|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2215 |
9.9.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2215
af 6. september 2024
om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af mindstekrav for udstedelse af autorisationer til fysiske og juridiske personer og betingelser for gensidig anerkendelse af sådanne autorisationer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, Rankinekredsprocesser med organisk medium og køleenheder på kølelastbiler, kølepåhængskøretøjer, lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller alternativer hertil, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 (1), særlig artikel 10, stk. 8, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EU) 2024/573 indeholder forpligtelser vedrørende autorisation af fysiske og juridiske personer til at udføre visse aktiviteter med fluorholdige drivhusgasser eller relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser, herunder naturlige kølemidler. |
|
(2) |
Forordning (EU) 2024/573 indeholder også yderligere forpligtelser med hensyn til autorisation af juridiske personer til at udføre aktiviteter vedrørende køleenheder til kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer og med hensyn til autorisation af fysiske og juridiske personer til at udføre aktiviteter vedrørende køleenheder til lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne samt Rankinekredsprocesser med organisk medium. |
|
(3) |
Autorisationsforpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2024/573 omfatter en udvidet liste over stoffer i det relevante anlæg eller udstyr, herunder alternativer til fluorholdige drivhusgasser. Kravene til indholdet af autorisationsprogrammerne bør garantere en sikker håndtering af anlæg eller udstyr, der indeholder brandfarlige eller giftige gasser, eller som fungerer under højtryk. |
|
(4) |
Forbedring af kvaliteten af installering, vedligeholdelse eller servicering af anlæg eller udstyr er afgørende for at optimere og opretholde energieffektiviteten, hvilket også er et af formålene med autorisationsforpligtelserne. |
|
(5) |
Det er derfor nødvendigt i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2024/573 at ajourføre mindstekravene til autorisation af fysiske og juridiske personer i forbindelse med omfanget af aktiviteter, anlæg eller udstyr, der er omfattet, samt de færdigheder og den viden, der skal være omfattet, og at præcisere reglerne for autorisation og betingelserne for gensidig anerkendelse af autorisationer. |
|
(6) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 (2) bør derfor ophæves. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for fluorholdige drivhusgasser, der er nedsat ved artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2024/573 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes mindstekrav til autorisation af fysiske og juridiske personer, der udfører de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, samt betingelser for gensidig anerkendelse af de relevante autorisationer for så vidt angår følgende anlæg eller udstyr:
|
a) |
stationær køling |
|
b) |
stationære luftkonditioneringsanlæg eller stationært luftkonditioneringsudstyr og stationære varmepumpeanlæg eller stationært varmepumpeudstyr |
|
c) |
stationære Rankinekredsprocesser med organisk medium (organic Rankine cycles) |
|
d) |
køleenheder til kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer |
|
e) |
køleenheder til lette kølekøretøjer, intermodale containere og togvogne. |
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for fysiske personer, som udfører følgende aktiviteter:
|
a) |
lækagekontrol af anlæg eller udstyr som anført i artikel 1, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og afsnit 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/573 |
|
b) |
installering af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 1, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og afsnit 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/573 eller de alternative stoffer ammoniak (NH3), kuldioxid (CO2) eller kulbrinter |
|
c) |
reparation, vedligeholdelse eller servicering samt nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 1, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og afsnit 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/573 eller de alternative stoffer ammoniak (NH3), kuldioxid (CO2) eller kulbrinter |
|
d) |
genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra kølekredsløb i stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr og af køleenheder på kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer. |
2. Denne forordning finder også anvendelse på juridiske personer, der for tredjepart udfører installering, reparation, vedligeholdelse, servicering eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 1, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og afsnit 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/573 og de alternative stoffer ammoniak (NH3), kuldioxid (CO2) eller kulbrinter.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på fremstillingsaktiviteter, der udføres på det sted, hvor fabrikanten af de anlæg eller det udstyr, der er omhandlet i artikel 1, befinder sig.
Artikel 3
Autorisationer til fysiske personer
1. Fysiske personer, der udfører aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, skal have en autorisation af den type, der er fastlagt i nærværende artikels stk. 2. Medlemsstaterne kan tillade udstedelse af separate autorisationstyper eller en autorisation med en kombination af autorisationstyper, idet de aktiviteter, som autorisationen dækker, angives.
2. Autorisationer, der attesterer, at indehaveren opfylder betingelserne for at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, er følgende typer:
|
a) |
Autorisation A1, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forbindelse med fluorholdige drivhusgasser og kulbrinter. |
|
b) |
Autorisation A2, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forbindelse med fluorholdige drivhusgasser og kulbrinter, begrænset til udstyr med en fyldning på mindre end 3 kg, eller i tilfælde af hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan, mindre end 6 kg. |
|
c) |
Autorisation B, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forbindelse med kuldioxid (CO2). |
|
d) |
Autorisation C, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forbindelse med ammoniak (NH3). |
|
e) |
Autorisation D, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra d), i forbindelse med udstyr, der indeholder mindre end 3 kg, eller i tilfælde af hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan, mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser. |
|
f) |
Autorisation E, der attesterer, at indehavere har lov til at udføre den aktivitet, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), forudsat at en sådan aktivitet ikke indebærer åbning af kølekredsløbet med fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og afsnit 1 i bilag II til forordning (EU) 2024/573. |
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fysiske personer, der beskæftiger sig med:
|
a) |
afstivning, lodning eller svejsning af dele af et system eller dele af udstyr i forbindelse med en aktivitet som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som i henhold til national lovgivning har de påkrævede kvalifikationer til at udføre sådanne aktiviteter, forudsat at aktiviteten udføres under tilsyn af en person, der er autoriseret til at udføre denne aktivitet, og som er fuldt ud ansvarlig for den korrekte gennemførelse af aktiviteten |
|
b) |
genvinding af fluorholdige drivhusgasser fra udstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (3), og som indeholder mindre end 3 kg fluorholdige drivhusgasser og mindre end 5 ton CO2-ækvivalenter, i lokaler, der er omfattet af tilladelsen i henhold til artikel 9, stk. 1, og 2, i nævnte direktiv, forudsat at de er ansat af virksomheden, som har tilladelsen, og har fuldført et uddannelseskursus i et minimum af færdigheder og kvalifikationer svarende til autorisation D som anført i bilag I til nærværende forordning, bekræftet af et kursusbevis, der er udstedt af indehaveren af tilladelsen. |
4. Fysiske personer, der beskæftiger sig med en af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, er ikke undergivet de krav, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, hvis de opfylder følgende betingelser:
|
a) |
de er tilmeldt et uddannelseskursus med henblik på at opnå autorisation for den relevante aktivitet, og |
|
b) |
aktiviteten udføres under tilsyn af en person med en autorisation for denne aktivitet, og som er fuldt ud ansvarlig for den korrekte gennemførelse af aktiviteten. |
Undtagelsen i første afsnit gælder for varigheden af perioder, som er brugt på at udføre aktiviteterne omhandlet i artikel 2, stk. 1, og som ikke overstiger 24 måneder i alt.
Artikel 4
Autorisation af fysiske personer
1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 7 udsteder en autorisation som omhandlet i artikel 3, stk. 2, til fysiske personer, der har bestået en teoretisk og praktisk eksamen, som tilrettelægges af et evalueringsorgan som omhandlet i artikel 8, og som omfatter de i bilag I anførte mindstekrav til færdigheder og viden for den pågældende autorisation.
2. Autorisationen skal som minimum indeholde følgende:
|
a) |
navnet på autorisationsorganet, indehaverens fulde navn, et autorisationsnummer og den eventuelle udløbsdato |
|
b) |
autorisationstypen for fysiske personer som anført i artikel 3, stk. 2, og angivelse af de aktiviteter, som indehaveren af den pågældende type autorisation har lov til at udføre, samt angivelse af den pågældende type udstyr |
|
c) |
udstedelsesdato og udstederens underskrift. |
3. Medlemsstaterne kan tillade, at autorisationsorganerne undtager ansøgere fra kravet om at bestå den i stk. 1 omhandlede eksamen, hvis ansøgerne tidligere har erhvervet kvalifikationer, færdigheder og viden, der svarer til det, der er anført i bilag I, eller kun kræver, at ansøgerne består en supplerende eksamen, hvis ansøgerens tidligere erhvervede kvalifikationer, færdigheder og viden delvis er omfattet af listen i bilag I.
Artikel 5
Autorisation af fysiske personer
De juridiske personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, skal have en autorisation som omhandlet i artikel 6.
Artikel 6
Autorisationer til fysiske personer
1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 7 udsteder en autorisation til en juridisk person vedrørende en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede aktiviteter under forudsætning af, at følgende krav er opfyldt:
|
a) |
den juridiske person beskæftiger fysiske personer, som er autoriseret i henhold til artikel 3 til at udføre de aktiviteter, der kræver autorisation, i et tilstrækkeligt antal til at dække den forventede mængde aktiviteter |
|
b) |
den juridiske person dokumenterer, at det nødvendige værktøj og de nødvendige procedurer er til rådighed for de fysiske personer, der skal deltage i aktiviteter, hvortil autorisation er påkrævet. |
2. Autorisationen skal som minimum indeholde følgende:
|
a) |
navnet på autorisationsorganet, indehaverens fulde navn, et autorisationsnummer og den eventuelle udløbsdato |
|
b) |
De aktiviteter, som indehaveren af autorisationen har ret til at udføre, og, hvor det er relevant, angivelse af det pågældende udstyrs maksimale fyldning, udtrykt i kg |
|
c) |
udstedelsesdato og udstederens underskrift. |
Artikel 7
Autorisationsorgan
1. Medlemsstaterne angiver i national ret eller udpeger den eller de myndigheder, der har kompetence til at udpege et autorisationsorgan, der er bemyndiget til at udstede autorisationer til fysiske eller juridiske personer, der er involveret i en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 2 i denne forordning.
Autorisationsorganet udfører sine aktiviteter uafhængigt og uvildigt.
2. Autorisationsorganet fastsætter og anvender procedurer for udstedelse, suspension samt tilbagekaldelse af autorisationer.
3. Autorisationsorganet fører et register, som gør det muligt at bekræfte status for en autoriseret fysisk eller juridisk person. Registreringerne viser, at autorisationsprocessen er foregået korrekt. Registreringer opbevares i en periode på mindst fem år.
Artikel 8
Evalueringsorgan
1. Et evalueringsorgan, der udpeges i hver medlemsstat, afholder eksaminer for de fysiske personer som omhandlet i artikel 2, stk. 1. Et autorisationsorgan som omhandlet i artikel 7 kan også anerkendes som evalueringsorgan. Evalueringsorganet udfører sine aktiviteter uafhængigt og uvildigt.
2. Eksaminer planlægges og struktureres på en sådan måde, at det sikres, at de i bilag I anførte mindstekrav til færdigheder og viden er omfattet. Evalueringsorganet skal sørge for ansøgernes sikkerhed på stedet under eksaminationen, når de udfører aktiviteter med kølemidler, som er giftige, brandfarlige eller under højtryk.
3. Evalueringsorganet vedtager rapporteringsprocedurer og fører registre med henblik på dokumentation af de enkelte og samlede resultater af evalueringen.
4. Evalueringsorganet sikrer, at de eksaminatorer, der skal foretage en eksamination, både har behørigt kendskab til de relevante eksaminationsmetoder og -dokumenter og den fornødne kompetence på det område, der skal eksamineres i. Det sikrer endvidere, at det nødvendige udstyr, værktøj og materialer er til rådighed til de praktiske prøver.
Artikel 9
Betingelser for gensidig anerkendelse
1. Gensidig anerkendelse af autorisationer mellem medlemsstaterne finder kun anvendelse på autorisationer, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 4 for fysiske personer og artikel 6 for juridiske personer, for de aktiviteter, der er angivet i disse autorisationer.
2. Medlemsstaterne må ikke pålægge indehavere af autorisationer, der er udstedt i en anden medlemsstat, nogen evalueringsprocedurer eller andre former for vurderingsprocedurer eller uforholdsmæssigt store administrative byrder med henblik på anerkendelse af disse autorisationer eller med henblik på at give indehaverne af disse autorisationer adgang til beskæftigelse i forbindelse med de aktiviteter, der er anført deri.
3. Medlemsstaterne kan kræve, at indehavere af autorisationer, der er udstedt i en anden medlemsstat, fremlægger en oversættelse af autorisationen på et andet officielt EU-sprog.
Artikel 10
Eksisterende autorisationer, genopfriskningskurser eller evalueringsprocesser
Medlemsstaterne sikrer, at de genopfriskningskurser eller evalueringsprocesser, der kræves i henhold til artikel 10, stk. 9, i forordning (EU) 2024/573, dokumenterer de autoriserede fysiske personers praktiske færdigheder og teoretiske viden som anført i bilag I til nærværende forordning. Med dette for øje skal de sikre, at følgende finder anvendelse:
|
a) |
Indehavere af kategori I-autorisationer og kategori-II-autorisationer har i henhold til artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 kun fortsat lov til at anvende disse autorisationer, hvis de ajourfører deres viden og færdigheder til det niveau, der kræves for henholdsvis A1-autorisation og A2-autorisation, jf. artikel 3, stk. 2, litra a) og b), i nærværende forordning og som anført i bilag I hertil. |
|
b) |
Indehavere af kategori-III-autorisationer har i henhold til artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 kun fortsat lov til at anvende disse autorisationer, hvis de ajourfører deres viden og færdigheder til det niveau, der kræves til D-autorisationer, jf. artikel 3, stk. 2, litra e), i nærværende forordning og som anført i bilag I hertil. |
|
c) |
Indehavere af kategori-IV-autorisationer har i henhold til artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 kun fortsat lov til at anvende disse autorisationer, hvis de ajourfører deres viden og færdigheder til det niveau, der kræves til E-autorisationer, jf. artikel 3, stk. 2, litra f), i nærværende forordning og som anført i bilag I hertil. |
Artikel 11
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 12
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. september 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L, 2024/573, 20.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/573/oj.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af autorisation af fysiske personer vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, og køleenheder på kølelastbiler og -påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, samt af autorisation af virksomheder vedrørende stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser (EUT L 301 af 18.11.2015, s. 28, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2067/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/19/oj).
BILAG I
Mindstekrav til de færdigheder og den viden, som skal dækkes af evalueringsorganerne
|
1) |
Eksamination for hver af autorisationerne som omhandlet i artikel 3, stk. 2, omfatter følgende:
|
|
2) |
Eksaminationen dækker hver af de grupper af færdigheder og viden, der er anført i punkt 1, 2, 3, 4, 5, 10, og 11 i nedenstående tabel. For autorisation A1 og A2 skal den desuden omfatte den gruppe af færdigheder og viden, der er anført i tabellens punkt 12, for autorisation B den gruppe af færdigheder og viden, der er anført i tabellens punkt 13, og for autorisation C den gruppe af færdigheder og viden, der er anført i tabellens punkt 14. |
|
3) |
Eksaminationen dækker mindst en af grupperne af færdigheder og viden, der er anført i punkt 6, 7, 8, eller 9 i nedenstående tabel. Kandidaten ved ikke inden eksaminationen, hvilken af disse fire grupper der vil blive eksamineret i. |
|
4) |
Medlemsstaterne sikrer, at deres autorisations- og uddannelsesprogrammer er i overensstemmelse med de gældende standarder.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1516/2007 af 19. december 2007 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af standardlækagekontrolkrav til stationært køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeudstyr, der indeholder visse fluorholdige drivhusgasser (EUT L 335 af 20.12.2007, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1516/oj).
BILAG II
Sammenligningstabel
|
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2067 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1 |
Artikel 1 |
|
Artikel 2 |
Artikel 2 |
|
Artikel 3 |
Artikel 3 |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5 |
Artikel 5 |
|
Artikel 6 |
Artikel 6 |
|
Artikel 7 |
Artikel 7 |
|
Artikel 8 |
Artikel 8 |
|
Artikel 9 |
— |
|
Artikel 10 |
Artikel 9 |
|
— |
Artikel 10 |
|
Artikel 11 |
Artikel 11 |
|
Artikel 12 |
Artikel 12 |
|
Bilag I |
Bilag I |
|
Bilag II |
Bilag II |
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2215/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)