|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/1120 |
27.5.2026 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2026/1120
af 26. maj 2026
om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilføjelse af 12 hjælpestoffer, der ikke må bruges i plantebeskyttelsesmidler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 27, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Hjælpestoffer er beskrevet i artikel 2, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1107/2009 som stoffer eller præparater, der bruges eller er bestemt til brug i et plantebeskyttelsesmiddel eller en adjuvant, men hverken er aktivstoffer, safenere eller synergister. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 må hjælpestoffer ikke bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis deres restkoncentrationer har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for grundvandet eller en uacceptabel indvirkning på miljøet, når plantebeskyttelsesmidlerne er anvendt i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis og under forudsætning af realistiske anvendelsesbetingelser, eller hvis anvendelsen af stofferne har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på planter, planteprodukter eller miljøet, når plantebeskyttelsesmidlerne er anvendt i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis og under forudsætning af realistiske anvendelsesbetingelser. Sådanne uacceptable hjælpestoffer er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(3) |
I overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 kan Kommissionen til enhver tid tage hjælpestoffer op til fornyet overvejelse og tage hensyn til relevante oplysninger fra medlemsstaterne. Kommissionen kan navnlig tage hensyn til meddelelser fra medlemsstaterne i overensstemmelse med reglerne for identifikation af uacceptable hjælpestoffer i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/574 (2). |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 3 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/574 har medlemsstaterne identificeret 12 nye stoffer, der er fundet uacceptable til anvendelse som hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, fordi de opfylder mindst ét af kriterierne i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/574. |
|
(5) |
Blandt disse hjælpestoffer er der stoffer, der har en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende stoffer i kategori 1A eller 1B, som mutagener i kategori 1A eller 1B eller som reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1A eller 1B, jf. bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3), stoffer, der er identificeret som persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) eller meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB), jf. artikel 57, litra d) og e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4), stoffer, der er opført som persistente organiske miljøgifte (POP'er), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (5), og stoffer, der ikke er godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 6 (konserveringsmidler for produkter under opbevaring), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (6). |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/574 opførte Kommissionen disse uacceptable hjælpestoffer på sit websted. |
|
(7) |
Bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009 bør derfor ændres, så det omfatter de yderligere stoffer, som medlemsstaterne har identificeret som uacceptable til anvendelse som hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler eller adjuvanter. |
|
(8) |
Hjælpestoffer, der opføres i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, kan også forekomme i adjuvanter, der markedsføres. Da der endnu ikke er udarbejdet detaljerede regler for godkendelse af adjuvanter, kan medlemsstaterne fortsat anvende nationale bestemmelser om adjuvanter, jf. artikel 81, stk. 3, i samme forordning. Da nævnte forordning har til formål at forhindre, at adjuvanter, der indeholder forbudte hjælpestoffer, markedsføres eller anvendes, er det nødvendigt at sikre, at adjuvanter, der blandes med plantebeskyttelsesmidler, ikke indeholder de uacceptable hjælpestoffer. |
|
(9) |
Medlemsstaterne bør have tid til at gennemgå sammensætningen af de plantebeskyttelsesmidler og adjuvanter, der i øjeblikket er godkendt på deres område, for at vurdere, om de indeholder hjælpestoffer, der ved denne forordning inkluderes på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, og for at tilbagekalde eller ændre godkendelser af plantebeskyttelsesmidler og adjuvanter, der indeholder disse hjælpestoffer. |
|
(10) |
For at muliggøre en velordnet udfasning af produkter og minimere potentielle forstyrrelser for brugere og forsyningskæder kan medlemsstaterne — for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler eller adjuvanter, der indeholder et hjælpestof, der ved denne forordning inkluderes på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009 — indrømme en henstandsperiode, hvis det er relevant og i overensstemmelse med artikel 46, første afsnit, i nævnte forordning eller, hvis det er relevant, i henhold til nationale bestemmelser om godkendelse af adjuvanter. |
|
(11) |
Hjælpestoffer, som ved denne forordning inkluderes på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, kan forekomme som utilsigtede urenheder i andre hjælpestoffer, der er acceptable som sådan til brug i plantebeskyttelsesmidler eller adjuvanter. Derfor bør koncentrationen for de enkelte uacceptable hjælpestoffer i det færdige plantebeskyttelsesmiddel eller adjuvanten være mindre end 0,1 vægtprocent eller mindre end en specifik koncentrationsgrænse forbundet med CMR-egenskaber (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske), når den er fastsat i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 for det uacceptable hjælpestof med et indhold på under 0,1 vægtprocent, for at blive betragtet som en acceptabel utilsigtet urenhed, medmindre der er fastsat en anden grænse på grund af tekniske begrænsninger i de relevante analysemetoder. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Medlemsstater, der har udstedt godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder hjælpestoffer, der ved denne forordning inkluderes på listen i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, ændrer eller tilbagekalder disse godkendelser så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder senest den 16. juni 2028.
Artikel 3
Medlemsstaterne godkender ikke markedsføring eller anvendelse af adjuvanter, der indeholder hjælpestoffer, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, som ændret ved nærværende forordning.
Medlemsstater, der har godkendt adjuvanter, der indeholder hjælpestoffer, der er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, jf. bilaget til nærværende forordning, ændrer eller tilbagekalder disse godkendelser så hurtigt som muligt, og under alle omstændigheder senest den 16. juni 2028.
Artikel 4
Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, eller nationale bestemmelser om godkendelse af adjuvanter skal være så korte som muligt og skal udløbe for salg og distribution senest 3 måneder efter datoen for ændring eller tilbagekaldelse af de godkendelser, der er omhandlet i artikel 2 og 3. Eventuelle afviklingsperioder for bortskaffelse, oplagring og anvendelse udløber senest 12 måneder efter datoen for ændring eller tilbagekaldelse af de godkendelser, der er omhandlet i artikel 2 og 3.
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1107/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/574 af 13. marts 2023 om nærmere regler for identifikation af uacceptable hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (EUT L 75 af 14.3.2023, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/574/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1272/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1907/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1021/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj).
BILAG
I bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009 foretages følgende ændringer:
Følgende rækker indsættes efter række 144:
|
»145. |
Acetaldehyd |
Ethanal |
75-07-0 |
200-836-8 |
Kræftfremkaldende kat. 1B |
|
146. |
Propylenoxid |
1,2-epoxypropan; methyloxiran |
75-56-9 |
200-879-2 |
Kræftfremkaldende kat. 1B/ Mutagen kat. 1B |
|
147. |
Cumen |
(1-methylethyl)benzen |
98-82-8 |
202-704-5 |
Kræftfremkaldende kat. 1B |
|
148. |
Dodecamethylcyclohexasiloxan; (D6) |
|
540-97-6 |
208-762-8 |
Persistent, bioakkumulerende og toksisk (artikel 57, litra d), i REACH); Meget persistent og meget bioakkumulerende (artikel 57, litra e), i REACH) |
|
149. |
Decamethylcyclopentasiloxan; (D5) |
|
541-02-6 |
208-764-9 |
Persistent, bioakkumulerende og toksisk (artikel 57, litra d), i REACH); Meget persistent og meget bioakkumulerende (artikel 57, litra e), i REACH) |
|
150. |
Octamethylcyclotetrasiloxan; (D4) |
|
556-67-2 |
209-136-7 |
Persistent, bioakkumulerende og toksisk (artikel 57, litra d), i REACH); Meget persistent og meget bioakkumulerende (artikel 57, litra e), i REACH) |
|
151. |
2-(2'-hydroxy-3'-tert-butyl-5'-methylphenyl)-5-chlorbenzotriazol |
Bumetrizol |
3896-11-5 |
223-445-4 |
Meget persistent og meget bioakkumulerende (artikel 57, litra e), i REACH) |
|
152. |
Destillater (råolie), solventafvoksede lette paraffinholdige med et indhold på ≥ 3,0 % DMSO-ekstrakt (målt ved IP 346) |
|
64742-56-9 |
265-159-2 |
Kræftfremkaldende kat. 1B |
|
153. |
3,5,7-triaza-1-azoniatricyclo[3.3.1.1 3,7]decan, 1-(3-chloro-2-propen-1-yl)-, chlorid |
Methenamin 3-chlorallylochlorid (CTAC) |
4080-31-3 |
223-805-0 |
Ikke godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 6 (konserveringsmidler for produkter under opbevaring) |
|
154. |
phosphinsyre, bis-(perfluor-C6-12-alkyl)derivater |
|
68412-69-1 |
270-206-5 |
Persistent organisk miljøgift (POP) |
|
155. |
1,4-dioxan |
|
123-91-1 |
204-661-8 |
Kræftfremkaldende kat. 1B |
|
156. |
2-(4-tert-butylbenzyl)propionaldehyd |
|
80-54-6 |
201-289-8 |
Reproduktionstoksisk kat.1B« |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/1120/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)