European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1334

17.5.2024

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/1334

af 25. september 2023

om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om ændring af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2023/2216 (2) blev aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om ændring af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union undertegnet på Unionens vegne den 4. december 2023 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(2)

Formålet med aftalen er i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 at ændre aftalen mellem Unionen og Den Argentinske Republik (3), der blev undertegnet den 10. maj 2021, i forhold til mængden af to toldkontingenter og fastsætte fordelingen af de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV i GATT 1994, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.

(3)

Aftalen bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om ændring af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union godkendes herved på Unionens vegne (4).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. september 2023.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  Godkendelse af 10. april 2024.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2023/2216 af 16. oktober 2023 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik om ændring af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L, 2023/2216, 18.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2216/oj).

(3)  Aftale i form af brevveksling mellem Den europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 264 af 26.7.2021, s. 3).

(4)  Teksten til aftalen er offentliggjort i EUT L, 2024/1326, 17.5.2024, ELI: https://data.europa.eu/agree_internal/2024/1326/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1334/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)