(1)

Unionen er fast besluttet på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (4). I aftalen om ren industri som fastlagt i Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 (5) understreges behovet for at tilpasse industriens konkurrenceevne til klimaambitionerne og sikre, at omstillingen til en klimaneutral økonomi er både retfærdig og økonomisk robust. Dette kræver en robust og konkurrencedygtig europæisk batterisektor.

(2)

I øjeblikket står den europæiske batterisektor over for strukturelle udfordringer med hensyn til at opnå det nødvendige konkurrencemæssige omfang i en situation med global overkapacitet i hele batteriværdikæden, navnlig i opskaleringsfasen. Desuden konkurrerer europæiske batteriproducenter i en global kontekst, hvor lige konkurrencevilkår forvrides af subsidier fra lande uden for EU.

(3)

I betragtning af målet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 (6) om nettonulindustri, som fastlægger en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas sektor for produktion af nettonulteknologi og støtte til udbredelsen af rene teknologier, er det nødvendigt at træffe målrettede finansielle foranstaltninger for at støtte den aktuelle udvikling af projekter i Unionen, tilskynde til yderligere investeringer fra den private sektor og øge forsyningssikkerheden i bilindustrien og energilagringsindustrien.

(4)

Den 16. december 2025 vedtog Kommissionen en meddelelse (7) om en batteriboosterstrategi. Denne strategi understøtter en modstandsdygtig og bæredygtig batterisektor i Unionen og øger omkostningskonkurrenceevnen i Unionens batteriproduktion på grundlag af initiativer såsom forordning (EU) 2024/1735, handlingsplanen for bilindustrien, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 5. marts 2025 (8), og den strategiske handlingsplan for batterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 17. maj 2018 (9). I batteriboosterstrategien beskrives den suboptimale investeringssituation i batterifremstillingssektoren, navnlig i projekternes opskaleringsfase, og peger på det kritiske behov for at støtte batteriproduktionen i EU som reaktion på de presserende internationale udfordringer og de vanskeligheder, som industrien står over for med hensyn til at opskalere produktionen. Batteriboosterstrategien omfatter også målrettede politiske foranstaltninger, der vil styrke Unionens batteriindustri, herunder oprettelsen af en batteriboosterfacilitet til støtte for investeringer.

(5)

Denne form for støtte er særlig nødvendig i batteriproduktionsprojekters opskaleringsfase, som indebærer omstilling til produktion af store mængder og med stor præcision, samtidig med at der skabes balance mellem lave udbytter, høje materialeomkostninger og intense kvalitetskrav. Opskaleringsfasen følger efter opførelsen og installationen af produktionsanlæg. I denne fase gennemgår alle systemer, alt udstyr og alle processer omfattende afprøvning, validering og finjustering for at kunne sikre en effektiv drift. Den er kendetegnet ved høje kassationsprocenter, hvilket gør det vanskeligt at opnå rentabilitet og opfylde de strenge kvalitetsstandarder, som bilindustrien kræver. Batteriboosterfaciliteten bør derfor specifikt yde støtte til denne sårbare og komplekse fase af processen. Batteriboosterfaciliteten bør bestå af støtte fra Innovationsfonden, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, i form af finansielle instrumenter under direkte forvaltning.

(6)

I erkendelse af den afgørende betydning, som effektiv finansiel støtte har i batteriproduktionens opskaleringsfase, giver lån i denne forbindelse klare fordele i forhold til tilskud. Lån tilskynder til effektiv kapitalforvaltning og er i overensstemmelse med målet om bæredygtig og ansvarlig vækst i batteriproduktionen. De tilskynder virksomhederne til hurtigere at opnå kommerciel levedygtighed og er derfor bedre egnede til opskalering og kommercialisering af produktionen. Desuden supplerer og tiltrækker de yderligere investeringer fra den private sektor og udgør en solid finansiel ramme med henblik på stabilisering af industrien i EU. Således bør støtten fra batteriboosterfaciliteten tage form af lån som det instrument, der bedst støtter virksomheder i opskaleringsfasen.

(7)

For at støtte batteriproduktionens opskaleringsfase finansielt er det nødvendigt, at lånene fra batteriboosterfaciliteten skræddersys til de specifikke krav i opskaleringsfasen. Dette bør omfatte elementer med lempelige vilkår såsom ydelse af rentefrie lån.

(8)

I henhold til artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2019/856 er det nødvendigt at fastsætte det maksimale støttebeløb fra Innovationsfonden, der er til rådighed for batteriboosterfaciliteten, samt reglerne for udvælgelse af projekter og udbetaling af støtten.

(9)

Battericelleproducenter, der allerede har direkte eller indirekte erfaring med udvikling af fuldt kommercielle projekter, kan forventes allerede at have opnået knowhow med at håndtere opskaleringsfasen og bør derfor ikke betragtes som berettigede til støtte inden for rammerne af batteriboosterfaciliteten.

(10)

Den låneaftale, der følger af tildelingen af støtte inden for rammerne af batteriboosterfaciliteten, bør indeholde en tilbagebetalingsplan, der er passende for modne projekter, samtidig med at der tages hensyn til projekternes eksisterende finansielle strukturer. For at kunne tilpasse sig den kommercielle virkelighed inden for batteriproduktion og samtidig sikre kontinuiteten i støtten bør det i forbindelse med projekterne være muligt at udsætte tilbagebetalingsplanen til betaling af en rentesats, som bør fastsættes i låneaftalen. Flytning af batterifremstillingsaktiviteter ud af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) efter at have modtaget støtte fra batteriboosterfaciliteten bør straffes med passende kontraktmæssige foranstaltninger for at sikre en varig indvirkning på den europæiske industris konkurrenceevne.

(11)

For at sikre gennemførelsen af batteriboosterfaciliteten er det nødvendigt at vedtage en årlig finansieringsafgørelse i overensstemmelse med artikel 110, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 ("finansforordningen").

(12)

Batteriboosterfaciliteten vil lette udviklingen af battericelleproduktionen i Europa. Battericelleproduktionen i Europa foregår under udfordrende markedsvilkår som beskrevet i meddelelsen om en batteriboosterstrategi og er derfor blevet anerkendt af Europa-Kommissionen som et område med behov for en midlertidig finansieringsløsning. Batteriboosterfaciliteten er rettet mod projekter med stort potentiale for succes overalt i EØS, hvilket gør det mere sandsynligt, at støtten vil fremme udviklingen af den økonomiske aktivitet. Den støtte, der ydes inden for rammerne af batteriboosterfaciliteten, vil gøre det lettere for battericelleproducenter at øge produktionen, da den bidrager til finansieringsbehovene i denne fase. De fastsatte støtteberettigelses- og tildelingskriterier samt de øvrige betingelser i batteriboosterfaciliteten danner grundlag for, at Kommissionen kan sikre, at støtten i form af tilbagebetalingspligtige rentefrie lån er nødvendig, hensigtsmæssig, forholdsmæssig og gennemsigtig. På baggrund af ovenstående elementer finder Kommissionen, at den støtte, der skal ydes inden for rammerne af batteriboosterfaciliteten, er i overensstemmelse med statsstøttereglerne, jf. finansforordningens artikel 212, stk. 2, litra c).

(13)

I henhold til artikel 10f i direktiv 2003/87/EF bør batteriboosterfaciliteten støtte projekter, der overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Udvælgelsesprocessen bør derfor sikre, at projekterne opfylder de miljømæssige minimumskrav og ikke i væsentlig grad skader nogen af miljømålene som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (10).

(14)

Tilbagebetalinger og tilbageførsler i forbindelse med de finansielle instrumenter under batteriboosterfaciliteten vil blive anvendt til at støtte innovation inden for kulstoffattige og kulstoffrie teknikker, processer og teknologier i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF.

(15)

Medlemsstaterne er blevet hørt om denne beslutning i overensstemmelse med artikel 15 i delegeret forordning (EU) 2019/856.

(16)

På grund af det presserende behov for at tage batteriboosterfaciliteten i brug og gøre det muligt at tilrettelægge indkaldelser af forslag foreslås det, at denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen –

a)

»batteri«: den betydning, som er defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (11)

b)

»battericelle«: den betydning, som er defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 4), i forordning (EU) 2023/1542

c)

»elektrisk køretøjsbatteri«: den betydning, som er defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) 2023/1542

d)

»opskaleringsfase«: overgangsperioden for et produktionsanlæg for battericeller til elektriske køretøjer eller dele heraf, der begynder med starten på første produktion af C-prøver og slutter, når der er opnået fuld kommerciel drift. Fuld kommerciel drift vil være det stadium, hvor batteriproduktionsanlægget er oppe på en vedvarende produktion på mindst 95 % af den nominelle årlige produktionskapacitet

e)

»C-prøvefase«: det tidspunkt, hvor battericelledesignet i væsentlig grad færdiggøres og valideres ved hjælp af prototyper, der er fremstillet ved hjælp af repræsentative processer og udstyr på industrielt plan, således at de er klar til kundekvalifikationsfasen.