BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
Formålet med forordning (EU) 2019/125 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ("forordningen") 1 , er at forhindre henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i lande uden for EU.
I forordningen skelnes der mellem:
– varer, som i sagens natur indebærer misbrug og slet ikke bør handles overhovedet (bilag II), og
– varer, som kan have lovlige anvendelsesformål som f.eks. retshåndhævelsesudstyr (bilag III) og varer til terapeutisk brug (bilag IV).
Handel med varer, der er opført i bilag III og IV, skal underkastes effektiv kontrol, når de eksporteres fra eller er i transit gennem Den Europæiske Union eller leveres til et tredjeland som følge af mæglervirksomhed eller teknisk bistand.
Forordningen blev udformet som et "levende instrument", der omfatter mekanismer, der gør det muligt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab at reagere på ændringer på det internationale sikkerhedsmarked og i arten af anvendelse og misbrug af retshåndhævelsesudstyr samt at tage højde for den teknologiske udvikling inden for handelen.
Listen over varer, der er beskrevet i forordningen, skal holdes ajour for på den ene side at kunne reagere på ændringer på det internationale sikkerhedsmarked, hvor den teknologiske udvikling og markedsudviklingen går hurtigt, og på den anden side ændringer i anvendelse og misbrug af retshåndhævelsesudstyr som anført i Kommissionens evalueringsrapport fra 2020 2 . For fortsat at være egnet til formålet skal forordningen også reagere på nye tendenser og udfordringer, der er observeret i de seneste år med hensyn til tortur og mishandling uden frihedsberøvelse i forbindelse med undertrykkelsen af fredelige protester. I de seneste år er de såkaldte mindre dødbringende våben, herunder peberspray, vandkanoner og gummikugler, rutinemæssigt blevet misbrugt af de retshåndhævende myndigheder i nogle lande til at undertrykke protester og bringe fredelige demonstranter til tavshed, hvilket har bidraget til, at et stigende antal borgere bliver alvorligt såret eller dræbt. Demonstranter i visse dele af verden har i stigende grad været udsat for overdreven, ulovlig eller unødvendig magtanvendelse 3 .
Den nuværende liste over varer blev senest ajourført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2134 af 23. november 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 4 .
Denne delegerede retsakt indeholder ændringer af listerne over varer, der er opført i bilag II og III. Bilag II omfatter varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bilag III omfatter varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, nemlig
varer, som primært anvendes til retshåndhævelsesformål
varer, som i betragtning af deres udformning og tekniske karakteristika udgør en væsentlig risiko for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Den delegerede retsakt forbyder våben, anordninger og udstyr, der spreder kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation, eller visse beslægtede stoffer og typer af ammunition, som ikke er egnet til brug for de retshåndhævende myndigheder til at indskrænke personers frihed eller til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar. Den delegerede retsakt forbyder desuden varer, hvor der er en høj risiko for at påføre smerte eller lidelse så alvorlig, at det kan svare til tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ændringerne bygger primært på konklusionerne i Kommissionens rapport fra 2020 for så vidt angår den omfattede vifte af varer 5 , arbejdet i Kommissionens uformelle ekspertgruppe om gennemførelsen af forordningen, rapporter fra FN's særlige rapportør om tortur 6 og fra organisationer, der beskæftiger sig med beskyttelse af menneskerettighederne, samt relevante internationale standarder på dette område 7 . F.eks. forbyder FN's minimumsstandardregler for behandling af fanger (revideret i 2015 og omtalt som Nelson Mandela-reglerne) brugen af frihedsindskrænkende instrumenter, som i sagens natur er nedværdigende eller smertefulde, da de ikke opfylder et legitimt retshåndhævelsesformål, der ikke kan opfyldes ved hjælp af standardbegrænsninger på hænder eller ben, hvilket forklarer medtagelsen af lænker til sammenkædning af fanger i bilag II, selv om de tidligere var opført i bilag III.
2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE
I artikel 29, stk. 4, i forordningen bestemmes følgende: "Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. 8 ".
I forordningens betragtning 46 anføres det, at det "navnlig [er] vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning".
I forordningens betragtning 48 anføres det desuden, at "[h]vis Kommissionen beslutter at høre gruppen, når den udarbejder delegerede retsakter, bør det ske i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning".