BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
Unionen og dens medlemsstater støtter ihærdigt ICAO's intention om at gennemføre en global markedsbaseret foranstaltning for international luftfart, der bidrager til at tackle klimaændringerne. Dette understreges af, at Europa-Parlamentet og Rådet har ændret EU's emissionshandelssystem (EU ETS) tre gange for at lette fremskridtene i ICAO vedrørende dens globale markedsbaserede foranstaltning, samt af de betydelige finansielle bidrag og ekspertbidrag, som Unionen og dens medlemsstater har ydet ICAO's sekretariat i løbet af de seneste 6 år for at støtte ICAO med at nå sine mål. Unionen er en de første jurisdiktioner til at vedtage juridisk bindende lovgivningsmæssige bestemmelser med henblik på at gennemføre ICAO's ordning benævnt "CORSIA", bl.a. gennem denne delegerede retsakt, mens andre stater også forventes at iværksætte en sådan national gennemførelse.
Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at tackle klimaændringerne. Det er vigtigt at sætte en pris på drivhusgasemissioner for at udnytte markedskræfterne og opnå omkostningseffektive emissionsreduktioner. EU ETS har været hjørnestenen i Den Europæiske Unions klimapolitik siden 2005, og det er et centralt redskab til at gennemføre en væsentlig reduktion af drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, der har til formål at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 °C og om muligt til 1,5 °C. Medtagelsen af flyvninger inden for EU i EU ETS har ført til, at der mellem 2012 og 2018 er opnået reduktioner/kompensationer på ca. 100 mio. ton CO2. I 2017 blev EU ETS-direktivet revideret for at bidrage på passende vis til at opfylde klima- og energimålene for 2030 og forberede gennemførelsen af ICAO's ordning .
Man er i gang med at forberede EU-lovgivningen til at gennemføre ICAO-ordningen i to trin. For det første er der medtaget passende bestemmelser i tre gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter: denne delegerede retsakt, Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og Kommissionens gennemførelsesforordning om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer. Det andet trin er fastlagt i artikel 28b i direktivet og vedrører Europa-Parlamentets og Rådets ændringer af EU ETS gennem den almindelige lovgivningsprocedure.
Sideløbende med denne delegerede retsakt er der foretaget revisioner af både Kommissionens forordning om overvågning og rapportering (MRR) og Kommissionens forordning om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer (AVR) for at tage hensyn til bestemmelserne om overvågning, rapportering og verifikation (MRV) i SARP. EU har siden 2010 haft erfaring med overvågning, rapportering og verifikation af luftfartsemissioner i henhold til EU ETS-direktivet, og der er stor lighed mellem bestemmelserne i ICAO-ordningen og disse to forordninger. Hvad angår de få resterende forskelle, der kan fjernes ved hjælp af gennemførelsesbeføjelser i henhold til direktivet, er dette sket sideløbende med vedtagelsen af denne delegerede retsakt, og de relevante bestemmelser trådte i kraft den 1. januar 2018.
I henhold til artikel 28c i direktiv 2003/87/EF skal Kommissionen vedtage bestemmelser om den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning på alle ruter, der er omfattet heraf. Disse bestemmelser skal bygge på de relevante instrumenter vedtaget i ICAO, undgå enhver form for konkurrenceforvridning og være i overensstemmelse med EU ETS's overvågnings- og rapporteringsprincipper. Emissionsrapporterne skal verificeres i overensstemmelse med verifikationsprincipperne og -kriterierne i EU ETS-direktivet. Den delegerede retsakt supplerer rapporteringen i henhold til ovennævnte forordninger med hensyn til flyvninger og operationer, der ikke i øjeblikket er omfattet af EU ETS-direktivet (f.eks. flyvninger mellem EØS og tredjelande, flyvninger mellem EØS og forskellige andre regioner, flyvninger udelukkende mellem tredjelande eller mellem tredjelande og oversøiske områder eller territorier). Da en række luftfartøjsoperatører tidligere har rapporteret verificerede emissioner fra flyvninger til, fra og mellem flyvepladser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), herunder i regioner i den yderste periferi samt områder og territorier, findes der allerede skabeloner for rapportering af disse emissioner, og disse skabeloner vil blive ajourført til brugen i forbindelse med de mere omfattende emissionsoplysninger, der er relevante for ICAO's ordning. I modsætning til forordningerne om overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering er formålet med denne delegerede retsakt udelukkende at levere oplysninger til ICAO's sekretariat. Den bygger så vidt muligt på eksisterende regler og rammer for at minimere den administrative byrde for luftfartøjsoperatører, verifikatorer og andre interesseparter og specificerer, hvordan de oplysninger, der rapporteres i overensstemmelse med forordningerne om overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering, skal fremsendes til ICAO's sekretariat.
Det andet trin er fastlagt i artikel 28b, stk. 1, 2 og 3, i direktivet og vedrører ændringer af EU ETS, som kun kan foretages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Kommissionen er forpligtet til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i ICAO-forhandlingerne. Dette vedrører navnlig de relevante internationale instrumenter, henstillinger godkendt af Rådet, oprettelsen af et globalt register, nationale foranstaltninger, som tredjelande har truffet for at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, virkningerne af tredjelandes forbehold og anden relevant international udvikling og gældende instrumenter. I overensstemmelse med UNFCCC's globale statusopgørelse aflægger Kommissionen desuden rapport om bestræbelserne på at nå luftfartssektorens ambitiøse langsigtede emissionsreduktionsmål om at halvere luftfartens CO2-emissioner i forhold til 2005-niveauet. Kommissionen vil forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vil overveje, hvordan disse instrumenter kan gennemføres via en revision af EU ETS-direktivet, under hensyntagen til de gældende regler for flyvninger inden for EØS, hvis det er relevant.
I rapporten vil man også undersøge ambitionen for og den samlede miljømæssige integritet af den globale markedsbaserede foranstaltning, dens generelle ambition i forbindelse med mål i henhold til Parisaftalen, graden af deltagelse, håndhævelse, gennemsigtighed, sanktioner for manglende overholdelse, procedurer for inddragelse af offentligheden, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed samt regler for anvendelse af biobrændstoffer. Kommissionen kan lade den i stk. 2 omhandlede rapport ledsage af et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og til Rådet med henblik på at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de undtagelser i artikel 28a i EU ETS-direktivet, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse for 2030 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats. Det fremgår også klart af direktivet, at det i rapporten skal undersøges, om retsgrundlaget for denne delegerede retsakt skal revideres.
Direktiv 2003/87/EF finder anvendelse uanset luftfartsselskabets nationalitet og omfatter i princippet flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område. I artikel 28a fastsættes der undtagelser for emissioner fra flyvninger til og fra flyvepladser i lande uden for EØS i hvert kalenderår indtil 2023. Ligebehandling af luftfartøjsoperatører på ruterne er afgørende for at undgå konkurrenceforvridning og er også udpeget som et vigtigt spørgsmål i ICAO's resolution fra 2016. Flyvninger inden for EØS opereres af over 500 luftfartøjsoperatører, herunder mere end 100 kommercielle luftfartøjsoperatorer med hjemsted uden for EØS, for hvilke overholdelsesniveauet er særdeles højt. Anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF kan kun ændres af Europa-Parlamentet og Rådet.
Denne delegerede retsakt anvender ligebehandling i overensstemmelse med artikel 28c i EU ETS-direktivet. Kommissionen vil kun forelægge ICAO's sekretariat de oplysninger om flyvninger, der forventes i henhold til ICAO-ordningen, og luftfartøjsoperatører med betydelige emissioner i alle andre lande bør få deres emissioner rapporteret til ICAO's sekretariat af andre lande. Det er i luftfartøjsoperatørernes egen interesse at rapportere deres emissionsdata for internationale flyvninger i 2019 og 2020, da det vil reducere de emissioner, de vil skulle udligne på et senere tidspunkt. I tilfælde af manglende rapportering foreskriver SARP, at der skal anvendes andre informationskilder til at afhjælpe manglerne.
2.HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE
Der blev afholdt et møde for interesserede parter den 13. juli 2018 inden for rammerne af Ekspertgruppen for Klimaændringer med deltagelse af repræsentanter for industrien, civilsamfundet og medlemsstaterne. Et andet møde fandt sted den 3. december 2018 inden vedtagelsen af den delegerede retsakt, og der gennemgik man teksten til den delegerede retsakt og den bredere kontekst med EU ETS-gennemførelsesbestemmelser for overvågning, rapportering, verifikation og akkreditering. Der blev desuden indhentet feedback vedrørende teksten til den delegerede forordning via portalen for bedre regulering i en periode på fire uger mellem den 28. november og den 26. december 2018. Der blev ydet fem bidrag fra luftfartssammenslutningerne. Efter vedtagelsen vil den delegerede retsakt blive underkastet en undersøgelse i Europa-Parlamentet og Rådet i en periode på to måneder.
3.JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT
Anvendelsesområdet for den delegerede retsakt fastsættes i det reviderede EU ETS-direktiv. En forordning anses for at være det mest hensigtsmæssige instrument. Som forklaret ovenfor er det i luftfartøjsoperatørernes interesse at overholde denne forordning med henblik på fastsættelsen af den indledende referenceværdi for emissioner under ICAO-ordningen.
Artikel 1
Denne artikel fastsætter, hvilke luftfartøjsoperatører der er omfattet af denne forordning, og lader visse typer ikke-kommercielle flyvninger, de måtte operere, være undtaget.
Artikel 2
I stk. 1 og 2 fastsættes det, hvilke yderligere oplysninger om verificerede emissioner, luftfartøjsoperatørerne bør rapportere med henblik på at supplere de allerede verificerede emissioner, der rapporteres i henhold til MRR. Emissionsrapporteringen i henhold til MRR og disse stykker er obligatorisk og underlagt håndhævelsesprocedurer i henhold til artikel 16 i EU ETS-direktivet, hvis den ikke finder sted.
Den første kategori af yderligere emissionsoplysninger, jf. stk. 1, litra a), vedrører flyvninger mellem flyvepladser i EØS og flyvepladser i tredjelande (f.eks. Paris-Marrakesh).
Den anden kategori af yderligere emissionsoplysninger, jf. stk. 1, litra b), vedrører flyvninger mellem flyvepladser i EØS og flyvepladser i regioner i den yderste periferi, der hører under andre medlemsstater i EØS, (f.eks. Dublin-Lanzarote) samt områder og territorier, der hører under de pågældende medlemsstater (f.eks. Irland-Grønland). Det skal bemærkes, at indenrigsflyvninger såsom Madrid-Lanzarote ikke er omfattet af ICAO-ordningen og derfor ikke er omfattet af denne delegerede retsakt.
Den tredje kategori af yderligere emissionsoplysninger, jf. stk. 1, litra c), vedrører flyvninger mellem flyvepladser i regioner i den yderste periferi og områder eller territorier, der hører under EØS-medlemsstater, og flyvepladser i tredjelande eller i områder eller territorier, der hører under andre medlemsstater (f.eks. Grønland- Canada).
I stk. 2 præciseres det, at kravene i stk. 1 også gælder for luftfartøjsoperatører, der opererer mindre end 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende firemånedersperioder, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads i en medlemsstats område (henviser til litra j) under aktiviteten "Luftfart" i bilag 1 til direktiv 2003/87/EF).
Stk. 3 vedrører rapporteringen af verificerede emissionsdata for flyvninger mellem flyvepladser i to forskellige tredjelande, dvs. mellem flyvepladser uden for EØS og flyvepladser i andre lande uden for EØS (f.eks. Mexico D.F.— Rio de Janeiro). For denne kategori anbefales det at rapportere emissioner. Spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med større beføjelser, bør undersøges i rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.
Stk. 4 præciserer, hvilke typer flyvninger, der skal rapporteres i forbindelse med ICAO-ordningens formål.
Artikel 3
Stk. 1 i denne artikel bekræfter, at rapportering af emissioner i henhold til artikel 2 skal ske i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU ETS-direktivet og MRR.
Stk. 2 henviser til elektroniske skabeloner, der skal anvendes til rapportering. Mere end 900 luftfartøjsoperatører har brugt dem til at rapportere verificerede emissioner og til at ansøge om gratistildelinger under EU's emissionshandelssystem. Skabelonerne vil blive ajourført af Kommissionen til brug for ICAO-ordningen.
Artikel 4
I denne artikel anføres det, at for rapporteringen af emissioner i henhold til artikel 2 gælder de standarder, der er fastsat i de relevante bestemmelser i EU ETS-direktivet og AVR.
Artikel 5
I denne artikel fastsættes det, at den administrerende medlemsstat for en luftfartøjsoperatør er den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF. Det er ikke alle operatører, der skal rapportere i henhold til denne forordning, som vil blive opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2009. I sådanne tilfælde bør luftfartøjsoperatøren rapportere sine verificerede emissioner til den medlemsstat, der har udstedt dens luftfartscertifikat; hvis der ikke er udstedt et sådant certifikat af en medlemsstat, bør den pågældende luftfartøjsoperatør rapportere til den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted.
Artikel 6
Denne artikel giver Kommissionen mulighed for at anmode om bistand fra Eurocontrol med henblik på at supplere emissionsdata, idet der trækkes på databaser, som den har adgang til, for at sikre en nøjagtig rapportering af relevante emissioner. Dette udelukker ikke, at der kan anvendes andre datakilder.
Artikel 7
I henhold til denne artikel skal Kommissionen fremsende relevante verificerede emissionsdata til ICAO's sekretariat. Det vil kun vedrøre data fra de luftfartøjsoperatører, for hvem ICAO's sekretariat forventer at modtage emissionsdata fra Unionen (f.eks. europæiske luftfartsselskaber). Før fremsendelsen forventes den relevante medlemsstat at give sin godkendelse efter at have foretaget en kontrol af størrelsesordenen af dataene, herunder eventuelle data fra Eurocontrol.
Europa-Parlamentets og Rådets rolle med hensyn til at træffe afgørelse om ændringer af EU-lovgivningen respekteres fuldt ud, og derfor står der i denne artikel udtrykkeligt, at den ikke foregriber Europa-Parlamentets og Rådets betragtninger med hensyn til, hvordan ICAO-ordningen skal gennemføres i EU-lovgivningen ved en fremtidig revision af EU ETS-direktivet.
Der er tre emissionsfaktorer for flybrændstof i EU ETS:
|
Brændstof
|
Emissionsfaktor (t CO2/t brændstof)
|
|
Flyvebenzin (AvGas)
|
3,10
|
|
Jetbenzin (Jet B)
|
3,10
|
|
Jetkerosine (Jet A1 eller Jet A)
|
3,15
|
I ICAO-ordningen er emissionsfaktoren for brændstoffet jetkerosine (Jet A1 eller Jet A) 3,16. Denne emissionsfaktor anvendes ved videregivelse af oplysninger til ICAO's sekretariat. I rapporten i henhold til direktivets artikel 28b vil det blive undersøgt, om dette bør revideres, og Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe passende foranstaltninger, herunder ændring af emissionsfaktoren for jetkerosine i EU ETS.
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 6.3.2019
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, særlig artikel 28c, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I henhold til artikel 28c i direktiv 2003/87/EF tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage bestemmelser om den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af Organisationen for International Civil Luftfarts ("ICAO") globale markedsbaserede foranstaltning på alle ruter, der er omfattet af den pågældende foranstaltning. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden er det nødvendigt at specificere de flyvninger, der er omfattet af disse bestemmelser, med henvisning til de relevante ruter og luftfartøjsoperatører.
(2)I forbindelse med EU's emissionshandelssystem gælder der regler for overvågning og rapportering af emissioner samt verifikation af emissionsrapporter i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067. Disse regler er blevet ajourført og videreudviklet for så vidt angår overvågning og rapportering af emissioner ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066, som finder anvendelse fra den 1. januar 2021. I gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 og (EU) 2018/2067 tages der hensyn til første udgave af de internationale standarder og den internationale anbefalede praksis, som blev vedtaget af ICAO den 27. juni 2018. Af hensyn til den administrative effektivitet og for at minimere operatørernes overholdelsesomkostninger bør bestemmelserne for gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 601/2012 samt bestemmelserne i nævnte gennemførelsesforordninger tilpasses indbyrdes.
(3)I henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 kan medlemsstaterne foreskrive brug af elektroniske skabeloner og bestemte filformater til rapportering af emissioner fra luftfartsaktiviteter i henhold til direktiv 2003/87/EF. For at sikre, at luftfartøjsoperatører også kan overholde sådanne krav ved rapportering af emissionsmængder i forbindelse med ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning, bør Kommissionen offentliggøre et specifikt elektronisk dataudvekslingsformat.
(4)Det forhold, at der for visse flyvninger anvendes overvågnings-, rapporterings- og verifikationskrav, som udelukkende gælder for luftfartøjsoperatører i EØS, anses ikke for at forårsage konkurrenceforvridning. Derfor kan sådanne krav vedtages på grundlag af artikel 28c i direktiv 2003/87/EF.
(5)For at sikre, at alle relevante emissioner identificeres præcist, bør Kommissionen have mulighed for at anmode Eurocontrol om bistand til at supplere emissionsdata, hvis det er relevant.
(6)Kommissionen bør fremsende relevante verificerede emissionsdata til ICAO's sekretariat med henblik på at sikre en fuldstændig og rettidig indberetning af emissionsdata vedrørende alle relevante flyvninger —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1.Rapporteringsforpligtelserne i artikel 2 gælder kun for luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser:
(a)de er indehavere af et luftfartscertifikat udstedt af en medlemsstat eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt områder og territorier, der hører under den pågældende medlemsstat
(b)de producerer CO2-emissioner på mere end 10 000 ton om året fra anvendelsen af flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, der foretager flyvninger mellem flyvepladser i forskellige stater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller flyvninger som omhandlet i artikel 2, stk. 1, fra den 1. januar 2019.
2.I forbindelse med stk. 1, litra b), medregnes emissioner fra følgende typer flyvninger ikke:
(a)statslige flyvninger
(b)
humanitære flyvninger
(c)
ambulanceflyvninger
(d)
militære flyvninger
(e)
brandslukningsflyvninger.
Artikel 2
1.Luftfartøjsoperatørerne rapporterer emissioner fra følgende flyvninger:
(a)
flyvninger mellem flyvepladser i medlemsstater og flyvepladser i tredjelande
(b)
flyvninger mellem flyvepladser i medlemsstater og flyvepladser i regioner i den yderste periferi, områder eller territorier, der hører under andre medlemsstater
(c)
flyvninger mellem flyvepladser i den yderste periferi, områder eller territorier, der hører under medlemsstater, og flyvepladser i tredjelande eller områder eller territorier, der hører under andre medlemsstater.
2.Stk. 1 gælder også for kommercielle luftfartsoperatører, som udfører mindre end 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende firemånedersperioder, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads i en medlemsstats område.
3.Det anbefales, at luftfartøjsoperatørerne også verificerer og rapporterer deres emissioner fra flyvninger mellem flyvepladser i to forskellige tredjelande.
4.Stk. 1 og 3 finder anvendelse på emissioner fra enhver type flyvning, bortset fra de i artikel 1, stk. 2, omhandlede typer af flyvninger, herunder:
(a)træningsflyvninger eller eftersøgnings- og redningsflyvninger
(b)flyvninger, der udføres efter visuelflyvereglerne
(c)flyvninger med henblik på videnskabelig forskning og afprøvning
(d)flyvninger som led i forpligtelse til offentlig tjeneste.
Artikel 3
1.Luftfartøjsoperatørerne er med hensyn til rapporteringen af deres emissioner i henhold til denne forordnings artikel 2 underlagt de samme krav som dem, der er fastsat i artikel 14 i direktiv 2003/87/EF og forordning (EU) nr. 601/2012. Fra den 1. januar 2021 er de underlagt de samme krav som dem, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066.
2.Kommissionen offentliggør et elektronisk dataudvekslingsformat med henblik på rapportering af emissioner fra de flyvninger, der er omhandlet i artikel 2. Luftfartøjsoperatørerne anvender dette elektroniske dataudvekslingsformat.
Artikel 4
Verifikationen af de emissionsdata, som skal rapporteres i henhold til artikel 2 i denne forordning, og akkrediteringen af de verifikatorer, som udfører verifikationen, er underlagt de samme krav som dem, der er fastsat i artikel 15 i direktiv 2003/87/EF og del B i bilag V til nævnte direktiv samt gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067.
Artikel 5
En luftfartøjsoperatør, der er opført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 748/2009, rapporterer sine emissioner til sin administrerende medlemsstat, der er angivet i nævnte bilag.
En luftfartøjsoperatør, der ikke er opført i bilaget til forordning (EF) nr. 748/2009, rapporterer sine emissioner til den medlemsstat, der har udstedt dens luftfartscertifikat, eller, hvis der ikke er udstedt et luftfartcertifikat af en medlemsstat, den medlemsstat, hvor den pågældende luftfartøjsoperatør har sit hjemsted.
Artikel 6
Hvis det er relevant, kan Kommissionen anmode Eurocontrol om bistand til at forbedre nøjagtigheden af de emissionsdata,der indberettes i henhold til artikel 2.
Artikel 7
Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets revision af direktiv 2003/87/EF, fremsender Kommissionen de relevante emissionsdata, som er rapporteret i henhold til artikel 14 i direktiv 2003/87/EF og i medfør af denne forordning, til sekretariatet for Organisationen for International Civil Luftfart. Inden fremsendelsen skal de kompetente myndigheder foretage en størrelsesordenkontrol af de data, der skal fremsendes.
Den emissionsfaktor, der er anført i bilag 16, bind IV, til konventionen angående international civil luftfart, som blev undertegnet den 7. december 1944 (Chicagokonventionen), for brændstoffet jetkerosine (Jet A1 eller Jet A), anvendes ved fremsendelsen af emissionsdata i henhold til stk. 1 i denne artikel.
Artikel 8
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6.3.2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER