BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
Forordning (EU) 2022/2065 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) blev offentliggjort i EU-Tidende den 27. oktober 2022 og trådte i kraft den 16. november 2022. Forordningen udgør en generel retlig ramme, der finder anvendelse på alle formidlingstjenester i Europa efter en gradueret tilgang baseret på tjenesternes funktion og størrelse. På grund af meget store onlineplatformes og meget store onlinesøgemaskiners rækkevidde og systemiske indvirkning på den offentlige debat, udbredelsen af oplysninger og økonomiske transaktioner i hele Unionen er de underlagt det bredest mulige sæt af forpligtelser og en centraliseret tilsyns- og håndhævelsesstruktur, der skal sikre et konsekvent tilsyn i hele Europa. Forordningen om digitale tjenester giver navnlig Kommissionen enekompetence til at udpege onlineplatforme og onlinesøgemaskiner som meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner og føre tilsyn med dem og håndhæve de forpligtelser, der er fastsat i kapitel III, afdeling 5, i forordningen om digitale tjenester, vedrørende sådanne udpegede tjenester. Forordningen om digitale tjenester giver også Kommissionen den primære kompetence til at håndhæve alle andre forpligtelser i forordningen med hensyn til udpegede tjenester og til at koordinere og opbygge ekspertise og kapacitet på europæisk plan for så vidt angår tilsyn med nye og systemiske forhold. Derudover pålægges Kommissionen yderligere opgaver med tilknytning til udpegede tjenesters størrelse og iboende grænseoverskridende og/eller EU-dækkende rækkevidde, som f.eks. at bilægge grænseoverskridende tvister mellem nationale kompetente myndigheder om håndhævelsen af forpligtelserne i forordningen om digitale tjenester, varetage sekretariatsfunktionen for Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester og oprette og vedligeholde informationsudvekslingssystemet mellem nationale myndigheder, Kommissionen og Rådet og databasen over begrundelser for fjernelse, jf. artikel 24, stk. 5, i forordningen om digitale tjenester.
For at sikre de nødvendige ressourcer for Kommissionen til effektivt at kunne udføre tilsynsopgaverne i henhold til forordningen om digitale tjenester på EU-plan, skal Kommissionen i henhold til artikel 43 pålægge hver udbyder af en udpeget meget stor onlineplatform eller meget stor onlinesøgemaskine et årligt tilsynsgebyr.
I artikel 43 i forordningen om digitale tjenester fastsættes de grundlæggende kriterier for fastsættelsen af tilsynsgebyret.
For det første skal de samlede årlige tilsynsgebyrer dække Kommissionens årlige omkostninger i forbindelse med dens tilsynsopgaver i henhold til forordningen om digitale tjenester, og navnlig de i artikel 43, stk. 2, i forordningen om digitale tjenester omhandlede omkostninger, i det omfang disse med rimelighed kan fastslås på forhånd. Beløbet skal omfatte omkostninger i forbindelse med udøvelsen af de specifikke beføjelser og opgaver vedrørende tilsyn, herunder undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, jf. kapitel IV, afdeling 4, i forordningen om digitale tjenester, omkostninger i forbindelse med udpegelse af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner samt oprettelse, vedligeholdelse og drift af de databaser, der er omhandlet i forordningen om digitale tjenester.
Desuden skal der hvert år opkræves et individuelt tilsynsgebyr af hver udbyder af (én eller flere) tjenester, der er udpeget som meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner. I den forbindelse skal det individuelle gebyr stå i et rimeligt forhold til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere af hver udpeget tjeneste i Unionen. Endelig må hvert tilsynsgebyr ikke overstige et loft på 0,05 % af den globale nettoindkomst i det foregående år for den pågældende udbyder af den eller de udpegede tjenester.
Disse tilsynsgebyrer vil udgøre eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (finansforordningen).
Sluttelig kræves det i artikel 43 med hensyn til proceduren, at Kommissionen hvert år vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter det specifikke årlige tilsynsgebyr for hver udbyder af én eller flere udpegede tjenester, som der bør opkræves tilsynsgebyr af, ved hjælp af Kommissionens gennemførelsesafgørelser om fastlæggelse af fordringer i henhold til finansforordningens artikel 98.
På grundlag af disse kriterier tillægges Kommissionen ved artikel 43, stk. 4, i forordningen om digitale tjenester beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere den nærmere metode og procedurerne for:
·fastsættelsen af de anslåede omkostninger, som Kommissionen afholder i forbindelse med sine tilsynsopgaver i henhold til forordningen om digitale tjenester
·fastsættelsen af det samlede årlige tilsynsgebyr, der opkræves af hver udbyder af en udpeget meget stor onlineplatform eller meget stor onlinesøgemaskine
·fastsættelsen af den maksimale samlede grænse for det samlede årlige tilsynsgebyr, der opkræves af hver udbyder af en udpeget meget stor onlineplatform eller meget stor onlinesøgemaskine
·de nødvendige nærmere ordninger for betalinger.
2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE
Den 19. december 2022 hørte Kommissionen Ekspertgruppen om Digitale Tjenester om indholdet af denne delegerede retsakt. Overordnet set støttede Ekspertgruppen Kommissionens tilgang til den delegerede retsakt om metoden og procedurerne for anvendelse af tilsynsgebyret som fastsat i forordningen om digitale tjenester. Repræsentanter i Ekspertgruppen fremhævede navnlig vigtigheden af at sikre overensstemmelse med identiteten på de udbydere, der er nævnt i udpegelsesafgørelserne, og behovet for at henvise til nettoindkomsten eller overskuddet for hele den enhed, der udbyder tjenesten, i betragtning af vanskelighederne ved at afdække overskuddet for én bestemt tjeneste.
I forbindelse med den delegerede retsakt blev der iværksat en feedbackperiode på fire uger på portalen "Deltag i debatten" fra den 22. december 2022 til den 19. januar 2023 i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering. Der blev modtaget 11 bidrag, tre fra industrisammenslutninger på EU-plan, ét fra en not-for-profit-fond, ét fra en national tilsynsmyndighed i Portugal, to fra nationale handelssammenslutninger (fra henholdsvis Østrig og Frankrig) og fire fra borgere. Generelt fokuserede de fleste respondenter på tilbagevendende emner, nemlig muligheden for forskellige eller inkonsekvente metoder til optælling af aktive modtagere af de pågældende tjenester, henvisningen til udbyderens overskud, herunder eventuel konsolidering, som en passende parameter og tidsrammen for proceduren for fastsættelse af det enkelte gebyr. Gennemsigtigheden med hensyn til de udgifter, der skal tages i betragtning, navnlig i den indledende fase, blev også fremhævet.
I den forbindelse bør det bemærkes, at de fleste af disse spørgsmål vedrører principper, der rent faktisk allerede er omhandlet i retsgrundlaget, hvilket ikke efterlader nogen margen for andre valg i den delegerede retsakt. Navnlig er behovet for at sikre proportionalitet i forhold til antallet af månedlige aktive modtagere i Unionen af hver meget stor onlineplatform eller meget stor onlinesøgemaskine, der er udpeget i henhold til artikel 33 i forordningen om digitale tjenester, krævet i henhold til artikel 43, stk. 5, litra b), og det er derfor nødvendigt at sikre overensstemmelse med begrebet "antal månedlige aktive modtagere" i henhold til artikel 24 og 33 i forordningen om digitale tjenester og som følge heraf alle oplysninger, der indsamles i denne forbindelse. Denne parameter skal derfor anvendes i beregningen af grundbeløbet og enhver anden fordeling af restbeløb, og den vil derfor stå i et rimeligt forhold til antallet af brugere, samtidig med at der sikres fuld dækning af de anslåede omkostninger.
Med hensyn til hensigtsmæssigheden af henvisningen til udbyderens overskud omsætter den delegerede retsakt blot begrebet udbyderens globale årlige indkomst (indtægter minus omkostninger) som omhandlet i artikel 43, stk. 5, litra c), i forordningen om digitale tjenester til den specifikke tekniske term, der benyttes i de lovbestemte forpligtelser med hensyn til regnskabsaflæggelse (i henhold til EU-retten eller andre, tilsvarende regler), der finder anvendelse på udbyderen af den eller de pågældende tjenester, så det sikres, at der henvises til en specifik, velkendt, objektiv og afprøvet parameter, der er fuldt ud sammenlignelig på tværs af forskellige udbydere og lande. I denne forbindelse bør det, som det også præciseres i betragtning 101 i forordningen om digitale tjenester, også understreges, at loftet på 0,05 % specifikt er en parameter, der ikke er knyttet til den eller de pågældende tjenester, idet det snarere skal afdække "den økonomiske kapacitet hos udbyderen" (fremhævelse tilføjet), dvs. dennes generelle evne til at kunne betale et samlet beløb op til et niveau, der efter EU-lovgivernes opfattelse ikke i væsentlig grad kan påvirke udbyderens økonomiske levedygtighed, herunder slet ikke i tilfælde af underskud (selv hvis dette ikke er relateret til de specifikke udpegede tjenester). Med denne parameter er det desuden muligt at behandle fundamentalt forskellige modeller for forvaltning af platforme, f.eks. not-for-profit-udbydere, ud fra deres særlige egenskaber. Eventuelle afvigelser fra parameteren, f.eks. udelukkelse af visse tjenester og/eller lande, som har indvirkning på udbyderens generelle økonomiske kapacitet, synes ikke at være berettiget i betragtning af retsgrundlaget. Samtidig forebygger henvisningen til det konsoliderede regnskab for den økonomiske enhed, der udbyder den eller de pågældende tjenesteydelser, i de tilfælde, hvor det er relevant, at udbydere, der i det væsentlige er ens for så vidt angår økonomisk kapacitet, omgår deres forpligtelser eller forskelsbehandles blot på grund af potentielt forskellige selskabsledelsesstrukturer, i overensstemmelse med den veletablerede praksis for vurdering af de lovbestemte maksimumgrænser for bøder, der anvendes i Unionens konkurrenceret, hvor der også henvises til konsoliderede tal.
Med hensyn til tidsrammen for proceduren er også dette aspekt dikteret af retsgrundlaget og navnlig nødvendigheden af at foretage en årlig øvelse i overensstemmelse med komitologikravene under hensyntagen til den generelle tidsramme for anvendelsen af de specifikke forpligtelser, der gælder for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. Det bør desuden understreges, at beregningen vil være baseret på data, der allerede findes, ofte er offentliggjort og/eller også allerede er genstand for revision (f.eks. lister over udpegede udbydere, omkostningsskøn og oplysninger vedrørende forpligtelser med hensyn til regnskabsaflæggelse), og vil følge anvendelsen af en standardiseret og fast matematisk formel, samtidig med at der er mulighed for at blive hørt om tjenestegrenenes foreløbige beregninger.
Endelig indeholder den pågældende delegerede forordning med hensyn til gennemsigtigheden af de omkostninger, der skal opkræves, et forudgående gennemsigtighedsredskab (oversigten til støtte for vurderingen i forbindelse med budgetproceduren) og en mekanisme til efterfølgende kontrol, som vil forme de nødvendige interne praktiske ordninger for intern kontrol og omkostningsregnskaber i overensstemmelse med Kommissionens generelle interne organisationsregler. Hvad angår bemærkninger vedrørende præcisionen i angivelserne af de omkostninger for 2022 og 2023, der skal dækkes gennem gebyret, og under hensyntagen til den endelige afstemning om Kommissionens årlige budget for 2023 anses det desuden for hensigtsmæssigt at begrænse enhver mulighed for inddrivelse gennem gebyret til omkostninger, for hvilke der endnu ikke er fastlagt en specifik finansieringskilde i det vedtagne budget for 2023, således at omfanget af den første vurdering grundlæggende vil blive tilpasset vurderingerne i de følgende år.
Der er ikke foretaget en konsekvensanalyse vedrørende den delegerede retsakt af følgende årsager:
·Beslutningen om, at Kommissionen skal opkræve årlige tilsynsgebyrer, og de væsentlige elementer heri blev truffet af den lovgivende myndighed og er nedfældet i forordningen om digitale tjenester.
·I forordningen om digitale tjenester fastsættes også kriterierne for fastsættelse af gebyrbeløbet samt de grundlæggende elementer i proceduren, herunder vedtagelsen af årlige gennemførelsesretsakter til fastsættelse af tilsynsgebyret for hver udbyder og regelmæssige rapporteringsforpligtelser for at sikre den nødvendige omhu fra Kommissionens side.
·Bestemmelserne om metoden og procedurerne for anvendelse af tilsynsgebyret i denne delegerede retsakt er en præcisering af teknisk og/eller proceduremæssig karakter af de materielle valg, som lovgivningsmyndigheden har truffet.
3.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT
Artikel 1 — Definitioner
Denne artikel indeholder de for retsakten relevante definitioner, navnlig "udpeget tjeneste" og "udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester".
Artikel 2 — Vurdering af samlede omkostninger
I denne artikel beskrives de primære omkostningskategorier, der skal tages i betragtning i vurderingen af de omkostninger, der skal dækkes gennem tilsynsgebyret, samt forpligtelsen til at fratrække eller tillægge eventuelle overskud eller underskud efter rapporteringen om afholdte omkostninger.
Artikel 3 — Årlig identificering af udpegede tjenester
I denne artikel præciseres det, hvilke tjenester der bør pålægges at betale gebyret i et givet år n.
Artikel 4 — Fastlæggelse af grundbeløb for hver tjeneste
I denne artikel fastsættes de kriterier, på grundlag af hvilke grundbeløbet for hver tjeneste beregnes. Navnlig beskrives justeringskoefficienterne og den formel, som de samlede omkostninger fordeles for hver tjeneste efter.
Artikel 5 — Fastlæggelse af det samlede tilsynsgebyr og anvendelse af den maksimale samlede grænse
I denne artikel beskrives det, hvordan det samlede tilsynsgebyr beregnes, under hensyntagen til anvendelsen af den maksimale samlede grænse for hver udbyder. Hvad sidstnævnte angår omfatter artiklen regler for fastlæggelse af den maksimale samlede grænse på grundlag af størrelsen af overskuddet efter de gældende regnskabsstandarder.
Artikel 6 — Årlig procedure
I denne artikel fastsættes tidsplanen for omkostningsvurderingen i overensstemmelse med budgetprocedurerne og den kontradiktoriske procedure, der fører til vedtagelse af den enkelte gennemførelsesretsakt for hver udbyder.
Artikel 7 — Betalingsbetingelser og finansielle konsekvenser i tilfælde af manglende betaling
I denne artikel fastsættes det, hvilken valuta gebyret skal betales i, og hvilken rentesats der skal anvendes i tilfælde af manglende eller sen betaling.
Artikel 8 — Rapportering om afholdte omkostninger og opkrævede tilsynsgebyrer
I denne artikel præciseres indholdet af Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som skal angive de faktisk afholdte omkostninger, de opkrævede gebyrer og eventuelle overskud/underskud, der skal medtages i den følgende vurdering.
Artikel 9 — Overgangsbestemmelser
Denne artikel indeholder specifikke bestemmelser om den omkostningsvurdering, der skal foretages i 2023, og den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 10 — Ikrafttræden
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 2.3.2023
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår de detaljerede metoder og procedurer vedrørende det tilsynsgebyr, som Kommissionen pålægger udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), særlig artikel 43, stk. 4,
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 43 i forordning (EU) 2022/2065 skal Kommissionen pålægge udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner et årligt tilsynsgebyr, hvis samlede beløb skal dække alle Kommissionens anslåede omkostninger, i det omfang disse med rimelighed kan fastslås på forhånd, i forbindelse med tilsynsopgaverne i henhold til nævnte forordning.
(2)De anslåede omkostninger, der ligger til grund for det tilsynsgebyr, der opkræves i år n, bør fastslås under hensyntagen til alle de menneskelige ressourcer, som Kommissionen skal beskæftige i år n+1 for at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter. I betragtning af at vurderingen drejer sig om fremtidige omkostninger, bør den baseres på gennemsnitlige omkostninger udtrykt i fuldtidsækvivalenter, forhøjet med de gennemsnitlige relevante bidrag til sociale ordninger og aktionsudgifterne i forbindelse med de menneskelige ressourcer. Disse aktionsudgifter bør derfor omfatte de gennemsnitlige udgifter, der afholdes i forbindelse med at huse et personale udtrykt i fuldtidsækvivalenter og sætte det i stand til at arbejde i Kommissionens IT-infrastruktur og fysiske rammer, f.eks. som regelmæssigt fastslået af Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med beregningen af gennemsnitlige personaleomkostninger med henblik på finansieringsoversigter.
(3)Ud over ovennævnte udgifter til menneskelige ressourcer skal Kommissionen også anslå andre administrations- og aktionsudgifter, der specifikt vedrører udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, som f.eks. studier, ansættelse af eksperter, undersøgelser, tjenesterejser, tilrettelæggelse af møder eller udvikling og anvendelse af specifik software og specifikke IT-værktøjer og -tjenester. Ved den årlige vurdering af de samlede omkostninger bør der desuden tages hensyn til forskellen mellem de anslåede omkostninger og de afholdte omkostninger i det foregående år, som de fremgår af den årlige rapport, som Kommissionen har vedtaget.
(4)De samlede omkostninger, som Kommissionen årligt anslår, bør afholdes af udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner gennem det tilsynsgebyr, der hvert kalenderår opkræves for udpegede tjenester, der er omfattet af tilsynsgebyret. For at sikre overensstemmelse med udpegelsesafgørelserne i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065 bør begrebet udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester forstås som henvisning til adressaten eller adressaterne for den eller de relevante udpegelsesafgørelser i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065. Hvis en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065, er rettet til mere end én juridisk person, bør alle adressater for afgørelsen hæfte solidarisk for betalingen af tilsynsgebyret for den eller de tjenester.
(5)De tjenester, der skal tages i betragtning i et givet år n, bør omfatte tjenester, der ved årets begyndelse allerede er omfattet af de forpligtelser, der gælder for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, samt tjenester, for hvilke en afgørelse om udpegelse eller en afgørelse om ophævelse af udpegelse får virkning i løbet af det pågældende kalenderår, idet der tages hensyn til, at begge typer afgørelse får virkning fire måneder, efter at de er blevet meddelt udbyderen, jf. artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) 2022/2065. Denne frist bør beregnes i overensstemmelse med de generelle regler i forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og terminer.
(6)Kommissionen bør fastsætte det samlede tilsynsgebyr, der hvert år skal opkræves af hver udbyder, ved først at fastlægge et grundbeløb for hver udpeget tjeneste. Grundbeløbet for hver tjeneste bør beregnes ved at dividere de anslåede samlede årlige omkostninger for år n+1 med alle udpegede tjenester, der er taget i betragtning i år n. Ved fastlæggelsen af grundbeløbet bør antallet af udpegelsesdage i år n tages i betragtning. For det andet bør Kommissionen for at sikre, at det enkelte tilsynsgebyr står i et rimeligt forhold til den udpegede tjenestes størrelse set ud fra det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere i Unionen, justere grundbeløbet med en koefficient i forhold til det antal af aktive modtagere, der fremgår af de tilgængelige oplysninger.
(7)I henhold til artikel 43, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2065 må en udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester ikke betale et samlet tilsynsgebyr, der overstiger den pågældendes økonomiske kapacitet, dvs. som overstiger 0,05 % af udbyderens globale årlige nettoindkomst. Med henvisningen til nettoindkomst, som omfatter udbyderens samlede indtægter minus samlede omkostninger, bør det sikres, at der tages hensyn til udbyderens betalingsevne, også for udbydere, der udviser underskud. For at fastlægge denne grænse i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder bør der henvises til begrebet samlet globalt overskud i det forudgående regnskabsår, som fastlægges på grundlag af udbyderens bedste tilgængelige tal, som de fremgår af årsregnskabet som meddelt Kommissionen. Der bør derfor henvises til de IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards), der finder anvendelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis den pågældende udbyder benytter disse, eller alternativt til de årsregnskaber, der er indsamlet i overensstemmelse med rapporteringskravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU. Hvis hverken IFRS-standarder eller direktiv 2013/34/EU finder anvendelse på den pågældende udbyder, bør der henvises til andre, acceptable tredjelandsregnskabsstandarder, der finder anvendelse på udbyderen, som f.eks. en tredjelandsregnskabsstandard, der anses for at være ækvivalent med IFRS-standarder, eller en anden tredjelandsregnskabsstandard, der kan anses for generelt acceptabel med henblik på anden EU-lovgivning. Hvis udbyderen fører konsolideret regnskab, afspejler det konsoliderede globale overskud for den koncern, som udbyderen tilhører, bedst dennes økonomiske kapacitet til at betale tilsynsgebyret, eftersom koncernens finansielle ressourcer er til rådighed for den pågældende udbyder til at betale det samlede gebyr, der opkræves for alle udpegede tjenester, der udbydes af den pågældende udbyder.
(8)Hvis det grundbeløb, der opkræves af en given udbyder, eller summen af de relevante grundbeløb i de tilfælde, hvor en udbyder leverer mere end én udpeget tjeneste, overstiger den maksimale samlede grænse, bør det endelige tilsynsgebyr, der opkræves af den pågældende udbyder, nedsættes tilsvarende. For at sikre, at de samlede årlige omkostninger under alle omstændigheder betales via de tilsynsgebyrer, der opkræves på tværs af alle udpegede tjenester, bør et restbeløb, der ikke er opkrævet af udbyderne som følge af anvendelsen af den maksimale samlede grænse, afholdes forholdsmæssigt af de resterende udbydere, som ligger under denne grænse, efter basisformlen for fordeling. Fordelingen af restbeløb mellem andre udbydere af udpegede tjenester efter anvendelse af den maksimale samlede grænse bør fortsætte, indtil der ikke er restbeløb tilbage.
(9)I overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 skal Kommissionen hvert år vedtage særskilte gennemførelsesretsakter, der fastsætter det enkelte tilsynsgebyr, der skal opkræves af hver udbyder for den eller de udpegede tjenester, for hvilke udbyderen forpligtes til at betale tilsynsgebyret i det pågældende kalenderår. Den årlige procedure for opkrævning af gebyret bør derfor tilrettelægges på en sådan måde, at gennemførelsesretsakterne vedtages, efter at de samlede årlige omkostninger, som danner grundlag for det samlede tilsynsgebyr, der skal opkræves, er fastlagt som angivet i Kommissionens forberedende dokument, der er vedlagt budgetforslaget, jf. artikel 41, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. Derudover kan de enkelte gennemførelsesretsakter først vedtages efter en bestemt dato, hvor antallet og størrelsen af de udpegede tjenester, der er omfattet af tilsynsgebyret, kan fastslås. Proceduren bør også tage hensyn til de pågældende udbyderes økonomiske kapacitet med hensyn til overskud som fastslået på grundlag af de oplysninger, den pågældende udbyder har forelagt. Desuden bør det foreløbige gebyrbeløb, der skal opkræves, meddeles den berørte udbyder, inden Kommissionen vedtager en gennemførelsesafgørelse, for at give mulighed for at fremsætte bemærkninger, der skal tages i betragtning ved den endelige fastsættelse af tilsynsgebyret. Efter at have taget de fremsatte bemærkninger i betragtning bør Kommissionen vedtage de pågældende gennemførelsesretsakter, der i overensstemmelse med artikel 98 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fastsætter det enkelte tilsynsgebyr som en fordring, der skal betales inden udgangen af samme kalenderår, således at de nødvendige ressourcer står til rådighed for at dække de anslåede omkostninger for det følgende år.
(10)Manglende betaling inden den frist, der er fastsat i gennemførelsesretsakterne, bør medføre inddrivelse af det ubetalte beløb med morarenter til Den Europæiske Centralbanks refinansieringssats forhøjet med 3,5 % i overensstemmelse med artikel 99, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.
(11)For at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed med hensyn til de omkostninger og indtægter, som Kommissionen afholder og opkræver i forbindelse med de tilsynsopgaver, der udføres i henhold til forordning (EU) 2022/2065, bør Kommissionen årligt aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet og gøre denne rapport offentligt tilgængelig på sit websted. For at sikre sammenhæng mellem vurderingen af omkostninger og de specifikke tilsynsomkostninger, der faktisk er afholdt for det pågældende år, bør rapporten desuden specifikt sammenligne de relevante beløb på grundlag af de betalinger, der reelt er foretaget i den pågældende periode, for hver berørt omkostningskategori, jf. artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, samt enhver udgiftsforpligtelse, der er indgået i løbet af det pågældende år, herunder efter enhver retsafgørelse, der er truffet i løbet af det pågældende år. En eventuel forskel mellem det anslåede beløb og de faktisk afholdte omkostninger bør ikke påvirke størrelsen af det tilsynsgebyr, der opkræves for det pågældende år, men bør tages i betragtning i den næste vurdering, enten ved at trække et eventuelt overskud fra de samlede anslåede omkostninger for år n+2 eller ved at lægge et eventuelt underskud til de samlede anslåede omkostninger for år n+2.
(12)Ved vurderingen af omkostninger bør omkostninger, der efter planen skal afholdes i det følgende kalenderår, identificeres, for at sikre, at der på forhånd kan stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for Kommissionen. I perioden fra ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2022/2065 til den 1. januar 2024 vil Kommissionen allerede have afholdt eller planlagt omkostninger efter artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, som ikke kan være dækket af et forudgående tilsynsgebyr, og som derfor generelt skal dækkes af andre bevillinger i det vedtagne EU-budget for 2023. Med henblik på fastsættelsen af det samlede gebyr, der skal opkræves i 2023, kan derfor kun omkostninger, der ikke allerede er dækket af eksisterende bevillinger i Unionens almindelige budget for 2023, lægges til de anslåede omkostninger for 2024 i overensstemmelse med oplysningerne i den oversigt, der ledsager vurderingen. Derfor bør der med henblik på fastslåelsen af et eventuelt overskud eller underskud, der skal tages i betragtning i den følgende vurdering, således kun tages hensyn i den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet til de omkostninger, der er afholdt i 2022 siden ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2022/2065 og i 2023, og som ikke allerede er dækket af eksisterende bevillinger —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1)"udpeget tjeneste": en formidlingstjeneste, der er udpeget som en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine, jf. artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065
(2)"udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester": en udbyder, til hvilken er rettet én eller flere kommissionsafgørelser om udpegelse af en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine, jf. artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065
(3)"grundbeløb": det beløb, der beregnes for hver udpeget tjeneste i overensstemmelse med artikel 4 inden anvendelsen af den maksimale samlede grænse, der er omhandlet i artikel 5.
Artikel 2
Vurdering af samlede årlige omkostninger
1.Hvert år n vurderer Kommissionen efter proceduren i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, de samlede årlige omkostninger, der forventes afholdt i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, i det følgende kalenderår (år n+1). De anslåede samlede årlige omkostninger for år n+1 danner grundlag for fastlæggelsen af det samlede tilsynsgebyr, der opkræves i år n. Det anslåede beløb opkræves fuldt ud af udbyderne af udpegede tjenester gennem det tilsynsgebyr, der beregnes i overensstemmelse med denne forordning.
2.I vurderingen af de samlede årlige omkostninger tager Kommissionen hensyn til:
(a)de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, under hensyntagen til de forskellige kategorier af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, der er ansat af Kommissionen. Vurderingen af omkostningerne baseres på de gennemsnitlige omkostninger udtrykt som fuldtidsækvivalenter og omfatter forholdsmæssige gennemsnitlige aktionsudgifter og relevante bidrag til sociale ordninger i forbindelse med de menneskelige ressourcer
(b)alle andre administrations- eller aktionsudgifter, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, og som forventes afholdt i år n+1, under hensyntagen til den ikkeudtømmende liste i bilag I til nærværende forordning.
3.Ved enhver vurdering af de samlede årlige omkostninger tages der hensyn til det positive eller negative beløb for afholdte omkostninger, som indgår i den rapport, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4. I tilfælde af et underskud, dvs. hvis de anslåede omkostninger for år n er lavere end de rapporterede afholdte omkostninger for det pågældende år, forhøjes de anslåede samlede årlige omkostninger for år n+2, der skal opkræves i år n+1, med beløbet for det konstaterede underskud for år n. I tilfælde af et overskud, dvs. hvis de anslåede omkostninger for år n overstiger de rapporterede afholdte omkostninger for det pågældende år, fratrækkes de anslåede samlede årlige omkostninger for år n+2, der skal opkræves i år n+1, det deraf følgende overskud for år n.
Artikel 3
Årlig identificering af udpegede tjenester
De udpegede tjenester, for hvilke der opkræves et tilsynsgebyr i et givet år n, er:
(a)enhver tjeneste, der den 1. januar i det pågældende år allerede var omfattet af forpligtelserne i kapitel III, afdeling 5, i forordning (EU) 2022/2065, jf. nævnte forordnings artikel 33, stk. 6, herunder enhver tjeneste, for hvilken ophævelsen af udpegelsen finder anvendelse i henhold til nævnte forordnings artikel 33, stk. 6, efter denne dato
(b)enhver tjeneste, der bliver omfattet af forpligtelserne i kapitel III, afdeling 5, i forordning (EU) 2022/2065, jf. nævnte forordnings artikel 33, stk. 6, mellem den 1. januar og den 31. december i det pågældende år.
Artikel 4
Fastlæggelse af grundbeløb for hver tjeneste
1.For hver udpeget tjeneste, der er omfattet af tilsynsgebyret, jf. artikel 3, beregnes grundbeløbet for år n som andelen af de samlede årlige omkostninger, der anslås for år n+1 i overensstemmelse med artikel 2, i forhold til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere af den udpegede tjeneste, jf. koefficienten (U) i nærværende artikels stk. 2, og under hensyntagen til den periode, i hvilken tjenesten er udpeget, jf. koefficienten (T) i nærværende artikels stk. 3, efter følgende formel:
2.Koefficienten (U) til beregning af grundbeløbet for hver udpeget tjeneste har den i bilag II angivne værdi, svarende til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere udtrykt i millioner enheder, rundet ned til nærmeste hundrede tusinde.
Det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere af hver udpeget tjeneste, som afgør den koefficient, der skal anvendes, jf. dette stykkes første afsnit, er det antal, der fremgår af de oplysninger, der i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065 er rapporteret af udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen, eller oplysninger, der er anmodet om i henhold til artikel 24, stk. 3, i nævnte forordning, eller andre oplysninger, som Kommissionen har adgang til, alt efter hvad der er tilgængeligt den 31. august i år n.
3.Koefficienten (T) til beregning af grundbeløbet for hver udpeget tjeneste er forholdet mellem antallet af dage, hvor tjenesten er udpeget i år n, og antallet af dage i et år, beregnet på følgende vis:
I overensstemmelse med artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) 2022/2065 anses perioden for udpegelsen for at begynde fire måneder efter datoen for meddelelsen af udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065, og den anses for at udløbe fire måneder efter meddelelsen af ophævelsesafgørelsen, jf. artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2065.
Artikel 5
Fastlæggelse af det samlede tilsynsgebyr og anvendelse af den maksimale samlede grænse for hver udbyder
1.Udbydere af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester betaler hvert år et tilsynsgebyr, der følger af grundbeløbet eller summen af grundbeløb beregnet i henhold til artikel 4 for den eller de udpegede tjenester, som udbydes af den pågældende udbyder, og de i henhold til nærværende artikel anvendte justeringer.
2.Det samlede tilsynsgebyr, som en given udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester opkræves i et givet år, må ikke overstige den maksimale samlede grænse på 0,05 % af udbyderens globale overskud i det forudgående regnskabsår. Hvis udbyderen fører konsolideret regnskab, medregnes det konsoliderede globale overskud for den koncern, som udbyderen tilhører, i fastlæggelsen af den maksimale samlede grænse for gebyret.
Med henblik på dette stykkes første afsnit er det globale overskud det overskud, der fremgår af de bedste tilgængelige tal fra den pågældende udbyders årsregnskab for seneste hele regnskabsår, i overensstemmelse med én af følgende:
(a)de IFRS-standarder (International Financial Reporting Standards), der finder anvendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002, hvis de benyttes af udbyderen
(b)punkt 17 i bilag V eller punkt 15 i bilag VI til direktiv 2013/34/EU
(c)en acceptabel tredjelandsregnskabsstandard, hvis hverken litra a) eller b) benyttes af udbyderen.
3.Hvis grundbeløbet eller summen af grundbeløb beregnet i henhold til artikel 4 for den eller de udpegede tjenester, som udbydes af en given udbyder, overstiger den maksimale samlede grænse, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2, nedsættes det samlede tilsynsgebyr, som den pågældende udbyder opkræves, til denne grænse.
4.Summen af eventuelle restbeløb, der ikke er opkrævet efter denne artikels stk. 3, opkræves af de resterende udbydere af udpegede tjenester, for hvilke den maksimale samlede grænse ikke er nået, i forhold til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere af den udpegede tjeneste, udtrykt som koefficienten (U), jf. artikel 4, stk. 2, og under hensyntagen til den periode, hvor tjenesten har været udpeget, udtrykt som koefficienten (T), jf. artikel 4, stk. 3, efter følgende formel:
Hvis anvendelsen af dette stykke medfører, at den maksimale samlede grænse finder anvendelse på én eller flere resterende udbydere af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester, finder stk. 3 og dette stykke fortsat anvendelse, indtil der ikke er restbeløb tilbage.
Artikel 6
Årlig procedure for fastsættelse af det enkelte gebyr
1.I overensstemmelse med artikel 41, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 angiver Kommissionen i forbindelse med fastlæggelsen af budgetforslaget for år n+1 for hver relevant budgetpost de anslåede eksterne formålsbestemte indtægter fra tilsynsgebyrer, der vil være til rådighed i begyndelsen af år n+1, som de anslåede samlede årlige omkostninger for år n+1 i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 2.
Vurderingen efter dette stykkes første afsnit ledsages af en af Kommissionen udarbejdet oversigt med angivelse af de elementer, der indgår i vurderingen i overensstemmelse med de forskellige omkostningskategorier i artikel 2; denne offentliggøres på Kommissionens websted senest den 30. juni hvert kalenderår.
2.Senest den 31. august hvert år forelægger enhver udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester, der er omfattet af tilsynsgebyret, jf. artikel 3, Kommissionen sit seneste årsregnskab og al anden dokumentation til fastlæggelse af den maksimale samlede grænse, jf. artikel 5, samt, hvis det er relevant, alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af gebyret. Hvis udbyderen ikke forelægger den nødvendige dokumentation til fastlæggelse af den maksimale samlede grænse, antages det, at denne grænse ikke er nået af den pågældende udbyder i det pågældende kalenderår.
3.Senest den 30. september hvert år meddeler Kommissionen hver udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester, der er identificeret i henhold til artikel 3, den foreløbige fastlæggelse af tilsynsgebyret for alle udpegede tjenester, som udbydes af den pågældende udbyder, beregnet efter metoden i artikel 4 og 5. Udbyderen meddeler Kommissionen eventuelle bemærkninger til denne beregning senest to uger efter modtagelsen af meddelelsen om den foreløbige fastlæggelse.
4.Senest den 30. november hvert år vedtager Kommissionen under hensyntagen til de bemærkninger, der er omhandlet i stk. 3, en gennemførelsesafgørelse i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 om fastlæggelse af tilsynsgebyret for den eller de udpegede tjenester, som udbydes af en given udbyder, beregnet efter metoden i nærværende forordnings artikel 4 og 5; den meddeler afgørelsen til hver enkelt udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester, der er identificeret i henhold til denne forordnings artikel 3. I gennemførelsesafgørelsen fastlægges fordringerne i form af tilsynsgebyr i overensstemmelse med artikel 98 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og der fastsættes som frist for betaling af tilsynsgebyret den 31. december i det pågældende år. Hvis en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065, er rettet til mere end én juridisk person, hæfter alle adressater for afgørelsen solidarisk for betalingen af tilsynsgebyret for den eller de udpegede tjenester.
Artikel 7
Betalingsbetingelser og finansielle konsekvenser i tilfælde af manglende betaling
1.Alle tilsynsgebyrer betales i euro og i overensstemmelse med de betalingsreferencer, der er fastsat i den gennemførelsesafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 4.
2.For sen betaling, delvis betaling, manglende betaling eller manglende overholdelse af betalingsbetingelserne som fastsat i den gennemførelsesafgørelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 6, stk. 4, medfører inddrivelse af det ubetalte beløb med tillæg af renter efter den sats, der er omhandlet i artikel 99, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Disse betalinger berører ikke bøder og tvangsbøder, der finder anvendelse i henhold til artikel 74 og 76 i forordning (EU) 2022/2065.
Artikel 8
Rapportering om afholdte omkostninger og opkrævede tilsynsgebyrer
1.Senest den 31. marts hvert år n aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de samlede årlige omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af dens opgaver i henhold til forordning (EU) 2022/2065, og de samlede årlige tilsynsgebyrer, der er opkrævet i henhold til nærværende forordnings artikel 6, stk. 4, i det forudgående år (år n-1).
2.I rapporten i stk. 1 angives de specifikke omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2065, i overensstemmelse med de omkostningskategorier, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 2, stk. 2. Omkostningerne omfatter alle forpligtelser, der er indgået i løbet af år n-1, selv om betalingerne til gennemførelse af forpligtelserne endnu ikke er foretaget.
3.I rapporten i stk. 1 angives for hver udbyder af en udpeget tjeneste eller udpegede tjenester det samlede tilsynsgebyr, der opkræves, herunder datoen for de respektive betalinger og på datoen for rapportens færdiggørelse eventuelle manglende eller sene betalinger og verserende retssager vedrørende de i artikel 6, stk. 4, omhandlede gennemførelsesafgørelser og de i artikel 7, stk. 2, omhandlede inddrivelsesprocedurer vedrørende opkrævede tilsynsgebyrer.
4.I rapporten angives alle omkostninger, der er afholdt i henhold til stk. 2, og som overstiger de anslåede omkostninger for år n-1, eller et eventuelt overskud af de anslåede omkostninger for år n-1 i forhold til de omkostninger, der er afholdt i det pågældende år i henhold til stk. 2, alt efter hvad der er relevant.
5.Kommissionen offentliggør rapporten i stk. 1 på sit websted.
Artikel 9
Overgangsbestemmelser
1.Omkostninger i henhold til artikel 2, stk. 1, og 2, der allerede er afholdt eller planlagt for perioden fra den 16. november 2022 til den 31. december 2023, kan lægges til den første omkostningsvurdering for perioden 2024 i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, medmindre de allerede er dækket af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet til Unionens almindelige budget for 2023.
2.Den første rapport i henhold til artikel 8 vedtages af Kommissionen senest den 31. marts 2024 og omfatter perioden fra den 16. november 2022 til den 31. december 2023. Med henblik på fastslåelsen af afholdte udgifter i henhold til artikel 8, stk. 2, angives udgifter, der er betalt over de bevillinger, der er omhandlet i stk. 1, særskilt og tages ikke i betragtning i den balance, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2.3.2023.
På Kommissionens vegne
Formand
Ursula VON DER LEYEN