Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
ECO/450
Støtte til strukturreformer i medlemsstaterne
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union
UDTALELSE
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2017/825 for at øge finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer og tilpasse dens overordnede målsætning
[COM(2017) 825 final – 2017/0334 (COD)]
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår støtte til strukturreformer i medlemsstaterne
[COM(2017) 826 final – 2017/0336 (COD)]
|
Sagsbehandler
|
Alexander ALEXANDROV
|
|
Dokumentets dato
|
02/03/2018
|
Ordfører: Mihai Ivaşcu
Medordfører: Stefano Palmieri
|
Anmodning om udtalelse
|
Europa-Parlamentet, 14/12/2017
Rådet, 21/12/2017 og 31/01/2018
|
|
Retsgrundlag
|
Artiklerne 175, 177 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
|
|
Vedtaget i sektionen
|
28/02/2018
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
DD/MM/YYYY
|
|
Plenarforsamling nr.
|
…
|
|
Resultat af afstemning
(for/imod/hverken for eller imod)
|
…/…/…
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1EØSU støtter forslaget om at øge budgettet for støtteprogrammet for strukturreformer og inkludere et særligt redskab for indfrielse af reformtilsagn. Der bør gives prioritet til reformer, der har direkte afsmittende virkninger i de øvrige medlemsstater.
1.2EØSU går i overensstemmelse med sine tidligere udtalelser ind for strukturelle reformer rettet mod social og økonomisk udvikling, herunder opbygning af den institutionelle kapacitet med henblik på forbedring af den administrative kvalitet. Sådanne reformer bør være landespecifikke og nyde demokratisk opbakning, idet man skal undgå en tilgang med universalløsninger for alle medlemsstater.
1.3EØSU understreger, at det ikke kun er, når de reducerer de offentlige udgifter, at strukturreformer er positive, men også når de øger disse på kort sigt for at forbedre medlemsstaternes budgetbalance på mellemlang og lang sigt.
1.4Selv om forøgelsen af støtteprogrammets budget hilses velkommen, er dets omfang utilstrækkeligt i betragtning af de stigende antal anmodninger fra medlemsstaterne. Alene for 2018 beløber anmodningerne sig til fem gange det foreslåede budget.
1.5I øvrigt anser EØSU det for meget vigtigt, at Kommissionen klart fremlægger sine intentioner med hensyn til fordelingen af det nye budget for støtteprogrammet – hvilket ikke er tilfældet i det foreliggende forslag – og opstiller tydelige udvælgelseskriterier.
1.6Allervigtigst er det helt afgørende, at der er en tydelig strategi på EU-niveau. Denne bør overvåge fremskridtene og udviklingsniveauet i hver medlemsstat, men også omfatte visionære retningslinjer for tildelingen af midler under hensyntagen til konvergenskriterierne. Endvidere bør udvekslingen af bedste praksis optrappes, idet Kommissionen yder den nødvendige tekniske støtte.
1.7Der bør knyttes særlig opmærksomhed til medlemsstaterne uden for eurozonen, som er på vej til at indtræde i eurozonen. Det er, som Jean-Claude Juncker erklærede i sin tale om Europas fremtid, afgørende for Den Europæiske Unions fremtid, at denne proces fremskyndes.
1.8EØSU foreslår, at man indfører en regel, hvorefter der ikke ydes finansiering til en medlemsstat, medmindre denne har rådført sig med det organiserede civilsamfund i forbindelse med beslutningen om pakker om flerårige reformtilsagn. Aktiv rådføring med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne har afgørende betydning for at sikre gennemførelsen af evidensbaserede reformer, der har forbindelse til den reelle situation i den enkelte medlemsstats økonomi.
1.9EØSU støtter hensigten om at udstyre det nye reformredskab med sin egen særlige finansieringsmekanisme i den flerårige finansielle ramme efter 2020.
1.10EØSU anbefaler, at visse af støtteprogrammets reformer fra sag til sag bør finansieres og knyttes til redskabet for indfrielse af reformtilsagn, navnlig når det drejer sig om indtræden i eurozonen eller reformer, der yderligere kan styrke den europæiske integration.
2.Indledning og generelle bemærkninger
2.1Som led i sin ØMU-pakke, der blev præsenteret i december 2017, fremlagde Kommissionen to specifikke forslag til forordninger, som skal vedtages gennem den almindelige lovgivningsprocedure: det ene for at styrke støtteprogrammet for strukturreformer med henblik på at forstærke den tekniske støtte, der er til rådighed for alle medlemsstater, og skabe et dedikeret arbejdsforløb til støtte for medlemsstater uden for euroområdet i deres konvergensproces, og det andet med målrettede ændringer til forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at skabe større muligheder for at anvende den resultatreserve, der er indbygget i de europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte af de nationale reformer.
2.2EØSU har modtaget i alt fire specifikke høringsanmodninger: to fra Europa-Parlamentet og to fra Rådet om hvert af disse to forordningsforslag. Hensigten med nærværende udtalelse er således at beskrive EØSU's syn på disse to lovgivningsforslag, som svar på de specifikke institutionelle anmodninger og uden at foregribe udvalgets videre arbejde med resten af Kommissionens ØMU-pakke.
2.3Det er EØSU's opfattelse, at redskabet for indfrielse af reformtilsagn kan blive et vigtigt instrument til at hjælpe medlemsstater, der ikke har gode resultater med at anvende de strukturfondsmidler, der stilles til rådighed, med at udnytte disse bedre og mindske de økonomiske kløfter.
2.4Et nyt reformgennemførelsesredskab til støtte for medlemsstaternes reformtilsagn som led i det europæiske semester er vigtigt. Der bør gives prioritet til reformer, der har direkte afsmittende virkninger i de øvrige medlemsstater. Imidlertid efterlyser EØSU en aktiv og detaljeret overvågning af gennemførelsesprocessen som led i det europæiske semester.
3.Forslag til støtte for strukturreformer i medlemsstaterne
3.1EØSU understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne hører arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i forbindelse med beslutningen om den strategi vedrørende strukturreformer, som de ønsker at promovere, samt i forbindelse med overvågningen som led i det europæiske semester. For at sikre, at der foregår egentlig rådføring i alle medlemsstater, foreslår EØSU, at man indfører en regel om, at der ikke ydes finansiering, medmindre medlemsstaterne har rådført sig med det organiserede civilsamfund i forbindelse med beslutningen om pakker om flerårige reformtilsagn.
3.2Siden støtteprogrammet for strukturreformer blev indført i 2017, har 16 medlemsstater givet udtryk for deres hensigt om at udnytte dets finansiering. Det afsatte budget var på 22,5 mio. EUR, men de 271 anmodninger beløb sig til over 80 mio. EUR. For 2018 har Kommissionen foreslået et budget på 30,5 mio. EUR. Imidlertid har 24 medlemsstater indsendt 444 anmodninger, som i alt beløber sig til over 150 mio. EUR.
3.3EØSU bifalder de forøgede midler til støtteprogrammet, men sætter spørgsmålstegn ved foranstaltningens effektivitet i betragtning af omfanget af anmodningerne fra medlemsstaterne.
3.4EØSU anser det for meget vigtigt, at Kommissionen på gennemsigtig vis fremlægger sine hensigter med hensyn til fordelingen af det nye støtteprogrambudget, således at samtlige medlemsstater kan modtage en rimelig andel af den disponible støtte i overensstemmelse med de reformer, der gennemføres.
3.5Kommissionen skal fastlægge tydelige og objektive regler for udvælgelsen af de reformer, der vil blive finansieret over EU-budgettet, idet det skal sikres, at alle medlemsstater har lige adgang til midlerne. Endvidere bør reformer, der udvælges til finansiering, flugte med EU's strategi og nøje overvåges gennem det europæiske semester.
3.6Da medlemsstaterne allerede har deres egne reforminitiativer, anbefaler EØSU, at støtteprogrammet fokuserer på de tiltag, som bedst muligt understøtter de landespecifikke henstillinger.
3.7Man må huske på, at medlemsstaterne selv kan finansiere reformer, og dette incitament fra støtteprogrammets budget, som Kommissionen stiller til rådighed, bør ikke medføre, at de udelukkende forlader sig på EU-finansiering. Hele den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde er baseret på subsidiaritet og ansvarlig ageren fra hver enkelt medlemsstats side.
3.8I betragtning af de begrænsede ressourcer mener EØSU, at Kommissionen bør støtte reformer og tiltag, som kan have en multiplikatoreffekt for de tiltag, medlemsstaterne iværksætter på egen hånd.
3.9EØSU går i overensstemmelse med sine tidligere udtalelser ind for strukturelle reformer rettet mod social og økonomisk udvikling: flere og bedre jobs, konkurrenceevne for – og konkurrence inden for – forarbejdning og tjenesteydelser, administrativ og institutionel kvalitet og miljømæssig bæredygtighed. Sådanne reformer bør være landespecifikke og i overensstemmelse med de nationale reformprogrammer og nyde demokratisk opbakning, idet man skal undgå en tilgang med universalløsninger for alle medlemsstater.
3.10På baggrund af næsten alle medlemsstaters traktatmæssige forpligtelse til at antage euroen anbefaler EØSU, at der knyttes særlig opmærksomhed til reformer, der sigter mod at udvide eurozonen, og hvis det er muligt, bør der afsættes yderligere midler til disse målsætninger.
3.11EU er bedre placeret end medlemsstaterne selv for at overvåge de fremskridt, der gøres af lande uden for eurozonen. Man bør under hele processen udveksle eksempler på bedste praksis, og EØSU anbefaler, at der etableres en dedikeret platform til dette formål.
4.Forslag om indførelse af et nyt redskab for indfrielse af reformtilsagn til støtte af strukturreformer i medlemsstaterne
4.1I erkendelse af at udtrykket "strukturreform" er blevet meget bredt, glæder EØSU sig over, at den foreslåede forordning indeholder en definition.
4.2EØSU anbefaler, at Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne om at forfølge forskellige veje til finanspolitisk og budgetmæssig bæredygtighed. Visse reformer kunne medføre øgede offentlige udgifter på kort sigt med henblik på at implementere nye processer og aktiviteter, som blot på mellemlang eller lang sigt kan bidrage til at spare midler eller opnå øgede indtægter. Det tilrådes derfor ikke kun at se på kortsigtede udgiftsbesparende tiltag, men også på hvordan budgetindtægterne kan øges.
4.3EØSU bifalder det nye redskab for indfrielse af reformtilsagn, der foreslås som led i den flerårige finansielle ramme efter 2020, og mener, at EU-institutionerne skal samarbejde meget tæt med medlemsstaterne for at opnå stærkere integration og konvergens i EU. EØSU efterlyser en aktiv og detaljeret overvågning af gennemførelsesprocessen som led i det europæiske semester.
4.4Mens det europæiske semester og de landerapporter, der udformes som led heri, omfatter en fremragende og central vektor for evaluering af reformstøtteprogrammer, mener EØSU, at der skal udvikles yderligere instrumenter for at vurdere fremskridtene behørigt. Disse instrumenter bør skræddersys til de enkelte medlemsstaters specifikke økonomiske behov.
4.5EØSU støtter den midlertidige løsning til finansiering af pilotfasen for det nye redskab for indfrielse af reformtilsagn gennem resultatreserven. Dette forslag bør ikke gribe ind i de eksisterende europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), men bør have et øremærket, særskilt budget.
4.6De fremskridt, der gøres af hver enkelt medlemsstat, bør hurtigt overvåges gennem det europæiske semester. Denne indberetningsproces bør give et tydeligt billede af de opnåede fremskridt og af de yderligere budgetbehov.
4.7Da det nye redskab for indfrielse af reformtilsagn vil være et supplement til den frivillige tekniske støtte, der leveres via støtteprogrammet for strukturreformer, anbefaler EØSU, at visse reformer fra sag til sag bør finansieres og knyttes til dette redskab, navnlig når det drejer sig om indtræden i eurozonen eller reformer, der yderligere kan styrke den europæiske integration.
Bruxelles, den 28. februar 2018
Joost van Iersel
Formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
_____________