INDKALDELSE AF FEEDBACK MED HENBLIK PÅ EN KONSEKVENSANALYSE
Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens kommende lovgivningsarbejde, så de kan give feedback om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give Kommissionen alle relevante oplysninger, som de måtte have, herunder om de forskellige løsningsmodellers potentielle virkninger.
Initiativets titel	Forordning om fremskyndelse af industriel dekarbonisering – fremskyndelse af dekarboniseringen
Ansvarligt GD (ansvarlig enhed)	DG GROW – Kontor I1
Forventet type initiativ	Forordning
Vejledende tidsplan	4. kvartal 2025
Yderligere oplysninger	Aftalen om ren industri:

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Europas industrigrundlag er afgørende for vores identitet og vores konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Aftalen om ren industri 1 er Europas nye vækststrategi, der skal fremskynde dekarboniseringen og konkurrenceevnen for den europæiske industri. Den har til formål at øge bæredygtig og modstandsdygtig industriproduktion i Europa, samtidig med at der investeres i dekarbonisering. Dekarbonisering af energiintensive industrier er nødvendig for at opnå klimaneutralitet. Det vil imidlertid ikke lykkes uden en beskyttelse af de energiintensive industriers konkurrenceevne. Disse industrier er af strategisk betydning for EU's modstandsdygtighed, sikkerhed og økonomiske velstand. De er det centrale udgangspunkt for mange værdikæder, idet de leverer råvarer, forarbejdede materialer og mellemmaterialer til downstreamsektorer som f.eks. bilindustrien, bygge- og anlægssektoren, nettonulteknologier, tekniske produkter, forsvar og luft- og rumfart og danner grundlag for den grønne og den digitale omstilling. Derfor har de europæiske energiintensive industrier brug for hurtig støtte til dekarbonisering, elektrificering og håndtering af høje energiomkostninger, illoyal global konkurrence og komplekse regler, der bringer deres forretningsmuligheder i fare, skader deres konkurrenceevne og svækker den europæiske modstandsdygtighed.

I aftalen om ren industri bebudes en retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering for at afhjælpe flaskehalse i forbindelse med udstedelse af tilladelser vedrørende industriel dekarbonisering og adgang til energi og støtte skabelsen af førende markeder for udvikling af europæiske rene og modstandsdygtige industrielle teknologier og produkter.

Problem, som initiativet har til formål at løse

De energiintensive industrier tegner sig for 19 % af EU's drivhusgasemissioner, samtidig med at de beskæftiger 7,8 mio. mennesker og skaber en merværdi på 549 mia. EUR.

Disse sektorers konkurrenceevne undergraves af en række faktorer: højere energiomkostninger end i lande uden for EU, faldende efterspørgsel i nogle af de vigtigste aftagersektorer (f.eks. bilindustrien, bygge- og anlægssektoren) og ikke-markedsmæssig overkapacitet som følge af eksportorienterede vækststrategier og statsstøttet produktion i lande uden for EU 2 . Dette resulterer i et højere pristryk som følge af billig import og risiko for at skabe afhængighed i strategiske sektorer.

For at overvinde dette og bygge videre på andre eksisterende eller igangværende initiativer har dette initiativ til formål at løse følgende specifikke problemer. For det første er langvarige tilladelsesprocedurer 3 for dekarboniseringsprojekter (undertiden knyttet til adgang til energiinfrastruktur) et problem for energiintensive industrier, der ønsker at dekarbonisere. For det andet er teknologierne til dekarbonisering af deenergiintensive industrier ofte endnu ikke konkurrencedygtige på grund af høje kapital- og driftsomkostninger, meget lange tilbagebetalingstider, og de anvendes ofte endnu ikke i stor skala. For det tredje er der mangel på efterspørgsel efter rene industriprodukter til de nuværende priser sammenlignet med deres konventionelle alternativer.

Alle disse faktorer bidrager til en nedgang i industriproduktionen og et udfordrende erhvervsmiljø for dekarboniseringsinvesteringer 4 . Styrkelsen af EU's emissionshandelssystem (ETS) vil forbedre forretningsgrundlaget over tid, men CO2-priserne er fortsat meget usikre. I dag er emissionsreduktioner alt for ofte resultatet af mindre produktion snarere end øget effektivitet, integration af energisystemet og dekarboniserede fremstillingsprocesser, navnlig for de mest energiintensive sektorer (f.eks. papirmasse og papir, basismetaller, mineraler og kemikalier 5 ). Investeringer i rene teknologier realiseres ikke hurtigt nok til at tilbyde levedygtige forretningsveje til dekarbonisering af de energiintensive industrier og opfylde det europæiske mål om klimaneutralitet 6 .

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør et passende retsgrundlag, da den gør det muligt for EU at vedtage foranstaltninger, der styrker harmoniseringen og sikrer lige vilkår på det indre marked med henblik på at opretholde og øge industriproduktionen ved at støtte investeringer i dekarbonisering. Artikel 173, stk. 3, i TEUF om industripolitik kan også udgøre et relevant retsgrundlag med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at sikre de nødvendige betingelser for industriel konkurrenceevne.

Konkret behov for en EU-indsats

Den nuværende situation skaber betingelserne for, at EU kan gribe ind for at støtte forretningsgrundlaget for de europæiske industrier. Problemet kan kun delvist løses af medlemsstaterne på grund af den integrerede karakter af markedet for energiintensive industriprodukter og markedet for energi. Vi er nødt til at bevare lige vilkår i det indre marked. Hvis der ikke træffes yderligere EU-foranstaltninger, vil status quo blive opretholdt, hvilket øger risikoen for at miste europæiske strategiske industrier og blive alt for afhængig af lande uden for EU for så vidt angår EU's grønne, digitale, forsvarsmæssige og økonomiske sikkerhedsmål. En indsats på EU-plan vil skabe merværdi med hensyn til at forenkle den reguleringsmæssige byrde og den administrative praksis, skabe en hurtigere og mere koordineret ramme for at lette dekarboniseringsinvesteringer og styrke den europæiske modstandsdygtighed. En koordineret EU-tilgang vil også øge investeringseffektiviteten og støtte udviklingen af europæiske førende lavemissionsmarkeder og samtidig forhindre fragmentering af det indre marked.

B. Mål og løsningsmodeller

Det overordnede mål med retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering er at øge bæredygtig og modstandsdygtig industriproduktion i energiintensive industrisektorer i EU ved at støtte investeringer i dekarbonisering. Ud over referencescenariet (status quo) vil Kommissionen vurdere mulighederne med fokus på lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger. Retsakten skal have fokus på tre specifikke mål: 1. Fremskynde tilladelsesprocedurerne for industriel dekarbonisering 2. Identificere og fremme prioriterede industrielle dekarboniseringsprojekter og -klynger 3. Skabe og beskytte europæiske førende markeder for europæiske kulstoffattige produkter. Den vil også søge at bidrage til det sjette prioriterede område i aftalen om ren industri, dvs. sikre færdigheder, jobkvalitet og retfærdig omstilling ved at etablere denne dimension på tværs af alle mål og foranstaltninger.

Initiativet vil fokusere på de energiintensive industrier (dvs. kemikalier, stål, papirmasse og papir, raffinaderier, cement, ikkejernholdige metaller, glas og keramik) og, hvor det er relevant, tage hensyn til relaterede downstreamindustrier inden for en værdikædelogik. Konsekvensanalysen vil vurdere og identificere omfanget af de relevante sektorer og overveje foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål:

1.Fremskynde tilladelsesprocedurerne for industriel adgang til energi og industriel dekarbonisering, samtidig med at der sikres høje miljøstandarder: I konsekvensanalysen vil der blive taget hensyn til forskellige foranstaltninger, herunder foranstaltninger til at forbedre adgangen til energi (primært elektricitet, men også brint) og adgangen til infrastruktur til CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring. Disse foranstaltninger vil bygge på erfaringerne fra EU-nødforordningen om tilladelser 7 , direktivet om vedvarende energi 8 , TEN-E-forordningen 9 , forordningen om kritiske råstoffer 10 og forordningen om nettonulindustri 11 , samtidig med at digitaliseringen styrkes.

2.Identificere og fremme prioriterede projekter og -klynger: De risici, der er forbundet med investeringer i dekarboniseringsprojekter, er høje, og derfor er offentlig intervention ofte afgørende for at bidrage til risikoreducerende investeringer i rene teknologier. Konsekvensanalysen vil vurdere relevante kriterier til identifikation af prioriterede industrielle dekarboniseringsprojekter eller -klynger og vurdere politiske foranstaltninger med henblik på at støtte og fremme dem, herunder ved at lette adgangen til finansiering. I løsningsmodellerne vil det også blive overvejet, hvordan medlemsstaterne kan støttes i planlægningen og gennemførelsen af et passende gunstigt miljø for industriklynger.

3.Skabe og beskytte europæiske førende markeder for kulstoffattige produkter: I konsekvensanalysen vil der blive set på foranstaltninger til støtte for førende markeder, bl.a. ved:

·Indførelse af kriterier for bæredygtighed og modstandsdygtighed og minimumskrav til EU-indhold i offentlige (og under visse omstændigheder private) indkøb i strategiske sektorer. Dette har til formål at skabe førende markeder for kulstoffattige industriprodukter og samtidig tilpasse sig andre lovgivningsinitiativer og EU's internationale forpligtelser.

·Fremme af industriprodukter med lav kulstofintensitet, herunder muligheder for et EU-mærke. Der vil blive udviklet et frivilligt mærke for stål baseret på ETS-data og på grundlag af metoden i EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme. I konsekvensanalysen vil der også blive taget hensyn til incitamenter til udbredelse af rene kulstofråmaterialer, herunder CO2-opsamling og -anvendelse, bæredygtig biomasse og genanvendt affald.

·Beskyttelse af europæiske førende markeder. Løsningsmodellerne vil omfatte foranstaltninger til at øge fordelene ved (udenlandske direkte) investeringer i innovative teknologier i det indre marked og adressere industrielle udfordringer og vil, hvor det er relevant, supplere eksisterende handelspolitiske instrumenter.

Initiativet er i overensstemmelse med eksisterende national politik og EU-politik og vil være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser. Det gennemfører politikbeslutninger, der er bebudet i aftalen om ren industri, og supplerer eksisterende lovgivning som f.eks. forordningen om nettonulindustri, EU ETS, EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme, regler for energimarkederne og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

C. Forventede virkninger

Med hensyn til de økonomiske virkninger vil konsekvensanalysen vurdere mulighederne med hensyn til deres evne til at fremskynde industriel dekarbonisering, herunder ved at støtte investeringer, samtidig med at det sikres, at Europa opretholder sine strategiske industrier og deres konkurrenceevne. Foranstaltningerne vil bidrage til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer og flaskehalse for nye og eksisterende investeringsprojekter i dekarbonisering ved at forenkle procedurerne og stimulere efterspørgslen efter modstandsdygtige og kulstoffattige produkter. De forventes i sig selv at forbedre EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed og opretholde produktionsvirksomhedernes merværdi og kvalitetsjob. Samtidig kan foranstaltninger, der vil bidrage til at skabe førende markeder for kulstoffattige produkter eller støtte industrier af strategiske eller sikkerhedsmæssige årsager, have visse negative virkninger med hensyn til at øge omkostningerne for produkter i efterfølgende produktionsled og/eller endelige forbrugere. Disse virkninger vil blive nøje vurderet. Omkostningerne og fordelene ved de forskellige løsningsmodeller vil blive undersøgt og kvantificeret, hvor det er muligt. I betragtning af dette initiativs forenklingsdimension vil det fokusere på, hvor byrder kan reduceres. Desuden vil der blive lagt særlig vægt på at analysere de forskellige løsningsmodellers dimension med hensyn til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og konkurrenceevne.

Med hensyn til social virkning vil foranstaltningerne støtte industrielle dekarboniseringsprojekter i EU, skabe muligheder for regional udvikling, bevare det nuværende beskæftigelsesniveau i de energiintensive industrier og potentielt øge den, herunder gennem opkvalificerings- eller omskolingsbestræbelser.

Med hensyn til miljøpåvirkning vil foranstaltningerne bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne i industrisektorer og -regioner og samtidig støtte udbredelsen af renere teknologier i overensstemmelse med EU's klimaambitioner.

D. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Kommissionen vil foretage en konsekvensanalyse for at vurdere forskellige løsningsmodeller og deres sandsynlige virkninger. Analysen vil blive understøttet af resultaterne af den åbne offentlige høring, den målrettede høring, der også er planlagt, interne analyser og eksterne undersøgelser og vil bidrage til udarbejdelsen af Kommissionens forslag 12 .

Høringsstrategi

Formålet med høringen er at indsamle dokumentation og synspunkter fra interessenter og borgere, herunder dem, der vil blive direkte berørt af dette initiativ. Det vil give dem mulighed for at give relevante oplysninger om problemerne og mulige løsninger.

Høringsaktiviteterne vil omfatte i) denne indkaldelse af feedback og den ledsagende offentlige høring, der er åben for feedback i en periode på 12 uger på portalen Deltag i debatten, ii) målrettede høringer blandt medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, interessenter og eksperter efter behov. I forbindelse med disse aktiviteter vil der blive lagt særlig vægt på SMV'er, investorer, borgere og forbrugere. Der vil blive afholdt workshopper for interessenter for at indsamle yderligere dokumentation.

Efter den offentlige høring vil der blive offentliggjort et resumé. En sammenfattende rapport om alle høringsaktiviteter vil blive offentliggjort som bilag til konsekvensanalysen.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Høringen har til formål at sikre, at alle relevante interessenter kan fremlægge deres synspunkter, dokumentation og erfaringer. Dette vil også forbedre det evidensgrundlag, der ligger til grund for initiativet, og sætte Kommissionen i stand til at tage hensyn til oplysninger og synspunkter om problemerne og potentielle løsninger.

Målgruppe

Alle borgere og interessenter er velkomne til at bidrage til denne høring. Der søges især bidrag fra nationale og subnationale myndigheder i EU, virksomheder, herunder SMV'er, europæiske og nationale erhvervssammenslutninger, ikkestatslige organisationer, arbejdsmarkedets parter, tænketanke, forbrugerorganisationer, forskningsinstitutioner og lande uden for EU.