INDKALDELSE AF FEEDBACK

MED HENBLIK PÅ EN KONSEKVENSANALYSE

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens kommende lovgivningsarbejde, så de kan give feedback om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have, herunder om de forskellige løsningsmodellers potentielle virkninger.

Initiativets titel

Jordbundens sundhed: beskyttelse, bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbunden i EU

Ansvarligt GD (ansvarlig enhed)

GD for Miljø (Kontor D1 Arealanvendelse og -forvaltning)

Forventet type initiativ

Lovgivning

Vejledende tidsplan

2. kvartal 2023

Yderligere oplysninger

Soil and Land — GD for Miljø

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Som led i den europæiske grønne pagt blev der i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 bebudet en ajourføring af EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse fra 2006 med henblik på at afhjælpe forringelse af jordbunden og jorden på omfattende vis og på at opfylde forpligtelser vedrørende neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse (jf. FN's verdensmål nr. 15.3) på EU-plan og internationalt plan. EU's nye jordbundsstrategi for 2030 blev vedtaget i 2021. Heri fastsættes visionen om, at al jordbund skal være i en sund tilstand senest i 2050, og at beskyttelse, bæredygtig brug og genopretning af jordbunden skal være normen. I jordbundsstrategien foreslås en kombination af frivillige og lovgivningsmæssige foranstaltninger, og det bebudes, at Kommissionen vil fremsætte et nyt lovgivningsforslag om jordbundssundhed senest i 2023 for at bidrage til at realisere visionen og nå målene i strategien. Med forslaget om lovgivning om jordbundssundhed imødekommes desuden opfordringer fra Europa-Parlamentet 1 , 2  og Det Europæiske Regionsudvalg 3 om at udvikle en omfattende EU-retlig ramme for jordbundsbeskyttelse og om at give denne værdifulde naturressource det samme niveau af beskyttelse som vand og luft. Forslaget følger anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret 4 og Det Europæiske Miljøagentur 5 og de europæiske interessenters holdninger 6 til behovet for at beskytte jordbunden på EU-plan. Lovgivningen om jordbundsbeskyttelse vil supplere lovgivningsforslagene om EU-mål for genopretning af forringede økosystemer, særlig dem, der har størst potentiale for at opfange og lagre kulstof og forebygge og mindske virkningen af naturkatastrofer. 

Problem, som initiativet har til formål at løse

Jordbunden danner grundlag for 95 % af den mad, vi spiser, og er hjemsted for over 25 % af verdens biodiversitet. Den er planetens største jordbaserede kulstofpulje og spiller en afgørende rolle i den cirkulære økonomi og tilpasningen til klimaændringer. Jordbunden er også en begrænset ressource. 60-70 % af jordøkosystemerne i EU er usunde og lider af fortsat forringelse, som fører til en reduktion i leveringen af økosystemtjenester 7 . Usund jordbund kan være: 

I dårlig fysisk tilstand:

·12,7 % af Europa er påvirket af erosion i moderat til høj grad. 

·Mellem 2012 og 2018 blev der årligt inddraget over 400 km² jord i EU på nettobasis til fordel for byområder og andre kunstige overflader. 

·Over 530 mio. ton jord er blevet gravet op og indberettet som affald. 

·Det anslås, at 30-50 % af Europas mest produktive og frugtbare jord lider af jordkomprimering .

I dårlig kemisk tilstand:

·Europa overskrider i øjeblikket værdierne for sikkert spillerum, hvad angår nitrogen- og fosforkredsløbene, med en faktor på henholdsvis 3,3 og 2,0. 

·Spredt og lokal jordforurening er udbredt. Det forventes, at jorden i 390 000 områder har behov for rensning. I 2018 var kun ca. 65 500 områder renset. 

·Tilsaltning berører 3,8 mio. hektar i EU og giver et højt saltindhold i jorden langs kystlinjen, navnlig ved Middelhavet. 

I dårlig biologisk tilstand:

·Dræning af tørvemoser i alle arealkategorier i EU alene udleder ca. 5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner. Hvert år mister mineraljord under dyrkede arealer ca. 7,4 mio. ton kulstof.

·I de seneste årtier er der sket en forringelse af biodiversiteten, f.eks. rigdommen af arter af regnorme, springhaler og mider.

·Risikoen for ørkendannelse stiger i hele EU og påvirker allerede landbrugsproduktionen.

De primære drivkræfter bag jordbundsforringelse i EU er:

·ændringer i arealanvendelsen

·byudvidelse, overdreven fysisk planlægning og byggeri, som der ikke kompenseres for 

·klimaændringer, tørke, ekstreme vejrhændelser

·ubæredygtig jordforvaltning og intensivering af landbrugs- og skovbrugspraksisser

·industrielle aktiviteter og emissioner, ubæredygtig affaldshåndtering og energiproduktion, ulykker og udslip

·ukorrekt vandforvaltning, genbrug af vand samt kunstvanding

·overudnyttelse og ubegrænset forbrug af naturressourcer, som der ikke kompenseres for.

Problemet med usund jordbund kan spores tilbage til følgende tværgående underliggende årsager:

·Markedssvigt: problemer i forbindelse med prisfastsættelse, fordi omkostningerne forbundet med jordbundsforringelse ikke er fuldt ud integreret i priserne, principal-agent-problemer (f.eks. modstridende interesser mellem ejere og brugere af jord), underudviklede markeder for nye forretningsmodeller (f.eks. betaling for jordbundens økosystemtjenester), manglende oplysninger og data om jordbundens kvalitet osv.

·Adfærdstilbøjeligheder: begrænset rationalitet hos visse interessenter, f.eks. på grund af problemets kompleksitet, manglende bevidsthed om betydningen af en sund jordbund, fokus på fordele på kort sigt uden at tage fremtidige omkostninger i betragtning, indkomstrelaterede drivkræfter osv.

·Teknologiske drivkræfter: mangel på teknologiske løsninger (f.eks. til genopretning), utilstrækkelig digitalisering, huller i forskning og innovation osv.

·Lovgivningssvigt: utilstrækkelig gennemførelse af gældende lovgivning, mangel på et omfattende EU-regelsæt samt en fragmenteret tilgang osv.

Det skønnes, at de fleste drivkræfter bag jordbundsforringelse ikke vil blive ændret til det bedre, som situationen er nu, så den resterende sunde jordbund vil blive sat under yderligere pres for fremtiden, hvilket vil føre til en yderligere reduktion i leveringen af økosystemtjenester. Det skønnes, at jordbundsforringelse koster EU ca. 50 mia. EUR om året. Hvis den nuværende tendens til jordbundsforringelse standses og vendes, kan det generere op til 1,2 bio. EUR om året i økonomiske fordele på globalt plan. Omkostningerne ved ikke at skride til handling, når det drejer sig om jordbundsforringelse, opvejer omkostningerne ved at handle med en faktor på 6 i Europa, så det giver god økonomisk mening at tackle problemet snarest muligt.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den foreslåede lovgivning om jordbundssundhed er artikel 192, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Konkret behov for en EU-indsats

1)de væsentlige grænseoverskridende drivkræfter bag og virkninger af jordbundsforringelse og tabet eller reduktionen af økosystemtjenester

2)manglen på lige konkurrencevilkår for erhvervsdrivende, som er underlagt meget forskellige nationale ordninger til beskyttelse af jordbunden, hvilket fører til en fordrejning af det indre marked

3)risikoen for, at EU og medlemsstaterne ikke opfylder deres internationale og europæiske forpligtelser vedrørende miljø, bæredygtig udvikling og klima, hvis jordbunden ikke beskyttes ordentligt

4)det forhold, at jordbundsforringelse er vedvarende og endda forværres til trods for, at EU og medlemsstaterne deler kompetence på området.

Jordbundsforringelse og de dertil hørende drivende kræfter og virkninger, kender ingen grænser. Jordbunden spiller en stor rolle, når det drejer sig om kredsløbet for næringsstoffer, kulstof og vand, og disse processer standser ikke ved fysiske og politiske grænser. EU's import og forbrug af varer kan resultere i jordbundsforringelser uden for EU. Opgravet jord sendes ofte på tværs af grænser, mens partikler fra den eroderede jordbund transporteres af vind og vand. Forurenende stoffer kan blive mobile via luften, overfladevandet og grundvandet og ende med at forurene jorden i et andet land. Jordforurening kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden på det indre marked. Jordforringelse og klimaændringer vil sandsynligvis tvinge 50 til 700 mio. mennesker til at migrere frem til 2050, hvilket vil lægge pres på Europas grænser.

Forringelse af jord og jordbund håndteres på meget uensartet vis i den nationale politik og lovgivning: nogle medlemsstater har meget omfattende regler til beskyttelse af jordbunden, mens andre ikke har andre bestemmelser end dem, der er afledt af EU's jordbundsrelaterede politikker 8 ., 9 Forskellene mellem de nationale regler om beskyttelse af jordbunden fører til meget forskellige forpligtelser for de erhvervsdrivende på tværs af EU og resulterer i en fordrejning af det indre marked, urimelig konkurrence, manglende retssikkerhed, ulige konkurrencevilkår og et ulige beskyttelsesniveau for jordbund og jord. 

På internationalt plan har EU og medlemsstaterne forpligtet sig til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse senest i 2030 (verdensmål 15.3), holde den globale temperaturstigning under 1,5-2 °C i forhold til det førindustrielle niveau (UNFCCC), bevare jordbundens biologiske diversitet og bruge dens bestanddele på bæredygtig vis (CBD) og løse problemet med jordforurening (f.eks. UNEA-3-resolutionen, Minamatakonventionen og Stockholmkonventionen). En sund jordbund er væsentlig for at opfylde disse internationale forpligtelser.

B. Mål og løsningsmodeller

Interventionen vil bidrage til at nå de overordnede mål i den europæiske grønne pagt og EU's eksisterende politiske mål på mellemlang og lang sigt for 2030 og 2050 og særlig til at realisere visionen om, at alle jordøkosystemer skal være i en sund tilstand senest i 2050.

I EU's jordbundsstrategi for 2030 peges der allerede på en række aspekter, som bør tages i betragtning i forbindelse med konsekvensanalysen:

·indikatorer for jordbundens sundhed og intervaller for værdien af dem 

·krav om bæredygtig brug af jord, så dens kapacitet til at levere økosystemtjenester ikke forringes 

·overvågning og rapportering om jordbundens tilstand 

·forbedring af retsgrundlaget for systemet til overvågning af arealanvendelse (LUCAS)

·muligheder for at kortlægge, registrere og rense forurenede arealer og for at anvende princippet om, at forureneren betaler

·rapportere om fremskridt med hensyn til håndtering af jordforurening 

·foranstaltninger, som kan bidrage til at reducere tab af næringsstoffer med mindst 50 % uden at forringe jordbundens frugtbarhed (og som resulterer i en reduktion af brugen af gødning med mindst 20 %)

·definition af nettoarealinddragelse 

·overvågning af og rapportering om fremskridt i retning af at nå nationale mål for nettoarealinddragelse og at gennemføre hierarkiet for arealinddragelse 

·muligheder for et jordbundssundhedscertifikat til brug ved handel med jord for at oplyse købere af jord om jordbundens væsentligste egenskaber og sundhed på det areal, de har til hensigt at købe

·muligheder for pas for opgravet jord

·passende integrering og koordinering af jord- og vandforvaltning.

Udover ovenstående politiske valgmuligheder vil der i forbindelse med konsekvensanalysen også blive overvejet alternative, ikke-lovgivningsmæssige politiske valgmuligheder som f.eks. selvregulering, frivillige aftaler og ledelse, standardisering, finansielle incitamenter og økonomiske instrumenter. De lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige politiske valgmuligheder eller kombinationer heraf vil blive vurderet i forhold til et scenario uden gennemførelse af foranstaltninger for at kortlægge den bedste tilgang. Dette referencescenario vil omfatte alle relevante gældende politikker og foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan, herunder gennemførelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet i EU's jordbundsstrategi for 2030 uden de deri angivne retligt bindende elementer knyttet til lovgivningen om jordbundssundhed.

C. Forventede virkninger

Forventede miljøvirkninger

De væsentligste miljøpåvirkninger ved interventionen, som sandsynligvis bliver screenet, er virkningen på biodiversitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, ressourceforbrug, kvaliteten af andre miljømedier som f.eks. vand og luft, affaldshåndtering og generelle miljørisici (herunder på internationalt plan).

Forventede økonomiske virkninger

De væsentligste økonomiske virkninger ved scenariet uden gennemførelse af foranstaltninger og af de politiske valgmuligheder, som sandsynligvis vil blive screenet, er virkningerne på konkurrenceevnen, det indre markeds funktion og konkurrencen på det, virkningen på virksomheder og SMV'er, ejere og brugere af jord (f.eks. landbrugere), reguleringsmæssige byrder, forskning og innovation, den teknologiske udvikling og virkningen på forbrugere og husstande, offentlige myndigheder og budgetter.

Forventede sociale virkninger

De væsentligste sociale virkninger af interventionen, som sandsynligvis vil blive screenet, er virkningerne på beskæftigelse, menneskers sundhed, uddannelse og god forvaltning.

Forventede virkninger på grundlæggende rettigheder og verdensmålene

Afhængigt af de valgte løsningsmodeller kan initiativet bidrage til at nå en række mål i EU's charter om grundlæggende rettigheder, f.eks. et højt sundhedsniveau for mennesker samt miljø- og forbrugerbeskyttelse. Interventionen vil også bidrage til at nå målene i dagsorden for bæredygtig udvikling, særlig verdensmål 15 (livet på land), 13 (klimaindsats), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), 6 (rent vand), 3 (sundhed og trivsel) og 2 (stop sult), men i en vis udstrækning også næsten alle øvrige verdensmål.

D. Bedrelovgivning 

Konsekvensanalyse

Ved hjælp af en konsekvensanalyse vil de mulige bestemmelser i lovningen om jordbundssundhed, de alternative politiske valgmuligheder for at tackle jordbundsforringelse i EU og de dermed forbundne virkninger blive undersøgt og sammenlignet med et referencescenario uden gennemførelse af foranstaltninger. Der vil blive lagt særlig vægt på nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, fleksibilitet, operationel gennemførlighed, forenkling af lovgivningen og de administrative omkostninger forbundet med gennemførelsen. Med lovgivningen om jordbundssundhed respekteres medlemsstaternes kompetence, for så vidt angår jordbunden, og der tages hensyn til eksisterende politiske initiativer på EU-plan og nationalt plan, forskellige jordbundstyper og forskellige miljømæssige og klimatiske forhold.

Høringsstrategi

Høringsaktiviteterne vil blive fremmet ved hjælp af webstedet "Deltag i debatten" og andre relevante kanaler og bygger videre på de høringer, der allerede har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af EU's jordbundsstrategi for 2030 10 . Der vil blive benyttet flere metoder:

·Denne offentlige indkaldelse af indlæg er åben i fire uger på 24 sprog og er tilgængelig via webstedet "Deltag i debatten".

·En offentlig online-høring, der løber i 12 uger, vil blive offentliggjort på EU's 24 officielle sprog på webstedet "Deltag i debatten" i andet kvartal af 2022. Spørgeskemaet kan bestå af både generelle spørgsmål møntet på den bredere offentlighed og spørgsmål, hvormed der søges mere specialiserede oplysninger fra eksperter eller specifikke grupper af interessenter.

·Målrettede høringer:

odrøftelser med andre EU-institutioner: Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg 

ohøring af medlemsstaterne og væsentlige interessenter gennem EU's udvidede ekspertgruppe om jordbundsbeskyttelse

ohøringer gennem EIONET's nationale referencecenter for jordbunden, EU's jordobservationscenter og Horisont Europa-missionen "En jordpagt for Europa" 

ointerview til at udfylde informationshuller, bekræfte faktiske oplysninger eller indsamle dokumentation om særlige emner 

obilaterale møder med udvalgte interessenter, myndigheder, organisationer og sammenslutninger. 

Resultaterne af høringen vil blive gjort offentligt tilgængelige. En faktuel sammenfattende rapport vil blive offentliggjort senest otte uger efter afslutningen på den offentlige høring. En sammenfattende rapport om alle høringsaktiviteter vil blive vedlagt som bilag til konsekvensanalysen. 

Hvorfor indkalder vi feedback?

Kommissionen ønsker at sikre, at den almene offentlige interesse i hele EU afspejles i konsekvensanalysen og forslaget om lovgivning om jordbundssundhed ved at indsamle feedback, idéer, oplysninger og holdninger, herunder politiske indlæg, undersøgelser, data om drivkræfterne bag og omfanget af problemet, omkostninger og virkninger, politiske målsætninger og indsatsmuligheder.

Målgruppe

Kommissionen agter at høre den brede offentlighed og interessenter med mere indgående viden. Disse omfatter:

·nationale, regionale og lokale myndigheder (f.eks. myndigheder med ansvar for miljø, klima , fysisk planlægning, sundhed, transport og mobilitet, økonomi og landbrug) 

·europæiske, internationale og multilaterale organisationer 

·relevante erhvervsdrivende (ejere og brugere af jorden, miljøkonsulenter, industri, landbrugere, skovfogeder, osv.) 

·tilknyttede interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, forbruger- og ungdomsorganisationer, NGO'er, civilsamfundet, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, tænketanke og offentligheden i EU.