European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/654

31.3.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/654

af 26. marts 2025

om visse hasteforanstaltninger vedrørende mund- og klovesyge i Ungarn og Slovakiet og om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613

(meddelt under nummer C(2025) 1957)

(Kun den ungarske og den slovakiske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Mund- og klovesyge er en infektiøs virussygdom, der rammer dyr i pattedyrsordenen Artiodactyla og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

I tilfælde af et udbrud af mund- og klovesyge hos dyr af de opførte arter er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder, hvor der holdes dyr af de opførte arter.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig indeholder artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder mund- og klovesyge, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. I artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning fastsættes det, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne.

(4)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 (4) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429 og fastsætter visse midlertidige hasteforanstaltninger i forbindelse med et udbrud af mund- og klovesyge på en virksomhed, hvor der holdes kvæg, i amtet Győr-Moson-Sopron i Ungarn, der blev bekræftet af den kompetente myndighed den 6. marts 2025, og som ligger i umiddelbar nærhed af grænsen til Slovakiet. I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 skulle de beskyttelses- og overvågningszoner, der skal oprettes i Ungarn, og den overvågningszone, der skal oprettes i Slovakiet efter nævnte udbrud i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, nærmere bestemt som minimum omfatte de områder, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. Desuden fastsættes det i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613, at de foranstaltninger, der kræves anvendt i disse zoner, som minimum skal anvendes indtil den 30. april 2025.

(5)

Siden gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 blev udarbejdet, har Slovakiet underrettet Kommissionen om bekræftelsen af tre udbrud af mund- og klovesyge i regionen Trnava tæt på grænsen til amtet Győr-Moson-Sopron i Ungarn, som blev bekræftet den 21. marts 2025, og i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 har landet oprettet en restriktionszone, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, hvor de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte delegerede forordning, anvendes for at forhindre yderligere spredning af sygdommen.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at der indføres uberettigede handelshindringer af tredjelande, er det nødvendigt hurtigt på EU-plan i samarbejde med disse medlemsstater at afgrænse området for en restriktionszone for mund- og klovesyge, som omfatter de beskyttelses- og overvågningszoner, der bør oprettes i Slovakiet, samt de områder, hvor der bør oprettes overvågningszoner: i Ungarn. De områder, der skal indgå i disse beskyttelses- og overvågningszoner, bør derfor defineres både geografisk og tidsmæssigt for at forhindre spredning af sygdommen fra de angrebne virksomheder i Slovakiet til andre dele af disse medlemsstater, til andre medlemsstater eller til tredjelande. Det er også nødvendigt at skabe klarhed på EU-plan ved at vedtage en EU-retsakt, der fastsætter det nøjagtige anvendelsesområde for disse områder samt de foranstaltninger, der skal anvendes deri, for at undgå uberettigede forstyrrelser i flytninger af dyr og produkter heraf i Unionen samt eksport til tredjelande.

(7)

Det er derfor nødvendigt hurtigt på EU-plan at revidere de foranstaltninger, der gælder i de områder, der i øjeblikket er udpeget som restriktionszoner for mund- og klovesyge, som omfatter beskyttelses- og overvågningszoner i Slovakiet, og som omfatter overvågningszoner i Ungarn, i samarbejde med disse medlemsstater.

(8)

Det er desuden nødvendigt at ajourføre afgrænsningen af restriktionszonerne i forbindelse med det tidligere udbrud i Győr-Moson-Sopron i Ungarn og varigheden af de foranstaltninger, der anvendes deri, under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation.

(9)

Artikel 1 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 bør ændres, og bilaget hertil bør erstattes.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 foretages følgende ændringer:

1.

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1.   Ungarn og Slovakiet opretter straks restriktionszoner, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, som fastsat i bilaget til nærværende afgørelse, i henhold til artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

2.   Ungarn og Slovakiet sikrer, at:

a)

de beskyttelses- og overvågningszoner, der er omhandlet i stk. 1, som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget, og at

b)

de foranstaltninger, der kræves anvendt i beskyttelses- og overvågningszonerne, anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget."

2.

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Ungarn og Den Slovakiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2025.

På Kommissionens vegne

Olivér VÁRHELYI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/613 af 24. marts 2025 om visse hasteforanstaltninger vedrørende mund- og klovesyge i Ungarn og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/496 (EUT L, 2025/613, 25.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/613/oj).


BILAG

Beskyttelses- og overvågningszoner omkring det bekræftede udbrud

Land

Region og udbruddets ADIS-referencenummer

Områder afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner, jf. artikel 1

Anvendelsen ophører (dato)

Ungarn

HU-FMD-2025-00001

Beskyttelseszone:

Those parts of Hungary, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.745480, Long. 17.694840.

30.4.2025

Overvågningszone:

Those parts of Hungary, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.745480, Long. 17.694840, excluding the areas contained in the protection zone.

30.4.2025

Slovakiet

HU-FMD-2025-00001

Overvågningszone:

In district Dunajská Streda: the municipalities of Medveďov, Sap, Baloň, Čiližská Radvaň and Kľúčovec.

In district Komárno: the municipalities of Číčov, Trávnik and Klížska Nemá.

30.4.2025

Slovakiet

SK-FMD-2025-00001

Beskyttelseszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8049, Long. 17.6666.

30.4.2025

Overvågningszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8049, Long. 17.6666, excluding the areas contained in the protection zone.

30.4.2025

Ungarn

SK-FMD-2025-00001

Overvågningszone:

Those parts of Hungary, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8049, Long. 17.6666.

30.4.2025

Slovakiet

SK-FMD-2025-00002

Beskyttelseszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8433, Long. 17.6214.

30.4.2025

Overvågningszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8433, Long. 17.6214, excluding the areas contained in the protection zone.

30.4.2025

Ungarn

SK-FMD-2025-00002

Overvågningszone:

Those parts of Hungary, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.8433, Long. 17.6214.

30.4.2025

Slovakiet

SK-FMD-2025-00003

Beskyttelseszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.9097, Long. 17.5387.

30.4.2025

Overvågningszone:

Those parts of Slovakia, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.9097, Long. 17.5387, excluding the areas contained in the protection zone.

30.4.2025

Ungarn

SK-FMD-2025-00003

Overvågningszone:

Those parts of Hungary, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on ETRS89 coordinates Lat. 47.9097, Long. 17.5387.

30.4.2025


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/654/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)