INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Initiativets titel

Samfundsmæssig modstandsdygtighed: styring af EU's klimarisici

Ansvarligt GD – ansvarlig enhed

Generaldirektoratet for Klima, kontor E1, Tilpasning og modstandsdygtighed over for klimaændringer

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen

Vejledende tidsplan

Første kvartal af 2024

Yderligere oplysninger

https://climate-adapt.eea.europa.eu/en/eu-adaptation-policy/key-eu-actions/climate_risk_assessment/index_html/ 

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Denne meddelelse fra Kommissionen er en følge af tilsagnet i EU's tilpasningsstrategi for 2021 om at udarbejde en vurdering for klimarisici, der omfatter hele EU. Den bidrager også til målet i den europæiske klimalovgivning (artikel 5) om at sikre fortsatte fremskridt med hensyn til at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer.

Som anført i den seneste sjette vurderingsrapport (AR6) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) vil de alvorlige fysiske konsekvenser af klimaændringerne uundgåeligt blive forværret. Med denne stigende dokumentation for, at ekstreme vejrforhold og andre virkninger af klimaændringerne allerede er blevet til virkelighed, sigter meddelelsen mod at gøre EU bedre forberedt på de risici, som de stigende klimafarer udgør for samfundet. Den vil blive baseret på den uafhængige videnskabelige vurderingsrapport om europæiske klimarisici, som forventes offentliggjort i foråret 2024, og som vil supplere vurderingen af tilpasningsfremskridtene på nationalt plan.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som gennemsnittet globalt, som allerede nåede op på 1,1 °C i 2020. De globale forpligtelser er i øjeblikket ikke tilstrækkelige til at opfylde Parisaftalens mål. I stedet går vi imod 2,4-2,6 °C inden udgangen af århundredet. For at afhjælpe dette er EU i færd med at træffe ambitiøse modvirkningstiltag og slå til lyd for flere solide modvirkningstiltag globalt. Samtidig er en stigning i fysiske farer uundgåelig på kort sigt, uanset emissionsscenariet, da der vil komme større klimapåvirkninger, som det ses af den stigende hyppighed af ekstreme vejrforhold i EU og resten af verden. EU skal også være forberedt, hvis de globale tiltag er utilstrækkelige, og/eller hvis klimasystemets følsomhed fører til værre påvirkninger tidligere.

For at mindske konsekvenserne af de stigende klimarisici for EU og undgå, at de politiske beslutninger, der træffes i dag, øger sådanne risici for de kommende generationer, skal klimarisiciene håndteres hurtigt og proaktivt. Med henblik herpå skal EU's politiske beslutningstagere træffe informerede beslutninger om, hvilke risikoniveauer der er acceptable. Uden en sådan gennemgang af klimarisici vil EU gøre sine medlemslande sårbare over for undgåelige chok og ustabilitet. Klimarisici kan kombineres med andre risikofaktorer, herunder sociale (socioøkonomisk status, køn, alderdom, sundhedsforhold og etnisk baggrund), miljømæssige og økonomiske faktorer. Da adskillige politikområder såsom sundhed og social omsorg, arbejdsmarked, energi, fødevarer, bygninger eller bypolitik er meget udsatte og sårbare over for klimaændringer, kan manglende styring af klimarisici få betydelige negative konsekvenser for europæerne og påvirke deres tillid til EU.

I meddelelsen vil der derfor blive peget på områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats for bedre at styre de dermed forbundne risici i EU. Målet er at sikre, at de politiske beslutningstagere kan træffe informerede beslutninger om accepten af risici og de afvejninger, der er forbundet med at afbøde disse risici.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem (både til lands og til søs) og påvirker alle medlemsstater samt EU's forbindelser med lande uden for EU. Dette kan udløse behovet for en indsats på EU-plan for at supplere og styrke den nationale, regionale og lokale indsats. Klimarisici kan også i væsentlig grad påvirke gennemførelsen af EU's politikker. Meddelelsen er således et passende middel til at begynde at kortlægge de forskellige risikoejere og betingelserne for, hvornår risiciene overføres mellem de forskellige forvaltningsniveauer.

Retsgrundlag

Denne meddelelse er baseret på artikel 191 (miljøpolitik) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Konkret behov for en EU-indsats

EU's indsats er hensigtsmæssig i betragtning af de mulige overførsler af risici mellem de forskellige forvaltningsniveauer og de forskellige politikområder, hvor EU har forskellige grader af kompetence. Meddelelsen udgør også et grundlag for at sikre, at EU's politikker og programmer ikke øger risiciene, men derimod reducerer dem.

Anbefalingerne vedrørende styring af klimarisici kan få konsekvenser for en række EU-politikker. Konsekvenserne for økonomisk aktivitet, beskæftigelse, det indre marked, territorial samhørighed, miljø, energi, folkesundhed, fødevaresikkerhed, fordelingsmæssige konsekvenser og handel er eksempler på områder, der bør tages i betragtning. Når der fremsættes forslag til de næste skridt, vil det i meddelelsen blive overvejet, hvor en koordineret EU-tilgang vil være mere fordelagtig sammenlignet med alternativer, under hensyntagen til EU's kompetencer og indsatsområder. I meddelelsen vil beredskab og evidensbaseret politikudformning blive støttet med henblik på at afbøde klimarisici.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

I betragtning af den stigende hyppighed og intensitet af ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser, tørke og hedebølger vil Kommissionen øge sit arbejde med at forbedre beredskabet i forhold til klimarelaterede risici i EU og på grundlag af en videnskabelig vurdering. Meddelelsen har til formål at sikre, at fremtidige EU-politikker kan tage højde for og udtrykkeligt træffe afgørelse om acceptable niveauer for klimarisici.

EU's tilpasningsstrategi udgør den overordnede ramme for at øge EU's modstandsdygtighed over for klimaændringer. Som supplement til andre elementer i strategien vil det i den videnskabelige vurderingsrapport  om den europæiske klimarisiko blive kortlagt, hvordan klimarisici fordeles geografisk og tidsmæssigt, hvordan disse kan kombineres, hvilke kanaler er transmissionskanalerne til samfundssystemerne, og hvilke politikker eller myndigheder der er eksponeret eller i stand til at håndtere disse. Denne kortlægning bør præcisere fordelingen af risikoejerskab mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne.

Meddelelsen vil indeholde tiltag på grundlag af dokumentationen og fremlægge skridt til at fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer på både kort og længere sigt. Den kan omfatte tiltag til udformning af sektorpolitikker og -programmer, bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer samt udvikling af nye værktøjer og tilgange til EU's indsats, afhængigt af den dokumentation, der fremlægges i den videnskabelige vurderingsrapport om den europæiske klimarisiko gennem høringsprocesser og andre kanaler.

Forventede virkninger

Meddelelsen vil kortlægge områder, der er afgørende for at imødegå klimarisici, i Kommissionens fremtidige arbejdsprogrammer, flerårige programmering og politikforslag. Den vil informere politiske beslutningstagere og beslutningstagere på forskellige niveauer for at lette begrundede, evidensbaserede valg vedrørende styring af klimarisici i de kommende årtier. Selv om meddelelsen ikke forventes at have væsentlige direkte økonomiske, sociale eller miljømæssige virkninger, forventes den at bidrage til at mindske klimarisici og støtte målene for bæredygtig udvikling.

Fremtidig overvågning

Overvågning af fremskridtene med tilpasningsforanstaltningerne gennemføres i henhold til kravene i klimalovgivning og andre indberetningsrammer, der er fastsat til dette formål.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Kommissionen vil ikke foretage en konsekvensanalyse af dette ikkelovgivningsmæssige initiativ. Dette skyldes, at meddelelsen vil blive baseret på dokumentation og resultater fra en uafhængig videnskabelig rapport, der er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur. Det forventes, at der i rapporten vil blive fremhævet områder, som kommende initiativer bør tage højde for i forhold til klimarisici. Specifikke opfølgende ændringer af EU's sektorspecifikke politikker og EU-programmer vil imidlertid være underlagt krav om bedre regulering, herunder konsekvensanalyser. Selv om det forventes, at meddelelsen udgør et bidrag til at mindske klimarisici, forventes den ikke i sig selv at have direkte væsentlige økonomiske, sociale eller miljømæssige virkninger.

Høringsstrategi

I forbindelse med indkaldelsen af feedback søges der yderligere dokumentation fra en bred vifte af interessenter om behovet for og typer af tiltag på EU-plan for at styre risiciene fra klimafarer. Dette skal supplere den dokumentation, der vil blive indsamlet gennem de høringsprocesser, der vil danne grundlag for den videnskabelige vurderingsrapport om den europæiske klimarisiko og gennem de sektorspecifikke høringsprocesser, der gennemføres af Kommissionens forskellige tjenestegrene.