|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/3212 |
23.12.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/3212
af 12. december 2024
om fastsættelse af datoen for ophævelse af personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem Republikken Bulgarien og Rumænien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til tiltrædelsesakten fra 2005, særlig artikel 4, stk. 2,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 4, stk. 2, i akten fra 2005 om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse fastsættes det, at de bestemmelser i Schengenreglerne, der ikke er omhandlet i nævnte akts artikel 4, stk. 1, først finder anvendelse i hver af disse medlemsstater, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer er blevet kontrolleret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle dele af de pågældende regler er opfyldt i disse medlemsstater. |
|
(2) |
Efter at have kontrolleret, at de nødvendige betingelser var opfyldt, iværksatte Rådet ved afgørelse (EU) 2024/210 (2) bestemmelserne i Schengenreglerne, der ikke er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten fra 2005, og som er opført i bilaget til nævnte afgørelse, for Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024 og ophævede af tekniske og operationelle årsager som et første skridt personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien fra denne dato. |
|
(3) |
Rådet bør træffe en yderligere afgørelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005 om fastsættelse af en dato for ophævelse af personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien. |
|
(4) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, C, D og F, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4). |
|
(5) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, C, D og F, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6). |
|
(6) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, C, D og F, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (8) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fra den 1. januar 2025 ophæves personkontrollen ved de indre landgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2024.
På Rådets vegne
PINTÉR S.
Formand
(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2024/210 af 30. december 2023 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L, 2024/210, 4.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/210/oj).
(3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(4) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(5) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(6) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(7) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(8) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3212/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)