Tidende |
DA Serie L |
2023/2772 |
22.12.2023 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2772
af 31. juli 2023
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår standarder for bæredygtighedsrapportering
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (1), særlig artikel 29b, stk. 1, første afsnit,
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til direktiv 2013/34/EU, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2), skal store virksomheder, små og mellemstore virksomheder med værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder i EU, samt modervirksomheder i store koncerner i et særligt afsnit i deres ledelsesberetning eller konsoliderede ledelsesberetning medtage de oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens virkning på bæredygtighedsspørgsmål, og de oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomhederne skal udarbejde disse oplysninger i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering fra og med det regnskabsår, der er angivet i artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464, for hver kategori af virksomheder. |
(2) |
Kommissionen skal senest den 30. juni 2023 vedtage et første sæt standarder, der præciserer de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere i henhold til artikel 19a, stk. 1 og 2, og artikel 29a, stk. 1 og 2, i nævnte direktiv, herunder som minimum de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked har brug for for at opfylde oplysningsforpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (3). |
(3) |
Kommissionen har taget hensyn til EFRAG's tekniske rådgivning. EFRAG's uafhængige tekniske rådgivning opfylder kriterierne i artikel 49, stk. 3b, første, andet og tredje afsnit, i direktiv 2013/34/EU. For at sikre proportionalitet og lette virksomhedernes korrekte anvendelse af standarderne har Kommissionen indført ændringer af EFRAG's tekniske rådgivning for så vidt angår væsentlighedsmetoden, indfasning af visse krav, konvertering af visse krav til frivillige datapunkter, indførelse af fleksibilitet i en række oplysningskrav, indførelse af tekniske ændringer for at sikre sammenhæng med Unionens retlige rammer og en høj grad af interoperabilitet med globale standardiseringsinitiativer samt redaktionelle ændringer. |
(4) |
Disse standarder for bæredygtighedsrapportering opfylder kravene i artikel 29b i direktiv 2013/34/EU. |
(5) |
Der bør derfor vedtages fælles standarder for bæredygtighedsrapportering. |
(6) |
I overensstemmelse med artikel 29b, stk. 1, fjerde afsnit, i direktiv 2013/34/EU bør denne forordning ikke træde i kraft tidligere end 4 måneder efter Kommissionens vedtagelse. I betragtning af at visse kategorier af virksomheder i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464 skal anvende disse standarder for bæredygtighedsrapportering for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller derefter, bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(7) |
I overensstemmelse med artikel 49, stk. 3b, fjerde afsnit, i direktiv 2013/34/EU har Kommissionen i fællesskab hørt medlemsstaternes ekspertgruppe om bæredygtig finansiering, der er omhandlet i artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (4), og Regnskabskontroludvalget, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (5). I overensstemmelse med artikel 49, stk. 3b, femte afsnit, i direktiv 2013/34/EU har Kommissionen anmodet om en udtalelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), navnlig med hensyn til denne forordnings overensstemmelse med forordning (EU) 2019/2088 og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning. I overensstemmelse med artikel 49, stk. 3b, sjette afsnit, i direktiv 2013/34/EU har Kommissionen også hørt Det Europæiske Miljøagentur, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Centralbank, Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder og platformen for bæredygtig finansiering, der er oprettet i henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2020/852 — |
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
De standarder for bæredygtighedsrapportering, som virksomheder skal anvende til at udføre deres bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU efter tidsplanen i artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2464, er fastsat i bilag I og II til denne forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2024 for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller derefter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 15).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
BILAG I
EUROPÆISKE STANDARDER FOR BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING (ESRS)
ESRS 1 |
Generelle krav |
ESRS 2 |
Generelle oplysninger |
ESRS E1 |
Klimaændringer |
ESRS E2 |
Forurening |
ESRS E3 |
Vand- og havressourcer |
ESRS E4 |
Biodiversitet og økosystemer |
ESRS E5 |
Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi |
ESRS S1 |
Egen arbejdsstyrke |
ESRS S2 |
Arbejdstagere i værdikæden |
ESRS S3 |
Berørte samfund |
ESRS S4 |
Forbrugere og slutbrugere |
ESRS G1 |
Virksomhedernes adfærd |
ESRS 1
GENERELLE KRAV
Indholdsfortegnelse
Målsætning
1. |
Kategorier af ESRS-standarder, rapporteringsområder og udarbejdelse af konventioner |
1.1 |
Kategorier af ESRS-standarder |
1.2 |
Rapporteringsområder og mindstekrav til offentliggørelse af indhold i forbindelse med politikker, foranstaltninger, mål og parametre |
1.3 |
Udarbejdelse af konventioner |
2. |
Oplysningernes kvalitative karakteristika |
3. |
Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger |
3.1 |
Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed |
3.2 |
Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed |
3.3 |
Dobbelt væsentlighed |
3.4 |
Virkningens væsentlighed |
3.5 |
Finansiel væsentlighed |
3.6 |
Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål |
3.7 |
Opdelingsniveau |
4. |
Rettidig omhu |
5. |
Værdikæde |
5.1 |
Rapporterende virksomhed og værdikæde |
5.2 |
Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer |
6. |
Tidshorisonter |
6.1 |
Rapporteringsperiode |
6.2 |
Sammenkædning af fortid, nutid og fremtid |
6.3 |
Rapportering af fremskridt i forhold til basisåret |
6.4 |
Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål |
7 |
Udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger |
7.1 |
Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger |
7.2 |
Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet |
7.3 |
Ajourføring af oplysninger om begivenheder efter rapporteringsperiodens afslutning |
7.4 |
Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger |
7.5 |
Rapporteringsfejl i tidligere perioder |
7.6 |
Konsolideret rapportering og undtagelse for datterselskaber |
7.7 |
Klassificerede og følsomme oplysninger og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater |
7.8 |
Rapportering om muligheder |
8. |
Bæredygtighedserklæringens struktur |
8.1 |
Generelt krav til fremlæggelse |
8.2 |
Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur |
9. |
Forbindelser med andre dele af virksomhedsrapportering og tilknyttede oplysninger |
9.1 |
Integrering ved henvisning |
9.2 |
Tilknyttede oplysninger og sammenhæng med regnskaber |
10. |
Overgangsbestemmelser |
10.1 |
Overgangsbestemmelse vedrørende enhedsspecifikke oplysninger |
10.2 |
Overgangsbestemmelse vedrørende kapitel 5 Værdikæde |
10.3 |
Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger |
10.4 |
Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases |
Tillæg A: |
Anvendelseskrav |
– |
Enhedsspecifikke oplysninger |
– |
Dobbelt væsentlighed |
– |
Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer |
– |
Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur |
Tillæg B: |
Oplysningernes kvalitative karakteristika |
Tillæg C: |
Liste over krav til indfasning af oplysninger |
Tillæg D: |
ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur |
Tillæg E: |
Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages |
Tillæg F: |
Eksempel på ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur |
Tillæg G: |
Eksempel på integrering ved henvisning |
Målsætning
1. |
Formålet med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) er at angive de bæredygtighedsoplysninger, som en virksomhed skal offentliggøre i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2). Rapportering i overensstemmelse med ESRS fritager ikke virksomheder for andre forpligtelser, der er fastsat i EU-retten. |
2. |
ESRS angiver specifikt de oplysninger, som en virksomhed skal offentliggøre om sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsspørgsmål. ESRS kræver ikke, at virksomheder offentliggør oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der er omfattet af ESRS, når virksomheden har vurderet det pågældende emne som ikke væsentligt (se tillæg Etil denne standard "Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages"). De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med ESRS, gør det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå virksomhedens væsentlige virkninger på mennesker og miljø og bæredygtighedsspørgsmålenes væsentlige virkning på virksomhedens udvikling, resultat og situation. |
3. |
Formålet med denne standard (ESRS 1) er at give en forståelse af ESRS' struktur, de redaktionelle konventioner og de grundlæggende begreber, der anvendes, og de generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2022/2464. |
1. Kategorier af ESRS-standarder, rapporteringsområder og udarbejdelse af konventioner
1.1 Kategorier af ESRS-standarder
4. |
Der er tre kategorier af ESRS:
Tværgående standarder og emnespecifikke standarder er sektoragnostiske, hvilket betyder, at de gælder for alle virksomheder, uanset hvilken eller hvilke sektorer virksomheden opererer i. |
5. |
De tværgående standarder ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger finder anvendelse på bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af emnespecifikke standarder og sektorspecifikke standarder. |
6. |
Denne standard (ESRS 1) beskriver ESRS-standardernes arkitektur, forklarer udarbejdelsen af konventioner og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger. |
7. |
ESRS 2 fastsætter oplysningskrav vedrørende de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge på et generelt plan på tværs af alle væsentlige bæredygtighedsspørgsmål vedrørende rapporteringsområderne styring, strategi, virkning, risiko- og mulighedsstyring samt parametre og mål. |
8. |
Emnespecifikke ESRS dækker et bæredygtighedsemne og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner. Tabellen i anvendelseskrav 16 (AR 16) til denne standard giver et overblik over de bæredygtighedsemner, underemner og under-underemner (samlet "bæredygtighedsspørgsmål"), der er omfattet af emnespecifikke ESRS. |
9. |
Emnespecifikke ESRS kan omfatte specifikke krav, der supplerer de generelle oplysningskrav i ESRS 2. ESRS 2, tillæg C, om oplysningskrav i aktuelle ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger, indeholder en liste over de yderligere krav i emnespecifikke ESRS, som virksomheden skal anvende sammen med de generelle oplysningskrav i ESRS 2. |
10. |
Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder i en sektor. De omhandler virkninger, risici og muligheder, der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder i en specifik sektor, og som ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af emnespecifikke standarder. Sektorspecifikke standarder er multitematiske og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder opnår en høj grad af sammenlignelighed. |
11. |
Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de tre kategorier af ESRS, skal en virksomhed, når den konkluderer, at en virkning, risiko eller mulighed ikke eller ikke tilstrækkeligt detaljeret er omfattet af en ESRS, men er væsentlig på grund af dens specifikke kendsgerninger og omstændigheder, fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger for at sætte brugerne i stand til at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede virkninger, risici eller muligheder. Anvendelseskrav AR 1 til AR 5 giver yderligere vejledning om enhedsspecifikke oplysninger. |
1.2 Rapporteringsområder og mindstekrav til offentliggørelse af indhold i forbindelse med politikker, foranstaltninger, mål og parametre
12. |
Oplysningskravene i ESRS 2, i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke ESRS er opdelt i følgende rapporteringsområder:
|
13. |
ESRS 2 omfatter:
Virksomheden skal anvende mindstekravene til oplysninger vedrørende politikker, foranstaltninger, parametre og mål sammen med de tilsvarende oplysningskrav i emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS. |
1.3 Udarbejdelse af konventioner
14. |
I alle ESRS:
Samlet betegnes disse som "virkninger, risici og muligheder" (IRO'er). De afspejler det dobbelte væsentlighedsperspektiv for ESRS, der er beskrevet i afsnit 3. |
15. |
I ESRS er termer, der er defineret i ordlisten over definitioner (bilag II), angivet med fede typer og kursiv, undtagen når et defineret udtryk anvendes mere end én gang i samme punkt. |
16. |
ESRS strukturerer de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til oplysningskravene. Hvert oplysningskrav består af et eller flere særskilte datapunkter. Udtrykket "datapunkt" kan også henvise til et beskrivende delelement i et oplysningskrav. |
17. |
Ud over oplysningskravene indeholder de fleste ESRS også anvendelseskrav. Anvendelseskrav understøtter anvendelsen af oplysningskrav og har samme myndighed som andre dele af en ESRS. |
18. |
ESRS anvender følgende udtryk til at skelne mellem forskellige grader af virksomhedens forpligtelse til at offentliggøre oplysninger:
Desuden anvender ESRS udtrykket "skal tage hensyn til", når der henvises til spørgsmål, ressourcer eller metoder, som virksomheden forventes at tage hensyn til eller anvende ved udarbejdelsen af en given offentliggørelse, hvis det er relevant. |
2. Oplysningernes kvalitative karakteristika
19. |
Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring skal virksomheden anvende:
|
20. |
Disse kvalitative karakteristika ved oplysningerne er defineret og beskrevet i tillæg B til denne standard. |
3. Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger
21. |
Virksomheden skal rapportere om bæredygtighedsspørgsmål baseret på princippet om dobbelt væsentlighed som defineret og forklaret i dette kapitel. |
3.1 Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed
22. |
Interessenter er dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter:
|
23. |
Nogle, men ikke alle interessenter kan tilhøre begge de grupper, der er omhandlet i punkt 22. |
24. |
Samarbejde med berørte interessenter er af central betydning for virksomhedens igangværende due diligence-proces (se kapitel 4 Due diligence) og for vurderingen af væsentligheden af bæredygtighed. Dette omfatter dens processer til at identificere og vurdere faktiske og potentielle negative virkninger, som derefter danner grundlag for vurderingsprocessen med henblik på at identificere de væsentlige virkninger i forbindelse med bæredygtighedsrapportering (se afsnit 3.4 i denne standard). |
3.2 Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed
25. |
Det er nødvendigt at foretage en væsentlighedsvurdering (se afsnit 3.4 Virkningens væsentlighed og 3.5 Finansiel væsentlighed), for at virksomheden kan identificere de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der skal rapporteres. |
26. |
Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere virkninger, risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige virkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. |
27. |
Anvendelseskravene i tillæg A til denne standard omfatter en liste over bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af emnespecifikke ESRS, kategoriseret efter emner, underemner og under-underemner, til støtte for væsentlighedsvurderingen. Tillæg E, Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages, i denne standard illustrerer den væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i dette afsnit. |
28. |
Et bæredygtighedsspørgsmål er "væsentligt", når det opfylder kriterierne for virkningens væsentlighed (se afsnit 3.4 i denne standard) eller finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5 i denne standard) eller begge dele. |
29. |
Uanset resultatet af vurderingen af væsentligheden skal virksomheden altid offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til: ESR 2 Generelle oplysninger (dvs. alle de oplysningskrav og datapunkter, der er specificeret i ESRS 2) og oplysningskravene (herunder deres datapunkter) i emnespecifikke ESRS vedrørende oplysningskravet IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder som anført i ESRS 2, tillæg C, Oplysningskrav/anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger. |
30. |
Når virksomheden konkluderer, at et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt som følge af dens væsentlighedsvurdering, hvor ESRS 2 IRO-1, IRO-2 og SBM-3 fastsætter oplysningskrav, skal den:
|
31. |
De relevante oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav, herunder dets datapunkter, eller en enhedsspecifik oplysning, skal offentliggøres, når virksomheden som led i sin vurdering af væsentlige oplysninger vurderer, at oplysningerne er relevante ud fra et eller flere af følgende perspektiver:
|
32. |
Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den fremlægge en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne. |
33. |
Når virksomheden offentliggør oplysninger om politikker, foranstaltninger og mål vedrørende et bæredygtighedsspørgsmål, der er blevet vurderet til at være væsentligt, skal den medtage de oplysninger, der er foreskrevet i alle oplysningskrav og datapunkter i de emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS vedrørende dette spørgsmål og i det tilsvarende mindstekrav til oplysninger af politikker, foranstaltninger og mål, der kræves i henhold til ESRS 2. Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre de oplysninger, der er foreskrevet i enten oplysningskravene og datapunkterne i emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS eller mindstekravene til oplysninger i ESRS 2 om politikker, foranstaltninger og mål, fordi den ikke har vedtaget de respektive politikker, gennemført de respektive foranstaltninger eller fastsat de respektive mål, skal den offentliggøre dette, og den kan rapportere en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre disse. |
34. |
Når virksomheden offentliggør oplysninger om parametre for et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål i henhold til afsnittet om parametre og mål i den relevante emnespecifikke ESRS,
|
35. |
Hvis virksomheden udelader de oplysninger, der er foreskrevet i et datapunkt, og som stammer fra anden EU-lovgivning, der er anført i tillæg B til ESRS 2, skal den udtrykkeligt angive, at de pågældende oplysninger er "ikke væsentlige". |
36. |
Virksomheden skal fastlægge, hvordan den anvender kriterier, herunder passende tærskler, til fastlæggelse af:
|
3.3 Dobbelt væsentlighed
37. |
Dobbelt væsentlighed har to dimensioner, nemlig: virkningens væsentlighed og finansiel væsentlighed. Medmindre andet er angivet, anvendes udtrykkene "væsentlig" og "væsentlighed" i hele ESRS til at henvise til dobbelt væsentlighed. |
38. |
Vurderinger af virkningens væsentlighed og finansiel væsentlighed er indbyrdes forbundne, og den indbyrdes afhængighed mellem disse to dimensioner skal tages i betragtning. Udgangspunktet er generelt konsekvensanalysen, selv om der også kan være væsentlige risici og muligheder, som ikke er relateret til virksomhedens virkninger. En bæredygtighedsvirkning kan være finansielt væsentlig fra starten eller blive finansielt væsentlig, når den med rimelighed kan forventes at påvirke virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, dens adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Virkningerne registreres af væsentlighedsperspektivet for virkninger, uanset om de er finansielt væsentlige eller ej. |
39. |
Ved identifikation og vurdering af virkninger, risici og muligheder i virksomhedens værdikæde for at bestemme deres væsentlighed skal virksomheden fokusere på områder, hvor det skønnes sandsynligt, at der vil opstå virkninger, risici og muligheder på grundlag af arten af de pågældende aktiviteter, forretningsforbindelser, geografiske områder eller andre faktorer. |
40. |
Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan den påvirkes af sin afhængighed af tilgængeligheden af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer til passende priser og kvalitet, uanset virksomhedens potentielle virkning på disse ressourcer. |
41. |
En virksomheds vigtigste virkninger, risici og muligheder forstås som de samme som de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er identificeret i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed, og som derfor rapporteres i bæredygtighedserklæringen. |
42. |
Virksomheden skal anvende kriterierne i afsnit 3.4 og 3.5 i denne standard ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative tærskler. Passende tærskler er nødvendige for at afgøre, hvilke virkninger, risici og muligheder virksomheden identificerer og håndterer som væsentlige, og for at afgøre, hvilke bæredygtighedsspørgsmål der er væsentlige i forbindelse med rapporteringen. Nogle eksisterende standarder og rammer anvender udtrykket "de vigtigste virkninger", når de henviser til den tærskel, der anvendes til at identificere de virkninger, der i ESRS beskrives som "væsentlige virkninger". |
3.4 Virkningens væsentlighed
43. |
Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et påvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative virkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Virkninger omfatter virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms og nedstrøms værdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser omfatter forretningsforbindelser i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde og er ikke begrænset til direkte kontraktforhold. |
44. |
I denne forbindelse omfatter virkningerne på mennesker eller miljøet virkninger i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. |
45. |
Væsentlighedsvurderingen af en negativ virkning er baseret på den due diligence-procedure, der er fastlagt i de internationale instrumenter i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. For faktiske negative virkninger er væsentligheden baseret på virkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative virkninger er baseret på virkningens alvorsgrad og sandsynlighed. Alvorsgraden er baseret på følgende faktorer:
I tilfælde af en potentiel negativ virkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af virkningen tungere end sandsynligheden herfor. |
46. |
For positive virkninger er væsentligheden baseret på:
|
3.5 Finansiel væsentlighed
47. |
Omfanget af finansiel væsentlighed for bæredygtighedsrapportering er en udvidelse af væsentlighedsområdet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal medtages i virksomhedens regnskaber. |
48. |
Vurderingen af finansiel væsentlighed omfatter identifikation af oplysninger, der anses for væsentlige for primære brugere af generel regnskabsaflæggelse, når de træffer beslutninger om at stille ressourcer til rådighed for virksomheden. Navnlig anses oplysninger for at være væsentlige for primære brugere af generel regnskabsaflæggelse, hvis udeladelse, urigtige angivelser eller sløring af disse oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, de træffer på grundlag af virksomhedens bæredygtighedserklæring. |
49. |
Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige finansielle virkninger for virksomheden. Dette er tilfældet, når et bæredygtighedsspørgsmål skaber risici eller muligheder, som har eller med rimelighed kan forventes at have væsentlig indflydelse på virksomhedens udvikling, finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Risici og muligheder kan stamme fra tidligere begivenheder eller fremtidige begivenheder. Den finansielle væsentlighed af et bæredygtighedsspørgsmål er ikke begrænset til forhold, der ligger inden for virksomhedens kontrol, men omfatter oplysninger om væsentlige risici og muligheder, der kan tilskrives forretningsforbindelser, der ligger uden for rammerne af den konsolidering, som anvendes ved udarbejdelsen af regnskaber. |
50. |
Afhængighed af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer kan være kilder til finansielle risici eller muligheder. Afhængighedsforhold kan udløse virkninger på to måder:
|
51. |
Væsentligheden af risici og muligheder vurderes på grundlag af en kombination af sandsynligheden for, at de opstår, og det potentielle omfang af de finansielle virkninger. |
3.6 Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål
52. |
Virksomhedens væsentlighedsvurdering kan føre til identifikation af situationer, hvor dens foranstaltninger til at håndtere visse virkninger eller risici eller til at drage fordel af visse muligheder i forbindelse med et bæredygtighedsspørgsmål kan have væsentlige negative virkninger eller medføre væsentlige risici i forbindelse med et eller flere andre bæredygtighedsspørgsmål. F.eks.:
|
53. |
I sådanne situationer skal virksomheden:
|
3.7 Opdelingsniveau
54. |
Når det er nødvendigt for en korrekt forståelse af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder, skal virksomheden opdele de indberettede oplysninger:
|
55. |
Ved fastlæggelsen af et passende opdelingsniveau for rapportering skal virksomheden tage hensyn til den opdeling, der er anvendt i dens væsentlighedsvurdering. Afhængigt af virksomhedens specifikke forhold og omstændigheder kan det være nødvendigt med en opdeling efter datterselskab. |
56. |
Hvis data fra forskellige niveauer eller flere placeringer inden for et niveau aggregeres, skal virksomheden sikre, at denne aggregering ikke skjuler den specificitet og sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke oplysningerne. Virksomheden må ikke aggregere væsentlige elementer, der er af forskellig karakter. |
57. |
Når virksomheden fremlægger oplysninger opdelt efter sektorer, skal den anvende ESRS sektorklassifikation, der skal specificeres i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i direktiv 2013/34/EU. Når en aktuel eller sektorspecifik ESRS kræver, at der vedtages et specifikt opdelingsniveau ved udarbejdelsen af en specifik oplysning, har kravet i den emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS forrang. |
4. Rettidig omhu
58. |
Resultatet af virksomhedens due diligence-procedure for bæredygtighed (benævnt "due diligence" i de internationale instrumenter, der er nævnt nedenfor) indgår i virksomhedens vurdering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder. ESRS pålægger ikke nogen adfærdsmæssige krav i forbindelse med due diligence. De udvider eller ændrer heller ikke den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer spiller med hensyn til due diligence-praksis. |
59. |
Due diligence er den proces, hvorved virksomhederne identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan de håndterer de faktiske og potentielle negative virkninger på miljøet og de personer, der er forbundet med deres virksomhed. Disse omfatter negative virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Due diligence er en løbende praksis, der reagerer på og kan udløse ændringer i virksomhedens strategi, forretningsmodel, aktiviteter, forretningsforbindelser, drift, indkøb og salg. Denne proces er beskrevet i de internationale instrumenter i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. |
60. |
Disse internationale instrumenter identificerer en række trin i due diligence-processen, herunder identifikation og vurdering af negative virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms og nedstrøms værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Hvis virksomheden ikke kan håndtere alle virkninger på én gang, giver due diligence-processen mulighed for at prioritere indsatsen på grundlag af alvorsgraden og sandsynligheden for virkningerne. Det er dette aspekt af due diligence-processen, der ligger til grund for vurderingen af væsentlige virkninger (se afsnit 3.4 i denne standard). Identifikationen af væsentlige virkninger understøtter også identifikationen af væsentlige bæredygtighedsrisici og -muligheder, som ofte er et produkt af sådanne virkninger. |
61. |
De centrale elementer i due diligence afspejles direkte i oplysningskravene i ESRS 2 og i de emnespecifikke ESRS som illustreret nedenfor:
|
5. Værdikæde
5.1 Rapporterende virksomhed og værdikæde
62. |
Bæredygtighedserklæringen skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som årsregnskabet. Hvis f.eks. den rapporterende virksomhed er et moderselskab, der er forpligtet til at udarbejde konsoliderede regnskaber, vil bæredygtighedserklæringer være for koncernen. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde regnskaber, eller hvis den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU. |
63. |
Oplysningerne om den rapporterende virksomhed i bæredygtighedserklæringen skal udvides til at omfatte oplysninger om de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er forbundet med virksomheden gennem dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms ("oplysninger om værdikæden"). Ved udvidelsen af oplysningerne om den rapporterende virksomhed skal virksomheden medtage væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens opstrøms og nedstrøms værdikæde:
|
64. |
Punkt 63 kræver ikke oplysninger om hver eneste aktør i værdikæden, men kun medtagelse af væsentlige oplysninger om opstrøms og nedstrøms værdikæden. Forskellige bæredygtighedsspørgsmål kan være væsentlige i forhold til forskellige dele af virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde. Oplysningerne skal udvides til kun at omfatte oplysninger om værdikæden i forbindelse med de dele af værdikæden, for hvilke sagen er væsentlig. |
65. |
Virksomheden skal medtage væsentlige oplysninger om værdikæden, når dette er nødvendigt for at:
|
66. |
Ved fastlæggelsen af, på hvilket niveau inden for dens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål opstår, skal virksomheden anvende sin vurdering af virkninger, risici og muligheder i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed (se kapitel 3 i denne standard). |
67. |
Når associerede virksomheder eller joint ventures, der er regnskabsmæssigt behandlet efter den indre værdis metode eller forholdsmæssigt konsolideret i årsregnskabet, indgår i virksomhedens værdikæde, f.eks. leverandører, skal virksomheden medtage oplysninger vedrørende disse associerede virksomheder eller joint ventures i overensstemmelse med punkt 63 i overensstemmelse med den metode, der anvendes for de andre forretningsforbindelser i værdikæden. I dette tilfælde er den associerede virksomheds eller joint venturets data ved fastlæggelsen af effektparametre ikke begrænset til andelen af kapitalandele, men skal tages i betragtning på grundlag af de virkninger, der er forbundet med virksomhedens produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser. |
5.2 Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer
68. |
Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms og nedstrøms værdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer, såsom virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente oplysninger om værdikæden. |
69. |
Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms og nedstrøms værdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden anslå de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies. |
70. |
Det kan også være en udfordring at indhente oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms i tilfælde af SMV'er og andre enheder i værdikæden, der ikke er omfattet af den bæredygtighedsrapportering, der kræves i henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (se ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder). |
71. |
Med hensyn til politikker, tiltag og mål skal virksomhedens rapportering omfatte oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms, i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden. Med hensyn til parametre kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøspørgsmål, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms og nedstrøms værdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3. |
72. |
Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard). |
6. Tidshorisonter
6.1 Rapporteringsperiode
73. |
Rapporteringsperioden for virksomhedens bæredygtighedserklæring skal være i overensstemmelse med regnskabsperioden. |
6.2 Sammenkædning af fortid, nutid og fremtid
74. |
Virksomheden skal i sin bæredygtighedserklæring etablere passende forbindelser mellem retrospektive og fremadrettede oplysninger, når det er relevant, for at fremme en klar forståelse af, hvordan historiske oplysninger vedrører fremtidsorienterede oplysninger. |
6.3 Rapportering af fremskridt i forhold til basisåret
75. |
Et basisår er den historiske referencedato eller -periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og som efterfølgende oplysninger kan sammenlignes med over tid. |
76. |
Virksomheden fremlægger sammenlignelige oplysninger for basisåret for beløb rapporteret i den indeværende periode, når udviklingen og fremskridtene hen imod et mål rapporteres, medmindre det relevante oplysningskrav allerede definerer, hvordan fremskridt skal rapporteres. Virksomheden kan også medtage historiske oplysninger om opnåede milepæle mellem basisåret og rapporteringsperioden, hvis dette er relevant. |
6.4 Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål
77. |
Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring skal virksomheden vedtage følgende tidsintervaller ved udgangen af rapporteringsperioden:
|
78. |
Virksomheden skal anvende en yderligere opdeling for den langsigtede tidshorisont, når virkninger eller foranstaltninger forventes over en periode på mere end fem år, hvis det er nødvendigt for at give relevante oplysninger til brugere af bæredygtighedserklæringer. |
79. |
Hvis der kræves forskellige definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter for specifikke oplysningsposter i andre ESRS, har definitionerne i disse ESRS forrang. |
80. |
Der kan være omstændigheder, hvor anvendelsen af de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i punkt 77, resulterer i ikkerelevante oplysninger, da virksomheden anvender en anden definition af i) sine processer til identifikation og håndtering af væsentlige virkninger, risici og muligheder eller ii) definitionen af sine foranstaltninger og fastsættelsen af mål. Disse omstændigheder kan skyldes branchespecifikke karakteristika såsom likviditet og konjunkturforløb, kapitalinvesteringernes forventede varighed, de tidshorisonter, inden for hvilke brugerne af bæredygtighedserklæringer foretager deres vurderinger, eller de planlægningshorisonter, der typisk anvendes i virksomhedens industri til beslutningstagning. Under disse omstændigheder kan virksomheden anvende en anden definition af mellem- og/eller langsigtede tidshorisonter (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 9). |
81. |
Henvisninger til "kortsigtet", "mellemsigtet" og "langsigtet" i ESRS henviser til den tidshorisont, som virksomheden har fastsat i henhold til bestemmelserne i punkt 77-80. |
7. Udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger
82. |
Dette kapitel indeholder generelle krav, der skal anvendes ved udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger. |
7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger
83. |
Virksomheden skal offentliggøre sammenlignelige oplysninger for den foregående periode for alle kvantitative parametre og pengebeløb, der er offentliggjort i den indeværende periode. Hvis det er relevant for forståelsen af den aktuelle periodes bæredygtighedserklæring, skal virksomheden også offentliggøre sammenlignelige oplysninger med henblik på beskrivende oplysninger. |
84. |
Hvis virksomheden rapporterer sammenlignelige oplysninger, der afviger fra de oplysninger, der er rapporteret i den foregående periode, skal den offentliggøre:
|
85. |
I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at regulere sammenligningstal for et eller flere tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. For eksempel er data muligvis ikke blevet indsamlet i de(n) tidligere periode(er) på en måde, der gør det muligt enten at anvende en ny definition af en parameter eller et mål med tilbagevirkende kraft eller at korrigere en fejl i en tidligere periode med tilbagevirkende kraft, og det kan være praktisk umuligt at gendanne oplysningerne (se ESRS 2 BP-2). Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden offentliggøre dette. |
86. |
Når en ESRS kræver, at virksomheden fremlægger mere end én sammenligningsperiode for en parameter eller et datapunkt, har kravene i den pågældende ESRS forrang. |
7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet
87. |
Når kvantitative parametre og pengebeløb, herunder oplysninger om værdikæden opstrøms og nedstrøms (se kapitel 5 i denne standard), ikke kan måles direkte og kun kan estimeres, kan der opstå måleusikkerhed. |
88. |
En virksomhed skal offentliggøre oplysninger, der gør det muligt for brugerne at forstå de væsentligste usikkerhedsmomenter, der påvirker de kvantitative parametre og pengebeløb, der rapporteres om i dens bæredygtighedserklæring. |
89. |
Anvendelsen af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie- eller følsomhedsanalyser, er en væsentlig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger og undergraver ikke nytten af disse oplysninger, forudsat at antagelserne og skønnene beskrives og forklares nøjagtigt. Selv en høj måleusikkerhed vil ikke nødvendigvis forhindre en sådan antagelse eller et sådant skøn i at give nyttige oplysninger eller opfylde oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard). |
90. |
De data og antagelser, der anvendes ved udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen, skal så vidt muligt stemme overens med de tilsvarende finansielle data og antagelser, der er anvendt i virksomhedens regnskaber. |
91. |
Nogle ESRS kræver offentliggørelse af oplysninger såsom forklaringer om mulige fremtidige begivenheder, der har usikre resultater. Ved vurderingen af, om oplysninger om sådanne mulige fremtidige begivenheder er væsentlige, skal virksomheden henvise til kriterierne i kapitel 3 i denne standard og tage hensyn til:
|
92. |
Ved vurderingen af de mulige resultater skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder oplysninger om resultater med lav sandsynlighed og store konsekvenser, som, når de aggregeres, kan blive væsentlige. Virksomheden kan f.eks. være udsat for flere virkninger eller risici, som hver især kan forårsage den samme type forstyrrelser, såsom forstyrrelser i virksomhedens forsyningskæde. Oplysninger om en individuel risikokilde er muligvis ikke væsentlige, hvis det er højst usandsynligt, at der vil opstå forstyrrelser fra denne kilde. Oplysninger om den samlede risiko for afbrydelse af forsyningskæden fra alle kilder kan dog være væsentlige (se ESRS 2 BP-2). |
7.3 Ajourføring af oplysninger om begivenheder efter rapporteringsperiodens afslutning
93. |
I nogle tilfælde kan virksomheden modtage oplysninger efter rapporteringsperioden, men inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i forhold, der eksisterer ved periodens udløb, skal virksomheden, hvis det er relevant, ajourføre estimater og bæredygtighedsoplysninger i lyset af de nye oplysninger. |
94. |
Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i væsentlige transaktioner, andre hændelser og forhold, der opstår efter udgangen af rapporteringsperioden, skal virksomheden, hvis det er relevant, fremlægge beskrivende oplysninger om forekomsten, arten og de potentielle konsekvenser af disse begivenheder efter årets udgang. |
7.4 Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger
95. |
Definitionen og beregningen af parametre, herunder parametre, der anvendes til at fastsætte mål og overvåge fremskridt hen imod dem, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal angive justerede sammenligningstal, medmindre dette ikke er praktisk muligt (se ESRS 2 BP-2), når den har:
|
7.5 Rapporteringsfejl i tidligere perioder
96. |
Virksomheden skal korrigere væsentlige fejl i tidligere regnskabsår ved at genangive de sammenlignende beløb for de(n) tidligere periode(r), der er oplyst, medmindre det er praktisk umuligt at gøre dette. Dette krav omfatter ikke rapporteringsperioder før det første år, hvor virksomheden anvender ESRS. |
97. |
Fejl i en foregående periode er udeladelser fra og ukorrekte angivelser i virksomhedens bæredygtighedserklæring for en eller flere foregående perioder. Sådanne fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af pålidelige oplysninger, som:
|
98. |
Sådanne fejl omfatter: virkningerne af matematiske fejl, fejl ved anvendelsen af definitionerne for parametre eller mål, forglemmelser eller fejlfortolkninger af fakta og svig. |
99. |
Potentielle fejl i den aktuelle periode, der opdages i denne periode, korrigeres, inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Væsentlige fejl opdages dog undertiden først i en efterfølgende periode. |
100. |
Når det i praksis ikke er muligt at fastslå virkningen af en fejl på alle tidligere angivne perioder, skal virksomheden tilpasse de sammenlignende oplysninger for at korrigere fejlen fra den tidligst mulige dato. Ved korrektion af oplysninger for et tidligere regnskabsår må virksomheden ikke bruge "bagklogskab" til at fremsætte antagelser om, hvad ledelsens intentioner ville have været i et tidligere regnskabsår, eller til at anslå de beløb, der er oplyst i et tidligere regnskabsår. Dette krav gælder for korrektion af både bagudskuende og fremadskuende oplysninger. |
101. |
Der skelnes mellem korrektion af fejl og ændringer i skøn. Det kan være nødvendigt at revidere skønnene, når der foreligger yderligere oplysninger (se ESRS 2 BP-2). |
7.6 Konsolideret rapportering og undtagelse for datterselskaber
102. |
Når virksomheden rapporterer på konsolideret niveau, skal den foretage sin vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder for hele den konsoliderede koncern, uanset dens koncernretlige struktur. Den skal sikre, at alle datterselskaber er dækket på en måde, der giver mulighed for upartisk identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder. Kriterier og tærskler for vurdering af en virkning, risiko eller mulighed som væsentlig fastlægges på grundlag af kapitel 3 i denne standard. |
103. |
Hvis virksomheden identificerer betydelige forskelle mellem væsentlige virkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige virkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens datterselskaber, skal virksomheden give en fyldestgørende beskrivelse af det eller de pågældende datterselskabers virkninger, risici og muligheder, alt efter hvad der er relevant. |
104. |
Ved vurderingen af, om forskellene mellem væsentlige virkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige virkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens datterselskaber er betydelige, kan virksomheden tage hensyn til andre omstændigheder, f.eks. om datterselskabet eller datterselskaberne opererer i en anden sektor end resten af koncernen, eller de omstændigheder, der er afspejlet i afsnit 3.7 Opdelingsniveau. |
7.7 Klassificerede og følsomme oplysninger og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater
105. |
Virksomheden er ikke forpligtet til at offentliggøre klassificerede eller følsomme oplysninger, selv om sådanne oplysninger anses for væsentlige. |
106. |
I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger om sin strategi, sine planer og foranstaltninger kan virksomheden, hvis en bestemt viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, er relevant for at opfylde målet med et oplysningskrav, undlade at give denne specifikke oplysning, hvis den:
|
107. |
Hvis virksomheden udelader klassificerede eller følsomme oplysninger eller en specifik viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, fordi disse oplysninger eller denne viden opfylder kriterierne i foregående punkt, skal den overholde den pågældende oplysningspligt ved at videregive alle andre krævede oplysninger. |
108. |
Virksomheden skal gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at den samlede relevans af den pågældende offentliggørelse ikke begrænses ud over udeladelsen af de klassificerede eller følsomme oplysninger eller af den specifikke viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater. |
7.8 Rapportering om muligheder
109. |
Når der rapporteres om muligheder, bør offentliggørelsen bestå af beskrivende oplysninger, der gør det muligt for læseren at forstå muligheden for virksomheden eller hele sektoren. Ved rapportering om muligheder skal virksomheden tage hensyn til væsentligheden af de oplysninger, der skal offentliggøres. I den forbindelse skal den bl.a. tage hensyn til følgende faktorer:
|
8. Bæredygtighedserklæringens struktur
110. |
Dette kapitel danner grundlag for fremlæggelsen af de oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU(dvs. bæredygtighedserklæringen) i virksomhedens ledelsesberetning. Sådanne oplysninger fremlægges i et særligt afsnit i ledelsesberetningen, der er identificeret som bæredygtighedserklæringen. Tillæg F Eksempel på ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur i denne standard giver et illustrativt eksempel på en bæredygtighedserklæring struktureret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel. |
8.1 Generelt krav til fremlæggelse
111. |
Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges:
|
8.2 Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur
112. |
Bortset fra muligheden for at indarbejde oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med afsnit 9.1 Integrering ved henvisning til denne standard skal virksomheden rapportere alle de relevante oplysninger, der kræves af ESRS i overensstemmelse med kapitel 1 i denne standard, i et særligt afsnit i ledelsesberetningen. |
113. |
Virksomheden skal i sin bæredygtighedserklæring medtage de oplysninger i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8) og Kommissionens delegerede forordninger, der præciserer indholdet af og andre forhold ved disse oplysninger. Virksomheden skal sikre, at disse oplysninger kan identificeres særskilt i bæredygtighedserklæringen. Oplysningerne vedrørende hvert af de miljømål, der er defineret i klassificeringsforordningen, skal fremlægges samlet i en klart identificerbar del af miljøafsnittet i bæredygtighedserklæringen. Disse oplysninger er ikke omfattet af bestemmelserne i ESRS med undtagelse af dette punkt og punkt 115, første punktum, i denne standard. |
114. |
Hvis virksomheden i sin bæredygtighedserklæring medtager yderligere oplysninger, der stammer fra i) anden lovgivning, som kræver, at virksomheden offentliggør bæredygtighedsoplysninger, eller ii) almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering, herunder ikkeobligatorisk vejledning og sektorspecifik vejledning, der er offentliggjort af andre standardiseringsorganer (såsom teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet), skal sådanne oplysninger:
|
115. |
Virksomheden skal strukturere sin bæredygtighedserklæring i fire dele i følgende rækkefølge: generelle oplysninger, miljøoplysninger (herunder offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852), sociale oplysninger og ledelsesoplysninger. I overensstemmelse med bestemmelsen i afsnit 3.6 Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål i denne standard kan virksomheden, når oplysningerne i én del indeholder oplysninger, der skal rapporteres i en anden del, henvise til oplysninger, der fremlægges i en anden del, for at undgå overlapninger. Virksomheden kan anvende den detaljerede struktur, der er illustreret i tillæg F til denne standard. |
116. |
De oplysninger, der kræves i sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rapporteringsområde og, hvor det er relevant, efter bæredygtighedselement. De skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 og de tilsvarende emnespecifikke ESRS. |
117. |
Hvis virksomheden udarbejder væsentlige enhedsspecifikke oplysninger i overensstemmelse med punkt 11, skal den rapportere disse oplysninger sammen med de mest relevante sektoragnostiske og sektorspecifikke oplysninger. |
9. Forbindelser med andre dele af virksomhedsrapportering og tilknyttede oplysninger
118. |
Virksomheden skal fremlægge oplysninger, der sætter brugerne af dens bæredygtighedserklæring i stand til at forstå forbindelserne mellem de forskellige oplysninger i erklæringen og forbindelserne mellem oplysningerne i bæredygtighedserklæringen og andre oplysninger, som virksomheden fremlægger i andre dele af sin virksomhedsrapportering. |
9.1 Integrering ved henvisning
119. |
Forudsat at betingelserne i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedserklæringen ved henvisning til:
|
120. |
Virksomheden kan indarbejde oplysninger ved henvisning til de dokumenter eller dele af dokumenter, der er anført i punkt 119, forudsat at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning:
|
121. |
Forudsat at de betingelser, der er fastsat i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i oplysningskravene i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedserklæringen med henvisning til virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) forordning (EU) nr. 1221/2009 (12). I så fald skal virksomheden sikre, at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning, udarbejdes på samme grundlag for udarbejdelse af ESRS-oplysninger, herunder omfanget af konsolidering og behandling af oplysninger om værdikæden. |
122. |
Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring ved integrering ved henvisning skal virksomheden tage hensyn til den overordnede sammenhæng mellem de indberettede oplysninger og sikre, at integreringen ved henvisning ikke forringer læsbarheden af bæredygtighedserklæringen. Tillæg G Eksempel på integrering ved henvisning til denne standard er et illustrativt eksempel på integrering ved henvisning (se ESRS 2 BP-2). |
9.2 Tilknyttede oplysninger og sammenhæng med regnskabet
123. |
Virksomheden skal beskrive forholdet mellem de forskellige oplysninger. Dette kan kræve, at beskrivende oplysninger om ledelse, strategi og risikostyring kædes sammen med relaterede parametre og mål. Ved fremlæggelse af tilknyttede oplysninger kan virksomheden f.eks. være nødt til at forklare virkningen eller den sandsynlige virkning af sin strategi på sine regnskaber eller regnskabsplaner eller forklare, hvordan dens strategi hænger sammen med de parametre og mål, der anvendes til at måle fremskridt i forhold til resultater. Desuden kan virksomheden være nødt til at forklare, hvordan dens anvendelse af naturressourcer og ændringer i dens forsyningskæde kan forstærke, ændre eller reducere dens væsentlige virkninger, risici og muligheder. Det kan være nødvendigt at sammenkæde disse oplysninger med de aktuelle eller forventede finansielle virkninger for dens produktionsomkostninger, med dens strategiske reaktion for at afbøde sådanne virkninger eller risici og med dens tilknyttede investering i nye aktiver. Virksomheden kan også være nødt til at knytte beskrivende oplysninger til de tilhørende parametre og mål og til oplysningerne i årsregnskabet. Oplysninger, der beskriver forbindelserne, skal være klare og kortfattede. |
124. |
Når bæredygtighedserklæringen omfatter pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en væsentlighedstærskel, og som fremlægges i årsregnskabet (direkte sammenhæng mellem de oplysninger, der offentliggøres i bæredygtighedserklæringen, og de oplysninger, der offentliggøres i årsregnskabet), skal virksomheden medtage en henvisning til det relevante afsnit i sit årsregnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. |
125. |
Bæredygtighedserklæringen kan omfatte pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en væsentlighedstærskel, og som enten er en aggregering af eller en del af pengebeløb eller kvantitative data, der fremlægges i virksomhedens regnskaber (indirekte konnektivitet mellem de oplysninger, der offentliggøres i bæredygtighedserklæringen, og de oplysninger, der offentliggøres i årsregnskabet). Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden forklare, hvordan disse beløb eller datapunkter i bæredygtighedserklæringen vedrører de mest relevante beløb i årsregnskabet. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til den post og/eller de relevante afsnit i årsregnskabet, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. Hvis det er relevant, kan der foretages en afstemning, og den kan fremlægges i tabelform. |
126. |
I tilfælde af oplysninger, der ikke er omfattet af punkt 124 og 125, skal virksomheden på grundlag af en væsentlighedstærskel redegøre for overensstemmelsen mellem væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger, der indgår i dens bæredygtighedserklæring, med de tilsvarende data, antagelser og kvalitative oplysninger i årsregnskabet. Dette kan forekomme, når bæredygtighedserklæringen omfatter:
|
127. |
Konsistensen som krævet i punkt 126 skal ligge på niveauet for et enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til årsregnskabet. Hvis væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger ikke er konsistente, skal virksomheden angive dette og forklare årsagen hertil. |
128. |
Eksempler på punkter, for hvilke forklaringen i punkt 126 er påkrævet, er:
|
129. |
Emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS kan omfatte krav om at medtage afstemninger eller illustrere konsistensen af data og antagelser for specifikke oplysningskrav. I sådanne tilfælde har kravene i disse ESRS forrang. |
10 Overgangsbestemmelser
10.1 Overgangsbestemmelse vedrørende enhedsspecifikke oplysninger
130. |
I hvilket omfang bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af ESRS, forventes at udvikle sig, efterhånden som der udvikles yderligere oplysningskrav. Behovet for enhedsspecifikke oplysninger vil derfor sandsynligvis falde over tid, navnlig som følge af den fremtidige vedtagelse af sektorspecifikke standarder. |
131. |
Når virksomheden definerer sine enhedsspecifikke oplysninger, kan den vedtage overgangsforanstaltninger for deres udarbejdelse i de første tre årlige bæredygtighedserklæringer, i henhold til hvilke den som en prioritet kan:
|
10.2 Overgangsbestemmelse vedrørende kapitel 5 Værdikæde
132. |
I de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering i henhold til ESRS skal virksomheden, hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde er tilgængelige, redegøre for de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, årsagerne til, at ikke alle de nødvendige oplysninger kunne indhentes, og dens planer om at indhente de nødvendige oplysninger i fremtiden. |
133. |
I de første tre år af dens bæredygtighedsrapportering under ESRS for at tage hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde, og for at begrænse byrden for SMV'er i værdikæden:
|
134. |
Punkt 132 og 133 finder anvendelse, uanset om den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller ej. |
135. |
Fra og med det fjerde år af sin rapportering i henhold til ESRS skal virksomheden medtage oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms i henhold til punkt 63. I denne forbindelse vil de oplysninger, som kræves i henhold til ESRS fra SMV'er i virksomhedens opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde, ikke overstige indholdet af fremtidige ESRS for børsnoterede SMV'er. |
10.3 Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger
136. |
For at lette førstegangsanvendelsen af denne standard er virksomheden ikke forpligtet til at offentliggøre de sammenlignende oplysninger, der kræves i afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger i det første år af udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen i henhold til ESRS. For oplysningskrav, der er anført i tillæg C, Liste over krav om indfasning af oplysninger, finder denne overgangsbestemmelse anvendelse med henvisning til det første år med obligatorisk anvendelse af kravet om indfasning af oplysninger. |
10.4 Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases
137. |
Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger i denne standard indeholder indfasningsbestemmelser for oplysningskravene eller datapunkterne for oplysningskrav i ESRS, som kan udelades, eller som ikke finder anvendelse i det eller de første år af udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen i henhold til ESRS. |
Tillæg A
Anvendelseskrav
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
Enhedsspecifikke oplysninger
AR 1. |
De enhedsspecifikke oplysninger skal sætte brugere i stand til at forstå virksomhedens virkninger, risici og muligheder i forbindelse med miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige spørgsmål. |
AR 2. |
Ved udarbejdelsen af enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden sikre, at:
|
AR 3. |
Ved vurderingen af anvendeligheden af parametre til inklusion i de enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden tage hensyn til, om:
|
AR 4. |
Ved udarbejdelsen af sine enhedsspecifikke oplysninger skal virksomheden nøje overveje:
|
AR 5. |
Yderligere vejledning i udvikling af enhedsspecifikke oplysninger kan findes ved at overveje de oplysninger, der kræves i henhold til emnespecifikke ESRS, og som omhandler lignende bæredygtighedsspørgsmål. |
Dobbelt væsentlighed
Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed
AR 6. |
Ud over de kategorier af interessenter, der er anført i punkt 22, er fælles kategorier af interessenter: ansatte og andre arbejdstagere, leverandører, forbrugere, kunder, slutbrugere, lokalsamfund og personer i sårbare situationer samt offentlige myndigheder, herunder reguleringsmyndigheder, tilsynsmyndigheder og centralbanker. |
AR 7. |
Naturen kan betragtes som en tavs interessent. I så fald kan økologiske data og data om bevarelse af arter understøtte virksomhedens væsentlighedsvurdering. |
AR 8. |
Væsentlighedsvurderingen er baseret på en dialog med de berørte interessenter. Virksomheden kan samarbejde med berørte interessenter eller deres repræsentanter (såsom ansatte eller fagforeninger) samt med brugere af bæredygtighedsrapportering og andre eksperter for at give input eller feedback om sine konklusioner vedrørende virksomhedens væsentlige virkninger, risici og muligheder. |
Vurdering af virkningens væsentlighed
AR 9. |
Ved vurderingen af virkningens væsentlighed og fastlæggelsen af de væsentlige forhold, der skal rapporteres, skal virksomheden tage hensyn til følgende tre trin:
|
Alvorlighedskarakteristika
AR 10. |
Alvorsgraden bestemmes af følgende faktorer:
|
AR 11. |
Ethvert af de tre karakteristika (skala, omfang og uoprettelig karakter) kan gøre en negativ virkning alvorlig. I tilfælde af en potentiel negativ virkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af virkningen tungere end sandsynligheden herfor. |
Virkninger i forbindelse med virksomheden
AR 12. |
Som eksempler kan nævnes:
|
Vurdering af finansiel væsentlighed
AR 13. |
Følgende er eksempler på, hvordan virkninger og afhængighedsforhold er kilder til risici eller muligheder:
|
AR 14. |
Indkredsningen af risici og muligheder, der har eller med rimelighed kan forventes at have indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt, er udgangspunktet for vurderingen af finansiel væsentlighed. I denne forbindelse skal virksomheden tage hensyn til:
|
AR 15. |
Når virksomheden har identificeret sine risici og muligheder, afgør den, hvilke af dem der er væsentlige for rapporteringen. Dette baseres på en kombination af i) sandsynligheden for forekomst og ii) det potentielle omfang af finansielle virkninger bestemt på grundlag af passende tærskler. I denne fase skal den tage hensyn til, i hvilket omfang disse risici og muligheder bidrager til de finansielle virkninger på kort, mellemlang og lang sigt, baseret på:
|
Bæredygtighedsspørgsmål, der skal medtages i væsentlighedsvurderingen
AR 16. |
Når virksomheden foretager sin væsentlighedsvurdering, skal den tage hensyn til følgende liste over bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af emnespecifikke ESRS. Når et givet bæredygtighedsspørgsmål på denne liste vurderes at være væsentligt som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering (se ESRS 2 IRO-1), skal virksomheden rapportere i overensstemmelse med de tilsvarende oplysningskrav i de relevante emnespecifikke ESRS. Anvendelsen af denne liste er ikke en erstatning for processen med at fastlægge væsentlige forhold. Denne liste er et redskab til at understøtte virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden skal stadig tage hensyn til sine egne særlige omstændigheder, når den fastlægger sine væsentlige forhold. Virksomheden skal, om nødvendigt, også udarbejde enhedsspecifikke oplysninger om væsentlige virkninger, risici og muligheder, der ikke er omfattet af ESRS, som beskrevet i punkt 11 i denne standard.
|
Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer
AR 17. |
Når virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om værdikæden opstrøms og nedstrøms som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette, skal den anslå de oplysninger, der skal rapporteres, ved hjælp af alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som virksomheden har til rådighed på rapporteringsdatoen, uden unødige omkostninger eller bestræbelser. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, interne og eksterne oplysninger såsom data fra indirekte kilder, sektorgennemsnitsdata, stikprøveanalyser, markeds- og peer-gruppedata, andre proxyer eller udgiftsbaserede data. |
Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur
AR 18. |
Som illustration for punkt 115 i afsnit 8.2, Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur i denne standard, kan den virksomhed, der dækker miljømæssige og sociale spørgsmål inden for samme politik, krydshenvise. Det betyder, at virksomheden kan rapportere om politikken i sine miljøoplysninger og krydshenvise til den fra de relevante sociale oplysninger eller omvendt. En konsolideret fremlæggelse af politikker på tværs af emnerne er tilladt. |
Tillæg B
Oplysningernes kvalitative karakteristika
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden. I dette tillæg defineres de kvalitative karakteristika, som oplysningerne i bæredygtighedserklæringen, der er udarbejdet i henhold til ESRS, skal opfylde.
Relevans
QC 1. |
Bæredygtighedsoplysninger er relevante, når de kan gøre en forskel i brugernes beslutninger ud fra en dobbelt væsentlighedstilgang (se kapitel 3 i denne standard). |
QC 2. |
Oplysninger kan gøre en forskel i en beslutning, selv om nogle brugere vælger ikke at drage fordel heraf eller allerede har kendskab til dem fra andre kilder. Bæredygtighedsoplysninger kan påvirke brugernes beslutninger, hvis de har prædiktiv værdi, verifikationsværdi eller begge dele. Oplysninger har en prognoseværdi, hvis de kan anvendes som input til de processer, som brugerne anvender til at forudsige fremtidige resultater. Bæredygtighedsoplysninger behøver ikke at være en forudsigelse eller prognose for at have en prognoseværdi, men har snarere en prognoseværdi, hvis de anvendes af brugerne til at udarbejde deres egne forudsigelser. |
QC 3. |
Oplysninger har bekræftende værdi, hvis de giver feedback om (bekræftede eller ændrede) tidligere evalueringer. |
QC 4. |
Væsentlighed er et enhedsspecifikt aspekt af relevans baseret på arten eller omfanget eller begge dele af de poster, som oplysningerne vedrører, som vurderet i forbindelse med virksomhedens bæredygtighedsrapportering (se kapitel 3 i denne standard). |
Troværdig repræsentation
QC 5. |
For at være nyttig skal oplysningerne ikke kun repræsentere relevante fænomener, men også give et retvisende billede af indholdet af de fænomener, som de angiveligt repræsenterer. Pålidelig gengivelse kræver, at oplysningerne er i) fuldstændige, ii) neutrale og iii) nøjagtige. |
QC 6. |
En fuldstændig afbildning af en virkning, en risiko eller en mulighed omfatter alle væsentlige oplysninger, der er nødvendige, for at brugerne kan forstå denne virkning, risiko eller mulighed. Dette omfatter, hvordan virksomheden har tilpasset sin strategi, risikostyring og ledelse som reaktion på denne virkning, risiko eller mulighed, samt de parametre, der er udpeget til at fastsætte mål og måle resultater. |
QC 7. |
En neutral afbildning er uden forudindtagethed i udvælgelsen eller offentliggørelsen af oplysninger. Oplysninger er neutrale, hvis de ikke vinkles, vægtes, fremhæves, fjernes eller på anden måde manipuleres for at gøre det mere sandsynligt, at brugerne vil modtage disse oplysninger positivt eller negativt. De skal være afbalanceret, så de dækker gunstige/positive og ugunstige/negative aspekter. Både negative og positive væsentlige virkninger set ud fra et virkningsmæssigt væsentlighedsperspektiv samt væsentlige risici og muligheder set ud fra et finansielt væsentlighedsperspektiv skal gives lige stor opmærksomhed. Alle forhåbningsfulde bæredygtighedsoplysninger, f.eks. mål eller planer, skal dække både forhåbninger og faktorer, der kan forhindre virksomheden i at nå disse forhåbninger, for at opnå en neutral fremstilling. |
QC 8. |
Neutraliteten skal understøttes af udøvelse af forsigtighed, dvs. at udvise forsigtighed, når der foretages vurderinger under usikre forhold. Oplysninger må ikke modregnes eller kompenseres for at gøre dem neutrale. Udøvelsen af forsigtighed betyder, at mulighederne ikke er overvurderet, og at risiciene ikke er undervurderet. Tilsvarende giver udøvelsen af forsigtighed ikke mulighed for undervurdering af muligheder eller overvurdering af risici. Virksomheden kan fremlægge nettooplysninger ud over bruttoværdierne, hvis en sådan fremlæggelse ikke skjuler relevante oplysninger og indeholder en klar redegørelse for virkningerne af og årsagerne til modregningen. |
QC 9. |
Oplysningerne kan være nøjagtige uden at være fuldstændig præcise i alle henseender. Nøjagtige oplysninger indebærer, at virksomheden har gennemført passende procedurer og intern kontrol for at undgå væsentlige fejl eller væsentlige ukorrekte angivelser. Som sådan skal estimater fremlægges med klar vægt på deres mulige begrænsninger og den dermed forbundne usikkerhed (se afsnit 7.2 i denne standard). Omfanget af den nødvendige og opnåelige præcision og de faktorer, der gør oplysningerne nøjagtige, afhænger af oplysningernes art og arten af de spørgsmål, de omhandler. Nøjagtighed kræver f.eks., at:
|
Sammenlignelighed
QC 10. |
Bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige, når de kan sammenlignes med oplysninger fra virksomheden i tidligere perioder og med oplysninger fra andre virksomheder, navnlig virksomheder med lignende aktiviteter eller aktiviteter inden for samme branche. Et referencepunkt for sammenligning kan være et mål, et referencescenario, et industribenchmark, sammenlignelige oplysninger fra enten andre virksomheder eller fra en internationalt anerkendt organisation osv. |
QC 11. |
Konsistens hænger sammen med, men er ikke den samme som sammenlignelighed. Konsistens henviser til virksomhedens og andre virksomheders anvendelse af de samme tilgange eller metoder til det samme bæredygtighedsspørgsmål fra periode til periode. Konsistens bidrager til at nå målet om sammenlignelighed. |
QC 12. |
Sammenlignelighed er ikke ensartethed. For at oplysninger kan sammenlignes, skal ens komponenter se ens ud, og forskellige komponenter skal se forskellige ud. Sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger forbedres ikke ved at få forskellige ting til at se ens ud, lige så lidt som det forbedres ved at få ens ting til at se forskellige ud. |
Verificerbarhed
QC 13. |
Verificerbarhed bidrager til at give brugerne tillid til, at oplysningerne er fuldstændige, neutrale og nøjagtige. Bæredygtighedsoplysninger er verificerbare, hvis det er muligt at underbygge selve oplysningerne eller de input, der er anvendt til at udlede dem. |
QC 14. |
Verificerbarhed betyder, at forskellige kvalificerede og uafhængige observatører kan nå til enighed om, om end ikke nødvendigvis fuldstændig, at en bestemt afbildning er en tro gengivelse. Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges på en måde, der øger deres verificerbarhed, f.eks. ved at:
|
QC 15. |
Nogle bæredygtighedsoplysninger vil være i form af forklaringer eller fremadrettede oplysninger. Disse oplysninger kan underbygges ved loyalt at gengive f.eks. virksomhedens strategier, planer og risikoanalyser på et faktuelt grundlag. For at hjælpe brugerne med at beslutte, om de vil anvende sådanne oplysninger, skal virksomheden beskrive de underliggende antagelser og metoder til fremlæggelse af oplysningerne samt andre faktorer, der udgør dokumentation for, at de afspejler virksomhedens faktiske planer eller beslutninger. |
Forståelighed
QC 16. |
Bæredygtighedsoplysninger er forståelige, når de er klare og kortfattede. Forståelige oplysninger gør det muligt for enhver rimelig kyndig bruger let at forstå de oplysninger, der formidles. |
QC 17. |
For at bæredygtighedsoplysninger bliver kortfattede, skal de a) undgå generiske "standardoplysninger", som ikke er specifikke for virksomheden, b) undgå unødvendig overlapning af oplysninger, herunder oplysninger, der også fremgår af årsregnskabet, og c) anvende et klart sprog og velstrukturerede sætninger og afsnit. Kortfattede oplysninger må kun indeholde væsentlige oplysninger. Supplerende oplysninger, der forelægges i henhold til punkt 113, skal gives på en sådan måde, at man undgår at skjule væsentlige oplysninger. |
QC 18. |
Klarheden kan forbedres ved at sondre mellem oplysninger om udviklingen i rapporteringsperioden og "faste" oplysninger, der forbliver forholdsvis uændrede fra en periode til den næste. Dette kan f.eks. gøres ved særskilt at beskrive karakteristika ved virksomhedens bæredygtighedsrelaterede ledelses- og risikostyringsprocesser, der har ændret sig siden den foregående rapporteringsperiode, sammenlignet med dem, der forbliver uændrede. |
QC 19. |
Fuldstændigheden, klarheden og sammenligneligheden af bæredygtighedsoplysninger afhænger alle af, at oplysningerne fremlægges som et sammenhængende hele. For at bæredygtighedsoplysninger bliver sammenhængende, skal de fremlægges på en måde, der forklarer konteksten og forbindelserne mellem de relaterede oplysninger. Sammenhæng kræver også, at virksomheden fremlægger oplysninger på en måde, der gør det muligt for brugerne at relatere oplysninger om dens bæredygtighedsrelaterede virkninger, risici og muligheder til oplysninger i virksomhedens regnskaber. |
QC 20. |
Hvis bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder, der drøftes i årsregnskabet, har konsekvenser for bæredygtighedsrapporteringen, skal virksomheden i bæredygtighedserklæringen medtage de oplysninger, der er nødvendige for, at brugerne kan vurdere disse konsekvenser, og inkludere passende henvisninger til årsregnskabet (jf. kapitel 9 i denne standard). Informationsniveauet, detaljeringsgraden og teknikaliteten skal tilpasses brugernes behov og forventninger. Forkortelser skal undgås, og måleenhederne skal defineres og oplyses. |
Tillæg C
Liste over krav til indfasning af oplysninger
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
ESRS |
Oplysningskrav |
Fulde navn på oplysningskravet |
Indfasnings- eller ikrafttrædelsesdato (inklusive det første år) |
ESRS 2 |
SBM-1 |
Strategi, forretningsmodel og værdikæde |
Virksomheden skal rapportere de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 SBM-1, punkt 40, litra b), opdeling af de samlede indtægter efter væsentlig ESRS-sektor, og 4, litra c) (liste over yderligere væsentlige ESRS-sektorer)fra den anvendelsesdato, der er fastsat i Kommissionens delegerede retsakt, der skal vedtages i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i regnskabsdirektivet (2013/34/EU). |
ESRS 2 |
SBM-3 |
Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 SBM-3, punkt 48. litra e), for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. Virksomheden kan overholde ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra e), ved kun at rapportere kvalitative oplysninger for de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring, hvis det er praktisk umuligt at udarbejde kvantitative oplysninger. |
ESRS E1 |
E1-6 |
Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og samlede drivhusgasemissioner |
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade datapunkterne om emissioner under anvendelsesområde 3 og de samlede drivhusgasemissioner for det første år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
ESRS E1 |
E1-9 |
Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E1-9 for det første år af udarbejdelsen af dens bæredygtighedserklæring. Virksomheden kan overholde ESRS E1-9 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger for de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring, hvis det er praktisk umuligt at udarbejde kvantitative oplysninger. |
ESRS E2 |
E2-6 |
Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E2-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. Bortset fra de oplysninger, der er foreskrevet i punkt 40, litra b), om drifts- og kapitaludgifter, der er afholdt i rapporteringsperioden i forbindelse med større hændelser og deponeringer, kan virksomheden overholde ESRS E2-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS E3 |
E3-5 |
Forventede finansielle konsekvenser af vand- og havressourcerelaterede virkninger, risici og muligheder |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E3-5 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. Virksomheden kan overholde ESRS E3-5 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS E4 |
Alle oplysningskrav |
Alle oplysningskrav |
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS E4 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
ESRS E4 |
E4-6 |
Forventede finansielle konsekvenser af biodiversitets- og økosystemrelaterede virkninger, risici og muligheder |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E4-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. Virksomheden kan overholde ESRS E4-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS E5 |
E5-6 |
Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder, der er forbundet med den cirkulære økonomi |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS E5-6 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. Virksomheden kan overholde ESRS E5-6 ved kun at rapportere kvalitative oplysninger i de første tre år af udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
Alle oplysningskrav |
Alle oplysningskrav |
Virksomheder eller koncerner, der på statustidspunktet ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (i givet fald på konsolideret grundlag), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S1 for det første år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-7 |
Karakteristika for ikkeansatte arbejdstagere i virksomhedens egen arbejdsstyrke |
Virksomheden kan undlade at rapportere for alle datapunkter i dette oplysningskrav i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-8 |
Kollektiv overenskomstdækning og social dialog |
Virksomheden kan udelade dette oplysningskrav for så vidt angår dens egne ansatte i lande uden for EØS i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-11 |
Social beskyttelse |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-11 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-12 |
Procentdel af ansatte med handicap |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-12 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-13 |
Uddannelse og kompetenceudvikling |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-13 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-14 |
Sundhed og sikkerhed |
Virksomheden kan udelade datapunkterne om tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred og om antallet af tabte arbejdsdage på grund af skader, ulykker, dødsfald og arbejdsrelateret dårligt helbred i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-14 |
Sundhed og sikkerhed |
Virksomheden kan undlade at rapportere om ikkeansatte arbejdstagere i det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S1 |
S1-15 |
Balance mellem arbejdsliv og privatliv |
Virksomheden kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS S1-15 for det første år, hvor den udarbejder sin bæredygtighedserklæring. |
ESRS S2 |
Alle oplysningskrav |
Alle oplysningskrav |
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S2 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
ESRS S3 |
Alle oplysningskrav |
Alle oplysningskrav |
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S3 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
ESRS S4 |
Alle oplysningskrav |
Alle oplysningskrav |
Virksomheder eller koncerner, der på deres balancedatoer ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret (på konsolideret grundlag, hvor det er relevant), kan udelade de oplysninger, der er angivet i oplysningskravene i ESRS S4 for de første 2 år af udarbejdelsen af deres bæredygtighedserklæring. |
Tillæg D
ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur
Dette tillæg er en integreret del af ESRS 1 og har samme myndighed som de øvrige dele af standarden med hensyn til rapportering i fire dele som beskrevet i punkt 115.
Del af ledelsesberetningen |
Kodifikation af ESRS |
Titel |
||
|
ESRS 2 |
Generelle oplysninger, herunder oplysninger, der gives i henhold til anvendelseskravene for emnespecifikke ESRS, der er opført i tillæg C til ESRS 2. |
||
|
Ikke relevant |
Offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 (klassificeringsforordningen) |
||
|
ESRS E1 |
Klimaændringer |
||
|
ESRS E2 |
Forurening |
||
|
ESRS E3 |
Vand- og havressourcer |
||
|
ESRS E4 |
Biodiversitet og økosystemer |
||
|
ESRS E5 |
Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi |
||
|
ESRS S1 |
Egen arbejdsstyrke |
||
|
ESRS S2 |
Arbejdstagere i værdikæden |
||
|
ESRS S3 |
Berørte samfund |
||
|
ESRS S4 |
Forbrugere og slutbrugere |
||
|
ESRS G1 |
Virksomhedernes adfærd |
Tillæg E
Flowdiagram til bestemmelse af oplysninger i henhold til ESRS
Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. Dette tillæg indeholder en ikkebindende illustration af vurderingen af virkningens væsentlighed og finansiel væsentlighed, der er beskrevet i kapitel 3. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere virkninger, risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige virkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Virksomheden kan udelade alle oplysningskrav i en emnespecifikke standard, hvis den har vurderet, at det pågældende emne ikke er væsentligt. I så fald kan den give en kort redegørelse for konklusionerne af væsentlighedsvurderingen for det pågældende emne, men den skal fremlægge en detaljeret redegørelse med hensyn til ESRS E1 Klimaændringer (IRO-2 ESRS 2). ESRS fastsætter oplysningskrav, ikke adfærdsmæssige krav. Oplysningskrav i forbindelse med handlingsplaner, mål, politikker, scenarieanalyser og omstillingsplaner er forholdsmæssige, fordi de er betinget af, at virksomheden har disse, hvilket kan afhænge af virksomhedens størrelse, kapacitet, ressourcer og færdigheder. Bemærk: Flowdiagrammet nedenfor omfatter ikke den situation, hvor virksomheden vurderer et bæredygtighedsspørgsmål som væsentligt, men ikke er omfattet af en emnespecifik standard, i hvilket tilfælde virksomheden skal fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger (ESRS 1, punkt 30, litra b)).
Tillæg F
Eksempel på ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur
Dette tillæg supplerer ESRS 1. Det indeholder en ikkebindende illustration af strukturen i den bæredygtighedserklæring, der er beskrevet i afsnit 8.2 i denne standard. I denne illustration har virksomheden konkluderet, at biodiversitet og økosystemer, forurening og berørte samfund ikke er væsentlige.