KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) …/…
af 19.10.2017
om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår flytning af frø af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Unionen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet 1 , særlig artikel 14, stk. 2, litra d), og:
ud fra følgende betragtninger:
(1)I artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF sammenholdt med del A, kapitel II, punkt 18.3, i bilag IV til samme direktiv er der fastsat særlige krav vedrørende flytning af planter af knolddannende arter af Solanum L., eller hybrider heraf til udplantning, dog ikke knolde af Solanum tuberosum L. som beskrevet i del A, kapitel II, punkt 18.1., 18.1.1. eller 18.2., i bilag IV til nævnte direktiv eller materiale til vedligeholdelse af kulturen, som opbevares i genbanker eller genbestandsamlinger.
(2)Visse medlemsstater har anmodet om mere specifikke krav til flytning af frø af Solanum tuberosum L., almindeligvis også benævnt "ægte kartoffelfrø" med oprindelse i Unionen (i det følgende benævnt "specificerede frø"). Disse krav bør sikre plantesundhedsbeskyttelse af Unionens område mod skadegørere, der potentielt kommer fra de specificerede frø.
(3)Frø, som er planter af knolddannende arter af Solanum L., eller hybrider heraf til udplantning, som opbevares i genbanker eller genbestandssamlinger, bør ikke betragtes som specificerede frø, da de er beregnet til forskning og bevaring.
(4)Da Synchytrium endobioticum (Schilbersky) Percival, Clavibacter michiganensis ssp. sepedonicus(Spieckermann and Kotthoff) Davis et al., Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. og kartoffeltenknoldviroid udgør den største plantesundhedsmæssige risiko for de specificerede frø, og under hensyntagen til skadegørerrisikoanalysen foretaget af Nederlandenes myndighed for fødevare- og forbrugerproduktsikkerhed i 2015 2 , bør det fastsættes, at de specificerede frø enten skal have oprindelse i områder, der vides at være frie for disse skadegørere, eller at de specificerede frø og deres produktionssteder skal være underlagt særlige krav.
(5)Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag IV til direktiv 2000/29/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Office of Publications, please insert the date of the last day of the fifth month following the month of the entry into force of this Directive] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den [Office of Publications, please insert the date following the date inserted in the first subparagraph, i.e. the first day of the next month].
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.