ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 236

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

66. årgang
26. september 2023


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2048 af 4. juli 2023 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 626/2011, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016 og (EU) 2019/2018 for så vidt angår krav til energimærkning af klimaanlæg, lyskilder, køle/fryseapparater og køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg ( 1 )

1

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2049 af 14. juli 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår produkter tilsat kviksølv, der er omfattet af forbud mod fremstilling, import og eksport ( 1 )

21

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2023/2050 af 25. september 2023 om ændring af Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1220 om forretningsordenen for det panel, der omhandles i artikel 143 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046

24

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2051 af 25. september 2023 identifikation af Trinidad og Tobago som et ikkesamarbejdende land med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

26

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2052 af 25. september 2023 om ikke at godkende sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 4, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 1 )

40

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

26.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2048

af 4. juli 2023

om berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 626/2011, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016 og (EU) 2019/2018 for så vidt angår krav til energimærkning af klimaanlæg, lyskilder, køle/fryseapparater og køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (1), særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 626/2011 (2), (EU) 2019/2015 (3), (EU) 2019/2016 (4) og (EU) 2019/2018 (5) indeholder bestemmelser om energimærkning af henholdsvis klimaanlæg, lyskilder, køle/fryseapparater og køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg.

(2)

Delegeret forordning (EU) nr. 626/2011 indeholder en fejl i bilag I, definition nr. 47), for så vidt angår enheden for angivelse af energiforbruget for klimaanlæg med dobbeltkanal.

(3)

Delegeret forordning (EU) nr. 626/2011 indeholder fejl i en række punkter i bilag III, idet det angives, at oplysningen om energiforbruget pr. time i kWh pr. 60 minutter skal rundes op til nærmeste hele tal for at opfylde det pågældende krav til energimærket for klimaanlæg med enkeltkanal og dobbeltkanal.

(4)

Delegeret forordning (EU) nr. 626/2011 indeholder fejl i en række punkter i bilag III for så vidt angår afrundingsreglen for varme- og køleydelse og for energieffektivitetsparametrene SEER, SCOP, EER og COP.

(5)

Bilag VI til delegeret forordning (EU) 2019/2015 bør berigtiges, da ordet »netspænding« mangler.

(6)

Bilag IX til delegeret forordning (EU) 2019/2015 bør berigtiges, da intervallet [0-100] kun bør henvise til CRI.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2019/2016 indeholder en fejl i bilag VI vedrørende den termodynamiske parameter (rc) for rumtypen »2-stjerneafdeling«.

(8)

Delegeret forordning (EU) 2019/2018 indeholder en fejl i bilag IV, da der mangler en henvisning til tabel 4, som er nødvendig, så det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er nogen verifikationstolerance for så vidt angår temperaturforholdene.

(9)

Delegeret forordning (EU) nr. 626/2011, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016 og (EU) 2019/2018 bør derfor berigtiges —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Berigtigelse af delegeret forordning (EU) nr. 626/2011

Bilag I og III til delegeret forordning (EU) nr. 626/2011 berigtiges som angivet i bilag 1 til nærværende forordning.

Artikel 2

Berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2019/2015

Bilag VI og IX til delegeret forordning (EU) 2019/2015 berigtiges som angivet i bilag 2 til nærværende forordning.

Artikel 3

Berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2019/2016

Bilag VI til delegeret forordning (EU) 2019/2016 berigtiges som angivet i bilag 3 til nærværende forordning.

Artikel 4

Berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2019/2018

Bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/2018 berigtiges som angivet i bilag 4 til nærværende forordning.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på fjerdedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 626/2011 af 4. maj 2011 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af klimaanlæg (EUT L 178 af 6.7.2011, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2015 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af lyskilder og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 874/2012 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 68).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2016 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af køle/fryseapparater og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1060/2010 (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 102).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2018 af 11. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energimærkning af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 155).


BILAG 1

I bilag I og III til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 626/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I definition nr. 47) i bilag I ændres »kWh/år« til »kWh/h«.

2)

I bilag III ændres følgende punkter således:

i punkt 1.1, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 1.1, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 1.1, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 1.1, litra a), nr. VIII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 1.1, litra a), nr. IX, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 1.5, nr. iv), nr. 10, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 2.1, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 2.1, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 2.1, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 2.5, nr. iv), nr. 10, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 3.1, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 3.1, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 3.1, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 3.5, nr. iv), nr. 9, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 4.1, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 4.1, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.1, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.2, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.3, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 4.3, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.3, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.4, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.5, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 4.5, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.5, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 4.6, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.1, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 5.1, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.1, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.2, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.3, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 5.3, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.3, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.4, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.5, litra a), nr. V, ændres »rundet op« til »afrundet«.

i punkt 5.5, litra a), nr. VI, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.5, litra a), nr. VII, ændres »rundet op« til »afrundet«

i punkt 5.6, nr. iv), nr. 11, ændres »rundet op« til »afrundet«.

3)

I bilag III ændres følgende punkter således:

i punkt 4.1, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«

i punkt 4.3, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«

i punkt 4.5, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«

i punkt 5.1, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«

i punkt 5.3, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«

i punkt 5.5, litra a), nr. VII, ændres »til nærmeste hele tal« til »til én decimal«.

4)

I bilag III ændres følgende punkter således:

i punkt 4.2, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«

i punkt 4.4, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«

i punkt 4.6, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«

i punkt 5.2, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«

i punkt 5.4, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«

i punkt 5.6, nr. iv), nr. 12, ændres »XY« til »X,Y«.

5)

I bilag III foretages følgende ændringer af illustrationerne:

1)

Illustrationen i afsnit 4.1 erstattes af følgende illustration:

Image 1

2)

Illustrationen i afsnit 4.2 erstattes af følgende illustration:

Image 2

3)

Illustrationen i afsnit 4.3 erstattes af følgende illustration:

Image 3

4)

Illustrationen i afsnit 4.4 erstattes af følgende illustration:

Image 4

5)

Illustrationen i afsnit 4.5 erstattes af følgende illustration:

Image 5

6)

Illustrationen i afsnit 4.6 erstattes af følgende illustration:

Image 6

7)

Illustrationen i afsnit 5.1 erstattes af følgende illustration:

Image 7

8)

Illustrationen i afsnit 5.2 erstattes af følgende illustration:

Image 8

9)

Illustrationen i afsnit 5.3 erstattes af følgende illustration:

Image 9

10)

Illustrationen i afsnit 5.4 erstattes af følgende illustration:

Image 10

11)

Illustrationen i afsnit 5.5 erstattes af følgende illustration:

Image 11

12)

Illustrationen i afsnit 5.6 erstattes af følgende illustration:

Image 12


BILAG 2

I bilag VI og IX til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2015 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag VI ændres »LED- og OLED-lyskilder« til »LED- og OLED-netspændingslyskilder« i følgende punkter:

punkt 1, litra e), nr. 11)

punkt 1, litra e), nr. 12)

2)

I bilag IX, tabel 9, ændres ordlyden »CRI og R9 [0-100]« til »CRI [0-100] og R9«.


BILAG 3

I bilag VI til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2016 foretages følgende ændring:

 

I punkt 1, tabel 7, ændres den termodynamiske parameter (rc) for rumtypen »2-stjerneafdeling« fra »2,10« til »1,80«.


BILAG 4

I bilag IV til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2018 foretages følgende ændring:

 

I bilag IV, punkt 2, litra b), ændres teksten:

»—

Edaily er energiforbruget af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, over 24 timer, angivet i kWh/24h og afrundet til tre decimaler.«

 

til:

»—

Edaily er energiforbruget af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, over 24 timer, angivet i kWh/24h, afrundet til tre decimaler og målt i overensstemmelse med temperaturforholdene i tabel 4 for den relevante temperaturklasse.«


26.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/21


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2049

af 14. juli 2023

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 for så vidt angår produkter tilsat kviksølv, der er omfattet af forbud mod fremstilling, import og eksport

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (1), særlig artikel 20, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2017/852 er eksport, import og fremstilling i Unionen af de produkter tilsat kviksølv, der er opført i bilag II til nævnte forordning, forbudt fra de datoer, der er fastsat i nævnte bilag, undtagen produkter, der er væsentlige for civilbeskyttelse og militære anvendelser, og produkter til forskning, kalibrering af instrumenter eller til anvendelse som en referencestandard.

(2)

Minamatakonventionen om kviksølv (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2017/939 (2) og trådte i kraft den 16. august 2017. Konventionens artikel 4, stk. 1, forbyder eksport, import og fremstilling af produkter tilsat kviksølv, der er opført i konventionens bilag A, del I, efter den udfasningsdato, der er fastsat for disse produkter. I henhold til konventionens artikel 4, stk. 8, skal partskonferencen under konventionen senest fem år efter konventionens ikrafttræden tage bilag A op til revision.

(3)

Unionen har fremsat forslag om ændring af bilag A og B til konventionen ved Rådets afgørelse (EU) 2021/727 (3). Partskonferencen vedtog på sit fjerde møde den 21.-25. marts 2022 afgørelse MC-4/3 om at ændre del I i bilag A til konventionen ved at tilføje otte produkter tilsat kviksølv i dette bilag. Denne afgørelse blev støttet af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2022/549 (4).

(4)

Listen i del A i bilag II til forordning (EU) 2017/852 indeholder allerede trykmålere, der anvendes med plethysmografer, som er et af de produkter tilsat kviksølv, der i kraft af afgørelse MC-4/3 tilføjes i del I i bilag A til konventionen, samt kompaktlysstofrør med indbygget forkobling (CFL.i) til almene belysningsformål på ≤ 30 watt og med et kviksølvindhold på mere end 2,5 mg pr. lyskilde. For at bringe forordning (EU) 2017/852 i overensstemmelse med afgørelse MC-4/3 er det derfor nødvendigt at tilføje syv produkter tilsat kviksølv i del A i bilag II til nævnte forordning: i) kompaktlysstofrør med indbygget forkobling (CFL.i) til almene belysningsformål på ≤ 30 watt og med et kviksølvindhold på højst 2,5 mg pr. lyskilde, ii) koldkatodelysstofrør (CCFL) og lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) af alle længder til elektroniske skærme, iii) smeltetrykstransducere, smeltetrykstransmittere og smeltetryksfølere, iv) kviksølvvakuumpumper, v) dækafbalanceringsmaskiner og hjulvægte, vi) fotografisk film og papir og vii) drivmidler til satellitter og rumfartøjer.

(5)

Forordning (EU) 2017/852 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) 2017/852 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2021/727 af 29. april 2021 om forelæggelse på Den Europæiske Unions vegne af forslag om ændring af bilag A og B til Minamatakonventionen om kviksølv vedrørende produkter tilsat kviksølv og fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser (EUT L 155 af 5.5.2021, s. 23).

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2022/549 af 17. marts 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne under anden del af fjerde møde i partskonferencen under Minamatakonventionen om kviksølv for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilag A og B til nævnte konvention (EUT L 107 af 6.4.2022, s. 78).


BILAG

I bilag II, del A, til forordning (EU) 2017/852 foretages følgende ændringer:

(1)   Følgende punkt 3a indsættes:

Produkter tilsat kviksølv

Dato, fra hvilken det er forbudt at eksportere, importere og fremstille produkter tilsat kviksølv

»3a.

Kompaktlysstofrør med indbygget forkobling (CFL.i) til almene belysningsformål, ≤ 30 watt med et kviksølvindhold på højst 2,5 mg pr. lyskilde.

31.12.2025«

(2)   Følgende punkt 6a indsættes:

Produkter tilsat kviksølv

Dato, fra hvilken det er forbudt at eksportere, importere og fremstille produkter tilsat kviksølv

»6a.

Koldkatodelysstofrør (CCFL) og lysstofrør med ekstern elektrode (EEFL) til elektroniske skærme, alle længder, der ikke er omfattet af punkt 6.

31.12.2025«

(3)   Følgende tilføjes som punkt 10 og 11:

Produkter tilsat kviksølv

Dato, fra hvilken det er forbudt at eksportere, importere og fremstille produkter tilsat kviksølv

»10.

Følgende elektriske og elektroniske måleinstrumenter, undtagen måleinstrumenter, der er monteret i stort udstyr, eller som anvendes til målinger med stor præcision, hvor der ikke er noget egnet kviksølvfrit alternativ til rådighed:

a)

smeltetrykstransducere

b)

smeltetrykstransmittere

c)

smeltetryksfølere.

31.12.2025

11.

Andre produkter tilsat kviksølv:

a)

kviksølvvakuumpumper

b)

dækafbalanceringsmaskiner og hjulvægte

c)

fotografisk film og papir

d)

drivmidler til satellitter og rumfartøjer.

31.12.2025«


AFGØRELSER

26.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/24


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2023/2050

af 25. september 2023

om ændring af Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1220 om forretningsordenen for det panel, der omhandles i artikel 143 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1), særlig artikel 143, stk. 4 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forretningsordenen for det panel, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, blev vedtaget ved Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1220 (2). For at øge sammenhængen og effektiviteten af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (»EDES«), der ejes af Kommissionen, bør det sikres, at Kommissionen er repræsenteret i dette panel af højtstående tjenestemænd med speciale i bekæmpelse af svig og budgetbeskyttelse.

(2)

Med henblik herpå bør indehaveren af denne stilling efter kollegiets afgørelse af 11. juli 2023 om oprettelse af en midlertidig stilling som ledende konsulent BUDG.PA02 »Finansielle og juridiske spørgsmål, retsstatsprincippet, forebyggelse af svig og EDES« (3) være en af de to faste repræsentanter for Kommissionen.

(3)

Afgørelse (EU) 2018/1220 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, i afgørelse (EU) 2018/1220 affattes således:

»Den ledende konsulent for GD BUDG med ansvar for »Finansielle og juridiske spørgsmål, retsstatsprincippet, forebyggelse af svig og EDES« i Generaldirektoratet for Budget er et af de to faste medlemmer af panelet, der repræsenterer Kommissionen, jf. artikel 143, stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Generaldirektøren for budget udpeger en stedfortræder for dette faste medlem blandt tjenestemænd, der som minimum beklæder en stilling som kontorchef eller tilsvarende.«

Artikel 2

Ikrafttræden Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens afgørelse (EU) 2018/1220 af 6. september 2018 om forretningsordenen for det panel, der omhandles i artikel 143 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 226 af 7.9.2018, s. 7).

(3)  Punkt 8, andet led, af de administrative og budgetmæssige afgørelser, der blev truffet af Kommissionen på sit 2 464. møde den 11. juli 2023.


26.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/26


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2051

af 25. september 2023

identifikation af Trinidad og Tobago som et ikkesamarbejdende land med hensyn til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (1) (IUU-forordningen), særlig artikel 31, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   INDLEDNING

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes bestemmelser om den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, om de foranstaltninger, der kan træffes over for sådanne lande, om opstilling af en liste over sådanne lande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste samt om eventuelle hasteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, hvis det ikke opfylder de forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(4)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningens artikel 31 skal baseres på en gennemgang af alle de oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2. Den baseres på en gennemgang af alle de oplysninger, der er indhentet i henhold til IUU-forordningen, eller eventuelt alle andre relevante oplysninger såsom fangstdata, handelsoplysninger fra nationale statistikker og andre pålidelige kilder, fartøjsregistre og -databaser, fangstdokumenter eller statistiske dokumentationsprogrammer og regionale fiskeriforvaltningsorganisationers (RFFO'er) lister over IUU-fartøjer samt alle andre oplysninger indhentet i havne og på fangstpladser.

(5)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet vedtage en liste over ikkesamarbejdende lande. Over for sådanne lande kan der træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 12, stk. 2, må fiskevarer kun importeres til Unionen, når de ledsages af en fangstattest i overensstemmelse med nævnte forordning.

(7)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen og attestere, hvilke nationale ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som dens fiskerfartøjer skal overholde, og om dens offentlige myndigheder er bemyndiget til at attestere rigtigheden af oplysningerne i fangstattesterne.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af de bestemmelser i forordningen, der vedrører fangstattester.

(9)

Republikken Trinidad og Tobago (i det følgende benævnt »Trinidad og Tobago«) har ikke sendt Kommissionen en meddelelse som omhandlet i IUU-forordningens artikel 20.

(10)

På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2, fandt Kommissionen, at der var stærke tegn på, at Trinidad og Tobago havde tilsidesat de folkeretlige forpligtelser, den som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. Disse resultater blev bekræftet under Kommissionens besøg i november 2015.

(11)

Efter IUU-forordningens artikel 32 besluttede Kommissionen derfor ved afgørelse af 21. april 2016 (2) at underrette Trinidad og Tobago om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri i henhold til IUU-forordningen.

(12)

Afgørelsen af 21. april 2016 indeholdt oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, der ligger bag denne mulige identifikation.

(13)

Afgørelsen blev meddelt Trinidad og Tobago sammen med et brev, hvori Trinidad og Tobago opfordres til i tæt samarbejde med Kommissionen at gennemføre en handlingsplan som foreslået af Kommissionen i nævnte afgørelse for at for at rette op på de konstaterede mangler.

(14)

Kommissionen opfordrede navnlig Trinidad og Tobago til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de foranstaltninger, der er indeholdt i den handlingsplan, som Kommissionen har foreslået, og til at vurdere deres gennemførelse.

(15)

Trinidad og Tobago fik mulighed for at svare på de i afgørelsen af 21. april 2016 omhandlede forhold samt reagere på andre relevante oplysninger fra Kommissionen og for at fremlægge dokumentation til at modbevise eller supplere de forhold, der var gjort gældende i afgørelsen af 21. april 2016. Trinidad og Tobago blev sikret retten til at anmode om eller forelægge yderligere oplysninger.

(16)

Ved afgørelse af 21. april 2016 indledte Kommissionen en dialog med Trinidad og Tobago.

(17)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Trinidad og Tobago fremsendte i forlængelse af afgørelsen af 21. april 2016, blev vurderet og taget i betragtning. Kommissionen underrettede enten mundtligt eller skriftligt Trinidad og Tobago om sine overvejelser.

(18)

Trinidad og Tobago har i lyset af de indsamlede oplysninger, jf. betragtning 42-99, ikke i tilstrækkeligt omfang adresseret de problemer og mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 21. april 2016, og har heller ikke gennemført de tiltag, der foreslås i den handlingsplan, der ledsagede afgørelsen.

2.   PROCEDURE MED HENSYN TIL TRINIDAD OG TOBAGO

(19)

Den 21. april 2016 meddelte Kommissionen Trinidad og Tobago i henhold til IUU-forordningens artikel 32, at den overvejede eventuelt at identificere landet som et ikkesamarbejdende tredjeland.

(20)

Kommissionen inviterede Trinidad og Tobago til i tæt samarbejde med sine tjenestegrene at fastlægge en handlingsplan til afhjælpning af de mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 21. april 2016.

(21)

De vigtigste mangler, som Kommissionen konstaterede, vedrørte flere tilfælde af manglende gennemførelse af de folkeretlige forpligtelser, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af en passende retlig ramme, manglen på effektiv og passende redskaber til at sikre en effektiv overvågning af fiskerfartøjer, og mangel på observatørordning og inspektionsprogram og mangel på fiskeriinspektioner i havn. Andre mangler drejer sig om manglende overholdelse af internationale forpligtelser fra henstillinger og resolutioner vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Der blev desuden konstateret manglende gennemførelse af de relevante organers henstillinger og resolutioner, såsom FAO's internationale handlingsplan om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU) (3) og FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer (4). Oplysningerne om manglende gennemførelse af disse ikkebindende henstillinger og resolutioner fungerede kun som supplerende dokumentation og ligger således ikke til grund for meddelelsen.

(22)

Ved brev af 27. maj 2016, 1. marts 2017, 2. oktober 2017, 23. november 2021 og 18. november 2022 meddelte Trinidad og Tobago Kommissionen, at landet var rede til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016, at samarbejde med Kommissionen og at acceptere handlingsplanen.

(23)

Ved skrivelse af 27. maj 2016 fremlagde Trinidad og Tobago et udkast til en national handlingsplan, dog uden nogen tidsramme for dens vedtagelse, en liste over alle fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, modeller for en fiskerilicens, en rapport om fangst- og eksportfiskeri for langlinefartøjer samt oplysninger om fiskerimyndighedernes interne struktur.

(24)

Den 5. december 2016 underrettede Trinidad og Tobago Kommissionen om interne organisatoriske ændringer og gav den 25. februar 2017 en opdatering med hensyn til de foranstaltninger, som landets myndigheder havde truffet eller havde til hensigt at træffe for at afhjælpe de konstaterede mangler. Med denne meddelelse meddelte myndighederne imidlertid, at færdiggørelsen og gennemførelsen af handlingsplanen ville blive afsluttet på et senere tidspunkt.

(25)

Den 2. marts 2017 mødtes Kommissionen og myndighederne i Trinidad og Tobago for at drøfte de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen for at afhjælpe de konstaterede mangler. På dette møde gentog myndighederne i Trinidad og Tobago deres vilje til at afhjælpe de konstaterede mangler og samarbejde med Kommissionen. Der blev imidlertid ikke truffet nogen foranstaltninger i denne henseende efter mødet.

(26)

Kommissionen sendte den 10. april 2017 et brev til premierministeren i Trinidad og Tobago, hvori den udtrykte tilfredshed med Trinidad og Tobagos tilsagn om at forbedre sin nationale politik til bekæmpelse af IUU-fiskeri og respektere Trinidad og Tobagos internationale forpligtelser som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat. Der blev ikke modtaget noget svar på dette brev.

(27)

Den 7. september 2017, den 17. september 2017 og den 3. november 2017 forelagde myndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen: i) et udkast til det tværinstitutionelle aftalememorandum med henblik på samarbejde om regulering af fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og handel med fisk og fiskevarer, ii) en model for et aftalememorandum, der skal undertegnes af Trinidad og Tobago og tredjelande for at styrke samarbejdet om at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og iii) et udkast til de tværfaglige standardprocedurer (SOP'er) for import af fisk og fiskevarer, fiskerfartøjers registrering, angivelser af fiskerfartøjers ankomst og afgang fra havn, import af fiskerfartøjer (under 250 ton), der skal anvendes til fiskeri, eksport af fisk og fiskevarer, udstedelse af ministerens licens til toldfritagelse, landing af fisk og fiskevarer, omladning af fisk og fiskevarer, fisk og fiskevarer i transit, overvågning af fiskerfartøjer, inspektion af fiskerfartøjer i havn.

(28)

Den 7. november 2017 mødtes Kommissionen på afstand med myndighederne i Trinidad og Tobago for at drøfte Trinidad og Tobagos igangværende foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(29)

Ved skriftlig meddelelse forelagde Trinidad og Tobago den 24. november 2017 et resumé af de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe IUU-fiskeri, samt en liste over industrielle fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag. Den 5. juni 2018 modtog Kommissionen en kopi af udkastet til lov om fiskeriforvaltning.

(30)

Den 8. februar 2019 mødtes Kommissionen på afstand med Trinidad og Tobagos myndigheder for at drøfte landets fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der er anført i afgørelsen af 21. april 2016. Mødet bekræftede de manglende fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016.

(31)

Den 24. oktober 2019 tiltrådte Trinidad og Tobago FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger og accepterede aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (5).

(32)

Den 22. juni 2020 gav myndighederne i Trinidad og Tobago ved skriftlig meddelelse en opdatering om aktiviteterne til gennemførelse af handlingsplanen for bekæmpelse af IUU-fiskeri. De forelagde den reviderede udgave af udkastet til lov om fiskeriforvaltning og opregnede listen over operationelle prioriteter, dvs. hensigten om at oprette et fiskeriinspektorat og etablere et fartøjsovervågningssystem (FOS) på ikkeikkeindustrielle fiskerfartøjer, der sejler under Trinidad og Tobagos flag.

(33)

Den 21. september 2021 mødtes Kommissionen med Trinidad og Tobagos myndigheder for at drøfte de fremskridt, der er gjort med hensyn til revisionen af de retlige rammer, FOS-installationen på industrielle fiskerfartøjer (med særlig vægt på langlinefartøjer, der fisker i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)), samt eventuelle fremskridt med hensyn til landinger og inspektioner i havn, oprettelsen af fiskeriinspektoratet og flådens status. Mødet bekræftede de manglende fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016.

(34)

Den 24. september 2021 forelagde myndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen i) den endelige og underskrevne kopi af aftalememorandummet mellem agenturerne om samarbejde om regulering af fiskeri, fiskerirelaterede aktiviteter og relevant handel samt gældende standardprocedurer, ii) udkastet til skabelon til et aftalememorandum mellem Trinidad og Tobago og tredjelande (allerede delt med Kommissionen den 17. september 2017) og iii) en kopi af rapporten om gennemgangen af overvågning, kontrol og overvågning (herunder havnevurdering) i Trinidad og Tobago under FAO's støtteprojekt for havnestatsforanstaltninger.

(35)

Desuden forelagde Trinidad og Tobago den 2. og 7. oktober 2021 Kommissionen en liste over havneanløb for fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag mellem 2018 og 2020, og en liste over fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som har tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet.

(36)

Ved brev af 25. oktober 2021 fremhævede Kommissionen sine betænkeligheder med hensyn til udviklingen af dialogen og Trinidad og Tobagos manglende fremskridt med hensyn til at efterkomme henstillingerne i handlingsplanen efter afgørelsen af 21. april 2016.

(37)

Trinidad og Tobagos myndigheder forelagde den 9. november 2021 en statusrapport med i) oplysninger om status for gennemførelsen af den nationale handlingsplan, ii) en rapport om den nationale strategi og køreplan for effektiv gennemførelse af bestemmelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger og supplerende internationale instrumenter og mekanismer til bekæmpelse af IUU-fiskeri og iii) udkastet til arbejdsplan for det udvalg, der er nedsat i henhold til den nationale handlingsplan, jf. betragtning 23, med henblik på at føre tilsyn med, overvåge og rapportere om gennemførelsen af aftalememorandummet om samarbejde om regulering af fiskeri, fiskerirelaterede aktiviteter og relevant handel.

(38)

Som svar på Kommissionens brev af 23. november 2021 gentog Trinidad og Tobago landets myndigheders tilsagn om at bekæmpe IUU-fiskeri. Kommissionen besvarede dette brev den 2. december 2021 og understregede behovet for at træffe effektive foranstaltninger for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i Trinidad og Tobagos kontrolsystemer for at bekæmpe IUU-fiskeri.

(39)

Mellem den 14. og den 16. december 2022 aflagde Kommissionen et besøg i Trinidad og Tobago med det formål at evaluere de fremskridt, der er gjort siden beslutningen af 21. april 2016. Besøget bekræftede, at de identificerede mangler, der er beskrevet i afgørelsen, ikke er blevet afhjulpet.

3.   IDENTIFIKATION AF TRINIDAD OG TOBAGO SOM IKKESAMARBEJDENDE TREDJELAND

(40)

Kommissionen har i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, gennemgået Trinidad og Tobagos internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen taget hensyn til de kriterier, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

3.1.   Foranstaltninger, der træffes i forbindelse med gentagne tilfælde af IUU-fiskeri og handelsstrømme af varer, der stammer fra IUU-fiskeri (IUU-forordningens artikel 31, stk. 4)

(41)

Som fremhævet i afgørelsen af 21. april 2016 fastslog Kommissionen, at Trinidad og Tobago ikke havde opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat, når det drejer sig om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri, udført eller støttet af fartøjer, der bærer dets flag eller af fiskerfartøjer, der benytter landets havne, får adgang til landets marked.

(42)

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra a), i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande (UNFSA) skal staterne kontrollere fartøjer, der fører deres flag på åbent hav, ved hjælp af fiskerilicenser, tilladelser eller tilladelser i overensstemmelse med gældende procedurer, der er aftalt på subregionalt, regionalt eller globalt plan. Henstillingerne i punkt 45 i IUU-handlingsplanen og punkt 8.2.2 i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri (FAO's adfærdskodeks) (6), i henhold til hvilke flagstater skal sikre, at alle fartøjer, der har ret til at føre landets flag, og som fisker uden for landets farvande, har en gyldig tilladelse. En lignende anbefaling er også omhandlet i punkt 29 og 30 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer.

(43)

I betragtning 14 i afgørelsen af 21. april 2016 anførtes det, at de retlige rammer for fiskeriforvaltning i Trinidad og Tobago, der er fastsat ved fiskeriloven af 1916 (7) og loven af 1986 om de pelagiske farvande og eksklusive økonomiske zoner (EEZ) (8), ikke bemyndiger myndighederne i Trinidad og Tobago til at gennemføre foranstaltninger til effektiv kontrol af fiskerfartøjer, der fører landets flag, eller fiskerfartøjers anvendelse af landets havne.

(44)

Fiskeriloven fra 1916 indfører ikke en obligatorisk ordning med fiskerilicenser. Selv om fiskerimyndighederne har indført en praksis med at udstede en fiskerilicens, har dette ingen retsvirkning. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, udøves den eneste kontrol over licensudstedelsen gennem en handelsbekendtgørelse, som kræver, at alle eksportører har en eksportlicens for at få adgang til de udenlandske markeder. Denne eksportlicens er gyldig i 3 måneder, hvorefter eksportøren igen skal henvende sig til de relevante myndigheder. Selv om fiskerimyndighederne modtager ansøgninger om eksportlicenser direkte fra rederne, har de ikke beføjelse til at godkende eller afvise dem i tilfælde af manglende overholdelse. Så vidt Kommissionen ved, er ingen ansøgninger om eksportlicenser hidtil blevet afvist. Endvidere er fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som ikke eksporterer deres fangster til udenlandske markeder, ikke omfattet af denne kontrol.

(45)

I henhold til artikel 94, stk. 2, litra b), i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS) skal flagstaten sikre kontrol med de fartøjer, der fører dens flag, ved at påtage sig jurisdiktion i henhold til dens interne lovgivning over skibe, der fører dens flag. I henhold til artikel 18, stk. 3, litra g), nr. iii), i UNFSA skal flagstaten desuden kontrollere de fartøjer, der fører dens flag, ved hjælp af overvågnings-, kontrol- og tilsynsforanstaltninger, som bl.a. bør omfatte gennemførelse af nationale inspektionsordninger, nationale observatørprogrammer og fartøjsovervågningssystemer. Desuden kræves det i punkt 1 og 3 i ICCAT-henstilling 18-10, at alle fartøjer med en længde overalt på over 15 meter, der fisker i ICCAT-konventionsområdet, skal være udstyret med FOS og sende deres position mindst én gang hver anden time. Tilsvarende anbefales det i punkt 31 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, at flagstater indfører en kontrolordning for fartøjer, der fører deres flag, og punkt 24 i IPOA-IUU tilføjer, at staterne bør foretage omfattende og effektiv overvågning af, kontrol af og tilsyn med fiskeriet, herunder ved at indføre et FOS, hvor det er relevant.

(46)

På grundlag af de bemærkninger, der blev fremsat under besøgene i Trinidad og Tobago i november 2015 og i december 2022, og efter at have gennemgået alle tilgængelige oplysninger konkluderede Kommissionen, at de kompetente myndigheder i Trinidad og Tobago ikke var i stand til at sikre tilstrækkelig kontrol med deres fiskerflådes aktiviteter.

(47)

Mere specifikt indeholder fiskeriloven fra 1916 ingen bestemmelser om kontrol og overvågning af fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, herunder fartøjer, der fisker uden for farvande under Trinidad og Tobagos jurisdiktion. I denne forbindelse foretages installationen af en funktionsanordning, der gør det muligt for Trinidad og Tobago at spore og overvåge fartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, via FOS kun på frivillig basis.

(48)

Indtil december 2022 havde Trinidad og Tobago 25 industrielle fiskerfartøjer (langlinefartøjer), der førte landets flag og havde tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet, hvoraf kun 21 på frivillig basis var udstyret med et operationelt FOS om bord. Under besøget i december 2022 bemærkede Kommissionen desuden, at et fiskerfartøj, der førte Trinidad og Tobagos flag og havde tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet, ikke havde sendt et FOS-signal i mere end 165 dage.

(49)

Under samme besøg meddelte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen, at fiskerfartøjer, der fører deres flag, ikke har tilladelse til at fiske i farvande under tredjelandes jurisdiktion. Ifølge data fra platformen til forvaltning af frivilligt installerede FOS identificerede Kommissionen imidlertid et fiskerfartøj, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som angiveligt fisker i et tredjelands eksklusive økonomiske zone.

(50)

Sideløbende hermed skal parterne i henhold til artikel 18, stk. 3, litra g), nr. ii), i UNFSA iværksætte foranstaltninger til kontrol af de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, der fører deres flag, herunder gennemførelse af nationale observatørprogrammer og subregionale og regionale observatørprogrammer, som flagstaten deltager i. Tilsvarende skal hver kontraherende part i henhold til ICCAT-henstilling 16-14 sikre en observatørdækning på mindst 5 % af fiskeriindsatsen i fiskeriet efter pelagiske langliner, notfartøjer, stangfartøjer, faststående tunfiskenet, gællegarn og trawl. Fiskeriloven fra 1916 indeholder imidlertid hverken bestemmelser om eller bemyndigelse til at oprette et nationalt observatørprogram (videnskabeligt eller andet). En observationskontrolleret forsøgsrejse blev afsluttet i september 2022 som en undersøgelsesmission. Trinidad og Tobagos myndigheder bekræftede, at flere industrielle langlinefartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, muligvis ikke er udstyret til at modtage observatører.

(51)

På trods af manglen på de nødvendige retlige rammer og de nødvendige operationelle midler til at kontrollere fiskeri- og fiskerirelaterede aktiviteter for fartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, fortsatte landets myndigheder med at udstede dets flag og fiskeritilladelser til fiskerfartøjer. F.eks. blev et nyt fiskerfartøj bygget i januar 2022, registreret og berettiget til at føre Trinidad og Tobagos flag og have tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet. Under besøget i december 2022 meddelte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago også Kommissionen, at de havde til hensigt fortsat at udvide deres nationale industrifiskerflåde.

(52)

Kommissionen kan derfor ikke udelukke, at fiskerfartøjer, der er registreret i og fører Trinidad og Tobagos flag, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter i områder uden for Trinidad og Tobagos nationale jurisdiktion, herunder i områder under tredjelandes jurisdiktion, og har benyttet tredjelandes havne.

(53)

Kommissionen mener derfor, at Trinidad og Tobago ikke har levet op til sit ansvar som flagstat med hensyn til at udøve kontrol over sin flåde og forhindre landets flåde i at udøve IUU-fiskeri i farvande uden for dets jurisdiktion. Dette strider mod artikel 94, stk. 1 og 2, i UNCLOS, hvori det fastsættes, at enhver stat effektivt skal udøve sin jurisdiktion og kontrol over fiskerfartøjer, der fører dens flag. Dette er også i strid med artikel 18 i UNFSA, som pålægger stater, hvis fartøjer fisker på det åbne hav, at træffe kontrolforanstaltninger for at sikre, at disse fartøjer overholder RFFO'ernes regler. Trinidad og Tobago har således ikke opfyldt sin forpligtelse til at udvise »rettidig omhu« med hensyn til at anvende passende midler og gøre alt, hvad der står i dets magt for at forebygge IUU-fiskeri af fartøjer, der fører dets flag. En sådan manglende opfyldelse af landets forpligtelser er heller ikke i overensstemmelse med punkt 34 og 35 i IPOA-IUU, hvori det fastsættes, at staterne skal sikre, at fiskerfartøjer, der har ret til at føre deres flag, ikke deltager i eller støtter IUU-fiskeri, og at det ligeledes skal sikres, at flagstater, før de registrerer et fiskerfartøj, kan påtage sig deres ansvar for at sikre, at sådanne fartøjer ikke udøver IUU-fiskeri.

(54)

I henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 4, litra b), har Kommissionen ligeledes undersøgt, hvilke foranstaltninger Trinidad og Tobago har truffet for at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(55)

Trinidad og Tobagos manglende kontrol med fiskerfartøjer, der fører dets flag, giver desuden sådanne fartøjer mulighed for at lande og/eller omlade fiskevarer, og landet kan derfor ikke hindre fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, i at få adgang til markedet.

(56)

På grundlag af en sammenligning af oplysninger fra Trinidad og Tobago til Kommissionen under besøget i december 2022 og offentligt tilgængelige oplysninger ser det desuden ud til, at Trinidad og Tobago ikke er i stand til at give nøjagtige og fuldstændige oplysninger om de stærkt vandrende arter, der fanges af landets højsøfiskerflåde, eller de fiskevarer, der landes eller omlades i dets havne. Dette bekræfter, at Trinidad og Tobago ikke er i stand til at spore fiskevarer, når de er involveret i nationale og internationale handelsstrømme.

(57)

I henhold til artikel 5 i bilag I til UNFSA skal hver stat sørge for, at fartøjer, der fører dens flag, sender fiskerilogbogsdata om fangster og fiskeriindsats, herunder data om fiskeri på åbent hav, til den nationale fiskeriforvaltning med tilstrækkelig hyppige mellemrum til at opfylde nationale krav og regionale og internationale forpligtelser. Dette afspejles også i punkt 51.5 i IPOA-IUU, som anbefaler kyststaterne at sikre, at alle fartøjer, der fisker i deres farvande, fører en logbog med angivelse af deres fiskeriaktiviteter, hvor det er relevant.

(58)

Der findes i øjeblikket ingen nationale lovbestemmelser for Trinidad og Tobago om anvendelse af fiskerilogbøger, landingsopgørelser, omladningsopgørelser eller salgsnotaer. I stedet baserer fiskerimyndighederne sig på en ordning med frivillig indberetning af fangst- og indsatsdata for enkeltfangstrejser og eksportrapporter kun for fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og hvis fangster er bestemt til eksport til tredjelandes markeder. Selv om fiskerimyndighederne har meddelt Kommissionen, at sådanne eksportrapporter skal indsendes efter hver fangstrejse, er der intet retsgrundlag for at forelægge dem for de nationale fiskerimyndigheder. På grund af manglen på retlige bestemmelser kan overslaget over den nationale flådes fangst- og eksportdækning ikke verificeres.

(59)

Det ovenfor beskrevne rejserapporteringssystem er knyttet til udstedelsen af eksportlicenser, men da der ikke findes lovbestemmelser, der gør det obligatorisk at indsende en besøgsrapport, er de nationale myndigheder ikke retligt forpligtet til at nægte at udstede eksportlicensen for ikke at indsende rejserapporten og eksportrapporten. Hvad angår fiskevarer, der ikke er bestemt til eksport, findes der ingen obligatorisk registreringsmekanisme.

(60)

Med hensyn til landinger af arter, der forvaltes af ICCAT-fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, bekræftede fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago, at selv om de indsamler oplysninger om tredjelandes fiskerfartøjers brug af nationale havne, når de lander og omlader ICCAT-arter, er de ikke i stand til at kontrollere nøjagtigheden af de data, som fartøjsoperatørerne indsender til havnemyndighederne, og de er heller ikke i stand til at adskille data vedrørende omladning og landing. Endvidere anførte fiskerimyndighederne, at de oplysninger, de indsamler om udenlandske fiskerfartøjers anvendelse af nationale havne, er begrænset til dem, der lander og omlader ICCAT-arter. Arter, der ikke forvaltes af ICCAT, registreres ikke eller er omfattet af nogen rapporteringsforpligtelse.

(61)

På grund af manglen på etableret fiskerikontrol af fiskerfartøjers aktiviteter og landing og omladning er det umuligt for fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago at spore fisk, der landes eller omlades i landets havne af fartøjer, der fører landets flag, eller af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, i hele forsyningskæden. Denne mangel gør det ikke muligt for Trinidad og Tobagos myndigheder at bekræfte, at fiskevarer, der er bestemt for de nationale markeder og tredjelandes markeder, ikke stammer fra IUU-fiskeri.

(62)

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra f), i UNFSA skal flagstater indføre krav om kontrol af fangsten af målarter og ikkemålarter ved hjælp af bl.a. overvågning af de landede fangster. IUU-handlingsplanen indeholder en række retningslinjer for internationalt godkendte markedsforanstaltninger, som kan hjælpe med til at reducere eller standse handelen med fisk og fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri. I handlingsplanens punkt 71 opfordres stater til at træffe foranstaltninger til at gøre deres markeder mere gennemskuelige for at sikre fisks og fiskevarers sporbarhed. Staterne skal ligeledes efter FAO's adfærdskodeks artikel 11, hvori skitseres god praksis for aktiviteter efter fangsten og ansvarlig international handel, sikre, at den internationale samhandel og handelen på hjemmemarkedet med fisk og fiskevarer foregår i overensstemmelse med forsvarlig bevarelses- og forvaltningspraksis ved at gøre det lettere at identificere fisks og fiskevarers oprindelse.

(63)

På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet under kontrolbesøgene, mener Kommissionen ikke, at Trinidad og Tobago er i stand til at garantere gennemsigtigheden på sit marked eller i forbindelse med fiskevarer, der handles internationalt, da der ikke er sikret sporbarhed for fisk eller fiskevarer. I denne henseende overholder Trinidad og Tobago ikke artikel 23 i UNFSA, som kræver, at havnestater træffer foranstaltninger, der tager sigte på at fremme en effektiv gennemførelse af de internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder havnestatskontrollen af redskaber eller fangster og forbuddet mod landing og omladning, hvis det er konstateret, at fangsten er taget på en måde, som svækker disse internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltningers virkning.

(64)

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at den praksis, der består i at lande fisk på private kajer og læsse dem direkte på containere med henblik på videre forsendelse til tredjelande, uden at der foretages en passende fiskerikontrol på nationalt plan af fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago, bringer sporbarheden af de pågældende fiskevarer i fare (9).

(65)

Ifølge offentligt tilgængelige statistikker indsamlet af Kommissionen er der stærke tegn på mulig transit af fisk, der angiveligt stammer fra IUU-fiskeri, fra fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, gennem havnene i Trinidad og Tobago. F.eks. viser importdata indberettet af et tredjeland eksport af mere end 1 000 ton frosset hvid tun (Thunnus alalunga), der blev eksporteret fra Trinidad og Tobago i 2021 (10). For det år var Trinidad og Tobagos ICCAT-kvote for hvid tun på 267 tons.

(66)

Myndighederne i Trinidad og Tobago har ikke beføjelse til at foretage og undlader at foretage den nødvendige kontrol for at forhindre, at fiskevarer, der eventuelt stammer fra IUU-fiskeri, landes i nationale havne, med den deraf følgende risiko for, at disse varer indføres på markederne.

(67)

I lyset af udviklingen efter den 21. april 2016 finder Kommissionen, at i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, har Trinidad og Tobago ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, og at Trinidad og Tobagos i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra b), ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre, at fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, får adgang til markederne.

3.2.   Manglende samarbejde og håndhævelse (IUU-forordningens artikel 31, stk. 5)

(68)

Som beskrevet i betragtning 19-26 i afgørelsen af 21. april 2016 analyserede Kommissionen, om Trinidad og Tobago samarbejdede effektivt med Kommissionen om undersøgelser af IUU-fiskeri og dermed forbundne aktiviteter. Analysen viste, at der i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, er stærke tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat med hensyn til samarbejde og håndhævelse.

(69)

Efter afgørelsen af 21. april 2016 fortsatte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago med at samarbejde med Kommissionen om at besvare og give feedback på anmodninger om oplysninger.

(70)

Svarene fra de nationale myndigheder i Trinidad og Tobago blev imidlertid begrænset af de forældede retlige rammer for fiskeri, som ikke indeholder bestemmelser om gennemførelse af fiskerikontrol på nationalt plan, og som har været under revision i de seneste otte år uden nogen specifik tidsplan for dens vedtagelse. Denne mangel på retlige rammer hindrede et effektivt samarbejde med Kommissionen. De tilsagn og foranstaltninger, der blev bebudet i Trinidad og Tobagos myndigheders svar, blev fortsat udsat, hvilket forhindrede IUU-dialogen i at nå sit formål.

(71)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i UNFSA skal staterne sikre, at fartøjer, der fører deres flag, overholder regionale og subregionale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. I artiklen er det herudover fastsat, at sanktioner for overtrædelser skal være af en sådan strenghed, at de effektivt sikrer overholdelse for at modvirke overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratager de skyldige de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. En lignende ordlyd findes i punkt 21 i IPOA-IUU og punkt 38, litra a), i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer.

(72)

Som beskrevet i betragtning 21 i afgørelsen af 21. april 2016 indeholder Trinidad og Tobagos forældede retlige ramme imidlertid ikke en definition af IUU-fiskeri eller alvorlige overtrædelser og opstiller ikke en omfattende liste over alvorlige overtrædelser, der skal imødegås med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Behandlingen af overtrædelser og alvorlige overtrædelser er ikke tilstrækkelig til at sikre overholdelse, modvirke overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratage overtræderne de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. Som følge heraf er Trinidad og Tobagos sanktionssystem i sin nuværende form ikke omfattende og utilstrækkelig til at opfylde sin afskrækkende funktion.

(73)

I forbindelse med samarbejde og koordinering af kontrolaktiviteter på subregionalt og regionalt plan, jf. artikel 6 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, samarbejder Trinidad og Tobago ikke med tredjelande, hvis fartøjer benytter dets havne med henblik på landing eller omladning, for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, jf. punkt 28 i FAO's internationale handlingsplan. Ved punkt 31 i IUU-handlingsplanen fastslås det desuden, at Trinidad og Tobago ikke har indgået aftaler eller er indgået i ordninger med andre stater for at samarbejde om effektiv håndhævelse af gældende love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget på nationalt, regionalt eller internationalt plan.

(74)

De ovennævnte mangler i Trinidad og Tobago, hindrer landet i at efterleve artikel 63, 64 og 117-119 i UNCLOS, som forpligter alle stater til at samarbejde om bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer, dvs. også fælles fiskebestande og stærkt vandrende arter. I artikel 7, 8 og 20 i UNFSA udbygges samarbejdsforpligtelsen yderligere, idet staterne forpligtes til at fastsætte indbyrdes kompatible bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og til at sørge for overholdelse og håndhævelse af disse foranstaltninger. Dette udspecificeres yderligere i punkt 28 og 51 i FAO's internationale handlingsplan, hvori der fastsættes praksis for et direkte samarbejde mellem staterne, herunder udveksling af de data og oplysninger, som kyststaterne råder over.

(75)

Som det fremgår af betragtning 34-36 i afgørelsen af 21. april 2016, kan udviklingsniveauet i Trinidad og Tobago ikke betragtes som en faktor, der underminerer de kompetente myndigheders kapacitet til at opfylde sine forpligtelser som flag-, kyst- og afsætningsstat.

(76)

I lyset af betragtning 34-36 i afgørelsen af 21. april 2016 og udviklingen efter nævnte dato mener Kommissionen i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, ikke, at Trinidad og Tobago har opfyldt sine forpligtelser i henhold til international ret, når det gælder samarbejde og håndhævelse.

3.3.   Manglende gennemførelse af internationale regler (IUU-forordningens artikel 31, stk. 6)

(77)

Som beskrevet i betragtning 27-33 i afgørelsen af 21. april 2016 foretog Kommissionen en analyse af de oplysninger, som den anså for relevante med hensyn til Trinidad og Tobagos status som kontraherende part i UNCLOS, UNFSA og ICCAT-konventionen. Analysen viste, at der i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, er stærke tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt de folkeretlige forpligtelser med hensyn til internationale regler, love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(78)

Det skal bemærkes, at Trinidad og Tobagos industrielle fiskerflåde fisker efter tun og andre stærkt vandrende arter i ICCAT-konventionsområdet. I den forbindelse bør Trinidad og Tobago samarbejde med ICCAT, den regionale fiskeriforvaltningsorganisation, der er kompetent i dette område, og med de pågældende arter og med alle relevante berørte stater. Selv om Trinidad og Tobago er kontraherende parter i ICCAT, opfylder det imidlertid ikke sin forpligtelse i henhold til artikel IX i ICCAT-konventionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af denne konvention.

(79)

Trinidad og Tobago tilsidesætter også den forpligtelse, der påhviler Trinidad og Tobago som flagstat i henhold til artikel 117 i UNCLOS, til over for sine statsborgere at træffe foranstaltninger til bevarelse af det åbne havs levende ressourcer.

(80)

Som beskrevet i betragtning 31 tiltrådte Trinidad og Tobago aftalen om havnestatsforanstaltninger i oktober 2019. De forpligtelser og foranstaltninger, der er fastsat i det internationale instrument vedrørende bekæmpelse af IUU-fiskeri, er imidlertid endnu ikke blevet gennemført ved hjælp af national lovgivning.

(81)

I henhold til artikel 7 i aftalen om havnestatsforanstaltninger skal hver part udpege og offentliggøre de havne, som udenlandske fiskerfartøjer kan anmode om adgang til, og skal have tilstrækkelig kapacitet til at foretage inspektioner.

(82)

På trods af det manglende retsgrundlag som følge af den manglende gennemførelse af forpligtelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger gennem national lovgivning underrettede Trinidad og Tobago FAO's sekretariat om tre udpegede havne i henhold til aftalen om havnestatsforanstaltninger (herunder private kajer). Myndighederne i Trinidad og Tobago er imidlertid ikke i stand til at sikre, at fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, ikke anløber ikkeudpegede havne, da der ikke findes nogen relevant national lovgivning. Under besøget i december 2022 modtog Kommissionen dokumentation for, at et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, var i besiddelse af en fiskerilicens, der gav det tilladelse til at anløbe to af de tre udpegede havne i Trinidad og Tobago, men også en ikkeudpeget havn. Under samme besøg blev Kommissionen desuden underrettet om, at det er toldmyndighederne i Trinidad og Tobago, der har beføjelse til at udpege godkendte havne og kajer, der er underlagt toldbehandling. Disse havne (45 i alt) er imidlertid ikke de samme som dem, der er udpeget af fiskerimyndighederne og forelagt FAO's sekretariat. Endelig viser åbne databaser et betydeligt antal fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber ikkeudpegede havne i Trinidad og Tobago.

(83)

De to vigtigste udpegede havne omfatter flere private kajer, som falder uden for fiskerimyndighedernes kontrol. Sidstnævnte har ikke fri adgang til havnefaciliteter, og ingen af deres repræsentanter er permanent udstationeret i havnene. Fiskerimyndighederne har kun adgang til havne i samarbejde med andre involverede organer. De kan f.eks. deltage i havneinspektioner, men kun under andre myndigheders jurisdiktion (f.eks. told- eller havnemyndigheder).

(84)

Desuden gennemfører Trinidad og Tobago ikke de krav, der er fastsat i artikel 8 i aftalen om havnestatsforanstaltninger vedrørende forpligtelsen for fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, til at indsende specifikke oplysninger inden anløb af havn og i artikel 9 i aftalen om havnestatsforanstaltninger vedrørende tilladelse til eller afslag på havneindsejling. Navnlig kræver Trinidad og Tobagos nuværende nationale retlige rammer ikke, at fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, indsender oplysningerne i bilag A til aftalen om havnestatsforanstaltninger. Dette forhindrer de nationale myndigheder i at afgøre, om de fartøjer, der anmoder om anløb af havne i Trinidad og Tobago, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte for sådant fiskeri. Desuden giver den nationale lovgivning ikke myndighederne beføjelse til at give eller nægte adgang for fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber havne i Trinidad og Tobago, hvis der er tilstrækkeligt bevis for, at de har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte for sådant fiskeri. De eneste gældende bestemmelser i forbindelse med udstedelse af havneindrejsetilladelse eller -afslag findes i søfarts- og toldlovgivningen, som gælder for alle skibe og udelukkende med henblik på en sådan lovgivning.

(85)

Siden 2022 har fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago samarbejdet med de nationale told- og søfartsmyndigheder for delvist at få adgang til oplysninger om havneanløb og fiskevarer om bord på fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber havne i Trinidad og Tobago, og som er indgivet med henblik på at opfylde de nationale søfarts- og toldkrav. Dette samarbejde gennemføres på grundlag af tværinstitutionelle ordninger. Indhentning af oplysninger er imidlertid kun delvis, og der gennemføres ingen håndhævelsesforanstaltninger på grund af mangel på passende bestemmelser, der gennemfører forpligtelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger i Trinidad og Tobagos nationale lovgivning.

(86)

F.eks. kan to fiskerfartøjer (11), der ikke er opført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse, have udøvet ulovligt fiskeri i ICCAT-konventionsområdet. Disse fartøjer anløb og benyttede en privat kajplads i en havn i Trinidad og Tobago den 10. og 20. september 2019 og den 4. og 18. oktober 2019. Fiskerimyndighederne oplyste, at de ikke var i besiddelse af oplysninger om de fisk om bord på disse fartøjer, der måtte være landet eller omladet på den private kaj.

(87)

I henhold til artikel 12 i aftalen om havnestatsforanstaltninger skal hver part inspicere det antal fartøjer i dens havne, der er nødvendigt for at nå et tilstrækkeligt årligt inspektionsniveau til at nå aftalens mål.

(88)

I henhold til artikel 28 i loven af 1986 om pelagiske farvande og eksklusive økonomiske zoner (EEZ) har fiskerimyndighederne kun beføjelse til at foretage inspektion af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, i arkipelagiske farvande, territorialfarvande og eksklusive økonomiske zoner, ikke i havne. Dette fratager myndighederne beføjelsen til at foretage inspektioner i udpegede havne som krævet i artikel 7 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, hvilket igen ikke opfylder målet i artikel 12 i aftalen om havnestatsforanstaltninger.

(89)

Som beskrevet i betragtning 28-30 i afgørelsen af 21. april 2016 analyserede Kommissionen de oplysninger, som den anså for relevante på grundlag af tilgængelige data offentliggjort af RFFO'er, navnlig ICCAT.

(90)

ICCAT har officielt meddelt Trinidad og Tobago, at landet ikke fuldt ud og effektivt har opfyldt sine forpligtelser i overensstemmelse med visse ICCAT-henstillinger. Trinidad og Tobago blev derfor identificeret som ikkeoverensstemmende (12) i 2016 og har modtaget en skrivelse fra ICCAT hvert år siden da (13).

(91)

Mere specifikt fastsættes det i ICCAT-henstilling 18-09 bl.a., at der årligt skal foretages mindst 5 % havneinspektioner af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag (14). Da antallet af havneanløb af sådanne tredjelandsfiskerfartøjer, som fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago i 2022 anmeldte i, oversteg 1 200, og der som nævnt i betragtning 82 ikke findes nogen national lovgivning, der gennemfører kravene fra aftalen om havnestatsforanstaltninger til specifikke oplysninger, der skal indsendes inden indsejling i nationale havne, antages det, at det reelle antal havneanløb er langt større. I de seneste fem år (2018-2022) har fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago kun foretaget fire inspektioner af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, på frivillig basis og med redernes udtrykkelige samtykke.

(92)

Herudover som nævnt i ovennævnte betragtning 50 indføres ved ICCAT-henstilling 16-14 en forpligtelse til at sikre en observatørdækning på mindst 5 % af fiskeriindsatsen i fiskeriet efter pelagiske langliner, notfartøjer, stangfartøjer, faststående tunfiskenet, gællegarn og trawl. Trinidad og Tobago opfylder ikke dette krav, da fiskeriloven fra 1916 eller anden tilknyttet lovgivning ikke indfører et nationalt observatørprogram (videnskabeligt eller andet) (15).

(93)

Som nævnt i ovennævnte betragtning 45 har Trinidad og Tobago heller ikke gennemført ICCAT-henstilling 18-10, der kræver, at alle fartøjer med en længde overalt på over 15 meter, der fisker i konventionsområdet, skal være udstyret med FOS og sende deres position mindst én gang hver anden time.

(94)

Fakta beskrevet i betragtning 90-93 forhindrer Trinidad og Tobago i at overholde sine samarbejds- og bevarelsesforpligtelser, hvilket ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at samarbejde og forpligtelsen til at træffe eller samarbejde om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at bevare de levende marine ressourcer på det åbne hav, som krævet i artikel 117 og 118 i UNCLOS.

(95)

I overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 6, litra c), har Kommissionen undersøgt, hvorvidt Trinidad og Tobago kan have været involveret i handlinger eller undladelser, der kan have gjort de gældende love, administrative bestemmelser eller internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

(96)

Som anført i betragtning 31 i afgørelsen af 21. april 2016 opfylder Trinidad og Tobago ikke sine samarbejds- og bevarelsesforpligtelser som flagstat i henhold til artikel 117-119 i UNCLOS.

(97)

Sammenholdt med de fakta, der er beskrevet i betragtning 48 og 49, overholder Trinidad og Tobago heller ikke artikel 18 i UNFSA, som pålægger stater, hvis fartøjer fisker på det åbne hav, at træffe kontrolforanstaltninger for at sikre, at disse fartøjer overholder RFFO'ernes regler.

(98)

Som anført i betragtning 73, 82, 83, 84, 85, og 88 opfylder Trinidad og Tobago ikke artikel 6, 7, 8, 9 og 12 og andre artikler i del 4 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, som pålægger staterne at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri ved at gennemføre effektive havnestatsforanstaltninger.

(99)

I lyset af betragtning 28-32 i afgørelsen af 21. april 2016 og ovenfor nævnte udvikling efter nævnte dato mener Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder overholdelsen af internationale regler og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

3.4.   Specifikke begrænsninger i udviklingslande (IUU-forordningens artikel 31, stk. 7)

(100)

Der mindes om, at ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI) ansås Trinidad og Tobago i 2021 for at være et land med et meget højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 57 ud af 191 lande) (16).

(101)

Der er som nævnt i betragtning 36 i afgørelsen af 21. april 2016 ikke fundet belæg for, at Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af landets folkeretlige forpligtelser skyldes manglende udvikling.

(102)

Desuden kan arten af Trinidad og Tobagos konstaterede mangler, såsom manglen på specifikke bestemmelser i de nationale retlige rammer vedrørende forvaltning af landets fiskerflåde og bekæmpelse, afværgelse og standsning af IUU-fiskeri, manglen på obligatoriske procedurer, der sikrer korrekt kontrol af registreringen af fiskerfartøjer under dets flag og manglen på et obligatorisk system til kontrol af landinger og uhensigtsmæssige havneinspektioner, ikke kædes sammen med Trinidad og Tobagos udviklingsniveau og de specifikke begrænsninger, det måtte have.

(103)

Desuden har Trinidad og Tobagos myndigheder modtaget støtte til at styrke de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri fra De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) (17).

(104)

På baggrund af betragtning 34, 35 og 36 i afgørelsen af 21. april 2016 og udviklingen efter denne dato er Kommissionen i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 7, af den opfattelse, at Trinidad og Tobagos udviklingsniveau ikke forringer Trinidad og Tobagos overordnede resultater som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat med hensyn til fiskeri og derfor ikke kan undskylde eller på anden måde begrunde, at dets foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri er utilstrækkelige.

4.   KONKLUSIONER OM IDENTIFIKATION SOM ET IKKESAMARBEJDENDE TREDJELAND

(105)

På baggrund af konklusionerne om Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af de folkeretlige forpligtelser, der påhviler landet som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat, til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

(106)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal i henhold til IUU-forordningens artikel 18, stk. 1, litra g), afvise import til EU af fiskevarer, uden at de behøver at anmode om yderligere dokumentation eller sende en anmodning om bistand til flagstaten, hvis de opdager, at fangstattesten er valideret af myndighederne i en flagstat, der er identificeret som en ikke-samarbejdende stat i henhold til artikel 31 i nævnte forordning.

(107)

Det skal bemærkes, at identifikationen af Trinidad og Tobago som et land, som Kommissionen betragter som ikkesamarbejdende, ikke udelukker, at Rådet senere potentielt kan træffe foranstaltninger til at oprette en liste over ikkesamarbejdende tredjelande i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31.

5.   UDVALGSPROCEDURE

(108)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Trinidad og Tobago identificeres som et tredjeland, der af Kommissionen betragtes som et ikkesamarbejdende tredjeland, når det gælder bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

(2)  Kommissionens afgørelse af 21. april 2016 om underretning af Republikken Trinidad og Tobago om muligheden for, at landet bliver identificeret som et ikkesamarbejdende tredjeland for så vidt angår bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (EUT C 144 af 23.4.2016, s. 14).

(3)  Den internationale handlingsplan om forebyggelse, afværgelse og standsning af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (IPOA-IUU), 2001.

(4)  Voluntary Guidelines for Flag State Performance (FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer), marts 2014, hentet fra: http://www.fao.org/3/a-i4577t.pdf.

(5)  Aftale om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på åbent hav og De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, 1993.

(6)  De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, 1995.

(7)  https://rgd.legalaffairs.gov.tt/laws2/alphabetical_list/lawspdfs/67.51.pdf.

(8)  https://rgd.legalaffairs.gov.tt/laws2/alphabetical_list/lawspdfs/51.06.pdf.

(9)  Havlaster, som modtager anløb fra fartøjer, der fører Taiwans, Elfenbenskystens, Kinas og Venezuelas flag.

(10)  I betragtning af den manglende kontrol i havnen og de utilstrækkelige rapporteringsforpligtelser er det imidlertid vanskeligt at bevise, at disse fangster ikke stammede fra fartøjer, der førte Trinidad og Tobagos flag.

(11)  Disse fartøjer har siden omflaget til et tredjeland og blev opført som IUU-fartøjer i ICCAT den 24. november 2021 med henblik på fiskeri efter tun eller tunlignende arter i konventionsområdet uden tilladelse. Fartøjerne blev derefter krydstjekket med IUU-lister fra IOTC, SIOFA, CCSBT, IATTC og NEAFC i begyndelsen af 2022.

(12)  IICCAT-dokument nr. COC-308_Appendix 2, 2016.

(13)  IICCAT-dokument nr. COC-308_Appendix 1, 2021.

(14)  Punkt 29 https://www.iccat.int/Documents/Recs/compendiopdf-e/2018-09-e.pdf.

(15)  ICCAT-dok. nr. COC-308_Appendix 2, 2022, dok. nr. COC-308_Appendix 2, 2021, dok. nr. COC-308_Appendix 2, 2020, dok. nr. COC-308_Appendix 2, 2019, dok. nr. COC-308_Appendix 2, 2018, Doc. COC-308_Appendix 2, 2017.

(16)  Oplysninger hentet fra https://hdr.undp.org/data-center/specific-country-data#/countries/TTO.

(17)  https://www.fao.org/iuu-fishing/capacity-development/en/.


26.9.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2052

af 25. september 2023

om ikke at godkende sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 4, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat (EF-nr.: 422-570-3; CAS-nr.: 265647-11-8) for produkttype 4.

(2)

Sverige blev udpeget som rapporterende medlemsstat. Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat er blevet vurderet af Sveriges kompetente myndighed (»den kompetente vurderingsmyndighed«) til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 4, desinfektionsmidler til brug i forbindelse med fødevarer og foderstoffer, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Den 12. juni 2017 fremsendte den kompetente vurderingsmyndighed vurderingsrapporten om ansøgningen sammen med konklusionerne af sin vurdering til Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«). ECHA drøftede vurderingsrapporten og konklusionerne på tekniske møder.

(4)

I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012 udarbejder Udvalget for Biocidholdige Produkter ECHA's udtalelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 sammenholdt med artikel 75, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 528/2012 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter den 3. marts 2021 ECHA's udtalelse (3) under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af konklusionerne i ECHA's udtalelse, at der ikke er påvist tilstrækkelig effektivitet ved den anvendelse, der består af at inkorporere det biocidholdige referenceprodukt i materialer bestemt til kontakt med fødevarer. Biocidholdige produkter af produkttype 4, som indeholder sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat, forventes derfor ikke at opfylde kriteriet i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)

ECHA konkluderer også, at der er konstateret uacceptable risici for menneskers sundhed ved indtagelse af fødevarer, der har været i kontakt med behandlede polymerer, og at der ikke kunne identificeres nogen passende risikobegrænsende foranstaltninger til at afbøde disse risici. Biocidholdige produkter af produkttype 4, som indeholder sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat, forventes derfor ikke at opfylde kriteriet i artikel 19, stk. 1, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 528/2012.

(7)

Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat er også blevet vurderet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (4). Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) vedtog den 26. maj 2004 en udtalelse, der vurderer sikkerheden ved anvendelse af sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer (5). I udtalelsen konkluderede EFSA, at en begrænsning på 0,05 mg/kg fødevare (udtrykt som sølv) for sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat ville begrænse indtaget til mindre end 12,5 % af det niveau, hvor der ikke er observeret skadelige virkninger for mennesker, og foreslog derfor en gruppespecifik migrationsgrænse på 0,05 mg Ag/kg fødevare. Selv om sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat ikke er blevet godkendt til anvendelse i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer på EU-plan, er det blevet opført på en foreløbig liste over tilsætningsstoffer, der kan anvendes i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer, som er omfattet af national lovgivning, jf. artikel 6, stk. 5, i Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (6).

(8)

I forbindelse med evalueringen af sølvforbindelser i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012 udsendte EFSA og ECHA i februar 2020 et fælles dokument (7) (»det fælles EFSA-ECHA-dokument«), hvori de konkluderer, at deres respektive udtalelser om anvendelsen af sølvforbindelser i materialer bestemt til kontakt med fødevarer er i overensstemmelse med henholdsvis forordning (EF) nr. 1935/2004 og forordning (EU) nr. 528/2012, og at forskellene i risikovurderingskonklusionerne i deres respektive udtalelser skyldes forskellige målsætninger, datasæt og metoder.

(9)

Under hensyntagen til ECHA's udtalelse og det fælles EFSA-ECHA-dokument bør sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat ikke godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 4.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat (EF-nr.: 422-570-3; CAS-nr.: 265647-11-8) godkendes ikke som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 4.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. september 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).

(3)  Udvalget for Biocidholdige Produkter, udtalelse om ansøgning om godkendelse af aktivstoffet: Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat, produkttype: 4, ECHA/BPC/278/2021, vedtaget den 3. marts 2021.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).

(5)  EFSA's Panel for Tilsætningsstoffer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer, og Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, 2004. Udtalelse fra ekspertpanelet for tilsætningsstoffer om en fjerde liste over stoffer til anvendelse i materialer bestemt til kontakt med fødevarer. EFSA Journal 2004: 2(6):65a, 17 s. doi:10.2903/j.efsa.2004.65a.

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

(7)  Det fælles EFSA-ECHA-dokument af februar 2020. Sammenligning af EFSA's og ECHA's evalueringer af sølvforbindelser anvendt som biocidholdige aktivstoffer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer (MKF).