Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
INT/839
Aftaler om salg af varer/ændring
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
UDTALELSE
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF
[COM(2017) 637 final]
Ordførere: Christophe Lefèvre
Jorge Pegado Liz
Lech Pilawski
|
Anmodning om udtalelse
|
Det Europæiske Råd, 17/11/2017
Europa-Parlamentet, 13/11/2017
|
|
Retsgrundlag
|
Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
|
|
|
|
|
Kompetence
|
Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
|
|
Vedtaget på plenarforsamlingen
|
15/02/2018
|
|
Plenarforsamling nr.
|
532
|
|
Resultat af afstemningen
(for/imod/hverken for eller imod)
|
160/5/13
|
1.Konklusioner og anbefalinger
1.1Forskellene mellem medlemsstaternes aftaleretlige regler tilskynder ikke forbrugerne til at købe i andre EU-lande.
1.2Samtidig er de erhvervsdrivendes tillid til grænseoverskridende salg endnu ikke steget. Ifølge den seneste EU-dækkende undersøgelse anfører 58 % af alle detailhandlende i EU, at de føler sig trygge ved at sælge over internettet. Dog føler kun 28 % sig trygge ved at sælge over internettet til andre EU-lande
.
1.3Både Europa-Parlamentets og Rådets holdning til de forslag om onlinesalg og direkte salg af varer, som Kommissionen fremsatte i 2015, har været, at reglerne for salg af varer bør være de samme uanset salgskanal, sådan som EØSU gav udtryk for i sin udtalelse om disse forslag
.
1.4EØSU bifalder derfor, at det foreliggende ændrede forslag til direktiv udvider anvendelsesområdet for forslaget til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg til at omfatte direkte salg af varer.
1.5EØSU opfordrer imidlertid Kommissionen til at tage højde for en række anbefalinger i sit forslag, mere præcist følgende:
a)forslaget bør ikke føre til en nedsættelse af garantiperioden i nogle medlemsstater eller til indførelse af et hierarki af beføjelser
b)muligheden for at fravige direktivets ufravigelighed ved simpel aftale mellem de kontraherende parter bør kun være til stede, hvis en sådan aftale sikrer, at forbrugerne bestemmer selv og er effektivt beskyttede
c)forslaget bør gøre det muligt for forbrugerne at anlægge sag direkte mod producenten
d)kriteriet om holdbarhed (lager af reservedele til reparation) bør integreres i direktivets bestemmelser
e)forslaget bør omfatte regler om garantiforlængelse som følge af den tid, hvor et produkt under reparation ikke er til rådighed, eller en tjenesteydelse ikke er til rådighed
f)forslaget bør omfatte nærmere bestemmelser om betalingsplatformenes sikkerhed eller indkøbsplatformenes (marketplace) medansvar ved bedrageri eller anvendelse af garantien
g)producenten og sælgeren bør bære et fælles ansvar, hvis forbrugeren vælger afhjælpning i form af reparation eller omlevering af varen, uden at dette berører regresretten, som allerede er fastlagt i artikel 16, eller retten til at rette forudgående henvendelse til sælgeren
h)udformningen af bestemmelserne om fristen på 14 dage for tilbagelevering og tilbagebetaling bør tydeliggøres.
1.6Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til at tage hensyn til bemærkningerne i denne udtalelse.
2.Formål med og baggrund for det ændrede forslag til direktiv
2.1Formål med det ændrede forslag til direktiv
2.1.1Det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv sigter mod at udvide anvendelsesområdet for forslaget til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer til også at omfatte direkte salg af varer.
2.1.2Det skal således sikre passende fremskridt på et af de centrale områder i strategierne for det indre marked i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2016.
2.1.3Det ændrede forslag, som gælder for alle former for salg, har samme formål og bidrager i endnu højere grad til målet end de tidligere forslag, da det imødegår usikkerheden og de negative konsekvenser som følge af forskellige nationale aftaleregler.
2.1.4Det reviderede forslag supplerer og er i overensstemmelse med en række horisontale eller sektorspecifikke retsakter, som allerede gælder i EU, og lovgivningsforslag, som er under behandling på nuværende tidspunkt.
2.2Kort resumé af de tidligere forslag til direktiver
2.2.1I de tidligere forslag begrundede Kommissionen sin beslutning om at vedtage to retsakter med, at "det digitale indholds særlige karakter kræver, at flere af bestemmelserne udformes anderledes end bestemmelserne for varer".
2.2.2Med de to forslag ville Kommissionen opnå fem mål:
a)reduktion af omkostninger, der skyldes forskelle i aftaleretlige bestemmelser
b)retssikkerhed for virksomhederne
c)fremme af onlinehandel på tværs af grænserne i EU
d)formindskelse af skader som følge af køb af fejlbehæftet digitalt indhold
e)generel ligevægt mellem forbrugernes og erhvervslivets interesser og forbedring af dagligdagen.
2.2.3I Kommissionens øjne vil dens forslag skabe den rette balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU og langt flere muligheder for virksomhederne.
2.3EØSU's udtalelse om de oprindelige forslag
2.3.1I sin udtalelse af 27. april 2017 kritiserede EØSU Kommissionens valg af to direktiver i stedet for ét, da online- og offlinesalg af varer derved blev behandlet forskelligt, hvilket skabte uklarhed for forbrugerne og virksomhederne i den nationale gennemførelse.
2.3.2Desuden påpegede EØSU, at en række spørgsmål, som EØSU fandt det vigtigt at harmonisere, ikke var blevet løst. Eksempelvis mindreåriges mulighed for at indgå aftaler i det digitale miljø, definitionen af specifikke kategorier af urimelige aftalevilkår i onlineaftaler, som ikke er medtaget i direktiv 93/13/EØF, den nye praksis med en "betal nu-knap" (pay now) samt medtagelsen af en standardklausul om samregulering.
2.3.3Endelig blev det fremhævet, at EØSU i sine udtalelser om forbrugernes rettigheder i det digitale miljø har fastholdt den grundlæggende holdning om, at de samme rettigheder, som anerkendes i forbindelse med rammer for fysisk handel ansigt til ansigt, bør gælde inden for rammerne for online- eller fjernsalg uanset den digitale transaktions form. Og altid med målet om en styrkelse og ikke en svækkelse af disse rettigheder.
2.3.4Europa-Parlamentets og Rådets holdning, som den er fremgået af debatterne om disse forslag, har bekræftet EØSU's holdning med hensyn til nødvendigheden af at undgå retlig fragmentering.
3.Generelle bemærkninger
3.1Kommissionens ændrede forslag indeholder en række forslag og valg, som stemmer overens med EØSU's tidligere holdninger, såsom ovennævnte valg af ensartede regler for online- og offlinesalg af varer.
3.2Andre ændringer i det nye forslag fortjener ligeledes EØSU's opbakning. Det gælder navnlig:
a)artikel 2 – indførelse af begrebet "producent" og tydeliggørelse vedrørende omlevering af varer "gratis/uden vederlag"
b)artikel 8 – indførelse af en periode, hvor manglen antages at have foreligget, som svarer til garantiperioden, eftersom det i modsat fald i praksis vil nedsætte den lovbestemte garantis varighed, da forbrugeren i de fleste tilfælde ikke har mulighed for at bevise varens manglende overensstemmelse
c)diverse forbedringer og præciseringer af de anvendte juridiske udtryk.
3.3Til gengæld mener EØSU kun, at muligheden i forslagets artikel 18 om at fravige direktivets ufravigelighed ved en simpel aftale mellem de kontraherende parter bør være til stede, hvis den pågældende aftale gør det muligt at sikre, at forbrugeren er effektivt beskyttet og bestemmer selv.
3.4Efter EØSU's opfattelse burde det ændrede forslag i øvrigt:
a)indeholde regler om, at forbrugeren har mulighed for at anlægge sag direkte mod producenten ved manglende overensstemmelse mellem varen og aftalen, sådan som det kræves i adskillige nationale lovgivninger
b)indføje kriteriet om holdbarhed i sine bestemmelser, sådan som EØSU har opfordret til flere gange i sine udtalelser
c)fastsætte en maksimal reparationstid i overensstemmelse med god praksis i branchen
d)forpligte producenterne til i varens gennemsnitlige levetid at have et passende reservedelslager, sådan som det sker i flere lands nationale lovgivninger
e)indføje andre garantier, som sælger tilbyder for varer og tjenesteydelser (mærke/producent/udstyrsgaranti osv.)
f)indføje i garantierklæringens lovpligtige indhold nærmere oplysninger om, hvorvidt det er med eller uden vederlag, og om omkostninger og betalingsform
g)fastslå, at der ved overdragelse af ejendomsretten til en vare eller en tjenesteydelse og ved normal brug også overdrages alle rettigheder, som følger af garantien
h)fastslå, at producenten og sælgeren hæfter direkte og solidarisk over for forbrugeren, hvis denne vælger afhjælpning i form af reparation eller omlevering af varen, uden at dette berører regresretten, som allerede er fastlagt i artikel 16, eller retten til at rette forudgående henvendelse til sælgeren
i)fastsætte, at onlineplatformene – idet mellemleddene undtages – hæfter solidarisk, når forbrugeren har erhvervet varer via en indkøbsplatform (marketplace), uden at dette berører regresretten.
4.Særlige bemærkninger
4.1Artikel 1
4.1.1EØSU undrer sig over, hvad der ligger til grund for, at stk. 4 udelukker aftaler om salg af brugte genstande, som købes på auktion, hvor forbrugerne har mulighed for selv at være til stede.
4.2Artikel 9
4.2.1EØSU henviser til bemærkningerne i sin forrige udtalelse og minder om, at dette forslag ved at begrænse forbrugernes rettigheder, i første omgang udelukkende til retten til afhjælpning i form af reparation eller omlevering, forringer beskyttelsen af forbrugerrettighederne i nogle medlemsstater i forhold til de nugældende ordninger.
4.2.2Reglerne i stk. 3, litra b) og d), gør ligeledes anvendelsen af denne ordning afhængig af udefinerede koncepter. Endelig overlades fortolkningen af udtrykket "umuligt" til sælgers skøn og bør derfor erstattes med "teknologisk umuligt".
4.3Artikel 10
4.3.1EØSU anbefaler at undtagelsen i stk. 1 underlægges samme betingelser som fremgår af punkt 3.3 ovenfor.
4.4Artikel 11
4.4.1EØSU minder endnu en gang om, at retten til afhjælpning i form af reparation eller omlevering begrænses af sælgers vurdering af, hvorvidt udøvelsen af en af disse rettigheder i en bestemt individuel, konkret situation under hensyn til alle omstændigheder vil påføre sælger uforholdsmæssigt store udgifter.
4.5Artikel 13
4.5.1EØSU mener, at udformningen af bestemmelserne om fristen på 14 dage for tilbagelevering og tilbagebetaling bør tydeliggøres.
4.5.2EØSU spørger sig selv, om det kan være rigtigt, som det synes at være tilfældet, at bestemmelsen i litra d) i denne artikel kun finder anvendelse i situationer, hvor varer bortkommer eller ødelægges.
4.6Artikel 14
4.6.1EØSU opfordrer til, at man holder fast i den længere garantiperiode, som allerede anvendes i en række medlemsstater, for i modsat fald ville det betyde et tilbageskridt for forbrugernes rettigheder i disse medlemsstater.
Bruxelles, den 15. februar 2018
Georges Dassis
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
_____________