BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

Juridisk og politisk baggrund for forslaget

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 1 (rammeforordningen om energimærkning) vedrører bestemmelser om energimærkning af energirelaterede produkter på EU-plan. Energimærkning er et centralt EU-politisk instrument, der bruges til at oplyse forbrugerne om energieffektivitetskrav og andre miljømæssige aspekter ved energirelaterede produkter, der bringes i omsætning på det indre marked. Energimærket genkendes og bruges af 85 % af europæerne 2 .

Ved Kommissionens meddelelse COM(2016) 773 final 3 (arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019) fastsættes en liste over produkter, som prioriteres i forbindelse med gennemførelsesforanstaltninger, og som er udvalgt ud fra deres potentiale for en omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusgasemissionerne efter en fuldstændig gennemsigtig proces, der udmønter sig i arbejdsplaner med prioriteter for udviklingen af gennemførelsesforanstaltninger. Arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019 omfatter køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som en prioriteret gruppe, som der pt. arbejdes med.

Derudover vidner adskillige nye politiske initiativer om, at politikker om miljøvenligt design og energimærkning er relevante i en bredere politisk kontekst. De vigtigste af disse initiativer er:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank COM(2015) 80 final 4 (rammestrategien for energiunionen), der præsenterer visionen om en bæredygtig, klimavenlig og varig lavemissionsøkonomi

Parisaftalen 5 , der opfordrer til fornyede bestræbelser på at reducere emissionen af CO2 

Gøteborgprotokollen 6 , der har til formål at bekæmpe luftforurening

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget COM(2015) 614 7 (handlingsplanen for den cirkulære økonomi), hvori det understreges, at der er behov for at medtage reparationsmuligheder, muligheder for genanvendelse og holdbarhed i miljøvenligt design 

emissionshandelssystemet (ETS) 8 , der har til formål at opnå omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasemissionerne. Drivhusgasemissioner påvirkes indirekte af energiforbruget til elektricitetsforbrugende produkter, der er omfattet af politikkerne om miljøvenligt design og energimærkning

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet COM(2014) 330 9 (energisikkerhedsstrategien), der har til formål at sikre en stabil og rigelig energiforsyning.

Generel baggrund

Ved lovgivningsrammen for såvel miljøvenligt design som energimærkning oprettes en "push and pull"-markedsmekanisme til at reducere emissionen af CO2, idet den har betydelig indflydelse på forbrugernes beslutninger, når de køber energiforbrugende produkter.

De to lovgivningsrammer bidrager til, at der bringes produkter i omsætning på EU-markedet, som kan dække det samme behov med et energiforbrug, der er omkring en femtedel mindre. I 2020 skønnes energieffektivitetsmærkninger og krav til miljøvenligt design at give energibesparelser på omkring 165 Mtoe (mio. ton olieækvivalenter) i EU, hvilket stort set svarer til Italiens årlige forbrug af primær energi. Relativt betragtet udgør det en potentiel energibesparelse på omkring 9 % af EU's samlede energiforbrug og en potentiel reduktion på 7 % i emissioner af CO2. I 2030 forventes energibesparelserne at stige til 15 % af EU's samlede energiforbrug og 11 % af de samlede emissioner af CO2.

Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (f.eks. salgskøle/fryseapparater, flaskekølere, små iscremefrysere, salgskølemontrer til gelato og salgsautomater med kølefunktion), har central betydning for at sikre, at fødevarekvaliteten bevares i Unionens fødevarekæde, og levere andre ikkefordærvelige fødevarer til forbrugerne, f.eks. drikkevarer, der almindeligvis konsumeres ved temperaturer under den omgivende temperatur. Apparaterne bruger imidlertid betydelige mængder energi til dette formål, og de bidrager væsentligt til drivhusgasemissionerne med et årligt forbrug på ca. 65 TWh i EU-28 svarende til ca. 0,46 % af Unionens samlede endelige energiforbrug.

Arbejdet med denne produktgruppe blev påbegyndt i 2004-2005. I den første forberedende undersøgelse af miljøvenligt design af køleudstyr til kommercielt brug i 2007 udpegedes de relevante miljøaspekter af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og analyseredes de lovgivningsmæssige, tekniske, miljømæssige, økonomiske og adfærdsmæssige aspekter af køleudstyr til kommercielt brug. I undersøgelsen blev der peget på betydelige muligheder for at spare energi. JRC ajourførte den forberedende undersøgelse i 2013-2014.

Den forberedende undersøgelse og ajourføringen heraf bekræftede, at der findes et potentiale for at mindske energiforbruget på en omkostningseffektiv måde. Dette forslag har derfor til formål at:

indføre et energimærke for køleudstyr til kommercielt brug, således at forbrugerne, som anskaffer sig køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, på effektiv og tilfredsstillende vis kan skelne mellem apparaterne på markedet

skabe incitamenter for producenterne til at videreudvikle og markedsføre energieffektive teknologier og produkter

spare slutbrugerne for omkostninger.

mindske kommercielle køle/fryseapparaters gennemsnitlige energiforbrug og yderligere mindske drivhusgasemissionerne, der for så vidt angår køleudstyr til kommercielt brug primært er relateret til energiforbrug, men udsivning af kølemiddel spiller også en rolle.

bidrage til EU-industriens konkurrenceevne og førerposition inden for produktion af varer af høj kvalitet

fremme energieffektiviteten som et bidrag til energiforsyningssikkerheden inden for rammerne af EU-målet om senest i 2030 at have nedbragt Unionens energiforbrug med 32,5 % ved at fremme markedsudbredelsen af energieffektive køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med indførelsen af et energimærke (sammen med de foreslåede krav til miljøvenligt design)

indføre bestemte krav til det udtjente produkt efter brugsfasen for at lette demonteringen af køle/fryseapparaterne og opfyldelsen af målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU 10  (WEEE-direktivet).

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 11  har køle/fryseapparater til husholdningsbrug som en del af sit anvendelsesområde. Disse køle/fryseapparater anvendes primært i husholdninger. Denne forordning revideres pt. I forslaget til revision fritages køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, fra anvendelsesområdet, og der vil derfor ikke være overlappende krav.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1094 12 har professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe og blæstkølere/frysere som en del af sit anvendelsesområde. Disse apparater er køle/fryseapparater, som anvendes i professionel sammenhæng (f.eks. af restauranter), men som ikke er bestemt til præsentation eller til at give kunder adgang. Nærværende forslag fritager produkter, der er omfattet af forordningen om miljøvenligt design for så vidt angår professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, og der vil således ikke være tale om overlappende krav.

Forordninger om energimærkning af komponenter: Som supplement til forordningerne om energimærkning af slutprodukter kan der i visse tilfælde gælde en række energimærkningskrav til komponenter i køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. På nuværende tidspunkt er én komponent omfattet af energimærkningsregler, nemlig lyskilder (Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 13 ).

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Der er ikke afdækket EU-lovgivning vedrørende energiforbruget i køleudstyr til kommercielt brug. Den relevante EU-lovgivning rummer sikkerhedsbestemmelser, både mekaniske og elektriske, og standarder for køleudstyr til kommercielt brug. Anden lovgivning om miljøaspekter med relevans for køleudstyr til kommercielt brug omfatter følgende:

I WEEE-direktivet fastsættes der krav om f.eks. nyttiggørelse og genanvendelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) med henblik på at reducere de negative miljømæssige følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald fra WEEE og ressourceudnyttelse. WEEE-direktivet finder direkte anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Det kan suppleres af gennemførelsesforanstaltninger vedrørende miljøvenligt design, f.eks. foranstaltninger vedrørende materialeeffektivitet, der bidrager til affaldsreduktion, og instruktioner om korrekt montering og demontering, der bidrager til affaldsforebyggelse, m.fl.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU 14  (RoHS-direktivet) begrænses anvendelsen af seks farlige stoffer og fire forskellige phtalater, som findes i elektrisk og elektronisk udstyr. RoHS-direktivet finder ikke eksplicit anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, men elektronikken i disse apparater forventes at opfylde dette direktiv i kraft af gennemførelsen af direktivet i leverandørernes generelle produktportefølje. Ingen krav overlapper med det aktuelle forslag.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 15 (forordningen om F-gasser) regulerer emissionen af fluorholdige drivhusgasser, heriblandt hydrofluorcarboner. Forordningen om F-gasser finder anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Det er blevet besluttet ikke at medtage krav vedrørende kølegasser i nærværende forslag, og der vil således ikke være tale om overlappende krav.

Emissionshandelssystemet (ETS) 16 sætter et loft over den maksimale mængde af bestemte drivhusgasser, der må udledes fra anlæg. Dette loft sænkes med tiden, således at de samlede emissioner falder. Inden for dette loft kan virksomheder modtage eller købe emissionskvoter, som de kan handle med hinanden efter behov. De kan også købe et begrænset antal internationale kreditter. ETS finder ikke umiddelbart anvendelse på køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, men finder anvendelse på elproduktion. Dette fører enten til lavere ETS-priser (hvilket til gengæld kan føre til et fald i elpriserne) eller til et mindre behov for emissionsreduktioner i ETS-sektorerne (nedsatte mål for vedvarende energi eller nedsatte mål for reduktionen af CO2-emissioner i industrien).

2.Retsgrundlag, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Retsgrundlag

Den foreslåede forordning er en delegeret forordning, der vedtages i henhold til forordning (EU) 2017/1369, særlig artikel 11 og 16. Retsgrundlaget for at lovgive på EU-niveau via rammedirektivet om miljøvenligt design og rammeforordningen om energimærkning er artikel 114 og 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) 17 . Artikel 114 vedrører "det indre markeds oprettelse og funktion", mens artikel 194 blandt andet vedrører EU-målet om "som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet" at "sikre energimarkedets funktion" og "fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder".

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Vedtager medlemsstaterne ved hjælp af national lovgivning hver for sig energimærkningsforanstaltninger for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, skaber det hindringer for varernes fri bevægelighed i Unionen. Sådanne foranstaltninger skal derfor have det samme indhold i hele Unionen. I tråd med nærhedsprincippet 18 bør den pågældende foranstaltning derfor vedtages på EU-niveau.

Konsultationsforummets møde den 2. juli 2014 udmøntede sig i bred opbakning fra medlemsstaterne til EU-dækkende gennemførelsesforanstaltninger for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Unionen vil begrænse sig til at fastlægge de juridiske rammer. For visse aspekter af gennemførelsen, dvs. markedsovervågning og monitorering, er en EU-indsats for at opfylde målsætningerne unødvendig, fordi medlemsstaterne påtager sig dette ansvar i henhold til rammedirektivet om energimærkning.

Proportionalitetsprincippet

Rammeforordningen om energimærkning omfatter en indbygget proportionalitets- og relevanstest, jf. artikel 16, stk. 2, hvori det fastsættes, at de delegerede retsakter skal specificere produktgrupper, som opfylder følgende kriterier:

(a)produktgruppen skal rumme betydelige muligheder for at spare energi og eventuelt andre ressourcer

(b)inden for produktgruppen skal modeller med tilsvarende brugsegenskaber afvige væsentligt fra hinanden med hensyn til de relevante ydelsesniveauer

(c)der må ikke være væsentlige negative konsekvenser, hvad angår produktgruppens pris og livscyklusomkostninger

(d)indførelsen af energimærkningskrav for en produktgruppe må ikke have væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber under anvendelse.

I forbindelse med konsekvensanalysen blev der foretaget en vurdering af dette forslag i lyset af sådanne kriterier. Konklusionen var, at forslaget opfylder kriterierne og bidrager til virkeliggørelsen af det mål, der er omhandlet i afsnit 1 i denne begrundelse. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går denne foranstaltning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet, nemlig at fastsætte harmoniserede krav til energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.

Resumé af forslaget

To konsekvensanalyser blev foretaget i perioden 2008-2009 henholdsvis 2014-2015. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med bemærkninger hertil den 7. juli 2015. Scenarier med forskellige niveauer af energieffektivitet blev vurderet. I den anden undersøgelse var disse scenarier:

(a)et scenarie med uændret praksis, hvor alle øvrige relevante EU-politikker og foranstaltninger antages fortsat at gælde

(b)en frivillig aftale

(c)udelukkende krav til miljøvenligt design

(d)udelukkende krav til energimærkning

(e)krav til miljøvenligt design og energimærkning, som træder i kraft i tre faser med gradvist strengere krav

(f)krav til miljøvenligt design og energimærkning, som træder i kraft i to faser med gradvist strengere krav.

I lyset af den lange periode mellem konsekvensanalysens færdiggørelse og høringen af andre tjenestegrene blev de krav, der er foreslået i konsekvensanalysen, kontrolleret og om nødvendigt ajourført med data fra 2017 for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, baseret på input fra erhvervslivet og i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter.

Scenariet med energieffektivitetskrav i to faser og energimærkning blev fastholdt som det foretrukne scenario. Dette scenarie forventes frem til 2030 at resultere i:

elbesparelser på 19 TWh/år (48 TWh/år i primær energi) og drivhusgasemissionsbesparelser på 7,4 mio. t CO2-ækv./år

besparelser i de årlige slutbrugerudgifter på 2,9 mia. EUR og ekstra virksomhedsindtægter på 0,4 mia. EUR om året

tilpasning til den teknologiske udvikling og de globale minimumskrav til energieffektivitet i andre økonomier

forbedring af EU-industriens konkurrenceevne og førerposition inden for produktion af varer af høj kvalitet

beskyttelse af små og mellemstore virksomheder.

Energimærket

Køle/fryseapparater til husholdningsbrug og professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe er omfattet af forordninger om energimærkning, men dette er ikke tilfældet for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Energimærkning vil — til trods for at der er tale om et B2B-produkt — være et nyttigt kommunikationsmiddel for indkøbsafdelinger og vil bidrage til at give hensynet til energiforbruget en central plads i købsovervejelserne. Minimumskrav alene vil desuden ikke tilskynde markedet til at købe apparater med døre, hvilket er en af de mest omkostningseffektive foranstaltninger, der kan træffes for at forbedre energieffektiviteten. Derfor stilles der forslag om et energimærke som supplement til kravene til miljøvenligt design.

Ifølge forslaget vil forordningen om et energimærke finde anvendelse fra den 1. september 2020. Energieffektivitetsklasserne fremgår af nedenstående tabel. Energimærkningsklasserne er fastsat således, at der opnås en fordeling af datapunkter svarende til en normalfordeling på de forskellige energiklasser. A-klassen forventes at være tom i 2020. Dette er i tråd med rammeforordningen om energimærkning.

Forslaget indeholder en liste over parametre og andre oplysninger, der skal anføres, navnlig:

i den offentlige del af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (denne del kan udskrives som produktdatabladet)

i overholdelsesdelen af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (disse oplysninger er en del af den tekniske dokumentation).

Listen over parametre, der skal indføres i produktdatabasen, omfatter ikke kun oplysninger, der udelukkende vedrører energimærket og kontrollen heraf, men også alle oplysninger, der er nyttige for slutbrugerne og for markedsovervågningsmyndighederne med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordningen om miljøvenligt design af lyskilder, som er under udarbejdelse på nuværende tidspunkt.

Det er Kommissionens hensigt, at nærværende retsakt skal finde anvendelse fra samme dato som retsakten om miljøvenligt design, der er ved at blive udarbejdet.

Energieffektivitetsklasser for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

Energieffektivitetsklasse

Energieffektivitetsindeks (EEI)

A

EEI < 10

B

10 ≤ EEI < 20

C

20 ≤ EEI < 35

D

35 ≤ EEI < 50

E

50 ≤ EEI < 65

F

65 ≤ EEI < 80

G

EEI ≥ 80

3.Resultater af efterfølgende evalueringer, høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser

Høring af interesserede parter

Der er gennemført en omfattende høring af interesserede parter i forbindelse med de forberedende undersøgelser og før og efter de to møder i konsultationsforummet. Ekstern ekspertrådgivning blev også indhentet og analyseret under høringen af de interesserede parter.

Den forberedende undersøgelse fulgte metoden til udarbejdelse af miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP) 19 .

Undersøgelsen omfattede køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (kommercielle køle- og frysediske), bl.a. en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, hvori behovet for at fastsætte krav og politiske løsningsmodeller blev fastslået.

Den forberedende undersøgelse blev udført i en åben procedure, hvor der blev taget hensyn til bidrag fra relevante interesserede parter, herunder producenter og deres sammenslutninger, ikkestatslige miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og repræsentanter fra medlemsstaterne.

For at lette kommunikationen med de interesserede parter blev der oprettet et særligt websted i forbindelse med den første undersøgelse, hvor de foreløbige resultater og andre relevante materialer blev offentliggjort. I løbet af denne undersøgelse blev der afholdt to åbne høringsmøder for at drøfte undersøgelsen. En lang række interesserede parter, herunder industrien, ikkestatslige organisationer og repræsentanter for medlemsstaterne, deltog i disse åbne høringsmøder.

I henhold til artikel 18 i direktiv 2009/125/EF 20 blev medlemsstaternes repræsentanter og de interesserede parter formelt hørt via Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design. Det første konsultationsforum om kommercielle køleskabe og frysere fandt sted den 23. april 2010. Arbejdet udmøntede sig imidlertid ikke i forslag til foranstaltninger, fordi de interesserede parters synspunkter var for divergerende, og der blev anmodet om en ekstra analyse.

Processen blev lanceret på ny i 2012. JRC samarbejdede intenst med de interesserede parter i en teknisk arbejdsgruppe om at opdatere det forberedende arbejde og formulere de tekniske muligheder for gennemførelsesforanstaltninger.

Den tekniske arbejdsgruppe om kommerciel køling var sammensat af eksperter fra medlemsstaternes myndigheder, industrien, ikkestatslige organisationer og den akademiske verden. De samarbejdede via projektets websted 21 og bidrog med data, oplysninger og/eller skriftlige bemærkninger til foreløbige udkast til den forberedende undersøgelse. To workshopper blev afholdt hhv. den 23. april 2013 i Sevilla og den 10. december 2013 i Bruxelles. Den tekniske arbejdsgruppe fik uddelt tre spørgeskemaer, hvori der blev anmodet om oplysninger og dataopdateringer, og der blev indhentet udtalelser om lovgivningens anvendelsesområde, definitioner og energiforbrug. De interesserede parter medvirkede ved at deltage i adskillige bilaterale møder og besøg hos virksomheder, der henholdsvis fremstiller, prøver og demonterer apparater.

Endnu et møde i konsultationsforummet blev afholdt den 2. juli 2014 forud for udsendelsen af opdaterede arbejdsdokumenter (forklarende bemærkninger, udkastet til forordning om miljøvenligt design, udkastet til forordning om energimærkning og udkastet til overgangsbestemmelser).

Da den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning 22 trådte i kraft, var udkastet til forordning allerede nået ud over fasen med åben offentlig høring, og en sådan høring blev derfor ikke afholdt.

I perioden 2017-2018 blev der afholdt bilaterale møder med industrien og JRC med henblik på at opdatere dataene og kravene i konsekvensanalysen. Udkastet til forslag med opdaterede krav blev lagt ud til høring i andre tjenestegrene, som fandt sted i perioden september — oktober 2018.

Feedback

Som en del af dagsordenen for bedre regulering blev en periode afsat til feedback med det formål at indsamle yderligere synspunkter hos borgere og interesserede parter.

Feedback blev modtaget fra 9 interesserede parter: 2 NGO'er, 6 virksomheder/erhvervsorganisationer og en enkelt offentlig myndighed (henholdsvis 67 %, 22 % og 11 % af feedbacken). Respondenterne var fra Belgien (4), Tyskland (2), Schweiz (2), Nederlandene (1) og Sverige (1). 7 respondenter var SMV'er (industrisammenslutninger og NGO'er registrerede sig også som SMV'er, selv om de repræsenterer en stor andel af industrien og forbrugerne), og 2 registrerede sig som stor virksomhed.

NGO'erne var først og fremmest betænkelige ved energieffektivitetsformlens gennemskuelighed (den bør forenkles ved at eliminere korrektionsfaktorerne), ambitionsniveauet for iscremefrysere, hvor EEI bør være 80 i T1 og 50 i T2, og kravene til ressourceeffektivitet, som bør styrkes yderligere.

Industrien var først og fremmest betænkelig ved differentieringen mellem produktgrupperne, som bør finjusteres yderligere, kravene til køle/fryseapparater med remote-køleanlæg og plug-in-køle/fryseapparater, som bør lempes, behovet for at definere en referencemodel med henblik på prøvning, tilpasning til standarderne, tromle-salgsautomater med kølefunktion og fiskekølediske og -montrer med skælis, som bør fjernes fra anvendelsesområdet.

Konsekvensanalyse

Hvis et EU-tiltag forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger, skal det ledsages af en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen af forordningen om miljøvenligt design henholdsvis energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, blev udført i 2014-2015.

Den byggede på de data, der blev indsamlet i forbindelse med den forberedende undersøgelse. Yderligere data og oplysninger blev indsamlet og drøftet af konsekvensanalysegruppen sammen med industrien og eksperter samt andre interesserede parter, herunder medlemsstaternes repræsentanter.

Overordnet set går alle de interesserede parter ind for, at der fastsættes krav til miljøvenligt design og energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg. Navnlig støtter størstedelen af den europæiske industri, at lovgivningen indføres så hurtigt som muligt; de finder, at nye krav vil stimulere innovation og give industrien mulighed for bedre at planlægge investeringer i nye produkter.

Valg af retsakt

Det foreslås, at foranstaltningerne fastsættes ved Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til forordning (EU) 2017/1369, som finder anvendelse umiddelbart.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 11.3.2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU 23 , særlig artikel 11 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved forordning (EU) 2017/1369 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende energimærkningen eller reskaleringen af energimærkningen af produktgrupper, der rummer betydelige muligheder for at spare energi og eventuelt andre ressourcer.

(2)I arbejdsplanen for miljøvenligt design (meddelelse fra Kommissionen COM(2016) 773 24 ), der er udarbejdet af Kommissionen i medfør af artikel 1, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF 25 , fastlægges de prioriterede arbejdsmål i henhold til rammen for miljøvenligt design og energimærkning for perioden 2016-2019. Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, tilhører de energirelaterede produktgrupper, der skal prioriteres i forbindelse med gennemførelsen af foreløbige undersøgelser og eventuel senere vedtagelse af foranstaltninger.

(3)Foranstaltningerne i arbejdsplanen for miljøvenligt design vil skønsmæssigt kunne give årlige besparelser i det endelige energiforbrug i 2030 på over 260 TWh, hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasemissionerne på ca. 100 mio. ton om året i 2030. Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, er en af de produktgrupper, der er udpeget i arbejdsplanen for miljøvenligt design, og vil skønsmæssigt kunne give endelige årlige energibesparelser på 48 TWh i 2030.

(4)Kommissionen udførte to forberedende undersøgelser af de tekniske, miljømæssige og økonomiske karakteristika af de køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som typisk anvendes i Unionen. Undersøgelserne er foretaget i tæt samarbejde med berørte og interesserede parter i Unionen og tredjelande. Resultaterne af disse undersøgelser er gjort offentligt tilgængelige og fremlagt for det konsultationsforum, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2017/1369.

(5)En af konklusionerne på de forberedende undersøgelser var, at der er behov for at indføre energimærkningskrav til køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.

(6)I forbindelse med de forberedende undersøgelser blev det påvist, at energiforbruget i brugsfasen er det væsentligste miljøaspekt ved køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.

(7)De forberedende undersøgelser har vist, at elforbruget til produkter, der er omfattet af denne forordning, yderligere kan reduceres betydeligt med en energimærkningsforanstaltning rettet mod køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.

(8)Forordningen bør finde anvendelse på følgende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg: salgskøle/fryseapparater (fryser eller køler), flaskekølere, små iscremefrysere, salgskølemontrer til gelato og salgsautomater med kølefunktion.

(9)Minibarer og vinkøleskabe, der anvendes til direkte salg, bør ikke betragtes som køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og bør derfor udelukkes fra denne forordning; de henhører under anvendelsesområdet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019)1806] 26 .

(10)Vertikale køle/fryseapparater med statisk køl/frys er professionelle køle/fryseapparater, der er defineret i Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 27 , og de bør derfor udelukkes fra denne forordning.

(11)Køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som udstilles på handelsmesser, bør være forsynet med energimærket, hvis den første enhed af modellen allerede er bragt i omsætning på markedet eller bringes i omsætning på den pågældende handelsmesse.

(12)De relevante produktparametre bør måles ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder. Disse metoder bør tage hensyn til de nyeste alment anerkendte målemetoder, herunder eventuelle harmoniserede standarder, som er fastlagt af de europæiske standardiseringsorganisationer, der er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 28 .

(13)Terminologien og prøvningsmetoderne i denne forordning er i overensstemmelse med terminologien og prøvningsmetoderne vedtaget i EN 16901, EN 16902, EN 50597 og EN ISO 23953-2.

(14)I erkendelse af at energirelaterede produkter i stigende grad forhandles via onlinehostingplatforme frem for gennem direkte køb på leverandørens websted bør det præciseres, at onlinesalgsplatforme skal muliggøre visning af energimærket, som stilles til rådighed af leverandøren, i nærheden af produktets pris. Onlinesalgsplatforme bør oplyse forhandlerne om denne forpligtelse, men bør ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden eller indholdet af energimærket og produktdatabladet. Sådanne hostingtjenesteudbydere skal imidlertid i medfør af artikel 14, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF 29 om elektronisk handel straks tage skridt til at fjerne information om produktet eller hindre adgangen hertil, hvis de får kendskab til manglende overholdelse af gældende bestemmelser (f.eks. manglende, ufuldstændig eller ukorrekt mærkning eller produktdatablad), f.eks. hvis de underrettes herom af markedsovervågningsmyndigheden. Leverandører, der sælger direkte til slutbrugerne via deres eget websted, er omfattet af forpligtelserne i forbindelse med fjernsalg i artikel 5 i forordning (EU) 2017/1369.

(15)Foranstaltningerne i denne forordning er blevet drøftet i konsultationsforummet og af medlemsstaternes eksperter i overensstemmelse med artikel 14 og 18 i forordning (EU) 2017/1369 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

1.Ved denne forordning fastsættes krav til mærkning af og levering af supplerende produktoplysninger om køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med almindelig elnettilslutning, herunder apparater, der sælges til køling af andre artikler end fødevarer.

2.Denne forordning finder ikke anvendelse på:

(a)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og som udelukkende drives af andre energikilder end elektricitet

(b)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som ikke anvender en dampkompressionscyklus til køling

(c)eksterne komponenter, såsom en kondenseringsenhed, kompressorer eller et vandkondenseringsaggregat, som et køle/fryseapparat med remote-køleanlæg vil skulle tilsluttes for at kunne fungere

(d)fødevareforarbejdende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

(e)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til opbevaring af lægemidler eller videnskabelige prøver

(f)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, til salg og præsentation af levende fødevarer, f.eks. køle/fryseapparater til salg og præsentation af levende fisk og skaldyr, kølede akvarier og vandtanke

(g)saladetter

(h)horisontale diske og montrer med integreret oplagring, der er bestemt til at arbejde ved køledriftstemperaturer

(i)køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, uden et integreret kølesystem, som fungerer ved at kanalisere nedkølet luft produceret af en ekstern luftkøleenhed; dette omfatter hverken køle/fryseapparater med remote-køleanlæg eller salgsautomater med kølefunktion i kategori 6, jf. bilag IV, tabel 4

(j)hjørnekøle/fryseapparater

(k)salgsautomater, der er konstrueret til arbejde ved frysedriftstemperaturer

(l)fiskekølediske og -montrer med skælis

(m)professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling som defineret i forordning (EU) 2015/1095

(n)vinkøleskabe og minibarer.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg": et isoleret køle/fryseapparat med et eller flere rum, som holdes på specifikke temperaturer, og som køles ved naturlig eller tvungen konvektion ved hjælp af en eller flere energiforbrugende processer; det er bestemt til præsentation og salg med eller uden betjening af fødevarer og andre artikler ved bestemte temperaturer, der er lavere end omgivelsestemperaturen, til kunder, idet disse har direkte adgang via åbne sider eller via en eller flere døre eller skuffer eller begge dele, herunder køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med områder, som anvendes til opbevaring af fødevarer og andre artikler, som kunderne ikke har adgang til; minibarer og vinkøleskabe er udelukket

2."fødevarer": madvarer, ingredienser, drikkevarer, herunder vin, og andet, som hovedsagelig er beregnet til fortæring, og som kræver afkøling til bestemte temperaturer

3."kondenseringsaggregat": et produkt, som omfatter mindst én el-drevet kompressor og en kondensator, og som kan køle og kontinuerligt bibeholde lav eller middel temperatur i et køle/fryseapparat eller -system ved hjælp af en dampkompressionscyklus, når det er tilsluttet til en fordamper og en ekspansionsanordning, jf. forordning (EU) 2015/1095

4."køle/fryseapparat med remote-køleanlæg": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som består af en fabriksgjort samling af komponenter, der for at fungere som køle/fryseapparat har behov for yderligere tilslutning til eksterne komponenter (kondenseringsaggregat og/eller kompressor og/eller vandkondenseringsaggregat), som ikke er en integreret del af køle/fryseapparatet

5."fødevareforarbejdende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til fødevareforarbejdning, f.eks. iscrememaskiner eller salgsautomater med køle- og mikrobølgefunktion eller ismaskiner; disse omfatter ikke køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, der er udstyret med et rum, som er specielt konstrueret til fødevareforarbejdning, og som svarer til mindre end 20 % af nettovolumen

6."nettovolumen": den del af bruttovolumen af ethvert rum, som resterer efter fratrækning af volumen af komponenter, og rum, som ikke kan benyttes til opbevaring eller præsentation af fødevarer og andre artikler, angivet i kubikdecimeter (dm³) eller liter (L)

7."bruttovolumen": volumen inden for rummets foringer, fraregnet indvendigt udstyr, og med lukket dør eller låg, angivet i kubikdecimeter (dm³) eller liter (L)

8."specifikt afprøvet og godkendt": produktet opfylder alle følgende krav:

(a)det er blevet konstrueret og prøvet specifikt under de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse i overensstemmelse med den nævnte EU-lovgivning eller tilknyttede retsakter, relevant lovgivning i medlemsstaterne og/eller relevante europæiske eller internationale standarder

(b)det er ledsaget af dokumentation, som skal indgå i den tekniske dokumentation, i form af et certifikat, et typegodkendelsesmærke eller en prøvningsrapport, der bekræfter, at produktet er specifikt godkendt til den nævnte drift eller anvendelse

(c)det bringes i omsætning specifikt med henblik på de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse, hvilket som minimum fremgår af den tekniske dokumentation, oplysninger, der ledsager produktet, og reklame- eller markedsføringsmaterialer

9."saladette": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har én eller flere døre eller skuffer i det lodrette plan, og som har udskæringer i oversiden til midlertidig placering af beholdere, så der er let adgang til fødevarer såsom pizza toppings eller salatingredienser

10."horisontale diske og montrer med integreret oplagring": et horisontalt køle/fryseapparat, som er beregnet til betjening og omfatter kølet opbevaringsplads på mindst 100 liter (L) pr. længdemeter (m), og som normalt placeres på betjeningsskrankens sokkel

11."horisontalt køle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har en vandret åbning på oversiden med henblik på præsentation og adgang ovenfra

12."køledriftstemperatur": en temperatur mellem -3,5 grader celsius (°C) og 15 grader celsius (°C) for apparater udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser og mellem -3,5 grader celsius (°C) og 10 grader celsius (°C) for apparater, der ikke er udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser

13."driftstemperatur": referencetemperaturen inde i et rum under prøvning

14."salgsautomat med kølefunktion": en salgsautomat, der anvendes til direkte salg, med kølefunktion; den er udformet til at acceptere forbrugerbetalinger eller poletter for kølede fødevarer og andre artikler, uden at der er tale om betjent servering

15."hjørnekøle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som anvendes til at opnå geometrisk kontinuitet mellem to lineære køle/fryseapparater, som danner en vinkel på hinanden, og/eller som danner en kurve. Et hjørnekøle/fryseapparat har ikke en entydig længdeakse eller længde, da det kun består af en fyldningsform (kile eller lignende) og ikke er udformet til at fungere som en selvstændig køleenhed. Hjørnekøle/fryseapparatets to yderpunkter er skråstillet i en vinkel på mellem 30° og 90°

16."frostdriftstemperatur": en temperatur under -12 grader celsius (°C)

17."fiskekølediske og -montrer med skælis": køle/fryseskabe beregnet til horisontal præsentation med betjening, som er konstrueret og markedsføres specifikt med henblik på præsentation af fersk fisk. De karakteriseres ved, at oversiden har en bund af skælis, der anvendes til at opretholde de præsenterede friske fisks temperatur, og de har også et indbygget afløb

18."vinkøleskab": et køle/fryseapparat med én type rum til opbevaring af vin og med præcisionstemperaturstyring af opbevaringsbetingelserne og måltemperaturen, og som er udstyret med antivibrationsforanstaltninger som defineret i forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 1806]

19."rum": et lukket rum i et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er adskilt fra andre rum af en skillevæg, beholder eller lignende anordning, som kan tilgås direkte gennem en eller flere udvendige døre, og som kan være yderligere opdelt i delrum. I denne forordning henviser "rum" både til rum og delrum, medmindre andet er angivet

20."udvendig dør": den del af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som kan bevæges eller fjernes, således at lasten kan flyttes udefra og ind i eller flyttes indefra og ud af køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg

21."delrum": et aflukket rum i et rum, som har en anden driftstemperatur end det rum, det er placeret i

22."minibar": et køle/fryseapparat med et samlet volumen på højst 60 liter, som primært er bestemt til opbevaring og salg af fødevarer i hotelværelser og lignende lokaler, og som er defineret i forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 1806]

23."salgssted": lokalitet, hvor køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, udstilles eller udbydes til salg, leje eller køb på afbetaling

24."energieffektivitetsindeks" (EEI): et indeks over den relative energieffektivitet for et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, udtrykt i procent (%) og beregnet i henhold til bilag IV, punkt 2.

Artikel 3
Leverandørers forpligtelser

1.Leverandører sikrer at:

(a)hvert køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, forsynes med et trykt energimærke, som med hensyn til udformning svarer til energimærket i bilag III

(b)oplysningerne fra produktdatabladet, jf. bilag V, indlæses i produktdatabasen

(c)produktdatabladet stilles til rådighed i trykt form, hvis forhandleren specifikt anmoder om det

(d)indholdet af den tekniske dokumentation, jf. bilag VI, indlæses i produktdatabasen

(e)enhver visuel reklame for en bestemt model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII

(f)ethvert teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale vedrørende en bestemt model af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, også teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale på internettet, og indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og bilag VIII

(g)der stilles et elektronisk mærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag III, til rådighed for forhandlerne for hver model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg

(h)der stilles et elektronisk produktdatablad som angivet i bilag V til rådighed for forhandlerne for hver model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg.

2.Energieffektivitetsklassen bestemmes ud fra det energieffektivitetsindeks, der beregnes i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 4
Forhandleres forpligtelser

Forhandlere sikrer at:

(a)hvert køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, på salgsstedet, herunder handelsmesser, er forsynet med det i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede energimærke fra leverandøren, idet energimærket for så vidt angår apparater til indbygning er placeret således, at det er klart synligt, og for så vidt angår andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, således, at det er klart synligt på forsiden eller toppen af køle/fryseapparatet

(b)energimærket og produktdatabladet medsendes, når der er tale om fjernsalg, jf. bilag VII og VIII

(c)enhver visuel reklame for en bestemt model af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, herunder på internettet, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og VIII

(d)ethvert teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale vedrørende en bestemt model af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, også teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale på internettet, som beskriver modellens specifikke tekniske parametre, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på mærket, jf. bilag VII og VIII.

Artikel 5
Hostingtjenesteudbyderes forpligtelser

Hvis en hostingtjenesteudbyder som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF muliggør salg af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, via sit websted, sørger tjenesteudbyderen for, at det er muligt at få vist forhandlerens elektroniske mærke og produktdatablad på skærmen, jf. bestemmelserne i bilag VIII, og oplyser forhandleren om forpligtelsen til at vise dem.

Artikel 6
Målemetoder

De oplysninger, der skal stilles til rådighed efter artikel 3 og 4, fastslås ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder, der tager hensyn til de nyeste alment anerkendte måle- og beregningsmetoder, jf. bilag IV.

Artikel 7
Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning

Medlemsstaterne skal anvende kontrolproceduren i bilag IX, når de udfører markedsovervågning efter artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369.

Artikel 8
Revision

Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger konsultationsforummet resultaterne af sin vurdering, inklusive et eventuelt udkast til ændringsforslag, senest [Publikationskontoret – indsæt venligst dato: fire år efter denne forordnings ikrafttræden]. Bl.a. vurderes:

(a)energieffektivitetsklasser

(b)muligheden for at behandle aspekter vedrørende den cirkulære økonomi

(c)gennemførligheden af at finjustere klassificeringen af produkter, idet der bl.a. tages hensyn til forskellen mellem integrerede køle/fryseapparater og køle/fryseapparater med remote-køleanlæg.

Artikel 9
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. marts 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11.3.2019.

   På Kommissionens vegne

   Formand
   Jean-Claude JUNCKER

(1)     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
(2)     "Study on the impact of the energy label — and potential changes to it — on consumer understanding and on purchase decisions", LE London Economics og IPSOS, oktober 2014.
(3)     Meddelelse fra Kommissionen — arbejdsplan for miljøvenligt design (COM(2016) 773 final af 30. november 2016).
(4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015) 80 final af 25.2.2015).
(5)     https://unfccc.int/process/the-paris-agreement/what-is-the-paris-agreement.  
(6)    http://www.unece.org/env/lrtap/multi_h1.html .
(7)     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Kredsløbet lukkes — en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015) 614 final af 2.12.2015).
(8)     https://ec.europa.eu/clima/policies/ets_da
(9)     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Europæisk energisikkerhedsstrategi (COM(2014) 330 final af 25.8.2014).
(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
(11)     Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af køle/fryseapparater til husholdningsbrug (EUT L 314 af 30.11.2010, s. 17).
(12)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1094 af 5. maj 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 2).
(13)     Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer  (EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1).
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
(15)     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195) .
(16)    https://ec.europa.eu/clima/policies/ets_da
(17)    Den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47).
(18)    Hensigten med nærhedsprincippet, der er defineret i artikel 5 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er at sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt; Unionen bør alene træffe foranstaltninger på områder, som hører under dens enekompetence, og som ikke fører til en mere effektiv indsats, hvis den foretages på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.
(19)     Kemna, R.B.J., Methodology for the Ecodesign of Energy-related Products (MEErP) – Part 2, VHK for the European Commission, 2011 .
(20)     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(21)     http://susproc.jrc.ec.europa.eu/comrefrig/index.html .
(22)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen af 13. april 2016 om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(23)    EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.
(24)    Meddelelse fra Kommissionen — Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 (COM(2016) 773 final af 30.11.2016).
(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(26)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst EUT-henvisning til forordning C(2019)1806]).
(27)    Kommissionens forordning (EU) 2015/1095 af 5. maj 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design for professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling (EUT L 177 af 8.7.2015, s. 19).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EUT L 178 af 17.7.2000, s. 1).



BILAG I
Definitioner til brug i bilagene

I dette bilag forstås ved:

(1)"flaskekøler": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er beregnet til i et bestemt tempo at køle emballerede, ikke-fordærvelige drikkevarer bortset fra vin, der lastes ved omgivelsestemperatur, med henblik på at sælge dem ved bestemte temperaturer, der er lavere end omgivelsestemperaturen. En flaskekøler giver mulighed for at få adgang til drikkevarer direkte gennem åbne sider eller gennem en eller flere døre, skuffer eller begge dele. Med henblik på energibesparelser må temperaturen i køleren stige i perioder uden efterspørgsel i betragtning af drikkevarernes ikke-fordærvelige karakter

(2)"iscremefryser": et horisontalt lukket køle/fryseapparat, der er bestemt til at opbevare og/eller præsentere og sælge præemballeret konsumis, hvor forbrugeren får adgang til den præemballerede konsumis ved at åbne et uigennemsigtigt eller gennemsigtigt låg ovenfra, med et nettovolumen ≤ 600 liter (L), og — alene for iscremefrysere med gennemsigtigt låg — et nettovolumen divideret med TDA ≥ 0,35 meter (m)

(3)"gennemsigtigt låg": en dør lavet af et gennemsigtigt materiale, som dækker mindst 75 % af døroverfladen og gør det muligt for brugeren at se artikler gennem denne

(4)"display-areal (TDA)": det samlede areal, hvor fødevarer og andre artikler er synlige, herunder det areal, der er synligt gennem ruder, defineret som summen af de vandret og lodret projicerede overflader af nettovolumen udtrykt i kvadratmeter (m²)

(5)"Quick Response-kode" (QR-kode): den matrixstregkode på en produktmodels energimærke, som linker til de oplysninger, der er registreret om den pågældende model i den offentlige del af produktdatabasen

(6)"årligt energiforbrug" (AE): det gennemsnitlige daglige energiforbrug ganget med 365 (dage pr. år), angivet i kilowatt-timer pr. år (kWh/a), beregnet i overensstemmelse med punkt 2, litra b), i bilag IV

(7)"dagligt energiforbrug" (Edaily): den energi, som et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, bruger i løbet af 24 timer under bestemte referenceforhold, angivet i kilowatt-timer pr. dag (kWh/24h)

(8)"årligt standardenergiforbrug" (SAE): det årlige referenceenergiforbrug af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, angivet i kilowatt-timer pr. år (kWh/a), beregnet i overensstemmelse med punkt 2, litra c), i bilag IV

(9)"M" og "N": modelparametre, som tager højde for, at energiforbruget afhænger af display-arealet eller volumen, jf. værdierne i tabel 3 i bilag IV

(10)"temperaturkoefficient" (C): en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellen i driftstemperatur

(11)"klimaklassefaktor" (CC): en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellen i de omgivende forhold, som køle/fryseapparatet er konstrueret til

(12)"P": en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellene mellem integrerede køle/fryseapparater og køle/fryseapparater med remote-køleanlæg

(13)"integreret køle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har et integreret kølesystem med en kompressor og et kondenseringsaggregat

(14)"salgskølemontre til gelato": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, hvori konsumis kan opbevares, præsenteres og laves til iskugler inden for forud fastsatte temperaturgrænser, jf. tabel 4 i bilag IV

(15)"vertikalt køle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har en lodret eller hældende åbning med henblik på præsentation

(16)"semi-vertikalt køle/fryseapparat": et vertikalt køle/fryseapparat, hvis samlede højde ikke overstiger 1,5 meter (m)

(17)"kombineret køle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som kombinerer præsentations- og åbningsretninger fra et vertikalt og et horisontalt køle/fryseapparat

(18)"salgskøle/fryseapparat": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er bestemt til salg og præsentation af fødevarer og andre artikler i detailhandel, f.eks. i supermarkeder. Flaskekølere, salgsautomater med kølefunktion, salgskølemontrer til gelato og iscremefrysere betragtes ikke som salgskøle/fryseapparater

(19)"køleskab": et køleapparat, der anvendes til direkte salg, som løbende opretholder temperaturen af de produkter, der opbevares i køleapparatet ved køledriftstemperatur

(20)"fryser": et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som løbende opretholder temperaturen af de produkter, der opbevares i køle/fryseapparatet ved frostdriftstemperatur

(21)"roll-in-køle/fryseapparat": et salgskøle/fryseapparat, der gør det muligt at præsentere varer direkte på deres paller eller på ruller, som kan anbringes indvendigt ved at løfte eller svinge dem ind eller ved at fjerne den nedre del, hvis en sådan er monteret

(22)"M-pakke": en prøvepakke udstyret med et apparat til måling af temperatur

(23)"salgsautomat med flere temperaturer": en salgsautomat med kølefunktion, der indeholder mindst to rum med forskellige driftstemperaturer

(24)"visningsmekanisme": enhver form for skærm, herunder berøringsfølsomme skærme eller anden visuel teknologi, der anvendes til at vise internetindhold for brugerne

(25)"berøringsfølsom skærm": en skærm, som reagerer ved berøring, såsom en tavlecomputer eller en smartphone

(26)"indlejret billede": en visuel grænseflade, der giver adgang til et billede eller et datasæt ved at klikke på, føre musemarkøren hen over eller berøre et andet billede eller datasæt

(27)"alternativ tekst": tekst, der foreligger som et alternativ til grafisk indhold, således at oplysninger kan præsenteres i ikke-grafisk form i situationer, hvor skærmen ikke kan gengive det grafiske indhold, eller som støtte for tilgængelighed f.eks. som inputdata til talesyntesesystemer.

BILAG II
Energieffektivitetsklasser

Energieffektivitetsklassen for et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, bestemmes ud fra energieffektivitetsindekset (EEI), jf. tabel 1.

Tabel 1: Energieffektivitetsklasser for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

Energieffektivitetsklasse

EEI

A

EEI < 10

B

10 ≤ EEI < 20

C

20 ≤ EEI < 35

D

35 ≤ EEI < 50

E

50 ≤ EEI < 65

F

65 ≤ EEI < 80

G

EEI ≥ 80

Energieffektivitetsindekset for et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, bestemmes i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV.

BILAG III
Energimærket til køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

1.ENERGIMÆRKET TIL KØLE/FRYSEAPPARATER, DER ANVENDES TIL DIREKTE SALG, BORTSET FRA FLASKEKØLERE OG ISCREMEFRYSERE

1.1.Energimærket:

1.2.Følgende oplysninger skal angives på energimærket:

I.QR-kode

II.leverandørens navn eller varemærke

III.leverandørens modelidentifikation

IV.energieffektivitetsskalaen fra A til G

V.energieffektivitetsklassen, jf. bilag II.

VI.AE angivet i kWh pr. år og afrundet til nærmeste hele tal

VII.

for salgsautomater med kølefunktion: summen af nettovolumen af alle rum med køledriftstemperaturer, angivet i liter (L) og afrundet til nærmeste hele tal

for alle andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg: summen af alle display-arealer med køledriftstemperaturer, angivet i kvadratmeter (m²) og afrundet til to decimaler

indeholder et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, ikke rum med køledriftstemperatur, udelades piktogrammet og værdierne i liter (L) eller kvadratmeter (m²), jf. punkt VII

VIII.

for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, hvori alle rum med køledriftstemperatur har samme temperaturklasse, bortset fra salgsautomater med kølefunktion:

skal den øvre temperatur være den højeste temperatur for den varmeste M-pakke i rummet eller rummene med køledriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

skal den nedre temperatur være den laveste temperatur for den koldeste M-pakke i rummet/rummene med køledriftstemperaturer, angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste hele tal, eller den højeste minimumstemperatur for alle M-pakker i rummet/rummene med køledriftstemperaturer, angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

for salgsautomater med kølefunktion:

skal den øvre temperatur være den maksimale målte produkttemperatur i rummet eller rummene med køledriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

skal den nedre temperatur udelades

indeholder køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, ikke rum med køledriftstemperatur, udelades piktogrammet og værdierne i grader Celsius (°C), jf. punkt VIII

IX.

For køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, bortset fra salgsautomater med kølefunktion: summen af alle display-arealer med frostdriftstemperaturer, angivet i kvadratmeter (m²) og afrundet til to decimaler

indeholder et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, ikke rum med frostdriftstemperatur, udelades piktogrammet og værdierne i kvadratmeter (m²), jf. punkt IX

X.

for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, hvori alle rum med frostdriftstemperaturer har samme temperaturklasse, bortset fra salgsautomater med kølefunktion:

skal den øvre temperatur være den højeste temperatur for den varmeste M-pakke i rummet eller rummene med frostdriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

skal den nedre temperatur være den laveste temperatur for den koldeste M-pakke i rummet/rummene med frostdriftstemperaturer, angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste hele tal, eller den højeste minimumstemperatur for alle M-pakker i rummet/rummene med frostdriftstemperaturer, angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

for salgsautomater med kølefunktion:

skal den øvre temperatur være den maksimale målte produkttemperatur i rummet eller rummene med frostdriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 4

skal den nedre temperatur udelades

indeholder et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, ikke rum med frostdriftstemperatur, udelades piktogrammet og værdierne i grader Celsius (°C), jf. punkt X

XI.Nummeret på denne forordning, dvs. "2019/XXX" [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på denne forordning her og også på energimærkets højre hjørne].



2.ENERGIMÆRKET FOR FLASKEKØLERE

2.1.Energimærket:

2.2.Følgende oplysninger skal angives på energimærket:

I.QR-kode

II.leverandørens navn eller varemærke

III.leverandørens modelidentifikation

IV.energieffektivitetsskalaen fra A til G

V.energieffektivitetsklassen, jf. bilag II.

VI.AE angivet i kWh pr. år og afrundet til nærmeste hele tal

VII.summen af bruttovolumen af alle rum med køledriftstemperaturer, angivet i liter (L) og afrundet til nærmeste hele tal

VIII. den højeste gennemsnitlige rumtemperatur i alle rum med køledriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 5

IX.den varmeste omgivende temperatur angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 6

XIII.Nummeret på denne forordning, dvs. "2019/XXX" [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på denne forordning her og også på energimærkets højre hjørne].



3.ENERGIMÆRKET FOR ISCREMEFRYSERE

3.1.Energimærket:



3.2.Følgende oplysninger skal angives på energimærket:

I.QR-kode

II.leverandørens navn eller varemærke

III.leverandørens modelidentifikation

IV.energieffektivitetsskalaen fra A til G

V.energieffektivitetsklassen, jf. bilag II.

VI.AE angivet i kWh pr. år og afrundet til nærmeste hele tal

VII.summen af nettovolumen af alle rum med frostdriftstemperaturer, angivet i liter (L) og afrundet til nærmeste hele tal

VIII.den højeste gennemsnitlige rumtemperatur i alle rum med frostdriftstemperaturer angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 7

IX.den maksimale omgivende temperatur angivet i grader Celsius (°C) og afrundet til nærmeste heltal, jf. tabel 8

X.Nummeret på denne forordning, dvs. "2019/XXX" [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på denne forordning her og også på energimærkets højre hjørne].



4.UDFORMNING AF ENERGIMÆRKERNE

4.1.Udformning af energimærket til køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, bortset fra flaskekølere og iscremefrysere:

4.2.Udformning af energimærket til flaskekølere:

4.3.Udformning af energimærket for iscremefrysere:



4.4.Følgende gælder:

(a)Energimærkerne skal være mindst 96 mm brede og 192 mm høje. Hvis energimærket trykkes i et større format skal dets indhold opfylde ovenstående specifikationer forholdsmæssigt.

(b)Energimærkets baggrund skal være 100 % hvid.

(c)Skrifttypen skal være Verdana og Calibri.

(d)Dimensionerne og specifikationerne for de elementer, der udgør energimærket, skal være som angivet i punkt 4.1-4.3 om udformning af energimærket.

(e)Farverne er angivet i CMYK — cyan, magenta, gul og sort — som i dette eksempel: 0,70,100,0: 0 % cyan, 70 % magenta, 100 % gul, 0 % sort.

(f)Energimærker skal opfylde alle følgende krav (tallene henviser til figuren ovenfor):

farverne på EU-logoet skal være som følger:

baggrund: 100,80,0,0

stjernerne 0,0,100,0

farven på energimærket skal være: 100,80,0,0

QR-koden skal være 100 % sort

leverandørens navn skal være 100 % sort, Verdana fed font, 9 pt

modelidentifikationen skal være 100 % sort, Verdana almindelig font, 9 pt

skalaen fra A til G skal fremstå som følger:

bogstaverne for energieffektivitetsskalaen skal være 100 % hvid, Calibri, fed font, 19 pt bogstavene skal være centreret på en akse 4,5 mm fra pilenes venstre side

skalaen fra A til G skal have følgende farver:

·Klasse A: 100,0,100,0

·Klasse B: 70,0,100,0

·Klasse C: 30,0,100,0

·Klasse D: 0,0,100,0

·Klasse E: 0,30,100,0

·Klasse F: 0,70,100,0

·Klasse G: 0,100,100,0

de interne skillelinjer skal have en vægt på 0,5 pt, og farven skal være 100 % sort

det bogstav, der angiver energieffektivitetsklassen, skal være 100 % hvid, Calibri fed font, 33 pt. Energieffektivitetsklassepilen og den tilsvarende pil på skalaen fra A til G skal være placeret således, at spidserne står ud for hinanden. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen, som skal være 100 % sort

værdien for det årlige energiforbrug skal være Verdana fed font, 28 pt, og "kWh/annum" skal være Verdana almindelig font, 18 pt. De skal være centreret og 100 % sort

piktogrammerne skal vises som angivet under punktet om udformningen af energimærket og som følger:

piktogrammernes linjer skal have en vægt på 1,2 pt, og de og teksten (tal og enheder) skal være 100 % sort

numrene under piktogrammerne skal være Verdana fed font, 16 pt, mens enhederne skal være Verdana almindelig font, 12 pt, og hele teksten skal være centreret under piktogrammet

temperaturværdierne skal være Verdana fed font, 12 pt med "°C" i Verdana almindelig font 12 pt, og de skal anbringes enten på højre side af termometerpiktogrammet eller i det piktogram, der repræsenterer omgivelsestemperaturen

for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, bortset fra flaskekølere og iscremefrysere, gælder følgende: hvis apparatet kun har rum til opbevaring af frostvarer eller kun har rum til opbevaring af kølevarer, skal kun de relevante piktogrammer, jf. punkt 1.2, nr. VII, VIII, IX og X, vises og centreres mellem den indvendige skillelinje under det årlige energiforbrug og energimærkets bund

nummeret på forordningen skal være 100 % sort, Verdana almindelig font, 6 pt.

BILAG IV
Målemetoder og beregninger

Med henblik på at sikre og kontrollere at kravene i denne forordning overholdes, foretages målinger og beregninger under anvendelse af harmoniserede standarder eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de nyeste alment anerkendte metoder og er i overensstemmelse med følgende bestemmelser nedenfor. Med henblik herpå er referencenumrene på disse harmoniserede standarder offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

1.Generelle prøvningsbetingelser:

(a)Omgivelsesforholdene skal svare til sæt 1, undtagen for iscremefrysere og salgskølemontrer til gelato, hvor omgivelsesforholdene under prøvning skal svare til sæt 2, jf. tabel 2.

(b)Kan et rum indstilles til forskellige temperaturer, skal det afprøves ved den laveste driftstemperatur.

(c)Salgsautomater med kølefunktion med variable volumener prøves, idet nettovolumen af det rum, der har den højeste driftstemperatur, justeres til dets mindste nettovolumen.

(d)for flaskekølere skal den specificerede kølehastighed være i overensstemmelse med nedkølingstiden efter en halv genpåfyldning.

Tabel 2: Parametre for omgivelserne

Lufttemperatur ("dry bulb"), °C

Relativ fugtighed, %

Dugpunkt, °C

Vanddampmængde i tør luft, g/kg

Sæt 1

25

60

16,7

12,0

Sæt 2

30

55

20,0

14,8

2.Bestemmelse af EEI:

(a)For alle køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, er EEI, angivet i % og afrundet til én decimal, forholdet mellem AE (i kWh/a) og referenceværdien SAE (i kWh/a) og beregnes som:

EEI = AE / SAE.

(b)AE angives i kWh/a, afrundes til to decimaler og beregnes således:

AE = 365 × Edaily;

hvor:

Edaily er energiforbruget af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, over 24 timer, angivet i kWh/24h og afrundet til tre decimaler.

(c)SAE angives i kWh/a og afrundes til to decimaler. For køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, hvori alle rum har samme temperaturklasse, og for salgsautomater med kølefunktion beregnes SAE på følgende måde:

SAE = 365 × P × (M + N × Y) × C;

For køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med flere end ét rum med forskellige temperaturklasser, bortset fra salgsautomater med kølefunktion beregnes SAE på følgende måde:

SAE = 365 × P × ∑nc=1 (M + N × Yc) × Cc

hvor:

(1)c er indeksnummeret for en rumtype i et interval fra 1 til n, hvor n er det samlede antal rumtyper.

(2)Værdierne for M og N er opført i tabel 3.

Tabel 3: M- og N-værdier

Kategori

Værdi for M

Værdi for N

Flaskekølere

2,1

0,006

Iscremefrysere

2,0

0,009

Salgsautomater med kølefunktion

4,1

0,004

Salgskølemontrer til gelato

25,0

30,400

Vertikale og kombinerede salgskøleapparater

9,1

9,100

Horisontale salgskøleapparater

3,7

3,500

Vertikale og kombinerede salgsfryseapparater

7,5

19,300

Horisontale salgsfryseapparater

4,0

10,300

Roll-in-køle/fryseapparater (fra 1. marts 2021)

9,2

11,600

Roll-in-køle/fryseapparater (fra 1. september 2023)

9,1

9,100

(3)Værdierne for temperaturkoefficienten C er opført i tabel 4.

Tabel 4: Temperaturforhold og tilsvarende værdier for temperaturkoefficienten, C

a) Salgskøle/fryseapparater

Kategori

Temperaturklasse

Den højeste temperatur for den varmeste M-pakke

(°C)

Den laveste temperatur for den koldeste M-pakke

(°C)

Den højeste minimumtemperatur for alle M-pakker (°C)

Værdi for C

Vertikale og kombinerede salgskøleapparater

M2

≤ +7

≥ −1

1,00

H1 og H2

≤ +10

≥ −1

0,82

M1

≤ +5

≥ −1

1,15

Horisontale salgskøleapparater

M2

≤ +7

≥ −1

1,00

H1 og H2

≤ +10

≥ −1

0,92

M1

≤ +5

≥ −1

1,08

Vertikale og kombinerede salgsfryseapparater

L1

≤ −15

≤ −18

1,00

L2

≤ −12

≤ −18

0,90

L3

≤ −12

≤ −15

0,90

Horisontale salgsfryseapparater

L1

≤ −15

≤ −18

1,00

L2

≤ −12

≤ −18

0,92

L3

≤ −12

≤ −15

0,92

b) Salgskølemontrer til gelato

Temperaturklasse

Den højeste temperatur for den varmeste M-pakke

(°C)

Den laveste temperatur for den koldeste M-pakke

(°C)

Den højeste minimumtemperatur for alle M-pakker (°C)

Værdi for C

G1

-10

-14

1,00

G2

-10

-16

1,00

G3

-10

-18

1,00

L1

-15

-18

1,00

L2

-12

-18

1,00

L3

-12

-15

1,00

S

Særlig klassificering

1,00

c) Salgsautomater med kølefunktion

Temperaturklasse**

Maksimal målt produkttemperatur (TV)

(°C)

Værdi for C

Kategori 1

7

1+(12-TV)/25

Kategori 2

12

Kategori 3

3

Kategori 4

(TV1+TV2)/2*

Kategori 6

(TV1+TV2)/2*

d) Andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

Kategori

Værdi for C

Andre apparater

1,00

Bemærkninger:

* For salgsautomater med flere temperaturer skal TV være gennemsnittet af TV1 (den maksimale målte produkttemperatur i det varmeste rum) og TV2 (den maksimale målte produkttemperatur i det koldeste rum).

** Kategori 1 = dåse- og flaskekølere med lukket front, hvor produkterne opbevares stablet; kategori 2 = dåse- og flaskekølere, konfekture- og snack-maskiner, med glasfront; kategori 3 = kølemaskiner, som udelukkende er bestemt til letfordærvelige fødevarer, med glasfront; kategori 4 = kølemaskiner til flere temperaturer, med glasfront; kategori 6 = kombinerede maskiner, der består af forskellige kategorier af maskiner i samme kabinet og er drevet af én køler.

— = ikke relevant

(4)Koefficienten Y beregnes som følger:

(a)for flaskekølere:

Yc er det ækvivalente volumen af flaskekølerens rum med måltemperatur Tc, (Veqc) beregnet på følgende måde:

Yc =Veqc =GrossVolumec × ((25 – Tc)/20) × CC;

hvor Tc er rummets gennemsnitlige rumklassificeringstemperatur, og CC er klimaklassefaktoren. Værdierne for Tc er fastsat i tabel 5. Værdierne for CC er fastsat i tabel 6.

Tabel 5: Temperaturklasser og tilsvarende gennemsnitlige rumtemperaturer (Tc) for flaskekølere

Temperaturklasse

Tc (°C)

K1

+3,5

K2

+2,5

K3

-1,0

K4

+5,0

Tabel 6: Driftsbetingelser og CC-værdier for flaskekølere

Varmeste omgivelsestemperatur (°C)

Relativ omgivelsesluftfugtighed (%)

CC

+25

60

1,00

+32

65

1,05

+40

75

1,10

(b)for iscremefrysere:

Yc er det ækvivalente volumen af iscremefryserens rum med måltemperatur Tc, (Veqc) beregnet på følgende måde:

Yc =Veqc =NetVolume × ((12 – Tc)/30) × CC;

hvor Tc er rummets gennemsnitlige rumklassificeringstemperatur, og CC er klimaklassefaktoren. Værdierne for Tc er fastsat i tabel 7. Værdierne for CC er fastsat i tabel 8.

Tabel 7: Temperaturklasser og tilsvarende gennemsnitlige rumtemperaturer (Tc) for iscremefrysere

Temperaturklasse

Tc (°C)

Varmeste M-pakketemperatur, der er koldere eller lig med nedenstående temperatur i alle prøvninger (undtagen prøvning, hvor låget åbnes) (°C)

Varmeste maksimale temperaturstigning i M-pakker, som tillades i forbindelse med prøvning, hvor låget åbnes (°C)

-18

2

-18,0

-7

2

-7,0

Tabel 8: Driftsbetingelser og tilsvarende CC-værdier for iscremefrysere

Minimum

Maksimum

CC

Omgivende temperatur (°C) 

Relativ omgivelsesluftfugtighed (%)

Omgivende temperatur (°C) 

Relativ omgivelsesluftfugtighed (%)

Iscremefryser med gennemsigtigt låg

16

80

30

55

1,00

35

75

1,10

40

40

1,20

Iscremefryser med uigennemsigtigt låg

16

80

30

55

1,00

35

75

1,04

40

40

1,10

(c)for salgsautomater med kølefunktion:

Y er kølesalgsautomatens nettovolumen, som er summen af volumen af alle rum, hvori de produkter, der er direkte tilgængelige til salg, er indeholdt, og volumen af det rum, hvor produkterne passerer i løbet af udleveringsprocessen, udtrykt i liter (L) og afrundet til nærmeste hele tal.

(d)for alle andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg:

er Yc summen af TDA for alle rum i samme temperaturklasse for køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, angivet i kvadratmeter (m²) og afrundet til to decimaler.

(5)Værdierne for P er fastsat i tabel 9.

Tabel 9: P-værdier

Køle/fryseapparatets type

P

Integrerede salgskøle/fryseapparater

1,10

Andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

1,00

BILAG V 
Produktdatablad

I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal leverandøren indføre oplysningerne i databasen, jf. tabel 10.

Tabel 10: Produktdatablad

Leverandørens navn eller varemærke:

Leverandørens adresseb:

Modellens identifikationskode:

Anvendelse:

Præsentation og salg

Type køle/fryseapparat, der anvendes direkte salg:

[Flaskekølere; iscremefrysere; salgskølemontrer til gelato; salgskøle/fryseapparater; salgsautomater med kølefunktion]

Kode for køle/fryseapparat-familie ifølge de harmoniserede standarder eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder i overensstemmelse med bilag IV.

Eksempelvis: [HC1/…/HC8], [VC1/…/VC4]

Produktspecifikke parametre

(Flaskekølere: udfyld punkt 1, iscremefrysere: udfyld punkt 2, salgskølemontrer til gelato: udfyld punkt 3, salgskøle/fryseapparater: udfyld punkt 4, salgsautomater med kølefunktion: udfyld punkt 5. Indeholder køle/fryseapparatet, der anvendes direkte salg, rum, som arbejder ved forskellige temperaturer, eller et rum, der kan indstilles til forskellige temperaturer, gentages rækkerne for hvert rum eller hver temperaturindstilling):

1.Flaskekølere:

Samlet volumen (dm³ eller L)

De omgivende forhold, som apparatet er egnet til (ifølge tabel 6)

Varmeste temperatur (°C)

Relativ luftfugtighed (%)

x

x

x

2.Iscremefrysere med [gennemsigtigt/uigennemsigtigt låg]:

Nettovolumen (dm³ eller L)

De omgivende forhold, som apparatet er egnet til (ifølge tabel 8)

Temperaturinterval (°C)

Interval for relativ luftfugtighed (%)

min.

maks.

min.

maks.

x

x

x

x

x

3.Salgskølemontre til gelato

Display-areal (m²)

Temperaturklasse (ifølge tabel 4 b))

x,xx

[G1/ G2/ G3/ L1/ L2/ L3/ S]



4.[Integreret/Remote] [horisontalt/vertikalt (undtagen semi-vertikalt)/semi-vertikalt/kombineret] salgskøle/fryseapparat, roll-in: [ja/nej]:

Display-areal (m²)

Temperaturklasse (ifølge tabel 4 a))

x,xx

[køleskab: [M2/H1/H2/M1]/fryser:[L1/L2/L3]]

5.Salgsautomater med kølefunktion, [dåse- og flaskekølere med lukket front, hvor produkterne opbevares stablet; køle/fryseapparater med glasfront til [dåser og flasker, konfekture- og snacks eller udelukkende bestemt til letfordærvelige fødevarer]/ flere temperaturer til [angiv typen af fødevarer, som det er bestemt til]/ kombinerede maskiner bestående af forskellige kategorier af maskiner i samme kabinet og drevet af én køler til [angiv typen af fødevarer, som det er bestemt til]]:

Volumen (dm³ eller L)

Temperaturklasse (ifølge tabel 4 c))

x

kategori [1/2/3/4/6]

Generelle produktparametre:

Parameter

Værdi

Parameter

Værdi

Årligt energiforbrug (kWh/a)d

x,xx

Anbefalede temperatur(er) af hensyn til en optimal opbevaring af fødevarer (°C) (Disse indstillinger må ikke være i modstrid med temperaturbetingelserne i bilag IV, tabel 4, 5 eller 6, alt efter hvad der er relevant)

x

EEI

x,x

Energieffektivitetsklasse

[A/B/C/D/E/F/G]c

Lyskildeparametrea, b:

Type lyskilde

[type]

Energieffektivitetsklasse

[A/B/C/D/E/F/G] c

Mindstevarigheden af den garanti, som leverandøren tilbyderb:

Yderligere oplysninger:

Link til leverandørens websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i punkt 3, i bilag II til Kommissionens forordning (EU) 2019/XXX 1 [Publikationskontoret — Indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 2127]b, forefindes:

a som bestemt i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret: indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 1805] 2 .

b Ændringer til disse oplysninger betragtes ikke som relevante i forbindelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1369.

c Hvis produktdatabasen automatisk generer det endelige indhold i denne rubrik, skal leverandøren ikke indlæse denne oplysning.

d Rummer køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, forskellige rum, der arbejder ved forskellige temperaturer, angives det årlige energiforbrug for den integrerede enhed. Hvis særskilte kølesystemer leverer køling til særskilte rum i samme enhed, angives om muligt ligeledes det energiforbrug, der er forbundet med hvert enkelt delsystem.

BILAG VI
Teknisk dokumentation

1.Den i artikel 3, stk. 1, litra d), omhandlede tekniske dokumentation skal omfatte følgende:

(a)oplysningerne i bilag V

(b)oplysningerne i tabel 11

Tabel 11: Yderligere oplysninger, der skal medtages i den tekniske dokumentation

En generel beskrivelse af modellen af køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, som skal være tilstrækkelig til entydigt og let at identificere denne:

Produktspecifikationer

Generelle produktspecifikationer:

Parameter

Værdi

Parameter

Værdi

Årligt energiforbrug (kWh/a)

x,xx

Årligt standardenergiforbrug (kWh/a)

x,xx

Dagligt energiforbrug (kWh/24h)

x,xxx

Parametre for omgivelserne

[Sæt 1 / Sæt 2]

M

x,x

N

x,xxx

Temperaturkoefficient (C)

x,xx

Y

x,xx

P

x,xx

Klimaklassefaktor (CC)a

x,xx

Måltemperatur (Tc) (°C)a

x,x

Yderligere oplysninger:

Referencer til de harmoniserede standarder eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, der er anvendt:

Hvis det er relevant, navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte leverandøren, og vedkommendes underskrift:

En liste med ækvivalente modeller, inklusive modelidentifikation:

a Alene for flaskekølere og iscremefrysere.

2.Hvis oplysningerne i den tekniske dokumentation for en bestemt model er indhentet:

(a)ud fra en model, som har de samme tekniske karakteristika, som er relevante for den tekniske dokumentation, der skal stilles til rådighed, men som fremstilles af en anden producent, eller

(b)ved beregninger på grundlag af design eller ekstrapolering ud fra en anden model fra samme eller en anden producent, eller begge dele,

skal den tekniske dokumentation indeholde detaljerne i disse beregninger, den vurdering producenten har foretaget for at kontrollere nøjagtigheden af beregningerne og i givet fald en erklæring, der attesterer, at modeller fremstillet af forskellige producenter er identiske.

BILAG VII
Oplysninger, der skal stilles til rådighed i forbindelse med visuelle reklamer, teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale og fjernsalg, med undtagelse af fjernsalg via internettet

1.I visuelle reklamer for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, vises energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser på energimærket som angivet i punkt 4 i dette bilag for at sikre overholdelse af kravene i artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 4, litra c).

2.I teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, vises energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser på energimærket som angivet i punkt 4 i dette bilag for at sikre overholdelse af kravene i artikel 3, stk. 1, litra f), og artikel 4, litra d).

3.Ved fjernsalg af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, baseret på tryksager vises energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser på energimærket som angivet i punkt 4 i dette bilag.

4.Energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser vises som angivet i figur 1:

(a)med en pil med bogstavet for energieffektivitetsklassen, i hvid Calibri fed font og med en skriftstørrelse, der som minimum er den samme som skriftstørrelsen på prisen, hvis prisen vises, i alle andre tilfælde med en klart synlig og læselig skriftstørrelse

(b)idet pilens farve er den samme som energieffektivitetsklassens farve

(c)de tilgængelige energieffektivitetsklasser angives i 100 % sort og

(d)med en sådan størrelse, at pilen er klart synlig og læselig. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen med en kant på 0,5 pt i sort rundt om pilen og bogstavet for energieffektivitetsklassen.

Hvis visuelle reklamer, teknisk salgsmateriale eller andet salgsmateriale eller fjernsalg baseret på tryksager trykkes i sort-hvid, kan pilen være sort-hvid i nævnte visuelle reklame, tekniske salgsmateriale eller andet salgsmateriale eller fjernsalg baseret på tryksager.

Figur 1: Eksempel på sort-hvid venstre-/højrepil med angivelse af de tilgængelige energiklasser

5.Telemarketing, der er baseret på tryksager, skal udtrykkeligt oplyse kunden om produktets energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket og om, at kunden kan se det komplette energimærke og produktdatabladet via et gratis websted eller anmode om en trykt kopi.

6.For alle de i punkt 1-3 og punkt 5 nævnte situationer skal kunden på anmodning kunne få en trykt kopi af energimærket og produktdatabladet.

BILAG VIII
Oplysninger, der skal stilles til rådighed ved fjernsalg via internettet

1.Det energimærke, som leverandørerne skal stille til rådighed i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris, hvis prisen vises — i alle andre tilfælde i nærheden af produktet. Energimærket skal have en sådan størrelse, at det er klart synligt og læseligt, og have samme proportioner som anført i bilag III, punkt 4. Energimærket kan vises som et indlejret billede, og i så fald skal den figur, der giver adgang til energimærket, opfylde specifikationerne i dette bilags punkt 3. Såfremt der anvendes et indlejret billede, skal energimærket fremkomme, første gang der klikkes med musen på figuren, eller musemarkøren føres hen over den, eller første gang figuren berøres.

2.Den figur, der giver adgang til energimærket som indlejret billede, jf. figur 2, skal:

(a)være en pil i den farve, der svarer til produktets energieffektivitetsklasse som angivet på energimærket,

(b)på pilen vise produktets energieffektivitetsklasse i hvid Calibri fed font og i samme skriftstørrelse som prisen, hvis prisen vises, i alle andre tilfælde med en klart synlig og læselig skriftstørrelse og

(c)indeholde de tilgængelige energieffektivitetsklasser i 100 % sort og

(d)have et af følgende to formater og have en sådan størrelse, at det er klart synligt og læseligt. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen med en synlig kant på i 100 % sort rundt om pilen og bogstavet for energieffektivitetsklassen.

Figur 2: Eksempel på en farvet venstre-/højrepil med angivelse af de eksisterende energiklasser

3.Såfremt der anvendes et indlejret billede, skal rækkefølgen ved visning af energimærket være som følger:

(a)den i punkt 2 i dette bilag omhandlede figur skal vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris, hvis prisen vises — i alle andre tilfælde i nærheden af produktet

(b)figuren skal indeholde et link til energimærket, jf. bilag III

(c)mærket skal vises, når der klikkes med musen, eller musemarkøren føres hen over figuren, eller når figuren berøres

(d)energimærket skal vises i et pop-up-vindue, et nyt faneblad, på en ny side eller som indsat skærmbillede

(e)ved forstørrelse af energimærket på berøringsfølsomme skærme skal de for skærmen gældende konventioner for forstørrelse ved berøring anvendes

(f)visningen af energimærket skal afsluttes ved hjælp af en "lukke"-funktion eller en anden standardprocedure for afslutning

(g)den alternative tekst, der skal vises i stedet for det grafiske indhold, når energimærket ikke kan vises, skal være produktets energieffektivitetsklasse i samme skriftstørrelse som prisen, hvis prisen vises, i alle andre tilfælde med en klart synlig og læselig skriftstørrelse.

4.Det elektroniske produktdatablad, som leverandørerne skal stille til rådighed i henhold til artikel 3, stk. 1, litra h), vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris, hvis prisen vises — i alle andre tilfælde i nærheden af produktet. Det skal have en sådan størrelse, at produktdatabladet er klart synligt og læseligt. Produktdatabladet kan vises som indlejret billede, eller der kan henvises til produktdatabasen, og i så fald skal det link, der anvendes til at se produktdatabladet, klart og læseligt indikere "Produktdatablad". Såfremt der anvendes et indlejret billede, skal produktdatabladet fremkomme første gang, der klikkes med musen på linket, eller musemarkøren føres hen over det, eller første gang linket berøres.

BILAG IX
Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning 

De i dette bilag anførte verifikationstolerancer gælder kun for medlemsstaternes myndigheders kontrol af de oplyste parametre; leverandøren må ikke benytte dem som en tilladt tolerance, når værdierne i den tekniske dokumentation fastsættes. Værdierne og klasserne på energimærket og på produktdatabladet må ikke være mere favorable for leverandøren end de værdier, der oplyses i den tekniske dokumentation.

Hvis en model er designet således, at den kan detektere, at den udsættes for prøvning (f.eks. ved genkendelse af prøvningsbetingelser eller prøvningscyklusser), og reagere specifikt ved automatisk at ændre egenskaber under prøvningen med det formål at opnå et bedre niveau for en eller flere af de parametre, der er fastsat i denne forordning eller inkluderet i den tekniske dokumentation eller den dokumentation, der leveres med produktet, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene.

I forbindelse med kontrol af produktmodellens overensstemmelse med kravene i denne forordning følger medlemsstaternes myndigheder følgende procedure:

(1)Medlemsstaternes myndigheder kontrollerer én enhed af modellen.

(2)Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis:

(a)værdierne i den tekniske dokumentation i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369 (oplyste værdier), og, hvor det er relevant, de værdier, der anvendes til at beregne disse, ikke er mere favorable for leverandøren end de tilsvarende værdier i prøvningsrapporterne, og

(b)de offentliggjorte værdier på energimærket og på produktdatabladet ikke er mere favorable for leverandøren end de oplyste værdier, og den anførte energieffektivitetsklasse ikke er mere favorabel for leverandøren end den, der er fastslået ud fra de oplyste værdier, og

(c)de fundne værdier (dvs. værdierne for de relevante parametre som målt under prøvning og de værdier, som beregnes ud fra disse målinger), når medlemsstaternes myndigheder foretager prøvning af en enhed af modellen, overholder de respektive måletolerancer, jf. tabel 12.

(3)Hvis de resultater, der nævnes i punkt 2, litra a) og b), ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene i denne forordning.

(4)Hvis det resultat, der nævnes i punkt 2, litra c), ikke opnås, udvælger medlemsstaternes myndigheder yderligere tre enheder af samme model til prøvning. Alternativt kan de tre yderligere udvalgte enheder være af en eller flere ækvivalente modeller.

(5)Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis den aritmetiske middelværdi af de fundne værdier for disse tre enheder overholder de respektive tolerancer i tabel 12.

(6)Hvis det resultat, der nævnes i punkt 5, ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene i denne forordning.

(7)Medlemsstaternes myndigheder fremsender uden ophold alle relevante oplysninger til myndighederne i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen, når der i henhold til punkt 3 og 6 er truffet afgørelse om, at modellen ikke opfylder kravene.

Medlemsstaternes myndigheder benytter måle- og beregningsmetoderne i bilag IV.

Medlemsstaternes myndigheder anvender kun de verifikationstolerancer, der fremgår af tabel 12, og anvender kun proceduren i punkt 1-7 i forbindelse med de krav, der er omhandlet i dette bilag. For så vidt angår parametre i tabel 12 anvendes ingen andre tolerancer såsom tolerancer i harmoniserede standarder eller i en hvilken som helst anden målemetode.

Tabel 12: Verifikationstolerancer for målte parametre

Parametre

Verifikationstolerancer

Nettovolumen, og nettovolumen for hvert rum hvis det er relevant

Den fundne værdia må ikke være mere end 3 % eller 1 L mindre — den største af de to værdier anvendes — end den oplyste værdi.

Bruttovolumen, og bruttovolumen for hvert rum hvis det er relevant

Den fundne værdia må ikke være mere end 3 % eller 1 L mindre — den største af de to værdier anvendes — end den oplyste værdi.

TDA, og TDA for hvert rum hvis det er relevant

Den fundne værdia må ikke være mere end 3 % mindre end den oplyste værdi.

Edaily

Den fundne værdia må ikke være mere end 10 % større end den oplyste værdi.

AE

Den fundne værdia må ikke være mere end 10 % større end den oplyste værdi.

a I tilfælde af, at yderligere tre enheder prøves som fastsat i punkt 4, er den fundne værdi den aritmetiske middelværdi af de værdier, der er fundet for disse tre yderligere enheder.

(1)    Kommissionens forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst EUT-henvisning til forordning C(2019) 2127].
(2)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret — Indsæt venligst EUT-henvisning til forordning C(2019) 1805]).