BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT

Retlig og politisk baggrund for forslaget

Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2017/1369 1 udgør rammen for vedtagelse af bestemmelser om EU-dækkende energimærkning af energirelaterede produkter og ophæver den tidligere ramme, der blev fastlagt ved direktiv 2010/30/EU. Energimærkning er et centralt EU-politisk instrument, der bruges til at oplyse forbrugerne om energieffektivitet og andre miljømæssige aspekter ved energirelaterede produkter, der bringes i omsætning på det indre marked. Energimærket genkendes og bruges af 85 % af europæerne 2 .

Inden for denne ramme er bestemmelserne om energimærkning af belysningsprodukter fastlagt i:

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 3 af 12. juli 2012 vedrørende energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer

som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 518/2014 4 af 5. marts 2014 for så vidt angår mærkning af energirelaterede produkter på internettet.

Revisionen af bestemmelserne om energimærkning af belysningsprodukter sker i medfør af artikel 7 i forordning (EU) nr. 874/2012, hvoraf det fremgår, at navnlig verifikationstolerancerne bør vurderes.

I august 2017 trådte den nye forordning om energimærkning, forordning (EU) 2017/1369, i kraft, hvorved direktiv 2010/30/EU om energimærkning blev ophævet. I henhold til det ophævede direktiv var det tilladt at tilføje klasse A+, A++ og A+++ til energimærket for at skelne mellem de mange produkter i de bedste klasser. Med tiden blev klasse A+, A++ og A+++ også overfyldt som følge af den teknologiske udvikling, hvilket har gjort energimærkerne væsentligt mindre velegnede. For at løse dette problem omfatter den nye rammeforordning om energimærkning en reskalering af de eksisterende energimærker, idet den oprindelige skala fra A til G igen benyttes. I henhold til artikel 11 i rammeforordningen om energimærkning skal der senest den 2. november 2018 vedtages nye delegerede retsakter med reskalerede energimærker for fem prioriterede produktgrupper. Belysningsprodukter er en af disse prioriterede produktgrupper. Derfor skal der vedtages en ny delegeret retsakt om energimærkning af belysningsprodukter, hvorved produkter, der i dag strækker sig over skalaen A++ til E, kan reskaleres fra A til G, så der bliver rettet op på overvægten af produkter i de bedste klasser.

Endelig vidner adskillige nye politiske initiativer om, at politikker om miljøvenligt design og energimærkning er relevante i en bredere politisk kontekst. De vigtigste er rammestrategien for energiunionen, der præsenterer visionen om en bæredygtig, klimavenlig og varig lavemissionsøkonomi, Parisaftalen, der opfordrer til fornyede bestræbelser på at reducere CO2-emissionerne, Göteborgprotokollen, der har til formål at bekæmpe luftforurening, handlingsplanen om den cirkulære økonomi, hvori det understreges, at der er behov for at medtage reparationsmuligheder, muligheder for genanvendelse og holdbarhed i miljøvenligt design, emissionshandelssystemet (ETS), der har til formål at opnå omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasemissionerne, som indirekte påvirkes af energiforbruget til elektricitetsforbrugende produkter, der er omfattet af politikkerne om miljøvenligt design og energimærkning, samt energisikkerhedsstrategien, der har til formål at sikre en stabil og rigelig energiforsyning. Nærværende retsakt er udarbejdet parallelt med den foreslåede retsakt for miljøvenligt design af belysningsprodukter.

Generel baggrund

Kommissionen foretog i 2014 en samlet gennemgang 5 af en række produktgrupper, der viste, at der stadig er et stort uudnyttet energibesparelsespotentiale på området belysningsprodukter. Dermed var retsakterne om miljøvenligt design og energimærkning kandidater til en revision. Dette blev bekræftet af revisionsundersøgelserne, navnlig "Lot 8/9/19" 6 , der blev afsluttet i oktober 2015, og hvortil konsulenter udviklede en model til europæisk analyse af lyskilder, MELISA (Model for European Light Sources Analysis).

I Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 7 nævnes en revision af gennemførelsesretsakterne vedrørende belysningsprodukter som en af de vigtigste muligheder for at opnå energibesparelser, med en forventet årlig besparelse i primærenergiforbruget på 125 TWh i 2030 (den kombinerede virkning af miljøvenligt design og energimærkning).

I 2015 blev der solgt ca. 1,7 mia. lyskilder i 28 EU-medlemsstater, heraf ca. 22 % baseret på LED-teknologi. I samme år var der ca. 11,4 mia. lyskilder i drift i EU-28, hvoraf 6,5 % var LED-lyskilder. Disse lyskilder forbrugte tilsammen på et år 336 TWh elektricitet, svarende til 12,4 % af EU-28's samlede elforbrug. Dermed tegnede de sig for drivhusgasemissioner på 132 megaton CO2-ækvivalenter pr. år (MtCO2eq/a), dvs. 2,8 % af de samlede drivhusgasemissioner i EU-28.

På grundlag af konsekvensanalysedata fra oktober 2017, baseret på den seneste version af MELISA-modellen, anslås det, at denne retsakt om energimærkning af lyskilder vil reducere elforbruget til belysning i 2030 med 11 TWh pr. år 8 .

2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE

Høring af interesserede parter

Der er gennemført en omfattende høring af interesserede parter i forbindelse med revisionsundersøgelserne samt før og efter møderne i konsultationsforummet. I forbindelse hermed er der indhentet og analyseret yderligere ekstern ekspertbistand.

De interesserede parter (industrien, medlemsstaterne, NGO'er) blev konsulteret som led i revisionsundersøgelsen "Lot 8/9/19" ved to lejligheder: Det første møde blev afholdt den 5. februar 2015 om rapporterne vedrørende MEErP 9 , Task 0, 1, 2 og 3. Det andet møde blev afholdt den 17. juni 2015 om Task 4, 5 og 6.

Undersøgelsesrapporterne blev ajourført, så de afspejlede de interesserede parters bemærkninger. Det er vigtigt at bemærke, at de prognoser over LED-priser og LED-lysudbytte, der er anvendt ved analysen af MELISA-modellen, blev afstemt med industrien. De interesserede parters bemærkninger blev også taget i betragtning ved udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsdokument til Konsultationsforummet for Miljøvenligt Design (ECF) af 7. december 2015.

Bemærkningerne til arbejdsdokumentet fra 2015 viste, at der ikke var konsensus blandt de interesserede parter om den overordnede tilgang, ambitionsniveauet og en række detaljer, især vedrørende miljøvenligt design. For at løse dette problem og drøfte de forskellige bemærkninger blev der afholdt yderligere møder med parterne efter Konsultationsforummets møde i 2015, mellem foråret 2016 og foråret 2017. MELISA-modellen blev drøftet indgående med industriens eksperter og tilpasset i overensstemmelse med resultatet af drøftelserne.

Endnu et møde i Konsultationsforummet fandt sted den 7. december 2017.

Der blev afholdt en offentlig onlinehøring mellem den 12. februar og den 7. maj 2018 med henblik på at indsamle interesserede parters holdninger til diverse spørgsmål såsom eventuelle lovgivningsforanstaltningers forventede konsekvenser for virksomheder og for udviklingen i energiforbruget.

Høringen bestod af nogle overordnede spørgsmål om miljøvenligt design og energimærkning efterfulgt af produktspecifikke spørgsmål om i) køle/fryseapparater, ii) opvaskemaskiner, iii) vaskemaskiner, iv) fjernsyn, v) elektroniske skærme og vi) lyskilder.

Der blev modtaget 1 1230 besvarelser, heraf 67 % fra forbrugere og 19 % fra virksomheder (hvoraf tre fjerdedele var små og mellemstore virksomheder og en fjerdedel større selskaber). NGO'er tegnede sig for 6 % af besvarelserne, mens 7 % var inden for kategorien "andre". Nationale eller lokale myndigheder tegnede sig for under 1 % af besvarelserne, og 0,25 % kom fra nationale markedsovervågningsmyndigheder.

Deltagerne var overvejende fra Det Forenede Kongerige (41 %) og Tyskland (26 %), mens en anden gruppe med bopæl i Østrig, Belgien, Frankrig, Nederlandene og Spanien tilsammen udgjorde ca. 17 %. Yderligere ni medlemsstater stod for 9,5 % af svarene, mens borgerne i 12 EU-medlemsstater enten afgav et ubetydeligt antal svar eller slet ingen svar. Tredjelandsstatsborgere stod for ca. 5 % af svarene.

Alle respondenterne undtagen én (1229 ud af 1230) svarede på spørgsmålene om belysningsprodukter. 719 deltagere (58 %) svarede kun på spørgsmålene om belysning.

Konsekvensanalyse

Når et EU-tiltag forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger, skal det ledsages af en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen vedrørende revurderingen af forordning (EU) nr. 874/2012, (EF) nr. 244/2009, (EF) nr. 245/2009 og (EU) nr. 1194/2012 blev udarbejdet i perioden maj 2017 til marts 2018.

De data, der blev indsamlet i forbindelse med revisionsundersøgelserne, tjente som grundlag for konsekvensanalysen. Yderligere data og oplysninger blev indsamlet og drøftet af konsekvensanalysegruppen sammen med industrien, eksperter og andre interesserede parter, herunder medlemsstaterne. I den forbindelse blev der afholdt adskillige møder med industrien og medlemsstaternes eksperter. De yderligere data og oplysninger omhandlede primært:

supplerende markedsdata om energieffektivitet for 2015-2017

en ajourføring af belysningskataloger med hensyn til udbuddet af LED-alternativer

finjustering af kravene

finjustering af definitioner

undersøgelse af de forskellige muligheder for at udfase T8-lysstofrør

følsomhedsanalyse vedrørende elpriser

omfattende oplysninger om SMV'er, mulige konsekvenser

omfattende oplysninger om specifikke sektorer, der anvender T8-lysstofrør.

Rapporten om konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol den 16. maj 2018. Efter et møde den 13. juni 2018 afgav udvalget den 18. juni 2018 en positiv udtalelse med forbehold. Udkastet til konsekvensanalyse blev efterfølgende forbedret, baseret på udvalgets udtalelse 10 og de horisontale og specifikke tekniske bemærkninger, som udvalget sendte forud for mødet den 13. juni 2018. Den vigtigste overvejelse vedrørende energimærkning var, at rapporten i højere grad burde forklare, hvilken merværdi der er for forbrugerne ved at bevare energimærket. Rapporten blev tilpasset for bedre at forklare, at den samlede virkning i 2030 for forbrugerne (under hensyn til anskaffelsesomkostninger og eludgifter) er positiv i alle de vurderede løsningsmodeller.

Desuden blev der offentliggjort indledende konsekvensanalyser af lovgivningsforanstaltningerne vedrørende revision af kravene til miljøvenligt design og energimærkning for denne produktgruppe den 26. januar 2018 med frist for feedback den 23. februar 2018. I alt blev der modtaget 17 bemærkninger til foranstaltningen vedrørende miljøvenligt design og 16 til energimærkningsforanstaltningen.

Generelt går alle interesserede parter ind for, at der skal være krav til miljøvenligt design og energimærkning af belysningsprodukter. De modtagne bemærkninger vedrørte bl.a. strengheden af kravene til miljøvenligt design, lyskvaliteten, mængden af blåt lys og krav, der gør det lettere at udskifte/reparere lyskilder i produkter, der indeholder lyskilder (såkaldte "omgivende produkter").

Feedback

Som led i dagsordenen for bedre regulering var perioden fra den 9. oktober 2018 til den 6. november 2018 afsat til feedback med det formål at indsamle yderligere synspunkter blandt borgere og interesserede parter om forordningsudkastet.

Kommissionen modtog i alt 51 tilbagemeldinger, fordelt på 33 fra virksomheder/erhvervssammenslutninger (8 store virksomheder og 25 SMV'er), 11 fra NGO'er og 7 fra individuelle borgere (henholdsvis 65 %, 21 % og 14 % af tilbagemeldingerne).

Kommentarerne kom fra 13 medlemsstater: Tyskland (28 %), Italien (16 %), Frankrig og Belgien (14 %) og 8 andre medlemsstater (ordnet efter antal bidrag): Det Forenede Kongerige, Spanien, Rumænien, Østrig, Nederlandene, Tjekkiet, Polen og Danmark. Der blev modtaget én kommentar fra et land uden for EU, nemlig Schweiz.

Bidragene fra NGO'er (forbruger- og miljøorganisationer) drejede sig hovedsagelig om:

·de udskudte anvendelsesdatoer, der efter deres mening bør være 2020

·anvendelsesområdet, der bør udvides en anelse ved at x- og y-koordinaterne øges

·nødvendigheden af at vise hele mærket på salgsstederne

·information til forbrugerne i de tilfælde, hvor lyskilder ikke kan udskiftes af forbrugerne.

Bidragene fra virksomhederne vedrørte hovedsagelig:

·kravene til antallet af lyskildemodeller, der skal tilføjes i produktdatabasen

·kravene om ommærkning og salg af produkter med gamle etiketter

·behovet for en grå, horisontal og fuldt skalerbar etiket

·antallet af informationskrav

·behovet for at undtage nødbelysning fra mærkningskravene.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT

1.    Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for foranstaltningerne er lyskilder. Lyskilder som defineret i denne retsakt er altid omfattet af anvendelsesområdet, også når de er en del af et "omgivende produkt", f.eks. lysarmaturer, spejle, køleskabe eller hylder. Selve de omgivende produkter er dog ikke omfattet af denne retsakt (men kan være omfattet af andre retsakter om energimærkning). Derfor indeholder denne forordning ikke længere krav om energimærkning af lysarmaturer.

Anvendelsesområdet omfatter alle belysningsteknologier, herunder glødelyskilder, halogenlyskilder, lysstofrør, højtryksdamplyskilder og lysdioder (både uorganiske lysdioder (LED) og organiske lysdioder (OLED)).

Definitionen af lyskilder er den samme som i den foreslåede forordning om miljøvenligt design. Dog er færre produkter omfattet af undtagelsesbestemmelser i forordningen om energimærkning end i forordningen om miljøvenligt design. I forordningen om miljøvenligt design er det vigtigt at undgå risikoen for, at lyskilder med særlige egenskaber utilsigtet tages ud af markedet. Det er imidlertid nyttigt at energimærke disse lyskilder, fordi mærket vil vise, hvilken pris der betales i form af lavere energieffektivitet for at opnå de særlige egenskaber. Der vil således være lyskilder, som er fritaget for kravene til miljøvenligt design, men ikke for kravene om energimærkning.

2.    Energieffektivitetsklasser

Der foreslås en ny formel for energimærkning, som bedre afspejler energieffektiviteten og er mere intuitiv, hvad angår beregningen, end det energieffektivitetsindeks, der er fastsat i den gældende forordning om energimærkning. Ifølge den nye metode er grænserne for energieffektivitetsklasserne fastlagt direkte på grundlag af lysudbyttet, der beregnes som lyskildens samlede lysstrøm (i lumen, lm) divideret med indgangseffekten (i watt, W) fra netspændingsforsyningen (ved 230 V) og udtrykkes i lm/W. Denne ændring indebærer, at lyskilder med stærk lysstrøm ikke behøver et højere lysudbytte end lyskilder med svag lysstrøm for at falde i en given energieffektivitetsklasse. Dette er rimeligt i betragtning af, at hovedformålet med de nye energimærkningsklasser er at skelne mellem LED-lyskilder på grundlag af deres respektive lysudbytte.

For retningsbestemte lyskilder, hvor normalt kun lysstrømmen i en kegle tages i betragtning, og for ikke-netspændingslyskilder (der ikke drives på 230 V) anvendes korrektionsfaktorer for at konvertere deres lysudbytte til et udbytte, der er sammenligneligt med de grænser, der er fastsat for energieffektivitetsklasserne.

Der foreslås klassegrænser med en forskel på 25 lm/W mellem på hinanden følgende klasser: alle lyskilder med over 210 lm/W er klasse A. Alle lyskilder med under 85 lm/W er klasse G.

Pr. juni 2018 var der ingen lyskilder på markedet, som opfyldte effektivitetsgrænserne for klasse A og B (men de fandtes på laboratorieniveau). Disse klasser vil derfor i første omgang være tomme, således som krævet i forordning (EU) 2017/1369. De bedste LED-lyskilder, der typisk anvendes af husholdninger og er på markedet i dag, vil falde i den nye mærkningsklasse E. De bedste LED-lyskilder til erhvervsbrug, der er på markedet i dag, vil falde i klasse D, og i 2021 forventes nogle af dem at være i klasse C. I 2021, når de nye klasser tages i brug, forventes klasse A stadig at være tom, mens der muligvis allerede vil være nogle lyskilder i klasse B på markedet.

På det meget dynamiske marked for lyskilder er det ikke nemt at forudsige, hvor stor en del af modellerne der vil falde i klasse A omkring 2030, men det er usandsynligt, at en ajourføring af klasserne vil være nødvendig inden for 10 år efter indførelsen af de nye krav. Kravene i forordning (EU) 2017/1369 vil derfor være opfyldt.

3.    Energimærket

Energimærket revurderes og ajourføres i overensstemmelse med den nye rammeforordning (EU) 2017/1369. Det generelle princip er, at mærket skal vises på den side af emballagen, som er vendt mod den potentielle køber på salgsstedet (synlighedsmål). Emballager til lyskilder kan være små. Den skræddersyede løsning til små emballager består i, at energimærket anbringes på bagsiden af emballagen, mens forsiden forsynes med en farvet pil med angivelse af energieffektivitetsklassen.

Hvis lyskilden sælges som en del af et omgivende produkt (f.eks. et lysarmatur), vil det være forvirrende, hvis energimærket for lyskilden anbringes på emballagen til det omgivende produkt. Derfor skal denne emballage ikke forsynes med et energimærke, men med en tekst, der angiver den indeholdte lyskildes energieffektivitetsklasse.

Der stilles krav om ommærkning (ved hjælp af en selvklæbende mærkat) af eksisterende produkter, der har stået hos forhandlerne i mere end 18 måneder, efter at de nye bestemmelser er taget i brug, uden at blive solgt. Uden ommærkning må sådanne produkter ikke længere sælges.

4.    Gennemførelse af kravene om produktoplysninger

I den delegerede retsakt fastsættes det, hvilke belysningsparametre og andre oplysninger der skal:

vises på selve lyskilden og på emballagen

indføres i den offentlige del af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (denne del kan udskrives som produktdatabladet)

indføres i overholdelsesdelen af den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369 (disse oplysninger er en del af den tekniske dokumentation)

Listen over parametre, der skal indføres i produktdatabasen, omfatter ikke kun oplysninger, der udelukkende vedrører energimærket og kontrollen heraf. Den omfatter også alle oplysninger, der er nyttige for slutbrugerne og for, at markedsovervågningsmyndighederne kan kontrollere overensstemmelsen med forordningen om miljøvenligt design af lyskilder, som udarbejdes sideløbende hermed.

5.    Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning

Proceduren for markedsovervågningsmyndighedernes kontrol af lyskilders overensstemmelse med denne forordning er tilpasset efter Kommissionens forordning (EU) 2016/2282 11 , som er baseret på kontrol af de parameterværdier, som leverandørerne har oplyst. Desuden er antallet af stikprøver, der kræves, blevet reduceret. Dette vil lette markedsovervågningen og fjerne visse tvetydigheder.

Hvad angår verifikationstolerancer er metoden blevet diversificeret, idet der anvendes forskellige tolerancer for forskellige parametre og afhængigt af stikprøvestørrelsen.

6.    Anvendelsesdato

Det er Kommissionens hensigt, at denne retsakt skal finde anvendelse fra samme dato som retsakten om miljøvenligt design, der udarbejdes parallelt hermed. Den eksisterende forordning om energimærkning af belysningsprodukter (forordning (EU) nr. 874/2012) ophæves med virkning fra anvendelsesdatoen, bortset fra artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, der ophæves med virkning fra datoen for nærværende retsakts ikrafttræden.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…

af 11.3.2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369
for så vidt angår energimærkning af lyskilder


og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU 12 , særlig artikel 11, stk. 5, og artikel 16, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Ved forordning (EU) 2017/1369 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende energimærkning eller reskalering af energimærkningen af produktgrupper, der rummer betydelige muligheder for at spare energi og eventuelt andre ressourcer.

(2)I arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019 13 , der er udarbejdet af Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF 14 , fastlægges de prioriterede arbejdsmål i henhold til rammen for miljøvenligt design og energimærkning for perioden 2016-2019. I arbejdsplanen udpeges de energirelaterede produktgrupper, der skal prioriteres i forbindelse med gennemførelsen af foreløbige undersøgelser og senere vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger samt revurdering af de gældende forordninger.

(3)Foranstaltningerne i arbejdsplanen for miljøvenligt design vil skønsmæssigt kunne give årlige besparelser i det endelige energiforbrug i 2030 på over 260 TWh, hvilket svarer til en reduktion af drivhusgasemissionerne på ca. 100 mio. ton om året i 2030. Belysning er en af de produktgrupper, der er udpeget i arbejdsplanen, og vil skønsmæssigt kunne give årlige besparelser i det endelige energiforbrug på 41,9 TWh i 2030.

(4)Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 15 blev der fastsat bestemmelser om energimærkning af lyskilder, nærmere bestemt elektriske lyskilder og lysarmaturer.

(5)Lyskilder er en af de prioriterede produktgrupper, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5, litra b), i forordning (EU) 2017/1369, for hvilke Kommission skal vedtage en delegeret retsakt, der indfører reskalerede mærker fra A til G.

(6)I henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 874/2012 skal Kommissionen tage forordningen op til fornyet vurdering i lyset af den teknologiske udvikling.

(7)Kommissionen har gennemgået forordning (EU) nr. 874/2012 og analyseret de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter af lyskilder samt den reelle brugeradfærd. Vurderingen er sket i tæt samarbejde med berørte og interesserede parter i Unionen og tredjelande. Resultaterne er offentliggjort og fremlagt for det konsultationsforum, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2017/1369.

(8)En af konklusionerne på vurderingen var, at der er behov for at indføre reviderede energimærkningskrav til belysningsprodukter, nærmere bestemt lyskilder.

(9)Det miljømæssige aspekt ved lyskilder, der er udpeget som væsentligt i forbindelse med denne forordning, er energiforbruget i brugsfasen.

(10)Vurderingen har vist, at elforbruget til produkter, der er omfattet af denne forordning, yderligere kan reduceres betydeligt ved at gennemføre energimærkningsforanstaltninger.

(11)Eftersom denne forordning indebærer, at det specifikke energimærke for lysarmaturer i henhold til forordning (EU) No 874/2012 bortfalder, bør leverandører af lysarmaturer fritages for forpligtelserne vedrørende den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369.

(12)I erkendelsen af at energirelaterede produkter i stigende grad forhandles via onlinehostingplatforme frem for gennem direkte køb på leverandørens eller forhandlerens websted, bør det præciseres, at onlinesalgsplatforme skal muliggøre visning af energimærket, som stilles til rådighed af leverandøren, i nærheden af produktets pris. Onlinesalgsplatforme bør oplyse forhandlerne om denne forpligtelse, men bør ikke holdes ansvarlige for nøjagtigheden eller indholdet af energimærket og produktdatabladet. Sådanne hostingtjenesteudbydere skal imidlertid i medfør af artikel 14, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF 16 om elektronisk handel straks tage skridt til at fjerne information om produktet eller hindre adgangen hertil, hvis de får kendskab til manglende overholdelse af gældende bestemmelser (f.eks. manglende, ufuldstændig eller ukorrekt mærkning eller produktdatablad), f.eks. hvis de underrettes herom af markedsovervågningsmyndigheden. Leverandører, der sælger direkte til slutbrugerne via deres eget websted, er omfattet af forpligtelserne i forbindelse med fjernsalg i artikel 5 i forordning (EU) 2017/1369.

(13)Ved nærværende forordning bør der fastsættes toleranceværdier for belysningsparametre under hensyntagen til den tilgang vedrørende oplyste værdier, der er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) 2017/254 17 .

(14)Foranstaltningerne i denne forordning er blevet drøftet i konsultationsforummet og af medlemsstaternes eksperter i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2017/1369.

(15)Forordning (EU) nr. 874/2012 bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

1.Ved denne forordning fastsættes der krav om mærkning af lyskilder med eller uden integreret styreanordning og om supplerende produktoplysninger herom. Kravene gælder også for lyskilder, der bringes i omsætning som en del af et omgivende produkt.

2.Forordningen gælder ikke for lyskilder som nærmere angivet i bilag IV, punkt 1 og 2.

3.Lyskilder, der er anført i bilag IV, punkt 3, skal kun opfylde kravene i bilag V, punkt 4.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"lyskilde": et elektrisk drevet produkt, der er beregnet til at udsende lys eller, i tilfælde af andre lyskilder end glødelyskilder, beregnet til at kunne indstilles til at udsende lys, eller begge dele, med samtlige følgende optiske egenskaber:

(a)farvekoordinaterne x og y i området:

0,270 < x < 0,530 og

– 2,3172 x2 + 2,3653 x – 0,2199 < y < – 2,3172 x2 + 2,3653 x – 0,1595

(b)en lysstrøm < 500 lumen pr. mm² projiceret lysende overfladeareal som defineret i bilag I

(c)en lysstrøm på mellem 60 og 82 000 lumen

(d)et farvegengivelsesindeks (CRI) > 0

og som anvender glødelys, fluorescens, højtryksudladning, uorganiske lysdioder (LED) eller organiske lysdioder (OLED) eller kombinationer af disse som belysningsteknologi og kan kontrolleres som en lyskilde efter proceduren i bilag IX.

Højtryksnatriumlyskilder (HPS), der ikke opfylder betingelsen i litra a), anses for lyskilder i forbindelse med denne forordning.

Lyskilder omfatter ikke:

(a)LED-dies/LED-chips

(b)LED-packages

(c)produkter, der indeholder en eller flere lyskilder, og hvorfra denne/disse lyskilde(r) kan adskilles med henblik på kontrol

(d)lysende dele indeholdt i en lyskilde, hvorfra disse dele ikke kan adskilles med henblik på kontrol af delene som en lyskilde

(2)"styreanordning": en eller flere anordninger, der kan være fysisk integreret i en lyskilde eller ej, og som har til formål at omdanne netforsyningen til det elektriske format, der kræves af en eller flere specifikke lyskilder, inden for de grænsebetingelser, der er fastsat af hensyn til elsikkerhed og elektromagnetisk kompatibilitet. Dette kan bl.a. bestå i at transformere forsynings- og startspændingen, begrænse driftsstrømmen og strømmen til forvarmning, forhindre koldstart, korrigere effektfaktoren og/eller mindske elektromagnetisk interferens.

Begrebet "styreanordning" omfatter ikke strømforsyninger, der hører under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EF) nr. 278/2009 18 . Begrebet omfatter heller ikke lysstyringsdele og ikke-belysningsdele (som defineret i bilag I), selv om sådanne dele kan være fysisk integreret i en styreanordning eller bringes i omsætning sammen med en sådan som et samlet produkt.

Et stik til strømforsyning via ethernet (Power over Ethernet (PoE)) er ikke en styreanordning som omhandlet i denne forordning. Et stik til strømforsyning via ethernet eller "PoE-stik" er udstyr til strømforsyning og databehandling, der installeres mellem netforsyningen og kontorudstyr og/eller lyskilder med henblik på dataoverførsel og strømforsyning

(3)"omgivende produkt": et produkt, der indeholder en eller flere lyskilder og/eller separate styreanordninger. Eksempler på omgivende produkter er lysarmaturer, der kan skilles ad for at muliggøre en separat kontrol af den/de indeholdte lyskilde(r), husholdningsapparater med lyskilde(r) og møbler (hylder, spejle, udstillingsskabe) med lyskilde(r). Hvis et omgivende produkt ikke kan skilles ad med henblik på kontrol af lyskilden og den separate styreanordning, skal hele det omgivende produkt betragtes som en lyskilde

(4)"lys": elektromagnetisk stråling med en bølgelængde på mellem 380 nm og 780 nm

(5)"netforsyning" eller "netspænding" (MV): elforsyning med 230 volt vekselstrøm (±10 %) med en frekvens på 50 Hz

(6)"LED-die" eller "LED-chip": en lille blok af lysende halvledermateriale, hvorpå der er bygget et funktionelt LED-kredsløb

(7)"LED-package": en enkelt elektrisk del, der består af mindst én LED-die. En LED-package omfatter hverken styreanordning, dele af en sådan, fatning eller aktive elektroniske komponenter og er ikke direkte tilsluttet netforsyningen. Den kan omfatte en eller flere af følgende: optiske elementer, lysomformere (fosfor), termiske, mekaniske og elektriske komponenter eller dele til afhjælpning af risikoen for elektrostatisk udladning. Alle lignende lysende anordninger, som er beregnet til at anvendes direkte i et LED-armatur, anses for lyskilder

(8)"lysfarve" (kromaticitet): en farvestimulus' egenskab som defineret ved dens farvekoordinater (x og y)

(9)"lysstrøm" (Φ), udtrykt i lumen (lm): en størrelse afledt af strålingsstrømmen (strålingseffekten) og bestemt ved den elektromagnetiske stråling under hensyntagen til det menneskelige øjes spektrale følsomhed. Udtrykket henviser til den samlede lysstrøm, der udsendes af en lyskilde i en rumvinkel på 4π steradianer under betingelser (f.eks. strøm, spænding, temperatur), der er foreskrevet i de relevante standarder. Det henviser til den oprindelige lysstrøm fra en udæmpet lyskilde efter en kort driftsperiode, medmindre det er klart angivet, at der er tale om lysstrømmen i dæmpet tilstand eller efter en given driftsperiode. For lyskilder, der kan indstilles til at udsende forskellige lysspektre og/eller forskellige maksimale lysstyrker, henviser det til lysstrømmen i referencestyreindstillingerne som defineret i bilag I

(10)"farvegengivelsesindeks" (CRI): en målestok for den bevidste eller ubevidste opfattelse af en lyskildes gengivelse af en referencefarve ved sammenligning med en referencelyskildes gengivelse af samme farve; CRI er den gennemsnitlige værdi (Ra) for farvegengivelsen for de første 8 referencefarver (R1-R8) som defineret i standarder

(11)"glødelys": et fænomen, hvor lys frembringes af varme, der i lyskilder typisk frembringes af en trådlignende leder ("glødetråd"), som ophedes af en elektrisk strøm.

(12)"halogenlyskilde": en glødelyskilde med en trådlignende leder fremstillet af wolfram, der er omsluttet af gas indeholdende halogener eller halogenforbindelser

(13)"fluorescens" eller "fluorescenslyskilde" eller "lysstofrør" (FL): et fænomen eller en lyskilde, der anvender en elektrisk dampudladning af lavtrykskviksølvtypen, hvor det meste af lyset udsendes af et eller flere lag fosfor, som rammes af den ultraviolette stråling fra udladningen. Fluorescenslyskilder kan have én eller to sokler (fatninger) for tilslutning til elforsyningen. I forbindelse med denne forordning betragtes induktionslyskilder også som fluorescenslyskilder

(14)"højtryksudladning" (HID): en elektrisk dampudladning, hvor lysbuen stabiliseres af vægtemperaturen, og hvor energistrømmen mod og gennem udladningsrørets væg overstiger 3 watt pr. kvadratcentimeter. Højtryksdamplyskilder (HID-lyskilder) er begrænset til metalhalogen-, højtryksnatrium- og højtrykskviksølvlyskilder som defineret i bilag I

(15)"dampudladning": et fænomen, hvor lyset direkte eller indirekte frembringes ved en elektrisk udladning i en gas, plasma, en metaldamp eller en blanding af gasser og dampe

(16)"uorganisk lysdiode" (LED): en teknologi, hvori lys frembringes af en faststofhalvleder med en p-n-overgang af uorganisk materiale. P-n-overgangen udsender optisk stråling, når den påtrykkes en elektrisk strøm

(17)"organisk lysdiode" (OLED): en teknologi, hvori lys frembringes af en faststofhalvleder med en p-n-overgang af organisk materiale. P-n-overgangen udsender optisk stråling, når den påtrykkes en elektrisk strøm

(18)"højtryksnatriumlyskilde" (HPS): en højtryksdamplyskilde, hvor lyset hovedsagelig frembringes ved stråling fra natriumdamp ved et partialtryk under driften på ca. 10 kilopascal. Højtryksnatriumlyskilder kan have én eller to fatninger for tilslutning til elforsyningen

(19)"salgssted": et fysisk sted, hvor produktet udstilles eller udbydes til salg, leje eller leje med køberet.

Yderligere definitioner til brug i bilagene findes i bilag I.

Artikel 3
Leverandørers forpligtelser

1.Leverandører af lyskilder skal sikre, at:

(a)hver lyskilde, der bringes i omsætning som et selvstændigt produkt (dvs. ikke i et omgivende produkt) og i en emballage, leveres med et energimærke, der er påtrykt emballagen, i den udformning, der er fastlagt i bilag III.

(b)oplysningerne i produktdatabladet, jf. bilag V, indlæses i produktdatabasen

(c)produktdatabladet stilles til rådighed i trykt form, hvis forhandleren specifikt anmoder om det

(d)indholdet af den tekniske dokumentation, jf. bilag VI, indlæses i produktdatabasen

(e)enhver visuel reklame for en bestemt lyskildemodel indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. bilag VII og VIII

(f)ethvert teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt lyskildemodel, herunder teknisk salgsmateriale på internettet, som beskriver modellens specifikke tekniske parametre, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. bilag VII

(g)der for hver lyskildemodel stilles et elektronisk energimærke i den udformning og med de oplysninger, som er angivet i bilag III, til rådighed for forhandlerne

(h)der for hver lyskildemodel stilles et elektronisk datablad som angivet i bilag V til rådighed for forhandlerne

(i)der efter anmodning fra forhandlere og i overensstemmelse med artikel 4, litra e), leveres trykte energimærker til reskalering af produkter i form af en selvklæbende mærkat af samme størrelse som det allerede eksisterende energimærke.

2.Leverandører af omgivende produkter skal:

(a)give oplysninger om den/de indeholdte lyskilde(r), jf. bilag V, punkt 2.

(b)efter anmodning fra markedsovervågningsmyndighederne fremlægge oplysninger om, hvordan lyskilder kan adskilles fra det indeholdende produkt med henblik på kontrol, uden at lyskilden bliver varigt beskadiget.

3.Energieffektivitetsklassen bestemmes i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 4
Forhandleres forpligtelser

Forhandlere skal sikre, at:

(a)hver lyskilde på salgsstedet, som ikke er en del af et omgivende produkt, er forsynet med det i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede energimærke fra leverandøren, således at energimærket eller energiklassen er klart synlig(t), jf. bilag III

(a)energimærket og produktdatabladet medsendes, når der er tale om fjernsalg, jf. bilag VII og VIII

(b)enhver visuel reklame for en bestemt lyskildemodel, herunder på internettet, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. bilag VII

(c)ethvert teknisk salgsmateriale vedrørende en bestemt lyskildemodel, herunder teknisk salgsmateriale på internettet, som beskriver modellens specifikke tekniske parametre, indeholder modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. bilag VII

(d)eksisterende energimærker på lyskilder på salgssteder erstattes af de reskalerede energimærker på en sådan måde, at de eksisterende energimærker dækkes, herunder når de er trykt på eller fastgjort til emballagen, senest 18 måneder efter, at denne forordning er taget i anvendelse.

Artikel 5
Hostingtjenesteudbyderes forpligtelser

Når en hostingtjenesteudbyder som omhandlet i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF muliggør salg af lyskilder via sit websted, skal tjenesteudbyderen sørge for, at det er muligt at få vist forhandlerens elektroniske energimærke og produktdatablad på visningsmekanismen, jf. bestemmelserne i bilag VIII, og oplyse forhandleren om forpligtelsen til at vise dem.

Artikel 6
Målemetoder

De oplysninger, der skal stilles til rådighed efter artikel 3 og 4, fastslås ved pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsmetoder, der tager hensyn til den nyeste alment anerkendte måle- og beregningsmetode, jf. bilag II.

Artikel 7
Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning

Medlemsstaterne skal anvende kontrolproceduren i bilag IX, når de udfører markedsovervågning efter artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369.

Artikel 8
Revision

Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger konsultationsforummet resultatet af sin vurdering, herunder et eventuelt udkast til forslag om ændringer, senest [Publikationskontoret: indsæt venligst dato: fem år efter denne forordnings ikrafttræden]. Vurderingen skal bl.a. omfatte energieffektivitetsklasserne, metoderne til vurdering af energieffektiviteten af lyskilder i omgivende produkter og muligheden for at inddrage aspekter af den cirkulære økonomi.

Artikel 9
Ophævelse

Forordning (EU) Nr. 874/2012 ophæves med virkning fra den 1. september 2021, bortset fra artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, der ophæves med virkning fra [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 10
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2021. Artikel 3, stk. 1, litra b), anvendes dog fra den 1. maj 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11.3.2019.

   På Kommissionens vegne

   Formand
   Jean-Claude JUNCKER

(1)    EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.
(2)     "Study on the impact of the energy label – and potential changes to it – on consumer understanding and on purchase decisions", LE London Economics og IPSOS, oktober 2014.
(3)    EUT L 258 af 26.9.2012, s. 3.
(4)    EUT L 147 af 17.5.2014, s. 1.
(5)    "Omnibus Review Study on Cold Appliances, Washing Machines, Dishwashers, Washer-Driers, Lighting, Set-top Boxes and Pumps", udarbejdet af et konsortium af VHK, VITO, Viegand Maagøe og Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie for Europa-Kommissionen, GD ENER-C3, Bruxelles/Delft, april 2014.
(6)    "Preparatory Study on Light Sources for Ecodesign and/or Energy Labelling Requirements (Lot 8/9/19), Task reports 0-7", udarbejdet af VHK for Europa-Kommissionen, oktober 2015. http://ecodesign-lightsources.eu/documents
(7)    COM(2016) 773 final af 30.11.2016.
(8)    Tilsammen giver dette — under anvendelse af primærenergifaktoren for elproduktion fra direktiv 2012/27/EU — den besparelse i primærenergiforbruget på omkring 125 TWh, der er nævnt i arbejdsplanen for 2016-2019.
(9)    MEErP er det metodesæt, som Kommissionen anvender ved gennemførelse af undersøgelser om miljøvenligt design af energirelaterede produkter.
(10)    Ref. Ares(2018)3220771 - 18/06/2018
(11)    EUT L 346 af 20.12.2016, s. 51.
(12)    EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.
(13)    Meddelelse fra Kommissionen. Arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019. COM(2016) 773 final af 30.11.2016.
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(15)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer (EUT L 258 af 26.9.2012, s. 1).
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(17)    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/254 af 30. november 2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1059/2010, (EU) nr. 1060/2010, (EU) nr. 1061/2010, (EU) nr. 1062/2010, (EU) nr. 626/2011, (EU) nr. 392/2012, (EU) nr. 874/2012, (EU) nr. 665/2013, (EU) nr. 811/2013, (EU) nr. 812/2013, (EU) nr. 65/2014, (EU) nr. 1254/2014, (EU) 2015/1094, (EU) 2015/1186 og (EU) 2015/1187 for så vidt angår brug af tolerancer i verifikationsprocedurer (EUT L 38 af 15.2.2017, s. 1).
(18)    EUT L 93 af 7.4.2009, s. 3.



BILAG I
Definitioner til brug i bilagene

I bilagene forstås ved:

(1)"netspændingslyskilde" (MLS): en lyskilde, der kan drives direkte på netspændingen. Lyskilder, der drives direkte på netspændingen, og som også kan drives indirekte på netspændingen ved hjælp af en separat styreanordning, betragtes som netspændingslyskilder

(2)"ikke-netspændingslyskilde" (NMLS): en lyskilde, der kræver en separat styreanordning for at kunne drives på netspændingen

(3)"separat styreanordning": en styreanordning, som ikke er fysisk integreret i lyskilden, og som bringes i omsætning som et særskilt produkt eller som en del af et omgivende produkt

(4)"retningsbestemt lyskilde" (DLS): en lyskilde, som afgiver mindst 80 % af sin samlede lysstrøm inden for en rumvinkel på π sr (hvilket svarer til en kegle med topvinkel 120°)

(5)"ikke-retningsbestemt lyskilde" (NDLS): en lyskilde, som ikke er en retningsbestemt lyskilde

(6)"tilsluttet lyskilde" (CLS): en lyskilde med datatilslutningsdele, der er fysisk eller funktionelt uadskillelige fra de lysende dele med det formål at opretholde referencestyreindstillingerne Lyskilden kan have fysisk integrerede datatilslutningsdele i en enkelt uadskillelig indkapsling, eller den kan være kombineret med fysisk adskilte datatilslutningsdele, der bringes i omsætning sammen med lyskilden som et samlet produkt

(7)"datatilslutningsdele": dele, der udfører en af følgende funktioner:

(a)modtagelse eller overførsel, via kabel eller trådløst, af datasignaler og behandling heraf (til styring af lysafgivelsen og eventuelt andre formål)

(b)opfangning og behandling af de opfangne signaler (til styring af lysafgivelsen og eventuelt andre formål)

(c)en kombination af disse

(8)"farveindstillelig lyskilde" (CTLS): en lyskilde, der kan indstilles til at udsende lys med en bred vifte af farver uden for det i artikel 2 definerede interval, men som også kan indstilles til at udsende hvidt lys inden for det interval, der er fastlagt i artikel 2, hvorved lyskilden hører under denne forordnings anvendelsesområde.

Hvidtone-indstillelige lyskilder, der kun kan indstilles til at udsende lys med forskellige korrelerede farvetemperaturer inden for det interval, der er fastlagt i artikel 2, og lyskilder med varmtonedæmpning, hvis udsendelse af hvidt lys skifter til en lavere korreleret farvetemperatur, når de dæmpes, for at simulere glødelyskilders adfærd, betragtes ikke som farveindstillelige lyskilder

(9)"spektral renhed": en procentdel beregnet for en farveindstillelig lyskilde (CTLS), der er indstillet til at udsende lys af en bestemt farve, efter en procedure som nærmere fastlagt i standarder, ved at trække en ret linje i et (x- og y-)farvediagram fra et punkt med farvekoordinaterne x = 0,333 og y = 0,333 (punktet for akromatisk lysstimulus, punkt 1), gennem punktet for lyskildens (x- og y-)farvekoordinater (punkt 2) og til skæringspunktet med farvediagrammets ydre grænse (punktet på monokrom locus, punkt 3). Den spektrale renhed beregnes som afstanden mellem punkterne 1 og 2 divideret med afstanden mellem punkterne 1 og 3. Linjens fulde længde repræsenterer 100 % farverenhed (punktet på monokrom locus). Punktet for akromatisk lysstimulus repræsenterer 0 % farverenhed (hvidt lys)

(10)"højluminanslyskilde" (HLLS): en LED-lyskilde med en gennemsnitlig luminans, der er større end 30 cd/mm² i retningen af den maksimale lysstyrke

(11)"luminans" (i en given retning, i et givet punkt på en reel eller maginær overflade): den lysstrøm, der udsendes af en elementær stråle, der passerer det givne punkt og ledes ind i rumvinklen med den givne retning, divideret med arealet af en sektion af den pågældende stråle, som indeholder det givne punkt (cd/m²)

(12)"gennemsnitlig luminans" (luminans-HLLS) for en LED-lyskilde: den gennemsnitlige luminans over det lysende areal, hvor luminansen er mere end 50 % af den maksimale luminans (cd/mm²)

(13)"lysstyringsdele": dele, der er integreret i en lyskilde eller fysisk adskilt fra, men bragt i omsætning sammen med, en lyskilde som et samlet produkt, og som ikke er strengt nødvendige for, at lyskilden kan udsende lys ved fuld belastning, men som muliggør manuel eller automatisk, direkte eller fjernstyret styring af lysstyrke, lysfarve, korreleret farvetemperatur, lysspektrum og/eller spredningsvinkel. Lysdæmpere betragtes også som lysstyringsdele.

Udtrykket omfatter også datatilslutningsdele, men ikke produkter, der er omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 1

(14)"ikke-lysstyringsdele": dele, der er integreret i en lyskilde eller fysisk adskilt fra, men bragt i omsætning sammen med en lyskilde som et samlet produkt, og som ikke er nødvendige for, at lyskilden kan udsende lys ved fuld belastning, og som ikke er lysstyringsdele. Ikke-belysningsdele omfatter, men er ikke begrænset til: højtalere (audio), kameraer, mellemforstærkere til udvidelse af kommunikationssignalers rækkevidde (f.eks. WiFi), dele til understøttelse af netbalancering (skift til egne interne batterier, når det er nødvendigt), batteriopladning, visuel besked om begivenheder (indgående post, dørklokke, alarm/advarsel), brug af Light Fidelity (LiFi, en fuldt ud netværksbaseret, trådløs, tovejs- og højhastighedskommunikationsteknologi).

Udtrykket omfatter også datatilslutningsdele, der anvendes til andre funktioner end styring af lysafgivelsen

(15)"nyttelysstrøm" (Φnytte): den del af en lyskildes lysstrøm, der tages i betragtning ved bestemmelsen af lyskildens energieffektivitet:

for ikke-retningsbestemte lyskilder er det den samlede lysstrøm, der udsendes inden for en rumvinkel på 4π sr (svarende til en 360 graders kugle)

for retningsbestemte lyskilder med en spredningsvinkel ≥ 90° er det den lysstrøm, der udsendes inden for en rumvinkel på π sr (svarende til en kegle med en topvinkel på 120°)

for retningsbestemte lyskilder med en spredningsvinkel < 90° er det den lysstrøm, der udsendes inden for en rumvinkel på 0,586π sr (svarende til en kegle med en topvinkel på 90°)

(16)"spredningsvinkel" for en retningsbestemt lyskilde: vinklen mellem to tænkte linjer i et plan, der indeholder den optiske stråleakse, idet linjerne går gennem midten af lyskildens forside og gennem punkter med en lysstyrke på 50 % af midterstrålens intensitet, hvorved forstås værdien af lysstyrken målt på den optiske stråleakse

For lyskilder med forskellige spredningsvinkler i forskellige planer tages den største spredningsvinkel i betragtning.

For lyskilder med en spredningsvinkel, der kan reguleres af brugeren, tages den spredningsvinkel, der svarer til referencestyreindstillingen i betragtning

(17)"fuld belastning": en lyskildes tilstand, hvor lyskilden under de oplyste driftsbetingelser udsender den maksimale (udæmpede) lysstrøm

(18)"standbytilstand": en lyskildes tilstand, hvor lyskilden er tilsluttet netforsyningen, men hvor den bevidst er indstillet til ikke at udsende lys og afventer et styresignal til at vende tilbage til en tilstand, hvor der udsendes lys. De lysstyringsdele, der muliggør standbyfunktionen, skal stå i styringstilstand. Ikke-belysningsdele skal være frakoblet, slukket eller indstillet til minimalt effektforbrug efter producentens anvisninger

(19)"netværksstandbytilstand": en tilsluttet lyskildes tilstand, hvor lyskilden er tilsluttet netforsyningen, men hvor den bevidst er indstillet til ikke at udsende lys og afventer et fjernstyringssignal om at vende tilbage til en tilstand, hvor der udsendes lys. Lysstyringsdele skal stå i styringstilstand. Ikke-belysningsdele skal være frakoblet, slukket eller indstillet til minimalt effektforbrug efter producentens anvisninger

(20)"styringstilstand": lysstyringsdeles tilstand, hvor lysstyringsdelene er forbundet med lyskilden og udfører deres funktion på en sådan måde, at et styresignal kan genereres internt, eller et fjernstyringssignal kan modtages via kabel eller trådløst, og behandles således, at det medfører en ændring i lyskildens lysudsendelse

(21)"fjernstyringssignal": et signal, der kommer fra et sted uden for lyskilden via et netværk

(22)"styresignal": et analogt eller digitalt signal, som overføres til lyskilden, trådløst eller via kabel, enten ved hjælp af spændingsmodulering i separate styrekabler, eller via et moduleret signal i forsyningsspændingen. Signaloverførslen sker ikke gennem et netværk, men f.eks. fra en intern kilde eller fra en fjernbetjening, der leveres sammen med produktet

(23)"netværk": en kommunikationsinfrastruktur med en forbindelsestopologi, en arkitektur, herunder de fysiske komponenter, organisatoriske principper og kommunikationsprocedurer og -formater (protokoller)

(24)"tændt tilstand-effekt" (Pon): en lyskildes effektforbrug, udtrykt i watt, ved fuld belastning med alle lysstyringsdele og ikke-belysningsdele frakoblet. Hvis disse dele ikke kan frakobles, skal de være slukket eller indstillet til minimalt effektforbrug efter producentens anvisninger. Hvis der er tale om en ikke-netspændingslyskilde, der kræver en separat styreanordning for at fungere, kan Pon måles direkte på lyskildens indgangsside eller bestemmes ved hjælp af en styreanordning med kendt virkningsgrad, hvis effektforbrug efterfølgende trækkes fra den målte indgangseffekt fra netforsyningen

(25)"standbyeffekt" (Psb): en lyskildes effektforbrug, udtrykt i watt, i standbytilstand

(26)"netværksstandbyeffekt" (Pnet): en tilsluttet lyskildes effektforbrug, udtrykt i watt, i netværksstandbytilstand

(27)"referencestyreindstillinger" (RCS): en kontrolindstilling eller en kombination af kontrolindstillinger, der bruges til at kontrollere, om en lyskilde er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Disse indstillinger er relevante for lyskilder, der tillader slutbrugeren enten manuelt eller automatisk, direkte eller via fjernbetjening at styre det udsendte lys med hensyn til lysstyrke, farve, korreleret farvetemperatur, spektrum og/eller spredningsvinkel.

I princippet er referencestyreindstillingerne de indstillinger, der på forhånd er fastlagt af producenten som fabriksstandardindstillinger, og som brugeren møder ved den første installation. Hvis installationsproceduren indebærer en automatisk softwareopdatering under den første installation, eller hvis brugeren kan vælge at foretage en sådan opdatering, skal den deraf følgende ændring af indstillingerne (om nogen) tages i betragtning.

Hvis der bevidst anvendes en fabriksstandardindstilling, der adskiller sig fra referencestyreindstillingen (f.eks. lav effekt af sikkerhedsgrunde), skal producenten anføre i den tekniske dokumentation, hvordan referencestyreindstillingerne genetableres med henblik på kontrol af overensstemmelsen, og give en teknisk redegørelse for, hvorfor fabriksstandardindstillingen adskiller sig fra referencestyreindstillingen.

Lyskildeproducenten skal fastsætte referencestyreindstillingerne således at:

lyskilden er omfattet af denne forordning i henhold til artikel 1, og ingen af betingelserne for fritagelse finder anvendelse

lysstyringsdele og ikke-belysningsdele er frakoblet eller slukket eller, hvis dette ikke er muligt, indstillet til minimalt effektforbrug

der opnås fuld belastning

når slutbrugeren vælger at nulstille fabriksstandardindstillingerne, opnås referencestyreindstillingerne.

For lyskilder, der tillader producenten af et omgivende produkt at foretage implementeringsvalg, der påvirker lyskildens egenskaber (f.eks. driftsstrøm, termisk design), og som ikke kan ændres af slutbrugeren, er det ikke nødvendigt at fastlægge referencestyreindstillingerne. I dette tilfælde gælder de nominelle prøvningsbetingelser som fastlagt af lyskildeproducenten

(28)"højtrykskviksølvlyskilde": en højtryksdamplyskilde (HID-lyskilde), hvor hovedparten af lyset direkte eller indirekte frembringes ved stråling hovedsagelig fra kviksølvdamp ved et partialtryk under driften på over 100 kilopascal

(29)"metalhalogenlyskilde" (MH): en HID-lyskilde, hvori lyset frembringes ved stråling fra en blanding af metaldamp, metalhalogenider og dissociationsprodukter af metalhalogenider. Metalhalogenlyskilder kan tilsluttes elforsyningen i den ene ende eller i begge ender. Metalhalogenlyskilders udladningsrør kan være fremstillet af kvarts (QMH) eller keramisk materiale (CMH)

(30)"kompakt fluorescenslyskilde" eller "kompaktlysrør" (CFL): en fluorescenslyskilde med én fatning og en konstruktion med bøjede rør, udformet til at passe ind i små rum. Kompaktlysrør kan være primært spiralformede eller primært udformet som forbundne parallelle rør, med eller uden en ekstra pærelignende kolbe. Kompaktlysrør fås med en fysisk integreret styreanordning (CFLi) eller uden en sådan (CFLni)

(31)"T2", "T5", "T8", "T9" og "T12": en rørformet lyskilde med en diameter på henholdsvis ca. 7, 16, 26, 29 og 38 mm, som fastlagt i standarder. Røret kan være lige (lineært) eller buet (f.eks. U-formet eller cirkelformet)

(32)"LFL T5-HE": et højeffektivt lineært T5-lysstofrør med en driftsstrøm på under 0,2 A

(33)"LFL T5-HO": et højtydende lineært T5-lysstofrør med en driftsstrøm på 0,2 A eller mere

(34)"HL R7s": en lineær netspændingshalogenlyskilde med to fatninger med en diameter på 7 mm

(35)"batteridrevet": om et produkt, der kun anvender jævnstrøm (DC) fra en kilde, der er indeholdt i samme produkt, uden direkte eller indirekte tilslutning til netforsyningen

(36)"ekstra kolbe": en ekstra ydre kolbe omkring en HID-lyskilde, der ikke er nødvendig for lysfrembringelsen, eksempelvis et udvendigt hylster, der forhindrer udslip af kviksølv og glas til miljøet, hvis lyskilden går itu. Udladningsrøret omkring HID-lyskilder regnes ikke med som en kolbe

(37)"mat kolbe": en HID-lyskildes ikke-gennemsigtige ydre kolbe, hvorigennem udladningsrøret ikke er synligt

(38)"blændingsafskærmning": et mekanisk eller optisk reflekterende eller ikke-reflekterende uigennemtrængeligt panel udformet til at afskærme synlig stråling fra lysgiveren i en retningsbestemt lyskilde, således at en person, som kigger direkte på den, undgår synsnedsættende blænding. Det omfatter ikke overfladebelægningen på lysgiveren i en retningsbestemt lyskilde

(39)"flimmer": opfattelsen af visuel ustabilitet, fremkaldt af en lysstimulus, hvis luminans eller spektralfordeling fluktuerer i tid, hos en statisk observatør under statiske forhold. Udsvingene kan være periodiske og ikke-periodiske og kan være forårsaget af selve lyskilden, energiforsyningen eller andre faktorer

Måleenheden for flimmer i denne forordning er parameteren "Pst LM", hvor "st" står for kortsigtet (short term) og "LM" for lysflimmermålemetode, som fastlagt i standarder. Værdien Pst LM = 1 betyder, at der er 50 % sandsynlighed for, at en gennemsnitlig observatør opfatter flimmer

(40)"stroboskopeffekt": en ændring i opfattelsen af bevægelse, fremkaldt af en lysstimulus, hvis luminans eller spektralfordeling fluktuerer i tid, hos en statisk observatør under ikke-statiske forhold. Udsvingene kan være periodiske og ikke-periodiske og kan være forårsaget af selve lyskilden, energiforsyningen eller andre faktorer

Målenheden for stroboskopeffekt i denne forordning er "SVM" (stroboscopic visibility measure), som fastlagt i standarder. SVM = 1 repræsenterer synlighedstærsklen for en gennemsnitlig observatør

(41)"R9": farvegengivelsesindeks for den røde referencefarve som defineret i standarder

(42)"oplyst værdi" for en parameter: den værdi, der er oplyst af leverandøren i den tekniske dokumentation i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369.

(43)"lysstyrke" (candela eller cd): forholdet mellem lysstrømmen, som forlader kilden og udsendes i et rumvinkelelement, der omfatter en given retning, og rumvinkelelementet

(44)"korreleret farvetemperatur" (CCT [K]): temperaturen af et sort legeme (Planckstråler), hvis farvetemperatur opfattes som liggende tættest på en given stimulus ved samme lyshed under bestemte betragtningsforhold

(45)"farvekonsistens": de oprindelige, rumligt midlede farvekoordinaters (x og y) maksimale afvigelse (efter en kort brændtid) for en enkelt lyskilde fra farvekoordinatcenterpunktet (cx og cy) som oplyst af producenten eller importøren, udtrykt som en MacAdam-ellipses størrelse (i trin) rundt om farvekoordinatcenterpunktet (cx og cy)

(46)"faseforskydningsfaktor (cos φ1)": cosinus til fasevinklen φ1 mellem den harmoniske svingning af netforsyningsspændingen og den harmoniske svingning af netforsyningsstrømmen. Den anvendes til netspændingslyskilder med LED- eller OLED-teknologi. Faseforskydningsfaktoren måles ved fuld belastning, for referencestyreindstillingerne, hvor det er relevant, og med lysstyringsdele i kontroltilstand og ikke-belysningsdele frakoblet, slukket eller indstillet til minimalt effektforbrug efter producentens anvisninger

(47)"lysstrømsvedligeholdelsesfaktor" (XLMF): forholdet mellem lysstrømmen fra en lyskilde på et givet tidspunkt og lyskildens oprindelige lysstrøm

(48)"overlevelsesfaktor" (SF): den andel af det samlede antal lyskilder, som på et givet tidspunkt stadig fungerer under nærmere angivne betingelser og ved nærmere angiven tændings- og slukningshyppighed

(49)"levetid": for LED- og OLED-lyskilder: den tid, regnet i timer, der går, fra lyskilden tages i brug og indtil det tidspunkt, hvor lysstrømmen for 50 % af en bestand af lyskilder gradvist er faldet til en værdi på under 70 % af den oprindelige lysstrøm. Dette kaldes også L70B50-levetiden

(50)"visningsmekanisme": enhver form for skærm, herunder berøringsfølsomme skærme eller anden visuel teknologi, der anvendes til at vise internetindhold for brugerne

(51)"berøringsfølsom skærm": en skærm, der reagerer ved berøring, såsom en tavlecomputer eller en smartphone

(52)"indlejret billede": en visuel grænseflade, der giver adgang til et billede eller et datasæt, ved at brugeren klikker på, fører musemarkøren hen over eller berører et andet billede eller datasæt

(53)"alternativ tekst": tekst, der foreligger som et alternativ til grafisk indhold, således at oplysninger kan præsenteres i ikke-grafisk form i situationer, hvor skærmen ikke kan gengive det grafiske indhold, eller som støtte for tilgængelighed f.eks. som inputdata til talesyntesesystemer

(54)"projiceret lysende overfladeareal (A)": overfladearealet i mm² (kvadratmillimeter) af visningen i en ortografisk projektion af den lysende overflade fra retningen med den højeste lysintensitet, hvor det lysende overfladeareal er overfladearealet af den lyskilde, der udsender lys med de oplyste optiske egenskaber, f.eks. den tilnærmelsesvis sfæriske overflade af en lysbue (a), den cylindriske overflade af en glødetrådsspiral (b) eller af en damplyskilde (c, d) eller den flade eller semi-sfæriske kolbe omkring en lysdiode (e).

For lyskilder med mat kolbe eller blændingsafskærmning er det lysende overfladeareal hele det areal, hvorigennem lyset forlader lyskilden.

For lyskilder med mere end én lysgiver anses den lysende overflade for at være projektionen af det mindste bruttovolumen, der omslutter alle lysgivere.

For HID-lyskilder gælder definition (a), medmindre lyskilden har de dimensioner, der er defineret i (d), og L>D, hvor L er afstanden mellem elektrodepunkterne, og D er den indvendige diameter af udladningsrøret.

(55)"Quick Response-kode" (QR-kode): den matrixstregkode på en produktmodels energimærke, som linker til de oplysninger, der er registreret om den pågældende model i den offentlige del af produktdatabasen.

BILAG II
Energieffektivitetsklasser og beregningsmetode

Lyskilders energieffektivitetsklasse bestemmes som vist i tabel 1, ud fra det samlede netspændingslysudbytte, ƞTM, der beregnes ved at dividere den oplyste nyttelysstrøm, Φnytte, (udtrykt i lm) med den oplyste tændt tilstand-effekt, Pon, (udtrykt i W) og gange med den relevante faktor FTM i tabel 2, som følger:

ƞTM = (Φnytte / Pon) × FTM (lm/W).

Tabel 1: Energieffektivitetsklasser for lyskilder

Energieffektivitetsklasse

Samlet netspændingslysudbytte, ƞTM (lm /W)

A

210 ≤ ƞTM

B

185 ≤ ƞTM < 210

C

160 ≤ ƞTM < 185

D

135 ≤ ƞTM < 160

E

110 ≤ ƞTM < 135

F

85 ≤ ƞTM < 110

G

TM < 85

Tabel 2: Faktor FTM for de forskellige lyskildetyper

Lyskildetype

Faktor FTM

Ikke-retningsbestemt (NDLS), der drives på netspænding (MLS)

1,000

Ikke-retningsbestemt (NDLS), der ikke drives på netspænding (NMLS)

0,926

Retningsbestemt (DLS), der drives på netspænding (MLS)

1,176

Retningsbestemt (DLS), der ikke drives på netspænding (NMLS)

1,089

BILAG III
Energimærke til lyskilder

1.ENERGIMÆRKE

Hvis det er hensigten, at lyskilden skal afsættes via et salgssted, skal et energimærke i det format og med de oplysninger, der er fastsat i dette bilag, påtrykkes hver enkelt emballage.

Leverandørerne kan vælge mellem energimærkeformatet i punkt 1.1 og energimærkeformatet i punkt 1.2 i dette bilag.

Energimærket skal:

for mærker i standardformat være mindst 36 mm bredt og 75 mm højt

for mærker i lille format (med en bredde på mindre end 36 mm) være mindst 20 mm bredt og 54 mm højt

Emballagen skal være mindst 20 mm bred og mindst 54 mm høj.

Hvis energimærket trykkes i et større format skal dets indhold opfylde ovenstående specifikationer forholdsmæssigt. Energimærker i lille format må ikke anvendes på emballager med en bredde på 36 mm eller derover.

Energimærket og den pil, der angiver energieffektivitetsklassen, må kun trykkes i sort-hvid som vist i punkt 1.1 og 1.2, hvis alle andre oplysninger, herunder grafik, på emballagen også er trykt i sort-hvid.

Hvis energimærket ikke er trykt på den del af emballagen, der er beregnet til at være vendt mod den potentielle kunde, forsynes denne del med en pil med bogstavet for energieffektivitetsklassen som vist nedenfor, idet pilens farve skal svare til den pågældende energieffektivitetsklasses farve. Pilen skal have en sådan størrelse, at den er klart synlig og læselig. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være i Calibri fed font og være centreret i den rektangulære del af pilen, og der skal være en kant på 0,5 pt i 100 % sort rundt om pilen og om bogstavet for energieffektivitetsklassen

Figur 1: Farvet/sort-hvid venstre-/højrepil til den del af emballagen, der er vent mod den potentielle kunde

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, litra e), skal det reskalerede energimærke have en sådan udformning og størrelse, at det kan klistres ovenpå og dække det gamle energimærke.



1.1.Energimærke i standardformat:

Energimærket skal se således ud:

1.2.Energimærke i lille format:

Energimærket skal se således ud:



1.3.Følgende oplysninger skal angives på energimærket for lyskilder:

I.leverandørens navn eller varemærke

II.leverandørens modelidentifikation

III.energieffektivitetsskalaen fra A til G

IV.lyskildens elforbrug i tændt tilstand, udtrykt i kWh pr. 1000 timer

V.QR-kode

VI.energieffektivitetsklassen, jf. bilag II.

VII.nummeret på denne forordning, dvs. "2019/XXX" [Publikationskontoret: indsæt venligst nummeret på denne forordning her og også på energimærkets nedre højre hjørne].



2.UDFORMNING AF ENERGIMÆRKET

2.1.Energimærke i standardformat:



2.2.Energimærke i lille format:



2.3.Hvor:

(a)Dimensionerne og specifikationerne for de elementer, der udgør energimærket for lyskilder, skal være som angivet i bilag III, punkt 1, og de skal være i overensstemmelse med udformningen af energimærket i henholdsvis standardformat og lille format.

(b)Energimærkets baggrund skal være 100 % hvid.

(c)Skrifttypen skal være Verdana og Calibri.

(d)Farverne skal være CMYK — cyan, magenta, gul og sort — som i dette eksempel: 0-70-100-0: 0 % cyan, 70 % magenta, 100 % gul, 0 % sort.

(e)Energimærket skal opfylde alle følgende krav (tallene henviser til figuren ovenfor):

farverne på EU-logoet skal være som følger:

baggrunden: 100,80,0,0

stjernerne: 0,0,100,0

farven på energilogoet skal være: 100,80,0,0

leverandørens navn skal være 100 % sort, Verdana fed font, 8 pt (standardformat) – 5 pt (lille format)

modelidentifikationen skal være 100 % sort, Verdana almindelig font, 8 pt (standardformat) – 5 pt (lille format)

skalaen fra A til G skal fremstå som følger:

bogstaverne for energieffektivitetsskalaen skal være 100 % hvid, Calibri fed font, 10,5 pt (standardformat) – 7 pt (lille format); bogstaverne skal være centreret på en akse 2mm (standardformat) henholdsvis 1,5 mm (lille format) fra pilenes venstre side

skalaen fra A til G skal have følgende farver:

·Klasse A: 100,0,100,0

·Klasse B: 70,0,100,0

·Klasse C: 30,0,100,0

·Klasse D: 0,0,100,0

·Klasse E: 0,30,100,0

·Klasse F: 0,70,100,0

·Klasse G: 0,100,100,0

de interne skillelinjer skal have en vægt på 0,5 pt, og farven skal være 100 % sort

bogstavet for energieffektivitetsklassen skal være 100 % hvid, Calibri fed font, 16 pt (standardformat) – 10 pt (lille format). Energieffektivitetsklassepilen og den tilsvarende pil på skalaen fra A til G skal være placeret således, at spidserne står ud for hinanden. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen, som skal være 100 % sort

værdien for energiforbruget skal være Verdana fed font, 12 pt; "kWh/1000h" være Verdana almindelig font, 8 pt (standardformat) – 5 pt (lille format), 100 % sort

QR-koden skal være 100 % sort

nummeret på forordningen skal være 100 % sort, Verdana almindelig font, 5 pt.

BILAG IV
Undtagelser

1.Denne forordning gælder ikke for lyskilder, der er specifikt prøvet og godkendt til drift:

(a)I radiologi- og nuklearmedicinske installationer som omfattet af artikel 3 i Rådets direktiv 2009/71/Euratom 2

(b)til brug i nødsituationer

(c)i anlæg, udstyr, køretøjer, skibe eller fly til militær- eller civilforsvarsformål som omhandlet i medlemsstaternes lovgivning eller i dokumenter udstedt af Det Europæiske Forsvarsagentur

(d)i motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, udskifteligt trukket udstyr, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 3 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 4 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 5  

(e)i mobile ikke-vejgående maskiner som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 6 samt i påhængskøretøjer dertil

(f)i udskifteligt udstyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF 7 , der er beregnet til at blive trukket eller monteret og løftet fuldstændigt, eller som ved kørsel på vej ikke kan dreje omkring en lodret akse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 8  

(g)i civile luftfartøjer som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 9

(h)i jernbanekøretøjsbelysning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF 10

(i)i skibsudstyr som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU 11

(j)i medicinsk udstyr som omhandlet i Rådets direktiv 93/42/EØF 12 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 13 og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF 14 .

I forbindelse med dette punkt forstås ved "specifikt prøvet og godkendt", at lyskilden:

er blevet prøvet specifikt under de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse, i overensstemmelse med den nævnte EU-lovgivning eller tilknyttede gennemførelsesforanstaltninger eller relevante europæiske eller internationale standarder eller, i mangel af sådanne, i overensstemmelse med relevant lovgivning i medlemsstaterne, og

er ledsaget af dokumentation, som skal indgå i den tekniske dokumentation, i form af et certifikat, et typegodkendelsesmærke eller en prøvningsrapport, der bekræfter, at produktet er specifikt godkendt til den nævnte drift eller anvendelse og

er bragt i omsætning specifikt med henblik på de nævne driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse, hvilket som minimum fremgår af den tekniske dokumentation og, bortset fra litra d), af oplysningerne på emballagen samt reklame- eller markedsføringsmaterialet.

2.Desuden gælder denne forordning ikke for:

(a)elektroniske skærme (f.eks. fjernsyn, computermonitorer, bærbare computere, tablets, mobiltelefoner, e-bogslæsere, spillekonsoller), herunder, men ikke begrænset til, skærme, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) XXX 15  [Publikationskontoret: indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 2122] og Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 16

(b)lyskilder i emhætter, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 17

(c)lyskilder i batteridrevne produkter, herunder, men ikke begrænset til, lommelygter, mobiltelefoner med integreret lommelygte, legetøj, der indeholder lyskilder, skrivebordslamper, der udelukkende er batteridrevne, lysarmbånd til cyklister, solcelledrevne havelamper

(d)lyskilder på cykler og andre ikke-motoriserede køretøjer.

(e)lyskilder til spektroskopi og fotometriske anvendelser, f.eks. UV/Vis-spektroskopi, molekylspektroskopi, atomabsorptionsspektroskopi, ikke-dispersiv infrarød spektroskopi (NDIR), Fourier Transform infrarød spektroskopi (FTIR), medicinsk analyse, ellipsometri, måling af lagtykkelse, procesovervågning eller miljøovervågning.

3.En lyskilde, som er omfattet af denne delegerede forordning, er undtaget fra kravene i denne forordning, bortset fra kravene i bilag V, punkt 4, hvis den specifikt konstrueres og markedsføres til anvendelse i mindst en af følgende anvendelser:

(a)signalering (herunder, men ikke begrænset til, signalering inden for vej-, jernbane-, skibs- og lufttrafik, trafiklys og landingsbanelys)

(b)optagelse og projektion af billeder (herunder, men ikke begrænset til, fotokopiering, trykning (direkte eller i forbehandling), litografi, film- og videoprojektion, holografi)

(c)lyskilder med specifik effektiv UV-strålingsstrøm >2 mW/klm, bestemt til anvendelser, der kræver højt UV-indhold

(d)lyskilder med en maksimal stråling på ca. 253,7 nm og bestemt til kimdræbende brug (destruktion af DNA)

(e)lyskilder, der udsender mindst 5 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 250-315 nm og/eller mindst 20 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 315-400 nm, og som er bestemt til desinfektion eller brug i insektfælder

(f)lyskilder med det primære formål at udsende stråling på ca. 185,1 nm, og som er bestemt til produktion af ozon

(g)lyskilder, der udsender mindst 40 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 400-480 nm, og som er bestemt til brug i forbindelse med koral-zooxanthelsymbiose

(h)FL-lyskilder, der udsender mindst 80 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 250-400 nm, og som er bestemt til solbruning

(i)HID-lyskilder, der udsender mindst 40 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 250-400 nm, og som er bestemt til solbruning

(j)lyskilder med et fotosynteseudbytte >1,2 µmol/J, og/eller som udsender mindst 25 % af deres samlede strålingseffekt for intervallet 250-800 nm i intervallet 700-800 nm og er bestemt til brug i gartneri

(k)LED- og OLED-lyskilder, der er i overensstemmelse med definitionen af "originalkunstværk" i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF 18 , og som er udført af kunstneren selv i et begrænset antal på under 10 enheder.

BILAG V 
Produktoplysninger

1.Produktdatablad

1.1.I henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), skal leverandøren indlæse de oplysninger, der er anført i tabel 3, i produktdatabasen, herunder når lyskilden er en del af et omgivende produkt.

Tabel 3: Produktdatablad

Leverandørens navn eller varemærke:

Leverandørens adressea:

Modelidentifikation:

Lyskildetype:

Anvendt belysningsteknologi

[HL/
LFL T5 HE/

LFL T5 HO/

CFLni/

anden FL/

HPS/MH/

anden HID/

LED/OLED/

blandet/andet]

Ikke-retningsbestemt eller retningsbestemt:

[NDLS/DLS]

Netspændings- eller ikke-netspændingslyskilde:

[MLS/NMLS]

Tilsluttet lyskilde (CLS):

[ja/nej]

Farveindstillelig lyskilde (CTLS)

[ja/nej]

Kolbe:

[nej/ekstra/mat]

Højluminanslysskilde:

[ja/nej]

Blændingsafskærmning:

[ja/nej]

Dæmpbar:

[ja/kun med specifikke lysdæmpere/nej]

Produktparametre

Parameter

Værdi

Parameter

Værdi

Generelle produktparametre

Energiforbrug i tændt tilstand (kWh/1000 h)

x

Energieffektivitetsklasse

[A/B/C/D/E/F/G]b

Nyttelysstrøm (Φnytte), med angivelse af om der er tale om lysstrømmen i en kugle (360˚), i en bred kegle (120˚) eller i en smal kegle (90˚)

x i [kugle/bred kegle/smal kegle]

Korreleret farvetemperatur, afrundet til nærmeste 100 K, eller intervallet af korrelerede farvetemperaturer, der kan indstilles, afrundet til nærmeste 100 K

[x/x…x]

Tændt tilstand-effekt (Pon), udtrykt i W

x,x

Standbyeffekt, (Psb), udtrykt i W og afrundet til anden decimal

x,xx

netværksstandbyeffekt, (Pnet), for tilsluttede lyskilder, udtrykt i W og afrundet til anden decimal

x,xx

Farvegengivelsesindeks (CRI), afrundet til nærmeste hele tal, eller intervallet af CRI-værdier, der kan indstilles

[x/x…x]

De ydre dimensioner uden separat styreanordning, lysstyringsdele og ikke-belysningsdele (i mm)

Højde

x

Spektraleffektfordeling i intervallet 250 nm til 800 nm, ved fuld belastning

[figur]

Bredde

x

Dybde

x

Angivelse af ækvivalent effektc

[ja/-]

Hvis ja, ækvivalent effekt (W)

x

Farvekoordinater (x og y)

0,xxx

0,xxx

Parametre for retningsbestemte netspændingslyskilder

Maksimal lysstyrke (cd)

x

Spredningsvinkel i grader eller intervallet af spredningsvinkler, der kan vælges

[x/x…x]

Parametre for LED- og OLED-lyskilder

R9-farvegengivelsesindeksværdi

x

Overlevelsesfaktor

x,xx

Lysstrømsvedligeholdelsesfaktor

x,xx

Parametre for LED- og OLED-netspændingslyskilder

Faseforskydningsfaktor (cos φ1)

x,xx

Farvekonsistens i McAdam-ellipser

x

Angivelse af, at en LED-lyskilde erstatter et lysstofrør uden indbygget forkobling med et bestemt wattforbrug

[ja/-]d

Hvis ja, angives det pågældende wattforbrug (i W)

x

Flimmer (Pst LM)

x,x

Stroboskopeffekt (SVM)

x,x

a    Ændringer i disse oplysninger anses ikke for relevante for så vidt angår artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1369.

b    hvis produktdatabasen automatisk genererer det endelige indhold i dette felt, skal leverandøren ikke indlæse disse data.

c    '-' : ikke relevant

   'ja': Det må kun angives, at en udskiftet lyskildetypes effekt er ækvivalent:

for retningsbestemte lyskilder, hvis lyskildetypen er opført i tabel 4, og lyslyskildens lysstrøm i en 90°-kegle (Φ 90°) ikke er mindre end den tilsvarende referencelysstrøm i tabel 4. Referencelysstrømmen ganges med korrektionsfaktoren i tabel 5. For LED-lyskilder skal referencelysstrømmen derudover også ganges med korrektionsfaktoren i tabel 6

for ikke-retningsbestemte lyskilder skal den angivne ækvivalente glødelyskildeeffekt (afrundet til 1 W) være den, der ifølge tabel 7 svarer til lyskildens lysstrøm.

De mellemliggende værdier for både lysstrøm og den angivne ækvivalente lyskildeeffekt (afrundet til nærmeste hele W) beregnes ved lineær interpolation mellem de to tilgrænsende værdier.

d    '-' : ikke relevant

   'ja': Angivelse af, at en LED-lyskilde erstatter et lysstofrør uden indbygget forkobling med et bestemt wattforbrug. Denne påstand kan kun fremsættes, hvis:

lysstyrken i alle retninger rundt om rørets akse ikke afviger mere end 25 % fra den gennemsnitlige lysstyrke rundt om røret, og

LED-lyskildens lysstrøm ikke er mindre end lysstrømmen for lysstofrør med det angivne wattforbrug. Lysstofrørets lysstrøm fås ved at gange det angivne wattforbrug med den mindsteværdi for lysudbytte, der svarer til lysstofrøret i tabel 8, og

LED-lyskildens wattforbrug ikke er større end wattforbruget for det lysstofrør, som den angives at erstatte.

   Den tekniske dokumentation skal indeholde data, der understøtter sådanne påstande.



Tabel 4: Referencelysstrøm i forbindelse med ækvivalensangivelser

Reflektorlyskilde til ekstra lav spænding

Type

Effekt (W)

Reference Φ90° (lm)

MR11 GU4

20

160

 

35

300

MR16 GU 5.3

20

180

 

35

300

 

50

540

AR111

35

250

 

50

390

 

75

640

 

100

785

Reflektorlyskilde i blæst glas til netspænding

Type

Effekt (W)

Reference Φ90° (lm)

R50/NR50

25

90

 

40

170

R63/NR63

40

180

 

60

300

R80/NR80

60

300

 

75

350

 

100

580

R95/NR95

75

350

 

100

540

R125

100

580

 

150

1 000

Reflektorlyskilde i presset glas til netspænding

Type

Effekt (W)

Reference Φ90° (lm)

PAR16

20

90

 

25

125

 

35

200

 

50

300

PAR20

35

200

 

50

300

 

75

500

PAR25

50

350

 

75

550

PAR30S

50

350

 

75

550

 

100

750

PAR36

50

350

 

75

550

 

100

720

PAR38

60

400

 

75

555

 

80

600

 

100

760

 

120

900

Tabel 5: Multiplikationsfaktorer for lysstrømsvedligeholdelse

Lyskildetype

Lysstrømsmultiplikationsfaktor

Halogenlyskilder

1

Fluorescenslyskilder

1,08

LED-lyskilder

1 + 0,5 × (1 – LLMF)

hvor LLMF er vedligeholdelsesfaktoren for lyskildelysstrøm ved udløbet af lyskildens oplyste levetid

Tabel 6: Multiplikationsfaktorer for LED-lyskilder

LED-lyskildens spredningsvinkel

Lysstrømsmultiplikationsfaktor

20° ≤ spredningsvinkel

1

15° ≤ spredningsvinkel < 20°

0,9

10° ≤ spredningsvinkel < 15°

0,85

spredningsvinkel < 10°

0,80

Tabel 7: Ækvivalensangivelser for ikke-retningsbestemte lyskilder

Angivet lysstrøm

Φ (lm)

Angivet ækvivalent glødelyskildeeffekt (W)

136

15

249

25

470

40

806

60

1 055

75

1 521

100

2 452

150

3 452

200

Tabel 8: Mindsteværdier for T8- og T5-lyskilders lysudbytte

T8 (26 mm Ø)

T5 (16 mm Ø)

Høj effektivitet

T5 (16 mm Ø)

Høj ydelse

Angivet ækvivalent effekt (W)

Mindste lysudbytte (lm/W)

Angivet ækvivalent effekt (W)

Mindste lysudbytte (lm/W)

Angivet ækvivalent effekt (W)

Mindste lysudbytte (lm/W)

15

63

14

86

24

73

18

75

21

90

39

79

25

76

28

93

49

88

30

80

35

94

54

82

36

93

80

77

38

87

58

90

70

89

For lyskilder, der ved fuld belastning kan indstilles til at udsende lys med forskellige egenskaber, skal de parameterværdier, der varierer med disse egenskaber, oplyses for referencestyreindstillingerne.

Hvis lyskilden ikke længere er i omsætning på EU-markedet, skal leverandøren indføre datoen (måned, år) for, hvornår levering til EU-markedet er ophørt, i produktdatabasen.

2.Oplysninger, der skal fremgå af dokumentationen for et omgivende produkt

Hvis en lyskilde bringes i omsætning som en del af et omgivende produkt, skal den tekniske dokumentation for det omgivende produkt tydeligt identificere den eller de indeholdte lyskilde(r), herunder dens/deres energieffektivitetsklasse.

Hvis en lyskilde bringes i omsætning som en del af et omgivende produkt, skal følgende tekst anføres klart læseligt i brugsanvisningen eller instruktionsvejledningen:

"Dette produkt indeholder en lyskilde i energieffektivitetsklasse < X >"

hvor < X > erstattes af energieffektivitetsklassen for den indeholdte lyskilde.

Hvis produktet indeholder mere end én lyskilde, kan sætningen sættes i flertal eller gentages for hver lyskilde, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt.

3.Oplysninger, der skal fremgå af leverandørens frit tilgængelige websted:

(a)referencestyreindstillingerne og vejledning om, hvordan de kan opnås, hvor det er relevant

(b)vejledning om, hvordan eventuelle lysstyringsdele og/eller ikke-belysningsdele adskilles fra lyskilden, eller hvordan de slukkes eller indstilles til minimalt effektforbrug

(c)hvis lyskilden er dæmpbar: en liste over lysdæmpere, som lyskilden er kompatibel med, og den/de standard(er) for lysdæmpere, som lyskilden måtte være i overensstemmelse med

(d)hvis lyskilden indeholder kviksølv: vejledning om, hvordan resterne bortskaffes i tilfælde af utilsigtet brud

(e)anbefalinger om, hvordan lyskilden bortskaffes, når den er udtjent, i overensstemmelse med direktiv 2012/19/EU 19 .

4.Oplysninger om produkter, der er omhandlet i bilag IV, punkt 3

For lyskilder, der er omhandlet i bilag IV, punkt 3, skal den tilsigtede anvendelse være anført på alle former for emballage og i al produktinformation og reklamemateriale, med en tydelig bemærkning om, at lyskilden ikke er bestemt til andre anvendelser.

Den tekniske dokumentation, der udarbejdes med henblik på overensstemmelsesvurdering i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369, skal indeholde en liste over de tekniske parametre, der gør, at produktmodellen kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

BILAG VI
Teknisk dokumentation

1.Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 3, stk.1, litra d), skal omfatte følgende:

(a)leverandørens navn og adresse

(b)leverandørens modelidentifikation

(c)modelidentifikationen for alle ækvivalente modeller, der allerede er bragt i omsætning

(d)navn på den person, der er bemyndiget til at forpligte leverandøren, og vedkommendes underskrift

(e)de oplyste og målte værdier for følgende tekniske parametre:

(1)nyttelysstrøm, Φnytte, i (lm)

(2)farvegengivelsesindeks (CRI)

(3)tændt tilstand-effekt, (Pon), i W

(4)spredningsvinkel i grader for retningsbestemte lyskilder (DLS)

(5)korreleret farvetemperatur (CCT) i K for FL- og HID-lyskilder

(6)standbyeffekt, (Psb), i W, også når den er nul.

(7)netværksstandbyeffekt, (Pnet), i W for tilsluttede lyskilder (CLS)

(8)faseforskydningsfaktor (cos φ1) for LED- og OLED-netspændingslyskilder

(9)farvekonsistens i MacAdam-ellipsetrin for LED- og OLED-lyskilder

(10)gennemsnitlig luminans i cd/mm2 (kun for HLLS)

(11)flimmer (PstLM) for LED- og OLED-lyskilder

(12)stroboskopeffekt (SVM) for LED- og OLED-lyskilder

(13)spektral renhed, kun for farveindstillelige lyskilder (CTLS), for følgende farver og dominerende bølgelængde inden for det givne interval:

Farve    Dominerende bølgelængdeinterval

Blå    440 nm — 490 nm

Grøn    520 nm — 570 nm

Rød    610 nm — 670 nm

(f)de beregninger, der er udført med parametrene, herunder bestemmelsen af energieffektivitetsklassen

(g)henvisninger til de harmoniserede standarder, der er anvendt, eller andre anvendte standarder

(h)prøvningsbetingelserne, hvis disse ikke er beskrevet tilstrækkeligt i medfør af litra g).

(i)referencestyreindstillingerne og vejledning om, hvordan de kan opnås, hvor det er relevant

(j)vejledning om, hvordan eventuelle lysstyringsdele og/eller ikke-belysningsdele adskilles fra lyskilden, eller hvordan de slukkes eller indstilles til minimalt effektforbrug i forbindelse med prøvning af lyskilden

(k)specifikke forholdsregler, der skal træffes, når modellen samles, installeres, vedligeholdes eller afprøves.

BILAG VII
Oplysninger, der skal stilles til rådighed i forbindelse med visuelle reklamer, teknisk salgsmateriale og fjernsalg, med undtagelse af fjernsalg via internettet

1.I visuelle reklamer vises modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. punkt 4 i dette bilag, for at sikre overholdelse af kravene i artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 4, stk. 1, litra c).

2.I teknisk salgsmateriale vises energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. punkt 4 i dette bilag, for at sikre overholdelse af kravene i artikel 3, stk. 1, litra f), og artikel 4, stk. 1, litra d).

3.I forbindelse med fjernsalg, der er baseret på tryksager, vises energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket, jf. punkt 4 i dette bilag.

4.Energieffektivitetsklassen og de tilgængelige energieffektivitetsklasser vises som vist i figur 2:

(a)med en pil med bogstavet for energieffektivitetsklassen, i 100 % hvid, Calibri fed font, og med en skriftstørrelse, der som minimum er den samme som skriftstørrelsen på prisen, når prisen vises

(b)idet pilens farve er den samme som energieffektivitetsklassens farve

(c)de tilgængelige energieffektivitetsklasser angives i 100 % sort og

(d)pilen har en sådan størrelse, at den er klart synlig og læselig. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen og der skal være en kant på 0,5 pt i 100 % sort rundt om pilen og om bogstavet for energieffektivitetsklassen.

Hvis visuelle reklamer, teknisk salgsmateriale eller fjernsalg baseret på tryksager trykkes i sort-hvid, kan pilen være sort-hvid i nævnte visuelle reklame, tekniske salgsmateriale eller fjernsalg baseret på tryksager.

Figur 2: Farvet/sort-hvid venstre-/højrepil med angivelse af de tilgængelige energieffektivitetsklasser

5.Telemarketing, der er baseret på tryksager, skal udtrykkeligt oplyse kunden om produktets energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser som angivet på energimærket og om, at kunden kan se det komplette energimærke og produktdatabladet via et gratis websted eller anmode om en trykt kopi.

6.For så vidt angår samtlige situationer i punkt 1-3 og 5 skal det være muligt for kunden at få adgang til energimærket og produktdatabladet via et link til webstedet for produktdatabasen eller ved at anmode om en trykt kopi.

BILAG VIII
Oplysninger, der skal stilles til rådighed ved fjernsalg via internettet

1.Det energimærke, som leverandørerne skal stille til rådighed i henhold til artikel 3, stk. 1, litra g), vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris. Energimærket skal have en sådan størrelse, at det er klart synligt og læseligt, og det skal have samme proportioner som fastsat for standardformatet i bilag III.

Energimærket kan vises som indlejret billede, og i så fald skal den figur, der giver adgang til mærket, opfylde specifikationerne i punkt 3 i dette bilag. Hvis der anvendes et indlejret billede, skal energimærket fremkomme, første gang der klikkes med musen på figuren, eller musemarkøren føres hen over den, eller første gang figuren berøres.

2.Den figur, der giver adgang til energimærket som indlejret billede, jf. figur 3, skal:

(a)bestå af en pil i den farve, der svarer til produktets energieffektivitetsklasse som angivet på energimærket

(b)angive produktets energieffektivitetsklasse på pilen i 100 % hvid, Calibri fed font, og i samme skriftstørrelse som prisangivelsen

(c)indeholde de tilgængelige energieffektivitetsklasser i 100 % sort og

(d)have et af følgende to formater og have en sådan størrelse, at det er klart synligt og læseligt. Bogstavet på energieffektivitetsklassepilen skal være centreret i den rektangulære del af pilen, og der skal være en synlig kant i 100 % sort rundt om pilen og om bogstavet for energieffektivitetsklassen.

Figur 3: Farvet venstre-/højrepil med angivelse af de tilgængelige energieffektivitetsklasser

3.Hvis der anvendes et indlejret billede, skal rækkefølgen ved visning af energimærket være som følger:

(a)den i punkt 2 i dette bilag omhandlede figur skal vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris

(b)figuren skal indeholde et link til energimærket, jf. bilag III

(c)energimærket skal vises, når der klikkes med musen, eller musemarkøren føres hen over figuren, eller når figuren berøres

(d)energimærket skal vises i et pop-up-vindue, et nyt faneblad, på en ny side eller som indsat skærmbillede

(e)ved forstørrelse af energimærket på berøringsfølsomme skærme skal de for skærmen gældende konventioner for forstørrelse ved berøring anvendes

(f)visningen af energimærket skal afsluttes ved hjælp af en "lukke"-funktion eller en anden standardprocedure for afslutning

(g)den alternative tekst, der skal vises i stedet for det grafiske indhold, når energimærket ikke kan vises, skal være produktets energieffektivitetsklasse i samme skriftstørrelse som prisen.

4.Det produktdatablad, som leverandørerne skal stille til rådighed i henhold til artikel 3, stk. 1, litra h), skal vises på visningsmekanismen i nærheden af produktets pris. Det skal have en sådan størrelse, at produktdatabladet er klart synligt og læseligt. Produktdatabladet kan vises som indlejret billede eller ved, at der henvises til produktdatabasen, idet det link, der giver adgang til produktdatabladet, klart og læseligt indikerer "Produktdatablad". Hvis der anvendes et indlejret billede, skal produktdatabladet fremkomme første gang, der klikkes med musen på linket, eller musemarkøren føres hen over det, eller første gang linket berøres.

BILAG IX
Kontrolprocedure i forbindelse med markedsovervågning

De i dette bilag anførte verifikationstolerancer gælder kun for medlemsstaternes myndigheders verifikation af de målte parametre. Leverandøren må ikke benytte dem som en tilladt tolerance, når værdierne i den tekniske dokumentation fastsættes. Værdierne og klasserne på energimærket og på produktdatabladet må ikke være mere favorable for leverandøren end de værdier, der oplyses i den tekniske dokumentation.

I forbindelse med kontrol af produktmodellens overensstemmelse med kravene i denne forordning, følger medlemsstaternes myndigheder følgende procedure:

1.Medlemsstaternes myndigheder undersøger én enhed af modellen med henblik på at kontrollere, om den opfylder kravene i punkt 2, litra a) og b).

Medlemsstaternes myndigheder undersøger 10 enheder af lyskildemodellen med henblik på at kontrollere, om de opfylder kravene i punkt 2, litra c). Verifikationstolerancerne er fastlagt i tabel 6.

2.Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis:

(a)værdierne i den tekniske dokumentation i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1369 (oplyste værdier), og, hvor det er relevant, de værdier, der anvendes til at beregne disse, ikke er mere favorable for leverandøren end de tilsvarende værdier i prøvningsrapporterne, og

(b)de offentliggjorte værdier på energimærket og på produktdatabladet ikke er mere favorable for leverandøren end de oplyste værdier, og den anførte energieffektivitetsklasse ikke er mere favorabel for leverandøren end den, der er fastslået ud fra de oplyste værdier, og

(c)de fundne værdier, dvs. de værdier, medlemsstaternes myndigheder fastslår ved prøvning af enhederne af modellen, overholder de respektive verifikationstolerancer, jf. tabel 9, idet der ved "funden værdi" forstås den aritmetiske middelværdi for de afprøvede enheder af de målte værdier for en given parameter eller den aritmetiske middelværdi af parameterværdier beregnet ud fra andre målte værdier.

3.Hvis de resultater, der nævnes i punkt 2, litra a), b) eller c), ikke opnås, anses modellen og alle de modeller, som er anført som ækvivalente modeller i leverandørens tekniske dokumentation, for ikke at opfylde kravene i denne forordning.

4.Medlemsstaternes myndigheder fremsender uden ophold alle relevante oplysninger til myndighederne i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen, når der i henhold til punkt 3 er truffet afgørelse om, at modellen ikke opfylder kravene.

Medlemsstaternes myndigheder anvender kun de verifikationstolerancer, der fremgår af tabel 9, og anvender kun den procedure, der er beskrevet i dette bilag. For så vidt angår parametrene i tabel 9 anvendes der ingen andre tolerancer såsom tolerancer i harmoniserede standarder eller i en hvilken som helst anden målemetode.



Tabel 9: Verifikationstolerancer

Parameter

Stikprøvestørrelse

Verifikationstolerancer

Tændt tilstand-effekt ved fuld belastning Pon (W):

Pon ≤ 2W

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 0,20 W.

2W < Pon ≤ 5W

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 10 %.

5W < Pon ≤ 25W

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 5 %.

25W < Pon ≤ 100W

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 5 %.

100W < Pon

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 2,5 %.

Faseforskydningsfaktor (0-1)

10

Den fundne værdi må ikke være mindre end den oplyste værdi minus 0,1 enheder.

Nyttelysstrøm Φnytte (lm)

10

Den fundne værdi må ikke være mindre end den oplyste værdi minus 10 %.

Standbyeffekt, Psb, og netværksstandbyeffekt, Pnet [W]

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 0,10 W.

CRI og R9 (0-100)

10

Den fundne værdi må ikke ligge mere end 2,0 enheder under den oplyste værdi.

Flimmer (Pst LM) og stroboskopeffekt (SVM)

10

Den fundne værdi må ikke overstige den oplyste værdi med mere end 10 %.

Farvekonsistens (MacAdam-ellipsetrin)

10

Det fundne antal trin må ikke overstige det oplyste antal trin. Centrum for MacAdam-ellipsen skal være det centrum, som leverandøren har oplyst, med en tolerance på 0,005 enheder.

Spredningsvinkel (i grader)

10

Den fundne værdi må ikke afvige fra den oplyste værdi med mere end 25 %.

Samlet netspændingslysudbytte TM (lm /W)

10

Den fundne værdi (kvotient) må ikke være mindre end den oplyste værdi minus 5 %.

Lysstrømsvedligeholdelsesfaktor (for LED og OLED)

10

Den fundne XLMF% for stikprøven må ikke være mindre end XLMF, MIN% i henhold til bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2019/XXX 20  [Publikationskontoret: indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 2121].

Overlevelsesfaktor
(for LED og OLED)

10

Mindst 9 lyskilder i stikprøven skal være funktionsdygtige efter holdbarhedsprøvningen i henhold til bilag V i forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret: indsæt venligst nummeret på forordning C(2019) 2121].

Lysstrømsvedligeholdelsesfaktor (for FL og HID)

10

Den fundne værdi må ikke være mindre end 90 % af den oplyste værdi.

Overlevelsesfaktor (for FL og HID)

10

Den fundne værdi må ikke være mindre end den oplyste værdi.

Spektral renhed (%)

10

Den fundne værdi må ikke være mindre end den oplyste værdi minus 5 %.

Korreleret farvetemperatur (K)

10

Den fundne værdi må ikke afvige fra den oplyste værdi med mere end 10 %.

Maksimal lysstyrke (cd)

10

Den fundne værdi må ikke afvige fra den oplyste værdi med mere end 25 %.

For lyskilder med lineær geometri som er skalerbare, men meget lange, f.eks. LED-bånd, skal markedsovervågningsmyndighederne kontrollere et stykke på 50 cm, eller, hvis lyskilden ikke er skalerbar i stykker af denne længde, et stykke med en længde, der ligger så tæt på 50 cm som muligt. Leverandøren af lyskilden skal oplyse, hvilken styreanordning der er egnet til denne længde.

Ved kontrollen af, om et produkt er en lyskilde, sammenligner markedsovervågningsmyndighederne de målte værdier for farvekoordinaterne (x og y), lysstrøm, lysstrømstæthed og farvegengivelsesindeks direkte med de grænseværdier, der er fastsat i definitionen af en lyskilde i artikel 2, uden at anvende nogen tolerance. Hvis en af de 10 enheder i stikprøven opfylder betingelserne for at være en lyskilde, anses produktmodellen for en lyskilde.

Lyskilder, der tillader slutbrugeren enten manuelt eller automatisk, direkte eller via fjernbetjening at styre det udsendte lys med hensyn til lysstyrke, farve, korreleret farvetemperatur, spektrum og/eller spredningsvinkel, skal kontrolleres ved hjælp af referencestyreindstillingerne.

(1)    Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (EUT L 339 af 18.12.2008, s. 45).
(2)    Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).
(9)    Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).
(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
(12)    Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1).
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1).
(15)    Kommissionens forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret: indsæt venligst den fulde EUT-reference til forordning C(2019) 2122].
(16)    Kommissionens forordning (EU) nr. 617/2013 af 26. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af computere og computerservere (EUT L 175 af 27.6.2013, s. 13).
(17)    Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 65/2014 af 1. oktober 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af ovne og emhætter til husholdningsbrug (EUT L 29 af 31.1.2014, s. 1).
(18)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EFT L 272 af 13.10.2001, s. 32).
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
(20)    Kommissionens forordning (EU) 2019/XXX [Publikationskontoret: indsæt venligst den fulde EUT-reference til forordning C(2019) 2121].