Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/1941 |
24.7.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/1941
af 22. juli 2024
om udpegelse af et EU-referencelaboratorium for fødevareforbedringsmidler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625
(meddelt under nummer C(2024) 5053)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 93, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1004 (2) blev der oprettet et EU-referencelaboratorium for fødevareforbedringsmidler (»EURL FIA«). |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 93, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/625 gennemførte Kommissionen en offentlig udvælgelsesprocedure med henblik på udpegelse af et EU-referencecenter for fødevareforbedringsmidler. Evalueringen af de indkomne ansøgninger blev foretaget på grundlag af kravene og opgaverne fastsat i artikel 93, stk. 3, og artikel 94 i forordning (EU) 2017/625 samt på grundlag af kriterierne i indkaldelsen af interessetilkendegivelser med henblik på udvælgelse. |
(3) |
På grundlag af resultaterne af evalueringen bør det belgiske laboratorium Sciensano udpeges som EU-referencelaboratorium for fødevareforbedringsmidler. Dets arbejdsprogram skal udarbejdes i overensstemmelse med målene og prioriteterne i de relevante arbejdsprogrammer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (3). |
(4) |
For at sikre opretholdelsen af et passende niveau for analyse-, test- eller diagnosticeringsmetoder og udviklingen af validerede metoder og den koordinerede bistand til det officielle laboratorium, og i overensstemmelse med artikel 93, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/625, bør udpegelsen som EU-referencelaboratorier regelmæssigt tages op til revision. |
(5) |
Det udpegede EURL FIA bør have tid til at udarbejde sit arbejdsprogram for næste budgetperiode. Derfor bør denne afgørelse begynde at finde anvendelse fra den 1. august 2024 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Følgende laboratorium udpeges som EU-referencelaboratoriet for fødevareforbedringsmidler (»EURL FIA«).
Sciensano, Rue Juliette Wytsmanstraat 14, 1050 Bruxelles, Belgien.
2. Udpegelsen omhandlet i stk. 1 tages regelmæssigt op til revision.
Artikel 2
Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. august 2024.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2024.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/625/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1004 af 22. januar 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 ved oprettelse af EU-referencelaboratoriet for fødevareforbedringsmidler (EUT L, 2024/1004, 3.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1004/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/690/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1941/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)