
8.Arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets rolle
8.1Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne på Vestbalkan har en vigtig rolle at spille med hensyn til at påvirke myndighederne til at forpligte sig til ligestilling mellem kønnene. De har vist sig at være katalysatorer for positive forandringer og opbygningen af tolerante og modstandsdygtige samfund. En række succesfulde initiativer, projekter og platforme lanceret af kvinder har set dagens lys, og EØSU støtter fuldt ud disse positive tiltag.
8.2I denne forbindelse har kvindeorganisationerne som en del af civilsamfundsorganisationerne en særlig betydning og spiller en ledende rolle med hensyn til forebyggelse af vold mod kvinder og forsoning på lokalt og regionalt niveau. De er en vigtig del af processen med at overvåge og drage regeringer til ansvar for den effektive gennemførelse af politikker.
8.3På trods af formelt indførte mekanismer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne i høringsprocedurer lader kommunikation og samarbejde med regeringer meget tilbage at ønske. Den seneste tids mere negative indstilling til civilsamfundsorganisationer gør det vanskeligt for disse at rette fornuftig kritik og foreslå foranstaltninger til effektivt at udbedre de eksisterende mangler. EØSU understreger, at der er behov for at støtte og gøre plads til kvinders rettigheder og styrkelsen af deres stilling i civilsamfundet.
8.4Udvidelsesprocessen og Berlinprocessen har bidraget til inddragelsen af civilsamfundet i regionale initiativer og politiske beslutninger. Der er tegn på fremskridt i forhold til sektorens status og position som helhed, hvilket har ført til, at der er foretaget flere ændringer i lovgivning, politik og budgetter under hensyntagen til, hvad borgerne ønsker.
8.5EØSU har udviklet en tostrenget tilgang – en regional og en bilateral – til sine relationer til civilsamfundsorganisationerne på Vestbalkan. Opfølgningsudvalget for det vestlige Balkan, som blev oprettet af EØSU i 2004, er det vigtigste instrument til koordinering af EØSU's aktiviteter i regionen og overvågning af ændringerne i den politiske, økonomiske og sociale situation i partnerlandene på Vestbalkan samt i forholdet mellem EU og Vestbalkan, bl.a. vedrørende kvinders rettigheder. Opfølgningsudvalgets arbejde omfatter bl.a. møder i Civilsamfundsforummet for Vestbalkan. På det 6. forum, som blev afholdt i juli 2017 i Sarajevo, blev der drøftet og vedtaget anbefalinger vedrørende kvinders rettigheder og styrkelse af kvinders stilling.
8.6I Kommissionens meddelelse om udvidelse fra 2018 opfordres de nationale myndigheder med støtte fra deres samfund til at underlægge sig og opfylde de velkendte betingelser for EU‑tiltrædelse. En inklusiv og effektivt struktureret dialog om reformprioriteter med inddragelse af et styrket civilsamfund vil i vid udstrækning sikre, at ethvert nyskabende tiltag bliver succesfuldt. EU bør derfor gøre mere for at tilskynde til og fremme en sådan dialog.
Bruxelles, den 19. december 2018
Dilyana Slavova
Formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser
_____________