INDKALDELSE AF FEEDBACK VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)
Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne. Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.
Initiativets titel	Det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" (vurdering)
Ansvarligt GD — ansvarlig enhed	GD SANTE, G3
Forventet type initiativ	Ikkelovgivningsmæssigt
Vejledende tidsplan	Første kvartal 2026
Yderligere oplysninger	Politikområde: dyrevelfærd Det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa"
Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

I juni 2023 blev det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" formelt indgivet til Kommissionen. Inden for rammerne af dette initiativ opfordrede 1,5 mio. EU-borgere Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbyde: i) hold og aflivning af dyr udelukkende eller hovedsageligt med henblik på pelsproduktion, og ii) markedsføring på EU-markedet af pels fra opdrættede dyr og produkter, hvori der indgår denne type pels.

Kommissionen vedtog den 7. december 2023 en meddelelse som opfølgning på initiativet. Heri skitserede Kommissionen sine juridiske og politiske konklusioner samt de foranstaltninger, den planlægger at træffe som reaktion herpå.

Kommissionen bekendtgjorde i sin meddelelse fra 2023, at den ville foretage en vurdering med henblik på i) at støtte sin beslutning om en passende opfølgning på initiativet, og ii) støtte forberedelsen af denne opfølgning ved at tilvejebringe et solidt evidensgrundlag for eventuelle fremtidige foranstaltninger.

Kommissionen arbejder nu på denne vurdering. Vurderingen omhandler de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af i) de anmodninger, der blev fremsat af det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa", og ii) alternative tilgange til at sikre opdrættede pelsdyrs velfærd (f.eks. indførelse af strengere dyrevelfærdsregler i landbruget, og hvorvidt disse også bør gælde for importerede produkter).

På grund af den begrænsede videnskabelige dokumentation og den manglende konsensus om pelsdyrs velfærd har Kommissionen bedt EFSA om at afgive en videnskabelig udtalelse om velfærden hos dyr, der holdes med henblik på produktion af pels, senest i juni 2025 i medfør af mandat M-2023-00148. EFSA's udtalelse vil omfatte en vurdering af velfærdsbetingelserne for mink, ræve, mårhunde og chinchillaer til pelsproduktion.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Der er fastsat generelle minimumskrav til beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, herunder dyr, der holdes til pelsproduktion. Der findes i øjeblikket ingen anden specifik EU-lovgivning om pelsdyrs velfærd.

Den kvalitetskontrol af EU's eksisterende dyrevelfærdslovgivning, som Kommissionen gennemførte i 2022, viste, at bestemmelserne i direktiv 98/58 er så generelle, at de ikke kan gennemføres og håndhæves korrekt. Den viste også, at der er behov for at ajourføre den eksisterende lovgivning for at afspejle den nye videnskabelige og teknologiske udvikling.

Fordrejninger på det indre marked: Flere medlemsstater har gennemført nationale forbud med varierende anvendelsesområder for pelsdyravlsaktiviteter, som vedrører alle eller kun nogle arter af pelsdyr. Disse nationale forbud skaber fordrejninger på det indre marked og ulige vilkår for aktører i hele EU. Samtidig fortsætter pelsavlere i de resterende producerende medlemsstater deres aktiviteter i overensstemmelse med forskellige nationale krav og markedsfører pels og pelsprodukter på hele EU's indre marked.

EU-borgernes bekymringer: Der er store samfundsmæssige og etiske forventninger til pelsdyrs velfærd, som det fremgår af de 1,5 mio. underskrifter i det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" og af de nationale foranstaltninger vedrørende pelsdyravl, som medlemsstaterne har vedtaget.

I det europæiske borgerinitiativ hævdes det, at de nuværende opdrætsforhold for pelsdyr er uforenelige med moderne værdier for dyrevelfærd. Miljømæssigt bidrager pelsdyravlsaktiviteter til ressourceforbrug og forurening, giver anledning til betænkeligheder om biodiversitet for så vidt angår mink og mårhunde og udleder drivhusgasser.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Dyrevelfærd er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Nærhedsprincippet berettiger en indsats på EU-plan, der klart tilfører merværdi. Kommissionen har derfor forpligtet sig til at undersøge pelsdyrs velfærd nærmere på grundlag af mere detaljerede data. Ved at foretage en grundig vurdering af de økonomiske, sociale, miljø- og velfærdsmæssige forhold på baggrund af solid dokumentation og data, sigter Kommissionen mod at fastlægge en harmoniseret tilgang, der kan sikre konsekvente dyrevelfærdsstandarder, tackle miljømæssige betænkeligheder, reagere på borgernes etiske betænkeligheder, mindske lovgivningsmæssige forskelle og (for så vidt angår den lovgivningsmæssige løsning) fremme lige vilkår på det indre marked.

Retsgrundlag

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ.

Retsgrundlag for regulering af dyrevelfærd inden for pelsdyravl: artikel 114 og 43 i TEUF.

Konkret behov for en EU-indsats

Inkonsekvente nationale bestemmelser og håndhævelse inden for pelsdyravl har påvirket det indre markeds integritet og resulteret i forskellige dyrevelfærdsniveauer i EU, hvilket kræver en EU-dækkende tilgang for at imødekomme anmodningerne fra det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa".

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

Meddelelsen fra 2026 vil bekendtgøre, hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at træffe som opfølgning på det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" med henblik på at sikre tilstrækkelig beskyttelse af pelsdyr.

Den vil også sammenfatte Kommissionens vurdering af de økonomiske, sociale, miljømæssige, dyresundhedsmæssige, folkesundhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige virkninger af de forbud, der anmodes om i borgerinitiativet, samt virkningerne af alternative tilgange (dvs. strengere og mere specifikke dyrevelfærdsregler for pelsdyravl). Meddelelsen vil også sammenfatte Kommissionens vurdering af virkningerne af at anvende disse foranstaltninger på import.

I Kommissionens meddelelse fra 2023 peges der, som reaktion på det europæiske borgerinitiativ, på følgende tre mulige scenarier:

1. at stille forslag om et forbud, efter en overgangsperiode, mod avl i EU af mink, ræve, mårhunde og/eller chinchillaer for deres pels (uden importforanstaltninger — således, at pels og pelsprodukter fra lande uden for EU stadig kan markedsføres i EU efter denne tilgang), eller

2. at stille forslag om et forbud, efter en overgangsperiode, mod avl i EU af mink, ræve, mårhunde og/eller chinchillaer for deres pels og et forbud mod markedsføring i EU af pels og pelsprodukter fra disse dyr (herunder dyr, der er opdrættet i lande uden for EU), eller

3. at indføre EU-lovgivning for at fastsætte strengere og mere specifikke harmoniserede standarder, der bedre imødekommer pelsdyrs velfærdsbehov (med eller uden tilsvarende importforanstaltninger).

Forventede virkninger

Pelsproduktionen har været støt faldende i EU og andre steder. Parallelt hermed har et stigende antal modevirksomheder bevæget sig i retning af, hvad de mærker som "dyremishandlingsfri" alternativer såsom syntetisk pels og andre innovative materialer.

Vurderingen vil kvantificere den økonomiske virkning af et forbud mod pelsdyravl i EU eller en strengere regulering af sektoren under hensyntagen til udviklingen i beskæftigelsen og aktiviteten inden for pelsdyravl og -forarbejdning og beslægtede industrier. Resten af forsyningskæden vil være nødt til enten i) at importere pels og pelsprodukter for at kunne fortsætte deres aktiviteter, eller ii) omstille sig til andre økonomiske aktiviteter. Vurderingen vil også i) undersøge de potentielle veje og virkninger for pelsforarbejdningsvirksomheder, producenter af pelsprodukter og modevirksomheder, og ii) tage handelsaspekter inden for og uden for EU i betragtning, herunder indvirkningen på modeindustrien.

Hvis et EU-forbud mod pelsdyravl ledsages af importforanstaltninger, kan det fremskynde innovationen med hensyn til at udvikle flere alternativer til pels (og dermed fremme udviklingen af nye materialer og teknologier), samtidig med at der skabes job og åbnes for nye sektorer inden for mode- og tekstilindustrierne. Job, der er direkte forbundet med pelsdyravl og -forarbejdning, som i øjeblikket ofte er koncentreret i landdistrikter, vil blive påvirket. Kapaciteten til jobomstilling bør undersøges.

Yderligere dyrevelfærdskrav vil medføre yderligere omkostninger for pelsavlere, men disse omkostninger kan om muligt føres videre i forsyningskæden.

De sociale virkninger forventes generelt at være positive. Et forbud ville imødekomme borgernes forventninger i overensstemmelse med borgerinitiativet "Et pelsfrit Europa". Yderligere velfærdskrav vil delvis opfylde samfundets forventninger til dyrevelfærd og en mere etisk produktion.

Afskaffelse af pelsdyravl ville løse mange af de velfærdsproblemer, der påvirker pelsdyr i EU, men ville ikke imødekomme velfærden for dyr, der opdrættes uden for EU. Alternativt kan gennemførelse af strengere artsspecifikke velfærdsstandarder i væsentlig grad forbedre de forhold, som disse dyr holdes under. Desuden kan et forbud mod import eller anvendelse af tilsvarende dyrevelfærdskrav på import delvis forhindre, at velfærdsproblemer flyttes til lande uden for EU.

Det bør imidlertid bemærkes, at virkningerne af eventuelle foranstaltninger på importen også vil blive vurderet med hensyn til deres virkning på EU's forbindelser med handelspartnere og den økonomiske virkning for deres producenter.

På miljøområdet vil et forbud mod pelsprodukter sandsynligvis give fordele ved at reducere følgende i EU: affald og miljøforurening, ressourceanvendelse og CO2-emissioner i forbindelse med pelsdyravl. Aspekterne vedrørende invasive fremmede arter tages også i betragtning, eftersom amerikansk mink er medtaget på listen over invasive fremmede arter (som det var tilfældet for mårhunde). Et forbud mod import vil reducere eksternaliseringen af miljøbelastninger til lande uden for EU yderligere. De miljømæssige aspekter af omstillingen til jordoliebaseret syntetisk pels og andre innovative materialer bør også vurderes.

Kommissionens analyse vil tage de nationale EU-myndigheders finansielle og administrative kapacitet til at gennemføre og håndhæve disse foranstaltninger i betragtning. Denne samlede tilgang har til formål at tackle pelsindustriens økonomiske, sociale, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige udfordringer, samtidig med at der sikres lige vilkår for alle interessenter.

Fremtidig overvågning

Enhver overvågning vil blive vurderet, når de opfølgningsforanstaltninger, der vil blive bekendtgjort i meddelelsen fra 2026, gennemføres.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Initiativet vil ikke blive ledsaget af en konsekvensanalyse, da det ikke vil skabe en ny politik på nuværende tidspunkt. Det vil blot fastsætte de påtænkte foranstaltninger og en tidsplan for Kommissionens handlinger. Der vil blive udført konsekvensanalyser af alle beslægtede lovgivningsforslag, som Kommissionen måtte fremsætte.

Høringsstrategi

Meddelelsen fra 2026 vil bygge på den omfattende dokumentation og resultaterne vedrørende det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" og vil blive suppleret med en ekstern undersøgelse.

Høringsaktiviteterne vil omfatte:

-den fire uger lange offentlige høring via portalen "Deltag i debatten"

-målrettede interviews, casestudier, rundspørger og workshopper med relevante interessentgrupper i form af en ekstern undersøgelse

-en undersøgelse om pelsdyravl i EU's medlemsstater.

Høringen har til formål at danne grundlag for afgørelsen om opfølgningen på det europæiske borgerinitiativ "Et pelsfrit Europa" på en deltagerbaseret og gennemsigtig måde. Kommissionen efterlyser synspunkter og ekspertise fra alle interessenter, både i og uden for EU, således at de kan tilvejebringe dokumentation for de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, fordele og omkostninger ved de scenarier, der er skitseret i dens meddelelse fra 2023, og/eller foreslå alternative måder at løse de konstaterede problemer på.

Med denne indkaldelse af feedback ønsker Kommissionen at indhente data med henblik på at kvantificere virkningerne af hvert scenarie på alle stadier i pelsindustrien og industrier, der anvender pels fra opdræt — fra opdræt til forarbejdning, fremstilling og salg af slutprodukter. Dette omfatter kvantificerbare økonomiske data (f.eks. produktionstab, omkostninger ved omstilling fra pelsavl, indvirkning på handelen og på tekstilindustrien, der anvender pels fra opdræt), sociale data (f.eks. beskæftigelsestal inden for landbrug, fremstilling og detailhandel) og miljødata (f.eks. virkningerne af pelsforarbejdning, garvning og farvning).

Alle interessenter og den brede offentlighed er velkomne til at deltage i indkaldelsen af feedback. Følgende hilses især velkommen: pelsavlere, virksomheder, der er tæt knyttet til pelsdyrsektoren (foderproducenter, pelsforarbejdningsvirksomheder, fremstilling osv.), EU's beklædnings- og modeindustri, forbrugere og forbrugerorganisationer, miljøorganisationer og sociale organisationer, offentlige myndigheder, den akademiske verden, internationale interessenter og partnere uden for EU.