European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1157

30.4.2024

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1157

af 11. april 2024

om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør fastsættes regler på EU-niveau for at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre. Disse regler bør også bidrage til at lette en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (3), mindske de samlede følger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse, hvilket er afgørende for omstillingen til en cirkulær økonomi og for at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (4) har i de seneste femten år medført vigtige forbedringer med hensyn til at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod de skadelige virkninger, som overførsel af affald kan medføre. Kommissionens evaluering af forordningen har imidlertid også afdækket en række udfordringer og mangler, som må afhjælpes gennem nye lovbestemmelser.

(3)

Den europæiske grønne pagt, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, indeholder en ambitiøs køreplan med sigte på at omdanne Unionen til en bæredygtig, ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi. Heri opfordres Kommissionen til at revidere de EU-regler om overførsel af affald, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1013/2006. I den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020, understreges endvidere behovet for en indsats for at sikre, at overførsler af affald bestemt til genbrug og genanvendelse i Unionen fremmes, at Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande, og at ulovlige overførsler af affald bekæmpes bedre. Ud over de miljømæssige og sociale fordele kan en sådan indsats også medvirke til at mindske Unionens strategiske afhængighed af råmaterialer. Det vil imidlertid kræve en forbedret genanvendelses- og affaldshåndteringskapacitet at beholde mere af det affald, der produceres, inden for Unionen. Både Rådet, i dets konklusioner af 17. december 2020 med titlen »Hen imod en cirkulær og grøn genopretning« og Europa-Parlamentet, i dets beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, har ligeledes opfordret til at revidere de nugældende EU-regler om overførsel af affald, som er fastsat ved forordning (EF) nr. 1013/2006. Med artikel 60, stk. 2a, i forordning (EF) nr. 1013/2006 fik Kommissionen mandat til at foretage en revision af nævnte forordning senest den 31. december 2020.

(4)

Forordning (EF) nr. 1013/2006 er allerede blevet ændret flere gange, og der kræves yderligere væsentlige ændringer for at sikre opfyldelsen af de politiske målsætninger i den europæiske grønne pagt og den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Forordning (EF) nr. 1013/2006 bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning.

(5)

Nærværende forordning skal supplere den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering, herunder direktiv 2008/98/EF. I forordningen henvises der til definitioner i nævnte direktiv, herunder definitionerne af affald og af termer relateret til affaldshåndtering. Den fastlægger også en række yderligere definitioner for at fremme en ensartet anvendelse af denne forordning.

(6)

Ved nærværende forordning gennemføres Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf (5) (Baselkonventionen) i Unionen. Basel-konventionen har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger forårsaget af produktion, grænseoverskridende transport og håndtering af farligt affald og andre typer affald. Unionen har været part i Baselkonventionen siden 1994 (6).

(7)

Denne forordning gennemfører også en ændring af Baselkonventionen (7) (Baselforbuddet), som blev vedtaget i 1995 og trådte i kraft på internationalt plan den 5. december 2019, i Unionen. Ved Baselforbuddet indføres et generelt forbud mod al eksport af farligt affald, der er bestemt til endelig bortskaffelse og nyttiggørelse fra lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen, til lande, der ikke er opført i dette bilag. Unionen har ratificeret Baselforbuddet og gennemført dette siden 1997 (8).

(8)

Unionen indgav i oktober 2020 en anmeldelse vedrørende overførsler af affald inden for Unionen til Baselkonventionens sekretariat i henhold til konventionens artikel 11. I overensstemmelse med nævnte artikel kan Unionen derfor fastsætte specifikke bestemmelser for overførsler af affald inden for Unionen, som ikke er mindre miljømæssigt forsvarlige end dem, der er fastsat i Baselkonventionen.

(9)

I lyset af Unionens godkendelse af beslutningen fra Rådet under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse (9) (»OECD-beslutningen«) er det nødvendigt at indarbejde indholdet af nævnte beslutning, herunder ændringer heraf, i EU-lovgivningen.

(10)

Det er vigtigt at tilrettelægge og regulere overvågningen af og kontrollen med overførsler af affald på en måde, der tager hensyn til behovet for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og menneskers sundhed, og der sikrer en ensartet anvendelse af reglerne om overførsel af affald i hele Unionen.

(11)

For at sikre en reel overgang til en cirkulær økonomi for overførsler af affald fra dets oprindelsessted til det bedste sted for behandling af sådant affald bør der tages hensyn til princippet om nærhed, materialeeffektivitet og behovet for at reducere affaldets miljøaftryk.

(12)

Det er nødvendigt at undgå overlapning med gældende EU-lovgivning om transport af visse materialer, der kan klassificeres som affald i henhold til denne forordning.

(13)

Opsamling og bortledning af spildevand gennem kloaksystemer i henhold til relevant EU-lovgivning bør ikke betragtes som transport af affald i henhold til denne forordning.

(14)

For at gennemføre og håndhæve denne forordning korrekt bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald ikke overføres under dække af brugte varer, varer, der sælges brugt, biprodukter eller stoffer eller genstande, der er ophørt med at være affald.

(15)

Overførsler af affald fra væbnede styrker eller hjælpeorganisationer bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, når det importeres til Unionen i visse situationer, herunder transit inden for Unionen, når affaldet er ankommet til Unionen. Kravene i henhold til folkeretten og internationale aftaler bør overholdes i forbindelse med sådanne overførsler. I sådanne tilfælde bør enhver kompetent transitmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen på forhånd underrettes om overførslen og dens bestemmelsessted.

(16)

Det er nødvendigt at undgå overlapning med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (10), der allerede indeholder bestemmelser, der generelt dækker sendingen, kanaliseringen og overførslen af animalske biprodukter, herunder indsamling, transport, håndtering, forarbejdning, anvendelse, nyttiggørelse eller bortskaffelse, registre, ledsagedokumenter og sporbarhed i, til og ud af Unionen.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 (11) finder anvendelse på store handelsskibe, der sejler under en medlemsstats flag, og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1013/2006. Sådanne skibe klassificeres, når de bliver til affald, generelt som farligt affald, undtagen når alle farlige stoffer og materialer er blevet fjernet fra dem. Efter at Baselforbuddet er trådt i kraft på internationalt niveau, er det nødvendigt at sikre, at de skibe, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1257/2013, og som betragtes som affald, og som eksporteres ud af Unionen, underlægges de relevante EU-regler vedrørende overførsel af affald, herunder de regler, der gennemfører Baselforbuddet, således at Unionens retlige ordning er i nøje overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Samtidig er det også nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 1257/2013 for at præcisere, at skibe, som er omfattet af dets anvendelsesområde, og som anses for farligt affald og eksporteres ud af Unionen, kun bør ophugges på de anlæg, som er opført på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg, der er oprettet i henhold til nævnte forordning, og som befinder sig i de lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen.

(18)

For at undgå at pålægge medlemsstaternes kompetente myndigheder og retssystemer en unødvendig byrde i forbindelse med håndhævelsen af denne forordning bør en overførsel ikke betragtes som ulovlig, hvis der kun forekommer mindre skrivefejl i anmeldelses- eller transportformularerne eller i det dokument, der følger af udfyldelsen af formularen i bilag VII (»bilag VII-formularen«), såsom typografiske fejl i de oplysninger, der gives ved udfyldelsen af anmeldelses- eller transportformularerne eller bilag VII-formularer, eller udeladelse af en del af kontaktoplysningerne for en af de personer, der er involveret i overførslen. Sådanne undtagelser fra definitionen af, hvad der udgør en ulovlig overførsel, bør imidlertid være strengt begrænset til mindre skrivefejl, der forekommer undtagelsesvis, ikke i væsentlig grad ændrer indholdet af disse dokumenter og ikke påvirker opfyldelsen af målene for denne forordning.

(19)

For at sikre optimal overvågning og kontrol er det hensigtsmæssigt at kræve forudgående skriftligt samtykke til overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse, navnlig farligt affald, affald, der ikke er opført i bilag III, bilag IIIA eller bilag IIIB, og affald, der indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, der når op på eller overskrider en koncentrationsgrænse, der er angivet i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (12). En sådan fremgangsmåde bør forudsætte forudgående anmeldelse, hvorved de kompetente myndigheder bliver behørigt informeret, således at de kan træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Disse myndigheder bør ligeledes kunne gøre begrundede indsigelser mod sådanne overførsler.

(20)

Det er afgørende, at bilag IIIA og IIIB løbende ajourføres for at tage højde for innovation inden for affaldshåndteringsteknologier med hensyn til miljømæssigt forsvarlig håndtering samt ændringer i forbrugeradfærd for så vidt angår sortering af affald. Kommissionen bør navnlig vurdere, om der skal tilføjes oplysninger om blandinger af brugt fodtøj, brugte beklædningsgenstande og andre tekstiler til bilag IIIA, såvel som om mineraluld og madrasser til bilag IIIB.

(21)

Et velfungerende EU-marked for overførsler af affald bør prioritere nærhed, tilstrækkelig egenkapacitet og anvendelse af den bedste tilgængelige teknik inden for affaldshåndtering som vejledende principper. Det er afgørende at opnå en retfærdig omstilling til en cirkulær økonomi for at opnå en klimaneutral, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig EU-økonomi, der er bæredygtig på lang sigt. For at nå dette mål bør Kommissionen fremme sektorspecifikke klimadialoger og -partnerskaber ved at samle centrale interessenter i affaldssektoren i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (13).

(22)

For at støtte opfyldelsen af de mål, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF og Rådets direktiv 1999/31/EF (14), om at øge genanvendelsen og nedbringe bortskaffelsen af affald, bør alle overførsler af affald, der er bestemt til bortskaffelse i en anden medlemsstat forbydes som generel regel. Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse bør kun tillades i undtagelsestilfælde, når visse betingelser er opfyldt. I disse tilfælde bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF, særlig artikel 16 i nævnte direktiv, samt prioriteringen af nyttiggørelse. Medlemsstaterne bør ligeledes kunne sikre, at anlæg til bortskaffelse af affald, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (15), anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i direktivet i overensstemmelse med anlæggets godkendelse, og at affaldet behandles under overholdelse af krav vedrørende menneskers sundhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med bortskaffelsesoperationer som fastlagt i EU-lovgivningen. For at støtte gennemførelsen af bestemmelserne fastsat i direktiv 2008/98/EF, der har til formål at øge den særskilte indsamling af affald og reducere produktionen af blandet kommunalt affald, bør overførsler af blandet kommunalt affald til en anden medlemsstat være underlagt særlig kontrol. Overførsler af sådant affald til nyttiggørelse bør være underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, og overførsler af sådant affald til bortskaffelse bør forbydes. Disse krav til overførsler bestemt til nyttiggørelse og forbuddet mod overførsler bestemt til bortskaffelse bør også omfatte blandet kommunalt affald, der har været genstand for en affaldsbehandlingsoperation, der ikke i væsentlig grad har ændret dets egenskaber, såsom brændsel fremstillet af affald afledt af blandet kommunalt affald, der er klassificeret under affaldskode 19 12 10 på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF. I overensstemmelse med affaldshierarkiet og principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet bør medlemsstaterne sikre, at sådant affald i første omgang forebygges og dernæst indsamles og sorteres med henblik på at udskille forskellige bestanddele til nyttiggørelse og kun overveje bortskaffelse af de restprodukter, der ikke har andet potentiale end at blive bortskaffet.

(23)

For overførsler af affald, der er opført i bilag III, bilag IIIA eller IIIB til denne forordning, og som er bestemt til nyttiggørelsesoperationer, bør der sikres et minimum af overvågning og kontrol, ved at det kræves, at sådanne overførsler ledsages af visse oplysninger om de personer og lande, der er involveret i overførslerne, samt en beskrivelse og mængden af det pågældende affald, den type nyttiggørelsesoperation, som er formålet med overførslen af affaldet, og nærmere oplysninger om de anlæg, hvor affaldet skal nyttiggøres.

(24)

Laboratorieanalyser og eksperimentelle forsøg med behandling er ofte et nødvendigt redskab til at vurdere affaldets art og dets egnethed til nyttiggørelse og bortskaffelse. Forsvarlige og innovative affaldshåndteringsaktiviteter er afgørende for at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald og for at etablere forretningsmodeller for den cirkulære økonomi i Unionen. Overførsel af affald med henblik på sådanne laboratorieanalyser og eksperimentelle forsøg med behandling bør lettes ved ikke at underkaste dem alle gældende procedurer. For at opnå nøjagtige resultater bør det desuden være tilladt at overføre en tilstrækkelig betydelig mængde affald med henblik på laboratorieanalyse og eksperimentelle forsøg med behandling for overførsler inden for Unionen, bl.a. fordi der findes standarder og praksis for affaldshåndtering, der er mere udviklet i Unionen sammenlignet med de fleste tredjelande.

(25)

Det er nødvendigt at fastsætte grundene til, at medlemsstaterne kan gøre indsigelse mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse. I tilfælde af sådanne overførsler bør medlemsstaterne kunne sikre, at affaldsnyttiggørelsesanlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, anvender den bedste tilgængelige teknik som fastsat i direktivet i overensstemmelse med anlæggets godkendelse. Medlemsstaterne bør ligeledes kunne sikre, at affaldet behandles under overholdelse af krav vedrørende menneskers sundhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med nyttiggørelsesoperationer som fastlagt i EU-lovgivningen, og at affaldet, under hensyntagen til artikel 16 i direktiv 2008/98/EF, behandles i overensstemmelse med de affaldshåndteringsplaner, der er udarbejdet i medfør af sidstnævnte direktiv med det formål at sikre gennemførelse af retligt bindende nyttiggørelses- og genanvendelsesforpligtelser som fastlagt i EU-lovgivningen. En bestemmelsesmedlemsstat bør derfor kunne gøre indsigelse mod overførsler af affald, herunder overførsler af blandet kommunalt affald, hvis den forventer, at affaldet ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde.

(26)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og et velfungerende indre marked og dermed bidrage til Unionens konkurrenceevne på lang sigt er det nødvendigt at fastsætte, hvilke proceduremæssige skridt og forholdsregler der skal overholdes, når en anmelder ønsker at overføre affald, der er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke. Det er også nødvendigt i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 6, stk. 11, at sikre, at omkostningerne som opstår i situationer, hvor en overførsel ikke kan fuldføres eller er ulovlig, afholdes af de relevante operatører. Til det formål bør anmelderen stille en finansiel sikkerhed eller en tilsvarende forsikring for hver overførsel.

(27)

For at mindske den administrative byrde for både offentlige og private operatører, der er involveret i overførsler til anlæg, der er anerkendt som »forhåndsgodkendte«, er det nødvendigt at fastsætte betingelserne for, at status som »forhåndsgodkendt« kan tildeles, således at alle medlemsstater gensidigt anerkender dem, og harmonisere kravene vedrørende overførsel af affald til sådanne anlæg.

(28)

For at gøre udvekslingen af oplysninger i henhold til denne forordning mere effektiv, særlig i forbindelse med behandlingen af anmeldelser af og oplysninger i henhold til denne forordnings artikel 18, vedrørende overførsel af affald og for at lette indsendelsen og udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder og de økonomiske operatører er det bydende nødvendigt, at en sådan udstedelse og udvekslingen af oplysninger og data vedrørende overførsler af affald inden for Unionen sker elektronisk. Kommissionen bør drive et centralt system, som bør være interoperabelt med de nationale systemer. Det er også nødvendigt at tillægge Kommissionen beføjelse til at fastlægge de proceduremæssige og operationelle krav til den praktiske gennemførelse af de systemer, der skal sikre denne elektroniske indsendelse og udveksling af oplysninger, f.eks. krav om sammenkobling, arkitektur og sikkerhed. Sådanne systemer bør lette behandlingen af anmeldelser, bl.a. ved at bistå dem, der er involveret i en given anmeldelse, med at holde øje med, hvordan anmeldelsesproceduren skrider frem. Sådanne systemer bør også gøre det muligt at udtrække data, herunder på medlemsstatsniveau, således at Kommissionen kan vurdere, om anmeldelser behandles rettidigt, bl.a. med henblik på relevant rapportering fra Kommissionen som fastsat i denne forordning. Det er også nødvendigt at give de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og de økonomiske operatører tilstrækkelig tid til at forberede overgangen fra en papirbaseret tilgang som fastsat i forordning (EF) nr. 1013/2006 til en tilgang baseret på elektronisk udveksling af oplysninger og dokumenter. Denne nye forpligtelse bør derfor finde anvendelse 24 måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

(29)

De økonomiske operatører, der beskæftiger sig med transport af affald, bør have tilladelse til at anvende eFTI-miljøet, der er etableret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 (16), til udveksling af de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende forordning, i forbindelse med overførsel af affald, og der bør sikres interoperabilitet mellem de systemer, der er omhandlet i nærværende forordning, og miljøet til udveksling af elektronisk godstransportinformation.

(30)

For at lette toldmyndighedernes arbejde i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning er det nødvendigt, at det centrale system, der drives af Kommissionen og giver mulighed for elektronisk indgivelse og udveksling af oplysninger og dokumenter, er interoperabelt med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 (17), når det tekniske arbejde, der er nødvendigt for at sikre denne operabilitet, er fuldført.

(31)

Kompetente myndigheder i tredjelande bør kunne udstede og udveksle oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at leve op til de proceduremæssige krav i denne forordning via det system, der drives på EU-plan, hvis de ønsker det, og hvis de opfylder kravene vedrørende udveksling af oplysninger via dette system.

(32)

For at sikre sporbarheden af overførsler af affald og for ikke at modvirke en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der overføres på tværs af landegrænserne, bør det forbydes at blande affald med andet affald, fra overførslen påbegyndes, til affaldet modtages med henblik på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlægget.

(33)

For at lette håndhævelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er det vigtigt, at de økonomiske operatører og de kompetente myndigheder opbevarer de dokumenter og oplysninger, der kræves i forbindelse med overførsel af affald, i en periode på mindst fem år fra den dato, hvor en attest om, at nyttiggørelsen eller bortskaffelsen er fuldført, er udstedt.

(34)

Med henblik på at skabe gennemsigtighed for så vidt angår gennemførelsen af overførsler af affald i overensstemmelse med denne forordning, og den miljømæssigt forsvarlige måde at behandle sådant affald på bestemmelsesstedet bør der offentliggøres oplysninger om overførsler af affald. I den forbindelse bør Kommissionen forpligtes til at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre visse ikkefortrolige data om anmeldelser af overførsler, som de kompetente myndigheder har givet samtykke til eller gjort indsigelse mod, samt om overførsler af affald, der er omfattet af denne forordnings generelle oplysningskrav. Med henblik herpå bør Kommissionen så vidt muligt anvende det elektroniske system til udveksling af data om overførsler af affald. Kommissionens offentliggørelse af sådanne oplysninger bør ikke berøre De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (Århus-konventionen) (18) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (19) og medlemsstaternes nationale lovgivning på dette område. Eventuelle yderligere anmodninger til de kompetente myndigheder om adgang til andre oplysninger om overførsler af affald bør behandles i overensstemmelse med nævnte konvention og EU-lovgivning og national lovgivning.

(35)

For at gennemføre kravene i artikel 8 i Baselkonventionen bør der indføres et krav om, at affald fra en overførsel, som de berørte kompetente myndigheder har givet samtykke til, og som ikke kan fuldendes som planlagt, returneres til afsendelseslandet, og, hvor det er nødvendigt, opbevares sikkert, eller nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde. For at gennemføre kravene i artikel 9, stk. 2, 3 og 4, i Baselkonventionen, bør der være pligt til, at den person, hvis handling forårsager en ulovlig overførsel, tager det pågældende affald tilbage eller træffer alternative foranstaltninger til nyttiggørelse eller bortskaffelse heraf og afholder omkostningerne i forbindelse med tilbagetagelsesoperationerne. Hvis den pågældende person ikke har mulighed for at opfylde disse forpligtelser inden for en rimelig frist, bør de kompetente afsendelses- eller bestemmelsesmyndigheder, alt efter hvad der er relevant, samarbejde og træffe foranstaltninger til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det pågældende affald. Hvis det ikke er klart, hvem der kan tilregnes ansvaret for en ulovlig overførsel, bør de berørte kompetente myndigheder samarbejde for at sikre, at det pågældende affald tilbagetages, nyttiggøres eller bortskaffes. For at mindske de miljømæssige virkninger af overførsler som følge af forpligtelsen til at tilbagetage affald i forbindelse med ulovlige overførsler og, hvor det er relevant, muliggøre en mere effektiv procedure i situationer, der involverer ulovlige overførsler, bør det være muligt for de kompetente afsendelses-, transit- og bestemmelsesmyndigheder i visse tilfælde at aftale, at affaldet i en ulovlig overførsel kan nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde uden for afsendelseslandet i stedet for at tage det tilbage. En sådan alternativ håndtering bør være miljømæssigt forsvarlig. Den alternative håndtering bør dog kun finde anvendelse på overførsler inden for Unionen.

(36)

For at sikre, at de kompetente myndigheder er i stand til på korrekt vis at behandle de dokumenter, de får forelagt, vedrørende overførsel af affald, er det nødvendigt at pålægge anmelderen en pligt til at forelægge en autoriseret oversættelse af de pågældende dokumenter på et for disse myndigheder acceptabelt sprog, hvis de anmoder herom. For at undgå at skabe en unødvendig administrativ byrde bør det elektroniske system til udveksling af oplysninger om overførsel af affald omfatte en funktion, der giver uofficielle oversættelser af relevante dokumenter, der indgives i det pågældende system.

(37)

For at undgå afbrydelser i overførsler af genstande eller stoffer som følge af tvister mellem de kompetente myndigheder om hvorvidt disse genstandes eller stoffers status er affald eller ikke-affald, er det nødvendigt at fastlægge en procedure for bilæggelse af sådanne tvister. Det er i den forbindelse vigtigt, at de kompetente myndigheder baserer deres afgørelser på bestemmelserne vedrørende status som biprodukter og om affaldsfasens ophør som fastsat i direktiv 2008/98/EF. Der er behov for ensartede betingelser for, at medlemsstaterne kan afgøre, om en genstand eller et stof skal betragtes som en brugt vare eller affald. Desuden bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at genstande eller stoffer, der er bestemt til at blive overført til et andet land som brugte varer, opfylder disse betingelser i overensstemmelse med EU-retten. Det er også nødvendigt at opstille kriterier til klassificering af specifikt affald i bilagene til denne forordning og at udarbejde en procedure for bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder om, hvorvidt affald bør være omfattet af anmeldelsesproceduren. For at sikre bedre harmonisering i hele Unionen af betingelserne for, hvornår affald, herunder affald fra kompositmaterialer, der kan være vanskelige at genanvende, bør være omfattet af anmeldelsesproceduren, bør Kommissionen også tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter kriterier for klassificering af specifikt affald i de relevante bilag til denne forordning, og dette vil afgøre, om det er omfattet af anmeldelsesproceduren. For at undgå, at affald fejlagtigt angives som brugte varer, og for at skabe juridisk klarhed bør Kommissionen desuden tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes kriterier for at skelne mellem brugte varer og affald for specifikke varer, for hvilke en sådan sondring er vigtig, navnlig i forbindelse med eksport heraf fra Unionen.

(38)

For at gøre det muligt for myndighederne at begrænse de offentlige udgifter i forbindelse med håndteringen af procedurer for overførsel af affald og håndhævelsen af denne forordning er det nødvendigt at sikre mulighed for, at anmelderen pålægges passende og forholdsmæssige administrationsomkostninger i forbindelse med de pågældende procedurer samt tilsyn, analyser og inspektioner, og, hvor det er relevant, den person, der står for overførslen.

(39)

For at mindske den administrative byrde og under ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med specifikke geografiske eller demografiske situationer bør medlemsstaterne kunne indgå bilaterale aftaler om at lempe anmeldelsesproceduren ved overførsler af specifikke affaldsstrømme for så vidt angår grænseoverskridende overførsler til det nærmeste, egnede anlæg i grænseområdet mellem de to berørte medlemsstater. En medlemsstat bør også kunne indgå sådanne aftaler med medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), herunder i en situation, hvor affald overføres fra og behandles i afsendelseslandet, men passerer gennem en anden medlemsstat.

(40)

I betragtning af Færøernes særlige geografiske beliggenhed og status som en del af Kongeriget Danmark er Danmark det største importørland af affald fra Færøerne til nyttiggørelse eller bortskaffelse på dets område. Uden at dette berører anvendelsen af reglerne om transit af affald gennem Unionen, bør Danmark have mulighed for at påtage sig det fulde ansvar for at behandle importen af affald fra Færøerne til dets område som transport af affald på dets område, når det er bestemmelseslandet for denne import.

(41)

Selv om overvågning af og kontrol med transport af affald inden for en medlemsstat henhører under den pågældende medlemsstats ansvarsområde, bør de nationale ordninger for transport af affald tilgodese behovet for overensstemmelse med EU-ordningen for overførsel af affald for at sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed.

(42)

For at beskytte miljøet i de pågældende lande er det nødvendigt at tydeliggøre omfanget af det forbud mod eksport, der er fastsat i overensstemmelse med Baselkonventionen, fra Unionen af affald bestemt til bortskaffelse i et tredjeland, der ikke er et EFTA-land.

(43)

Lande, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bør kunne indføre de kontrolprocedurer, der gælder for overførsler inden for Unionen. I sådanne tilfælde bør overførsler mellem Unionen og de pågældende lande være underlagt de samme regler som overførsler inden for Unionen.

(44)

For at beskytte miljøet i de pågældende lande er det nødvendigt at præcisere omfanget af forbuddet mod eksport af farligt affald bestemt til nyttiggørelse i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, i overensstemmelse med Baselkonventionen. Det er især nødvendigt at præcisere listen over affald, som forbuddet omfatter, og sikre, at det ligeledes omfatter affald fra bilag II til Baselkonventionen, dvs. indsamlet husholdningsaffald, rester fra forbrænding af husholdningsaffald og visse former for svært genanvendeligt plastaffald.

(45)

For at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, bør sådant affald ikke være tilladt til eksport fra Unionen til lande, der ikke er medlemmer af OECD, når det indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, der når op på eller overskrider en koncentrationsgrænse, der er angivet i bilag IV til forordning (EU) 2019/1021.

(46)

Det er nødvendigt at fastsætte strenge regler for eksport bestemt til nyttiggørelse af ikkefarligt affald til tredjelande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for at sikre, at dette affald ikke forårsager skade på miljøet og menneskers sundhed i disse lande. Ifølge disse regler bør eksport fra Unionen kun tillades for affald, der ikke allerede er omfattet af forbuddet mod eksport af farligt affald og visse andre typer affald bestemt til nyttiggørelse i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og kun til lande, der er opført på en liste udarbejdet og ajourført af Kommissionen, når de pågældende lande har indgivet en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage visse former for ikkefarligt affald eller blandet ikkefarligt affald fra Unionen og dokumenterer deres evne til at håndtere sådant affald på en miljømæssigt forsvarlig måde på grundlag af de kriterier, der er fastsat i denne forordning. Sådanne kriterier bør omfatte overholdelse af internationale konventioner om arbejds- og arbejdstagerrettigheder. Da medlemsstaterne vil kunne ratificere flere sådanne konventioner i fremtiden, bør Kommissionen have beføjelse til at tilføje relevante konventioner til kriterierne i denne forordning. Eksport til andre lande end dem, der er opført på den liste, som skal udarbejdes af Kommissionen, bør forbydes. For at sikre tilstrækkelig tid til overgangen til denne nye ordning bør der sørges for en overgangsperiode på tre år efter denne forordnings ikrafttræden. Navnlig ved opstilling og ajourføring af listen over lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og for hvilke eksport af ikkefarligt affald fra Unionen til nyttiggørelse er tilladt, bør princippet om lighed i EU-retten anvendes, og anvendelsen heraf bør overvåges.

(47)

Det er nødvendigt at sikre, at den overførsel af affald, der er nødvendig for at opbygge stærke værdikæder, lettes inden for det indre marked, samtidig med at det sikres, at der er indført passende kontrol. Styrkelse af centrale værdikæder vil fremskynde udviklingen af Unionens modstandsdygtighed og styrke dens strategisk autonomi.

(48)

Lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, er underlagt OECD's regler og henstillinger angående overførsel og håndtering af affald og har generelt højere standarder for affaldshåndtering end lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen. Det er imidlertid vigtigt, at eksport fra Unionen af ikkefarligt affald bestemt til nyttiggørelse ikke forårsager skade på miljøet og menneskers sundhed i lande, der er omfattet af OECD-beslutningen. Det er derfor nødvendigt at indføre en ordning med henblik på at overvåge overførsler af ikkefarligt affald til sådanne lande. I tilfælde, hvor der er utilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende land evner at nyttiggøre den type affald på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør Kommissionen indlede en dialog med det pågældende land og, hvis de oplysninger, den indhenter, ikke er tilstrækkelige til at bevise, at affaldet nyttiggøres på en miljømæssigt forsvarlig måde, have beføjelse til at suspendere en sådan eksport. Kommissionen bør sikre, at princippet om lighed anvendes over for tredjelande, der er omfattet af OECD-beslutningen, i hele processen for overførsel af affald.

(49)

Unionen har udviklet og gennemført en ambitiøs politik for at imødegå de alvorlige skader på miljøet og menneskers sundhed, der forårsages af plastforurening, navnlig i forbindelse med dårlig håndtering af plastaffald. EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018, den europæiske grønne pagt, den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og EU's handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord«, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021, afspejler denne ambition og har ført til vedtagelsen af en lang række foranstaltninger til at reducere plastaffald og forbedre håndteringen heraf. Disse foranstaltninger omfatter navnlig lovgivning om håndtering af affald (direktiv 2008/98/EF), emballage og emballageaffald (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF (20)), engangsplastprodukter (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 (21)) samt om restriktioner for bevidst tilsat mikroplast (Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 (22)). Ud over disse foranstaltninger er der iværksat nye initiativer for yderligere at reducere plastaffaldet i Unionen såsom revisionen af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (23) om udrangerede køretøjer samt et forslag til nye regler om forebyggelse af tab af plastgranulat for at mindske mikroplastforurening (24). For at supplere disse foranstaltninger, der har til formål at reducere plastaffald og forbedre håndteringen heraf i Unionen, og for at undgå, at Unionen eksporterer sine affaldsudfordringer til tredjelande, er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke bestemmelser for også at sikre miljømæssigt forsvarlig håndtering af plastaffald, der eksporteres fra Unionen. Disse bestemmelser har til formål at sikre, at plastaffald, der eksporteres fra Unionen, behandles under forhold, der svarer til dem, der gælder i Unionen. Lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har oftere alvorlige miljø- og folkesundhedsmæssige udfordringer i forbindelse med håndteringen af plastaffald, der eksporteres fra Unionen. Desuden er standarderne og infrastrukturen for håndtering af plastaffald i disse lande i de fleste tilfælde ikke så udviklet som i Unionen. Unionen har forbudt eksport af visse typer plastaffald, nemlig dem, der er klassificeret under Y48 og A3210, til disse lande siden den 1. januar 2021. I lyset af sådanne udfordringer og forskelle i niveauet for standarder og infrastrukturelementer og med henblik på yderligere at beskytte miljøet og menneskers sundhed er det hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for dette forbud til at omfatte eksport af alt plastaffald til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen. For at give de erhvervsdrivende og de kompetente myndigheder tilstrækkelig tid til at tilpasse deres aktiviteter til disse nye regler bør forbuddet træde i kraft 30 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden. Det bør være muligt at indrømme ethvert land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, en undtagelse fra dette forbud, hvis det påviser, at det håndterer plastaffald på en miljømæssigt forsvarlig måde. En sådan undtagelse bør indrømmes ved hjælp af en delegeret retsakt efter anmodning fra et land fra 30 måneder efter anvendelsen af eksportforbuddet.

(50)

Kommissionen bør foretage særlig kontrol med overførsler af plastaffald til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og overvåge, hvordan sådant affald håndteres i sådanne lande, og have beføjelse til at begrænse eksporten af plastaffald til sådanne lande for at beskytte miljøet og menneskers sundhed.

(51)

Hvor det er tilladt, bør eksport af alt plastaffald til alle tredjelande være omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke.

(52)

De nødvendige foranstaltninger bør træffes, således at det i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og anden EU-lovgivning vedrørende affald sikres, at affald, der overføres inden for Unionen, og affald, der importeres til Unionen, under hele overførslens varighed, herunder i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelseslandet, håndteres uden at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare. Det er også nødvendigt at sikre, at affald, der eksporteres fra Unionen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde under hele overførslens varighed, herunder i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelsestredjelandet. Der bør til dette formål indføres en forpligtelse for eksportører af affald til at sikre, at det anlæg, der modtager affaldet i et bestemmelsestredjeland, underkastes en audit udført af en uafhængig tredjepart med tilstrækkelige kvalifikationer, før affaldet eksporteres til det pågældende anlæg. En sådan audit har til formål at verificere, at det pågældende anlæg opfylder de specifikke kriterier, som er fastsat ved denne forordning, der er udformet med henblik på at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Hvis det ved en sådan audit konkluderes, at det pågældende anlæg ikke opfylder disse specifikke kriterier, bør eksportøren ikke være berettiget til at eksportere affald til det pågældende anlæg. For at sikre, at auditter gennemføres på en professionel og upartisk måde, er det vigtigt at fastsætte kriterier for tredjepartsauditorers uafhængighed og kvalifikationer og gøre det klart, at de bør bemyndiges eller akkrediteres af en offentlig myndighed til at udføre disse aktiviteter. Forpligtelsen vedrørende auditter bør gælde for anlæg beliggende i alle tredjelande, også dem, der er medlemmer af OECD. I OECD-beslutningen fastsættes det, at affald, der eksporteres til et andet OECD-land, skal være bestemt til nyttiggørelsesoperationer i et nyttiggørelsesanlæg, der nyttiggør affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med nationale love, forskrifter og praksis, som anlægget er underlagt. OECD-beslutningen indeholder ingen elementer eller kriterier, der præciserer, hvordan dette krav skal gennemføres for så vidt angår »miljømæssigt forsvarlig håndtering« af affald. I mangel af fælles kriterier for, på hvilke betingelser affald skal nyttiggøres i de relevante anlæg, er det nødvendigt at imødegå risikoen for, at affald, der eksporteres fra Unionen til OECD-lande, ikke håndteres korrekt i specifikke anlæg, og derfor bør anlæg beliggende i de pågældende lande være underlagt de krav om audit, der er fastsat ved denne forordning.

(53)

Kommissionen bør oprette og føre et register, som indeholder oplysninger om anlæg, der har været genstand for en audit. Et sådant register bør indeholde oplysninger, der gør det lettere for anmeldere eller personer, der står for en overførsel med henblik på eksport af affald fra Unionen, at forberede miljømæssigt forsvarlige overførsler, men det er ikke hensigten, at det skal tjene som et middel til at påvise overholdelse af de betingelser og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Registret bør gøre det lettere for eksportører af affald, men bør ikke fjerne affaldseksportørens ansvar for at påvise en sådan overholdelse.

(54)

I betragtning af, at hver part i Baselkonventionen i henhold til artikel 4, stk. 1, har ret til at forbyde import af farligt affald eller affald, der er opført i bilag II til den nævnte konvention, bør import til Unionen af affald bestemt til bortskaffelse tillades, hvis eksportlandet er part i denne konvention. Import til Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse bør være tilladt, hvis eksportlandet er et land, der er omfattet af OECD-beslutningen eller er part i Baselkonventionen. I andre tilfælde bør import kun være tilladt, hvis eksportlandet er omfattet af en bilateral eller multilateral aftale eller ordning, der er forenelig med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen, undtagen i tilfælde, hvor dette ikke er muligt på grund af krisesituationer, fredsskabende eller fredsbevarende operationer eller krig.

(55)

Denne forordning bør afspejle de regler for eksport og import af affald til og fra de oversøiske lande og territorier, der er fastsat ved Rådets afgørelse 2013/755/EU (25).

(56)

I de særlige tilfælde, hvor overførsler finder sted inden for Unionen med transit via tredjelande, bør særlige bestemmelser vedrørende tredjelandes godkendelsesprocedure finde anvendelse. Det er også nødvendigt at vedtage særlige bestemmelser vedrørende de procedurer, der gælder for transit af affald gennem Unionen fra og til tredjelande.

(57)

Af miljømæssige årsager og i betragtning af Antarktis' særlige status bør denne forordning udtrykkeligt forbyde eksport af affald til det område.

(58)

For at sikre en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er det nødvendigt at pålægge medlemsstaterne at foretage inspektioner af overførslerne af affald. Det er ligeledes nødvendigt med hensigtsmæssig planlægning af inspektioner af overførsler af affald, hvis der skal etableres den fornødne kapacitet til inspektioner, og hvis ulovlige overførsler skal forhindres effektivt. I henhold til forordning (EF) nr. 1013/2006 skulle medlemsstaterne sikre, at inspektionsplanerne for overførsel af affald blev udarbejdet senest den 1. januar 2017. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af bestemmelserne vedrørende inspektionsplaner og sikre en harmoniseret tilgang til inspektioner i hele Unionen bør medlemsstaterne meddele deres inspektionsplaner til Kommissionen, som bør have til opgave at revidere de pågældende planer og om fornødent fremsætte henstillinger om forbedringer. Hvis de kompetente afsendelses- eller bestemmelsesmyndigheder i medlemsstaterne underrettes om en ulovlig overførsel af affald, bør de overveje, hvordan de kan øge deres kontrolforanstaltninger for lignende overførsler med henblik på at identificere ulovlige overførsler af affald på et tidligt tidspunkt.

(59)

Medlemsstaterne har uensartede regler for, i hvilket omfang de myndigheder, der er involveret i inspektioner i medlemsstaterne, har beføjelse til og mulighed for at kræve dokumentation med henblik på at fastslå, om overførslerne er lovlige. Dokumentationen kan bl.a. vedrøre, om stoffet eller genstanden er affald, om affaldet er blevet korrekt klassificeret, og om affaldet vil blive overført til anlæg, der håndterer affald på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med denne forordning. I denne forordning bør der derfor gives mulighed for, at de myndigheder, der er involveret i inspektioner i medlemsstaterne, kan kræve en sådan dokumentation. Det bør være muligt at kræve en sådan dokumentation på grundlag af generelle bestemmelser eller fra sag til sag. Hvis en sådan dokumentation ikke forelægges eller anses for at være utilstrækkelig, bør transporten af det pågældende stof eller den pågældende genstand eller overførslen af det pågældende affald anses for en ulovlig overførsel, og den bør behandles i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning.

(60)

Evalueringen af forordning (EF) nr. 1013/2006 afdækkede som en af manglerne, at de nationale regler om sanktioner er vidt forskellige i Unionen. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af sanktioner bør der derfor fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af nærværende forordning. Disse kriterier bør bl.a. omfatte overtrædelsens art og grovhed samt de økonomiske fordele og de miljøskader, overtrædelsen har medført. Ud over de sanktioner, der stilles krav om i henhold til nærværende forordning, bør medlemsstaterne desuden sikre, at ulovlig overførsel af affald udgør en strafbar handling i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (26). Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nærværende forordning og sikre, at disse regler håndhæves. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte regler om administrative og strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser. Under alle omstændigheder bør pålæggelse af strafferetlige og administrative sanktioner ikke føre til en overtrædelse af ne bis in idem-princippet som fortolket af EU-Domstolen.

(61)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1013/2006 har vist, at den omstændighed, at flere aktører på nationalt plan er involveret, skaber udfordringer for koordineringen og samarbejdet i forbindelse med håndhævelse. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at alle relevante myndigheder, der er involveret i håndhævelsen af nærværende forordning, råder over effektive mekanismer, der sætter dem i stand til på nationalt plan at samarbejde om og koordinere udformningen og gennemførelsen af håndhævelsespolitikker og -aktiviteter for at bekæmpe ulovlig overførsel af affald, herunder opstille og gennemføre inspektionsplaner.

(62)

Medlemsstaterne har behov for at samarbejde bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler af affald. For yderligere at forbedre koordineringen og samarbejdet i hele Unionen bør der nedsættes en særlig håndhævelsesgruppe med deltagelse af udpegede repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen samt repræsentanter for andre relevante institutioner, organer, kontorer, agenturer eller netværk. Denne håndhævelsesgruppe bør træde sammen regelmæssigt og bl.a. udgøre et forum for udveksling af relevante oplysninger med henblik på forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler, herunder oplysninger og efterretninger om tendenser inden for ulovlige overførsler og erfaringer, viden og bedste praksis vedrørende håndhævelse.

(63)

For at støtte og supplere medlemsstaternes håndhævelsesaktiviteter bør Kommissionen have beføjelse til at foretage inspektions- og koordineringstiltag vedrørende ulovlige overførsler, som er af kompleks karakter og kan have alvorlige negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet, og hvor den nødvendige efterforskning har en grænseoverskridende dimension, der involverer mindst to lande. Ved gennemførelsen af disse inspektioner bør Kommissionen handle i fuld overensstemmelse med de proceduremæssige garantier og i tæt samarbejde med de relevante myndigheder i medlemsstaterne og sikre, at sådanne inspektioner ikke har en negativ indvirkning på igangværende retsforfølgelse, retlige eller administrative procedurer vedrørende den samme ulovlige overførsel i medlemsstaten. Kommissionen kan som led i sin interne organisering overveje at overdrage visse håndhævelsestiltag i henhold til denne forordning til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som har relevant ekspertise på dette område. Tiltagene til koordinering af inspektioner og gensidig bistand bør ikke berøre medlemsstaternes primære ansvar for at sikre og håndhæve overholdelsen af denne forordning, og bør ikke berøre den fortsatte udøvelse af de beføjelser, der er tillagt henholdsvis Kommissionen eller Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i andre retsakter, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (27), Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (28) eller Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (29).

(64)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning, både ved hjælp af de rapporter, der sendes til Baselkonventionens sekretariat, og ved hjælp af et særskilt spørgeskema. Formålet med en sådan indberetning bør være at analysere tendenser i forbindelse med overførsler af affald og data, der er relevante for bekæmpelsen af ulovlige overførsler, såsom data om ulovlige overførsler og inspektioner. Kommissionen bør hvert tredje år udarbejde en rapport om gennemførelsen af denne forordning på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og andre oplysninger, som Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur navnlig indsamler gennem ad hoc-rapporter om overførsler af plastaffald og andre specifikke affaldsstrømme, der giver anledning til betænkeligheder. Systemet for elektronisk indsendelse og udveksling af oplysninger og dokumenter bør udformes på en sådan måde, at der kan udtrækkes data fra systemet med henblik på disse rapporter.

(65)

Effektivt internationalt samarbejde om kontrol med overførsel af affald er et middel til at sikre, at overførsler af affald kontrolleres og overvåges på et passende niveau. Informationsudveksling, fælles ansvar og samarbejde mellem Unionen og dets medlemsstater og tredjelande bør fremmes med henblik på at sikre forsvarlig affaldshåndtering.

(66)

For at lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med henblik på en harmoniseret gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne udpege de kompetente myndigheder og kontaktorganer og meddele disse til Kommissionen. Sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængelige af Kommissionen. Medlemsstaterne bør også udpege den eller de myndigheder og medlemmer af deres faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet mellem medlemsstaterne.

(67)

Medlemsstaterne bør med henblik på at sikre kontrollen med overførsler af affald have ret til at udpege specifikke ind- og udgangstoldsteder for overførsler af affald, der ankommer til og forlader Unionen, og meddele disse til Kommissionen. Sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængelige af Kommissionen.

(68)

For at supplere eller ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af elementerne i anmodningen fra nyttiggørelsesanlægget med henblik på at opnå en forhåndsgodkendelse, fastsættelse af de oplysninger, der skal gives i attester, der bekræfter fuldførelsen af nyttiggørelses- og bortskaffelsesoperationer, udarbejdelse af instrukser om udfyldelse af bilag VII-formularen, ajourføring af listen over oplysninger og dokumentation, der skal udveksles elektronisk, fastsættelse af kriterier, på grundlag af hvilke visse typer affald skal klassificeres i bilag III, IIIA, IIIB eller IV, udarbejdelse af en liste over lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og til hvilke eksport af ikkefarligt affald og blandinger af ikkefarligt affald, herunder plastaffald henhørende under B3011, fra Unionen til nyttiggørelse er tilladt, og regelmæssigt ajourføre denne liste og forbyde eksport af affald til visse lande, som OECD-beslutningen finder anvendelse på, samt ændring af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (30). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(69)

Som erstatning for de regelmæssige møder mellem korrespondenter og for høringer af medlemsstaternes eksperter og korrespondenter og, hvor det er relevant, med repræsentanter for andre interessenter og organisationer, bør Kommissionen i forbindelse med forberedelsen af delegerede retsakter og for undersøgelsen af spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, nedsætte en ekspertgruppe i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse C(2016) 3301, der fastsætter horisontale regler for oprettelse og drift af Kommissionens ekspertgrupper.

(70)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en enkel, risikobaseret og harmoniseret metode til at beregne den finansielle sikkerhed eller en tilsvarende forsikring, til at fastsætte detaljerede kriterier for teknisk gennemførlighed og økonomisk levedygtighed, til at præcisere sondringen mellem brugte varer og affald ved grænseoverskridende overførsel for visse typer varer, til at vedtage en sammenligningstabel for at angive overensstemmelsen mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (31), og angivelserne for affald i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB, bilag IV og bilag V til nærværende forordning og til at specificere de oplysninger, der er nødvendige for overførsel af affald under krisesituationer eller fredsskabende eller fredsbevarende operationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (32).

(71)

Ved forordning (EU) 2020/1056 fastsættes en juridisk ramme for elektronisk formidling af lovgivningsmæssige oplysninger mellem de berørte økonomiske operatører og kompetente myndigheder vedrørende godstransport på Unionens område, og forordningens bestemmelser dækker dele af nærværende forordning. For at sikre sammenhæng mellem instrumenterne er det nødvendigt at ændre forordning (EU) 2020/1056. For at undgå, at der mangler gennemførelsesbestemmelser i henhold til forordning (EU) 2020/1056 for så vidt angår definitionen af, adgangen til og behandlingen i elektronisk format af oplysningskravene i henhold til nærværende forordning før anvendelsesdatoen for den obligatoriske elektroniske dataudveksling i henhold til nærværende forordning, bør ændringen af forordning (EU) 2020/1056 finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra nærværende forordnings anvendelsesdato.

(72)

Det er nødvendigt at sikre, at de økonomiske operatører får tilstrækkelig tid til at opfylde deres nye forpligtelser i henhold til denne forordning, og at medlemsstaterne og Kommissionen får tilstrækkelig tid til at etablere den administrative infrastruktur, der er nødvendig for dens anvendelse. For at undgå huller i lovgivningen er det nødvendigt at sikre, at nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 1013/2006 forbliver i kraft indtil den dato, hvorfra bestemmelserne i nærværende forordning med udskudt anvendelse finder anvendelse.

(73)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for harmonisering bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger, der har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed og at bidrage til klimaneutralitet og til at opnå en cirkulær økonomi og nulforurening ved at forebygge eller mindske de skadelige virkninger, som overførsel af affald og behandlingen af affald på affaldets bestemmelsessted kan medføre. Ved forordningen indføres procedurer og kontrolordninger for overførsler af affald, der afhænger af overførslens oprindelse, bestemmelsessted og rute, affaldstypen og den behandling, affaldet skal gennemgå ved bestemmelsesstedet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på:

a)

overførsler af affald mellem medlemsstater med eller uden transit gennem tredjelande

b)

overførsler af affald, der importeres til Unionen fra tredjelande

c)

overførsler af affald, der eksporteres fra Unionen til tredjelande

d)

overførsler af affald i transit gennem Unionen på vej til eller fra tredjelande.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)

affald, herunder spildevand og reststoffer, opstået ved skibes og offshore-platformes normale drift, indtil det pågældende affald er losset med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse, forudsat at affaldet er omfattet af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 (33), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment eller andre relevante bindende internationale instrumenter

b)

affald, der opstår om bord på køretøjer, tog, flyvemaskiner og skibe, indtil dette affald losses med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse

c)

overførsler af radioaktivt affald som defineret i artikel 5 i Rådets direktiv 2006/117/Euratom (34).

d)

overførsler af animalske biprodukter og afledte produkter som defineret i henholdsvis artikel 3, nr. 1) og 2), i forordning (EF) nr. 1069/2009, undtagen animalske biprodukter eller afledte produkter, der er blandet eller forurenet med affald, der er angivet som farligt i den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

e)

overførsler af spildevand, der er omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF (35) eller anden relevant EU-lovgivning

f)

overførsler af stoffer, der er bestemt til at blive anvendt som fodermidler som defineret i artikel 3, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (36), og som ikke består af eller indeholder animalske biprodukter

g)

overførsler af affald fra Antarktis til Unionen i overensstemmelse med kravene i protokollen om miljøbeskyttelse til Antarktistraktaten (37).

h)

overførsler af kuldioxid med henblik på geologisk lagring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (38).

i)

skibe, der sejler under en medlemsstats flag og er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1257/2013, med undtagelse af skibe:

i)

der betragtes som farligt affald, der befinder sig i et område under en medlemsstats nationale jurisdiktion, og som er eksporteret fra Unionen med henblik på nyttiggørelse, som kun artikel 39, 48, 49 og afsnit VII i nærværende forordning finder anvendelse på, eller

ii)

der betragtes som affald, der befinder sig i et område under en medlemsstats nationale jurisdiktion, og som er bestemt til bortskaffelse.

3.   For import af affald fra væbnede styrker eller hjælpeorganisationer under krisesituationer eller under fredsskabende eller fredsbevarende operationer, hvor affaldet overføres direkte eller indirekte til bestemmelseslandet af eller på vegne af de pågældende væbnede styrker eller hjælpeorganisationer, finder udelukkende artikel 51, stk. 6 og 7, og artikel 53, stk. 5, anvendelse.

4.   For overførsler af affald fra Antarktis til tredjelande i transit gennem Unionen finder artikel 39 og 59 anvendelse.

5.   For transport af affald, der udelukkende finder sted inden for en medlemsstat, finder udelukkende artikel 36 anvendelse.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»blandet affald«: affald, der opstår ved en forsætlig eller uforsætlig sammenblanding af to eller flere forskellige typer affald, og som er:

a)

opført i forskellige indgange i bilag III, IIIA, IIIB og IV, eller, hvor det er relevant, i forskellige led eller underled i disse indgange, eller

b)

affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, IIIA, IIIB eller IV.

Affald overført i en enkelt overførsel af affald, der består af to eller flere forskellige typer affald, hvor hver affaldstype er udskilt, er ikke blandet affald

2)

»midlertidig bortskaffelse«: enhver form for bortskaffelsesoperation, der er opført i D8, D9, D13, D14 eller D15 i bilag I til direktiv 2008/98/EF

3)

»midlertidig nyttiggørelse«: enhver form for nyttiggørelsesoperation, der er opført i R12 eller R13 i bilag II til direktiv 2008/98/EF

4)

»miljømæssigt forsvarlig håndtering«: alle praktisk mulige foranstaltninger er truffet til at sikre, at affald håndteres på en sådan måde, at menneskers sundhed, klimaet og miljøet beskyttes mod de negative virkninger, der kan opstå i forbindelse med sådant affald

5)

»modtager«: enhver fysisk eller juridisk person under bestemmelseslandets nationale jurisdiktion, hvortil affaldet overføres med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse

6)

»anmelder«:

a)

ved overførsel fra en medlemsstat enhver af følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under den pågældende medlemsstats nationale jurisdiktion, og som foretager eller planlægger at foretage en overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, eller som lader eller planlægger at lade en sådan overførsel udføre, og som er pålagt anmeldelsespligt:

i)

den oprindelige affaldsproducent

ii)

den nye affaldsproducent, der udfører operationer inden overførsel, som medfører en ændring af affaldets art eller sammensætning

iii)

en indsamler, som har indsamlet små mængder af samme type affald fra forskellige kilder til en overførsel, der skal påbegyndes fra en enkelt anmeldt lokalitet

iv)

en forhandler eller en mægler, der handler på vegne af de i nr. i), ii) eller iii) omhandlede personer, eller

v)

affaldsindehaveren, såfremt alle de i nr. i)-iv) omhandlede personer er ukendte eller insolvente

b)

ved en import til eller transit gennem Unionen af affald, der ikke kommer fra en medlemsstat, enhver af de følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, som foretager eller planlægger at foretage en overførsel af affald, eller som lader eller planlægger at lade en overførsel udføre:

i)

den person, der er udpeget efter afsendelseslandets ret

ii)

hvis der ikke er udpeget en person efter afsendelseslandets ret, indehaveren af affaldet på det tidspunkt, hvor eksporten fandt sted

7)

»person, der står for overførslen«: enhver af følgende fysiske eller juridiske personer, som henhører under afsendelseslandets nationale jurisdiktion, og som foretager eller påtænker at foretage en overførsel som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, eller som lader eller planlægger at lade en sådan overførsel udføre:

i)

den oprindelige affaldsproducent

ii)

den nye affaldsproducent, der udfører operationer inden overførsel, som medfører en ændring af affaldets art eller sammensætning

iii)

en indsamler, som har indsamlet små mængder af samme type affald fra forskellige kilder til en overførsel, der skal påbegyndes fra en enkelt lokalitet

iv)

en forhandler eller en mægler, der handler på vegne af de i nr. i), ii) eller iii) omhandlede personer, eller

v)

affaldsindehaveren, såfremt alle de i nr. i)-iv) omhandlede personer er ukendte eller insolvente

8)

»indsamler«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager indsamling af affald som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF

9)

»kompetent myndighed«:

a)

i en medlemsstat det organ, der er udpeget af den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 75

b)

hvis der er tale om et tredjeland, der er part i Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf (»Baselkonventionen«), det organ, landet har udpeget som kompetent myndighed med hensyn til Baselkonventionen i overensstemmelse med dens artikel 5

c)

i et land, der hverken er omhandlet i litra a) eller b), det organ, der er udpeget som kompetent myndighed af det pågældende land eller den pågældende region, eller hvis et sådant ikke er udpeget, den regeludstedende myndighed i det land eller den region, alt efter hvad der er relevant, under hvis jurisdiktion en overførsel af affald henhører

10)

»kompetent afsendelsesmyndighed«: den kompetente myndighed for det område, hvorfra overførslen er påbegyndt, eller hvorfra det planlægges, at overførslen skal påbegyndes

11)

»kompetent bestemmelsesmyndighed«: den kompetente myndighed for det område, hvortil overførslen finder sted eller er planlagt til at finde sted, eller hvor affald lastes forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion

12)

»kompetent transitmyndighed«: den kompetente myndighed i ethvert andet land end den kompetente afsendelsesmyndigheds land eller den kompetente bestemmelsesmyndigheds land, hvorigennem overførslen finder sted eller er planlagt til at finde sted

13)

»afsendelsesland«: et land, hvorfra en overførsel påbegyndes eller er planlagt påbegyndt

14)

»bestemmelsesland«: et land, hvortil en overførsel finder sted eller er planlagt til at finde sted med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse i dette land eller med henblik på lastning forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse i et område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion

15)

»transitland«: et land, bortset fra afsendelseslandet og bestemmelseslandet, hvorigennem en overførsel af affald finder sted eller er planlagt til at finde sted

16)

»område under et lands nationale jurisdiktion«: et landområde eller havområde, inden for hvilket en stat har det administrative og lovgivningsmæssige ansvar i overensstemmelse med folkeretten med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet

17)

»oversøiske lande og territorier«: de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag II til TEUF

18)

»eksporttoldsted«: et eksporttoldsted som defineret i artikel 1, nr. 16), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (39).

19)

»udgangstoldsted«: et udgangstoldsted som bestemt i overensstemmelse med artikel 329 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (40).

20)

»indgangstoldsted«: toldstedet for den første indpassage som defineret i artikel 1, nr. 15), i delegeret forordning (EU) 2015/2446

21)

»import«: enhver indførsel af affald til Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen

22)

»eksport«: enhver udførsel af affald fra Unionen, dog med undtagelse af transit gennem Unionen

23)

»transit«: en overførsel igennem et eller flere andre lande end afsendelseslandet eller bestemmelseslandet

24)

»transport af affald«: transport af affald ad vej, jernbane, luftvejen, søvejen eller indre vandveje

25)

»overførsel«: en transport af affald bestemt til nyttiggørelse eller bortskaffelse fra det sted, hvorfra transporten påbegyndes, indtil affaldet modtages af det anlæg, der varetager bortskaffelsen eller nyttiggørelsen i bestemmelseslandet, og som gennemføres eller planlægges gennemført:

a)

mellem to lande

b)

mellem et land og et af de oversøiske lande eller territorier eller et andet område under det pågældende lands beskyttelse

c)

mellem et land og et geografisk område, der ikke tilhører noget land ifølge folkeretten

d)

mellem et land og Antarktis

e)

fra et land gennem et af de i litra a)-d) omhandlede områder

f)

i et land gennem et eller flere af de i litra a)-d) omhandlede områder, og som har oprindelse eller ender i det pågældende land, eller

g)

fra et geografisk område, der ikke henhører under noget lands nationale jurisdiktion, til et land

26)

»ulovlig overførsel«: overførsel af affald, der foretages:

a)

uden anmeldelse til de berørte kompetente myndigheder i henhold til denne forordning

b)

uden de berørte kompetente myndigheders samtykke i henhold til denne forordning

c)

med samtykke fra de berørte kompetente myndigheder i medfør af denne forordning opnået ved forfalskning, afgivelse af vildledende oplysninger eller svig

d)

på en måde, der ikke er i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsesformularen, eller som er indeholdt i eller skal angives i transportformularen, undtagen i tilfælde af mindre skrivefejl i anmeldelses- eller transportformularen

e)

på en måde, der resulterer i nyttiggørelse eller bortskaffelse i strid med EU-retten eller international ret

f)

i strid med artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 3, eller artikel 37, 39, 40, 45, 46, 48, 49, 50 eller 52

g)

på en måde, som i forbindelse med overførsler af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 og 5, ikke er i overensstemmelse med kravene omhandlet i artikel 18, stk. 2, 4, 6 og 10, eller med de oplysninger, der er indeholdt eller skal angives i bilag VII-formularen, undtagen i tilfælde af mindre skrivefejl i bilag VII-formularen

27)

»inspektion«: enhver foranstaltning, som træffes af en myndighed med henblik på at kontrollere overholdelsen af de krav, der er fastsat i denne forordning

28)

»affaldshierarki«: affaldshierarkiet, som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF

29)

»overførselsrute«: udgangssted og indgangssted i hvert af de berørte lande, herunder indgangs-, udgangs- og eksporttoldstederne

30)

»rute«: ruten mellem det sted, hvor overførslen påbegyndes i afsendelseslandet, via udgangsstedet og indgangsstedet i hvert af de berørte lande, til behandlingsanlægget i bestemmelseslandet.

Desuden finder definitionerne af »affald«, »farligt affald«, »affaldsproducent«, »affaldsindehaver«, »forhandler«, »mægler«, »affaldshåndtering«, »genbrug«, »behandling«, »nyttiggørelse«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »bortskaffelse«, der er fastsat i henholdsvis artikel 3, nr. 1), 2), 5)-9), 13)-15), 16), 17) og 19), i direktiv 2008/98/EF, anvendelse.

AFSNIT II

OVERFØRSLER INDEN FOR UNIONEN MED ELLER UDEN TRANSIT GENNEM TREDJELANDE

Artikel 4

Almindelig fremgangsmåde

1.   Overførsler af alt affald bestemt til bortskaffelse er forbudt, medmindre der er indhentet samtykke i overensstemmelse med artikel 11. For at indhente samtykke i overensstemmelse med artikel 11 til en overførsel bestemt til bortskaffelse finder proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke fastlagt i kapitel 1 anvendelse.

2.   Overførsler af følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt proceduren for forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke fastlagt i kapitel 1:

a)

affald anført i bilag IV

b)

affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag III, bilag IIIB eller bilag IV

c)

blandet affald, medmindre det er anført i bilag IIIA

d)

affald, der er klassificeret som farligt på listen over affald i henhold til artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

e)

affald opført i bilag III eller bilag IIIB og blandet affald opført i bilag IIIA, som er forurenet med andre materialer i et omfang, der:

i)

forøger de risici, der er forbundet med affaldet i så høj grad, at det er hensigtsmæssigt at underlægge dem proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, idet der tages hensyn til den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, samt de farlige egenskaber, der er anført i bilag III til nævnte direktiv, eller

ii)

forhindrer nyttiggørelse af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde

f)

affald eller blandet affald, der indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, jf. forordning (EU) 2019/1021, i mængder, der svarer til eller overstiger en koncentrationsgrænse, der er anført i bilag IV til nævnte forordning, som ikke er klassificeret som farligt affald.

3.   Stk. 2 finder anvendelse på overførsler af blandet kommunalt affald, der indsamles fra private husholdninger, fra andre affaldsproducenter eller fra begge, samt på blandet kommunalt affald, der har gennemgået en affaldsbehandlingsoperation, der ikke grundlæggende har ændret dets egenskaber, herunder brændsel fremstillet af affald afledt af blandet kommunalt affald, når sådant affald er bestemt til nyttiggørelse. Overførsler af sådant affald bestemt til bortskaffelse er forbudt.

4.   Overførsler af følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det overførte affald er over 20 kg:

a)

affald anført i bilag III eller bilag IIIB

b)

blandet affald, forudsat at det blandede affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i bilag IIIA.

5.   Med forbehold af undtagelser fra artikel 4, stk. 1 og 2, er overførsler af affald, der udtrykkeligt er bestemt til laboratorieanalyse eller eksperimentelle forsøg med behandling for enten at vurdere de fysiske eller kemiske egenskaber ved affaldet eller for at bestemme dets egnethed til nyttiggørelse eller bortskaffelse, omfattet af de generelle oplysningskrav fastlagt i artikel 18, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

mængden af affald ikke overstiger den mængde, der med rimelighed er nødvendig for at gennemføre analysen eller forsøget i hvert enkelt tilfælde, men ikke overstiger 250 kg eller en større mængde, som de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og den person, der står for overførslen, er blevet enige om fra sag til sag

b)

hvis den person, der står for overførslen, anmoder om en mængde på over 250 kg, giver den pågældende så vidt muligt de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder oplysningerne i bilag VII sammen med en rimelig forklaring på, hvorfor en sådan større mængde er nødvendig for at udføre analysen eller forsøget.

KAPITEL 1

Forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

Artikel 5

Anmeldelse

1.   Hvis en anmelder har til hensigt at overføre affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, indgiver anmelderen en forudgående skriftlig anmeldelse (»anmeldelse«) til alle berørte kompetente myndigheder.

En anmelder som omhandlet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. ii), iii) eller iv), må kun indgive en anmeldelse, når anmelderen har opnået tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv 2008/98/EF.

Hvis en anmelder indgiver en samlet anmeldelse for flere overførsler som omhandlet i artikel 13, skal anmelderen også opfylde kravene fastlagt i nævnte artikel.

Hvis en overførsel er bestemt til et forhåndsgodkendt anlæg i medfør af artikel 14, finder procedurekravene i nævnte artikels stk. 12, 14, 15 og 16 anvendelse.

Hvis en overførsel er bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse, finder artikel 15 også anvendelse.

2.   Anmeldelsen skal indeholde følgende formularer:

a)

anmeldelsesformularen fastsat i bilag IA (»anmeldelsesformularen«)

b)

transportformularen fastsat i bilag IB (»transportformularen«).

Anmelderen forelægger oplysningerne, der er angivet i anmeldelsesformularen og, hvor det er relevant, de oplysninger, der er angivet i transportformularen.

Er anmelderen ikke den oprindelige affaldsproducent, der er omhandlet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), sikrer anmelderen, at den oprindelige affaldsproducent eller en af de i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. ii), iii) eller v), anførte personer, hvor dette er praktisk muligt, også underskriver anmeldelsesformularen. En forhandler eller mægler sikrer, at vedkommende har en skriftlig tilladelse fra en af de i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), anførte personer til at handle på deres vegne, og at en sådan skriftlig tilladelse vedlægges anmeldelsen.

3.   Anmeldelsesformularen eller bilaget hertil skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der er anført i bilag II, del 1. Transportformularen eller bilag dertil skal indeholde de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i bilag II, del 2, i det omfang dette er muligt på anmeldelsestidspunktet.

4.   Hvis en af de berørte kompetente myndigheder anmoder herom, forelægger anmelderen de oplysninger og den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 3, og de supplerende oplysninger og den supplerende dokumentation, der er fastsat i bilag II, del 3, for alle berørte kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, underretter de øvrige berørte kompetente myndigheder om den pågældende anmodning.

5.   En anmeldelse anses først for korrekt udfyldt, når den kompetente afsendelsesmyndighed har vished for, at anmeldelsesformularen og transportformularen er udfyldt i overensstemmelse med stk. 3 og 4.

6.   En anmeldelse anses for at være korrekt og endeligt udført, når alle berørte kompetente myndigheder har vished for, at anmeldelsesformularen og transportformularen er udfyldt i overensstemmelse med stk. 3 og 4, eller når alle de oplysninger og den dokumentation, som de har anmodet om i overensstemmelse med stk. 4, er modtaget.

7.   Anmelderen vedlægger en kopi af den kontrakt, som er indgået i overensstemmelse med artikel 6, og en erklæring, der godtgør dens eksistens i overensstemmelse med bilag IA, for de berørte kompetente myndigheder på anmeldelsestidspunktet.

8.   Anmelderen afgiver en erklæring om, at der er stillet en finansiel sikkerhed eller en tilsvarende forsikring i overensstemmelse med artikel 7, ved at udfylde den relevante del af anmeldelsesformularen.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i artikel 7 eller, hvis de berørte kompetente myndigheder tillader det, en erklæring om dens eksistens i overensstemmelse med den i bilag IA fastsatte formular gives til de berørte kompetente myndigheder som en del af anmeldelsesformularen på anmeldelsestidspunktet.

Uanset andet afsnit kan den deri omhandlede dokumentation, hvis de berørte kompetente myndigheder tillader det, forelægges efter indgivelsen af anmeldelsen, senest på tidspunktet for udfyldelsen af transportformularen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2.

9.   Anmeldelsen dækker overførslen fra det sted, hvorfra overførslen udgår og omfatter enhver midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller midlertidig eller ikkemidlertidig bortskaffelse af affaldet.

Hvis der efterfølgende foretages midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller midlertidig eller ikkemidlertidig bortskaffelse i et andet land end det første bestemmelsesland, anføres den ikkemidlertidige nyttiggørelse eller den ikkemidlertidige bortskaffelse og stedet for den pågældende nyttiggørelse eller bortskaffelse i anmeldelsen, og artikel 15, stk. 7, finder anvendelse.

10.   Der angives kun en enkelt affaldsidentifikationskode som nævnt i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV i anmeldelsesformularen og transportformularen. I tilfælde, hvor affald ikke henhører under en enkelt indgang i enten bilag III, bilag IIIB eller bilag IV, angives kun én affaldsidentifikationskode fra den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, i anmeldelsesformularen og transportformularen, bortset fra:

a)

affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i enten bilag III, bilag IIIB eller bilag IV, og som kan specificeres ved hjælp af mere end én affaldsidentifikationskode fra den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, når alt affald, der er omfattet af anmeldelsen, i det væsentlige har samme fysiske og kemiske egenskaber, men ikke er blandet affald, eller

b)

blandet affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i enten bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV, for hvilke affaldsidentifikationskoden fra den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, og affaldsidentifikationskoden fra enten bilag III, IIIB eller IV angives for hver bestanddel af affaldet i prioriteret rækkefølge i anmeldelsesformularen og transportformularen, eller hvis disse identifikationskoder ikke er tilgængelige for alle bestanddele, skal affaldsidentifikationskoden fra den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, for blandingen og for hver bestanddel af affaldet angives i prioriteret rækkefølge i anmeldelsesformularen og transportformularen.

11.   Affald eller blandet affald, der er angivet i overensstemmelse med denne artikels stk. 10, kan præciseres yderligere ved at angive de relevante affaldsidentifikationskoder fra den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, og andre relevante identifikationskoder.

Artikel 6

Kontrakt

1.   For overførsel af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der indgås en kontrakt mellem anmelderen og modtageren med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet. Hvis modtageren ikke er driftsleder af det anlæg, hvor det anmeldte affald skal nyttiggøres eller bortskaffes, skal kontrakten også underskrives af anlæggets driftsleder.

2.   Den i stk. 1 omhandlede kontrakt skal være indgået og forblive i kraft på anmeldelsestidspunktet og for overførslens varighed, indtil der er udstedt en attest i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, artikel 16, stk. 6, eller, hvor det er relevant, artikel 15, stk. 4.

Kontrakten skal være i overensstemmelse med den tilhørende anmeldelsesformular og transportformular og som minimum indeholde oplysninger om anmelderen, modtageren og anlægget samt en identifikation af hver parts repræsentanter, anmeldelsesnummeret, affaldets betegnelse og sammensætning, affaldsidentifikationskoder, mængden af affald, der er omfattet af kontrakten, nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationen og kontraktens gyldighedsperiode.

3.   Kontrakten skal indeholde krav om:

a)

at anmelderen skal tage affaldet tilbage eller, hvor det er relevant, sikre dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde i overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2 eller 3, hvis overførslen eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen ikke er afsluttet som planlagt, eller hvis overførslen er en ulovlig overførsel

b)

at modtageren skal nyttiggøre eller bortskaffe affaldet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 8, hvis overførslen er en ulovlig overførsel

c)

at det anlæg, hvor affaldet nyttiggøres eller bortskaffes, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, skal forelægge en attest for, at affaldet er nyttiggjort eller bortskaffet i overensstemmelse med de samtykker, der er givet for den pågældende anmeldelse, de betingelser, som er knyttet til disse samtykker, samt med denne forordning.

4.   Hvis affaldet er bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse, skal kontrakten indeholde følgende yderligere forpligtelser:

a)

anlægget pålægges i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, og hvor det er relevant artikel 15, stk. 5, at forelægge attesten eller attesterne fra det eller de anlæg, der udfører den eller de ikkemidlertidige nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, om, at alt affald, der er modtaget i overensstemmelse med de samtykker, der er givet for den pågældende anmeldelse, de betingelser, som er knyttet til disse samtykker, samt med denne forordning, er nyttiggjort eller bortskaffet — om muligt med angivelse af den mængde og type affald, der er omfattet af hver attest

b)

modtageren skal, hvor det er relevant, foretage anmeldelse til den oprindelige kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland i overensstemmelse med artikel 15, stk. 8.

5.   Hvis affaldet overføres mellem to anlæg under samme juridiske enheds kontrol, kan den kontrakt, der er omhandlet i stk. 1, erstattes af en erklæring fra denne juridiske enhed. Erklæringen skal omfatte de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 7

Finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring

1.   For overførsler af affald, der er omfattet af anmeldelseskravet, skal der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker alt det følgende:

a)

omkostninger ved transport af affald

b)

omkostningerne ved nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder eventuelle nødvendige midlertidige operationer

c)

omkostninger i forbindelse med oplagring i 90 dage.

2.   Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal dække de omkostninger, der opstår i forbindelse med alle følgende tilfælde:

a)

hvor en overførsel, eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen, ikke kan gennemføres som planlagt, jf. artikel 22

b)

hvor en overførsel, eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen, er ulovlig, jf. artikel 25.

3.   Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring stilles af anmelderen eller af en anden fysisk eller juridisk person på vegne af anmelderen og skal være gyldig på anmeldelsestidspunktet eller senest på tidspunktet for udfærdigelsen af transportformularen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, hvis den kompetente myndighed, der godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, tillader dette. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal gælde for overførslen senest fra det tidspunkt, hvor overførslen påbegyndes.

4.   Den kompetente afsendelsesmyndighed godkender den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, herunder formen, affattelsen og dækningsbeløbet.

5.   Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal være gyldig og dække overførslen, indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen er afsluttet.

Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal frigives, når den kompetente myndighed, der har godkendt den, har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6, eller, hvis dette er relevant, den attest, der er omhandlet i artikel 15, stk. 5, vedrørende midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse.

6.   Hvis overførslen af affald er bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse, og efterfølgende nyttiggørelse eller efterfølgende bortskaffelse finder sted i bestemmelseslandet, kan de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder aftale, at den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som en undtagelse fra stk. 5 skal frigives, når den berørte kompetente myndighed har modtaget den attest, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4. I så fald skal den kompetente myndighed, som beslutter af frigive den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring omgående underrette de andre kompetente berørte myndigheder om sin beslutning, og enhver efterfølgende overførsel til et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg dækkes af en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, medmindre den kompetente bestemmelsesmyndighed accepterer, at en sådan finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring ikke er nødvendig. Under disse omstændigheder bærer den kompetente bestemmelsesmyndighed ansvaret for at opfylde de forpligtelser, der opstår i forbindelse med tilbagetagelse, hvis overførslen eller den efterfølgende nyttiggørelse eller den efterfølgende bortskaffelse ikke kan fuldføres som planlagt, jf. artikel 22, eller hvis der er tale om en ulovlig overførsel, jf. artikel 25.

7.   Den kompetente myndighed i Unionen, der har godkendt den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, skal have adgang til den stillede sikkerhed eller forsikring og skal anvende disse midler, herunder til betaling af andre berørte myndigheder, for at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 24 og 26.

8.   I tilfælde af en samlet anmeldelse i medfør af artikel 13 kan der stilles finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der dækker dele af den samlede anmeldelse, i stedet for en sikkerhedsstillelse, der dækker hele den samlede anmeldelse. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring skal i så fald gælde for de dele af den anmeldte overførsel, som den dækker, senest på tidspunktet for udfærdigelsen af transportformularen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2.

9.   Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 8, skal frigives, når den kompetente myndighed, der godkendte den, modtager den attest, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6, eller, hvis dette er relevant, i artikel 15, stk. 5, vedrørende midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse, for affaldet. Nærværende artikels stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.

10.   Kommissionen vurderer, om det er muligt at fastlægge en enkel, risikobaseret og harmoniseret beregningsmetode til bestemmelse af størrelsen af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring, og vedtager, hvor det er relevant, en gennemførelsesretsakt for at fastlægge en sådan enkel, risikobaseret og harmoniseret beregningsmetode. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

Ved den vurdering, der er omhandlet i første afsnit, tager Kommissionen bl.a. hensyn til medlemsstaternes relevante regler for beregning af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i denne artikel.

Artikel 8

Anmodninger fra de berørte kompetente myndigheder om oplysninger og dokumentation

1.   Hvis anmeldelsen ikke anses for at være korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5, kan den kompetente afsendelsesmyndighed udbede sig oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, og hvor det er relevant, artikel 5, stk. 4.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning om oplysninger og dokumentation indsendes til anmelderen snarest muligt, dog ikke senere end 10 arbejdsdage efter indgivelsen af anmeldelsen.

3.   Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, snarest muligt, dog ikke senere end 10 arbejdsdage efter den kompetente afsendelsesmyndigheds anmodning. Hvis anmelderen anmoder herom, kan den kompetente afsendelsesmyndighed forlænge denne frist med en rimelig frist, hvis anmelderen giver en begrundet forklaring på, hvorfor en sådan forlængelse er nødvendig for at kunne fremlægge de oplysninger og den dokumentation, der anmodes om.

4.   Finder den kompetente afsendelsesmyndighed efter udløbet af fristen omhandlet i stk. 3, at anmeldelsen stadig ikke er blevet korrekt udfyldt som omhandlet i artikel 5, stk. 5, eller at der stadig er behov for yderligere oplysninger og dokumentation som omhandlet i artikel 5, stk. 4, kan den snarest muligt og senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, indgive op til yderligere to anmodninger om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med stk. 2. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på enhver sådan anmodning.

5.   Den kompetente afsendelsesmyndighed kan beslutte, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de fremlagte oplysninger og dokumenter ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller hvis der blev fremsat en første anmodning i henhold til stk. 4, inden for den frist, der er omhandlet i nævnte stykke.

Den kompetente afsendelsesmyndighed træffer afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke skal viderebehandles, hvis de oplysninger og dokumenter, der er fremlagt efter den endelige anmodning i overensstemmelse med stk. 4, ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4.

Den kompetente afsendelsesmyndighed underretter anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse i henhold til dette stykke så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller, hvor det er relevant, stk. 4.

6.   Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed finder, at anmeldelsen er korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5, underretter den så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter indgivelsen af den korrekt udfyldte anmeldelse eller senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 3, eller, hvor det er relevant, stk. 4, anmelderen og andre berørte kompetente myndigheder herom.

7.   Finder den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed, at der er behov for oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, eller yderligere oplysninger og dokumentation som omhandlet i artikel 5, stk. 4, anmoder den så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 6 omhandlede oplysninger anmelderen om de pågældende oplysninger og den pågældende dokumentation og underretter de øvrige kompetente myndigheder om anmodningen.

8.   Anmelderen forelægger de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 7, så hurtigt som muligt, dog senest 10 arbejdsdage efter den berørte kompetente myndigheds anmodning.

Hvis anmelderen anmoder herom, kan den berørte kompetente myndighed forlænge fristen omhandlet i første afsnit med en rimelig frist, hvis anmelderen giver en begrundet forklaring på, hvorfor en sådan forlængelse er nødvendig for at kunne fremlægge de oplysninger og den dokumentation, der anmodes om.

9.   Finder den kompetente modtagelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed, at der stadig er behov for oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, stk. 3, eller yderligere oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5, stk. 4, kan den pågældende kompetente myndighed så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 8, indgive op til yderligere to anmodninger om oplysninger og dokumentation fra anmelderen i overensstemmelse med stk. 7. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på enhver sådan anmodning.

10.   Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed kan beslutte, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de fremlagte oplysninger og den fremlagte dokumentation ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 8, eller, hvis der blev fremsat en første anmodning i henhold til stk. 9, inden for den frist, der er omhandlet i nævnte stykke.

Den kompetente afsendelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed træffer afgørelse om, at anmeldelsen ikke er gyldig og ikke viderebehandles, hvis de oplysninger og den dokumentation, der er fremlagt efter den endelige anmodning i overensstemmelse med stk. 8, ikke er tilstrækkelige, eller hvis anmelderen ikke har fremlagt nogen oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 8.

Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed underretter anmelderen og de andre berørte kompetente myndigheder om sin afgørelse i henhold til dette stykke så hurtigt som muligt, dog senest syv arbejdsdage efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 8, eller, hvor det er relevant, stk. 9.

11.   Den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed underretter anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om, at den finder det godtgjort, at anmeldelsen er udfyldt korrekt, så hurtigt som muligt men senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 6 omhandlede oplysninger, eller at oplysningerne og dokumentationen er tilfredsstillende, så hurtigt som muligt men senest tre arbejdsdage efter, at anmelderen har fremlagt de ønskede oplysninger og den ønskede dokumentation i henhold til stk. 8 og, hvor det er relevant, stk. 9.

12.   Hvis anmeldelsen er korrekt og endeligt udført, jf. artikel 5, stk. 6, under hensyntagen til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 11, underretter den kompetente bestemmelsesmyndighed straks anmelderen, den kompetente afsendelsesmyndighed og enhver berørt kompetent transitmyndighed herom.

13.   Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed ikke inden for 30 arbejdsdage fra dagen efter indgivelsen af anmeldelsen, eller efter at oplysningerne og dokumentationen er blevet fremlagt i overensstemmelse med stk. 3 eller 4, har handlet i overensstemmelse med stk. 1, 5 eller 6, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

Hvis den kompetente bestemmelsesmyndighed eller en kompetent transitmyndighed ikke inden for 30 arbejdsdage efter udløbet af den i stk. 7 omhandlede frist eller efter fremlæggelse af oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med stk. 8 eller 9 har handlet i overensstemmelse med stk. 7 eller stk. 9, 10, 11 eller 12, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

Artikel 9

Samtykke fra de kompetente myndigheder samt frister for overførsel, nyttiggørelse eller bortskaffelse

1.   De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder træffer senest 30 dage efter den dato, hvor anmelderen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, er blevet underrettet om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført, en af følgende afgørelser, som begrundes behørigt, vedrørende overførslen:

a)

at give betingelsesløst samtykke

b)

at give samtykke med betingelser i overensstemmelse med artikel 10

c)

at gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 12

d)

ikke at give samtykke, hvis betingelserne omhandlet i artikel 11 ikke er opfyldt.

Uanset første afsnit kan den kompetente afsendelsesmyndighed træffe en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit, litra c) eller d), efter at have modtaget anmeldelsen, og inden den har vurderet, at den er korrekt udfyldt, hvis det er åbenbart, at betingelserne i artikel 11 ikke er opfyldt, eller at der er grunde til at gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 12.

Uanset første afsnit kan en berørt kompetent myndighed træffe en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit, litra c) eller d), inden den dato, hvor anmelderen er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, når anmeldelsen er korrekt udfyldt, jf. artikel 5, stk. 5.

Hvis de kompetente transitmyndigheder ikke har gjort indsigelse inden fristen på 30 dage som omhandlet i første afsnit, kan stiltiende samtykke formodes at foreligge.

2.   De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og, hvor det er relevant, transitmyndighederne underretter anmelderen om deres afgørelse og begrundelserne herfor inden udløbet af fristen på 30 dage, jf. stk. 1, første afsnit, og underretter de øvrige berørte kompetente myndigheder om denne afgørelse. Den kompetente myndighed underretter straks anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder om afgørelser, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, andet og tredje afsnit.

Stiltiende samtykker som omhandlet i stk. 1, fjerde afsnit, er gyldige i den periode, der er angivet i det skriftlige samtykke, der er givet i overensstemmelse med første afsnit af den kompetente bestemmelsesmyndighed.

Hvis en af de berørte kompetente myndigheder ikke inden for 30 dage efter den dato, hvor anmelderen, den kompetente afsendelsesmyndighed eller en berørt kompetent transitmyndighed er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, har truffet en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, skal den efter anmodning fra anmelderen give vedkommende en begrundet forklaring.

3.   Hvis en anmelder indgiver en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 5 og, hvor det er relevant, artikel 13 om i forhold til en anmeldelse med samtykke at overføre den samme type affald fra samme sted i afsendelseslandet til den samme modtager og det samme anlæg, og hvor eventuelle transitlande er de samme, tager de berørte kompetente myndigheder alle de oplysninger i betragtning, der tidligere er indgivet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, 3 og 4, eller artikel 13, stk. 2 og 3, og træffer afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 så hurtigt som muligt.

4.   Et skriftligt samtykke til en overførsel udløber på den tidligste dato ved udløbet af gyldighedsperioden, som angivet af de berørte kompetente myndigheder. Den må højst dække en periode på et år.

5.   Overførslen må kun finde sted, hvis de krav, der er fastsat i artikel 16, stk. 1 og 2, er opfyldt, og kun i den periode, i hvilken alle de berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykke er gyldigt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4. Affaldet skal være modtaget af nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlægget inden udløbet af gyldighedsperioden for alle berørte kompetente myndigheders stiltiende eller skriftlige samtykke.

6.   Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af affald i forbindelse med en overførsel skal være fuldført senest et år efter, at det anlæg, som skal nyttiggøre eller bortskaffe affaldet, har modtaget affaldet, medmindre de berørte kompetente myndigheder i deres afgørelse angiver en kortere periode.

7.   De berørte kompetente myndigheder trækker deres stiltiende eller skriftlige samtykke tilbage efter anmodning fra anmelderen, eller hvis de har kendskab til:

a)

at affaldets sammensætning ikke er som anmeldt

b)

at de for overførslen fastsatte betingelser ikke er overholdt

c)

at affaldet ikke nyttiggøres eller bortskaffes i overensstemmelse med godkendelsen af det anlæg, der gennemfører nyttiggørelsen eller bortskaffelsen

d)

at affaldet vil blive eller er blevet overført, nyttiggjort eller bortskaffet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, der er givet på eller vedlagt anmeldelsesformularen og transportformularen

e)

ophævelsen af den finansielle garanti

f)

opsigelsen af kontrakten.

8.   Den berørte kompetente myndighed underretter anmelderen, de øvrige berørte kompetente myndigheder og modtageren om enhver tilbagetrækning af tilladelsen, herunder begrundelsen for tilbagetrækningen.

9.   Hvis en af de berørte kompetente myndigheders samtykke trækkes tilbage i overensstemmelse med denne artikels stk. 7, må overførslen eller behandlingen af affaldet, hvor det er relevant, ikke fortsætte, og artikel 22 eller 25 finder anvendelse, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 10

Betingelser for samtykke til overførsel

1.   De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastlægge betingelser for deres samtykke til en anmeldt overførsel. Sådanne betingelser skal være behørigt begrundede og kan baseres på en eller flere af de betingelser, som er anført i artikel 11, eller på de grunde, der er anført i artikel 12.

2.   De kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastsætte betingelser for transporten af affaldet inden for deres nationale jurisdiktion. Sådanne transportbetingelser må ikke være strengere end dem, der kræves for transport af affald, som udelukkende foretages inden for deres nationale jurisdiktion, og de skal være i overensstemmelse med gældende aftaler, navnlig relevante internationale aftaler.

3.   De kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder kan ligeledes inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, fastsætte en betingelse om, at deres samtykke trækkes tilbage, hvis den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring ikke er gældende, senest på tidspunktet for færdiggørelsen af transportformularen i henhold til artikel 16, stk. 2, som krævet i artikel 7, stk. 3.

4.   Betingelserne angives i eller vedlægges anmeldelsesformularen af den kompetente myndighed, der fastsætter betingelserne.

5.   Den kompetente bestemmelsesmyndighed kan også, inden for fristen på 30 dage, jf. artikel 9, stk. 1, betinge sig, at det anlæg, der modtager affaldet, regelmæssigt udarbejder en fortegnelse over input, output og/eller balance for affald og de relaterede nyttiggørelsesoperationer eller bortskaffelsesoperationer som angivet i anmeldelsen og for anmeldelsens gyldighedsperiode. Disse fortegnelser underskrives af en person, der er juridisk ansvarlig for anlægget, og indgives til den kompetente bestemmelsesmyndighed inden for en måned efter afslutningen af den anmeldte nyttiggørelsesoperation eller bortskaffelsesoperation.

Artikel 11

Betingelser for overførsler af affald bestemt til bortskaffelse

1.   Hvis der indgives en anmeldelse vedrørende en overførsel bestemt til bortskaffelse i overensstemmelse med artikel 5, giver de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke samtykke til overførslen inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

anmelderen godtgør, at:

i)

affaldet ikke kan nyttiggøres på en teknisk mulig og økonomisk rentabel måde eller skal bortskaffes på grund af retlige forpligtelser i henhold til EU-retten eller folkeretten

ii)

affaldet ikke kan bortskaffes på en teknisk gennemførlig og økonomisk rentabel måde i det land, hvor det blev produceret

iii)

den planlagte overførsel eller bortskaffelse er i overensstemmelse med affaldshierarkiet og principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet som fastsat i direktiv 2008/98/EF, og det relaterede affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59

b)

de berørte kompetente myndigheder har ikke oplysninger om, at anmelderen eller modtageren er blevet dømt for at have foretaget ulovlig overførsel eller nogen anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse eller beskyttelse af menneskers sundhed i de 5 år, der går forud for indgivelsen af anmeldelsen

c)

de berørte kompetente myndigheder råder ikke over oplysninger om, at anmelderen eller anlægget i de 5 år, der går forud for indgivelsen af anmeldelsen, gentagne gange har undladt at overholde artikel 15 og 16 i forbindelse med tidligere overførsler

d)

bestemmelsesmedlemsstaten har ikke udøvet sin ret i medfør af Baselkonventionens artikel 4, stk. 1, til at forbyde import af farligt affald eller affald opført i konventionens bilag II

e)

den planlagte overførsel eller nyttiggørelse er i overensstemmelse med national lovgivning om miljøbeskyttelse, lov og orden, offentlighedens sikkerhed og sundhedsbeskyttelse i den kompetente myndigheds medlemsstat

f)

den planlagte overførsel eller bortskaffelse strider ikke mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Unionen har indgået

g)

affaldet vil blive behandlet under overholdelse af retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med bortskaffelsesoperationer som fastlagt i EU-retten eller fastsat i de affaldshåndteringsplaner, der udarbejdes på grundlag af artikel 28 i direktiv 2008/98/EF, og hvis anlægget er omfattet af direktiv 2010/75/EU, skal det anvende den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i nævnte direktiv i overensstemmelse med anlæggets godkendelse

h)

affaldet er ikke blandet kommunalt affald indsamlet fra private husholdninger eller fra andre affaldsproducenter eller begge, eller blandet kommunalt affald, der har gennemgået en affaldsbehandlingsoperation, der ikke grundlæggende har ændret dets egenskaber.

2.   Uanset stk. 1, litra a), finder betingelserne i stk. 1, litra a), nr. ii) og iii) ikke anvendelse, hvis anmelderen godtgør, at det pågældende affald produceres i så begrænsede årlige mængder i en afsendelsesmedlemsstat, at oprettelse af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg i den pågældende medlemsstat ikke vil være økonomisk levedygtig.

3.   Hvis en kompetent transitmyndighed giver samtykke til en overførsel i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, tages kun betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra b), c), e) og f), i betragtning.

4.   Der skal i rapporten i overensstemmelse med artikel 73 henvises til oplysningerne om de kompetente myndigheders samtykker i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen underretter alle medlemsstaterne om sådanne tilladelser, der er givet i det foregående kalenderår.

5.   Senest den 21. maj 2027 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de nærmere kriterier for en ensartet anvendelse af betingelserne i stk. 1, litra a), med henblik på at præcisere, hvordan den tekniske gennemførlighed og økonomiske rentabilitet som omhandlet i nævnte stykkes litra a), nr. i) og ii), skal påvises af anmelderne og vurderes af de kompetente myndigheder. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

Artikel 12

Indsigelser mod overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse

1.   Hvis der indgives en anmeldelse vedrørende en overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder inden for den frist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, gøre begrundede indsigelser baseret på en eller flere af følgende grunde:

a)

overførslen eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF

b)

det pågældende affald vil ikke blive behandlet i overensstemmelse med de affaldshåndteringsplaner eller affaldsforebyggelsesprogrammer, der er udarbejdet af afsendelses- eller bestemmelseslandene i medfør af henholdsvis artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF

c)

overførslen eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse, som vedrører handlinger, der udføres i det land, hvis kompetente myndighed gør indsigelse

d)

overførslen eller nyttiggørelse vil ikke være i overensstemmelse med national lovgivning i afsendelseslandet i relation til nyttiggørelse af affald og til nyttiggørelse eller bortskaffelse af restaffald frembragt ved nyttiggørelse af det omhandlede affald, herunder i tilfælde, hvor overførslen af affald er bestemt til nyttiggørelse i et anlæg, der har lavere behandlingsstandarder for det pågældende affald end anlæggene i afsendelseslandet, idet der tages hensyn til behovet for at sikre et velfungerende indre marked, medmindre:

i)

der findes tilsvarende EU-lovgivning, navnlig om affald, og der i national ret til gennemførelse af sådan EU-lovgivning er indført krav, der er mindst lige så strenge som dem, der er fastlagt i sådan EU-lovgivning

ii)

nyttiggørelsen og nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af restaffald frembragt ved nyttiggørelsen af det omhandlede affald i bestemmelseslandet finder sted under betingelser, der anses for at svare til dem, der er foreskrevet i afsendelseslandets nationale lovgivning

iii)

der ikke er foretaget underretning om den nationale lovgivning i afsendelseslandet, bortset fra den, der er omfattet af nr. i), i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (41), hvis dette kræves i nævnte direktiv

e)

det er nødvendigt for en medlemsstat at begrænse indgående overførsler af affald bestemt til andre nyttiggørelsesoperationer end genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug for at beskytte sit affaldshåndteringsnet, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger kan forventes, at sådanne overførsler vil medføre, at indenlandsk produceret affald vil skulle bortskaffes eller behandles på en måde, der ikke er i overensstemmelse med medlemsstatens affaldshåndteringsplaner

f)

de berørte kompetente myndigheder råder ikke over oplysninger om, at anmelderen eller modtageren er blevet dømt for at have udført ulovlig overførsel eller en anden ulovlig handling i forbindelse med miljøbeskyttelse eller beskyttelser af menneskers helbred inden for de fem år, der går forud for indgivelsen af anmeldelsen

g)

de berørte kompetente myndigheder råder ikke over oplysninger om, at anmelderen eller anlægget i de 5 år, der går forud for indgivelsen af anmeldelsen, gentagne gange har undladt at overholde artikel 15 og 16 i forbindelse med tidligere overførsler

h)

overførslen eller nyttiggørelsen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater eller Unionen har indgået

i)

forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del af affaldet, der ikke kan nyttiggøres, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra økonomiske eller miljømæssige betragtninger

j)

affaldet er bestemt til bortskaffelse og ikke til nyttiggørelse

k)

affaldet vil ikke blive behandlet i overensstemmelse med retligt bindende miljøbeskyttelsesstandarder i forbindelse med nyttiggørelsesoperationer eller med retligt bindende nyttiggørelses- eller genanvendelsesforpligtelser som fastlagt i EU-retsakter, eller affaldet vil blive behandlet på et anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, men ikke anvender den bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 3, nr. 10), i nævnte direktiv.

2.   De kompetente transitmyndigheder kan inden for den i stk. 1 omhandlede frist på 30 dage gøre begrundede indsigelser mod overførslen af affald bestemt til nyttiggørelse. En sådan indsigelse må udelukkende baseres på de grunde, der er fastsat i stk. 1, litra c), f), g) og h).

3.   Hvis de kompetente myndigheder inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, finder, at de problemer, der gav anledning til indsigelsen, er løst, underretter de omgående anmelderen herom.

4.   Hvis de problemer, der gav anledning til indsigelsen, ikke er blevet løst inden for fristen på 30 dage, jf. stk. 1, ophører gyldigheden af anmeldelsen om overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse. Hvis anmelderen fortsat agter at udføre overførslen, skal der foretages en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder og anmelderen er enige om en anden løsning.

5.   Indsigelser fra de kompetente myndigheder baseret på de grunde, som er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d) og e), og begrundelserne for disse indsigelser meddeles til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 73.

6.   De kompetente myndigheder underretter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, anmelderen om grundene til deres indsigelse mod en overførsel.

7.   Afsendelsesmedlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om den nationale lovgivning, som indsigelser fra de kompetente myndigheder kan baseres på, jf. stk. 1, litra d), og for hvilket affald og hvilke nyttiggørelsesoperationer såvel som nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer for restaffald, der er frembragt ved nyttiggørelsen af det omhandlede affald, disse indsigelser gælder, før sådan national lovgivning påberåbes som grunde til begrundede indsigelser.

Afsendelsesmedlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de afgørelser eller den national lovgivning, der kan lægges til grund for indsigelser fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1, litra e), og angiver, hvilket affald og hvilke nyttiggørelsesoperationer, disse indsigelser gælder, før sådanne afgørelser eller sådan national lovgivning påberåbes som grunde til begrundede indsigelser.

Artikel 13

Samlet anmeldelse

1.   Anmelderen kan foretage en samlet anmeldelse for flere overførsler, hvis alle følgende krav er opfyldt:

a)

affaldet i de forskellige overførsler som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 10, har i det væsentlige ensartede fysiske og kemiske egenskaber

b)

affaldet i de forskellige overførsler overføres til samme modtager og samme anlæg

c)

eventuelle transitlande er de samme, de forskellige forsendelsers overførselsrute er angivet i eller vedlagt anmeldelsesformularen og det sted, hvorfra overførslen påbegyndes, er det samme.

2.   Anmelderen kan i et bilag vedlagt anmeldelsesformularen angive en eller flere alternative overførselsruter. Den transportformular, der er udfyldt i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, skal indeholde oplysninger om den overførselsrute, der er angivet i anmeldelsesformularen og skal følges, samt om eventuelle alternative overførselsruter, der skal følges i tilfælde af uforudsete omstændigheder, og som er anført i anmeldelsesformularen.

3.   De berørte kompetente myndigheder kan som betingelse for samtykke til en sådan samlet anmeldelse kræve, at der forelægges yderligere oplysninger og dokumentation i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3-6.

Artikel 14

Forhåndsgodkendte nyttiggørelsesanlæg

1.   En juridisk eller fysisk person, der ejer eller udøver kontrol over et nyttiggørelsesanlæg, kan indgive en anmodning om forhåndsgodkendelse af anlægget til den kompetente myndighed, der har jurisdiktion over anlægget, som udpeget i medfør af artikel 75.

Anlæg, der kun udfører operation R13, er ikke berettigede til at indgive en anmodning som omhandlet i første afsnit.

2.   Den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

nyttiggørelsesanlæggets navn, registreringsnummer og adresse

b)

kopier af tilladelser, der er udstedt til nyttiggørelsesanlægget med henblik på affaldsbehandling i henhold til artikel 23 i direktiv 2008/98/EF, samt, hvor det er relevant, standarder eller certificeringer, som anlægget opfylder

c)

en beskrivelse af den teknologi, der anvendes til at sikre en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse af affald på det nyttiggørelsesanlæg, hvortil der anmodes om forhåndsgodkendelse, herunder teknologi der har til formål at spare energi eller begrænse emissionen af drivhusgasser i forbindelse med anlæggets aktiviteter

d)

R-koden eller -koderne som omhandlet i bilag II til direktiv 2008/98/EF for den eller de nyttiggørelsesoperationer, for hvilke der anmodes om forhåndsgodkendelse

e)

affaldets betegnelse og sammensætning, fysiske karakteristika og affaldsidentifikationskoden eller -koderne for det affald, for hvilket der anmodes om forhåndsgodkendelse, jf. bilag IV til denne forordning eller på den affaldsliste, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

f)

den samlede mængde af hver type affald, for hvilken der anmodes om forhåndsgodkendelse, sammenholdt med den behandlingskapacitet, som anlægget har tilladelse til at foretage affaldshåndtering i henhold til artikel 23 i direktiv 2008/98/EF

g)

mængden af restaffald, der frembringes ved nyttiggørelse af affaldet, i forhold til mængden af nyttiggjort materiale og den planlagte metode til nyttiggørelse eller bortskaffelse af restaffaldet

h)

fortegnelser over anlæggets aktiviteter i forbindelse med nyttiggørelse af affald, der navnlig omfatter de mængder og typer af affald, der er behandlet inden for de seneste tre år, hvor det er relevant

i)

dokumentation for eller en attest om, at den juridiske eller fysiske person, der ejer eller udøver kontrol over anlægget, ikke er blevet dømt for at have udført en ulovlig overførsel eller nogen anden ulovlig handling i relation til affaldshåndtering i de fem år, der er gået forud for anmodningen, navnlig for så vidt angår beskyttelsen af miljøet eller menneskers sundhed.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at ændre nærværende artikels stk. 2 for så vidt angår de oplysninger, som anmodningen skal indeholde.

4.   Proceduren i denne artikels stk. 5-10 finder anvendelse på forhåndsgodkendelsen af et anlæg, for hvilket der er indgivet en anmodning i overensstemmelse med stk. 1.

5.   Den kompetente myndighed vurderer anmodningen senest 55 dage efter modtagelsen af en anmodning indgivet i henhold til stk. 1 og indeholdende oplysninger som omhandlet i stk. 2 og træffer afgørelse om, hvorvidt den godkendes.

6.   Hvis den i stk. 1 omhandlede juridiske eller fysiske person har forelagt alle de i stk. 2 omhandlede oplysninger, godkender den kompetente myndighed anmodningen og udsteder en forhåndsgodkendelse til det pågældende anlæg. Forhåndsgodkendelsen kan indeholde betingelser vedrørende forhåndsgodkendelsens gyldighedsperiode, de typer og mængder af affald, der er omfattet af forhåndsgodkendelsen, den anvendte teknologi eller andre betingelser, der er nødvendige for at sikre, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde.

7.   Uanset stk. 6 kan den kompetente myndighed afvise at godkende anmodningen om forhåndsgodkendelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at udstedelsen af forhåndsgodkendelsen vil sikre, at affaldet vil blive håndteret i overensstemmelse med affaldshierarkiet og andre krav i direktiv 2008/98/EF, eller, hvor det er relevant, at den bedste tilgængelige teknik vil blive anvendt i overensstemmelse med konklusionerne fastsat i direktiv 2010/75/EU.

8.   Afgørelsen om at godkende eller afvise anmodningen om forhåndsgodkendelse meddeles den juridiske eller fysiske person, der har indgivet anmodningen, så snart den kompetente myndighed har truffet den, og den skal være behørigt begrundet.

9.   En forhåndsgodkendelse af nyttiggørelsesanlæg er gyldig i ti år, medmindre andet er angivet i beslutningen om at godkende anmodningen om forhåndsgodkendelse. I denne periode foretager den kompetente myndighed mindst én inspektion i overensstemmelse med artikel 60. Der foretages om nødvendigt yderligere inspektioner på grundlag af den risikobaserede vurderingstilgang, der er omhandlet i artikel 62.

10.   Den kompetente myndighed kan til enhver tid tilbagekalde et nyttiggørelsesanlægs forhåndsgodkendelse, hvis der fremkommer oplysninger, som viser, at de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med stk. 2, er urigtige, eller at betingelserne i stk. 6 ikke længere er opfyldt. En afgørelse om at tilbagekalde en forhåndsgodkendelse skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende anlæg.

11.   Den i stk. 1 omhandlede juridiske eller fysiske person underretter omgående den berørte kompetente myndighed om enhver ændring i de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 2. Den berørte kompetente myndighed vurderer på behørig vis disse ændringer og ajourfører eller tilbagekalder om nødvendigt forhåndsgodkendelsen.

12.   Hvis der indgives en samlet anmeldelse i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende overførsler til et forhåndsgodkendt anlæg, forlænges gyldighedsperioden for det samtykke, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, til tre år.

Uanset første afsnit kan de berørte kompetente myndigheder i behørigt begrundede tilfælde beslutte at forlænge gyldighedsperioden med en periode, der ikke overstiger 3 år.

13.   De kompetente myndigheder, der har udstedt en forhåndsgodkendelse til et anlæg i overensstemmelse med denne artikel, underretter ved hjælp af formularen i bilag VI Kommissionen og, hvor det er relevant, OECD-sekretariatet om følgende:

a)

nyttiggørelsesanlæggets navn, registreringsnummer og adresse

b)

en beskrivelse af den anvendte teknologi og R-koden eller -koderne som omhandlet i bilag II til direktiv 2008/98/EF

c)

affaldsidentifikationskoden eller -koderne for så vidt angår det affald, som forhåndsgodkendelsen gælder for

d)

den samlede mængde, der er omfattet af forhåndsgodkendelsen

e)

forhåndsgodkendelsens gyldighedsperiode

f)

enhver ændring i forhåndsgodkendelsen

g)

enhver ændring i de anmeldte oplysninger

h)

enhver tilbagekaldelse af forhåndsgodkendelsen.

14.   Uanset artikel 9, 10 og 12 er det samtykke, der gives i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, de betingelser, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 10, eller de indsigelser, som alle berørte kompetente myndigheder har gjort i overensstemmelse med artikel 12 i forbindelse med en anmeldelse af en overførsel bestemt til et forhåndsgodkendt anlæg, underlagt en tidsfrist på syv arbejdsdage efter den dato, hvor anmelderen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, underrettes om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført.

15.   Hvis en eller flere kompetente myndigheder ønsker at anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, 4, 7 eller 9, i forbindelse med en anmeldelse af overførsler til et forhåndsgodkendt anlæg, afkortes de perioder, der er nævnt i disse stykker samt i artikel 8, stk. 3 og 8, til:

a)

fem arbejdsdage for artikel 8, stk. 2, 3, 7 og 8, og

b)

tre arbejdsdage for artikel 8, stk. 4 og 9.

16.   Uanset stk. 14 kan den berørte kompetente myndighed beslutte, at der er behov for mere tid til at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation fra anmelderen.

I så fald underretter den kompetente myndighed anmelderen og de øvrige berørte kompetente myndigheder senest syv arbejdsdage efter den dato, hvor anmelderen blev underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført.

Den samlede tid, der er nødvendig for at træffe en af de i artikel 9, stk. 1, omhandlede afgørelser, må ikke overstige 30 dage efter den dato, hvor anmelderen blev underrettet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført.

Artikel 15

Supplerende bestemmelser vedrørende midlertidig nyttiggørelse og midlertidig bortskaffelse

1.   Hvis en overførsel er bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse, skal alle de anlæg, hvor den efterfølgende midlertidige eller ikkemidlertidige nyttiggørelse eller den efterfølgende midlertidige eller ikkemidlertidige bortskaffelse skal finde sted, ligeledes anføres i anmeldelsesformularen ud over den oprindelige midlertidige nyttiggørelse eller midlertidige bortskaffelse.

2.   De kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder giver kun deres samtykke til en overførsel af affald bestemt til en midlertidig nyttiggørelsesoperation eller en midlertidig bortskaffelsesoperation, hvis de anser betingelserne i artikel 11 for opfyldt eller ikke har grund til at gøre indsigelse i overensstemmelse med artikel 12 vedrørende overførslen eller overførslerne til de anlæg, der gennemfører efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig bortskaffelse.

3.   Inden for to arbejdsdage efter at affaldet er modtaget af det anlæg, der udfører den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation, giver dette anlæg anmelderen og de berørte kompetente myndigheder en bekræftelse for modtagelse af affaldet. Denne bekræftelse skal angives i eller vedlægges transportformularen.

4.   Så hurtigt som muligt — dog senest 30 dage efter fuldførelsen af den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation og senest et år eller den i artikel 9, stk. 6, omhandlede kortere periode, efter affaldets modtagelse — attesterer det anlæg, der udfører den pågældende operation, på eget ansvar over for anmelderen og de berørte kompetente myndigheder, at operationen er fuldført. Denne attest skal indgå i eller vedlægges transportformularen.

5.   Når et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg, der udfører en midlertidig nyttiggørelsesoperation eller en midlertidig bortskaffelsesoperation, leverer affald til en efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelsesoperation eller efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig bortskaffelsesoperation til et anlæg beliggende i bestemmelseslandet, indhenter det så hurtigt som muligt og senest et år eller den i artikel 9, stk. 6, omhandlede kortere periode, efter affaldets levering en attest fra det pågældende anlæg om, at den efterfølgende midlertidige eller ikkemidlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige eller ikkemidlertidige bortskaffelsesoperation er fuldført.

Det anlæg, der udfører en midlertidig nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation som omhandlet i stk. 3, sender straks de relevante attester til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder med angivelse af de overførsler, som attesterne vedrører.

6.   For at sikre ensartethed i indholdet af attesten i stk. 5, første afsnit, i hele Unionen vedtager Kommissionen i god tid inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 27, stk. 5, og senest den 21. maj 2025 en delegeret retsakt, der supplerer denne artikel ved at fastsætte, hvilke oplysninger der skal fremgå af attesten. Denne delegerede retsakt vedtages i overensstemmelse med artikel 80.

7.   Når en levering som omhandlet i denne artikels stk. 5 foretages til et anlæg i det oprindelige afsendelsesland eller i en anden medlemsstat og vedrører overførsler af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, kræves der en ny anmeldelse i overensstemmelse med denne forordning.

8.   Når en levering som omhandlet i denne artikels stk. 5 foretages til et anlæg i et tredjeland og vedrører overførsler af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, kræves der en ny anmeldelse i overensstemmelse med denne forordning, og bestemmelserne vedrørende de berørte kompetente myndigheder finder også anvendelse på den oprindelige kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland.

Artikel 16

Krav efter samtykke til en overførsel

1.   Efter at de berørte kompetente myndigheder har givet samtykke til en anmeldt overførsel, udfylder alle involverede virksomheder de relevante rubrikker i transportformularen — eller transportformularerne, hvis det drejer sig om en samlet anmeldelse. De sikrer, at oplysningerne i transportformularen gøres elektronisk tilgængelige via et system omhandlet i artikel 27, herunder mens transport af affald finder sted, for de øvrige fysiske og juridiske personer, der er involveret i overførslen, de berørte kompetente myndigheder og de myndigheder, der er involveret i inspektioner.

2.   Når anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses-, bestemmelses- og transitmyndigheder eller kan antage stiltiende samtykke fra den kompetente transitmyndighed, skal anmelderen angive den faktiske overførselsdato og så vidt muligt udfylde transportformularen i overensstemmelse med instrukserne for udfyldelse af anmeldelses- og transportformularer i bilag IA og IB i overensstemmelse med bilag IC, og forelægge dem for de berørte kompetente myndigheder og de øvrige fysiske og juridiske personer, der er involveret i overførslen, mindst to arbejdsdage, før overførslen påbegyndes. Oplysninger om den faktiske mængde affald, transportør eller transportører og, hvor det er relevant, containeridentifikationsnummer indgives dog senest inden overførslens påbegyndelse.

3.   Anmelderen sikrer, ud over at gøre transportformularen tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, at den anmeldelsesformular, der indeholder de berørte kompetente myndigheders samtykke og de betingelser, som er fastsat af de berørte kompetente myndigheder, gøres elektronisk tilgængeligt, også under transporten af affald, for de berørte kompetente myndigheder og for de myndigheder, der er involveret i inspektioner.

4.   Hvis de i stk. 1 og 3 omhandlede formularer ikke kan være elektronisk tilgængelige under transporten af affald, sikrer anmelderen og transportøren eller transportørerne, at de er tilgængelige på anden vis i transportkøretøjet. I givet fald sikrer anmelderen, at ændringer i eller tilføjelser til dokumenterne under transporten af affald indføjes via et system som omhandlet i artikel 27.

5.   Anlægget bekræfter senest to arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet over for anmelderen og de berørte kompetente myndigheder, at affaldet er modtaget. Denne bekræftelse angives i eller vedlægges transportformularen.

6.   Det anlæg, der udfører en ikkemidlertidig nyttiggørelsesoperation eller en ikkemidlertidig bortskaffelsesoperation, skal så hurtigt som muligt og senest 30 dage efter fuldførelsen af denne operation og senest et år eller den i artikel 9, stk. 6, omhandlede kortere periode, efter affaldets modtagelse, på eget ansvar attestere, at den ikkemidlertidige nyttiggørelse eller ikkemidlertidige bortskaffelse af affaldet er fuldført.

7.   Den i stk. 6 omhandlede attest forelægges anmelderen og de berørte kompetente myndigheder.

Artikel 17

Ændringer efter samtykke

1.   Hvis der sker vigtige ændringer af detaljerne eller betingelserne vedrørende samtykket, underretter anmelderen omgående de berørte kompetente myndigheder og modtageren, om muligt inden en overførsel påbegyndes. Ved vigtige ændringer forstås bl.a. ændringer i forhold til de oplysninger, der er angivet i anmeldelsen, vedrørende affaldsmængden, overførselsruten, herunder eventuelle alternative overførselsruter, overførselsdatoen eller -datoerne eller transportøren eller transportørerne, eller ændringer i overførslens varighed som følge af uforudsete omstændigheder, der indtræffer efter overførslens begyndelse, og som fører til, at en overførsel overskrider dens gyldighedsperiode.

2.   I tilfælde af vigtige ændringer som omhandlet i stk. 1, indgives en ny anmeldelse, medmindre alle berørte kompetente myndigheder finder, at de foreslåede ændringer ikke gør en ny anmeldelse påkrævet, og underretter anmelderen herom. De kompetente myndigheder underretter anmelderen hurtigst muligt og senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af oplysningerne i henhold til stk. 1. En planlagt overførsel må ikke finde sted, før anmelderen er blevet underrettet af de berørte kompetente myndigheder. Hvis en overførsel allerede er påbegyndt, sikrer anmelderen, at sendingen standses så hurtigt som praktisk muligt, indtil de berørte kompetente myndigheder underretter anmelderen om, hvorvidt der er behov for en ny anmeldelse.

3.   Hvis de vigtige ændringer, jf. stk. 1, berører andre kompetente myndigheder end dem, der var berørt af den oprindelige anmeldelse, indgives der en ny anmeldelse.

KAPITEL 2

Generelle oplysningskrav

Artikel 18

Generelle oplysningskrav

1.   Overførsler af affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4 og 5, er omfattet af de generelle oplysningskrav, som er fastsat i nærværende artikels stk. 2-10.

2.   En overførsel som omhandlet i stk. 1 må kun foretages af den person, der står for den overførsel, der er omhandlet i artikel 3, nr. 7), nr. ii), iii) og iv), når den pågældende har opnået tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv 2008/98/EF.

3.   Den person, der står for overførslen, må kun overføre affald til et affaldsnyttiggørelsesanlæg, der har opnået tilladelse eller registrering i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv 2008/98/EF. Anlægget forelægger tilladelsen eller bevis for registrering for den person, der står for overførslen, inden overførslen finder sted.

4.   Alle virksomheder, der er involveret i overførslen, udfylder formularen i bilag VII med de relevante oplysninger i de angivne felter og sikrer, at oplysningerne gøres elektronisk tilgængelige i overensstemmelse med artikel 27, herunder under transporten af affald, for de øvrige personer, der er involveret i overførslen, de berørte kompetente myndigheder og de myndigheder, der er involveret i inspektioner.

Hvis den person, der står for overførslen, ikke er den oprindelige affaldsproducent som omhandlet i artikel 3, nr. 7), nr. i), sikrer den person, der står for overførslen at den oprindelige affaldsproducent eller en af de personer, der er opregnet i artikel 3, nr. 7), nr. ii), iii) eller v), så vidt det er praktisk muligt, ligeledes underskriver bilag VII-formularen.

5.   Den person, der står for overførslen, udfylder formularen i bilag VII så vidt muligt med de relevante oplysninger senest to arbejdsdage, før overførslen påbegyndes. Oplysninger om den faktiske mængde affald, transportøren/-erne og, hvor det er relevant, containeridentifikationsnummer kan dog indgives senest inden overførslens påbegyndelse.

6.   Kan de i stk. 4 og 5 omhandlede oplysninger ikke gøres elektronisk tilgængelige under transporten af affald, sikrer den person, der står for overførslen, og transportøren eller transportørerne, at oplysningerne stilles til rådighed på anden vis i transportkøretøjet, forudsat at oplysningerne er i overensstemmelse med de oplysninger, der er gjort elektronisk tilgængelige i overensstemmelse med stk. 4 og 5. I sådanne tilfælde sikrer den person, der står for overførslen, at eventuelle ændringer eller tilføjelser til dokumenterne under transporten af affald indgives via et system som omhandlet i artikel 27.

7.   Hvis en overførsel er bestemt til midlertidig nyttiggørelse, skal det anlæg, hvor den midlertidige nyttiggørelse eller ikkemidlertidige nyttiggørelse direkte efter den første midlertidige nyttiggørelse påtænkes, og R-koderne for disse operationer, også angives i bilag VII-dokumentet ud over den første midlertidige nyttiggørelse samt, hvor det er praktisk muligt, de anlæg, hvor der påtænkes efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelse, og de relaterede nyttiggørelsesoperationers R-koder.

8.   Nyttiggørelsesanlægget eller laboratoriet skal senest to arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet bekræfte over for den person, der står for overførslen, at affaldet er modtaget, ved at udfylde de relevante oplysninger i bilag VII. Hvis nyttiggørelsesanlægget eller laboratoriet ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27, skal det fremlægge bekræftelsen via den person, der står for overførslen.

9.   Nyttiggørelsesanlægget attesterer hurtigst muligt og senest 30 dage efter fuldførelsen af nyttiggørelsesoperationen og senest et år efter modtagelsen af affaldet på eget ansvar, at nyttiggørelsen er fuldført ved at udfylde de relevante oplysninger i bilag VII. Hvor nyttiggørelsesanlægget ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27, fremlægger det attesten via den person, der står for overførslen.

10.   Alle overførsler af affald omhandlet i artikel 4, stk. 4 og 5, er omfattet af kravet om indgåelse af kontrakt mellem den person, der står for overførslen, og modtageren med henblik på nyttiggørelse af affaldet. Hvis modtageren ikke er driftsleder af anlægget, underskrives kontrakten også af anlæggets driftsleder.

Den i første afsnit omhandlede kontrakt indgås og træder i kraft senest på det tidspunkt, hvor bilag VII-dokumentet er udfyldt i overensstemmelse med stk. 5, og forbliver i kraft, så længe overførslen varer, indtil der udstedes en attest i overensstemmelse med stk. 9.

Kontrakten skal være i overensstemmelse med de tilsvarende bilag VII-dokumenter og mindst indeholde oplysninger om den person, der står for overførslen, modtageren og anlægget, identiteten på hver parts repræsentanter, en beskrivelse af affaldet, affaldsidentifikationskoderne, den af kontrakten omfattede mængde affald, nyttiggørelsesoperationen og kontraktens gyldighedsperiode.

Denne kontrakt skal indeholde en bestemmelse om, at hvis overførslen af affald eller nyttiggørelsen heraf ikke kan fuldføres som påtænkt, eller hvis der er gennemført en ulovlig overførsel, skal den person, der står for overførslen, eller, hvis denne person ikke er i stand til at sikre fuldførelsen af overførslen af affaldet eller nyttiggørelsen heraf, modtageren tage affaldet tilbage eller sikre, at det nyttiggøres på en alternativ måde og om nødvendigt, at det opbevares i mellemtiden.

11.   Den person, der står for overførslen, eller modtageren forelægger en kopi af den kontrakt, der er omhandlet i stk. 10 og af enhver aftale indgået i henhold til artikel 4, stk. 5, for myndigheder involveret i inspektioner på disses anmodning.

12.   De oplysninger, der kræves i bilag VII, stilles til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på inspektion, håndhævelse, planlægning og statistik i overensstemmelse med artikel 27 og national lovgivning.

13.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2-9, behandles som fortrolige, hvis dette er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning.

14.   Hvis affaldet overføres mellem to anlæg under samme juridiske enheds kontrol, kan den kontrakt, der er omhandlet i stk. 10, erstattes af en erklæring fra denne juridiske enhed. Erklæringen skal med de fornødne ændringer dække de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 10.

15.   Senest den 21. maj 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte instrukser for udfyldelsen af bilag VII-formularen.

KAPITEL 3

Blanding af affald, dokumentation og adgang til oplysninger

Artikel 19

Forbud mod blanding af affald under overførsel

Fra en overførsel påbegyndes og indtil affaldet modtages af et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg som angivet på anmeldelsesformularen eller som omhandlet i artikel 18, må affaldet ikke blandes med andet affald eller andre substanser eller genstande.

Artikel 20

Opbevaring af dokumenter og oplysninger

1.   De kompetente myndigheder, anmelderen, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, opbevarer på Unionens område alle oplysninger og dokumenter, der er indgivet eller udvekslet i forbindelse med anmeldte overførsler, i mindst fem år fra den dato, hvor der udstedtes en attest i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, eller 16, stk. 6.

I tilfælde af samlede anmeldelser i overensstemmelse med artikel 13 gælder den i første afsnit omhandlede forpligtelse fra den dato, hvor den sidste attest er blevet udstedt i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, eller artikel 16, stk. 6.

2.   Oplysninger indgivet i medfør af artikel 18 opbevares af den person, der står for overførslen, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, i Unionen i mindst fem år at regne fra den dato, hvor der udstedtes en attest i overensstemmelse med artikel 18, stk. 9.

3.   De kompetente myndigheder opbevarer i Unionen alle oplysninger og dokumenter, der er indsendt eller udvekslet i forbindelse med ulovlige overførsler, i mindst fem år fra den dato, hvor en tilbagetagelse eller alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse er afsluttet.

Artikel 21

Offentliggørelse af oplysninger om overførsler

Kommissionen offentliggør oplysninger om anmeldelser af overførsler og om overførsler, der er omfattet af de generelle oplysningskrav som omhandlet i bilag XII, via sit websted og ajourfører dem hver måned. Kommissionen uddrager med henblik herpå de relevante data fra det centrale system omhandlet i artikel 27.

KAPITEL 4

Tilbagetagelsesprocedurer og -pligt

Artikel 22

Tilbagetagelse, når en overførsel, hvortil der er givet samtykke, ikke kan fuldføres som planlagt

1.   Hvis en af de berørte kompetente myndigheder bliver klar over, at en overførsel af affald eller dets nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvortil de kompetente myndigheder har givet samtykke, ikke kan fuldføres som planlagt i overensstemmelse med betingelserne i anmeldelses- og transportformularerne eller den kontrakt, der er omhandlet i artikel 6, for så vidt som den omhandlede overførsel ikke er ulovlig, underretter en sådan myndighed omgående den kompetente afsendelsesmyndighed herom. Hvis et nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlæg afviser en modtaget overførsel, underretter det omgående den berørte kompetente bestemmelsesmyndighed.

2.   Den kompetente afsendelsesmyndighed sikrer, at det pågældende affald, bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3, af anmelderen eller, hvor det er relevant, en person der anses for anmelderen i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, tages tilbage til området under myndighedens jurisdiktion eller andetsteds i afsendelseslandet med henblik på dets bortskaffelse eller nyttiggørelse. Er dette praktisk umuligt, opfyldes denne artikel af den pågældende kompetente myndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Den i første afsnit omhandlede tilbagetagelse skal ske inden for 90 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter at den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder om, at den overførsel af affald, hvortil der er givet samtykke, eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen heraf ikke kan fuldføres som påtænkt, samt om årsagerne hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

3.   Tilbagetagelsespligten, der er fastsat i stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis de berørte involverede kompetente afsendelses-, transit- og bestemmelsesmyndigheder får vished for, at affaldet kan nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i bestemmelseslandet eller et andet sted af anmelderen eller, hvor det er relevant, af en person, der anses for anmelderen i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, eller, hvis dette er praktisk umuligt, af den kompetente afsendelsesmyndighed eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Tilbagetagelsespligten, der er fastsat ved stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis det overførte affald under behandlingen på det berørte anlæg på uoprettelig vis er blevet blandet med andet affald, således at dets sammensætning eller beskaffenhed er ændret, eller det pågældende affald ikke længere kan udskilles, inden en kompetent myndighed er blevet bevidst om, at den anmeldte overførsel ikke kan fuldføres som omhandlet i stk. 1. Sådant blandet affald nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit.

4.   I tilfælde af alternative ordninger som omhandlet i stk. 3 sikrer anmelderen eller, hvor det er relevant, den person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, eller, hvis dette er praktisk umuligt, den kompetente afsendelsesmyndighed eller den fysiske eller juridiske person på dennes vegne, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59.

5.   I tilfælde af tilbagetagelse, som omhandlet i stk. 2, foretages der en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.

En ny anmeldelse foretages, når det er relevant, af den oprindelige anmelder eller, hvor det er relevant, en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, eller, hvis dette også er praktisk umuligt, den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

De kompetente myndigheder må ikke modsætte sig eller gøre indsigelse mod tilbagetagelse af affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres som påtænkt, eller mod en relateret nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation.

6.   I tilfælde af alternative foranstaltninger uden for det oprindelige bestemmelsesland som omhandlet i stk. 3 foretages der, hvis det er relevant, en ny anmeldelse af den oprindelige anmelder eller, hvor det er relevant, en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, eller, hvis dette er praktisk umuligt, den oprindelige afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Når anmelderen foretager en sådan ny anmeldelse, forelægges denne anmeldelse også den kompetente myndighed i det oprindelige afsendelsesland.

7.   I tilfælde af alternative foranstaltninger i det oprindelige bestemmelsesland, som omhandlet i stk. 3, kræves der ikke en ny anmeldelse, og en behørigt begrundet anmodning er tilstrækkelig. En sådan behørigt begrundet anmodning om aftale om alternative foranstaltninger forelægges af den oprindelige anmelder for de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder eller, hvis dette er praktisk umuligt, af den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed for den kompetente bestemmelsesmyndighed.

8.   Hvis der ikke skal foretages en ny anmeldelse i overensstemmelse med stk. 5 eller 7, udfyldes der i overensstemmelse med artikel 15 eller 16, en ny transportformular af den oprindelige anmelder eller, hvor det er relevant, en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 11 eller 12, eller, hvis dette er praktisk umuligt, den oprindelige afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Hvis den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed foretager en ny anmeldelse i overensstemmelse med stk. 5 eller 6, kræves der ikke en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring.

9.   Anmelderens forpligtelse eller, hvor det er relevant, afsendelseslandets forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for alternativ nyttiggørelse eller bortskaffelse ophører, når anlægget har udstedt den attest for ikkemidlertidig nyttiggørelse eller ikkemidlertidig bortskaffelse, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6, eller, hvor det er hensigtsmæssigt, i artikel 15, stk. 5. I tilfælde af midlertidig nyttiggørelse eller midlertidig bortskaffelse som omhandlet i artikel 7, stk. 6, ophører afsendelseslandets forpligtelse, når anlægget har udstedt den i artikel 15, stk. 4, omhandlede attest.

Hvis et anlæg udsteder en nyttiggørelses- eller bortskaffelsesattest på en sådan måde, at dette fører til en ulovlig overførsel, med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, finder artikel 25, stk. 8, og artikel 26, stk. 2, anvendelse.

10.   Hvis der i en medlemsstat opdages affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres som påtænkt, herunder også nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af det, er den kompetente myndighed med jurisdiktion over det område, hvor affaldet opdages, ansvarlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af det affald, der afventer returnering eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller ikkemidlertidig bortskaffelse på en alternativ måde.

11.   Hvis en anmelder som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. iv), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i nærværende artikel og artikel 24, betragtes den i henholdsvis artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), angivne oprindelige affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler, der bemyndigede den pågældende forhandler eller mægler til at handle på sine vegne, som anmelder ved anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

12.   Hvis en anmelder som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i nærværende artikel og artikel 24, betragtes affaldsindehaveren som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. v), som anmelder med henblik på anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

Artikel 23

Tilbagetagelse, når en overførsel omfattet af generelle oplysningskrav ikke kan fuldføres som påtænkt

1.   Hvor en overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, eller nyttiggørelsen heraf ikke kan fuldføres som påtænkt, i overensstemmelse med bilag VII-dokumentet eller den i artikel 18, stk. 10, omhandlede kontrakt, og hvor overførslen ikke er en ulovlig overførsel, underretter den person, der har foretaget overførslen i overensstemmelse med artikel 18, straks den kompetente afsendelsesmyndighed herom. I sådanne tilfælde skal den person, der står for overførslen, eller modtageren i henhold til forpligtelserne i den kontrakt, der er omhandlet i artikel 18, stk. 10, tage affaldet tilbage til afsendelseslandet eller sikre dets nyttiggørelse på en alternativ måde i bestemmelseslandet eller et andet sted og om nødvendigt sikre, at der træffes foranstaltninger til sikker oplagring af affaldet, indtil dets returnering eller ikkemidlertidige nyttiggørelse eller ikkemidlertidige bortskaffelse på en alternativ måde.

Tilbagetagelsen eller nyttiggørelsen af affaldet på en alternativ måde skal finde sted inden for 90 dage eller en anden periode, der aftales mellem de berørte kompetente myndigheder, fra den dato, hvor den person, der står for overførslen, underrettede den kompetente afsendelsesmyndighed i overensstemmelse med første afsnit.

2.   I tilfælde af alternative ordninger som omhandlet i stk. 1 sikrer den person, der står for overførslen, eller modtageren, alt efter hvad der er relevant, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde og i overensstemmelse med artikel 59.

3.   I tilfælde af tilbagetagelse eller alternative foranstaltninger uden for det oprindelige bestemmelsesland, jf. stk. 1, udfyldes og indgives de relevante oplysninger i bilag VII-dokumentet, af den person, der oprindeligt stod for overførslen i overensstemmelse med artikel 18. Hvis overførslen med henblik på tilbagetagelse eller bestemt for alternative ordninger er omfattet af artikel 4, stk. 1, 2 eller 3, finder artikel 22 tilsvarende anvendelse.

4.   Hvis den kompetente afsendelsesmyndighed bliver opmærksom på, at en overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, eller nyttiggørelsen heraf ikke er fuldført som påtænkt, og at forpligtelserne til at tage affaldet tilbage eller sørge for dets alternative nyttiggørelse i overensstemmelse med stk. 1 ikke er opfyldt, træffer den kompetente afsendelsesmyndighed alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den person, der står for overførslen, tager affaldet tilbage eller sikrer nyttiggørelse heraf på en alternativ måde og om nødvendigt sikrer, at der træffes foranstaltninger til sikker oplagring af affaldet, indtil det returneres eller ikkemidlertidigt nyttiggøres eller ikkemidlertidigt bortskaffes på en alternativ måde. Hvis det er praktisk umuligt for den person, der står for overførslen, at opfylde tilbagetagelsespligten, opfyldes disse forpligtelser af en person, der anses for at være den person, der står for overførslen i overensstemmelse med stk. 5 eller 6, hvor det er relevant.

5.   Hvis den person, der står for overførslen som angivet i artikel 3, nr. 7), nr. iv), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i nærværende artikel og artikel 24, betragtes den i henholdsvis artikel 3, nr. 7), nr. i), ii) eller iii), angivne oprindelige affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler, der bemyndigede den pågældende forhandler eller mægler til at handle på sine vegne, som den person, der står for overførslen med henblik på anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

6.   Hvis den person, der står for overførslen som angivet i artikel 3, nr. 7), nr. i), ii) eller iii), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i nærværende artikel og artikel 24, betragtes affaldsindehaveren som angivet i artikel 3, nr. 7), nr. v), som den person, der står for overførslen, med henblik på anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

7.   Hvis det er praktisk umuligt for den person, der står for overførslen, eller en person, der anses for ansvarlig i overensstemmelse med stk. 5 eller 6, at opfylde den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i stk. 4, anses den kompetente afsendelsesmyndighed eller en fysisk eller juridisk person, der handler på dennes vegne, for at være ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne i nærværende artikel.

Artikel 24

Omkostninger ved tilbagetagelse, når en overførsel ikke kan fuldføres som påtænkt

1.   Omkostninger i forbindelse med returnering eller nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde af affald fra en overførsel, der ikke kan fuldføres som påtænkt, herunder omkostninger ved transport af affald, nyttiggørelse eller bortskaffelse i medfør af artikel 22, stk. 2 eller 3, og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 22, stk. 10, fra den dato, hvor den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over, at en overførsel af affald eller nyttiggørelsen eller bortskaffelsen ikke kan fuldføres som påtænkt, afholdes i overensstemmelse med følgende rækkefølge af:

a)

den oprindelige anmelder eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra b)

b)

en fysisk eller juridisk person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med artikel 22, stk. 11 eller 12, hvor det er relevant, eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra c)

c)

øvrige fysiske eller juridiske personer, alt efter hvad der er relevant, eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra d)

d)

den kompetente afsendelsesmyndighed eller, hvis dette også er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra e)

e)

efter aftale mellem de berørte kompetente myndigheder.

2.   Inden der opkræves dækning af omkostninger hos en anden end den oprindelige anmelder, anvendes den finansielle garanti eller tilsvarende forsikring, der er omhandlet i artikel 7. Hvis der ikke foreligger nogen finansiel garanti eller tilsvarende forsikring, eller hvis omkostningerne overstiger den finansielle garantis eller tilsvarende forsikringsdækning, opkræves omkostningerne i overensstemmelse med rækkefølgen angivet i stk. 1.

3.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på omkostninger i forbindelse med tilbagetagelse eller alternativ nyttiggørelse af affald i overensstemmelse med artikel 23.

4.   Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-retten eller national ret med hensyn til erstatningsansvar.

Artikel 25

Tilbagetagelse, når en overførsel er ulovlig

1.   Hvis en kompetent myndighed opdager en overførsel, som den anser for at være en ulovlig overførsel, informerer den omgående de andre berørte kompetente myndigheder.

2.   Såfremt anmelderen kan gøres ansvarlig for en ulovlig overførsel, sikrer den kompetente afsendelsesmyndighed, at det pågældende affald tages tilbage af:

a)

anmelderen eller, hvor det er relevant, en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 6 eller 7, med henblik på at sørge for bortskaffelse eller nyttiggørelse heraf eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med nærværende stykkes litra c) eller, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse, i overensstemmelse med nærværende stykkes litra b)

b)

en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med artikel 3, nr. 6), eller, hvor det er relevant, af en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 6 eller 7, med henblik på at sørge for bortskaffelse eller nyttiggørelse heraf, eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med nærværende stykkes litra c)

c)

tilbagetages af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne med henblik på at sørge for bortskaffelse eller nyttiggørelse heraf.

3.   Tilbagetagelsespligten fastsat i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis de berørte kompetente afsendelses-, transit- og bestemmelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, anmelderen eller den person, der anses for at være anmelderen, er enige om og finder det godtgjort, at affaldet kan:

a)

nyttiggøres eller bortskaffes på alternativ vis i afsendelses-, bestemmelses- eller transitlandet af anmelderen eller, hvor det er relevant, at en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 6 eller 7, eller, hvis dette er praktisk umuligt, af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra b)

b)

nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde i et andet land af anmelderen eller, hvor det er relevant, af en person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 6 eller 7, eller, hvis dette er praktisk umuligt, af den kompetente afsendelsesmyndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne, hvis alle de berørte kompetente myndigheder er enige heri.

I tilfælde af eksport eller import må nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde som aftalt i henhold til første afsnit kun finde sted, hvis tilbagetagelsen i overensstemmelse med stk. 2 er praktisk umuligt.

4.   I tilfælde af alternative ordninger som omhandlet i stk. 3 skal anmelderen eller, hvor det er relevant, den person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med stk. 6 eller 7, eller, hvis dette er praktisk umuligt, den kompetente afsendelsesmyndighed eller den fysiske eller juridiske person, der handler på dennes vegne, sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59.

5.   Tilbagetagelsen, nyttiggørelsen eller bortskaffelsen som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ske inden for 30 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter den dato, hvor den kompetente afsendelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder om den ulovlige overførsel og informeret om årsagerne hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente bestemmelses- eller transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

I tilfælde af tilbagetagelse som omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), foretages der en ny anmeldelse, medmindre de berørte kompetente myndigheder bliver enige om, at en behørigt begrundet anmodning fra den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed er tilstrækkelig.

Hvis der kræves en ny anmeldelse, indgives den af den person eller myndighed, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2.

De kompetente myndigheder må ikke modsætte sig eller gøre indsigelse mod returnering af affald fra en ulovlig overførsel. I tilfælde af alternative foranstaltninger til nyttiggørelse eller bortskaffelse som omhandlet i stk. 3, udført uden for det land, hvor den ulovlige overførsel er blevet opdaget, indgiver den person eller myndighed, der er anført i nævnte stykke, en ny anmeldelse i overensstemmelse med den rækkefølge, der er angivet deri.

De berørte kompetente myndigheder samarbejder om nødvendigt for at sikre, at affaldet tilbagetages, nyttiggøres eller bortskaffes på en alternativ måde som omhandlet i stk. 2 og 3.

6.   Hvis en anmelder som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. iv), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er fastsat i nærværende artikel eller artikel 26, betragtes den i henholdsvis artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), angivne oprindelige affaldsproducent, nye affaldsproducent eller indsamler, der bemyndigede den pågældende forhandler eller mægler til at handle på sine vegne, som anmelder ved anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

7.   Hvis en anmelder som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. i), ii) eller iii), ikke i enhver henseende opfylder den tilbagetagelsespligt, der er omhandlet i nærværende artikel eller artikel 26, betragtes affaldsindehaveren som angivet i artikel 3, nr. 6), litra a), nr. v), som anmelder med henblik på anvendelsen af tilbagetagelsespligten.

8.   Såfremt modtageren kan gøres ansvarlig for en ulovlig overførsel, sikrer den kompetente bestemmelsesmyndighed, at affaldet nyttiggøres eller bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde af:

a)

modtageren eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra b)

b)

den kompetente myndighed selv eller af en fysisk eller juridisk person på dennes vegne.

Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen som omhandlet i første afsnit skal ske inden for 30 dage eller et andet tidsrum, som de berørte kompetente myndigheder aftaler, efter den dato, hvor den kompetente bestemmelsesmyndighed er blevet klar over eller er blevet underrettet af de kompetente afsendelses- eller transitmyndigheder om den ulovlige overførsel og informeret om grundene hertil. Sådanne underretninger kan være baseret på oplysninger sendt til de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder bl.a. af andre kompetente myndigheder.

De berørte myndigheder samarbejder i fornødent omfang om at få affaldet nyttiggjort eller bortskaffet i overensstemmelse med dette stykke.

9.   Hvis en ny anmeldelse ikke er påkrævet, udfylder den person, der er ansvarlig for tilbagetagelse eller, hvis dette er praktisk umuligt, den oprindelige afsendelsesmyndighed en ny transportformular i overensstemmelse med artikel 15 eller 16.

Hvis den oprindelige kompetente afsendelsesmyndighed, der udfører tilbagetagelsen i overensstemmelse med stk. 2, litra c), indgiver en ny anmeldelse, kræves der ikke en ny finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring.

10.   I tilfælde, hvor hverken anmelderen eller modtageren kan gøres ansvarlig for den ulovlige overførsel, samarbejder de berørte kompetente myndigheder om at sikre, at affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.

11.   Når det, efter at den midlertidige nyttiggørelsesoperation eller midlertidige bortskaffelsesoperation som omhandlet i artikel 7, stk. 6, er tilendebragt, opdages, at en overførsel var ulovlig, ophører afsendelseslandets forpligtelse til at tage affaldet tilbage eller sørge for nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde, når anlægget har udstedt den attest, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4.

Hvis et anlæg udsteder en nyttiggørelses- eller bortskaffelsesattest på en sådan måde, at dette fører til en ulovlig overførsel, med den virkning, at den finansielle sikkerhed eller tilsvarende forsikring frigives, finder denne artikels stk. 8, og artikel 26, stk. 2, anvendelse.

12.   Hvis der i en medlemsstat opdages affald fra en ulovlig overførsel, er den kompetente myndighed med jurisdiktion over det område, hvor affaldet opdages, ansvarlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger med henblik på sikker oplagring af det affald, der afventer returnering eller ikkemidlertidig nyttiggørelse eller ikkemidlertidig bortskaffelse på en alternativ måde.

13.   Artikel 37, 39 og 40 og eventuelle eksportforbud, som måtte være fastsat ved en delegeret retsakt som omhandlet i artikel 45, stk. 6, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor ulovlige overførsler returneres til afsendelseslandet, og dette afsendelsesland er omfattet af de forbud, der er indeholdt i nævnte bestemmelser.

14.   Hvis en overførsel af affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, anses for at være en ulovlig overførsel, finder nærværende artikel tilsvarende anvendelse på den person, der står for overførslen, og på de berørte kompetente myndigheder.

15.   Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-retten eller national ret med hensyn til erstatningsansvar.

Artikel 26

Omkostninger ved tilbagetagelse, når en overførsel er ulovlig

1.   Omkostninger i forbindelse med tilbagetagelse eller nyttiggørelse eller bortskaffelse på en alternativ måde af affald fra en ulovlig overførsel, herunder omkostninger vedrørende transport af affald, nyttiggørelse eller bortskaffelse heraf i medfør af artikel 25, stk. 2 eller 3, og oplagringsomkostninger i medfør af artikel 25, stk. 12, fra den dato, hvor den kompetente afsendelsesmyndighed er klar over, at en overførsel er ulovlig, dækkes af:

a)

anmelderen eller en person, der anses for at være anmelder som omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra a), eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra c), eller, hvis der ikke er indgivet en anmeldelse, i overensstemmelse med litra b)

b)

den person, der anses for at være anmelder som omhandlet i artikel 25, stk. 2, litra b), eller andre fysiske eller juridiske personer, alt efter hvad der er relevant, eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra c)

c)

den kompetente afsendelsesmyndighed.

2.   Omkostninger i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i medfør af artikel 25, stk. 8, og eventuelle omkostninger i forbindelse med transport og oplagring i medfør af artikel 25, stk. 12, dækkes af modtageren eller, hvis dette er praktisk umuligt, af den kompetente bestemmelsesmyndighed.

3.   Omkostninger i forbindelse med nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i medfør af artikel 25, stk. 10, og eventuelle omkostninger i forbindelse med transport og oplagring i medfør af artikel 25, stk. 12, dækkes af:

a)

anmelderen eller den person, der anses for at være anmelder i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, litra b), artikel 25, stk. 6, eller artikel 25, stk. 7, eller modtageren eller begge parter, afhængigt af de berørte kompetente myndigheders afgørelse eller, hvis dette er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra b)

b)

af de øvrige fysiske eller juridiske personer, alt efter hvad der er relevant, eller, hvis dette også er praktisk umuligt, i overensstemmelse med litra c)

c)

af den kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndighed.

4.   I tilfælde, hvor der er indgivet en anmeldelse, og anmelderen ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til afholdelse af omkostninger, anvendes den finansielle garanti eller tilsvarende forsikring, der er omhandlet i artikel 7, før der opkræves omkostninger i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3 hos en anden part end henholdsvis anmelderen eller modtageren. Hvis omkostningerne overstiger den finansielle garantis eller tilsvarende forsikrings dækning, opkræves dækning af omkostningerne i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3.

5.   Hvis en affaldsoverførsel som omhandlet i artikel 4, stk. 4 eller 5, anses for at være ulovlig, finder nærværende artikel tilsvarende anvendelse på den person, der står for overførslen, og på de berørte kompetente myndigheder.

6.   Denne artikel tilsidesætter ikke, hvad der måtte være fastsat i EU-retten eller national ret med hensyn til erstatningsansvar.

KAPITEL 5

Almene bestemmelser

Artikel 27

Elektronisk indgivelse og udveksling af oplysninger

1.   Følgende oplysninger og dokumenter indgives og udveksles elektronisk via det centrale systems hub, der er omhandlet i stk. 3, eller via andre tilgængelige interoperable systemer eller softwareapplikationer i overensstemmelse med stk. 4:

a)

For affald som omhandlet i artikel 4, stk. 1, 2 og 3:

i)

anmeldelse af en overførsel i henhold til artikel 5 og 13

ii)

anmodninger om oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5 og 8

iii)

oplysninger og dokumentation i henhold til artikel 5 og 8

iv)

oplysninger og afgørelser i henhold til artikel 8

v)

afgørelser vedrørende en anmeldt overførsel og, hvor det er relevant, tilbagekaldelsen af samtykket i henhold til artikel 9

vi)

oplysninger og betingelser i forbindelse med en overførsel i henhold til artikel 10

vii)

oplysninger i henhold til artikel 11

viii)

oplysninger om og indsigelser mod en overførsel i henhold til artikel 12

ix)

oplysninger om afgørelser om udstedelse af forhåndsgodkendelse af specifikke nyttiggørelsesanlæg i henhold til artikel 14, stk. 8 og 10

x)

oplysninger og afgørelser i henhold til artikel 14, stk. 12 og 15

xi)

bekræftelser på modtagelse af affaldet i henhold til artikel 15 og 16

xii)

attester for nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet i henhold til artikel 15 og 16

xiii)

forudgående oplysning om start på en overførsel i henhold til artikel 16

xiv)

de dokumenter, der skal gøres tilgængelige i overensstemmelse med artikel 16

xv)

oplysninger i henhold til artikel 17

b)

for affald som omhandlet i artikel 4, stk. 4 og 5, oplysninger og dokumentation, bekræftelse og attester i henhold til artikel 18

c)

oplysninger og dokumenter vedrørende proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke og de generelle oplysningskrav i henhold til artikel 34 og 35 og afsnit IV, V og VI, hvor det er relevant.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 til ændring af stk. 1 for at ændre listen over oplysninger og dokumentation med henblik på at holde listen over oplysninger og dokumentation, der er påkrævet i henhold til stk. 1, ajour med eventuelle ændringer af systemerne til elektronisk udveksling og indgivelse.

3.   Kommissionen driver et centralt system, der muliggør elektronisk indgivelse og udveksling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1. Dette centrale system udgør en hub, der skal anvendes til udveksling i realtid af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, mellem de tilgængelige systemer eller softwareapplikationer til elektronisk dataudveksling.

Den i første afsnit omhandlede hub anvendes også til udveksling i realtid af oplysninger og dokumenter som omhandlet i stk. 1 for overførsler inden for Unionen med transit via tredjelande, eksport fra Unionen, import til Unionen og transit gennem Unionen, hvor de kompetente myndigheder, eksport-, udgangs- og indgangstoldstederne, myndigheder involveret i inspektioner og økonomiske operatører i tredjelande tager kontakt til denne hub via et tilgængeligt system eller en softwareapplikation, i hvilket tilfælde stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, eller via det websted, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.

Dette centrale system stiller også et websted til rådighed for udarbejdelse og behandling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, for overførsler inden for Unionen, for overførsler inden for Unionen med transit via tredjelande, der eksporterer fra, importerer til og er i transit gennem Unionen. Et sådant websted må anvendes af de kompetente myndigheder, myndigheder involveret i inspektioner og erhvervsdrivende i de medlemsstater og tredjelande, der ikke benytter systemer eller software for elektronisk dataudveksling, til direkte elektronisk fremsendelse og udveksling af de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1.

Software som omhandlet i første, andet og tredje afsnit skal være interoperabelt med det centrale system, der er omhandlet i stk. 3, udveksle oplysninger og dokumenter via dette centrale system i realtid og drives i overensstemmelse med de krav og regler, der er fastlagt i de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 5.

Det centrale system er befordrende for opbevaringen af dokumenter i overensstemmelse med artikel 20.

Dette centrale system skal også være interoperabelt med det miljø til udveksling af elektronisk godstransportinformation, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2020/1056.

Senest fire år efter vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 5, sikrer Kommissionen, at det centrale system er sammenkoblet med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet via systemet til udveksling af attester som etableret ved forordning (EU) 2022/2399.

4.   Medlemsstaterne må benytte deres egne nationale systemer eller software, der sætter kompetente myndigheder, myndigheder involveret i inspektioner og, hvor det er relevant, erhvervsdrivende i medlemsstaterne i stand til at udarbejde og behandle de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på elektronisk indgivelse og udveksling. Medlemsstaterne sikrer, at disse systemer og softwareapplikationer er interoperable med det centrale system, der er omhandlet i stk. 3, drives i overensstemmelse med de krav og regler, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til stk. 5, og gør det muligt at udveksle oplysninger og dokumenter via det centrale systems hub i realtid.

De i første afsnit omhandlede systemer skal være befordrende for opbevaringen af dokumenter i overensstemmelse med artikel 20.

5.   Senest den 21. maj 2025 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte:

a)

de krav, der er nødvendige af hensyn til interoperabiliteten mellem det centrale system, der er omhandlet i stk. 3, og andre systemer eller softwareapplikationer som omhandlet i stk. 4, herunder en protokol for dataudveksling og en datamodel for udveksling af data som omhandlet i bilag IA, IB og VII samt den attest, der er omhandlet i artikel 15

b)

eventuelle andre tekniske og organisatoriske krav, herunder vedrørende sikkerhedsaspekter, dataforvaltning og datahemmeligholdelse, som er nødvendige for den praktiske gennemførelse af den elektroniske indgivelse og udveksling af oplysninger og dokumenter som omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (42).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

6.   Det centrale systems funktionalitet underkastes gennemsyn ved Kommissionen hvert andet år. Resultaterne af disse gennemsyn meddeles Europa-Parlamentet og medlemsstaterne. Ved gennemsynet tages tilkendegivelser fra brugere såsom kompetente myndigheder og anmeldere i betragtning.

Artikel 28

Sprog

1.   Anmeldelser, oplysninger, dokumentation eller andre meddelelser, der forelægges i medfør af bestemmelserne i dette afsnit, forelægges på et sprog, der kan accepteres af de berørte kompetente myndigheder.

2.   Hvis de berørte kompetente myndigheder anmoder herom, skal anmelderen og modtageren eller, hvor det er relevant, den person, der står for overførslen, forelægge autoriserede oversættelser af de i stk. 1 omhandlede meddelelser til et sprog, som de kan acceptere.

3.   Senest den 21. maj 2028 indarbejder Kommissionen en funktion i det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, som giver uofficielle oversættelser af de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 29

Klassifikationsspørgsmål

1.   Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt en genstand eller et stof, der følger af en produktionsproces, hvis hovedformål ikke er at producere den pågældende genstand eller det pågældende stof, skal betragtes som affald, anvender de artikel 5 i direktiv 2008/98/EF.

Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt affald, der har gennemgået en genanvendelses- eller anden nyttiggørelsesoperation, skal anses for at være ophørt med at være affald, anvender de artikel 6 i direktiv 2008/98/EF.

Når medlemsstaterne beslutter, om en genstand eller et stof skal betragtes som en brugt vare og ikke som affald, sikrer de, at mindst følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er sikkerhed for yderligere anvendelse eller genanvendelse af genstanden eller stoffet

b)

genstanden eller stoffet kan opfylde sin tilsigtede funktion uden væsentlig forbehandling

c)

hvor det er relevant, testes genstanden eller stoffet for at sikre, at det er fuldt funktionsdygtigt

d)

videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed

e)

genstanden eller stoffet er behørigt konserveret og beskyttet mod skade under transport, lastning og losning.

Bestemmelserne i tredje afsnit finder anvendelse, uden at det berører artikel 23, stk. 2, i og bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (43) og artikel 72, stk. 2, i og bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (44).

2.   Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassifikationen vedrørende sondringen mellem affald og ikkeaffald ud fra bestemmelserne i stk. 1 og eventuelle betingelser eller afgørelser truffet på EU-niveau eller af medlemsstaterne i medfør af artikel 5 eller 6 i direktiv 2008/98/EF, behandles genstanden eller stoffet i forbindelse med overførslen, som om den/det anses for at være affald. Dette berører ikke bestemmelseslandets ret til at behandle det overførte materiale i overensstemmelse med dets nationale lovgivning, når materialet er ankommet, og såfremt den nationale lovgivning er i overensstemmelse med Unionen eller med international ret.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte detaljerede kriterier for ensartet anvendelse af betingelserne i stk. 1, tredje afsnit, på specifikke stoffer eller genstande, for hvilke sondringen mellem brugte varer og affald er af særlig betydning for eksporten af affald fra Unionen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

4.   Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om klassificeringen af affald bestemt til nyttiggørelse som værende opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV, eller affaldet ikke er opført i nogen af disse bilag, er overførslen af dette affald omfattet af artikel 4, stk. 2.

5.   Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om, hvorvidt en affaldsbehandlingsoperation skal klassificeres som værende nyttiggørelse eller bortskaffelse, finder denne forordnings bestemmelser om bortskaffelse anvendelse.

6.   For at lette den harmoniserede klassificering af affald, der er opført i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV i Unionen, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier, såsom tærskelværdier for kontaminering, som danner grundlag for, hvordan visse typer affald klassificeres i bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB eller bilag IV.

7.   Hvis de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder ikke kan blive enige om, hvorvidt en affaldsbehandlingsoperation skal klassificeres som midlertidig eller ikkemidlertidig, finder denne forordnings bestemmelser om midlertidige operationer anvendelse.

Artikel 30

Administrationsomkostninger

De kompetente myndigheder eller de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kan pålægge anmelderen og, hvor det er relevant, den person, der står for overførslen, at afholde passende og forholdsmæssige administrationsomkostninger, når de iværksætter anmeldelses- og overvågningsprocedurer, samt gængse omkostninger ved relevante analyser og inspektioner. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de bestemmelser, der anvendes på nationalt plan i forbindelse med sådanne omkostninger. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.

Artikel 31

Grænseområdeaftaler

1.   I undtagelsestilfælde, og hvis den specifikke geografiske eller demografiske situation berettiger til det, kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler om at lette anmeldelsesproceduren ved overførsel af specifikke affaldsstrømme for så vidt angår grænseoverskridende overførsel til det nærmeste, egnede anlæg i grænseområdet mellem de berørte medlemsstater.

2.   Bilaterale aftaler som omhandlet i stk. 1 kan også indgås, når der er tale om overførsel af affald, som afsendes fra og behandles i afsendelseslandet, men er i transit gennem en anden medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne kan også indgå de bilaterale aftaler, der er omhandlet i stk. 1, med lande, der er medlemmer af EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning).

Aftaler indgået i henhold til første afsnit skal omfatte krav om, at affaldet håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i det pågældende EFTA-land i overensstemmelse med artikel 59.

4.   Aftaler indgået i henhold til denne artikel meddeles Kommissionen, inden de træder i kraft.

Artikel 32

Overførsler mellem en region i den yderste periferi og den medlemsstat, som den er en del af

Uanset artikel 9, stk. 1 og 2, kan der ved overførsler mellem en region i den yderste periferi og den medlemsstat, som den er en del af, der kræver transit gennem en anden medlemsstat, antages stiltiende samtykke fra den kompetente transitmyndighed, hvis der ikke gøres indsigelse inden for syv arbejdsdage efter den dato, hvor anmelderen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, underrettes om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført. Dette stiltiende samtykke er gyldigt i en periode svarende til den, der er angivet i det skriftlige samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

Artikel 33

Overførsler fra Færøerne til Danmark

Danmark kan vedtage en afgørelse om at behandle import af affald fra Færøerne til Danmark, som ikke har været i transit gennem noget andet land, i henhold til artikel 36 i denne forordning. Hvis Danmark vedtager en sådan afgørelse, meddeles den Kommissionen.

KAPITEL 6

Overførsler inden for Unionen med transit via tredjelande

Artikel 34

Overførsler af affald bestemt til bortskaffelse

Når en overførsel gennemføres inden for Unionen med transit via et eller flere tredjelande, og affaldet er bestemt til bortskaffelse, finder artikel 4-17 og artikel 19-30 tilsvarende anvendelse og er underlagt følgende tilpasninger og yderligere krav:

a)

artikel 38, stk. 2, litra a), c), d) og g), og artikel 38, stk. 3, litra a), finder tilsvarende anvendelse

b)

hvis tredjelandet er part i Baselkonventionen, og hvis det pågældende land har besluttet ikke at stille krav om forudgående skriftligt samtykke og har underrettet Baselkonventionens øvrige parter herom i overensstemmelse med konventionens artikel 6, stk. 4, har en kompetent transitmyndighed uden for Unionen 60 dage fra datoen for fremsendelse af sin bekræftelse på modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse til at give stiltiende samtykke eller give skriftligt samtykke med eller uden betingelser, eller

c)

hvis tredjelandet ikke er part i Baselkonventionen, spørger den kompetente afsendelsesmyndighed den kompetente transitmyndighed i det pågældende tredjeland, om den ønsker at sende sit skriftlige samtykke til overførslen inden for en frist, der aftales mellem de kompetente myndigheder.

Artikel 35

Overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse

1.   Når en overførsel gennemføres inden for Unionen med transit via et eller flere tredjelande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen fra Rådet om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelsesoperationer (45) (»OECD-beslutningen«), og affaldet er bestemt til nyttiggørelse, finder artikel 34 anvendelse.

2.   Når en overførsel gennemføres inden for Unionen, herunder overførsler mellem lokaliteter i samme medlemsstat med transit via et eller flere tredjelande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og affaldet er bestemt til nyttiggørelse, finder artikel 4-30 anvendelse og er underlagt følgende tilpasninger og yderligere krav:

a)

artikel 51, stk. 2, litra c) og d), finder tilsvarende anvendelse

b)

der kan antages stiltiende samtykke fra den kompetente transitmyndighed uden for Unionen, hvis der ikke gøres indsigelse, og forudsat at de fastsatte betingelser er opfyldt, og overførslen kan påbegyndes 30 dage efter den dato, hvor anmelderen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 12, er blevet underrettet om, at anmeldelsen er korrekt og endeligt udført, jf. artikel 9, stk. 1.

AFSNIT III

TRANSPORT AF AFFALD UDELUKKENDE INDEN FOR EN MEDLEMSSTAT

Artikel 36

Transport af affald udelukkende inden for en medlemsstat

1.   Hver medlemsstat indfører en passende ordning for overvågning af og kontrol med transport af affald, der udelukkende finder sted inden for deres nationale jurisdiktion. Denne ordning skal tage hensyn til behovet for overensstemmelse med den EU-ordning, der indføres ved afsnit II og VII.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres ordninger for overvågning af og kontrol med transport af affald. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

AFSNIT IV

EKSPORT FRA UNIONEN TIL TREDJELANDE

KAPITEL 1

Eksport af affald bestemt til bortskaffelse

Artikel 37

Forbud mod eksport af affald bestemt til bortskaffelse

1.   Eksport fra Unionen af affald bestemt til bortskaffelse er forbudt.

2.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport af affald bestemt til bortskaffelse til EFTA-lande, der også er parter i Baselkonventionen.

3.   Uanset stk. 2 er eksport af affald bestemt til bortskaffelse til et EFTA-land, der er part i Baselkonventionen, forbudt:

a)

hvis EFTA-landet forbyder import af sådant affald

b)

hvis betingelserne fastsat i artikel 11, stk. 1, ikke er opfyldt

c)

hvis den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive underkastet en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 59, i bestemmelseslandet.

4.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse på affald, der er omfattet af en tilbagetagelsespligt i henhold til artikel 22 eller 25.

Artikel 38

Procedurer for eksport af affald bestemt til bortskaffelse til EFTA-lande

1.   Hvis affald eksporteres fra Unionen til et EFTA-land, der er part i Baselkonventionen, og det er bestemt til bortskaffelse i det pågældende land, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.   Følgende tilpasninger finder anvendelse:

a)

anmelderen forelægger i overensstemmelse med artikel 27 anmeldelsen og alle eventuelt udbedte supplerende oplysninger og dokumenter og sender samtidig en sådan anmeldelse og sådanne supplerende oplysninger og dokumenter pr. post eller, hvis det er relevant, fax eller e-mail med digital signatur til den kompetente bestemmelsesmyndighed og eventuelle kompetente transitmyndigheder uden for Unionen, medmindre disse myndigheder er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3; hvor en e-mail med digital signatur anvendes, erstattes alle påkrævede stempler og underskrifter af den digitale signatur

b)

anmelderen fremlægger som bilag til anmeldelsesformularen dokumentation for, at der er foretaget en audit som omhandlet i artikel 46, stk. 3, af det anlæg, hvortil affaldet eksporteres, medmindre undtagelsen i artikel 46, stk. 11, finder anvendelse

c)

den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed i Unionen underretter den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed uden for Unionen om enhver anmodning om oplysninger og dokumentation fra deres side og om deres afgørelse og betingelser vedrørende den planlagte overførsel pr. post, eller, hvor det er relevant, fax eller e-mail med digital signatur, medmindre de kompetente myndigheder i de berørte lande har adgang til det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3

d)

de oplysninger, der skal gives til den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed uden for Unionen i henhold til artikel 7, 8, 16 og 17, gives pr. post eller, hvor det er relevant, fax eller e-mail med digital signatur, medmindre disse myndigheder er tilsluttet et system som omhandlet i artikel 27, stk. 3

e)

anmelderen sikrer, at de oplysninger, som anlægget skal give i henhold til artikel 15, stk. 3-5, og artikel 16, stk. 5 og 6, indgår i et system som omhandlet i artikel 27, medmindre disse faciliteter er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3

f)

enhver kompetent transitmyndighed uden for Unionen har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse til at give stiltiende samtykke, hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med nævnte konventions artikel 6, stk. 4, eller til at give skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

g)

den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen træffer først afgørelse om at give samtykke til overførslen, jf. artikel 9, efter at have modtaget skriftligt samtykke fra den kompetente bestemmelsesmyndighed og, hvor det er relevant, stiltiende eller skriftligt samtykke fra en transitmyndighed uden for Unionen, dog tidligst 61 dage efter datoen, hvor en kompetent transitmyndighed uden for Unionen har afsendt bekræftelse på modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse, medmindre den kompetente afsendelsesmyndighed har modtaget skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder; den kan i så fald træffe den afgørelse, der er omhandlet i artikel 9, inden denne frist.

3.   Følgende supplerende bestemmelser finder anvendelse:

a)

en eventuel kompetent transitmyndighed i Unionen giver anmelderen en bekræftelse på modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse med kopi til de øvrige berørte kompetente myndigheder, hvis disse ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27

b)

den kompetente afsendelsesmyndighed og en eventuel kompetent transitmyndighed i Unionen underretter eksporttoldstedet og udgangstoldstedet om deres afgørelser om at give samtykke til overførslen

c)

transportøren sender en kopi af transportformularen til eksporttoldstedet og udgangstoldstedet enten pr. post eller, hvor det er relevant, fax eller e-mail med digital signatur eller, hvis eksporttoldstedet og udgangstoldstedet har adgang hertil, via det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3

d)

så snart affaldet har forladt Unionen, oplyser udgangstoldstedet den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen herom

e)

hvis den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen 42 dage efter, at affaldet har forladt Unionen, ikke har modtaget meddelelse fra anlægget om, at det har modtaget affaldet, underretter den uden ophold den kompetente bestemmelsesmyndighed herom via et system som omhandlet i artikel 27 eller i overensstemmelse med artikel 72

f)

den kontrakt, der er omhandlet i artikel 6, skal indeholde følgende vilkår og betingelser:

i)

at hvor et anlæg udsteder en ukorrekt bortskaffelsesattest med den virkning, at den finansielle sikkerhed frigives, bærer modtageren omkostningerne i forbindelse med forpligtelsen til at returnere affaldet til området under den kompetente myndigheds jurisdiktion samt med dets nyttiggørelse eller bortskaffelse på en anden miljømæssigt forsvarlig måde

ii)

at anlægget senest tre dage efter modtagelsen af affaldet bestemt til bortskaffelse sender en underskrevet kopi af den udfyldte transportformular, bortset fra den i nr. iii) omhandlede bortskaffelsesattest, til anmelderen og til de berørte kompetente myndigheder

iii)

at anlægget hurtigst muligt, men senest 30 dage efter at bortskaffelsen er fuldført, og under alle omstændigheder senest et år efter modtagelsen af affaldet, på eget ansvar attesterer, at bortskaffelsen er fuldført, og sender en underskrevet kopi af transportformularen med denne attest til anmelderen og de berørte kompetente myndigheder

g)

anmelderen skal senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af de kopier, der er omhandlet i litra f), nr. ii) og iii), gøre oplysningerne i disse kopier elektronisk tilgængelige i overensstemmelse med artikel 27.

4.   Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, transitmyndigheder uden for Unionen, og de betingelser, som er fastsat i disse samtykker eller bilagene hertil, er opfyldt

b)

der er sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet, jf. artikel 59.

5.   Når affald eksporteres, skal det være bestemt til bortskaffelsesoperationer i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national ret eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.

6.   Hvis et eksporttoldsted eller udgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, herom. Den kompetente myndighed:

a)

oplyser uden ophold den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel

b)

sikrer, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt, og

c)

meddeler uden ophold den i litra b) omhandlede kompetente afsendelsesmyndigheds afgørelse til det eksporttoldstedet eller udgangstoldsted, der opdagede den ulovlige overførsel.

KAPITEL 2

Eksport af affald bestemt til nyttiggørelse

Del 1

Eksport af farligt affald og visse andre former for affald til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 39

Forbud mod eksport af farligt og visse andre former for affald

1.   Eksport af affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse i lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, er forbudt for så vidt angår:

a)

affald, der er opført som farligt i bilag V, del 1, til denne forordning

b)

affald, der er opført som farligt på listen over affald som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

c)

affald som omhandlet i artikel 4, stk. 3, og affald der er opført i bilag V, del 2, til denne forordning

d)

plastaffald henhørende under B3011

e)

affald opført i bilag III eller bilag IIIB og blandinger af affald opført i bilag IIIA, som er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at de risici, der er forbundet med affaldet, når der henses til de farlige egenskaber i bilag III til direktiv 2008/98/EF, er så meget større, at det er hensigtsmæssigt at underlægge dem proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, eller at nyttiggørelse af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde forhindres

f)

affald eller blandinger af affald, der indeholder eller er forurenet med persistente organiske miljøgifte, i mængder, der svarer til eller overstiger en koncentrationsgrænse, der er anført i bilag IV til forordning (EU) 2019/1021

g)

farligt affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag V til denne forordning eller i den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

h)

blandet farligt affald og blandet farligt affald med ikkefarligt affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i bilag V til denne forordning eller i den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

i)

affald, som bestemmelseslandet har anmeldt som farligt i henhold til artikel 3 i Baselkonventionen

j)

affald, som bestemmelseslandet har indført importforbud mod

k)

affald, som den kompetente afsendelsesmyndighed har grund til at tro, ikke vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59, i det pågældende bestemmelsesland

2.   Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på affald, der er omfattet af en tilbagetagelsespligt i henhold til artikel 22 eller 25.

3.   Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde på grundlag af dokumentation forelagt af anmelderen bestemme, at en særlig type farligt affald, der er opført i bilag V til denne forordning eller på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, er undtaget fra eksportforbuddet, jf. stk. 1, hvis det ikke udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, under hensyntagen til kriterierne og de gældende afskæringsværdier og koncentrationsgrænser for at klassificere affald som farligt som angivet i nævnte bilag. Hvis affalds farlige egenskaber er vurderet ved en test, hvor koncentrationerne af farlige stoffer er anvendt som anført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, gives resultaterne af testen forrang.

4.   Det forhold, at affald hverken er opført som farligt i bilag V eller på listen over affald som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, eller at det er opført i bilag V, del 1, liste B, udelukker ikke, at sådant affald i undtagelsestilfælde karakteriseres som farligt og derfor er omfattet af eksportforbuddet, hvis det udviser nogen af de egenskaber, der er opført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, under hensyntagen til kriterierne og de deri angivne gældende afskæringsværdier og koncentrationsgrænser for at klassificere affald som farligt. Hvis affalds farlige egenskaber er vurderet ved en test, hvor koncentrationerne af farlige stoffer er anvendt som anført i bilag III til direktiv 2008/98/EF, gives resultaterne af testen forrang.

5.   I de i stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde underretter den kompetente myndighed den påtænkte kompetente bestemmelsesmyndighed, inden den træffer en afgørelse om at give samtykke til en planlagt overførsel til det pågældende land. Medlemsstaterne anmelder inden udgangen af hvert kalenderår sådanne tilfælde til Kommissionen. Kommissionen videresender disse oplysninger til alle medlemsstater, til Baselkonventionens sekretariat, hvis oplysningerne henviser til en substans, der er opført i Baselkonventionen, og til OECD's sekretariat, hvor oplysningerne henviser til en substans, der er opført i OECD-beslutningen. Kommissionen kan på grundlag af de forelagte oplysninger fremsætte bemærkninger og tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at ændre bilag V.

Del 2

Eksport af ikkefarligt affald til lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 40

Forbud mod eksport af ikkefarligt affald

1.   Eksport af affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse i lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, er forbudt for så vidt angår:

a)

ikkefarligt affald opført i bilag III eller bilag IIIB og blandet ikkefarligt affald opført i bilag IIIA

b)

ikkefarligt affald og blandet ikkefarligt affald, der er opført på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF, når dette ikke allerede er opført i bilag III, IIIA eller bilag IIIB

c)

ikkefarligt affald og blandet ikkefarligt affald, der ikke er klassificeret under samme punkt i bilag III, IIIA eller IIIB eller på den liste over affald, der er omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

d)

ikkefarligt affald klassificeret under AB130, AC250, AC260 eller AC270.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport af affald eller blandinger af affald bestemt til nyttiggørelse i et land, der er opført på den liste over lande, der er opstillet i overensstemmelse med artikel 41, for det ikkefarlige affald og blandinger af ikkefarligt affald, der er angivet på denne liste.

En sådan eksport må kun finde sted på betingelse af, at affaldet:

a)

er bestemt til et anlæg, der er godkendt i henhold til det pågældende lands nationale lovgivning, til at udføre nyttiggørelsesoperationer for dette affald

b)

ikke er bestemt til midlertidige operationer, medmindre alle efterfølgende ikkemidlertidige eller midlertidige nyttiggørelsesoperationer finder sted i samme bestemmelsesland eller i andre lande, for hvilke det relaterede affald er opført på den i artikel 41 omhandlede liste.

3.   Eksport, der er tilladt i overensstemmelse med stk. 2, skal:

a)

for så vidt angår affald angivet i bilag IX til Basel-konventionen, undtagen affald henhørende under B3011, være omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18 eller, hvor det pågældende land i den i artikel 42 omhandlede anmodning angiver dette, proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

b)

for så vidt angår affald henhørende under B3011, være underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

c)

for så vidt angår ikkefarligt affald og blandinger af ikkefarligt affald, der ikke er opført i bilag IX til Baselkonventionen, være underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke.

4.   Ved eksport i overensstemmelse med stk. 2 finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse.

Hvis denne eksport er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, sikrer den person, der står for overførslen, at de oplysninger, som anlægget skal fremlægge i overensstemmelse med artikel 18, stk. 8 og 9, fremlægges via et system som omhandlet i artikel 27, medmindre disse anlæg er tilsluttet et system som omhandlet i artikel 27.

Hvis en sådan eksport er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, finder procedurerne i artikel 38 anvendelse med følgende tilpasninger:

a)

artikel 4, stk. 5, og artikel 14 finder ikke anvendelse

b)

når fjernelsen af et land eller visse former for affald eller blandinger af affald fra den i artikel 41 omhandlede liste er trådt i kraft, trækker den kompetente afsendelsesmyndighed sit skriftlige samtykke til enhver anmeldelse vedrørende et sådant land eller sådant affald eller blandinger af affald tilbage.

Artikel 41

Liste over lande, hvortil eksport af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at supplere denne forordning ved at opstille en liste over lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for hvilke eksport af ikkefarligt affald og blandinger af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades (»liste over lande, hvortil eksport tillades«). Denne liste skal omfatte de lande, som har indgivet en anmodning i henhold til artikel 42, stk. 1, og som har påvist overensstemmelse med kravene i artikel 42, stk. 3, på grundlag af en vurdering foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 43, samt har indvilliget i at efterleve artikel 42, stk. 5.

2.   Den liste, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

navnene på lande, hvortil eksport af ikkefarligt affald og blandinger af ikkefarligt affald fra Unionen bestemt til nyttiggørelse tillades

b)

den eller de specifikke typer ikkefarligt affald og blandinger af ikkefarligt affald, det er tilladt at eksportere fra Unionen til hvert af de lande, der er omhandlet i litra a)

c)

oplysninger, såsom en internetadresse, der giver adgang til en liste over anlæg, der er godkendt i henhold til den nationale lovgivning i hvert af de lande, der er omhandlet i litra a), til at nyttiggøre det affald og blandinger af ikkefarligt affald, der er omhandlet i litra b)

d)

oplysninger om eventuelle specifikke kontrolprocedurer, der ifølge den nationale lovgivning i hvert af de lande, der er omhandlet i litra a), finder anvendelse på import af affald, jf. litra b), herunder en vejledende angivelse af, om import af det affald, der er angivet i bilag IX til Baselkonventionen, er omfattet af proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke som omhandlet i artikel 38.

3.   Den i stk. 1 omhandlede liste vedtages senest den 21. november 2026, medmindre intet land indgiver en anmodning i henhold til artikel 42, stk. 1, eller intet land opfylder kravene i artikel 42, stk. 3, på det pågældende tidspunkt.

Senest den 21. august 2024 kontakter Kommissionen alle de lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, for at give dem de nødvendige oplysninger om muligheden for, at disse lande kan opføres på listen over lande, hvortil eksport tillades.

For at blive optaget på den liste over lande, hvortil eksport tillades, der vedtages senest den 21. november 2026, indgiver de lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, deres anmodning i henhold til artikel 42, stk. 1, senest den 21. februar 2025.

4.   Kommissionen ajourfører regelmæssigt, dog mindst hvert andet år efter oprettelsen, listen over lande, hvortil eksport tillades, med henblik på at:

a)

tilføje et land, der efterlever kravene i artikel 42

b)

lade et land udgå af listen, hvis det ikke længere opfylder kravene i artikel 42

c)

ajourføre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, på grundlag af en anmodning fra det pågældende land og, hvis anmodningen vedrører tilføjelse af nyt affald eller blandinger af affald, forudsat at det pågældende land har påvist overensstemmelse med kravene i artikel 42, for så vidt angår det pågældende nye affald eller blandinger af affald

d)

indføje eller fjerne andre elementer af relevans for at sikre, at listen indeholder nøjagtige og ajourførte oplysninger.

5.   Efter at have modtaget de oplysninger og den dokumentation, der er omhandlet i artikel 42, stk. 5, kan Kommissionen anmode det pågældende land om yderligere oplysninger for at påvise, at det fortsat opfylder kravene i artikel 42, stk. 3.

6.   Hvis der fremkommer oplysninger, som på en troværdig måde viser, at kravene i artikel 42 ikke længere er opfyldt for et land, der allerede er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, opfordrer Kommissionen det pågældende land til at fremsætte sine synspunkter om disse oplysninger inden for en frist på højst to måneder efter, at det er blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger, sammen med relevant dokumentation til støtte for, at disse krav fortsat er opfyldt. Denne frist kan forlænges med yderligere to måneder, hvis det pågældende land fremsætter en begrundet anmodning om en sådan forlængelse.

7.   Hvis det pågældende land ikke fremsætter sine synspunkter og den ønskede dokumentation inden for den frist, der er omhandlet i stk. 6, eller hvis den forelagte dokumentation ikke er tilstrækkelig til at påvise, at kravene i artikel 42 fortsat er opfyldt, fjerner Kommissionen landet fra listen uden unødigt ophold.

8.   Kommissionen kan til enhver tid kontakte et land, der er opført på den i stk. 1 omhandlede liste, for at indhente oplysninger, der er relevante for at sikre, at landet fortsat opfylder kravene i artikel 42.

Artikel 42

Betingelser for optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades

1.   Lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og som er indstillet på at modtage visse former for affald eller blandinger af affald som omhandlet i artikel 40, stk. 1, fra Unionen med henblik på nyttiggørelse, indgiver en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage disse specifikke former for affald eller blandinger af affald og til at blive optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 41. En sådan anmodning og al tilhørende dokumentation eller anden kommunikation skal foreligge på engelsk.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning indgives ved anvendelse af formularen i bilag VIII og skal indeholde alle de deri anførte oplysninger.

3.   Det land, der fremsætter anmodningen, påviser, at det har indført og gennemfører alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59.

Til dette formål påviser det land, der fremsætter anmodningen, at:

a)

det har en fyldestgørende affaldshåndteringsstrategi eller -plan, der dækker hele landets område og påviser dets evne og vilje til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. Denne strategi eller plan skal mindst indeholde følgende elementer:

i)

den årlige samlede mængde affald, der produceres i landet, samt den årlige mængde af det affald, der er berørt af dets anmodning (»affald, der er berørt af anmodningen«), og som produceres i landet, og hvordan disse mængder skønnes at udvikle sig i løbet af de næste 10 år

ii)

et skøn over den nuværende kapacitet til behandling af affald generelt samt et skøn over kapaciteten til at behandle det affald, der er berørt af anmodningen, og hvordan disse kapaciteter skønnes at udvikle sig i de følgende 10 år

iii)

andelen af indenlandsk produceret affald, der indsamles særskilt, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden

iv)

en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald, der er berørt af anmodningen, og som vil blive deponeret, samt eventuelle målsætninger og foranstaltninger med henblik på at reducere denne andel i fremtiden

v)

en vejledende angivelse af, hvor stor en andel af det indenlandsk producerede affald der genanvendes, og mulige målsætninger og foranstaltninger med henblik på at øge denne andel i fremtiden

vi)

oplysninger om mængden af affald, der henkastes, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og oprense henkastet affald

vii)

en strategi for, hvordan der kan sikres en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald, der importeres til landets område, herunder den mulige indvirkning af en sådan import på håndteringen af det affald, der produceres i landet

viii)

oplysninger om den metode, der er anvendt til at beregne de data, der er omhandlet i nr. i)-vi)

b)

landet har indført en retlig ramme for affaldshåndtering, der som minimum omfatter følgende elementer:

i)

godkendelses-, licens- eller registreringsordning eller -ordninger for affaldsbehandlingsanlæg

ii)

godkendelses-, licens- eller registreringsordning eller -ordninger for transport af affald

iii)

bestemmelser, der har til formål at sikre, at det restaffald, der frembringes ved nyttiggørelsesoperationen for det affald, der er omfattet af anmodningen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59

iv)

affaldshåndteringsoperationer er underlagt en hensigtsmæssig forureningskontrol, herunder emissionsgrænseværdier for at beskytte luft, jord og vand og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra disse aktiviteter

v)

bestemmelser angående håndhævelse, inspektion og sanktioner, der har til formål at sikre gennemførelsen af nationale og internationale krav til affaldshåndtering og overførsel af affald

c)

det er part i de multilaterale miljøaftaler, der er omhandlet i bilag VIII, og har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at gennemføre sine forpligtelser i henhold til disse aftaler

d)

det har indført en strategi for håndhævelse af national lovgivning om affaldshåndtering og overførsel af affald, der omfatter kontrol- og overvågningsforanstaltninger, herunder oplysninger om antallet af udførte inspektioner af overførsler af affald og af affaldshåndteringsanlæg og om sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de relevante nationale regler.

4.   Tidligst den 21. maj 2029 kan lande, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og som agter at modtage visse former for plastaffald som omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra d), fra Unionen med henblik på genanvendelse, indgive en anmodning til Kommissionen, hvori de erklærer sig villige til at modtage dette affald og til at blive optaget på den liste, der er omhandlet i artikel 41. En sådan anmodning og al tilhørende dokumentation eller anden kommunikation skal foreligge på engelsk.

Foruden kravene i stk. 2 og 3 påviser det land, der fremsætter anmodningen, også følgende:

a)

landet har indført et omfattende affaldshåndteringssystem, der dækker hele dets område og på effektiv vis sikrer særskilt indsamling af plastaffald

b)

landet har indført en retlig ramme for affaldshåndtering, der som minimum omfatter følgende elementer:

i)

forbud mod åben afbrænding og mod ukontrolleret deponering af affald

ii)

forbud mod forbrænding og deponering af plastaffald, der er indsamlet særskilt

iii)

bestemmelser angående håndhævelse, inspektion og sanktioner, der har til formål at sikre gennemførelsen af litra a) og litra b), nr. i) og ii)

c)

at import af plastaffald fra Unionen ikke har skadelige virkninger for håndteringen af det plastaffald, der produceres i landet.

5.   Ved ændringer i de oplysninger, der er forelagt Kommissionen i henhold til stk. 3, forelægger de lande, der er opført på den i artikel 41 omhandlede liste, uden ophold en ajourføring af de oplysninger, der er angivet i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation. De lande, der er opført på den i artikel 41 omhandlede liste, forelægger under alle omstændigheder senest det femte år efter deres første optagelse Kommissionen en ajourføring af de oplysninger, der er angivet i formularen i bilag VIII, sammen med relevant dokumentation.

Artikel 43

Vurdering af anmodningen om optagelse på listen over lande, hvortil eksport tillades

1.   Kommissionen vurderer uden ophold de anmodninger, der er indgivet i henhold til artikel 42, og hvis den finder det godtgjort, at kravene i nævnte artikel er opfyldt, optager den det land, der fremsætter anmodningen, på listen over lande, hvortil eksport tillades. Vurderingen baseres på oplysninger og dokumentation fra det land, der fremsætter anmodningen, samt andre relevante oplysninger og fastslår, om det land, der fremsætter anmodningen, overholder kravene i artikel 42, herunder om det har indført og gennemfører alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende affald og de pågældende blandinger af affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59, og at der ikke er væsentlige negative virkninger på håndteringen af indenlandsk produceret affald i det berørte land som følge af affald, der eksporteres fra Unionen. Ved denne vurdering anvender Kommissionen som referencegrundlag de relevante bestemmelser i den lovgivning og vejledning, der er omhandlet i bilag IX.

2.   Finder Kommissionen i forbindelse med sin vurdering, at oplysningerne fra det land, der fremsætter anmodningen, er ufuldstændige eller utilstrækkelige til at påvise, at kravene i artikel 42 er opfyldt, giver den landet mulighed for at forelægge yderligere oplysninger inden for en periode på højst tre måneder. Denne frist kan forlænges med yderligere tre måneder, hvis det pågældende land, der fremsætter anmodningen, forelægger en begrundet anmodning om en sådan forlængelse.

3.   Hvis det land, der fremsætter anmodningen, ikke forelægger de supplerende oplysninger inden for den frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, eller hvis de forelagte supplerende oplysninger stadig anses for at være ufuldstændige eller utilstrækkelige til at påvise, at kravene i artikel 42 er opfyldt, meddeler Kommissionen uden unødigt ophold det land, der fremsætter anmodningen, at det ikke kan optages på listen over lande, hvortil eksport tillades, og at dets anmodning ikke vil blive behandlet yderligere. I så fald meddeler Kommissionen også det land, der fremsætter anmodningen, årsagerne til denne konklusion. Det land, der fremsætter anmodningen, kan indgive en ny anmodning i henhold til artikel 42.

4.   Kommissionen vurderer uden unødigt ophold de anmodninger, der er indgivet i henhold til artikel 42, stk. 4, og hvis den finder det godtgjort, at kravene i artikel 42, stk. 3 og 4, er opfyldt, tillægges den beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 80 for at optage det land, der fremsætter anmodningen, på listen over lande, hvortil eksport tillades. Ved denne vurdering anvender Kommissionen som referencegrundlag de relevante bestemmelser i den lovgivning og vejledning, der er omhandlet i bilag IX.

Del 3

Eksport til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen

Artikel 44

Generel ordning for eksport af affald

1.   Hvis affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2-5, eksporteres fra Unionen med henblik på nyttiggørelse i lande, som er omfattet af OECD-beslutningen, med eller uden transit gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er anført i stk. 2, 3, 4 og 6.

2.   Følgende tilpasninger finder anvendelse:

a)

anmelderen skal som bilag til anmeldelsesformularen fremlægge dokumentation for, at der er foretaget en audit som omhandlet i artikel 46, stk. 3, på det anlæg, hvortil affaldet eksporteres, medmindre undtagelsen i artikel 46, stk. 11, finder anvendelse

b)

blandet affald opført i bilag IIIA, som er bestemt til en midlertidig behandling, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, hvis enhver efterfølgende midlertidig eller ikkemidlertidig nyttiggørelsesoperation eller efterfølgende ikkemidlertidig bortskaffelsesoperation finder sted i et land, som ikke er omfattet af OECD-beslutningen

c)

affald, der henhører under B3011, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

d)

affald opført i bilag IIIB og overførsler af affald bestemt til eksperimentelle forsøg med behandling som omhandlet i artikel 4, stk. 5, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

e)

overførsler af affald bestemt til laboratorieanalyse som omhandlet i artikel 4, stk. 5, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, medmindre mængden af dette affald er fastsat på grundlag af den minimumsmængde, der med rimelighed er nødvendig for at gennemføre analysen på passende vis i hvert enkelt tilfælde og ikke overstiger 25 kg, i hvilket tilfælde procedurekravene i artikel 18 finder anvendelse

f)

det er forbudt at eksportere det affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3

g)

det samtykke, der kræves i overensstemmelse med artikel 9, kan gives stiltiende af den kompetente bestemmelsesmyndighed uden for Unionen

h)

samtykke til overførsel af visse typer affald i overensstemmelse med artikel 9 trækkes tilbage af den kompetente afsendelsesmyndighed, når en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 6, er trådt i kraft og forbyder eksport af sådant affald til det pågældende land

i)

det anlæg, der er nævnt i artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 5, fremlægger den pågældende bekræftelse senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet.

3.   For så vidt angår eksport af affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, finder tilpasningerne og de supplerende bestemmelser i artikel 38, stk. 2, litra a)-e), og artikel 38, stk. 3, litra b)-g), anvendelse.

4.   For så vidt angår eksport af affald, der er opført på listen i artikel 4, stk. 4, sikrer den person, der står for overførslen, at de oplysninger, som anlægget skal give i overensstemmelse med artikel 18, stk. 8 og 9, medtages i et system som omhandlet i artikel 27, medmindre disse anlæg er tilsluttet et system som omhandlet i artikel 27.

5.   Overførsel af affald, hvortil der kræves forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, transitmyndigheder, eller de kompetente bestemmelses- og transitmyndigheder uden for Unionen har givet stiltiende samtykke, eller et sådant stiltiende samtykke kan formodes, og de fastsatte betingelser i dette samtykke eller bilagene hertil er opfyldt

b)

artikel 38, stk. 4, litra b), er overholdt.

6.   Hvis en eksport som omhandlet i stk. 1 af affald, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, er i transit gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, finder følgende tilpasninger anvendelse:

a)

den kompetente transitmyndighed i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse til — hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med nævnte konventions artikel 6, stk. 4 — at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

b)

den kompetente afsendelsesmyndighed i Unionen træffer først afgørelse om at give samtykke til overførslen, som omhandlet i artikel 9, efter at have modtaget stiltiende eller skriftligt samtykke fra den kompetente transitmyndighed i et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, dog tidligst 61 dage efter datoen, hvor en kompetente transitmyndighed uden for Unionen har afsendt bekræftelse på modtagelsen af en korrekt og endeligt udført anmeldelse, medmindre den kompetente afsendelsesmyndighed har modtaget skriftligt samtykke fra de andre berørte kompetente myndigheder; den kan i så fald træffe den afgørelse, der er omhandlet i artikel 9, inden denne frist.

7.   Når affald eksporteres, skal det være bestemt til nyttiggørelsesoperationer i et anlæg, der driver virksomhed i henhold til gældende national ret, eller er godkendt til at drive virksomhed i bestemmelseslandet.

8.   Artikel 38, stk. 6, finder anvendelse.

Artikel 45

Overvågning af eksport og beskyttelsesprocedure

1.   Kommissionen overvåger eksport af affald fra Unionen til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, med henblik på at sikre, at denne eksport ikke medfører betydelige skader på miljøet eller menneskers sundhed i bestemmelseslandet, eller at affald importeret fra Unionen ikke overføres videre til tredjelande. Som led i dens overvågning vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, som ledsages af relevante oplysninger og data, hvoraf det fremgår, at håndtering af affald eksporteret fra Unionen ikke opfylder kravene for miljømæssigt forsvarlig håndtering som omhandlet i artikel 59 i et tredjeland, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller at denne eksport har væsentlige negative virkninger på håndteringen af affald produceret i det pågældende land.

2.   I tilfælde, hvor:

a)

der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, er i stand til at nyttiggøre visse typer affald på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59, herunder. på grund af eksport af dette affald fra Unionen til det pågældende land, eller

b)

hvis der er dokumentation for, at det pågældende land ikke opfylder kravene i artikel 59 med hensyn til dette affald, eller

c)

der er dokumentation for, at der er betydelige negative virkninger på håndteringen af affald, der produceres i det pågældende land, som følge af eksporten af affald fra Unionen,

anmoder Kommissionen de kompetente myndigheder i det pågældende land om inden for 60 dage at forelægge oplysninger om betingelserne for nyttiggørelse af det pågældende affald, virkningen af eksporten af affaldet fra Unionen på håndteringen af det affald, der produceres i det pågældende land, og det pågældende lands evne til at håndtere affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59. Kommissionen kan forlænge denne frist, hvis det pågældende land fremsætter en begrundet anmodning om en forlængelse heraf.

3.   Den i stk. 2 omhandlede anmodning har til formål at verificere, at det pågældende land har:

a)

indført og gennemført en hensigtsmæssig retlig ramme for import og håndtering af det pågældende affald, både affald, der importeres, og affald, der produceres i landet, på en miljømæssigt forsvarlig måde, samt hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det restaffald, der frembringes ved nyttiggørelsen af det pågældende affald

b)

indført særskilt rapportering om mængden af affald, der produceres i det pågældende land, og af affald, der importeres til dette land

c)

tilstrækkelig kapacitet på dets område til, at det pågældende affald kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i betragtning af den mængde affald, der importeres til dets område

d)

indført en hensigtsmæssig strategi, herunder foranstaltninger til at sikre, at importen af det pågældende affald ikke har nogen væsentlige negative virkninger på indsamlingen og håndteringen af det affald, der produceres internt

e)

indført og gennemført hensigtsmæssige håndhævelsesforanstaltninger til at sikre, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, og bekæmpe eventuelle ulovlige overførsler eller behandling af dette affald

f)

i forbindelse med eksport af plastaffald gennemført krav, der har til formål at sikre, at plastaffald genanvendes på en miljømæssigt forsvarlig måde, og at restaffald, der produceres gennem genanvendelsesprocessen, håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde, herunder gennem et forbud mod åben afbrænding eller dumping af dette affald. Anmodningen skal desuden have til formål at kontrollere, at der gennemføres foranstaltninger for at undgå, at import af plastaffald fra Unionen underminerer den miljømæssigt forsvarlige håndtering af plastaffald, der produceres internt, og at der er truffet foranstaltninger for at forhindre overførsel af importeret plastaffald til andre lande. Der skal også fremlægges oplysninger, som viser, at der med jævne mellemrum foretages specifik håndhævelse og inspektion af overførsler af plastaffald og anlæg, der håndterer sådant affald, for at gennemføre disse krav og afbøde forurening af luft, jord, vand eller havmiljøet i forbindelse med dårlig håndtering af plastaffald.

4.   Med henblik på den kontrol, der er omhandlet i stk. 3, hører Kommissionen, hvor det er relevant, relevante interessenter.

5.   Kommissionen udøver specifik kontrol med hensyn til eksport af plastaffald til lande, der er omfattet af OECD-beslutningen. Kommissionen vurderer senest den 21. maj 2026, om lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, og som importerer betydelige mængder plastaffald fra Unionen, overholder kravene i denne artikel.

6.   Hvis det pågældende land som opfølgning på den i stk. 2 omhandlede anmodning ikke forelægger tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 3, for, at det pågældende affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59, eller for, at der ikke er nogen væsentlige negative virkninger på håndteringen af affald, der produceres i dette land, som følge af eksporten af affald fra Unionen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde eksport af det pågældende affald til dette land.

Et forbud ophæves kun af Kommissionen, hvis den har tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende affald vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde, og at der ikke er væsentlige negative virkninger på håndteringen af det affald, der produceres i det pågældende land, som følge af eksporten af affald fra Unionen.

KAPITEL 3

Yderligere forpligtelser

Artikel 46

Eksportørernes forpligtelser

1.   Anmelderen eller den person, der står for overførslen, må kun eksportere affald fra Unionen, hvis vedkommende kan påvise, at de anlæg, der skal modtage affaldet i bestemmelseslandet, vil håndtere affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59.

2.   Anmelderen eller den person, der står for overførslen, må ikke eksportere affald til et anlæg, der ikke opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X.

3.   For at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i stk. 1, sikrer den anmelder eller person, som står for overførslen, og som har til hensigt at eksportere affald fra Unionen, at der er blevet foretaget en audit af de anlæg, der skal håndtere affaldet i bestemmelseslandet.

Denne audit foretages af en tredjepart, der er uafhængig af anmelderen eller af den person, som står for overførslen, samt af det anlæg, der er underlagt en audit, og har de fornødne kvalifikationer inden for audit og affaldshåndtering.

Når der bestilles en audit, verificerer anmelderen eller en person, der står for overførslen, at tredjeparten opfylder kravene i del A i bilag X og er blevet bemyndiget eller akkrediteret af et nationalt officielt organ til at foretage audit som defineret i denne artikel.

4.   Den i stk. 3 omhandlede audit skal omfatte både fysisk kontrol og dokumentkontrol og verificere, at det pågældende anlæg opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X.

5.   En anmelder eller en person, der står for overførslen, og som har til hensigt at eksportere affald, sikrer, inden der eksporteres affald, at der højst to år, før der eksporteres affald til det pågældende anlæg, er foretaget en audit som omhandlet i stk. 3 af det anlæg, der skal håndtere affaldet i bestemmelseslandet, og denne audit skal have vist anlæggets overholdelse af kriterierne i del B i bilag X.

Med henblik på at opfylde denne forpligtelse skal anmelderen eller en person, der står for overførslen, enten:

a)

bestille en audit i overensstemmelse med denne artikel

b)

indhente den rapport fra en audit, som i overensstemmelse med denne artikel blev bestilt af en anden anmelder eller person, der står for overførslen, og som blev stillet til rådighed i overensstemmelse med stk. 6, efter at have kontrolleret, at auditten blev udført i overensstemmelse med stk. 3 og 4 og viste, at anlægget opfyldte kriterierne i del B i bilag X, eller

c)

indhente rapporten fra en audit, som i overensstemmelse med denne artikel blev bestilt af anlægget selv, og som blev anmeldt til det register, der er omhandlet i stk. 8, i overensstemmelse med stk. 7, andet afsnit, efter at have kontrolleret, at auditten blev udført i overensstemmelse med stk. 3 og 4 og viste, at anlægget opfyldte kriterierne fastlagt i del B i bilag X.

Anmelderen eller den person, der står for overførslen, bestiller også uden ophold en ad hoc-audit, hvis vedkommende modtager troværdige oplysninger om, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X. Hvis en ad hoc-audit viser, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X, standser anmelderen eller den person, der står for overførslen, straks eksporten af affald til det pågældende anlæg og underretter de berørte kompetente afsendelsesmyndigheder herom.

6.   En anmelder eller person, der står for overførslen, og som har bestilt en audit af et givet anlæg i overensstemmelse med stk. 3, sikrer, at en sådan audit stilles til rådighed for andre anmeldere eller personer, der står for overførsler, og som har til hensigt at eksportere affald til det pågældende anlæg, på rimelige kommercielle vilkår.

7.   En anmelder eller en person, der står for overførslen, underretter Kommissionen om auditter, som de har bestilt i overensstemmelse med stk. 3 og 5, og som har vist, at et anlæg opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)

navn og kontaktoplysninger på det anlæg, der har været underlagt audit

b)

navn og kontaktoplysninger på den anmelder eller den person, der står for overførslen, og som bestilte auditten

c)

navn og kontaktoplysninger på den tredjepart, der har udført auditten

d)

dato for auditten

e)

typer affald som opført på listen i bilag III, IIIA, IIIB eller IV eller på listen over affald som omhandlet i artikel 7 i direktiv 2008/98/EF

f)

nyttiggørelsesoperationerne (r-koderne) som anført i bilag II til direktiv 2008/98/EF.

En anmelder eller en person, der står for overførslen, kan underrette Kommissionen om en audit bestilt af det anlæg, som blev underlagt en audit, forudsat at anmelderen eller den person, der står for overførslen, har kontrolleret, at auditten blev udført i overensstemmelse med stk. 3 og 4 og viste, at anlægget opfyldte kriterierne fastlagt i del B i bilag X. En sådan anmeldelse skal indeholde oplysninger i overensstemmelse med første afsnit, litra a) og c)-f).

8.   Kommissionen opretter og ajourfører et register over de oplysninger, den modtager i overensstemmelse med stk. 7. Kommissionen gør oplysningerne i registret offentligt tilgængelige.

9.   Efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en myndighed, der er involveret i inspektioner, forelægger en anmelder eller person, der står for overførslen, dokumentation for, at der er foretaget audit som omhandlet i stk. 3 af alle anlæg, hvortil de eksporterer det pågældende affald. Denne dokumentation skal foreligge på et sprog, som de berørte myndigheder kan acceptere.

10.   En anmelder eller person, der står for overførslen, og som eksporterer affald til lande uden for Unionen, gør hvert år oplysninger om, hvordan de opfylder deres forpligtelser i henhold til denne artikel, offentligt tilgængelige i elektronisk form.

11.   Anerkendes det i en international aftale mellem Unionen og et tredjeland, der er omfattet af OECD-beslutningen, at anlæggene i det pågældende tredjeland vil håndtere affald på en miljømæssigt forsvarlig måde som omhandlet i artikel 59 og i overensstemmelse med kriterierne fastlagt i del B i bilag X, undtages anmeldere eller personer, der står for overførsler, og som har til hensigt at eksportere affald til det pågældende tredjeland, fra forpligtelsen fastlagt i stk. 3-7 og 9.

En anmelder eller en person, der står for overførslen, og som eksporterer affald fra Unionen til et anlæg i et tredjeland, som Unionen har indgået en international aftale med, udfører uden ophold en ad hoc-audit, hvis vedkommende modtager pålidelige oplysninger om, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X. Anmelderen eller den person, som står for overførslen, underretter i sådanne tilfælde den kompetente afsendelsesmyndighed om disse pålidelige oplysninger og om, hvornår vedkommende vil udføre en ad hoc-audit.

Hvis en ad hoc-audit viser, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i del B i bilag X, standser anmelderen eller den person, der står for overførslen, straks eksporten af affald til det pågældende anlæg og underretter de berørte kompetente afsendelsesmyndigheder herom.

12.   Kommissionen gør de i stk. 11 omhandlede relevante internationale aftaler offentligt tilgængelige på sit websted.

13.   Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelse af denne artikel.

Artikel 47

Eksportmedlemsstaternes forpligtelser

1.   I tilfælde af eksport fra Unionen træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske og fysiske personer under deres nationale jurisdiktion ikke eksporterer affald, hvis de i artikel 39-46 fastlagte betingelser for en sådan eksport ikke er opfyldt, eller hvis det eksporterede affald ikke håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59.

2.   Hvis medlemsstaterne er i besiddelse af troværdige oplysninger, hvoraf det fremgår, at fysiske eller juridiske personer, der eksporterer affald fra Unionen, ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til artikel 46, foretager de den nødvendige verifikation.

KAPITEL 4

Generelle bestemmelser

Artikel 48

Eksport til Antarktis

Eksport af affald fra Unionen til Antarktis er forbudt.

Artikel 49

Eksport til oversøiske lande eller territorier

1.   Eksport af affald fra Unionen til et oversøisk land eller territorium bestemt til bortskaffelse i det pågældende land eller territorium er forbudt.

2.   Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, finder forbuddet i artikel 39 tilsvarende anvendelse.

3.   Hvad angår eksport af affald bestemt til nyttiggørelse i oversøiske lande eller territorier, som ikke er omfattet af forbuddet i artikel 39, finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse.

AFSNIT V

IMPORT TIL UNIONEN FRA TREDJELANDE

KAPITEL 1

Import af affald bestemt til bortskaffelse

Artikel 50

Forbud mod import af affald bestemt til bortskaffelse

1.   Import til Unionen af affald bestemt til bortskaffelse er forbudt, undtagen import hidrørende fra:

a)

lande, der er parter i Baselkonventionen

b)

andre lande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen

c)

andre lande, med hvilke de enkelte medlemsstater har indgået bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller

d)

andre områder i tilfælde, hvor der undtagelsesvis på grund af krise, fredsskabende eller fredsbevarende operationer eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger i henhold til litra b) eller c), eller der enten ikke er udpeget en kompetent myndighed i afsendelseslandet, eller en sådan ikke er i stand til at handle.

2.   Undtagelsesvis kan medlemsstaterne indgå bilaterale aftaler og ordninger om bortskaffelse af specifikt affald i disse medlemsstater, hvis sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.

Disse aftaler og ordninger skal:

a)

være forenelige med EU-retten og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen

b)

garantere, at bortskaffelsesoperationerne foregår på et godkendt anlæg og opfylder kravene til en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 59, stk. 1, i denne forordning, artikel 13 i direktiv 2008/98/EF og anden EU-ret om affald, især den EU-lovgivning, der er omhandlet i del 1 i bilag IX

c)

garantere, at affaldet er produceret i afsendelseslandet, og at bortskaffelse heraf udelukkende vil blive gennemført i den medlemsstat, der har indgået aftalen eller ordningen, og

d)

meddeles Kommissionen, inden de indgås, eller i nødsituationer senest en måned efter indgåelsen.

3.   Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), skal være baseret på procedurekravene i artikel 51.

4.   De i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede lande forelægger den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten en forhåndsanmodning, der er behørigt begrundet med, at de ikke har og ikke på rimelig måde kan erhverve den tekniske kapacitet og de nødvendige anlæg til at bortskaffe affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde, jf. artikel 59.

Artikel 51

Procedurekrav i forbindelse med import af affald bestemt til bortskaffelse eller under krisesituationer eller fredsskabende eller fredsbevarende operationer

1.   Hvis affald bestemt til bortskaffelse importeres til Unionen fra lande, der er parter i Baselkonventionen, eller i tilfælde som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra d), finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.   Følgende tilpasninger finder anvendelse:

a)

en anmelder, der ikke er etableret i Unionen og ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27, kan indsende anmeldelsen og eventuelle ønskede yderligere oplysninger og eventuel ønsket yderligere dokumentation til de berørte kompetente myndigheder pr. post eller, hvor det er relevant, pr. fax eller e-mail med digital signatur; hvis der er tale om e-mail med digital signatur, erstattes alle stempler eller underskrifter, der kræves, af den digitale signatur

b)

anmelderen eller — hvis anmelderen ikke er etableret i Unionen og ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27 — den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen sikrer, at alle relevante oplysninger og som minimum anmeldelsesformularen, herunder eventuelle bilag, transportformularen, herunder eventuelle bilag, det skriftlige samtykke, oplysningerne om stiltiende samtykke og betingelserne registreres i dette system

c)

den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed i Unionen underretter den kompetente afsendelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed uden for Unionen om enhver anmodning om oplysninger og dokumentation fra deres side og om deres afgørelse vedrørende den planlagte overførsel pr. post, eller hvor det er relevant, pr. fax eller e-mail med digital signatur, medmindre de kompetente myndigheder i de berørte lande har adgang til det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3

d)

de oplysninger, der skal gives til den kompetente afsendelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed uden for Unionen i henhold til artikel 7, 8, 16 og 17, gives pr. post eller, hvor det er relevant, pr. fax eller e-mail med digital signatur, medmindre disse myndigheder er tilsluttet et system som omhandlet i artikel 27

e)

en kompetent transitmyndighed uden for Unionen har 60 dage efter datoen for afsendelse af sin bekræftelse for modtagelse af en korrekt og endeligt udført anmeldelse til — hvis det berørte land har besluttet ikke at kræve forudgående skriftligt samtykke og har underrettet de andre parter i Baselkonventionen herom i overensstemmelse med nævnte konventions artikel 6, stk. 4 — at give stiltiende eller skriftligt samtykke med eller uden fastsættelse af betingelser

f)

i tilfælde af krise, fredsskabende eller fredsbevarende operationer eller krig som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra d), er de kompetente afsendelsesmyndigheders samtykke ikke påkrævet.

3.   Følgende supplerende bestemmelser finder anvendelse:

a)

den kompetente bestemmelsesmyndighed kan om nødvendigt kræve finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring eller en supplerende finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring efter at have vurderet dækningsbeløbet for enhver finansiel garanti eller tilsvarende forsikring, som anmelderen har stillet

b)

en kompetent transitmyndighed i Unionen forelægger anmelderen en bekræftelse af modtagelsen af en korrekt og endeligt udført anmeldelse med kopi til de berørte kompetente myndigheder, hvis de ikke har adgang til et system som omhandlet i artikel 27

c)

den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed i Unionen underretter indgangstoldstedet om deres afgørelser om at give samtykke til overførslen

d)

transportøren sender en kopi af transportformularen til indgangstoldstedet enten pr. post eller, hvor det er relevant, pr. fax eller e-mail med digital signatur eller, hvis indgangstoldstedet har adgang hertil, via det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, og

e)

så snart toldmyndighederne i forbindelse med indpassagen har frigivet affaldet til en toldprocedure, oplyser indgangstoldstedet den kompetente bestemmelsesmyndighed og enhver kompetent transitmyndighed i Unionen om, at affaldet er passeret ind i Unionen.

4.   Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, transitmyndigheder, og de betingelser, som er fastsat i det pågældende samtykke og bilagene hertil, er opfyldt

b)

der er indgået en kontrakt mellem anmelderen og modtageren, jf. artikel 6, og den er gældende

c)

der er stillet en finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring som omhandlet i artikel 7, og den er gældende, og

d)

der er sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering, jf. artikel 59.

5.   Hvis et indgangstoldsted opdager en ulovlig overførsel, informerer det uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor dette toldsted er beliggende. Den kompetente myndighed:

a)

informerer uden ophold den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen om den ulovlige overførsel, hvorefter denne kompetente myndighed informerer den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen

b)

sikrer, at affaldet tilbageholdes, indtil den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen har truffet anden beslutning og har meddelt denne skriftligt til den kompetente myndighed i det land, hvor toldstedet er beliggende, og hvor affaldet er tilbageholdt, og

c)

meddeler straks den i litra b) omhandlede kompetente afsendelsesmyndigheds afgørelse til det indgangstoldsted, der opdagede den ulovlige overførsel.

6.   Hvis der importeres affald, der er frembragt af væbnede styrker eller hjælpeorganisationer i krisesituationer eller under fredsskabende eller fredsbevarende operationer, af disse væbnede styrker eller hjælpeorganisationer eller af en fysisk eller juridisk person på deres vegne, informeres enhver kompetent transitmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen eller i hastende tilfælde, hvor bortskaffelses- eller nyttiggørelsesanlægget ikke er kendt på tidspunktet for overførslen, den kompetente myndighed, der er ansvarlig for området på det første bestemmelsessted, på forhånd om overførslen og dens bestemmelsessted.

Den information, der gives i henhold til første afsnit, skal ledsage overførslen, medmindre den gives via et system i overensstemmelse med artikel 27.

7.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der præciserer den information, som skal gives i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, og den tilhørende tidsplan.

Denne information skal være tilstrækkelig til, at myndighederne kan foretage inspektioner og give nærmere oplysninger om de personer, der er involveret i overførslerne, datoen for overførslen, affaldsmængden, karakterising af affaldet, affaldets betegnelse og sammensætning, nyttiggørelses- eller bortskaffelsesanlægget, koden for nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationen og de involverede lande.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2.

KAPITEL 2

Import af affald bestemt til nyttiggørelse

Artikel 52

Forbud mod import af affald bestemt til nyttiggørelse

1.   Import til Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse er forbudt, undtagen import hidrørende fra:

a)

lande, der er omfattet af OECD-beslutningen

b)

andre lande, der er parter i Baselkonventionen

c)

andre lande, med hvilke Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er forenelige med EU-retten og i overensstemmelse med artikel 11 i Baselkonventionen

d)

andre lande, med hvilke de enkelte medlemsstater har indgået bilaterale aftaler eller ordninger i overensstemmelse med stk. 2, eller

e)

andre områder i tilfælde, hvor der undtagelsesvis på grund af krise, fredsskabende eller fredsbevarende operationer eller krig ikke kan indgås bilaterale aftaler eller ordninger, i henhold til litra c) eller d), eller der enten ikke er udpeget en kompetent myndighed i afsendelseslandet, eller en sådan ikke er i stand til at handle.

2.   Undtagelsesvis kan de enkelte medlemsstater indgå bilaterale aftaler og ordninger om nyttiggørelse af specifikt affald i disse medlemsstater, hvis sådant affald ikke kan håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde i afsendelseslandet.

I sådanne tilfælde finder artikel 50, stk. 2, andet afsnit, anvendelse.

3.   Bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1, litra c) og d), skal være baseret på de i artikel 51 fastsatte procedurekrav, for så vidt det er relevant.

Artikel 53

Procedurekrav vedrørende import fra et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller fra andre områder i tilfælde af krise eller fredsskabende eller fredsbevarende operationer

1.   Når affald bestemt til nyttiggørelse importeres til Unionen fra lande og gennem lande, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller i tilfælde, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra e), finder bestemmelserne i afsnit II tilsvarende anvendelse med de tilpasninger og supplerende bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og 3.

2.   Følgende tilpasninger finder anvendelse:

a)

det samtykke, der kræves i overensstemmelse med artikel 9, kan gives stiltiende af den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen

b)

overførsler af affald bestemt til eksperimentelle forsøg med behandling som omhandlet i artikel 4, stk. 5, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke

c)

overførsler af affald bestemt til laboratorieanalyse som omhandlet i artikel 4, stk. 5, er underlagt proceduren med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, medmindre mængden af dette affald er fastsat på grundlag af den minimumsmængde, der med rimelighed er nødvendig for at gennemføre analysen på passende vis i hvert enkelt tilfælde og ikke overstiger 25 kg, i hvilket tilfælde procedurekravene i artikel 18 finder anvendelse

d)

bestemmelserne i artikel 51, stk. 2, litra a)-e), finder anvendelse

e)

det anlæg, der er nævnt i artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 5, fremlægger den pågældende bekræftelse senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af affaldet.

3.   Artikel 51, stk. 3, finder også anvendelse.

4.   Overførslen må kun finde sted, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

anmelderen har modtaget skriftligt samtykke fra de kompetente afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder og, hvor det er relevant, transitmyndigheder eller stiltiende samtykke fra den kompetente afsendelsesmyndighed uden for Unionen, og de betingelser, der er fastsat i de respektive afgørelser, er opfyldt

b)

betingelserne angivet i artikel 51, stk. 4, litra b), c) og d), er opfyldt.

5.   Bestemmelserne i artikel 51, stk. 5 og 6, finder anvendelse.

Artikel 54

Procedurekrav vedrørende import fra eller gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen

Hvis affald bestemt til nyttiggørelse importeres til Unionen fra et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, eller gennem et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, men som er part i Baselkonventionen, finder artikel 51 tilsvarende anvendelse.

KAPITEL 3

Yderligere forpligtelser

Artikel 55

Forpligtelserne for de kompetente bestemmelsesmyndigheder i Unionen

1.   Ved import til Unionen skal den kompetente bestemmelsesmyndighed i Unionen kræve og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald, der importeres til området under dens jurisdiktion, i hele overførslens varighed, herunder nyttiggørelsen eller bortskaffelsen i bestemmelseslandet, håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare, og på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med artikel 59 i denne forordning og i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2008/98/EF og øvrig EU-ret om affald, navnlig den EU-lovgivning, der er omhandlet i del 1 i bilag IX.

2.   Den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed forbyder ligeledes import af affald fra tredjelande, hvis den har grund til at tro, at affaldet ikke vil blive håndteret i overensstemmelse med kravene fastsat i stk. 1.

KAPITEL 4

Import fra oversøiske lande eller territorier

Artikel 56

Import fra oversøiske lande eller territorier

1.   Når affald importeres til Unionen fra oversøiske lande eller territorier, finder afsnit II tilsvarende anvendelse.

2.   Et oversøisk land eller territorium og den medlemsstat, som det er knyttet til, må anvende den pågældende medlemsstats nationale procedurer på overførsler fra det oversøiske land eller territorium til den pågældende medlemsstat, hvis ingen andre lande er involveret i overførslen som transitland. Anvender en medlemsstat nationale procedurer på sådanne overførsler, underretter den Kommissionen derom.

AFSNIT VI

TRANSIT GENNEM UNIONEN FRA OG TIL TREDJELANDE

Artikel 57

Transit gennem Unionen af affald bestemt til bortskaffelse

Når affald bestemt til bortskaffelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til tredjelande, finder artikel 51 tilsvarende anvendelse med følgende tilpasninger og supplerende bestemmelser:

a)

den første og sidste kompetente transitmyndighed i Unionen underretter, hvor det er relevant, indgangstoldstedet og udgangstoldstedet om deres respektive afgørelser om samtykke til overførslen eller, hvis de har givet stiltiende samtykke, om bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, litra b)

b)

så snart affaldet har forladt Unionen, underretter udgangstoldstedet den eller de kompetente transitmyndigheder i Unionen om, at affaldet har forladt Unionen

c)

den kompetente transitmyndighed i Unionen kan om nødvendigt kræve finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring eller en supplerende finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring efter at have vurderet dækningsbeløbet for enhver finansiel garanti eller tilsvarende forsikring, som anmelderen har stillet.

Artikel 58

Transit gennem Unionen af affald bestemt til nyttiggørelse

1.   Når affald bestemt til nyttiggørelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, finder artikel 57 tilsvarende anvendelse.

2.   Når affald bestemt til nyttiggørelse overføres gennem en eller flere medlemsstater fra og til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, finder artikel 53 tilsvarende anvendelse med følgende tilpasninger og supplerende bestemmelser:

a)

den første og sidste kompetente transitmyndighed i Unionen underretter, hvor det er relevant, indgangstoldstedet og udgangstoldstedet om deres respektive afgørelser om samtykke til overførslen eller, hvis de har givet stiltiende samtykke, om bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, litra b)

b)

så snart affaldet har forladt Unionen, underretter udgangstoldstedet den eller de kompetente transitmyndigheder i Unionen om, at affaldet har forladt Unionen

c)

en kompetent transitmyndighed i Unionen kan om nødvendigt kræve finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring eller en supplerende finansiel sikkerhed eller tilsvarende forsikring efter at have vurderet dækningsbeløbet for enhver finansiel garanti eller tilsvarende forsikring, som anmelderen har stillet.

3.   Når affald, der er bestemt til nyttiggørelse, overføres gennem en eller flere medlemsstater fra et land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, til et land, der er omfattet af OECD-beslutningen, eller omvendt, finder stk. 1 anvendelse på det land, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen, og stk. 2 på det land, der er omfattet af OECD-beslutningen.

AFSNIT VII

MILJØMÆSSIGT FORSVARLIG HÅNDTERING OG HÅNDHÆVELSE

KAPITEL 1

Miljømæssigt forsvarlig håndtering

Artikel 59

Miljømæssigt forsvarlig håndtering

1.   Affaldsproducenten, anmelderen, den person, der står for overførslen, og enhver anden virksomhed, der er involveret i en overførsel af affald eller dettes nyttiggørelse eller bortskaffelse, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald håndteres, uden at menneskers sundhed bringes i fare og på en miljømæssigt forsvarlig måde i hele overførslens varighed og under nyttiggørelsen og bortskaffelsen af affaldet.

2.   Med henblik på eksport af affald anses affaldet for at være miljømæssigt forsvarligt håndteret i forbindelse med nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvis det kan påvises, at affaldet og eventuelt restaffald, der produceres via nyttiggørelse eller bortskaffelse, vil blive håndteret i overensstemmelse med krav til beskyttelse af menneskers sundhed, klimaet og miljøet, der anses for at være ækvivalente med kravene til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i henhold til EU-lovgivningen. Ved vurderingen af en sådan ækvivalens kræves der ikke fuld overholdelse af de krav, der følger af EU-lovgivningen, men det skal påvises, at de krav, der anvendes i bestemmelseslandet, sikrer et beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, der svarer til de krav, der følger af EU-lovgivningen. Med henblik på at foretage ækvivalensvurderingen anvendes de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen og de internationale vejledninger, der er omhandlet i bilag IX, som referencepunkter.

KAPITEL 2

Håndhævelse

Del 1

Medlemsstaternes inspektioner og sanktioner

Artikel 60

Inspektioner

1.   Medlemsstaterne sikrer med henblik på håndhævelsen af denne forordning, at der foretages inspektioner af anlæg, virksomheder, mæglere og forhandlere i overensstemmelse med artikel 34 i direktiv 2008/98/EF og inspektioner af overførsler af affald og af den relaterede nyttiggørelse eller bortskaffelse.

2.   Inspektioner af overførsler skal finde sted i mindst et af følgende led:

a)

på oprindelsesstedet, hvor de foretages sammen med affaldsproducenten, affaldsindsamleren, affaldsindehaveren, anmelderen eller den person, der står for overførslen

b)

på bestemmelsesstedet, herunder i forbindelse med midlertidig og ikkemidlertidig nyttiggørelse eller midlertidig og ikkemidlertidig bortskaffelse, hvor inspektionerne foretages sammen med modtageren eller anlægget

c)

ved Unionens ydre grænser

d)

under overførslen inden for Unionen.

Artikel 61

Dokumentation

1.   Inspektioner af overførsler omfatter som minimum kontrol af dokumenter, bekræftelse af identiteten af de aktører, som er involveret i overførslen, og, hvor det er relevant, fysisk kontrol af affaldet.

2.   For at fastslå, at et stof eller en genstand, som transporteres ad vej, jernbane, luftvej, søvej eller indre vandvej, ikke er affald, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kræve, at den fysiske eller juridiske person, som er i besiddelse af stoffet eller genstanden, eller som står for transporten heraf, forelægger dokumentation for:

a)

det pågældende stofs eller den pågældende genstands oprindelses- og bestemmelsessted, og

b)

at der ikke er tale om affald, herunder ved dokumentation for funktionsduelighed, hvor det er relevant.

Med henblik på første afsnit kontrolleres desuden, at det pågældende stof eller den pågældende genstand er beskyttet mod skader under transport, lastning og losning, såsom ved hjælp af tilstrækkelig emballage og passende stabling.

For at skelne mellem brugte varer og affald og med henblik på inspektion finder betingelserne fastlagt i artikel 29, stk. 1, tredje afsnit, anvendelse samt eventuelle kriterier fastsat i henhold til artikel 29, stk. 3, hvor det er relevant.

Dette stykke berører ikke anvendelsen af artikel 23, stk. 2, og bilag VI til direktiv 2012/19/EU og anvendelsen af artikel 72, stk. 2, i og bilag XIV til forordning (EU) 2023/1542.

3.   De myndigheder, der er involveret i inspektioner, kan konkludere, at stoffet eller genstanden er affald, når:

a)

den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, eller som kræves i henhold til anden EU-lovgivning for at fastslå, at et stof eller en genstand ikke er affald, ikke er blevet forelagt inden for den frist, som de har fastsat, eller

b)

de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, eller at den beskyttelse, der ydes mod skader, jf. stk. 2, andet afsnit, er utilstrækkelig.

Hvis myndighederne har konkluderet, at et stof eller en genstand er affald i overensstemmelse med første afsnit, betragtes transport af det pågældende stof eller den pågældende genstand eller overførsel af det pågældende affald som en ulovlig overførsel. Overførslen behandles derfor i overensstemmelse med artikel 25 og 26, og de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, underretter uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, herom.

4.   Med henblik på at fastslå, om en overførsel er i overensstemmelse med denne forordning, kan de myndigheder, der er involveret i inspektionerne, kræve, at anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, forelægger dem relevant dokumentation inden for en frist, som de fastsætter, og de kan tilbageholde affaldet i en overførsel og om nødvendigt det transportmiddel, der indeholder affaldet, samt suspendere transporten af affaldet, indtil der foreligger en sådan dokumentation.

5.   Med henblik på at fastslå, om en overførsel af affald, der er omfattet af de generelle oplysningskrav i artikel 18, er bestemt til nyttiggørelsesoperationer, der er i overensstemmelse med artikel 59, kan de myndigheder, der er involveret i inspektioner, kræve, at den person, der står for overførslen, og modtageren forelægger relevant dokumentation, der leveres af anlægget til midlertidig og ikkemidlertidig nyttiggørelse og om nødvendigt er godkendt af den kompetente bestemmelsesmyndighed. I tilfælde af eksport fra Unionen kræver de myndigheder, der er involveret i inspektioner, dokumentation for den audit, der er udført i overensstemmelse med artikel 46.

6.   Hvis den i stk. 4 eller 5 omhandlede dokumentation ikke er blevet forelagt de myndigheder, der er involveret i inspektioner, inden for den tidsfrist, som de fastsætter, eller hvis de finder, at den dokumentation og de oplysninger, som de har adgang til, er utilstrækkelige til at nå til en konklusion, anser de den pågældende overførsel for at være en ulovlig overførsel, der skal behandles i overensstemmelse med artikel 25 og 26. De myndigheder, der er involveret i inspektionerne, underretter uden ophold den kompetente myndighed i det land, hvor den pågældende inspektion fandt sted, herom.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at vedtage en sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat ved forordning (EØF) nr. 2658/87, og affaldsindgangene i nærværende forordnings bilag III, bilag IIIA, bilag IIIB, bilag IV og bilag V. Kommissionen holder disse retsakter ajour med henblik på at afspejle ændringer i nævnte nomenklatur og de opførte indgange i de nævnte bilag samt for at inkludere eventuelle nye affaldsrelaterede koder i det harmoniserede systems nomenklatur, som Verdenstoldorganisationen måtte vedtage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 81, stk. 2. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1245 (46) forbliver i kraft, indtil beføjelsen i nærværende artikel udøves af Kommissionen.

Artikel 62

Inspektionsplaner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der for hele deres geografiske område udarbejdes en eller flere planer, enten separat eller som en klart afgrænset del af andre planer, for inspektioner, der udføres i henhold til artikel 60, stk. 1 (»inspektionsplan«).

Inspektionsplanerne skal være baseret på en risikovurdering, der dækker specifikke affaldsstrømme og kilder til ulovlige overførsler, resultaterne af tidligere inspektioner og efterretningsbaserede data, hvor det er relevant, såsom data om politiets og toldmyndighedernes efterforskning og analyse af kriminelle aktiviteter og ligeledes pålidelige oplysninger fra fysiske eller juridiske personer om mulige ulovlige overførsler, relevante oplysninger vedrørende håndteringen af det affald, der overføres, og oplysninger, der viser, at en overførsel har lighedspunkter med overførsler, der tidligere er blevet identificeret som ulovlige overførsler. Denne risikovurdering skal navnlig tage højde for behovet for at verificere, hvorvidt fysiske og juridiske personer, der eksporterer affald fra Unionen, opfylder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 46. Denne risikovurdering har bl.a. til formål at fastsætte, hvor mange og hvor hyppige inspektioner der som minimum er påkrævet, herunder fysiske kontroller af anlæg, virksomheder, mæglere, forhandlere og overførsler af affald eller den relaterede nyttiggørelse eller bortskaffelse.

2.   Inspektionsplaner skal mindst indeholde følgende elementer:

a)

målsætningerne og prioriteterne for inspektionerne, herunder en beskrivelse af, hvordan disse målsætninger og prioriteter er blevet fastlagt

b)

en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter

c)

oplysninger om planlagte inspektioner, herunder om et minimumsantal inspektioner og fysiske kontroller, der skal foretages hvert kalenderår, af anlæg, virksomheder, mæglere, forhandlere og overførsler af affald eller af den relaterede nyttiggørelse eller bortskaffelse, der er identificeret i overensstemmelse med den risikovurdering, som er omhandlet i stk. 1

d)

opgaverne for hver myndighed, der er involveret i inspektioner

e)

ordninger for samarbejdet mellem de myndigheder, der er involveret i inspektioner

f)

oplysninger om inspektørernes uddannelse i spørgsmål vedrørende inspektioner, og

g)

oplysninger om de menneskelige, finansielle og andre ressourcer til gennemførelse af inspektionsplanen.

3.   En inspektionsplan revideres som minimum hvert tredje år og opdateres efter behov. Ved denne revision evalueres det, hvorvidt målsætningerne og andre elementer i inspektionsplanen er blevet gennemført.

4.   Uden at det berører gældende fortrolighedskrav meddeler medlemsstaterne Kommissionen de i stk. 1 omhandlede inspektionsplaner og eventuelle væsentlige ændringer heraf hvert tredje år og første gang et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

5.   Kommissionen gennemgår de inspektionsplaner, som medlemsstaterne har meddelt i overensstemmelse med stk. 4, og udarbejder, hvor det er relevant, rapporter om gennemførelsen af denne artikel på grundlag af gennemgangen af disse planer. Sådanne rapporter kan bl.a. indeholde henstillinger om prioriteter for inspektioner og om håndhævelsessamarbejde og koordinering mellem de relevante myndigheder, der er involveret i inspektioner. Sådanne rapporter kan også, hvor det er relevant, forelægges på møderne i den håndhævelsesgruppe for overførsel af affald, der nedsættes i henhold til artikel 66, og skal stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 63

Sanktioner

1.   Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktiv 2008/99/EF, fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i henhold til denne artikel, alt efter hvad der er relevant, tager behørigt hensyn til følgende:

a)

overtrædelsens art, grovhed og omfang

b)

hvor det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt

c)

den finansielle kapacitet hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig

d)

de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan fastslås

e)

den miljøskade, som overtrædelsen har forårsaget

f)

enhver foranstaltning, som træffes af den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade

g)

overtrædelsens gentagne eller enkeltstående karakter

h)

enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens omstændigheder.

3.   Medlemsstaterne skal som minimum kunne pålægge følgende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, hvor det er relevant:

a)

bøder

b)

tilbagekaldelse eller tidsbegrænset suspension af tilladelsen til at udføre aktiviteter i relation til håndtering og overførsel af affald, for så vidt disse aktiviteter falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

c)

tidsbegrænset udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer.

4.   Medlemsstaterne giver uden ophold Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler og foranstaltninger og underretter den om senere ændringer, der berører dem.

Del 2

Samarbejde om retshåndhævelse

Artikel 64

Samarbejde om håndhævelse på nationalt plan

Medlemsstaterne opretholder eller indfører for alle relevante kompetente myndigheder, der er involveret i håndhævelsen af denne forordning på deres område, herunder de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er involveret i inspektioner, effektive mekanismer, der sætter dem i stand til på nationalt plan at samarbejde om og koordinere opstillingen og gennemførelsen af håndhævelsespolitikker og -aktiviteter for at bekæmpe ulovlige overførsler af affald, herunder opstille og gennemføre inspektionsplaner.

Artikel 65

Samarbejde om håndhævelse mellem medlemsstaterne

1.   Medlemsstaterne samarbejder bilateralt og multilateralt for at fremme forebyggelse og opdagelse af ulovlige overførsler. De udveksler relevante oplysninger vedrørende en sådan forebyggelse og opdagelse, herunder om overførsler af affald, affaldsstrømme, operatører og anlæg og udveksler erfaring og viden om håndhævelsesforanstaltninger, herunder den risikovurdering, der foretages i henhold til artikel 62, stk. 1, inden for de etablerede rammer, navnlig gennem den håndhævelsesgruppe for overførsel af affald, der nedsættes i henhold til artikel 66.

2.   Medlemsstaterne udpeger den myndighed eller de myndigheder og de medlemmer af deres faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, jf. stk. 1, og udpeger også en myndighed eller myndigheder og ansvarlige medlemmer af deres faste personale som de kontaktpunkter, der er ansvarlige for den fysiske kontrol, jf. artikel 61, stk. 1. Medlemsstaterne sender disse oplysninger til Kommissionen, som samler oplysningerne og stiller dem til rådighed for de udpegede myndigheder og medlemmer af deres faste personale.

3.   På anmodning af en myndighed i en anden medlemsstat kan en myndighed i en medlemsstat træffe håndhævelsestiltag mod personer, som er mistænkt for at være involveret i ulovlig overførsel af affald, og som er til stede i den pågældende medlemsstat.

Artikel 66

Håndhævelsesgruppe for overførsel af affald

1.   Der nedsættes en håndhævelsesgruppe for at lette og forbedre samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge og afsløre ulovlige overførsler (»Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald«).

2.   Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald består af op til tre repræsentanter pr. medlemsstat, der udvælges blandt det udpegede faste personale, der har ansvaret for samarbejdet, jf. artikel 65, stk. 2, eller blandt det fastansatte personale i andre relevante myndigheder, der er involveret i håndhævelsen af denne forordning, og som udpeges af medlemsstaterne, som vil underrette Kommissionen. Denne gruppe ledes i fællesskab af Kommissionens repræsentant eller repræsentanter og en repræsentant for en medlemsstat, der er valgt af gruppen.

3.   Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald skal være et forum dels for udveksling af oplysninger, der er relevante for forebyggelsen og opdagelsen af ulovlige overførsler, herunder oplysninger og efterretninger om generelle tendenser i forbindelse med ulovlige overførsler af affald, risikobaserede vurderinger foretaget af myndighederne i medlemsstaterne og erfaring og viden om håndhævelsesforanstaltninger, og dels for udveksling af synspunkter om bedste praksis og fremme af samarbejde og koordinering mellem de relevante myndigheder. Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald kan undersøge ethvert teknisk spørgsmål vedrørende håndhævelsen af denne forordning, som formændene tager op, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemmerne af den gruppe eller det udvalg, der er omhandlet i artikel 81.

4.   Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald mødes regelmæssigt, mindst én gang om året. Foruden de medlemmer, der er omhandlet i stk. 2, kan formændene, hvor det er relevant, indbyde repræsentanter for andre relevante institutioner, organer, kontorer, agenturer, netværk eller andre interessenter til at deltage i møderne eller dele af møderne.

5.   Kommissionen forelægger de synspunkter, der kommer til udtryk i Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald, for det udvalg, der er omhandlet i artikel 81.

Del 3

Foranstaltninger, der gennemføres af Kommissionen

Artikel 67

Generelle bestemmelser

1.   Uden at det berører forordning (EF) nr. 515/97, udøver Kommissionen de beføjelser, den er tillagt ved artikel 67-71, med henblik på at støtte og supplere medlemsstaternes håndhævelsesaktiviteter og bidrage til en ensartet gennemførelse af denne forordning i hele Unionen.

2.   Kommissionen kan udøve de beføjelser, den tillægges ved denne forordning, for så vidt angår overførsler af affald, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde i henhold til artikel 2, stk. 1, og som er af kompleks karakter og potentielt kan have alvorlige negative virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, og hvor den nødvendige undersøgelse har en grænseoverskridende dimension, der involverer mindst to lande. Kommissionen kan iværksætte foranstaltninger i overensstemmelse med disse beføjelser på eget initiativ, efter anmodning fra myndighederne i en eller flere medlemsstater eller på grundlag af en klage, hvis der er tilstrækkelig mistanke om, at en given transport af et stof eller en genstand eller en given overførsel af affald udgør en ulovlig overførsel. Kommissionen kan også videresende sådanne klager til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

Hvis Kommissionen beslutter ikke at handle, svarer den inden for en rimelig frist medlemsstaternes myndighed eller de personer, der har indgivet klagen, med angivelse af grundene til, at den mener, at der ikke er tilstrækkelig mistanke, medmindre der er almene hensyn, såsom beskyttelse af fortroligheden af administrative eller strafferetlige procedurer, til ikke at gøre dette.

Kommissionen bistår også medlemsstaterne med at tilrettelægge et tæt og regelmæssigt samarbejde mellem deres kompetente myndigheder i henhold til artikel 71.

3.   Kommissionen tager ved udøvelsen af sine beføjelser hensyn til igangværende eller allerede gennemførte inspektioner, retsforfølgelser eller retlige eller administrative procedurer vedrørende de samme overførsler, som myndighederne i en medlemsstat har foretaget i medfør af denne forordning og sikrer ikke at blande sig i sådanne procedurer. Ved udøvelsen af sine beføjelser tager Kommissionen hensyn til enhver anmodning om udsættelse fra en medlemsstats myndighed gennem dens faste personale med ansvar for samarbejde eller gennem de kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2.

4.   Når Kommissionen har afsluttet sine aktiviteter, udarbejder den en rapport. Hvis Kommissionen konkluderer, at den pågældende transport af et stof eller en genstand eller den pågældende overførsel af affald udgør en ulovlig overførsel, underretter den de kompetente myndigheder i det eller de pågældende lande herom og henstiller til, at en sådan ulovlig overførsel behandles i overensstemmelse med artikel 25 og 26. Kommissionen kan også henstille til, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne foretager visse opfølgende foranstaltninger, og kan om nødvendigt underrette de berørte EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

5.   Rapporter udarbejdet på grundlag af stk. 4 udgør sammen med al dokumentation, som understøtter og vedlægges disse, gyldige bevismidler:

a)

i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole og i administrative procedurer i medlemsstaterne

b)

i straffesager i den medlemsstat, hvor anvendelse af dem viser sig at være nødvendig, på samme måde og på samme betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative myndigheder, og de er genstand for samme evalueringsregler som dem, der gælder for administrative rapporter, som udarbejdes af nationale administrative myndigheder, og har samme bevisværdi som sådanne rapporter

c)

i søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

Den beføjelse, som Den Europæiske Unions Domstol og de nationale domstole og de kompetente myndigheder har til frit at vurdere beviskraften af de rapporter, som Kommissionen udarbejder i overensstemmelse med stk. 4, berøres ikke af denne forordning.

Artikel 68

Inspektioner foretaget af Kommissionen

1.   Kommissionen må i overensstemmelse med artikel 67 foretage inspektioner af overførsler i henhold til artikel 60, stk. 1 og 2, i denne forordning.

2.   Kommissionen må kun foretage en inspektion, hvis der er tilstrækkelig mistanke om ulovlig overførsel af affald.

3.   Kommissionen forbereder og gennemfører inspektioner i tæt samarbejde med den berørte medlemsstats relevante myndigheder. Dette samarbejde omfatter udveksling af oplysninger og udveksling af synspunkter om planlægningen af inspektionerne og de skridt, der vil blive taget. Kommissionen tager hensyn til eventuelle inspektioner, igangværende retsforfølgelser eller retlige eller administrative procedurer, som en medlemsstats administrative eller retslige myndigheder foretager.

Kommissionen underretter 15 dage i forvejen det faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, eller de i artikel 65, stk. 2, omhandlede kontaktpunkter i den berørte medlemsstat, på hvis område inspektionen skal gennemføres, om inspektionens genstand, formål og retsgrundlag, således at de relevante myndigheder kan yde den nødvendige bistand. Til dette formål får embedsmænd fra de relevante myndigheder i den berørte medlemsstat mulighed for at deltage i inspektionerne. I hastende tilfælde, og hvis det ikke er muligt at overholde 15-dages fristen, giver Kommissionen meddelelse herom på det første passende tidspunkt.

Desuden skal inspektionerne efter anmodning fra den berørte medlemsstats relevante myndigheder foretages i fællesskab af Kommissionen og de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat.

4.   Personale og andre ledsagende personer, der af Kommissionen er bemyndiget til at foretage en inspektion, udøver deres beføjelser efter forelæggelse af en skriftlig bemyndigelse med angivelse af inspektionens genstand og formål.

5.   Kommissionens personale, der foretager en inspektion, har beføjelse til:

a)

at få adgang til alle lokaler, arealer og transportmidler tilhørende anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet

b)

at undersøge alle relevante dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne, uanset hvilket medium de er lagret på, og udfærdige eller indhente kopier eller uddrag af sådanne dokumenter i en hvilken som helst form

c)

at anmode anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, om en redegørelse for forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og formålet med inspektionerne og registrere svarene

d)

at indhente og registrere erklæringer fra anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, transportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, i forbindelse med genstanden for og formålet med inspektionerne

e)

at foretage fysisk kontrol af affaldet og udtage prøver af affaldet med henblik på laboratorietest, hvor det er relevant.

6.   Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, skal samarbejde med Kommissionen i forbindelse med dens inspektioner.

7.   De myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i inspektioner af overførsler af affald, og på hvis område Kommissionens inspektion skal foretages, yder efter Kommissionens anmodning den nødvendige bistand til Kommissionens personale.

8.   Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren og det anlæg, der modtager affaldet, er forpligtet til at underkaste sig Kommissionens inspektioner.

9.   Konstaterer Kommissionen, at anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, modsætter sig en inspektion, yder de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat Kommissionen den nødvendige bistand og anmoder, hvor det er relevant, om bistand fra de håndhævende myndigheder, således at Kommissionen kan foretage sin inspektion. Hvis en sådan bistand kræver bemyndigelse fra en retsmyndighed i overensstemmelse med nationale regler, anmodes der om en sådan bemyndigelse.

Artikel 69

Anmodninger om oplysninger

1.   Kommissionen kan interviewe enhver fysisk eller juridisk person, der giver sit samtykke til at blive interviewet, med henblik på at indsamle alle nødvendige oplysninger om de relevante affaldsoverførsler.

2.   Hvis et sådant interview finder sted i et anlægs, en virksomheds, en mæglers eller en forhandlers lokaler, underretter Kommissionen det faste personale, der er ansvarlige for samarbejdet, eller de i artikel 65, stk. 2, omhandlede kontaktpunkter i den berørte medlemsstat, på hvis område interviewet finder sted. Hvis den pågældende medlemsstats myndighed anmoder herom, kan dens embedsmænd bistå Kommissionens personale med at gennemføre interviewet.

Indkaldelsen til et interview sendes til den pågældende person med et varsel på mindst ti arbejdsdage. Denne varselsfrist kan afkortes med udtrykkeligt samtykke fra den berørte person eller af behørigt begrundede årsager, fordi inspektionen haster.

I sidstnævnte tilfælde må varselsfristen ikke være mindre end 24 timer. Indkaldelsen skal blandt andet indeholde en liste over den berørte persons rettigheder, navnlig retten til at blive bistået af en person efter eget valg.

3.   Kommissionen kan anmode juridiske eller fysiske personer, der er ansvarlige for et anlæg eller en virksomhed, eller mæglere og forhandlere om at forelægge alle nødvendige oplysninger om de relevante overførsler af affald. Kommissionen angiver retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en frist, inden for hvilken oplysningerne skal forelægges.

4.   Kommissionen stiller uden ophold en kopi af anmodningen til rådighed for de relevante myndigheder i den medlemsstat, på hvis område anlæggets, virksomhedens, mæglerens eller forhandlerens hovedkontor er beliggende, og til myndighederne i den medlemsstat, hvis område er berørt.

5.   Hvis anlægget, virksomheden, mægleren eller forhandleren ikke forelægger de ønskede oplysninger, eller hvis Kommissionen finder, at de modtagne oplysninger er utilstrækkelige til at nå frem til en konklusion, finder artikel 61, stk. 6, andet punktum, tilsvarende anvendelse.

Artikel 70

Proceduremæssige garantier

1.   Kommissionen foretager inspektioner og anmoder om oplysninger i overensstemmelse med de proceduremæssige garantier for anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, som fastsat i denne artikel.

2.   Anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, har:

a)

retten til ikke at fremsætte selvinkriminerende udtalelser

b)

retten til at blive bistået af en person efter eget valg

c)

retten til at anvende et hvilket som helst af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted

d)

retten til at fremsætte bemærkninger til forhold, der vedrører dem, når inspektionen er afsluttet, og inden der vedtages en rapport i henhold til artikel 67, stk. 4. Opfordringen til at fremsætte bemærkninger skal indeholde et sammendrag af de forhold, der vedrører den pågældende person, og angive en passende frist for fremsættelse af bemærkninger. I behørigt begrundede tilfælde, hvor det er nødvendigt for at sikre fortroligheden i forbindelse med kontrolundersøgelsen eller en national myndigheds igangværende eller fremtidige administrative eller strafferetlige efterforskning, kan Kommissionen beslutte at udsætte opfordringen til at fremsætte bemærkninger

e)

retten til at modtage en kopi af referatet af interviewet og enten godkende det eller tilføje bemærkninger

f)

hvis Kommissionen har fremsat retlige henstillinger i henhold til artikel 67, stk. 4, og uden at dette berører tavshedspligtrettighederne for whistleblowere og informanter, og i overensstemmelse med de gældende tavshedspligt- og databeskyttelsesregler, kan den pågældende person anmode Kommissionen om at forelægge den rapport, der er udarbejdet i henhold til artikel 67, stk. 4, i det omfang den vedrører denne person. Kommissionen giver kun adgang, efter at alle modtagere af rapporten har givet udtrykkeligt samtykke.

Kommissionen fremskaffer såvel diskulperende som belastende dokumentation om anmelderen, den person, der står for overførslen, affaldsproducenten, affaldsindehaveren, affaldstransportøren, modtageren eller det anlæg, der modtager affaldet, og foretager inspektioner og anmoder om oplysninger objektivt og upartisk og i overensstemmelse med princippet om uskyldsformodning.

3.   Kommissionen sikrer, at de inspektioner, det interview og den anmodning, der gennemføres i henhold til denne del, behandles fortroligt. Oplysninger, der fremsendes eller indhentes i forbindelse med inspektionerne, interviewet og anmodningerne i henhold til denne del, er omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Artikel 71

Gensidig bistand

Med henblik på anvendelsen af denne forordning, og uden at det berører denne forordnings artikel 64 og 65, finder forordning (EF) nr. 515/97, bortset fra artikel 2a, artikel 18a-18e, afsnit IV-VII og bilaget, tilsvarende anvendelse på samarbejdet mellem medlemsstaternes relevante myndigheder og Kommissionen, der gennemfører bestemmelserne i denne del.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 72

Kommunikationsformat

Hvis bestemmelserne i artikel 27 ikke finder anvendelse, eller hvis aktører uden for Unionen ikke er tilsluttet det centrale system, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, kan de relevante aktører indsende og udveksle de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i denne forordning, pr. post, fax, e-mail med digital signatur, e-mail uden digital signatur efterfulgt af post eller, hvis det er aftalt mellem de berørte aktører, e-mail uden digital signatur. Hvis der er tale om e-mail med digital signatur, erstattes alle stempler eller underskrifter, der kræves, af den digitale signatur.

Artikel 73

Rapportering

1.   Inden udgangen af hvert kalenderår forelægger hver medlemsstat Kommissionen en kopi af den rapport, som den har udarbejdet og forelagt konventionens sekretariat for det foregående kalenderår i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 13, stk. 3.

2.   Inden udgangen af hvert kalenderår udarbejder medlemsstaterne desuden en rapport for det foregående kalenderår baseret på rapporteringsskemaet i bilag XI og forelægger den for Kommissionen. Senest en måned efter forelæggelsen af denne rapport for Kommissionen offentliggør medlemsstaterne elektronisk via internettet det afsnit af rapporten, der vedrører artikel 25, artikel 60, stk. 1, og artikel 63, stk. 1, herunder tabel 7 i bilag XI, sammen med eventuelle forklaringer, som medlemsstaterne måtte finde hensigtsmæssige, og oplyser Kommissionen om hermed forbundne hyperlink. Kommissionen udarbejder en liste over de hyperlink fra medlemsstaterne og offentliggør den på sit websted.

3.   De rapporter, som medlemsstaterne udarbejder i overensstemmelse med stk. 1 og 2, sendes til Kommissionen elektronisk.

4.   Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med denne artikel, og offentliggør en rapport med resultaterne af sin gennemgang.

Desuden behandler Kommissionen i denne rapport følgende elementer:

a)

tendenser inden for ulovlige overførsler og bedste praksis til håndtering af sådanne overførsler under hensyntagen til henstillinger fra Håndhævelsesgruppen for Overførsel af Affald som omhandlet i artikel 66

b)

effektiviteten af den procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit II, og navnlig de dermed forbundne tidsfrister, bl.a. ved at analysere elementer såsom antallet af indsigelser og samtykker og tidsrummet mellem indgivelsen af og en afgørelse om en anmeldelse på grundlag af data lagret i det system, der er omhandlet i artikel 27

c)

denne forordnings bidrag til klimaneutralitet og opnåelse af cirkulær økonomi og nulforurening under hensyntagen til de rapporter og data, der offentliggøres af de relevante EU-agenturer.

Det Europæiske Miljøagentur bistår Kommissionen med at overvåge gennemførelsen af denne forordning ved, hvor det er relevant, at udarbejde rapporter med en analyse af overførsler af specifikke affaldsstrømme og af deres miljøpåvirkninger.

Den i første afsnit omhandlede rapport udarbejdes for første gang den 31. december 2029 og hvert tredje år derefter.

5.   Efter den 21. maj 2029 udarbejder Kommissionen en rapport med en vurdering af, om gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 39-46 har sikret en miljømæssigt forsvarlig håndtering af plastaffald både i Unionen og i lande, hvor sådant affald er blevet eksporteret fra Unionen, og at der ikke har været væsentlige negative virkninger på behandlingen af indenlandsk produceret affald i importlandene. Den tager hensyn til oplysninger og elementer fra de medlemsstater, der er involveret i eksport af plastaffald, fra de kompetente myndigheder i importlandene og fra økonomiske operatører og civilsamfundsorganisationer.

Rapporten skal også indeholde oplysninger om udviklingen i den kapacitet, som affaldsoperatører i Unionen har til at håndtere plastaffald, der produceres i medlemsstaterne og importeres til Unionen på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Rapporten skal også indeholde en vurdering af, om bestemmelserne om overførsel af affald mellem medlemsstaterne har bidraget til at forbedre håndteringen af plastaffald, især ved at se på klassificeringen af plastaffald under EU3011.

Denne rapport ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning, som kan omfatte strengere betingelser for eksport af plastaffald til tredjelande, herunder eksportforbud.

Artikel 74

Internationalt samarbejde

Medlemsstaterne samarbejder — i kontakt med Kommissionen, hvor det er relevant og nødvendigt — med andre af Baselkonventionens parter og mellemstatslige organisationer, bl.a. gennem udveksling eller deling af oplysninger, fremme af miljømæssigt forsvarlig teknologi og udformning af passende adfærdskodekser.

Artikel 75

Udpegning af kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlig(e) for gennemførelsen af denne forordning. Hver medlemsstat udpeger kun én kompetent transitmyndighed.

Artikel 76

Udpegning af kontaktorganer

Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger hver ét eller flere kontaktorganer, som informerer og vejleder de personer eller virksomheder, der henvender sig med forespørgsler angående gennemførelsen af denne forordning. Kommissionens kontaktorgan videresender spørgsmål, som er rettet til det, men som vedrører medlemsstaterne, til medlemsstaternes kontaktorganer, og omvendt.

Artikel 77

Udpegning af indgangs- og udgangstoldsteder

Medlemsstaterne kan udpege særlige indgangs- og udgangstoldsteder for overførsler af affald, der ankommer til og forlader Unionen. Hvis en medlemsstat beslutter at udpege sådanne toldsteder, må der ikke anvendes andre grænseovergangssteder inden for den pågældende medlemsstat til overførsler, der ankommer til eller forlader Unionen.

Artikel 78

Meddelelse om og oplysninger vedrørende udpegning

1.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om udpegning:

a)

af kompetente myndigheder i henhold til artikel 75

b)

af kontaktorganer i henhold til artikel 76, og

c)

af indgangs- og udgangstoldsteder, hvor det er relevant, i henhold til artikel 77.

2.   I forbindelse med de i stk. 1 omhandlede udpegninger forelægger medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger:

a)

navne

b)

postadresser

c)

e-mailadresser

d)

telefonnumre

e)

sprog, som kan accepteres af de kompetente myndigheder.

3.   Medlemsstaterne giver i tilfælde af ændringer af de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger omgående Kommissionen meddelelse herom.

4.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, samt eventuelle ændringer af disse oplysninger sendes elektronisk til Kommissionen.

5.   Kommissionen offentliggør lister på sit websted over de udpegede kompetente myndigheder, kontaktorganer og, hvor det er relevant, indgangs- og udgangstoldsteder, og den ajourfører disse lister, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 79

Ændring af bilag I-X og XII

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag IA, IB, IC, II, III, IIIA, IIIB, IV, V, VI og VII med henblik på at tage hensyn til ændringer, der er vedtaget i henhold til Baselkonventionen og OECD-beslutningen.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag IC med henblik på at tilpasse det til gennemførelsen af artikel 27 efter den 21. maj 2026.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag IIIA med henblik på efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ at lade dette bilag omfatte blandinger af to eller flere affaldstyper, der er opført i bilag III, forudsat at dette blandede affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og fastsætte, at en eller flere af indgangene i bilag IIIA kun finder anvendelse på overførsler mellem medlemsstater, hvor det påvises, at det pågældende blandede affald vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde i lande, der er omfattet af OECD-beslutningen.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag IIIB med henblik på efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ at lade dette bilag omfatte ikkefarligt affald, der ikke er opført i bilag III, bilag IV eller bilag V, hvis det påvises, at det pågældende affald vil blive håndteret på en miljømæssigt forsvarlig måde i Unionen.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag VIII for så vidt angår den formular og indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i nævnte bilag, på grundlag af den erfaring, der er gjort under gennemførelsen af denne forordning, og for at ajourføre formularen og oplysningerne i nævnte bilag vedrørende EU-lovgivning og international vejledning med hensyn til miljømæssigt forsvarlig håndtering på grundlag af udviklingen i de relevante internationale fora eller på EU-plan og for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling.

6.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag IX med henblik på at ajourføre listerne over EU-lovgivning og international vejledning vedrørende miljømæssigt forsvarlig forvaltning på grundlag af udviklingen på EU-plan eller i de relevante internationale fora.

7.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag X for så vidt angår kriterierne i dette bilag på grundlag af de erfaringer, der er gjort under gennemførelsen af denne forordning, og for at ajourføre oplysningerne i nævnte bilag vedrørende EU-lovgivning og international vejledning baseret på udviklingen i de relevante internationale fora eller på EU-plan med hensyn til miljømæssigt forsvarlig forvaltning og for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 80 for at ændre bilag XII for så vidt angår oplysningerne i dette bilag på grundlag af den erfaring, der er gjort under gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 80

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 6, artikel 18, stk. 15, artikel 27, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 39, stk. 5, artikel 41, stk. 1, artikel 43, stk. 4, artikel 45, stk. 6, og artikel 79, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 6, artikel 18, stk. 15, artikel 27, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 39, stk. 5, artikel 41, stk. 1, artikel 43, stk. 4, artikel 45, stk. 6, og artikel 79 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 6, artikel 18, stk. 15, artikel 27, stk. 2, artikel 29, stk. 6, artikel 39, stk. 5, artikel 41, stk. 1, artikel 43, stk. 4, artikel 45, stk. 6, eller artikel 79 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 81

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 82

Ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013

I forordning (EU) nr. 1257/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3, stk. 2, affattes indledningen således:

»I artikel 6, stk. 2, litra a), artikel 7, stk. 2, litra d), og artikel 13, 15 og 16 forstås ved:«.

2)

Artikel 6, stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

kun ophugges på skibsophugningsanlæg, der er optaget på den europæiske liste, og, for så vidt angår skibe, der betragtes som farligt affald, er beliggende i et område under en medlemsstats nationale jurisdiktion og eksporteres fra Unionen, kun på de anlæg, som er optaget på den europæiske liste, og som befinder sig i de lande, der er opført i bilag VII til Baselkonventionen«.

Artikel 83

Ændring af forordning (EU) 2020/1056

I forordning (EU) 2020/1056 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), affattes således:

»iv)

artikel 9, stk. 2, artikel 16, stk. 1, og artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 (*1); nærværende forordning berører ikke kontrol gennemført af toldstederne som fastsat i de relevante bestemmelser i EU-retsakter.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L, 2024/1157, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1157/oj).« "

2)

I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»1a.   Uanset stk. 1 accepterer de kompetente myndigheder lovgivningsmæssige oplysninger, herunder yderligere oplysninger, i henhold til forordning (EU) 2024/1157 fra den 21. maj 2026.«

3)

I artikel 5 udgår stk. 2.

4)

I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset stk. 3 vedtages de elementer, der er omhandlet i stk. 1, og som vedrører oplysningskrav fastsat i de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), senest på den dato, som er omhandlet i artikel 27, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1157.«

5)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset stk. 3 vedtages de elementer, der er omhandlet i stk. 1, og som specifikt vedrører myndighedernes adgang til og behandling af lovgivningsmæssige oplysninger i forbindelse med de krav, der er fastsat i de bestemmelser, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), herunder kommunikationen med de økonomiske operatører i forbindelse med disse oplysninger, senest på den dato, der er omhandlet i artikel 27, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1157.«

6)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

»3.   Uanset stk. 2 vedtages de elementer, der er omhandlet i stk. 1, og som specifikt vedrører behandlingen af lovgivningsmæssige oplysninger i forbindelse med de krav, der er fastsat i de bestemmelser, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), senest på den dato, der er omhandlet i artikel 27, stk. 5, i forordning (EU) 2024/1157.«

Artikel 84

Gennemgang

Senest den 31. december 2035 foretager Kommissionen under hensyntagen til bl.a. de i artikel 73 omhandlede rapporter og den gennemgang, der er omhandlet i artikel 62, stk. 5, en gennemgang af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne heraf, ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag, hvis Kommissionen anser dette for hensigtsmæssigt.

Kommissionen vurderer i forbindelse med sin gennemgang og som en del af sin rapport især:

a)

effektiviteten af den procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit II, og navnlig de dermed forbundne tidsfrister i artikel 8, 14, 15 og 16, bl.a. ved at analysere elementer såsom antallet af indsigelser og samtykker og tidsrummet mellem indgivelsen af og en afgørelse om en anmeldelse. Kommissionen kan med dette formål for øje anvende data, der er lagret i de systemer, som er omhandlet i artikel 27

b)

om offentliggørelsen af data om overførsler af affald i overensstemmelse med artikel 21 giver tilstrækkelig gennemsigtighed, især ved at analysere, om og hvorfor navnene på anlæggene på bestemmelsesstedet blev betragtet som fortrolige i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning af de kompetente myndigheder eller personer, der står for overførslerne

c)

om denne forordning i tilstrækkelig grad har bidraget til klimaneutralitet og opnået en cirkulær økonomi og nulforurening under hensyntagen til de rapporter og data, der er offentliggjort af de relevante EU-agenturer.

Kommissionen vurderer i forbindelse med sin gennemgang og som en del af sin rapport desuden, om lighedsprincippet i EU-retten er blevet overholdt, evaluerer i den forbindelse mulige virkninger på en medlemsstats konkurrenceevne og træffer afhjælpende foranstaltninger, hvis det skønnes nødvendigt.

Artikel 85

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.   Forordning (EF) nr. 1013/2006 ophæves med virkning fra den 20. maj 2024.

2.   Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder dog fortsat anvendelse indtil den 21. maj 2026, bortset fra:

a)

artikel 30, der ophører med at finde anvendelse fra den 20. maj 2024

b)

artikel 37, der fortsat finder anvendelse indtil den 21. maj 2027

c)

artikel 51, der fortsat finder anvendelse indtil den 31. december 2025.

3.   Forordning (EF) nr. 1013/2006 finder ligeledes fortsat anvendelse for overførsler, for hvilke der er blevet indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte forordning, og for hvilke den kompetente bestemmelsesmyndighed har givet bekræftelse i overensstemmelse med forordningens artikel 8 før den 21. maj 2026. For disse overførsler finder bestemmelserne i nærværende forordning ikke anvendelse.

4.   Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 (47) ophæves med virkning fra den 21. maj 2027.

5.   Nyttiggørelsen eller bortskaffelsen af affald i en overførsel, hvortil de berørte kompetente myndigheder har givet deres samtykke i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1013/2006, skal være fuldført senest et år fra den 21. maj 2026.

6.   Overførsler, hvortil de berørte kompetente myndigheder har givet deres samtykke i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006, skal være fuldført senest tre år fra den 21. maj 2026.

7.   En forhåndsgodkendelse af et anlæg i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1013/2006 ophører med at være gyldig senest fem år fra den 20. maj 2024.

8.   Henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 1013/2006 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 86

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 21. maj 2026.

3.   I forbindelse med følgende bestemmelser finder følgende anvendelsesdatoer imidlertid anvendelse:

a)

artikel 83, nr. 4), 5) og 6), fra den 20. august 2020

b)

artikel 2, stk. 2, litra i), artikel 7, stk. 10, artikel 11, stk. 5, artikel 14, stk. 3, artikel 15, stk. 6, artikel 18, stk. 15, artikel 27, stk. 2 og 5, artikel 29, stk. 3 og 6, artikel 31, artikel 41-43, artikel 45, artikel 51, stk. 7, artikel 61, stk. 7, artikel 66 og 79-82 og artikel 83, nr. 1)-3), fra den 20. maj 2024

c)

artikel 39, stk. 1, litra d), fra den 21. november 2026.

d)

artikel 38, stk. 2, litra b), artikel 40, artikel 44, stk. 2, litra a), og artikel 46 og 47 fra den 21. maj 2027, bortset fra artikel 40, stk. 3, litra b), der finder anvendelse fra den 21. maj 2026

e)

artikel 73 fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2024.

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

R. METSOLA

På Rådets vegne

Formand

H. LAHBIB


(1)   EUT C 275 af 18.7.2022, s. 95.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 27.2.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.3.2024.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(5)   EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

(6)  Rådets afgørelse 93/98/EØF af 1. februar 1993 om indgåelse på Fællesskabets vegne af konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf (Baselkonventionen) (EFT L 39 af 16.2.1993, s. 1).

(7)  Ændring til Baselkonventionen (»Baselforbuddet«) vedtaget af Baselkonventionens parter ved beslutning III/1.

(8)  Rådets afgørelse 97/640/EF af 22. september 1997 om godkendelse på Fællesskabets vegne af ændringen til konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelsen heraf (Basel-konventionen), som fastsat i partskonferencens beslutning III/1 (EFT L 272 af 4.10.1997, s. 45), og Rådets forordning (EF) nr. 120/97 af 20. januar 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 22 af 24.1.1997, s. 14).

(9)  OECD/LEGAL/0266.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(14)  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 af 23. november 2022 om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (EUT L 317 af 9.12.2022, s. 1).

(18)   EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(20)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

(22)  Kommissionens forordning (EU) 2023/2055 af 25. september 2023 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (EUT L 238 af 27.9.2023, s. 67).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(24)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at mindske mikroplastforurening (COM(2023) 645 final).

(25)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(28)  Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(29)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(30)   EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(31)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(32)  Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).

(34)  Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21)

(35)  Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).

(37)  Protokol om miljøbeskyttelse til Antarktistraktaten af 1991

(38)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114)

(39)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1)

(40)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558)

(41)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

(42)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(43)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(44)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 af 12. juli 2023 om batterier og udtjente batterier, om ændring af direktiv 2008/98/EF og forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af direktiv 2006/66/EF (EUT L 191 af 28.7.2023, s. 1).

(45)  OECD/LEGAL/0266.

(46)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1245 af 28. juli 2016 om fastsættelse af en foreløbig sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, og punkterne om affald i bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald (EUT L 204 af 29.7.2016, s. 11).

(47)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6).


BILAG IA