Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
REX/503
Associeringsaftalen mellem EU og Mercosur
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE
Mod en associeringsaftale mellem EU og MERCOSUR (initiativudtalelse)
Ordfører: Josep Puxeu Rocamora
Medordfører: Mário Soares
|
Plenarforsamlingens beslutning
|
15/02/2018
|
|
Retsgrundlag
|
Forretningsordenens artikel 29, stk. 2
|
|
|
Initiativudtalelse
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Eksterne Forbindelser
|
|
Vedtaget i sektionen
|
26/04/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen:
|
23/05/2018
|
|
Plenarforsamling nr.
|
535
|
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)
|
185/3/7
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU mener, at det vil være særdeles nyttigt for alle parter at få afsluttet forhandlingerne, der allerede har pågået alt for længe, og indgå en god associeringsaftale mellem Mercosur og EU. EU især vil opnå en betydelig gevinst ved at underskrive associeringsaftalen, navnlig på mellemlang og lang sigt, da det vil give adgang til et marked med næsten 300 mio. mennesker. Mercosur-landene vil ligeledes kunne diversificere deres økonomier, øge deres eksportværdi samt få adgang til et marked med 500 mio. mennesker. Associeringsaftalen bør dog først og fremmest være resultatet af en aktiv og gennemsigtig dialog.
1.2Den nuværende internationale scene, befolkningens svindende tillid til, at globaliseringen er til alles fordel, den øgede handelsprotektionisme i form af nye toldbarrierer og præferencen for bilaterale forhandlinger fremfor multilaterale bør yderligere anspore til, at der indgås en aftale, sådan som centrale aktører på begge kontinenter efterspørger. Brexit er en relevant omstændighed, som der bør tages højde for i forhandlingerne.
1.3EØSU ser med tilfredshed på Europa-Parlamentets beslutning om en ny ramme for EU's forbindelser med Latinamerika såvel som EU-Udenrigstjenestens udformning af en meddelelse, der gennemgår de strategiske forbindelser med Latinamerika som en del af EU's globale strategi for udenrigspolitik. Disse initiativer, der fremhæver EU's strategiske interesse i Latinamerika, og som viser, at forbindelsen mellem de to regioner bør være mere end af blot handelsmæssig karakter, falder sammen med andre initiativer fra civilsamfundet, den akademiske verden og tænketanke.
1.4EØSU mener, at en sådan aftale kun vil være mulig, hvis den er velafbalanceret, tilgodeser begge parter på mellemlang og lang sigt og ikke indgås på bekostning af bestemte sektorer (såsom landbruget eller industrien), regioner eller lande. Associeringsaftalen må under ingen omstændigheder baseres på et dårligt forhandlingsresultat. Under hensyntagen til alle spørgsmål vedrørende samarbejde og politisk dialog (to af de tre hovedelementer i associeringsaftalen), anmoder udvalget forhandlingsparterne om at udvise den nødvendige politiske vilje til endeligt at indgå associeringsaftalen og om at sætte alle kræfter ind på at nå til enighed om de uoverensstemmelser, der på nuværende tidspunkt er på handelsområdet, ved at anerkende de forhold, der er følsomme for visse sektorer omfattet af forhandlingerne, anerkende de forskellige asymmetrier, følge op på de aftalte punkter, træffe ledsagende og kompenserende foranstaltninger, fastsætte undtagelser, udviklingsplaner til støtte for de mest berørte sektorer, fremme investeringer og innovationspolitikker, klausuler om kompensation samt overgangs- og udviklingsklausuler. De ledsagende foranstaltninger bør omfatte samtlige EU's politikområder.
1.5EØSU mener, at den gennemgribende digitale udvikling, der foregår på begge sider af Atlanten, kan være med til at puste liv i processen med at få en bedre associeringsaftale mellem EU og Mercosur i hus. Inden for de sektorer, hvor denne udvikling kan have størst positiv effekt, bør man overveje at styrke de globale værdikæder mellem EU og Mercosur, som i øjeblikket er meget svage. Associeringsaftalen vil desuden være relevant for alle områder, der vedrører opbygning af infrastruktur, især når det gælder sammenkobling, udvikling af vedvarende energi samt telekommunikationssektoren for så vidt angår implementeringen af 5G i EU og Latinamerika.
1.6Under alle omstændigheder opfordrer EØSU forhandlingsparterne og især EU til at overveje de store politiske og økonomiske omkostninger ved ikke at indgå en aftale eller indgå en aftale, der ikke er ligeværdig for begge parter. Det er klart, at omkostningerne ved ikke at indgå en aftale ikke kun bør beregnes under hensyntagen til Mercosur-landene, men hele Latinamerika, og navnlig landene i Stillehavsalliancen, som er blevet et vigtigt europæisk fokuspunkt i den latinamerikanske integrationsproces.
1.7Det er afgørende for EØSU, at associeringsaftalen er ambitiøs og omfatter alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Mercosur. De frihandelsaftaler, der for nyligt er indgået med Canada og Japan, bør tages i betragtning. I denne forbindelse er det vigtigt at tackle de reelle hindringer, som virksomhederne støder imod, ved at harmonisere lovgivningen og virkningerne af ikkehandelsrelaterede hindringer.
1.8Associeringsaftalen bør i sin helhed indeholde en social samt arbejdsmarkeds- og miljømæssig dimension. En sådan dimension skal være garant for, at de økonomiske forbindelser er i overensstemmelse med aftalens sociale og miljømæssige mål og ikke er til skade for reglerne og garantierne for bæredygtig udvikling. EØSU insisterer desuden på betydningen af fødevaresikkerhed.
1.9EØSU mener, at sundheds- og plantesundhedsbestemmelserne (SPS) skal fremhæves og beskyttes i enhver associeringsaftale for at sikre, at forbrugere og producenter beskyttes, når det gælder fairtrade.
1.10EØSU mener, at associeringsaftalen bør fungere som et instrument til aktivt at fremme den sociale dialog og overholdelsen af ILO's grundlæggende konventioner med særlig fokus på værdigt arbejde i henhold til erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen af 1998. Derfor foreslår EØSU, at der tilføjes et mere udspecificeret kapitel om arbejdstagernes rettigheder med henblik på at løse problemerne på arbejdsmarkedet og fremme dialogen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvilket kunne fungere som en katalysator for den sociale samhørighed. Et sådant kapitel bør anerkende de arbejdsretlige dokumenter, som begge parter allerede har vedtaget, dvs. EU's Charter om grundlæggende rettigheder og Mercosurs erklæring om arbejdstagernes rettigheder. Associeringsaftalen vil således sikre, at der ikke kan opnås en legitim komparativ fordel i den internationale handel ved at krænke de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Derfor bør de nødvendige mekanismer til at sikre overholdelsen heraf medtages.
1.11EØSU anmoder om, at både Mercosurs rådgivende økonomiske og sociale forum (FCES) og EØSU i deres egenskab af civilsamfundets repræsentanter i de to regioner inddrages i forhandlingerne, i konsekvensanalysen af associeringsaftalen og i de forslag, som udspringer heraf (for EØSU er det helt afgørende at lave en forudgående analyse af konsekvenserne af en eventuel associeringsaftale og indføre mekanismer til ex post-kontrol af overholdelsen og udviklingen af aftalen), samt i udarbejdelsen af et specifikt kapitel i aftalen om den sociale samt arbejds- og miljømæssige dimension.
1.12EØSU anmoder desuden om, at der nedsættes et fælles overvågningsudvalg for civilsamfundet bestående af repræsentanter for EØSU og FCES. Overvågningsudvalget bør:
·have en rådgivende funktion
·have en paritetisk og afbalanceret sammensætning af de tre interessegrupper, der er repræsenteret i begge institutioner
·kunne udtale sig om alle områder, der er omfattet af associeringsaftalen (herunder således også kapitlet om handel og bæredygtig udvikling)
·anerkendes som direkte samtalepartner med aftalens øvrige fællesorganer og
·kunne modtage forespørgsler fra disse organer og udtale sig på eget initiativ, udarbejde sin egen forretningsorden samt modtage den behørige finansiering fra de respektive politiske myndigheder til udførelse af sine funktioner.
1.13EØSU mener, at det er unødvendigt og ineffektivt, at civilsamfundet repræsenteres to gange – dvs. i associeringsaftalen samlet set og i kapitlet om handel og bæredygtig udvikling. EØSU mener således, at associeringsaftalen bør ses som en helhed, der påvirker landene samlet set – for begge parters vedkommende. EØSU opfordrer indtrængende forhandlingsparterne til at bruge erfaringerne fra andre associeringsaftaler, hvor parterne har nedsat nationale rådgivende civilsamfundsgrupper uden mulighed for at indgå i formel dialog inden for rammerne af aftalerne. Denne model har vist sig at have nogle begrænsninger, og det giver derfor ikke mening, at hvert enkelt Mercosur-land har en national rådgivende civilsamfundsgruppe, som indirekte deltager i associeringsaftalen. Dette gælder i endnu højere grad her, hvor begge parter har uafhængige, afbalancerede, repræsentative rådgivende organer, som kan udfylde denne rolle i associeringsaftalen.
2.Indledning
2.1Mercosur dækker et areal på 12.800.000 km2 med 293 mio. indbyggere og en befolkningstæthed på 22,9 indbyggere pr. km2. Mercosur udgør den sjettestørste økonomi i verden med et BNP på 2 bio. USD. Mercosur har desuden to fuldgyldige medlemmer i G-20, nemlig Argentina og Brasilien. Det argentinske formandskab for G-20 i 2018 afspejler således regionens stadig større betydning.
2.2EU og Mercosur indledte forhandlingerne om en associeringsaftale efter underskrivelse af en mellemregional rammeaftale i december 1995. Som følge af uoverensstemmelser parterne imellem (meningsforskelle om produktionsmodeller i landbruget og disses indvirkning på markedet, forskelligt syn på protektionisme i industrien og servicesektoren i EU og Mercosur) blev forhandlingerne indstillet i 2004, hovedsageligt på grund af parternes forventninger til Doharunden. På topmødet mellem Latinamerika, Caribien og EU i maj 2010 besluttede man at genoptage forhandlingerne. Der var gode udsigter til, at aftalen kunne underskrives ved årets udgang, men som følge af Mercosur-regeringernes grundlæggende politiske uenighed om den regionale integration og deres forhold til EU, gik forhandlingerne igen i stå. De blev imidlertid genoptaget i 2013, da den brasilianske regering ændrede holdning.
2.3I lyset af de forskellige trusler mod repræsentative demokratier og med henblik på at sikre udøvelsen af frihedsrettighederne på begge sider af Atlanten understreger EØSU, at associeringsaftalen mellem EU og Mercosur bør lægge vægt på at fremme nationale og internationale demokratiske værdier, principper og politiske rammer.
2.4På baggrund af de mulige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges forhandlinger med EU for associeringsaftalen mener EØSU, at disse spørgsmål bør behandles på en dynamisk måde med øje for de mest sandsynlige fremtidige virkninger.
3.EU-Mercosur-associeringsaftalens strategiske aspekter
3.1Underskrivelsen af en associeringsaftale med Mercosur bør ses på baggrund af EU's udenrigspolitik for Latinamerika, som bygger på den særlige biregionale forbindelse, der adskiller sig meget fra relationerne til andre regioner i verden. Selv om regionen står over for betydelige vanskeligheder (regionens fragmentering), vil en styrkelse af forbindelserne med Latinamerika gavne EU og omvendt.
3.2Den politiske vilje er en afgørende forudsætning for at affatte og fremme en aftale, som ikke blot er en frihandelsaftale, men fremfor alt en strategisk aftale, der gerne skulle medføre langsigtede fordele for alle økonomiske og sociale parter for så vidt angår udvikling, sikkerhed, migration og miljøudfordringer. Det er desuden afgørende at udnytte alle eksisterende mekanismer for at kunne vurdere de eksisterende asymmetrier regionerne imellem, mindske de negative følger af liberaliseringen af handelen i visse sektorer, indhente det tabte for så vidt angår Mercosurs integrationsproces og etablere social deltagelse og gennemsigtighed som nøglebegreber i de biregionale forbindelser.
3.3Associeringsaftalen er en fortrinlig lejlighed til at gøre fremskridt hen imod overordnede strategiske målsætninger af fælles interesse. Aftalen kommer til at bane vejen for en international politisk og økonomisk tilstedeværelse på et tidspunkt, hvor den økonomiske og politiske magtbalance er ved at flytte sig fra Atlanterhavsområdet til Stillehavsområdet. Ud over aftalerne i Den Latinamerikanske Integrationssammenslutning (LAIA) har Mercosur ingen frihandelsaftaler, hverken med USA eller de store asiatiske handelsmagter. Det er en af de store forskelle i forhold til Stillehavsalliancen. Uden for Latinamerika har Mercosur en række forskellige aftaler med Sydafrika, Indien, Pakistan, Tyrkiet og Marokko samt frihandelsaftaler med Egypten, Den Palæstinensiske Myndighed og Israel. EU har over 50 handelsaftaler med forskellige lande i verden. I Latinamerika og Vestindien: med Mexico, Chile, Centralamerika, Peru, Colombia, Ecuador og Det Caribiske Forum af AVS-stater (Cariforum). Kort sagt vil en associeringsaftale mellem EU og Mercosur skabe en biregional blok med stor tyngde på den nye globale skueplads.
3.3.1Den protektionistiske kurs, som nu har nået et globalt niveau, har store konsekvenser for den internationale økonomi. En associeringsaftale mellem Mercosur og EU vil styrke Atlanterhavsområdet og sende et signal om, at der findes en alternativ vej for handelsforbindelserne og for at skabe fremskridt i de forskellige lande og regioner. Denne nye generation af frihandelsaftaler, som tager højde for bekymringerne hos dem, der er sårbare over for at miste deres job, indkomst og sikkerhed, er det bedste svar på både den voksende protektionisme og risikoen for en handelspolitik, hvor borgerne ikke beskyttes.
3.3.2Selv om Mercosur ikke har underskrevet en aftale med Kina, er landet i stigende grad tilstede i regionen. Argentina og Brasilien er betydningsfulde brikker i den kinesiske udvidelse, hvilket ikke blot fremgår af graden af samhandel, men også af de øgede direkte udenlandske investeringer (FDI) og den finansielle bistand til bedre infrastrukturer.
3.3.3Associeringsaftalen kan gøre Mercosur til en strategisk allieret i EU's bestræbelser på at fremme miljøbeskyttelse globalt. Miljøet er i dag et af de spørgsmål, som ligger medlemsstaterne, befolkningen og det multilaterale system mest på sinde. EU er forløber, når det gælder grønne tiltag og teknologier. En af Mercosurs største styrker er de tilgængelige naturressourcer, men regionen er i høj grad truet af klimaændringerne. I denne forbindelse bør der lægges særlig vægt på at revidere og på mellemlang sigt gå bort fra den intensive landbrugs- og dyreproduktion, der ikke er bæredygtig.
3.3.4Hvis sidstnævnte mål skal opnå tilstrækkelig opbakning, bør energi, miljø, klimaændringer, videnskab, teknologi og innovation fylde en betragtelig del i associeringsaftalen. Disse emner bør prioriteres i forbindelse med udviklingssamarbejdet.
3.4Det er også vigtigt at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort på grundlag af eksisterende alliancer med andre lande i regionen. Dette gør det muligt at skabe et solidt grundlag og det rette miljø, hvor både europæiske og lokale investeringer kan udvikle deres fulde potentiale på bæredygtig vis og fungere som katalysator for velstand, beskæftigelse og velfærd. Følsomme forhandlingsspørgsmål
4.Fordelene ved en associeringsaftale mellem EU og Mercosur kan imidlertid ikke ændre på, at der er vanskeligheder forbundet med en aftale af denne karakter.
4.1Disse kan sammenfattes i fem punkter: i) forhandlingsdagsordenens kompleksitet, når det gælder aftalens indhold om handel, industri og tjenesteydelser, ii) de potentielle ubalancer mellem parterne på landbrugsområdet, iii) de strukturelle svagheder i integrationen af Mercosur, som begrænser den frie handel, iv) associeringsaftalens sociale og miljømæssige dimension og v) forskellen i parternes politiske vilje til at nå frem til en aftale og til at drøfte alle muligheder for at nå frem til en konklusion ved hjælp af udligningsmekanismer både inden for og uden for rammerne af aftalen. Alle disse spørgsmål analyseres i dette dokument på en ikkeudtømmende måde og på baggrund af den dokumentation, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt.
4.1.1Hvad angår handelsspørgsmål, er vanskelighederne særdeles velkendte efter den lange forhandlingsperiode. EU har fokus på landbrugsfødevaresektoren i Mercosur. Man frygter navnlig en negativ indvirkning på sukker-, okse-, kyllinge- og svinekøds- samt frugt- og grøntsektoren. Man er også skeptisk over for protektionismen, når det gælder industrivarer (biler og kemiske produkter som ethanol) og visse forarbejdede landbrugsprodukter (herunder vin), samt risikoen for, at reglerne for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser ikke overholdes. Derudover er kravene til fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse forholdsvist lave, og de offentlige kontrakter ugennemsigtige.
4.1.2For EU er det vigtigt at opretholde produktionsstandarderne til gavn for forbrugere og produktion. Aspekter som fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd (herunder fodringsteknikker) bør være genstand for princippet om gensidighed. Associeringsaftalen bør indeholde klare bestemmelser om anvendelsen af og reglerne for plantebeskyttelsesmidler og produkter til beskyttelse af dyresundheden. Der bør ligeledes implementeres effektive og verificerbare systemer til efterprøvning af produktionsprocesser og produkter, der dækker husdyravl, transport og slagtning, for al samhandel mellem parterne. Derfor er kapitlet om beskyttede geografiske betegnelser afgørende for at beskytte den fælles europæiske arv, som er opbygget gennem tiden, i kampen mod plagiering og svig.
4.1.3For produkter, der er omfattet af kvoter, såsom sukker, ethanol og oksekød, bør der findes et permanent og godkendt kontrolsystem for at vedtage kompenserende foranstaltninger i tilfælde af betydelige forstyrrelser og for at forhindre, at dele af den lokale produktion nedlægges. Hvis ordningen for indgangspriser for frugt og grøntsager opgives, bør der oprettes et markedsobservatorium for at varetage begge parters produktionsinteresser. I så tilfælde bør der nedsættes arbejdsgrupper med henblik på udveksling af prognoser og oplysninger om markedsforvridninger.
4.2Mercosur har fokus på landbruget. Frygten i EU kunne begrænses, hvis der opnås sikkerhed for, at både de europæiske produkter og de produkter, der importeres fra Mercosur, lever op til de samme standarder på områderne miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd osv. Associeringsaftalen bør ikke øge de to parters fødevareafhængighed og bør omfatte de nødvendige instrumenter til hindring af lidet bæredygtige landbrugsmodeller under stadig hensyntagen til forbrugernes interesser.
4.3Når det gælder industriprodukter er der færre hindringer, og det er mere sandsynligt, at man kan nå til enighed, som man f.eks. gjorde med EU's aftale med Sydkorea om bilindustrien. Endelig kunne andre områder, som f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder, der er et særligt følsomt område for visse Mercosur-lande, herunder Brasilien, underlægges udviklings- eller overgangsklausuler i henhold til WTO-aftalen. I den forbindelse mener EØSU, at man bl.a. kunne udarbejde et program for industrielle ejendomsrettigheder med henblik på at fremme teknologioverførsel og etablere et patentsystem mellem EU og Mercosur, som kunne udvides til at omfatte hele Latinamerika.
4.4Mercosurs strukturelle svagheder kan vanskeliggøre associeringsaftalen. Særligt iøjnefaldende er de begrænsninger, der følger af den utilstrækkelige sammenkoblingsinfrastruktur og de regionale værdikæders ringe integrationsgrad på et territorium, der er tre gange så stort som EU. Til begrænsningerne hører desuden en ringe samhandel inden for regionen og dominansen af handel uden for regionen, en ufuldstændig toldunion, begrænset samordning af makroøkonomiske politikker og svage regionale institutioner. Som eksempel kan nævnes, at Mercosur ikke har en overstatslig domstol, hvis afgørelser er bindende for regeringerne, samt det ineffektive system til fredelig bilæggelse af tvister.
4.4.1Til trods for at Mercosur i 2010 vedtog en ny fælles toldkodeks, er denne endnu ikke trådt i kraft, hvorfor den fælles eksterne told stadig finder anvendelse. Mercosur er snarere et frihandelsområde end en toldunion.
4.5Dog bør man fra europæisk side se overordentligt positivt på de nuværende forhandlinger med et Mercosur med blot fire medlemmer (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay). Den mulige udvidelse af blokken med nye deltagere vil gøre forhandlingsbetingelserne endnu vanskeligere.
4.6EØSU er positivt stemt for, at der oprettes en multilateral domstol til bilæggelse af investeringstvister, og for at Mercosur-landene såvel som de associerede lande går sammen om dette initiativ for således at sikre en højere grad af retssikkerhed for både de latinamerikanske og de europæiske investorer. Udvalget mener ligeledes, at et eventuelt fremtidigt medlemskab af OECD bør være betinget af en effektiv gennemførelse og håndhævelse af aftalerne med EU og skabelsen af et klima præget af retssikkerhed og fuld respekt for lovgivningen for så vidt angår alle økonomiske og sociale aktører på begge sider af Atlanten.
5.Associeringsaftalens potentiale og muligheder
5.1Associeringsaftalen, som EU og Mercosur er ved at forhandle på plads, går længere end en frihandelsaftale, fordi den omfatter yderligere to emner, nemlig politisk dialog og samarbejde. I lyset af truslerne mod multilateralismen, den spirende protektionisme og handelskrig er tiden inde til, at EU viser sin strategiske støtte til Latinamerika generelt og Mercosur i særdeleshed og udnytter de muligheder, der byder sig.
5.2I betragtning af områdets størrelse, befolkningstal og samhandel til en værdi af mere end 84 mia. EUR om året vil indgåelsen af en associeringsaftale mellem EU og Mercosur styrke parternes rolle på den internationale scene og skabe et stort område for økonomisk integration til fordel for begge parter og ydermere positive eksterne virkninger, også i resten af Latinamerika. Begge parter skal således have noget at vinde ved associeringsaftalen mellem EU og Mercosur.
5.3EU er den største økonomi i verden, og Mercosur den sjette største. Mercosur-landene er begyndt at diversificere deres økonomier, som i høj grad bygger på landbrugsfødevareindustrien, men også på en voksende industri takket være værdifulde og betragtelige energi- og teknologiressourcer. Bestræbelserne på økonomisk diversificering, især nær det gælder om at øge den samlede værdi af Mercosurs eksport, udgør en fremragende mulighed for europæiske virksomheder, særligt inden for teknologi og tjenesteydelser.
5.4Mellem 2012 og 2016 var det kun Paraguay, der fastholdt sin vækstrate på 8,4 %, mens den gik i stå i Argentina (1,4 %) og Uruguay (2,9 %). Brasilien oplevede en tilbagegang på -1,4 %. Der er dog tegn på opsving i Argentina og Brasilien, og udsigterne på mellemlang sigt er opmuntrende.
5.5Retssikkerheden i de fire Mercosur-lande er en relevant faktor, der bør tages i betragtning, og som kan og skal forbedres. Korruption giver anledning til stadig flere samfundsmæssige problemer for begge parters vedkommende.
5.6Både den kvalitative og den kvantitative andel af det regionale marked svinger betydeligt afhængig af Mercosur-landenes størrelse. Relativt set er det de mindste lande, der står for den største del af samhandlen med Europa. I 2015 udgjorde samhandlen med EU over 40 % af Paraguays handel, omkring 30 % af Uruguays handel og knap en fjerdedel af Argentinas handel, men nåede end ikke op på 10 % af Brasiliens handel. Tallene for eksport og import er omtrent de samme.
5.7De direkte udenlandske investeringer er en af styrkerne ved EU's tilstedeværelse i Mercosur, og EU investerer også mere i Mercosur end i Kina, Indien og Rusland tilsammen. EU's handel med Mercosur-landene udgør et betydeligt vækstpotentiale til trods for den stigende kinesiske eksport og import. En vigtig faktor i denne sammenhæng er imidlertid Mercosurs store afhængighed af eksport af råvarer til Kina.
5.8I løbet af de seneste år er flere europæiske SMV'er kommet ind på markedet i Mercosur-landene, og visse SMV'er fra Mercosur er ved at få fodfæste på det europæiske marked. Associeringsaftalen mellem EU og Mercosur er en oplagt mulighed for de europæiske SMV'er for at øge deres tilstedeværelse og aktivitet i regionen.
5.8.1EU eksporterer hovedsageligt forarbejdede produkter, kapitalgoder, transportudstyr og kemiske produkter, mens det importerer fødevare- og energiprodukter. En velafbalanceret associeringsaftale vil medføre et meget stort potentiale for at skabe velstand, hvis den kan udnyttes af arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet som helhed, og især hvis den åbner op for nye investeringsmuligheder, særligt inden for nye videnintensive områder, der kan give gode beskæftigelsesmuligheder. Den vil også fremme etableringen af små og mellemstore virksomheder ved at skabe jobnetværk og stimulere til innovation og udbredelse af nye teknologier, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Både investeringer i teknologi og stigende biregional handel kan under forudsætning af de rette betingelser være med til at skabe arbejdspladser.
5.8.2Ydermere er der en række specifikke faktorer, som ikke blot kan medføre forretningsmuligheder, men også yde et vigtigt bidrag til en bæredygtig udvikling, såsom udvikling af inklusive infrastrukturer, der både er miljøvenlige og letter adgangen til basale tjenesteydelser inden for en ny ramme for byudvikling, og som fremmer territorial samhørighed, investeringer i teknologier, der mindsker den globale opvarmning, øget brug af miljøvenlige energiformer gennem vedvarende, utraditionelle energikilder og videreudvikling af de europæiske virksomheders erfaringer på området med henblik på at gøre fremskridt mod en grøn økonomi.
5.8.3Derudover vil en god associeringsaftale under de rette omstændigheder bidrage til økonomisk og social velstand i begge regioner, hvilket uden tvivl vil skabe arbejdspladser, for eksempel gennem
-nye forretningsmuligheder for virksomheder på utraditionelle områder såsom nye teknologier, grøn økonomi og sociale medier
-udvidelse af de traditionelle markeder inden for telekommunikation, bilindustrien, lægemiddelindustrien, elsektoren og banksektoren
-adgang til nye markeder for SMV'er
-tilvejebringelse af naturressourcer og fødevarer, samtidig med at det bidrager til bevarelse af biodiversiteten og miljømæssig bæredygtighed, og
-fremme af en social, demokratisk og solidarisk økonomi som et middel til at forbedre den socioøkonomiske struktur og regularisere den sorte økonomi.
5.9En associeringsaftale med Mercosur vil gøre det muligt for EU at styrke sine økonomiske og geopolitiske forbindelser med en strategisk partner. Hvis denne biregionale aftale underskrives nu, vil det være den første store aftale, som Mercosur indgår, hvilket vil give EU en fordel i forhold til andre internationale konkurrenter som USA og Kina samt Indien, Rusland og Sydkorea. Endvidere vil associeringsaftalen styrke det strategiske partnerskab med Brasilien – som ikke omfatter handel – et land af særlig betydning på den internationale geopolitiske scene. Associeringsaftalen vil føre til større europæisk tilstedeværelse i Latinamerika, som besidder vigtige reserver af energi, fødevarer og vand – tre ressourcer af afgørende betydning i det 21. århundrede. Associeringsaftalen kan bidrage til at styrke de økonomiske og geopolitiske bånd mellem Atlanterhavslandene og Stillehavslandene.
5.10Set fra en strategisk synsvinkel vil en associeringsaftale med EU også være positiv for Mercosur. På den ene side vil den gøre det muligt at styrke Mercosurs regionale position og fremme den igangværende indsats for at nærme sig Stillehavsalliancen, og på den anden side vil den forbedre Mercosurs internationale forhandlingsposition og genskabe balancen i en række asymmetriske forhold i Mercosur-landene (og Latinamerika som helhed) i deres handelsmæssige og finansielle forbindelser med andre internationale konkurrenter. Mercosur vil drage nytte af teknologioverførsel, videnskabelig og uddannelsesmæssig udveksling og vil få en vigtig allieret på multilateralt plan i spørgsmål af stor betydning, såsom klimaændringer, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af globale trusler.
5.11EØSU glæder sig over parternes politiske vilje til at samarbejde og opfordrer parterne til at gøre effektiv brug af de eksisterende finansielle instrumenter til at udvide samarbejdet på følgende områder:
·uddannelse, erhvervsuddannelse og universitetsudveksling: Erasmus EU-Mercosur
·samarbejde inden for forskning, udvikling og innovation mellem universiteter, forskningscentre og virksomheder. Prioritering af teknologioverførsel
·projekter om bæredygtig udvikling og bæredygtige virksomheder samt
·social samhørighed: bekæmpelse af fattigdom og ulighed.
6.Civilsamfundet og associeringsaftalen
6.1EØSU mener, at forhandlingernes biregionale karakter og associeringsaftalens indhold er et grundlæggende og helt særligt element i disse forhandlinger, som fastsætter et benchmark for de politiske og økonomiske forbindelser i en stadigt mere globaliseret verden. EØSU er overbevist om betydningen af at føre en dialog med civilsamfundet i EU's udenrigspolitiske modparter og har således samarbejdet med Mercosur-organisationerne i mere end tyve år, dels ved at følge forhandlingerne og dels ved at bevare en fortsat og struktureret dialog, der fremmer gensidig forståelse, og som yder et kritisk, men konstruktivt bidrag til forbindelserne mellem de to regioner.
6.2EØSU ser ubetinget positivt på forbindelserne mellem EU og Mercosur. Denne forbindelse, der går langt tilbage, og som har dybe historiske, kulturelle og sproglige rødder, har til formål at fremme den regionale integration, håndtere de fælles udfordringer, der er opstået som følge af globaliseringen, og sikre, at den sociale samhørighed og økonomiske udvikling fortsat er uløseligt forbundet. De to parters civilsamfund har knyttet stærke forbindelser, som igen har bidraget til en større samordning inden for alle sektorer (arbejdsgiverne, fagforeningerne og den tredje sektor).
6.3Gennem de seneste år er dette arbejde blevet anerkendt gennem EU-forhandlingsparternes generelle accept af, at der skal indføres bestemmelser om civilsamfundenes deltagelse i alle aftaler for at fremme en bæredygtig udvikling. EØSU glæder sig over denne udvikling, men beklager, at civilsamfundet spiller en begrænset rolle i de aftaler, der er gældende i øjeblikket. Begge parter (og hvert undertegnende land for så vidt angår den ikkeeuropæiske del, hvis der er tale om en region) har således oprettet nationale rådgivende grupper, uden at aftalerne formelt giver disse grupper mulighed for at samarbejde. Endnu mere alvorligt er det, at oprettelsen af partnerlandenes nationale rådgivende grupper udelukkende afhænger af regeringerne, hvilket har ført til skævheder mellem sektorer, manglende repræsentativitet, manglende uafhængighed i forhold til regeringerne og manglende interesse eller direkte modstand fra de regeringer, der bør oprette dem.
6.3.1EØSU afviser muligheden for, at forhandlingerne om associeringsaftalen med Mercosur endnu en gang udmunder i en model, der er baseret på deltagelse af de nationale rådgivende grupper.
6.4EØSU minder endnu en gang om, at Mercosur ligesom EU selv satser på et organ, der tillader deltagelse og høring af civilsamfundet, nemlig Mercosurs rådgivende økonomiske og sociale forum (FCES). FCES repræsenterer i lige stor grad den økonomiske sektor, arbejdsmarkedets parter og de øvrige civilsamfundsorganisationer. Medlemmerne mødes regelmæssigt og fremsætter fælles holdninger til de politiske myndigheder i regionen. EØSU har siden oprettelsen støttet FCES med det formål at understrege betydningen af at styrke dette organ som en vigtig faktor for social og økonomisk integration af regionen.
6.5EØSU bekræfter principperne om gennemsigtighed og deltagelse både i forhandlingsprocessen og gennemførelsen af associeringsaftalen for at fremme en positiv udvikling af tilliden til institutionerne, legitimiteten og civilsamfundets tilegnelse af de forhandlinger, der berører det direkte. Udvalget beklager derfor den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne, som ikke følger det gode eksempel fra tidligere forhandlinger om en frihandelsaftale med USA, og opfordrer til, at civilsamfundet systematisk får adgang til alle væsentlige oplysninger af relevans for samtlige forhandlingsparter, navnlig alle med tilknytning til Mercosur.
6.6I forlængelse af EØSU's og FCES' fælles forslag – og de forhåndsaftaler, som blev indgået under forhandlingerne før 2004, hvori det blev vedtaget, at organerne skulle have et fælles mandat inden for rammerne af associeringsaftalen – opfordrer EØSU til, at der nedsættes et fælles civilsamfundsovervågningsudvalg inden for rammerne af associeringsaftalen. Dette overvågningsudvalg bør:
·være ligeligt sammensat af repræsentanter for EØSU og FCES
·repræsentere de tre sektorer (den økonomiske sektor, arbejdsmarkedets parter og de øvrige civilsamfundsorganisationer) ligeligt
·udøve en obligatorisk rådgivende funktion på alle associeringsaftalens områder, herunder handelskapitlet og overvågning af bæredygtig udvikling
·modtage rettidige og opdaterede oplysninger fra parterne om virkningerne af associeringsaftalen
·kunne føre dialog med de øvrige fællesorganer i associeringsaftalen (associeringsråd, associeringsudvalg, det fællesparlamentariske organ, rådene for handel og bæredygtig udvikling)
·kunne modtage forespørgsler fra disse organer, men også udtale sig på eget initiativ
·udforme sin egen forretningsorden og
·modtage den behørige finansiering fra de respektive politiske myndigheder til udførelse af sine funktioner.
6.7Et fælles overvågningsudvalg af denne art vil gøre det lettere at løse de mulige konflikter og problematiske situationer, der kan opstå efter underskrivelsen af associeringsaftalen. I lighed med eksisterende organer for lignende aftaler bør det fælles overvågningsudvalg nærmere bestemt overvåge virkningen af associeringsaftalen med hensyn til en forbedring af menneskerettighederne og de arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige rettigheder (kontrollere, at der f.eks. ikke foregår social eller miljømæssig dumping for at opnå kommercielle fordele) og partenes nøje overholdelse af de internationale aftaler eller konventioner, som de har underskrevet. I sagens natur er det de civilsamfundsorganisationer, som er med i overvågningsudvalget, der er bedst egnet til at sikre, at associeringsaftalen er fordelagtig for alle parter, og til at mægle eller facilitere kommunikationen mellem de berørte sektorer. Overvågningsudvalget bør derfor kunne videregive oplysninger om specifikke sager samt give anbefalinger til associeringsaftalens fælles organer – og få et svar.
6.8EØSU mener, at det er nødvendigt at indarbejde en social dimension i associeringsaftalen, som udover at omhandle handel skal have som overordnet formål at øge den sociale samhørighed. Dette gælder især aftalens indvirkning på beskæftigelse, beskyttelse af de lokale befolkningers og de dårligst stilledes interesser, fremme og overholdelse af menneskerettighederne, miljøbeskyttelse, indvandreres og arbejdstageres rettigheder i almindelighed samt forbrugerbeskyttelse og fremme af socialøkonomien. Den bør også omfatte parternes forpligtelse til at gennemføre ILO's grundlæggende konventioner, således at krænkelse af grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen ikke kan gøres gældende eller udnyttes som en komparativ fordel i international handel. Et kapitel om arbejdstagernes rettigheder, når det gælder håndtering af arbejdsmarkedsproblemer og fremme af dialogen mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne, kunne fungere som et instrument til at skabe beskæftigelse af høj kvalitet, forbedre arbejdstagernes sociale vilkår og bidrage til en betydeligt bedre fordeling af velstanden.
Bruxelles, den 23. maj 2018
Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________