INDKALDELSE AF FEEDBACK

MED HENBLIK PÅ EN EVALUERING/KVALITETSKONTROL

Evalueringens titel

Gensidig anerkendelse af varer — evaluering af forordning (EU) 2019/515

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD GROW — Kontor D.3 — Markedsovervågning

Vejledende tidsplan

(planlagt start- og slutdato)

Fjerde kvartal 2023 – fjerde kvartal 2024

Yderligere oplysninger

Gensidig anerkendelse af varer (europa.eu)

A. Politisk baggrund for evalueringen samt dens formål og rækkevidde

Politisk baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse fremmer den frie bevægelighed for ikkeharmoniserede varer i det indre marked, hvilket er afgørende for, at EU kan forblive integreret og konkurrencedygtig. Det betyder, at medlemsstaterne ikke må forbyde markedsføring af et produkt, for hvilket der ikke findes nogen harmoniseret lovgivning, og som allerede er markedsført lovligt i en anden medlemsstat eller har oprindelse i og markedsføres lovligt i et EØS-land eller Tyrkiet. Formålet med forordningen om gensidig anerkendelse var hovedsagelig at skabe en proceduremæssig ramme for at minimere risikoen for, at nationale tekniske forskrifter skaber ulovlige hindringer for den frie bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne 1 .

Princippet om gensidig anerkendelse af varer er forankret i artikel 34-36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og afledt retspraksis fra Domstolen. Forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat 2 , blev vedtaget for at håndtere den suboptimale anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af varer 3 . Forordning (EU) 2019/515 om gensidig anerkendelse af varer, der lovligt markedsføres i en anden medlemsstat ("forordningen"), finder anvendelse fra den 19. april 2020. Den erstattede forordning (EF) nr. 764/2008, som blev evalueret 4 , og som kun i meget begrænset omfang viste sig at have opfyldt sine mål.

Formålet med forordning (EU) 2019/515 var at styrke det indre marked ved at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse på vareområdet og fjerne uberettigede handelshindringer ved at: 

I)præcisere nationale myndigheders og virksomheders rettigheder og forpligtelser, når varer sælges i et andet EU-land 

II)give garantier, når gensidig anerkendelse nægtes i særlige tilfælde

III)give de nationale produktkontaktpunkter en større rolle med hensyn til at give oplysninger og muliggøre kommunikation mellem nationale myndigheder og virksomheder 5 .

Evalueringen er en retlig forpligtelse for Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 1, hvori det hedder:

"Kommissionen foretager senest den 20. april 2025 og derefter hvert fjerde år en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, som der søges opnået med forordningen, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport herom."

Vedtagelsen af forordning (EU) 2019/515 om gensidig anerkendelse af ikkeharmoniserede varer den 19. april 2019 blev ledsaget af vedtagelsen den 20. juni 2019 af forordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning, som omfatter harmoniserede varer. Disse to retlige instrumenter har begge til formål at styrke det indre marked og sikre, at det er effektivt på markedet for harmoniserede og ikkeharmoniserede varer. Betydningen af dette formål blev understreget i Kommissionens handlingsplan for håndhævelse af det indre marked, der blev offentliggjort i marts 2020 og udpeger hindringer for yderligere integration af det indre marked og for opnåelse af lige vilkår for virksomheder. 6   7

Formål og rækkevidde

Forordning (EU) 2019/515 vil blive evalueret ved at vurdere resultaterne og virkningerne af dens gennemførelse i forhold til de fem vigtigste evalueringskriterier, som er:

·relevans — vurdering af forholdet mellem de behov og problemer, der opstod, da forordningen blev vedtaget og under dens gennemførelse, og vurdering af forbindelsen mellem fremtidige behov og problemer samt løsningerne, der er fastsat i forordning 2019/515

·effektivitet — analyse af, hvor vellykket forordning 2019/515 har været med hensyn til at opnå eller gøre fremskridt hen imod dens mål om at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse på vareområdet og fjerne uberettigede handelshindringer, ved specifikt at vurdere følgende operationelle elementer:

oretssikkerhed for virksomheder og nationale myndigheder

ovurderingsprocedure (erklæring om gensidig anerkendelse og administrative afgørelser)

ogennemsigtighed (meddelte afgørelser i ICSMS 8 — onlineinformations- og kommunikationssystem for paneuropæisk markedsovervågning)

oproduktkontaktpunkternes rolle

okommunikation og administrativt samarbejde (produktkontaktpunkterne og kompetente nationale myndigheder)

oalternativ problemløsningsprocedure (SOLVIT — et problemløsningsnetværk, der hjælper personer eller virksomheder, når deres grænseoverskridende rettigheder i det indre marked krænkes af offentlige myndigheder) 9   10

·sammenhæng — undersøgelse af, hvor godt forordning 2019/515 fungerer med EU's retlige ramme for det indre marked — navnlig med hensyn til den frie bevægelighed for harmoniserede og ikkeharmoniserede varer, men også ved at se på forordningens interne sammenhæng, og hvordan sammenhængen har indvirkning på dens mål

·effektivitet — analyse af omkostninger og fordele ved forordning 2019/515 og undersøgelse af mulighederne for forenkling og reduktion af den administrative byrde, herunder rapporteringsforpligtelser

·EU-merværdi — undersøgelse af ændringer, der skyldes forordning 2019/515, ud over hvad der med rimelighed kunne forventes af medlemsstaternes indsats, og reaktion på den analyse af nærhedsprincippet, der blev foretaget i den konsekvensanalyse fra 2017, der ledsager forordning 2019/515 11 .

Resultaterne af denne evaluering bør anvendes til at opfylde den retlige forpligtelse, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, til at udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU om forordningens resultater i lyset af de mål, den forfølger 12 .

Evalueringen vil omfatte perioden fra ikrafttrædelsen af forordning 2019/515 den 19. april 2020 til udgangen af andet kvartal 2024. EØS-landene og Tyrkiet vil være omfattet af denne evaluering.

Evalueringen vil også omfatte gennemførelsesforordning (EU) 2020/1668 13 med de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for at tilpasse informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) med henblik på gensidig anerkendelse 14 .

ICSMS-systemet anvendes i forbindelse med gensidig anerkendelse til følgende formål:

·meddelelser om negative eller restriktive administrative afgørelser (artikel 5)

·meddelelser om midlertidige suspensioner (artikel 6)

·meddelelse af Kommissionens udtalelse til alle EU-lande (artikel 8)

·udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, der kontrollerer data og dokumenter leveret af den erhvervsdrivende i forbindelse med en vurdering (artikel 10).

B. Bedre lovgivning

Høringsstrategi

Hovedformålet med høringen er at indsamle oplysninger, data og feedback om, hvordan forordningen har fungeret. Høringen har specifikt til formål at udpege områder, hvor anvendelsen af forordningen giver anledning til problemer, at indsamle oplysninger om arten af disse problemer og så vidt muligt at kvantificere denne situation med hensyn til økonomiske virkninger.

Høringen er primært rettet mod specifikke grupper af interessenter, såsom virksomheder i fremstillingssektoren, og handel med ikkeharmoniserede varer gennem erhvervsorganisationer, handelskamre, virksomhedsnetværk eller individuelle virksomheder for at sikre, at SMV'er er omfattet. Den vil også omfatte nationale kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at anvende princippet om gensidig anerkendelse, produktkontaktpunkter, Kommissionens tjenestegrene, myndigheder med ansvar for SOLVIT, forbrugerorganisationer, akademikere og advokater, der er specialiseret i ikkeharmoniserede varer og gensidig anerkendelse.

Ud over denne indkaldelse af feedback, som er åben i fire uger, planlægger Kommissionen at gennemføre følgende høringsaktiviteter under evalueringsprocessen:

·Der vil blive iværksat en offentlig høring af 12 ugers varighed i første kvartal af 2024. Spørgsmålene vil blive offentliggjort på alle 24 officielle EU-sprog, og høringen vil blive offentliggjort på "Deltag i debatten" 15 .

·Målrettede høringer med henblik på at inddrage ovennævnte grupper af interessenter. Interviews om afgrænsning er planlagt i de tidlige faser af dataindsamlingen for at opnå en bedre forståelse af situationen. Skræddersyede spørgeskemaer og undersøgelser vil være rettet mod specifikke kategorier af interessenter, og der vil blive gennemført strukturerede og semistrukturerede interviews. De kan suppleres af e-mailkonsultationer eller personlige interviews/fjerninterviews. Kommissionen vil også afholde en målrettet workshop for at drøfte udkastet til den endelige undersøgelsesrapport (se nedenfor) med interessenter.

Den offentlige høring vil blive offentliggjort på Europa-webstedet 16 . En særlig webside på portalen Deltag i debatten vil give detaljerede oplysninger om initiativet og om høringsaktiviteterne. Europa-Kommissionens repræsentationer og erhvervsorganisationer vil blive opfordret til at promovere dette websted blandt deres interessenter. Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vil også blive underrettet. Endelig vil alle muligheder for at deltage i høringen blive fremhævet i Kommissionens ekspertgruppe (ekspertgruppen vedrørende gensidig anerkendelse). I forbindelse med den målrettede høring af interessenter vil potentielle respondenter blive kontaktet direkte, og oplysningerne vil blive delt via flere kanaler, herunder pr. telefon, e-mail, onlineværktøjer eller andre midler.

SMV'er vil blive hørt ved hjælp af de tre vigtigste høringsmetoder, som Europa-Kommissionen anvender:

·høringer af SMV-paneler

·SMV-feedbackdatabase 17

·offentlige høringer (fremmet gennem Enterprise Europe Network (EEN) og SMV-erhvervssammenslutninger (med observatører fra SMV-repræsentanter)).

Kommissionen offentliggør en faktuel sammenfattende rapport på høringssiden senest otte uger efter afslutningen af den offentlige høring. En sammenfattende rapport om resultaterne af høringsaktiviteterne vil blive vedlagt som bilag til evalueringsarbejdsdokumentet.

Hvorfor indkalder vi feedback? 

Formålet med høringen er at indsamle oplysninger, data og feedback om, hvordan forordningen har fungeret, og at besvare evalueringsspørgsmålene med udgangspunkt i de fem evalueringskriterier (effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og EU-merværdi). Mere specifikt har den til formål at udpege områder, hvor anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse fungerer godt, hvor den giver anledning til problemer, at indsamle oplysninger om arten af eventuelle problemer og at drage konklusioner om anvendelsen af forordningen.

Målgruppe

Alle er velkomne til at reagere på denne indkaldelse af feedback og besvare den offentlige høring. De berørte parter i forbindelse med denne evaluering omfatter nationale myndigheder, der beskæftiger sig med anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse (produktkontaktpunkter, SOLVIT, myndigheder med ansvar for tekniske forskrifter for produkter på det ikkeharmoniserede område), Kommissionens tjenestegrene, virksomheder, navnlig SMV'er, der markedsfører produkter, som ikke er omfattet af harmoniseret lovgivning og derfor er omfattet af princippet om gensidig anerkendelse, erhvervsorganisationer., virksomhedsnetværk, handelskamre, forbrugerorganisationer, den akademiske verden og specialiserede advokater.

Dataindsamling og metode

Formålet med evalueringen er at vurdere relevansen og virkningsfuldheden, sammenhængen, effektiviteten og EU-merværdien af forordning (EU) 2019/515 om gensidig anerkendelse. Med henblik herpå vil Kommissionen indsamle oplysninger fra flere kilder, herunder skrivebordsundersøgelser, input fra medlemsstaterne om anvendelsen af forordningen om gensidig anerkendelse, afgørelser registreret i ICSMS 18 , forvaltning af relaterede klager og sager sendt til SOLVIT, alle relevante sager ved EU-Domstolen, en litteraturgennemgang samt høringsaktiviteter. Den vil også se på relaterede statistikker fra Eurostat og andre officielle statistiske kilder samt private dataleverandører.

De indsamlede oplysninger og data vil blive konsolideret og analyseret for at besvare evalueringsspørgsmålene. Kommissionen vil også iværksætte en undersøgelse til støtte for evalueringsarbejdet.

Der foreligger allerede en betydelig mængde data, som hovedsagelig er indsamlet gennem:

-den eksterne evaluering af anvendelsen af den tidligere forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse af varer 19

-den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning 2019/515 om gensidig anerkendelse, og vejledende dokumenter 20

-meddelelser om afgørelser i ICSMS 21 , hvor kun Kommissionen og medlemsstaterne har adgang

-input fra medlemsstaterne og interessenter og forvaltningen af relaterede klager og sager, der sendes til SOLVIT 22 .