INDKALDELSE AF FEEDBACK VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)
Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne. Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.
Initiativets titel	Mindskelse af forskellene i EU: 9. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed
Ansvarligt GD — ansvarlig enhed	GD REGIO – B1
Forventet type initiativ	Meddelelse ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
Vejledende tidsplan	1. kvartal 2024
Yderligere oplysninger	https://ec.europa.eu/regional_policy/policy/analysis/reports_da
Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

I henhold til artikel 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU. Den næste rapport vil blive vedtaget i marts 2024. Den vil have form af en meddelelse ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Gennem sin integrationsmodel, det indre marked og sine fordelingspolitikker har Den Europæiske Union skabt vækst for alle sine borgere. Indkomstforskellene er faldet hurtigt i løbet af de seneste to årtier. På trods af de seneste kriser, navnlig covid-19 og konsekvenserne af den russiske aggression mod Ukraine, nærmer landene i EU sig som helhed fortsat hinanden (dvs. når den samme høje standard) over tid. For eksempel er forskellen i BNP pr. indbygger mellem de ti lande, der tiltrådte i 2004, og gennemsnittet for de øvrige EU-lande næsten halveret.

Disse resultater dækker imidlertid over vedvarende subnationale forskelle, som forstærkes af virkningerne på kort sigt af den økonomiske krise i forbindelse med covid-19. Nogle regioner har oplevet, at det er vanskeligere at nærme sig hinanden, og nogle af dem afviger fra EU-gennemsnittet, navnlig visse mellemindkomstregioner og sydlige regioner. Disse regioner sidder fast — eller risikerer at blive fastlåst — i en "udviklingsfælde", en fælde, hvor en region ikke er i stand til at fastholde sin økonomiske dynamik hvad angår indkomst, produktivitet, innovation og beskæftigelse. Dette kan igen føre til udhuling af støtten til demokratiske værdier og det europæiske projekt.

Desuden vokser kløften mellem by og land med hensyn til økonomisk og social udvikling, hvilket særlig påvirker fjerntliggende og mindre udviklede landdistrikter negativt.

Ikke alle regioner er lige godt rustet til at klare de langsigtede udfordringer i forbindelse med den grønne, digitale og demografiske omstilling. Det kræver gennemgribende forandringer i de regionale økonomier og offentlige politikker at tilpasse sig til disse omstillinger for at sikre, at alle regioner drager fordel af nye udviklingsmuligheder.

Formålet med denne meddelelse er at fremlægge dokumentation for de fremskridt, der gøres med hensyn til EU's konvergensmål, og samtidig gøre rede for eventuelle hindringer og strukturelle udfordringer, der påvirker samhørigheden. Samhørighedsrapporten vil gøre status over de foranstaltninger, der er truffet i de seneste år, og identificere de erfaringer, der er gjort.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

I henhold til artikel 175, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det et traktatkrav at udarbejde den 9. samhørighedsrapport. Rapporten vil have form af en meddelelse vedtaget af kollegiet ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Dette er et ikkelovgivningsmæssigt initiativ.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

De vigtigste politikmål for den 9. samhørighedsrapport er at:

·beskrive langsigtede og nylige tendenser for økonomisk, social og territorial samhørighed i EU, idet der navnlig tages hensyn til covid-19-pandemien

·vurdere de udviklingsmæssige udfordringer, der underminerer EU's grønne, digitale og demografiske omstilling

·beskrive EU-politikkernes og de nationale politikkers indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

Rapporten vil besvare fire spørgsmål:

1.Hvordan har samhørigheden, dvs. arbejdet med at mindske de økonomiske, sociale og miljømæssige forskelle mellem regioner og byer, ændret sig med tiden?

2.Hvordan har de nationale politikker bidraget til samhørigheden?

3.Hvordan har samhørighedspolitikken bidraget til samhørigheden?

4.Hvordan har andre EU-politikker bidraget til samhørigheden?

Meddelelsen vil bygge på de vigtigste resultater og konklusioner i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. På grundlag af denne analyse vil der blive draget nogle foreløbige erfaringer. Der vil blive taget hensyn til input fra interessenter (institutioner, den akademiske verden, civilsamfundet, medlemsstaterne, gruppen af højtstående specialister vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid osv.).

Forventede virkninger

Meddelelsen og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vil indgå i institutionernes og interessenternes igangværende overvejelser om, hvordan man bedst kan reagere på kort- og langsigtede udfordringer for samhørigheden i EU, og hvordan EU's politikker og instrumenter kan tilpasses i overensstemmelse hermed.

Fremtidig overvågning

De vigtigste resultater og budskaber i meddelelsen og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vil blive drøftet på det 9. samhørighedsforum i april 2024.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Da meddelelsen ikke er forbundet med politiske løsningsmodeller, er en konsekvensanalyse ikke nødvendig.

Meddelelsen vil sammenfatte de vigtigste resultater af arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som primært bygger på data fra Eurostat, Det Fælles Forskningscenter, Det Europæiske Miljøagentur, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Verdensbanken. Den bygger på undersøgelser af regionale udviklingsfælder, nationale politikkers bidrag til samhørighed, regional kvalitet i forvaltningen, adgang til uddannelse og sundhedspleje i byer og landdistrikter og migrationens indvirkning på den regionale udvikling og andre undersøgelser i tilknytning til regionale analyser. Den tager hensyn til de elementer, der er beskrevet i den langsigtede vision for landdistrikter og meddelelsen om udnyttelse af talent i EU's regioner, blandt andre informationskilder.

Høringsstrategi

Gennem denne indkaldelse af feedback vil Kommissionen indsamle dokumentation for, hvordan EU's samhørighedspolitik og nationale politikker bidrager til EU's samhørighedsmål. Dette vil sikre, at Kommissionen trækker på omfattende input fra interessenter på en gennemsigtig og deltagelsesbaseret måde. Målgrupperne omfatter den brede offentlighed, nationale, regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet, herunder NGO'er og arbejdsmarkedets parter, og støttemodtagere under samhørighedspolitikken.

Denne indkaldelse af feedback vil blive offentliggjort på Kommissionens centrale websted, Deltag i debatten, med henblik på feedback fra interessenter i fire uger. Der vil ikke blive gennemført nogen åben offentlig høring. Der er imidlertid planlagt et arrangement med interessenter i forbindelse med denne rapport (det 9. samhørighedsforum) i april 2024 i Bruxelles. Der vil blive gennemført yderligere høringsaktiviteter under udarbejdelsen af det nye lovgivningsforslag for perioden efter 2027, herunder en åben offentlig høring.