(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I IUU-forordningens kapitel VI fastsættes bestemmelser om den procedure, der skal følges ved identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, om de foranstaltninger, der kan træffes over for sådanne lande, om opstilling af en liste over sådanne lande, om fjernelse fra listen og om offentliggørelse af nævnte liste samt om eventuelle hasteforanstaltninger.

(3)

Kommissionen skal i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificere tredjelande, som den betragter som ikkesamarbejdende lande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Et tredjeland kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, hvis det ikke opfylder de forpligtelser, det som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(4)

Identifikationen af ikkesamarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningens artikel 31 skal baseres på en gennemgang af alle de oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2. Den baseres på en gennemgang af alle de oplysninger, der er indhentet i henhold til IUU-forordningen, eller eventuelt alle andre relevante oplysninger såsom fangstdata, handelsoplysninger fra nationale statistikker og andre pålidelige kilder, fartøjsregistre og -databaser, fangstdokumenter eller statistiske dokumentationsprogrammer og regionale fiskeriforvaltningsorganisationers (RFFO'er) lister over IUU-fartøjer samt alle andre oplysninger indhentet i havne og på fangstpladser.

(5)

I henhold til IUU-forordningens artikel 33 skal Rådet vedtage en liste over ikkesamarbejdende lande. Over for sådanne lande kan der træffes de foranstaltninger, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 38.

(6)

I henhold til IUU-forordningens artikel 12, stk. 2, må fiskevarer kun importeres til Unionen, når de ledsages af en fangstattest i overensstemmelse med nævnte forordning.

(7)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 1, skal tredjelandsflagstaten for at få godkendt validerede fangstattester meddele Kommissionen og attestere, hvilke nationale ordninger den har iværksat med henblik på at gennemføre, kontrollere og håndhæve de love, administrative bestemmelser og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som dens fiskerfartøjer skal overholde, og om dens offentlige myndigheder er bemyndiget til at attestere rigtigheden af oplysningerne i fangstattesterne.

(8)

I henhold til IUU-forordningens artikel 20, stk. 4, skal Kommissionen samarbejde administrativt med tredjelande på områder, der vedrører gennemførelsen af de bestemmelser i forordningen, der vedrører fangstattester.

(9)

Republikken Trinidad og Tobago (i det følgende benævnt »Trinidad og Tobago«) har ikke sendt Kommissionen en meddelelse som omhandlet i IUU-forordningens artikel 20.

(10)

På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i IUU-forordningens artikel 31, stk. 2, fandt Kommissionen, at der var stærke tegn på, at Trinidad og Tobago havde tilsidesat de folkeretlige forpligtelser, den som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. Disse resultater blev bekræftet under Kommissionens besøg i november 2015.

(11)

Efter IUU-forordningens artikel 32 besluttede Kommissionen derfor ved afgørelse af 21. april 2016 (2) at underrette Trinidad og Tobago om, at landet muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri i henhold til IUU-forordningen.

(12)

Afgørelsen af 21. april 2016 indeholdt oplysninger om de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, der ligger bag denne mulige identifikation.

(13)

Afgørelsen blev meddelt Trinidad og Tobago sammen med et brev, hvori Trinidad og Tobago opfordres til i tæt samarbejde med Kommissionen at gennemføre en handlingsplan som foreslået af Kommissionen i nævnte afgørelse for at for at rette op på de konstaterede mangler.

(14)

Kommissionen opfordrede navnlig Trinidad og Tobago til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de foranstaltninger, der er indeholdt i den handlingsplan, som Kommissionen har foreslået, og til at vurdere deres gennemførelse.

(15)

Trinidad og Tobago fik mulighed for at svare på de i afgørelsen af 21. april 2016 omhandlede forhold samt reagere på andre relevante oplysninger fra Kommissionen og for at fremlægge dokumentation til at modbevise eller supplere de forhold, der var gjort gældende i afgørelsen af 21. april 2016. Trinidad og Tobago blev sikret retten til at anmode om eller forelægge yderligere oplysninger.

(16)

Ved afgørelse af 21. april 2016 indledte Kommissionen en dialog med Trinidad og Tobago.

(17)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Trinidad og Tobago fremsendte i forlængelse af afgørelsen af 21. april 2016, blev vurderet og taget i betragtning. Kommissionen underrettede enten mundtligt eller skriftligt Trinidad og Tobago om sine overvejelser.

(18)

Trinidad og Tobago har i lyset af de indsamlede oplysninger, jf. betragtning 42-99, ikke i tilstrækkeligt omfang adresseret de problemer og mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 21. april 2016, og har heller ikke gennemført de tiltag, der foreslås i den handlingsplan, der ledsagede afgørelsen.

(19)

Den 21. april 2016 meddelte Kommissionen Trinidad og Tobago i henhold til IUU-forordningens artikel 32, at den overvejede eventuelt at identificere landet som et ikkesamarbejdende tredjeland.

(20)

Kommissionen inviterede Trinidad og Tobago til i tæt samarbejde med sine tjenestegrene at fastlægge en handlingsplan til afhjælpning af de mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 21. april 2016.

(21)

De vigtigste mangler, som Kommissionen konstaterede, vedrørte flere tilfælde af manglende gennemførelse af de folkeretlige forpligtelser, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af en passende retlig ramme, manglen på effektiv og passende redskaber til at sikre en effektiv overvågning af fiskerfartøjer, og mangel på observatørordning og inspektionsprogram og mangel på fiskeriinspektioner i havn. Andre mangler drejer sig om manglende overholdelse af internationale forpligtelser fra henstillinger og resolutioner vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er). Der blev desuden konstateret manglende gennemførelse af de relevante organers henstillinger og resolutioner, såsom FAO's internationale handlingsplan om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU) (3) og FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer (4). Oplysningerne om manglende gennemførelse af disse ikkebindende henstillinger og resolutioner fungerede kun som supplerende dokumentation og ligger således ikke til grund for meddelelsen.

(22)

Ved brev af 27. maj 2016, 1. marts 2017, 2. oktober 2017, 23. november 2021 og 18. november 2022 meddelte Trinidad og Tobago Kommissionen, at landet var rede til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016, at samarbejde med Kommissionen og at acceptere handlingsplanen.

(23)

Ved skrivelse af 27. maj 2016 fremlagde Trinidad og Tobago et udkast til en national handlingsplan, dog uden nogen tidsramme for dens vedtagelse, en liste over alle fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, modeller for en fiskerilicens, en rapport om fangst- og eksportfiskeri for langlinefartøjer samt oplysninger om fiskerimyndighedernes interne struktur.

(24)

Den 5. december 2016 underrettede Trinidad og Tobago Kommissionen om interne organisatoriske ændringer og gav den 25. februar 2017 en opdatering med hensyn til de foranstaltninger, som landets myndigheder havde truffet eller havde til hensigt at træffe for at afhjælpe de konstaterede mangler. Med denne meddelelse meddelte myndighederne imidlertid, at færdiggørelsen og gennemførelsen af handlingsplanen ville blive afsluttet på et senere tidspunkt.

(25)

Den 2. marts 2017 mødtes Kommissionen og myndighederne i Trinidad og Tobago for at drøfte de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen for at afhjælpe de konstaterede mangler. På dette møde gentog myndighederne i Trinidad og Tobago deres vilje til at afhjælpe de konstaterede mangler og samarbejde med Kommissionen. Der blev imidlertid ikke truffet nogen foranstaltninger i denne henseende efter mødet.

(26)

Kommissionen sendte den 10. april 2017 et brev til premierministeren i Trinidad og Tobago, hvori den udtrykte tilfredshed med Trinidad og Tobagos tilsagn om at forbedre sin nationale politik til bekæmpelse af IUU-fiskeri og respektere Trinidad og Tobagos internationale forpligtelser som flag-, kyst-, havne- og afsætningsstat. Der blev ikke modtaget noget svar på dette brev.

(27)

Den 7. september 2017, den 17. september 2017 og den 3. november 2017 forelagde myndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen: i) et udkast til det tværinstitutionelle aftalememorandum med henblik på samarbejde om regulering af fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og handel med fisk og fiskevarer, ii) en model for et aftalememorandum, der skal undertegnes af Trinidad og Tobago og tredjelande for at styrke samarbejdet om at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og iii) et udkast til de tværfaglige standardprocedurer (SOP'er) for import af fisk og fiskevarer, fiskerfartøjers registrering, angivelser af fiskerfartøjers ankomst og afgang fra havn, import af fiskerfartøjer (under 250 ton), der skal anvendes til fiskeri, eksport af fisk og fiskevarer, udstedelse af ministerens licens til toldfritagelse, landing af fisk og fiskevarer, omladning af fisk og fiskevarer, fisk og fiskevarer i transit, overvågning af fiskerfartøjer, inspektion af fiskerfartøjer i havn.

(28)

Den 7. november 2017 mødtes Kommissionen på afstand med myndighederne i Trinidad og Tobago for at drøfte Trinidad og Tobagos igangværende foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(29)

Ved skriftlig meddelelse forelagde Trinidad og Tobago den 24. november 2017 et resumé af de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe IUU-fiskeri, samt en liste over industrielle fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag. Den 5. juni 2018 modtog Kommissionen en kopi af udkastet til lov om fiskeriforvaltning.

(30)

Den 8. februar 2019 mødtes Kommissionen på afstand med Trinidad og Tobagos myndigheder for at drøfte landets fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der er anført i afgørelsen af 21. april 2016. Mødet bekræftede de manglende fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016.

(31)

Den 24. oktober 2019 tiltrådte Trinidad og Tobago FAO's aftale om havnestatsforanstaltninger og accepterede aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (5).

(32)

Den 22. juni 2020 gav myndighederne i Trinidad og Tobago ved skriftlig meddelelse en opdatering om aktiviteterne til gennemførelse af handlingsplanen for bekæmpelse af IUU-fiskeri. De forelagde den reviderede udgave af udkastet til lov om fiskeriforvaltning og opregnede listen over operationelle prioriteter, dvs. hensigten om at oprette et fiskeriinspektorat og etablere et fartøjsovervågningssystem (FOS) på ikkeikkeindustrielle fiskerfartøjer, der sejler under Trinidad og Tobagos flag.

(33)

Den 21. september 2021 mødtes Kommissionen med Trinidad og Tobagos myndigheder for at drøfte de fremskridt, der er gjort med hensyn til revisionen af de retlige rammer, FOS-installationen på industrielle fiskerfartøjer (med særlig vægt på langlinefartøjer, der fisker i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)), samt eventuelle fremskridt med hensyn til landinger og inspektioner i havn, oprettelsen af fiskeriinspektoratet og flådens status. Mødet bekræftede de manglende fremskridt med hensyn til at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i afgørelsen af 21. april 2016.

(34)

Den 24. september 2021 forelagde myndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen i) den endelige og underskrevne kopi af aftalememorandummet mellem agenturerne om samarbejde om regulering af fiskeri, fiskerirelaterede aktiviteter og relevant handel samt gældende standardprocedurer, ii) udkastet til skabelon til et aftalememorandum mellem Trinidad og Tobago og tredjelande (allerede delt med Kommissionen den 17. september 2017) og iii) en kopi af rapporten om gennemgangen af overvågning, kontrol og overvågning (herunder havnevurdering) i Trinidad og Tobago under FAO's støtteprojekt for havnestatsforanstaltninger.

(35)

Desuden forelagde Trinidad og Tobago den 2. og 7. oktober 2021 Kommissionen en liste over havneanløb for fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag mellem 2018 og 2020, og en liste over fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som har tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet.

(36)

Ved brev af 25. oktober 2021 fremhævede Kommissionen sine betænkeligheder med hensyn til udviklingen af dialogen og Trinidad og Tobagos manglende fremskridt med hensyn til at efterkomme henstillingerne i handlingsplanen efter afgørelsen af 21. april 2016.

(37)

Trinidad og Tobagos myndigheder forelagde den 9. november 2021 en statusrapport med i) oplysninger om status for gennemførelsen af den nationale handlingsplan, ii) en rapport om den nationale strategi og køreplan for effektiv gennemførelse af bestemmelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger og supplerende internationale instrumenter og mekanismer til bekæmpelse af IUU-fiskeri og iii) udkastet til arbejdsplan for det udvalg, der er nedsat i henhold til den nationale handlingsplan, jf. betragtning 23, med henblik på at føre tilsyn med, overvåge og rapportere om gennemførelsen af aftalememorandummet om samarbejde om regulering af fiskeri, fiskerirelaterede aktiviteter og relevant handel.

(38)

Som svar på Kommissionens brev af 23. november 2021 gentog Trinidad og Tobago landets myndigheders tilsagn om at bekæmpe IUU-fiskeri. Kommissionen besvarede dette brev den 2. december 2021 og understregede behovet for at træffe effektive foranstaltninger for at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i Trinidad og Tobagos kontrolsystemer for at bekæmpe IUU-fiskeri.

(39)

Mellem den 14. og den 16. december 2022 aflagde Kommissionen et besøg i Trinidad og Tobago med det formål at evaluere de fremskridt, der er gjort siden beslutningen af 21. april 2016. Besøget bekræftede, at de identificerede mangler, der er beskrevet i afgørelsen, ikke er blevet afhjulpet.

(40)

Kommissionen har i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, gennemgået Trinidad og Tobagos internationale forpligtelser som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. I forbindelse med denne undersøgelse har Kommissionen taget hensyn til de kriterier, der er fastsat i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(41)

Som fremhævet i afgørelsen af 21. april 2016 fastslog Kommissionen, at Trinidad og Tobago ikke havde opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat, når det drejer sig om at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri, udført eller støttet af fartøjer, der bærer dets flag eller af fiskerfartøjer, der benytter landets havne, får adgang til landets marked.

(42)

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra a), i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande (UNFSA) skal staterne kontrollere fartøjer, der fører deres flag på åbent hav, ved hjælp af fiskerilicenser, tilladelser eller tilladelser i overensstemmelse med gældende procedurer, der er aftalt på subregionalt, regionalt eller globalt plan. Henstillingerne i punkt 45 i IUU-handlingsplanen og punkt 8.2.2 i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri (FAO's adfærdskodeks) (6), i henhold til hvilke flagstater skal sikre, at alle fartøjer, der har ret til at føre landets flag, og som fisker uden for landets farvande, har en gyldig tilladelse. En lignende anbefaling er også omhandlet i punkt 29 og 30 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer.

(43)

I betragtning 14 i afgørelsen af 21. april 2016 anførtes det, at de retlige rammer for fiskeriforvaltning i Trinidad og Tobago, der er fastsat ved fiskeriloven af 1916 (7) og loven af 1986 om de pelagiske farvande og eksklusive økonomiske zoner (EEZ) (8), ikke bemyndiger myndighederne i Trinidad og Tobago til at gennemføre foranstaltninger til effektiv kontrol af fiskerfartøjer, der fører landets flag, eller fiskerfartøjers anvendelse af landets havne.

(44)

Fiskeriloven fra 1916 indfører ikke en obligatorisk ordning med fiskerilicenser. Selv om fiskerimyndighederne har indført en praksis med at udstede en fiskerilicens, har dette ingen retsvirkning. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, udøves den eneste kontrol over licensudstedelsen gennem en handelsbekendtgørelse, som kræver, at alle eksportører har en eksportlicens for at få adgang til de udenlandske markeder. Denne eksportlicens er gyldig i 3 måneder, hvorefter eksportøren igen skal henvende sig til de relevante myndigheder. Selv om fiskerimyndighederne modtager ansøgninger om eksportlicenser direkte fra rederne, har de ikke beføjelse til at godkende eller afvise dem i tilfælde af manglende overholdelse. Så vidt Kommissionen ved, er ingen ansøgninger om eksportlicenser hidtil blevet afvist. Endvidere er fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som ikke eksporterer deres fangster til udenlandske markeder, ikke omfattet af denne kontrol.

(45)

I henhold til artikel 94, stk. 2, litra b), i De Forenede Nationers havretskonvention af 1982 (UNCLOS) skal flagstaten sikre kontrol med de fartøjer, der fører dens flag, ved at påtage sig jurisdiktion i henhold til dens interne lovgivning over skibe, der fører dens flag. I henhold til artikel 18, stk. 3, litra g), nr. iii), i UNFSA skal flagstaten desuden kontrollere de fartøjer, der fører dens flag, ved hjælp af overvågnings-, kontrol- og tilsynsforanstaltninger, som bl.a. bør omfatte gennemførelse af nationale inspektionsordninger, nationale observatørprogrammer og fartøjsovervågningssystemer. Desuden kræves det i punkt 1 og 3 i ICCAT-henstilling 18-10, at alle fartøjer med en længde overalt på over 15 meter, der fisker i ICCAT-konventionsområdet, skal være udstyret med FOS og sende deres position mindst én gang hver anden time. Tilsvarende anbefales det i punkt 31 i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, at flagstater indfører en kontrolordning for fartøjer, der fører deres flag, og punkt 24 i IPOA-IUU tilføjer, at staterne bør foretage omfattende og effektiv overvågning af, kontrol af og tilsyn med fiskeriet, herunder ved at indføre et FOS, hvor det er relevant.

(46)

På grundlag af de bemærkninger, der blev fremsat under besøgene i Trinidad og Tobago i november 2015 og i december 2022, og efter at have gennemgået alle tilgængelige oplysninger konkluderede Kommissionen, at de kompetente myndigheder i Trinidad og Tobago ikke var i stand til at sikre tilstrækkelig kontrol med deres fiskerflådes aktiviteter.

(47)

Mere specifikt indeholder fiskeriloven fra 1916 ingen bestemmelser om kontrol og overvågning af fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, herunder fartøjer, der fisker uden for farvande under Trinidad og Tobagos jurisdiktion. I denne forbindelse foretages installationen af en funktionsanordning, der gør det muligt for Trinidad og Tobago at spore og overvåge fartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, via FOS kun på frivillig basis.

(48)

Indtil december 2022 havde Trinidad og Tobago 25 industrielle fiskerfartøjer (langlinefartøjer), der førte landets flag og havde tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet, hvoraf kun 21 på frivillig basis var udstyret med et operationelt FOS om bord. Under besøget i december 2022 bemærkede Kommissionen desuden, at et fiskerfartøj, der førte Trinidad og Tobagos flag og havde tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet, ikke havde sendt et FOS-signal i mere end 165 dage.

(49)

Under samme besøg meddelte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago Kommissionen, at fiskerfartøjer, der fører deres flag, ikke har tilladelse til at fiske i farvande under tredjelandes jurisdiktion. Ifølge data fra platformen til forvaltning af frivilligt installerede FOS identificerede Kommissionen imidlertid et fiskerfartøj, der fører Trinidad og Tobagos flag, og som angiveligt fisker i et tredjelands eksklusive økonomiske zone.

(50)

Sideløbende hermed skal parterne i henhold til artikel 18, stk. 3, litra g), nr. ii), i UNFSA iværksætte foranstaltninger til kontrol af de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, der fører deres flag, herunder gennemførelse af nationale observatørprogrammer og subregionale og regionale observatørprogrammer, som flagstaten deltager i. Tilsvarende skal hver kontraherende part i henhold til ICCAT-henstilling 16-14 sikre en observatørdækning på mindst 5 % af fiskeriindsatsen i fiskeriet efter pelagiske langliner, notfartøjer, stangfartøjer, faststående tunfiskenet, gællegarn og trawl. Fiskeriloven fra 1916 indeholder imidlertid hverken bestemmelser om eller bemyndigelse til at oprette et nationalt observatørprogram (videnskabeligt eller andet). En observationskontrolleret forsøgsrejse blev afsluttet i september 2022 som en undersøgelsesmission. Trinidad og Tobagos myndigheder bekræftede, at flere industrielle langlinefartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, muligvis ikke er udstyret til at modtage observatører.

(51)

På trods af manglen på de nødvendige retlige rammer og de nødvendige operationelle midler til at kontrollere fiskeri- og fiskerirelaterede aktiviteter for fartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, fortsatte landets myndigheder med at udstede dets flag og fiskeritilladelser til fiskerfartøjer. F.eks. blev et nyt fiskerfartøj bygget i januar 2022, registreret og berettiget til at føre Trinidad og Tobagos flag og have tilladelse til at fiske i ICCAT-konventionsområdet. Under besøget i december 2022 meddelte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago også Kommissionen, at de havde til hensigt fortsat at udvide deres nationale industrifiskerflåde.

(52)

Kommissionen kan derfor ikke udelukke, at fiskerfartøjer, der er registreret i og fører Trinidad og Tobagos flag, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter i områder uden for Trinidad og Tobagos nationale jurisdiktion, herunder i områder under tredjelandes jurisdiktion, og har benyttet tredjelandes havne.

(53)

Kommissionen mener derfor, at Trinidad og Tobago ikke har levet op til sit ansvar som flagstat med hensyn til at udøve kontrol over sin flåde og forhindre landets flåde i at udøve IUU-fiskeri i farvande uden for dets jurisdiktion. Dette strider mod artikel 94, stk. 1 og 2, i UNCLOS, hvori det fastsættes, at enhver stat effektivt skal udøve sin jurisdiktion og kontrol over fiskerfartøjer, der fører dens flag. Dette er også i strid med artikel 18 i UNFSA, som pålægger stater, hvis fartøjer fisker på det åbne hav, at træffe kontrolforanstaltninger for at sikre, at disse fartøjer overholder RFFO'ernes regler. Trinidad og Tobago har således ikke opfyldt sin forpligtelse til at udvise »rettidig omhu« med hensyn til at anvende passende midler og gøre alt, hvad der står i dets magt for at forebygge IUU-fiskeri af fartøjer, der fører dets flag. En sådan manglende opfyldelse af landets forpligtelser er heller ikke i overensstemmelse med punkt 34 og 35 i IPOA-IUU, hvori det fastsættes, at staterne skal sikre, at fiskerfartøjer, der har ret til at føre deres flag, ikke deltager i eller støtter IUU-fiskeri, og at det ligeledes skal sikres, at flagstater, før de registrerer et fiskerfartøj, kan påtage sig deres ansvar for at sikre, at sådanne fartøjer ikke udøver IUU-fiskeri.

(54)

I henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 4, litra b), har Kommissionen ligeledes undersøgt, hvilke foranstaltninger Trinidad og Tobago har truffet for at hindre, at fiskevarer fra IUU-fiskeri får adgang til landets marked.

(55)

Trinidad og Tobagos manglende kontrol med fiskerfartøjer, der fører dets flag, giver desuden sådanne fartøjer mulighed for at lande og/eller omlade fiskevarer, og landet kan derfor ikke hindre fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, i at få adgang til markedet.

(56)

På grundlag af en sammenligning af oplysninger fra Trinidad og Tobago til Kommissionen under besøget i december 2022 og offentligt tilgængelige oplysninger ser det desuden ud til, at Trinidad og Tobago ikke er i stand til at give nøjagtige og fuldstændige oplysninger om de stærkt vandrende arter, der fanges af landets højsøfiskerflåde, eller de fiskevarer, der landes eller omlades i dets havne. Dette bekræfter, at Trinidad og Tobago ikke er i stand til at spore fiskevarer, når de er involveret i nationale og internationale handelsstrømme.

(57)

I henhold til artikel 5 i bilag I til UNFSA skal hver stat sørge for, at fartøjer, der fører dens flag, sender fiskerilogbogsdata om fangster og fiskeriindsats, herunder data om fiskeri på åbent hav, til den nationale fiskeriforvaltning med tilstrækkelig hyppige mellemrum til at opfylde nationale krav og regionale og internationale forpligtelser. Dette afspejles også i punkt 51.5 i IPOA-IUU, som anbefaler kyststaterne at sikre, at alle fartøjer, der fisker i deres farvande, fører en logbog med angivelse af deres fiskeriaktiviteter, hvor det er relevant.

(58)

Der findes i øjeblikket ingen nationale lovbestemmelser for Trinidad og Tobago om anvendelse af fiskerilogbøger, landingsopgørelser, omladningsopgørelser eller salgsnotaer. I stedet baserer fiskerimyndighederne sig på en ordning med frivillig indberetning af fangst- og indsatsdata for enkeltfangstrejser og eksportrapporter kun for fiskerfartøjer, der fører Trinidad og Tobagos flag, og hvis fangster er bestemt til eksport til tredjelandes markeder. Selv om fiskerimyndighederne har meddelt Kommissionen, at sådanne eksportrapporter skal indsendes efter hver fangstrejse, er der intet retsgrundlag for at forelægge dem for de nationale fiskerimyndigheder. På grund af manglen på retlige bestemmelser kan overslaget over den nationale flådes fangst- og eksportdækning ikke verificeres.

(59)

Det ovenfor beskrevne rejserapporteringssystem er knyttet til udstedelsen af eksportlicenser, men da der ikke findes lovbestemmelser, der gør det obligatorisk at indsende en besøgsrapport, er de nationale myndigheder ikke retligt forpligtet til at nægte at udstede eksportlicensen for ikke at indsende rejserapporten og eksportrapporten. Hvad angår fiskevarer, der ikke er bestemt til eksport, findes der ingen obligatorisk registreringsmekanisme.

(60)

Med hensyn til landinger af arter, der forvaltes af ICCAT-fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, bekræftede fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago, at selv om de indsamler oplysninger om tredjelandes fiskerfartøjers brug af nationale havne, når de lander og omlader ICCAT-arter, er de ikke i stand til at kontrollere nøjagtigheden af de data, som fartøjsoperatørerne indsender til havnemyndighederne, og de er heller ikke i stand til at adskille data vedrørende omladning og landing. Endvidere anførte fiskerimyndighederne, at de oplysninger, de indsamler om udenlandske fiskerfartøjers anvendelse af nationale havne, er begrænset til dem, der lander og omlader ICCAT-arter. Arter, der ikke forvaltes af ICCAT, registreres ikke eller er omfattet af nogen rapporteringsforpligtelse.

(61)

På grund af manglen på etableret fiskerikontrol af fiskerfartøjers aktiviteter og landing og omladning er det umuligt for fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago at spore fisk, der landes eller omlades i landets havne af fartøjer, der fører landets flag, eller af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, i hele forsyningskæden. Denne mangel gør det ikke muligt for Trinidad og Tobagos myndigheder at bekræfte, at fiskevarer, der er bestemt for de nationale markeder og tredjelandes markeder, ikke stammer fra IUU-fiskeri.

(62)

I henhold til artikel 18, stk. 3, litra f), i UNFSA skal flagstater indføre krav om kontrol af fangsten af målarter og ikkemålarter ved hjælp af bl.a. overvågning af de landede fangster. IUU-handlingsplanen indeholder en række retningslinjer for internationalt godkendte markedsforanstaltninger, som kan hjælpe med til at reducere eller standse handelen med fisk og fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri. I handlingsplanens punkt 71 opfordres stater til at træffe foranstaltninger til at gøre deres markeder mere gennemskuelige for at sikre fisks og fiskevarers sporbarhed. Staterne skal ligeledes efter FAO's adfærdskodeks artikel 11, hvori skitseres god praksis for aktiviteter efter fangsten og ansvarlig international handel, sikre, at den internationale samhandel og handelen på hjemmemarkedet med fisk og fiskevarer foregår i overensstemmelse med forsvarlig bevarelses- og forvaltningspraksis ved at gøre det lettere at identificere fisks og fiskevarers oprindelse.

(63)

På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet under kontrolbesøgene, mener Kommissionen ikke, at Trinidad og Tobago er i stand til at garantere gennemsigtigheden på sit marked eller i forbindelse med fiskevarer, der handles internationalt, da der ikke er sikret sporbarhed for fisk eller fiskevarer. I denne henseende overholder Trinidad og Tobago ikke artikel 23 i UNFSA, som kræver, at havnestater træffer foranstaltninger, der tager sigte på at fremme en effektiv gennemførelse af de internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, herunder havnestatskontrollen af redskaber eller fangster og forbuddet mod landing og omladning, hvis det er konstateret, at fangsten er taget på en måde, som svækker disse internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltningers virkning.

(64)

Kommissionen er desuden af den opfattelse, at den praksis, der består i at lande fisk på private kajer og læsse dem direkte på containere med henblik på videre forsendelse til tredjelande, uden at der foretages en passende fiskerikontrol på nationalt plan af fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago, bringer sporbarheden af de pågældende fiskevarer i fare (9).

(65)

Ifølge offentligt tilgængelige statistikker indsamlet af Kommissionen er der stærke tegn på mulig transit af fisk, der angiveligt stammer fra IUU-fiskeri, fra fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, gennem havnene i Trinidad og Tobago. F.eks. viser importdata indberettet af et tredjeland eksport af mere end 1 000 ton frosset hvid tun (Thunnus alalunga), der blev eksporteret fra Trinidad og Tobago i 2021 (10). For det år var Trinidad og Tobagos ICCAT-kvote for hvid tun på 267 tons.

(66)

Myndighederne i Trinidad og Tobago har ikke beføjelse til at foretage og undlader at foretage den nødvendige kontrol for at forhindre, at fiskevarer, der eventuelt stammer fra IUU-fiskeri, landes i nationale havne, med den deraf følgende risiko for, at disse varer indføres på markederne.

(67)

I lyset af udviklingen efter den 21. april 2016 finder Kommissionen, at i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, har Trinidad og Tobago ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, og at Trinidad og Tobagos i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3, og artikel 31, stk. 4, litra b), ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre, at fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, får adgang til markederne.

(68)

Som beskrevet i betragtning 19-26 i afgørelsen af 21. april 2016 analyserede Kommissionen, om Trinidad og Tobago samarbejdede effektivt med Kommissionen om undersøgelser af IUU-fiskeri og dermed forbundne aktiviteter. Analysen viste, at der i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, er stærke tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat med hensyn til samarbejde og håndhævelse.

(69)

Efter afgørelsen af 21. april 2016 fortsatte fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago med at samarbejde med Kommissionen om at besvare og give feedback på anmodninger om oplysninger.

(70)

Svarene fra de nationale myndigheder i Trinidad og Tobago blev imidlertid begrænset af de forældede retlige rammer for fiskeri, som ikke indeholder bestemmelser om gennemførelse af fiskerikontrol på nationalt plan, og som har været under revision i de seneste otte år uden nogen specifik tidsplan for dens vedtagelse. Denne mangel på retlige rammer hindrede et effektivt samarbejde med Kommissionen. De tilsagn og foranstaltninger, der blev bebudet i Trinidad og Tobagos myndigheders svar, blev fortsat udsat, hvilket forhindrede IUU-dialogen i at nå sit formål.

(71)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i UNFSA skal staterne sikre, at fartøjer, der fører deres flag, overholder regionale og subregionale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. I artiklen er det herudover fastsat, at sanktioner for overtrædelser skal være af en sådan strenghed, at de effektivt sikrer overholdelse for at modvirke overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratager de skyldige de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. En lignende ordlyd findes i punkt 21 i IPOA-IUU og punkt 38, litra a), i FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer.

(72)

Som beskrevet i betragtning 21 i afgørelsen af 21. april 2016 indeholder Trinidad og Tobagos forældede retlige ramme imidlertid ikke en definition af IUU-fiskeri eller alvorlige overtrædelser og opstiller ikke en omfattende liste over alvorlige overtrædelser, der skal imødegås med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Behandlingen af overtrædelser og alvorlige overtrædelser er ikke tilstrækkelig til at sikre overholdelse, modvirke overtrædelser, uanset hvor de finder sted, og fratage overtræderne de fordele, de har opnået ved deres ulovlige aktiviteter. Som følge heraf er Trinidad og Tobagos sanktionssystem i sin nuværende form ikke omfattende og utilstrækkelig til at opfylde sin afskrækkende funktion.

(73)

I forbindelse med samarbejde og koordinering af kontrolaktiviteter på subregionalt og regionalt plan, jf. artikel 6 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, samarbejder Trinidad og Tobago ikke med tredjelande, hvis fartøjer benytter dets havne med henblik på landing eller omladning, for at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, jf. punkt 28 i FAO's internationale handlingsplan. Ved punkt 31 i IUU-handlingsplanen fastslås det desuden, at Trinidad og Tobago ikke har indgået aftaler eller er indgået i ordninger med andre stater for at samarbejde om effektiv håndhævelse af gældende love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget på nationalt, regionalt eller internationalt plan.

(74)

De ovennævnte mangler i Trinidad og Tobago, hindrer landet i at efterleve artikel 63, 64 og 117-119 i UNCLOS, som forpligter alle stater til at samarbejde om bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer, dvs. også fælles fiskebestande og stærkt vandrende arter. I artikel 7, 8 og 20 i UNFSA udbygges samarbejdsforpligtelsen yderligere, idet staterne forpligtes til at fastsætte indbyrdes kompatible bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger og til at sørge for overholdelse og håndhævelse af disse foranstaltninger. Dette udspecificeres yderligere i punkt 28 og 51 i FAO's internationale handlingsplan, hvori der fastsættes praksis for et direkte samarbejde mellem staterne, herunder udveksling af de data og oplysninger, som kyststaterne råder over.

(75)

Som det fremgår af betragtning 34-36 i afgørelsen af 21. april 2016, kan udviklingsniveauet i Trinidad og Tobago ikke betragtes som en faktor, der underminerer de kompetente myndigheders kapacitet til at opfylde sine forpligtelser som flag-, kyst- og afsætningsstat.

(76)

I lyset af betragtning 34-36 i afgørelsen af 21. april 2016 og udviklingen efter nævnte dato mener Kommissionen i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 5, ikke, at Trinidad og Tobago har opfyldt sine forpligtelser i henhold til international ret, når det gælder samarbejde og håndhævelse.

(77)

Som beskrevet i betragtning 27-33 i afgørelsen af 21. april 2016 foretog Kommissionen en analyse af de oplysninger, som den anså for relevante med hensyn til Trinidad og Tobagos status som kontraherende part i UNCLOS, UNFSA og ICCAT-konventionen. Analysen viste, at der i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, er stærke tegn på, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt de folkeretlige forpligtelser med hensyn til internationale regler, love og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(78)

Det skal bemærkes, at Trinidad og Tobagos industrielle fiskerflåde fisker efter tun og andre stærkt vandrende arter i ICCAT-konventionsområdet. I den forbindelse bør Trinidad og Tobago samarbejde med ICCAT, den regionale fiskeriforvaltningsorganisation, der er kompetent i dette område, og med de pågældende arter og med alle relevante berørte stater. Selv om Trinidad og Tobago er kontraherende parter i ICCAT, opfylder det imidlertid ikke sin forpligtelse i henhold til artikel IX i ICCAT-konventionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af denne konvention.

(79)

Trinidad og Tobago tilsidesætter også den forpligtelse, der påhviler Trinidad og Tobago som flagstat i henhold til artikel 117 i UNCLOS, til over for sine statsborgere at træffe foranstaltninger til bevarelse af det åbne havs levende ressourcer.

(80)

Som beskrevet i betragtning 31 tiltrådte Trinidad og Tobago aftalen om havnestatsforanstaltninger i oktober 2019. De forpligtelser og foranstaltninger, der er fastsat i det internationale instrument vedrørende bekæmpelse af IUU-fiskeri, er imidlertid endnu ikke blevet gennemført ved hjælp af national lovgivning.

(81)

I henhold til artikel 7 i aftalen om havnestatsforanstaltninger skal hver part udpege og offentliggøre de havne, som udenlandske fiskerfartøjer kan anmode om adgang til, og skal have tilstrækkelig kapacitet til at foretage inspektioner.

(82)

På trods af det manglende retsgrundlag som følge af den manglende gennemførelse af forpligtelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger gennem national lovgivning underrettede Trinidad og Tobago FAO's sekretariat om tre udpegede havne i henhold til aftalen om havnestatsforanstaltninger (herunder private kajer). Myndighederne i Trinidad og Tobago er imidlertid ikke i stand til at sikre, at fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, ikke anløber ikkeudpegede havne, da der ikke findes nogen relevant national lovgivning. Under besøget i december 2022 modtog Kommissionen dokumentation for, at et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, var i besiddelse af en fiskerilicens, der gav det tilladelse til at anløbe to af de tre udpegede havne i Trinidad og Tobago, men også en ikkeudpeget havn. Under samme besøg blev Kommissionen desuden underrettet om, at det er toldmyndighederne i Trinidad og Tobago, der har beføjelse til at udpege godkendte havne og kajer, der er underlagt toldbehandling. Disse havne (45 i alt) er imidlertid ikke de samme som dem, der er udpeget af fiskerimyndighederne og forelagt FAO's sekretariat. Endelig viser åbne databaser et betydeligt antal fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber ikkeudpegede havne i Trinidad og Tobago.

(83)

De to vigtigste udpegede havne omfatter flere private kajer, som falder uden for fiskerimyndighedernes kontrol. Sidstnævnte har ikke fri adgang til havnefaciliteter, og ingen af deres repræsentanter er permanent udstationeret i havnene. Fiskerimyndighederne har kun adgang til havne i samarbejde med andre involverede organer. De kan f.eks. deltage i havneinspektioner, men kun under andre myndigheders jurisdiktion (f.eks. told- eller havnemyndigheder).

(84)

Desuden gennemfører Trinidad og Tobago ikke de krav, der er fastsat i artikel 8 i aftalen om havnestatsforanstaltninger vedrørende forpligtelsen for fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, til at indsende specifikke oplysninger inden anløb af havn og i artikel 9 i aftalen om havnestatsforanstaltninger vedrørende tilladelse til eller afslag på havneindsejling. Navnlig kræver Trinidad og Tobagos nuværende nationale retlige rammer ikke, at fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, indsender oplysningerne i bilag A til aftalen om havnestatsforanstaltninger. Dette forhindrer de nationale myndigheder i at afgøre, om de fartøjer, der anmoder om anløb af havne i Trinidad og Tobago, har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte for sådant fiskeri. Desuden giver den nationale lovgivning ikke myndighederne beføjelse til at give eller nægte adgang for fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber havne i Trinidad og Tobago, hvis der er tilstrækkeligt bevis for, at de har udøvet IUU-fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter til støtte for sådant fiskeri. De eneste gældende bestemmelser i forbindelse med udstedelse af havneindrejsetilladelse eller -afslag findes i søfarts- og toldlovgivningen, som gælder for alle skibe og udelukkende med henblik på en sådan lovgivning.

(85)

Siden 2022 har fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago samarbejdet med de nationale told- og søfartsmyndigheder for delvist at få adgang til oplysninger om havneanløb og fiskevarer om bord på fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, og som anløber havne i Trinidad og Tobago, og som er indgivet med henblik på at opfylde de nationale søfarts- og toldkrav. Dette samarbejde gennemføres på grundlag af tværinstitutionelle ordninger. Indhentning af oplysninger er imidlertid kun delvis, og der gennemføres ingen håndhævelsesforanstaltninger på grund af mangel på passende bestemmelser, der gennemfører forpligtelserne i aftalen om havnestatsforanstaltninger i Trinidad og Tobagos nationale lovgivning.

(86)

F.eks. kan to fiskerfartøjer (11), der ikke er opført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse, have udøvet ulovligt fiskeri i ICCAT-konventionsområdet. Disse fartøjer anløb og benyttede en privat kajplads i en havn i Trinidad og Tobago den 10. og 20. september 2019 og den 4. og 18. oktober 2019. Fiskerimyndighederne oplyste, at de ikke var i besiddelse af oplysninger om de fisk om bord på disse fartøjer, der måtte være landet eller omladet på den private kaj.

(87)

I henhold til artikel 12 i aftalen om havnestatsforanstaltninger skal hver part inspicere det antal fartøjer i dens havne, der er nødvendigt for at nå et tilstrækkeligt årligt inspektionsniveau til at nå aftalens mål.

(88)

I henhold til artikel 28 i loven af 1986 om pelagiske farvande og eksklusive økonomiske zoner (EEZ) har fiskerimyndighederne kun beføjelse til at foretage inspektion af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, i arkipelagiske farvande, territorialfarvande og eksklusive økonomiske zoner, ikke i havne. Dette fratager myndighederne beføjelsen til at foretage inspektioner i udpegede havne som krævet i artikel 7 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, hvilket igen ikke opfylder målet i artikel 12 i aftalen om havnestatsforanstaltninger.

(89)

Som beskrevet i betragtning 28-30 i afgørelsen af 21. april 2016 analyserede Kommissionen de oplysninger, som den anså for relevante på grundlag af tilgængelige data offentliggjort af RFFO'er, navnlig ICCAT.

(90)

ICCAT har officielt meddelt Trinidad og Tobago, at landet ikke fuldt ud og effektivt har opfyldt sine forpligtelser i overensstemmelse med visse ICCAT-henstillinger. Trinidad og Tobago blev derfor identificeret som ikkeoverensstemmende (12) i 2016 og har modtaget en skrivelse fra ICCAT hvert år siden da (13).

(91)

Mere specifikt fastsættes det i ICCAT-henstilling 18-09 bl.a., at der årligt skal foretages mindst 5 % havneinspektioner af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag (14). Da antallet af havneanløb af sådanne tredjelandsfiskerfartøjer, som fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago i 2022 anmeldte i, oversteg 1 200, og der som nævnt i betragtning 82 ikke findes nogen national lovgivning, der gennemfører kravene fra aftalen om havnestatsforanstaltninger til specifikke oplysninger, der skal indsendes inden indsejling i nationale havne, antages det, at det reelle antal havneanløb er langt større. I de seneste fem år (2018-2022) har fiskerimyndighederne i Trinidad og Tobago kun foretaget fire inspektioner af fiskerfartøjer, der fører tredjelandes flag, på frivillig basis og med redernes udtrykkelige samtykke.

(92)

Herudover som nævnt i ovennævnte betragtning 50 indføres ved ICCAT-henstilling 16-14 en forpligtelse til at sikre en observatørdækning på mindst 5 % af fiskeriindsatsen i fiskeriet efter pelagiske langliner, notfartøjer, stangfartøjer, faststående tunfiskenet, gællegarn og trawl. Trinidad og Tobago opfylder ikke dette krav, da fiskeriloven fra 1916 eller anden tilknyttet lovgivning ikke indfører et nationalt observatørprogram (videnskabeligt eller andet) (15).

(93)

Som nævnt i ovennævnte betragtning 45 har Trinidad og Tobago heller ikke gennemført ICCAT-henstilling 18-10, der kræver, at alle fartøjer med en længde overalt på over 15 meter, der fisker i konventionsområdet, skal være udstyret med FOS og sende deres position mindst én gang hver anden time.

(94)

Fakta beskrevet i betragtning 90-93 forhindrer Trinidad og Tobago i at overholde sine samarbejds- og bevarelsesforpligtelser, hvilket ikke er i overensstemmelse med forpligtelsen til at samarbejde og forpligtelsen til at træffe eller samarbejde om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at bevare de levende marine ressourcer på det åbne hav, som krævet i artikel 117 og 118 i UNCLOS.

(95)

I overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31, stk. 6, litra c), har Kommissionen undersøgt, hvorvidt Trinidad og Tobago kan have været involveret i handlinger eller undladelser, der kan have gjort de gældende love, administrative bestemmelser eller internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger mindre effektive.

(96)

Som anført i betragtning 31 i afgørelsen af 21. april 2016 opfylder Trinidad og Tobago ikke sine samarbejds- og bevarelsesforpligtelser som flagstat i henhold til artikel 117-119 i UNCLOS.

(97)

Sammenholdt med de fakta, der er beskrevet i betragtning 48 og 49, overholder Trinidad og Tobago heller ikke artikel 18 i UNFSA, som pålægger stater, hvis fartøjer fisker på det åbne hav, at træffe kontrolforanstaltninger for at sikre, at disse fartøjer overholder RFFO'ernes regler.

(98)

Som anført i betragtning 73, 82, 83, 84, 85, og 88 opfylder Trinidad og Tobago ikke artikel 6, 7, 8, 9 og 12 og andre artikler i del 4 i aftalen om havnestatsforanstaltninger, som pålægger staterne at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri ved at gennemføre effektive havnestatsforanstaltninger.

(99)

I lyset af betragtning 28-32 i afgørelsen af 21. april 2016 og ovenfor nævnte udvikling efter nævnte dato mener Kommissionen med henvisning til IUU-forordningens artikel 31, stk. 3 og 6, at Trinidad og Tobago ikke har opfyldt sine folkeretlige forpligtelser, når det gælder overholdelsen af internationale regler og bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(100)

Der mindes om, at ifølge De Forenede Nationers indeks over menneskelig udvikling (UNHDI) ansås Trinidad og Tobago i 2021 for at være et land med et meget højt niveau af menneskelig udvikling (nr. 57 ud af 191 lande) (16).

(101)

Der er som nævnt i betragtning 36 i afgørelsen af 21. april 2016 ikke fundet belæg for, at Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af landets folkeretlige forpligtelser skyldes manglende udvikling.

(102)

Desuden kan arten af Trinidad og Tobagos konstaterede mangler, såsom manglen på specifikke bestemmelser i de nationale retlige rammer vedrørende forvaltning af landets fiskerflåde og bekæmpelse, afværgelse og standsning af IUU-fiskeri, manglen på obligatoriske procedurer, der sikrer korrekt kontrol af registreringen af fiskerfartøjer under dets flag og manglen på et obligatorisk system til kontrol af landinger og uhensigtsmæssige havneinspektioner, ikke kædes sammen med Trinidad og Tobagos udviklingsniveau og de specifikke begrænsninger, det måtte have.

(103)

Desuden har Trinidad og Tobagos myndigheder modtaget støtte til at styrke de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af IUU-fiskeri fra De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) (17).

(104)

På baggrund af betragtning 34, 35 og 36 i afgørelsen af 21. april 2016 og udviklingen efter denne dato er Kommissionen i henhold til IUU-forordningens artikel 31, stk. 7, af den opfattelse, at Trinidad og Tobagos udviklingsniveau ikke forringer Trinidad og Tobagos overordnede resultater som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat med hensyn til fiskeri og derfor ikke kan undskylde eller på anden måde begrunde, at dets foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri er utilstrækkelige.

(105)

På baggrund af konklusionerne om Trinidad og Tobagos manglende opfyldelse af de folkeretlige forpligtelser, der påhviler landet som flag-, havne-, kyst- og afsætningsstat, til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri, bør dette land i henhold til IUU-forordningens artikel 31 identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, når det gælder bekæmpelsen af IUU-fiskeri.

(106)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal i henhold til IUU-forordningens artikel 18, stk. 1, litra g), afvise import til EU af fiskevarer, uden at de behøver at anmode om yderligere dokumentation eller sende en anmodning om bistand til flagstaten, hvis de opdager, at fangstattesten er valideret af myndighederne i en flagstat, der er identificeret som en ikke-samarbejdende stat i henhold til artikel 31 i nævnte forordning.

(107)

Det skal bemærkes, at identifikationen af Trinidad og Tobago som et land, som Kommissionen betragter som ikkesamarbejdende, ikke udelukker, at Rådet senere potentielt kan træffe foranstaltninger til at oprette en liste over ikkesamarbejdende tredjelande i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 31.

(108)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —