16.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/955

af 10. maj 2023

om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og artikel 322, stk. 1, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Parisaftalen (4), der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«), trådte i kraft den 4. november 2016. Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer. Denne forpligtelse er blevet styrket med vedtagelsen inden for rammerne af UNFCCC af Glasgowklimaaftalen den 13. november 2021, hvor UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, anerkender, at virkningerne af klimaændringerne vil være langt mindre ved en temperaturstigning på 1,5 °C sammenlignet med en på 2 °C, og er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.

(2)

Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«) fastsætter en ny vækststrategi med fokus på at omstille Unionen til et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den europæiske grønne pagt har ligeledes til formål at genoprette, beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Endelig mener den, at omstillingen bør være retfærdig og inkluderende, så ingen lades i stikken.

(3)

(4)

Det Europæiske Råd godkendte i konklusionerne af 10.-11. december 2020 det bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner i Unionen, idet det understregede, at det er vigtigt, at retfærdigheds- og solidaritetshensyn tages i betragtning, og at ingen lades i stikken. Disse konklusioner bekræftede Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. maj 2021, hvor Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlægge sin lovgivningspakke sammen med en grundig undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsplan.

(5)

I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev godkendt ved Det Europæiske Råds konklusioner af 24.-25. juni 2021, fremhæves behovet for at styrke de sociale rettigheder og den europæiske sociale dimension i alle Unionens politikker. Princip 20 i den europæiske søjle for sociale rettigheder lyder som følger: »Alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Hjælp til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det.«

(6)

I Portoerklæringen af 8. maj 2021 blev Det Europæiske Råds tilsagn om at arbejde hen imod et socialt Europa, som styrker en fair omstilling, og dets vilje til fortsat at uddybe gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på EU-plan og nationalt plan under behørig hensyntagen til de respektive kompetencer samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på ny bekræftet.

(7)	Med henblik på at gennemføre forpligtelsen om klimaneutralitet er Unionens klima- og energilovgivning blevet revideret og ændret for at fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner.

(8)

Disse ændringer har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser for de forskellige økonomiske sektorer, for borgerne og for medlemsstaterne. Navnlig bør medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger, vejtransport og yderligere sektorer, som svarer til industrielle aktiviteter, der ikke er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6), i anvendelsesområdet for nævnte direktiv give et yderligere økonomisk incitament til at investere i en nedbringelse af forbruget af fossile brændstoffer og dermed fremskynde reduktionen af drivhusgasemissioner. Kombineret med andre foranstaltninger bør dette på mellemlang til lang sigt bidrage til at mindske energifattigdom og transportfattigdom, nedbringe omkostningerne til bygninger og vejtransport og, hvor det er relevant, give nye muligheder for skabelse af kvalitetsjob og bæredygtige investeringer i fuld overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.

(9)

Der er imidlertid brug for midler til at finansiere disse investeringer. Indtil sådanne investeringer er blevet foretaget, vil husstandenes og transportbrugernes omkostninger til opvarmning, køling, madlavning og vejtransport derudover sandsynligvis stige, da brændstofleverandører, der er underlagt forpligtelserne i forbindelse med emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport, lægger kulstofomkostningerne over på forbrugerne.

(10)

Klimaomstillingen vil få økonomiske og sociale konsekvenser, som det er vanskeligt at vurdere på forhånd. Opfyldelsen af de øgede klimaambitioner vil kræve betydelige offentlige og private midler. Investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger samt vedvarende energibaserede opvarmningssystemer, såsom opvarmning med elektriske varmepumper, fjernvarme og fjernkøling og deltagelse i VE-fællesskaber, er en effektiv metode til at reducere importafhængighed og emissioner og samtidig øge Unionens modstandsdygtighed. Øremærkede midler er nødvendige for at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

(11)

Prisstigningen på fossile brændstoffer kan i uforholdsmæssig grad påvirke sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, der bruger en større del af deres indkomst på energi og transport, og som i visse regioner ikke har adgang til alternative, økonomisk overkommelige mobilitets- og transportløsninger, og som kan mangle den finansielle mulighed for at investere i nedbringelsen af forbruget af fossile brændstoffer. Særlige geografiske forhold, f.eks. øer, regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige randområder, bjergområder eller områder, der halter bagefter, kan i forbindelse med transportfattigdom have specifikke virkninger for husstandes, mikrovirksomheders og transportbrugeres sårbarhed. Disse særlige geografiske forhold bør derfor tages i betragtning, når der udarbejdes foranstaltninger og investeringer til støtte for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, hvis det er hensigtsmæssigt og relevant.

(12)

En del af indtægterne fra medtagelsen af bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF bør anvendes til at imødegå de sociale virkninger af denne medtagelse, således at omstillingen bliver retfærdig og inkluderende, idet ingen lades i stikken. Det samlede beløb til den sociale klimafond (»fonden«), der oprettes ved denne forordning, bør afspejle det ambitionsniveau for dekarbonisering, som medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF indebærer.

(13)

Det er i betragtning af de eksisterende niveauer af energifattigdom endnu mere relevant at anvende en del af indtægterne til at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af bygninger, vejtransport og yderligere sektorer i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Energifattigdom er en situation, hvor husstande ikke kan få adgang til basale energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, såsom tilstrækkelig varme gennem opvarmning, køling, i takt med at temperaturerne stiger, og belysning og energi til elapparater. I en EU-dækkende undersøgelse fra 2021 sagde ca. 34 millioner europæere, dvs. næsten 6,9 % af Unionens befolkning, at de ikke har råd til at opvarme deres hjem tilstrækkeligt. Energifattigdom er derfor en stor udfordring for Unionen. Mens der med sociale takster eller midlertidig direkte indkomststøtte på kort sigt kan ydes umiddelbar støtte til husstande, der står over for energifattigdom, kan kun målrettede strukturelle foranstaltninger, navnlig bygningsrenovering, herunder gennem adgang til energi fra vedvarende energikilder og aktiv fremme af vedvarende energikilder gennem oplysnings- og bevidstgørelsesforanstaltninger, der er målrettet husstande, og bygningsrenovering, som bidrager til de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (7), udgøre varige løsninger og effektivt hjælpe med at bekæmpe energifattigdom. Det bør være muligt at opdatere definitionen af energifattigdom i henhold til denne forordning for at afspejle resultatet af forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning).

(14)

En helhedstilgang til bygningsrenovering, der på en mere effektiv måde tager hensyn til personer, der er i risiko for udstødelse, nemlig dem der lider mest af energifattigdom i Unionen, kunne mindske efterspørgslen efter energi. Støtte under fonden til byggesektoren bør derfor sigte mod at forbedre energieffektiviteten og for enhver husstand føre til en reduktion i energiforbruget, som vil være mærkbar i form af en pengebesparelse og dermed udgøre et middel til at bekæmpe energifattigdom. Revisionen af direktiv 2010/31/EU kan danne grundlag for at opnå disse mål og bør derfor tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

(15)

Eftersom transportfattigdom endnu ikke er defineret på EU-plan, bør der indføres en sådan definition med henblik på denne forordning. Transportfattigdom kan blive et endnu mere presserende spørgsmål, således som det anerkendes i Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (8), og resultere i mindre adgang til væsentlige socioøkonomiske aktiviteter og tjenester som f.eks. beskæftigelse, uddannelse eller sundhedspleje, særlig for sårbare enkeltpersoner og husstande. Transportfattigdom forårsages sædvanligvis af én eller en kombination af faktorer som f.eks. lav indkomst, høje brændstofudgifter eller en mangel på økonomisk overkommelig eller tilgængelig privat eller offentlig transport. Transportfattigdom kan navnlig berøre enkeltpersoner og husstande i landdistrikter, øområder, randområder, bjergområder, fjerntliggende områder, mindre tilgængelige områder eller mindre udviklede regioner eller territorier, herunder mindre udviklede bynære områder og regionerne i den yderste periferi.

(16)

Fonden bør derfor oprettes med henblik på at stille midler til rådighed for medlemsstaterne til støtte for deres politikker til at imødegå de sociale virkninger af indførelsen af emissionshandelssystemet for bygninger og vejtransport på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Dette bør navnlig opnås gennem midlertidig direkte indkomststøtte og foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer gennem øget energieffektivitet i bygninger, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, uanset hvem der ejer disse bygninger, herunder integration af energi fra vedvarende energikilder, og gennem øget adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport til fordel for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Der skal rettes opmærksomhed mod de forskellige former for lejeboliger, herunder på det private udlejningsmarked. Finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter, f.eks. fradrag af renoveringsomkostninger fra lejen, kan medtages blandt foranstaltningerne for at tage hensyn til lejere og beboerne i socialt boligbyggeri.

(17)

Hver medlemsstat bør forelægge Kommissionen en social klimaplan (»planen«). Planerne bør forelægges senest den 30. juni 2025, så der nøje og rettidigt kan tages hensyn til dem. Planerne bør indeholde en investeringskomponent, der fremmer den langsigtede løsning med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, og kan omfatte andre foranstaltninger, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, for at afbøde negative virkninger for indkomsten på kort sigt. Planerne bør forfølge to mål. For det første bør de give sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere de nødvendige midler til at finansiere og foretage investeringer i energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling i nul- og lavemissionskøretøjer og -mobilitet, herunder gennem vouchere, tilskud eller rentefrie lån. For det andet bør de afbøde virkningerne af stigningen i omkostningerne ved fossile brændstoffer på de mest sårbare og derved forebygge energifattigdom og transportfattigdom i overgangsperioden, indtil sådanne investeringer er foretaget. Planerne kan støtte adgangen til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder socialt boligbyggeri. Når medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger til støtte for sårbare transportbrugere, bør de kunne prioritere støtte til nulemissionskøretøjer i deres planer, forudsat at det er en økonomisk overkommelig og anvendelig løsning.

(18)

Medlemsstaterne er i samråd med de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt de relevante civilsamfundsorganisationer bedst i stand til at udforme, gennemføre og, hvor det er relevant, ændre planer, der er tilpasset og målrettet deres lokale, regionale og nationale forhold, deres eksisterende politikker på de relevante områder og planlagt anvendelse af andre relevante EU-midler. Der bør holdes en offentlig høring af interessenterne, hver gang Kommissionen skal vurdere en plan. På denne måde kan den brede vifte af situationer, den særlige viden hos de lokale og regionale myndigheder, de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, de relevante civilsamfundsorganisationer, forsknings- og innovationsinstitutioner, interessenter i industrien og repræsentanter for arbejdsmarkedsdialogen, samt de nationale forhold bedst afspejles og bidrage til effektiviteten og produktiviteten af den samlede støtte til sårbare grupper.

(19)

Planerne bør udformes i tæt samarbejde med Kommissionen og udarbejdes i overensstemmelse med den udleverede model. For at undgå unødige administrative byrder bør det være muligt for medlemsstaterne at kunne foretage mindre justeringer i eller rette skrivefejl i planerne, ved brug af en simpel underretning til Kommissionen om de pågældende ændringer. En stigning eller et fald på mindre end 5 % i forhold til et mål, der er forudset i planen, bør udgøre mindre justeringer.

(20)

Det er afgørende for en retfærdig omstilling hen imod klimaneutralitet at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne er særligt rettet mod husstande, der er ramt af energifattigdom, eller sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Støtteforanstaltninger til fremme af reduktionen af drivhusgasemissioner bør hjælpe medlemsstaterne med at imødegå de sociale virkninger af emissionshandelen i bygge- og vejtransportsektoren.

(21)

I afventning af disse investeringers indvirkning på reduktionen af omkostninger og emissioner vil målrettet direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere bidrage til lavere energi- og mobilitetsomkostninger og støtte en retfærdig omstilling. Direkte indkomststøtte bør forstås som en midlertidig foranstaltning, der ledsager dekarboniseringen af bolig- og transportsektoren. Den bliver ikke permanent, da den ikke imødegår de grundlæggende årsager til energifattigdom og transportfattigdom. En sådan støtte bør kun anvendes for at imødekomme direkte virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og bør ikke anvendes for at imødekomme el- eller varmeomkostninger i forbindelse med medtagelsen af el- og varmeproduktion i nævnte direktivs anvendelsesområde. Berettigelsen til en sådan direkte indkomststøtte bør være tidsbegrænset. Modtagere af direkte indkomststøtte bør som medlemmer af en generel modtagergruppe være omfattet af målrettede foranstaltninger og investeringer med henblik på effektivt at løfte disse modtagere ud af energifattigdom og transportfattigdom. Planerne bør derfor omfatte direkte indkomststøtte, forudsat at de også omfatter foranstaltninger eller investeringer med varige virkninger rettet mod de sårbare husstande og de sårbare transportbrugere, der modtager direkte indkomststøtte.

(22)

Medlemsstaterne bør øge bevidstheden blandt sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere ved at stille målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig oplysning, uddannelse og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer og tilgængelig støtte, herunder gennem energisyn af bygninger, samt skræddersyede energikonsultationer eller skræddersyede mobilitetsstyringstjenester.

(23)

I betragtning af vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen og forpligtelsen til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling er det hensigten, at foranstaltningerne og investeringerne i henhold til denne forordning er i overensstemmelse med målet om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (9) (»FFR 2021-2027«), og af det samlede beløb til EU-genopretningsinstrumentet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (10), og mindst 37 % af det samlede beløb til genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (11), bør anvendes til at integrere klimamålene. Foranstaltningerne og investeringerne i henhold til nærværende forordning er også i overensstemmelse med ambitionen om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmålene i 2024 og 10 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmålene i 2026 og 2027, samtidig med at der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene.

Med henblik herpå bør den metode, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (12), anvendes til at spore fondens udgifter. Fonden bør støtte foranstaltninger og investeringer, der fuldt ud overholder Unionens klima- og miljømæssige standarder og prioriteter og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (13). Det er udelukkende sådanne foranstaltninger og investeringer, der bør medtages i planerne. Direkte indkomststøtteforanstaltninger bør som hovedregel anses for at have en ubetydelig forventet indvirkning på miljømålene og bør derfor anses for at være i overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«. Kommissionen bør udstede teknisk vejledning til medlemsstaterne i god tid forud for udarbejdelsen af planerne. Retningslinjerne bør forklare hvordan, at foranstaltningerne og investeringerne skal overholde princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

(24)

Kvinder er i uforholdsmæssig grad berørt af energifattigdom og transportfattigdom, navnlig enlige mødre, som udgør 85 % af familierne med enlige forsørgere, og enlige kvinder, kvinder med handicap og ældre kvinder, der bor alene. Desuden har kvinder andre og mere komplekse mobilitetsmønstre. Eneforsørgerfamilier med forsørgelsesberettigede børn er i særlig fare for at blive ramt af børnefattigdom. Ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle, integration af disse mål samt tilgængelighedsrettigheder for personer med handicap bør fastholdes og fremmes under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af planerne for at sikre, at ingen lades i stikken.

(25)

Aktive kunder, borgerenergifællesskaber og peer-to-peer-handel med vedvarende energi kan hjælpe medlemsstaterne med at opnå målene i denne forordning gennem en bottom-up-tilgang indledt af borgerne. De styrker og engagerer forbrugerne og gør det muligt for visse grupper af husholdningskunder at deltage i energieffektivitetsforanstaltninger og -investeringer, støtter husstandes forbrug af vedvarende energi og bidrager samtidig til at bekæmpe energifattigdom. Medlemsstaterne bør derfor fremme den rolle, som borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber spiller, og betragte dem som støtteberettigede modtagere af midler fra fonden.

(26)

Medlemsstaterne bør i planerne medtage de foranstaltninger og investeringer, der skal finansieres, de anslåede omkostninger ved disse foranstaltninger og investeringer og det nationale bidrag. Når medlemsstaterne forelægger deres planer, bør de angive de anslåede samlede omkostninger uden merværdiafgiften (momsen), så det er muligt at sammenligne planerne. Planerne bør også omfatte centrale delmål og mål, så den reelle gennemførelse af foranstaltningerne og investeringerne kan vurderes.

(27)

Fonden og planerne bør være i overensstemmelse med og være omfattet af de planlagte reformer og de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i henhold til deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (14), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning), i henhold til handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, i henhold til samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060, i henhold til de territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (15), i henhold til genopretnings- og resiliensplanerne i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241, i henhold til moderniseringsfonden, jf. artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, og i henhold til medlemsstaternes langsigtede strategier for bygningsrenovering i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU. Oplysningerne i planerne bør være i overensstemmelse med disse retsakter og planer for at sikre administrativ effektivitet, hvor det er relevant.

(28)

Med henblik på en mere effektiv planlægning bør medlemsstaterne i deres planer angive konsekvenserne af en udsættelse af emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 30k i nævnte direktiv. Til dette formål bør alle relevante oplysninger, som planen skal indeholde, holdes nøje adskilt ved at opdele dem i to scenarier, nemlig ved at beskrive og kvantificere de nødvendige tilpasninger af foranstaltningerne, investeringerne, delmålene, målene, det nationale bidrags størrelse og eventuelle andre relevante elementer i planen.

(29)

Unionen bør støtte medlemsstaterne med finansielle midler til at gennemføre deres planer gennem fonden. Betalinger fra fonden bør gøres betinget af, at delmålene og målene i planerne er opnået. Dette vil gøre det muligt at tage hensyn til nationale forhold og prioriteter og samtidig forenkle finansieringen og lette integrationen af finansieringen under fonden med andre nationale udgiftsprogrammer, samtidig med at virkningen og integriteten af Unionens udgifter garanteres.

(30)

Fonden bør undtagelsesvist og midlertidigt finansieres med indtægter fra auktionering af 50 millioner kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 8b, i direktiv 2003/87/EF, 150 millioner kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 3, i nævnte direktiv og en mængde yderligere kvoter i henhold til artikel 30d, stk. 4, i nævnte direktiv, som bør udgøre eksterne formålsbestemte indtægter. I princippet bør et maksimumsbeløb på 65 000 000 000 EUR stilles til rådighed til gennemførelsen af fonden for perioden 2026-2032. Kommissionen skal sørge for auktionering af de kvoter, der er omfattet af kapitel IVa i nævnte direktiv. Hvis emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med nævnte kapitel, udsættes til 2028 i henhold til artikel 30k i nævnte direktiv, bør det maksimumsbeløb, der er til rådighed til gennemførelsen af fonden, udgøre 54 600 000 000 EUR. Dette beløb og de årlige beløb afspejler et større behov for finansiering ved fondens begyndelse. Den maksimale finansielle tildeling bør beregnes for hver medlemsstat efter en fordelingsmetode, der navnlig yder yderligere støtte til de medlemsstater, der er hårdest ramt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Eftersom de eksterne formålsbestemte indtægter skal stilles til rådighed efter auktioneringen af kvoter i henhold til artikel 10a, stk. 8b, artikel 30d, stk. 3, og artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, er det nødvendigt at fastsætte en undtagelse fra artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) for at gøre det muligt for Unionen hvert år at forpligte de beløb, der er nødvendige til betalingerne til medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordning med henblik på opførelse af de bevillinger, der svarer til de formålsbestemte indtægter.

(31)	Medlemsstaterne bør bidrage med mindst 25 % af deres planers anslåede samlede omkostninger.

(32)

Budgetforpligtelserne bør kunne opdeles i årlige trancher, hvis det er relevant. Aftalerne med medlemsstaterne, der udgør specifikke retlige forpligtelser, bør bl.a. tage hensyn til den i artikel 30k i direktiv 2003/87/EF omhandlede begivenhed, som kunne udløse en etårig udsættelse af indledningen af emissionshandel for bygge- og vejtransportsektoren og yderligere sektorer. Disse aftaler bør også tage hensyn til potentielle finansielle risici for Unionen, som kan kræve en ændring af de specifikke retlige forpligtelser på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for fondens midlertidige og undtagelsesvise finansiering ved eksterne formålsbestemte indtægter fra kvoter under emissionshandelssystemet.

(33)

For at sikre yderligere midler til fonden bør medlemsstaterne kunne anmode om en overførsel af midler til fonden fra samhørighedspolitikkens programmer under delt forvaltning, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/1060, og som er underlagt betingelserne i nævnte forordning. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af deres tildelinger under fonden bør det være muligt at overføre midler op til et loft på 15 % fra deres årlige finansielle tildeling til fonde under delt forvaltning, jf. forordning (EU) 2021/1060. Med henblik på at lette den administrative byrde som følge af successive overførsler af midler fra deres årlige finansielle tildeling fra fonden til fonde under delt forvaltning, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/1060, bør den tilsvarende ændring af et eller flere programmer i princippet kun være påkrævet én enkelt gang på visse betingelser for at sikre en effektiv finanskontrol. Det bør være muligt at foretage yderligere overførsler i efterfølgende år ved at indberette de finansielle oversigter til Kommissionen, forudsat at ændringerne udelukkende vedrører en forøgelse af de finansielle midler uden yderligere ændringer i det pågældende program.

(34)

Fonden bør støtte foranstaltninger, der overholder princippet om additionalitet for EU-midler. Fonden bør, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale udgifter, herunder for betalinger af omkostninger i forbindelse med tekniske bistandsaktioner, der er angivet i planerne.

(35)

For at sikre en effektiv, gennemsigtig og sammenhængende tildeling af midler og for at overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør tiltag under denne forordning stemme overens med og supplere igangværende EU-, nationale og, hvis det er relevant, regionale programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af de samme udgifter fra fonden og andre EU-programmer. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten sikre en effektiv koordination i alle faser af processen for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne pålægges at forelægge de relevante oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering, når de indgiver deres planer til Kommissionen. Finansiel støtte inden for rammerne af fonden bør supplere den støtte, der ydes under andre EU-programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der finansieres gennem fonden, bør kunne modtage finansiering fra andre EU-programmer og -instrumenter, forudsat at sådan støtte ikke dækker de samme omkostninger.

(36)

Udbetalingerne bør finde sted på grundlag af en kommissionsafgørelse, der giver tilladelse til udbetaling til den pågældende medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at fravige artikel 116, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, således at udbetalingsfristen kan begynde at løbe fra datoen for Kommissionens meddelelse til den pågældende medlemsstat om denne afgørelse og ikke fra den dato, hvor en betalingsanmodning modtages.

(37)

Efter en analyse af alle betalingsanmodninger, der modtages i en given runde, og hvis de indtægter, der er afsat til fonden i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF ikke er tilstrækkelige til at dække de betalingsanmodninger, der er indgivet af medlemsstaterne, bør Kommissionen betale medlemsstaterne på pro rata-basis for at sikre ligebehandling af medlemsstaterne. I den følgende runde af betalingsanmodninger bør Kommissionen give forrang til medlemsstater med forsinkede betalinger fra den tidligere runde af betalingsanmodninger og først efterfølgende betale de senere betalingsanmodninger.

(38)

For at lette udarbejdelsen af planerne og sikre gennemsigtige regler for overvågning og evaluering bør listen over fælles indikatorer og modellen for planerne medtages i bilagene til denne forordning. Medlemsstaterne bør kunne anvende relevante fælles indikatorer til at fastsætte delmålene og målene i deres planer. Listen over fælles indikatorer bør indeholde de fælles indikatorer for rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af planernes og fondens gennemførelse.

(39)

Fonden bør gennemføres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv forebyggelse og retsforfølgning af svig, skattesvig, skatteunddragelse, korruption og interessekonflikter. Fonden er underlagt en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af tilsidesættelser af retsstatsprincippet i medlemsstaterne, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (17).

(40)

Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning, samtidig med at der tages hensyn til fondens resultatbaserede karakter, bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, betalinger, suspension og tilbagesøgning af midler samt opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger, der støttes af fonden, overholder gældende EU-ret og national ret. Medlemsstaterne bør sikre, at en sådan støtte ydes i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, hvor det er relevant. De bør navnlig sikre, at svig, korruption og interessekonflikter forebygges, opdages og korrigeres, og at der undgås dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer. Suspension og opsigelse af aftaler vedrørende finansiel støtte, samt nedsættelse og tilbagesøgning af den finansielle tildeling, bør være mulig, når den pågældende medlemsstat ikke har gennemført planen på tilfredsstillende vis eller i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, nemlig svig, korruption eller interessekonflikter i forbindelse med de foranstaltninger, der støttes af fonden, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse i henhold til aftalerne vedrørende finansiel støtte. I tilfælde af opsigelsen af en aftale vedrørende finansiel støtte eller nedsættelse og tilbagesøgning af en finansiel tildeling bør disse beløb tildeles medlemsstaterne senest den 31. december 2033 i overensstemmelse med de regler for fordeling af kvoter, der er fastsat i artikel 30d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. Der bør fastsættes passende kontradiktoriske procedurer for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension og tilbagesøgning af udbetalte beløb eller opsigelsen af aftaler vedrørende finansiel støtte respekterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

(41)

Kommissionen bør sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt. Selv om det primært er medlemsstaternes ansvar at sikre, at fonden gennemføres i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret, bør Kommissionen kunne modtage tilstrækkelig forsikring fra medlemsstaternes side i denne henseende. I dette øjemed bør medlemsstaterne ved gennemførelsen af fonden sikre driften af et effektivt system til intern kontrol, og de bør tilbagesøge beløb, der er udbetalt eller anvendt uretmæssigt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne kunne basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer. Medlemsstaterne bør indsamle, registrere og lagre standardiserede kategorier af data og oplysninger i et elektronisk system, således at det bliver muligt at forebygge, opdage og korrigere alvorlige uregelmæssigheder i forbindelse med de foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, nemlig svig, korruption og interessekonflikter. Kommissionen bør stille et informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj for tilgang til og analyse af disse data og oplysninger. Kommissionen bør tilskynde til brug af dette informations- og overvågningssystem med henblik på en generel anvendelse heraf i medlemsstaterne.

(42)	Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Revisionsretten og, hvor det er relevant, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) bør kunne anvende informations- og overvågningssystemet inden for rammerne af deres beføjelser og rettigheder.

(43)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør kun kunne behandle personoplysninger, hvor det er nødvendigt for at sikre decharge, revision og kontrol, information, kommunikation og synlighed af anvendelsen af midler i forbindelse med foranstaltninger til gennemførelse inden for rammerne af fonden. Personoplysninger bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (18) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (19), alt efter hvilken der finder anvendelse.

(44)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046, forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (20) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (21), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (22) og (EU) 2017/1939 (23) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af svig, korruption og interessekonflikter og, hvis det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption, interessekonflikter eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

EPPO er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge svig, korruption, interessekonflikter og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (24). I overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046 skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(45)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af Unionens budget ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget i medfør af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(46)	Forordning (EU) 2021/1060 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(47)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning oprettes Den Sociale Klimafond (»fonden«) for perioden fra 2026 til 2032.

Fonden yder finansiel støtte til medlemsstaternes foranstaltninger og investeringer i deres sociale klimaplaner (»planerne«).

De foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, skal være til gavn for husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere, som er sårbare og særlig berørt af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»energifattigdom«: en husstands manglende adgang til væsentlige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, herunder tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den relevante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker

»transportfattigdom«: enkeltpersoners og husstandes manglende evne til eller vanskeligheder med at dække omkostningerne ved privat eller offentlig transport eller deres manglende eller begrænsede adgang til transport, der er nødvendig for deres adgang til væsentlige socioøkonomiske tjenester og aktiviteter, under hensyntagen til den nationale og geografiske kontekst

3)	»planens anslåede samlede omkostninger«: de anslåede samlede omkostninger forbundet med de foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen

4)	»finansiel tildeling«: ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte inden for rammerne af fonden, der kan tildeles, eller som er blevet tildelt, en medlemsstat

5)	»delmål«: et kvalitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering

6)	»mål«: et kvantitativt resultat, der anvendes til at måle fremskridt hen imod gennemførelsen af en foranstaltning eller en investering

7)	»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (25)

8)	»husstand«: en privat husstand som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 (26)

9)	»mikrovirksomhed«: en virksomhed, der beskæftiger under ti personer, og hvis årlige omsætning eller årlige balance ikke overstiger 2 mio. EUR, beregnet i overensstemmelse med artikel 3-6 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (27)

10)

»sårbare husstande«: husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, herunder lavindkomsthusstande og nedre mellemindkomsthusstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at renovere den bygning, de bor i

11)

»sårbare mikrovirksomheder«: mikrovirksomheder, der er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage drivhusgasemissioner fra bygninger eller vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som med henblik på deres aktivitet ikke har midlerne til enten at renovere den bygning, de bor i, eller til at købe nul- og lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport, alt efter hvad der er relevant

12)

»sårbare transportbrugere«: enkeltpersoner og husstande, der er ramt af transportfattigdom, men også enkeltpersoner og husstande, herunder lavindkomstenkeltpersoner og -husstande og nedre mellemindkomstenkeltpersoner og -husstande, som er væsentligt påvirket af prisvirkningerne af at medtage drivhusgasemissioner fra vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og som ikke har midlerne til at købe nul- eller lavemissionskøretøjer eller til at skifte til alternative bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport

13)

»bygningsrenovering«: enhver form for energirelateret bygningsrenovering, der har til formål at øge bygningers energimæssige ydeevne såsom isolering af klimaskærmen, dvs. vægge, tag, gulv og udskiftning af vinduer, og installation af tekniske bygningsinstallationer i overensstemmelse med alle relevante nationale sikkerhedsstandarder, herunder ved at bidrage til de renoveringskrav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

14)

»teknisk bygningsinstallation«: det tekniske udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varme brugsvand, automatisering og kontrol, produktion og lagring af vedvarende energi på stedet eller en kombination af sådant teknisk udstyr, herunder sådanne installationer, der anvender energi fra vedvarende energikilder

15)	»aktiv kunde«: en aktiv kunde som defineret i artikel 2, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (28)

16)	»borgerenergifællesskab«: et borgerenergifællesskab som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944

17)	»VE-fællesskab«: et VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001

18)	»peer-to-peer-handel med vedvarende energi«: peer-to-peer-handel med vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 18), i direktiv (EU) 2018/2001

19)	»nul- og lavemissionskøretøj«: nul- og lavemissionskøretøj som defineret i artikel 3, stk. 1, litra m), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (29).

Artikel 3

Mål

1. Fondens overordnede mål er at bidrage til en socialt retfærdig omstilling til klimaneutralitet ved at imødegå de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

2. Fondens specifikke mål er at støtte sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere gennem midlertidig direkte indkomststøtte og gennem foranstaltninger og investeringer, der efter planen skal øge bygningers energieffektivitet, dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger, herunder gennem integration i bygninger af produktion og lagring af vedvarende energi, og at øge adgangen til nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

KAPITEL II

Sociale klimaplaner

Artikel 4

Sociale klimaplaner

1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen sin plan (»planen«). Planen skal indeholde et sammenhængende sæt eksisterende eller nye nationale foranstaltninger og investeringer til imødegåelse af indvirkningen af CO2-prissætning på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere med henblik på at sikre økonomisk overkommelig opvarmning, køling og mobilitet og samtidig ledsage og fremskynde de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Unionens klimamål.

2. Hver medlemsstat sikrer konsistens mellem sin plan og sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999.

3. Planen kan omfatte nationale foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere, for at mindske virkningen af prisstigningen på fossile brændstoffer som følge af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

4. Planen skal omfatte nationale og, hvis det er relevant, lokale og regionale foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 8 med henblik på at:

a)	gennemføre bygningsrenovering og dekarbonisere opvarmning og køling af bygninger, herunder integration af produktion og lagring af vedvarende energi

b)	øge udbredelsen af nul- og lavemissionsmobilitet og -transport.

5. Hvis en medlemsstat allerede har indført et nationalt emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport eller CO2-afgift, kan de nationale foranstaltninger, der allerede er indført for at afbøde de sociale virkninger og udfordringer, medtages i planen, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 5

Offentlig høring

1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en plan efter en offentlig høring af de lokale og regionale myndigheder, repræsentanter for de økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter, de relevante civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre interessenter. Hver medlemsstat gennemfører denne høring i overensstemmelse med kravene i artikel 10 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med pågældende medlemsstats nationale retlige rammer.

2. Hver medlemsstat medtager i sin plan en sammenfatning af:

a)	den høring, der er afholdt i henhold til stk. 1, og

b)	hvordan inputtet fra de interessenter, der har deltaget i den høring, er afspejlet i planen.

3. Med henblik på artikel 16, stk. 3, vurderer Kommissionen, om planen er udarbejdet i samråd med interessenter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

4. Kommissionen støtter medlemsstaterne ved at komme med eksempler på god praksis for høringer om planerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4.

Artikel 6

De sociale klimaplaners indhold

1. Planen skal indeholde følgende elementer:

konkrete foranstaltninger og investeringer i overensstemmelse med artikel 4 og 8 med henblik på at mindske de virkninger, der er omhandlet i litra d) i dette stykke, sammen med en redegørelse for, hvordan disse foranstaltninger og investeringer effektivt vil bidrage til at opnå de mål, der er fastsat i artikel 3, inden for rammerne af den overordnede udformning af en medlemsstats relevante politikker

b)	hvis det er relevant, konkrete, gensidigt sammenhængende og styrkede ledsageforanstaltninger til at gennemføre foranstaltningerne og investeringerne og mindske de virkninger, der er omhandlet i litra d)

oplysninger om eksisterende eller planlagt finansiering af foranstaltninger og investeringer fra andre EU-kilder eller internationale, offentlige eller, hvis det er relevant, private kilder, der bidrager til de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planen, herunder oplysninger om midlertidig direkte indkomststøtte

et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigningen som følge af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF for husstande, navnlig for forekomsten af energifattigdom og transportfattigdom og for mikrovirksomheder. Disse virkninger skal analyseres på det rette territoriale niveau som defineret af den enkelte medlemsstat, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold og elementer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identifikation af de mest berørte områder

e)	et skøn over antallet af og identifikation af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

f)	en redegørelse for, hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom skal anvendes på nationalt plan.

hvis planen omfatter foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 3, kriterierne for identifikation af støtteberettigede endelige modtagere, den planlagte tidsfrist for de pågældende foranstaltninger og begrundelsen herfor på grundlag af et kvantitativt skøn og en kvalitativ redegørelse for, hvordan disse foranstaltninger forventes at mindske energifattigdom, transportfattigdom og sårbarheden hos husstande over for en stigning i prisen på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning

h)	påtænkte delmål og mål og en vejledende omfattende tidsplan for gennemførelse af de foranstaltninger og investeringer, som skal være afsluttet senest den 31. juli 2032

i)	hvis det er relevant, en tidsplan for gradvis mindskelse af støtten til lavemissionskøretøjer

j)	planens anslåede samlede omkostninger ledsaget af en passende begrundelse og en redegørelse for, hvordan de er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står i et rimeligt forhold til planens forventede virkning

k)	det påtænkte nationale bidrag til planens anslåede samlede omkostninger beregnet i overensstemmelse med artikel 15

l)	med undtagelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 3, en redegørelse for, hvordan planen sikrer, at ingen af foranstaltningerne eller investeringerne vil gøre væsentlig skade på miljømålene som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852

ordningerne for den pågældende medlemsstats effektive overvågning og gennemførelse af planen, navnlig de foreslåede delmål og mål, de relevante fælles indikatorer som omhandlet i bilag IV, og, hvis ingen af disse indikatorer er relevante for en specifik foranstaltning eller investering, yderligere individuelle indikatorer foreslået af den berørte medlemsstat

n)	med henblik på udarbejdelsen af planen og i givet fald dennes gennemførelse en sammenfatning af den offentlige høringsproces, der er omhandlet i artikel 5

o)	en redegørelse for medlemsstatens system til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter ved anvendelsen af den finansielle tildeling ydet gennem fonden og af de ordninger, der har til formål at undgå dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer.

hvis det er relevant, en redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til særlige geografiske forhold såsom øer, regioner og territorier i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige perifere områder, bjergområder eller områder, der halter bagefter.

q)	hvis det er relevant, en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne og investeringerne skal imødegå ulighed mellem kønnene.

2. Planen kan omfatte de tekniske bistandsaktioner, der er nødvendige for en effektiv forvaltning og gennemførelse af foranstaltningerne og investeringerne.

3. Planen skal være i overensstemmelse med de givne oplysninger og de forpligtelser, som medlemsstaten har indgået i henhold til følgende:

a)	handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder

b)	sine programmer under samhørighedspolitikken i henhold til forordning (EU) 2021/1060

c)	sin genopretnings- og resiliensplan i henhold til forordning (EU) 2021/241

d)	sin plan for bygningsrenovering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

e)	sin ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan i henhold til forordning (EU) 2018/1999, og

f)	sin territoriale plan for retfærdig omstilling i henhold til forordning (EU) 2021/1056.

4. Kommissionen tilrettelægger i forbindelse med planens udarbejdelse en udveksling af god praksis, herunder om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, der skal indgå i planerne. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk bistand under den europæiske facilitet for bistand på lokalt plan på energiområdet (ELENA), der blev oprettet ved en aftale mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i 2009, eller inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (30).

5. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra l), yder Kommissionen medlemsstaterne teknisk vejledning, der er skræddersyet til fondens anvendelsesområde, om foranstaltningernes og investeringernes overensstemmelse med princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

6. For at bistå medlemsstaterne med at tilvejebringe de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra d), fastsætter Kommissionen en fælles værdi, der skal betragtes som et skøn i forbindelse med CO2-prisen som følge af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

7. Hver medlemsstat anvender modellen i bilag V til planen.

KAPITEL III

Støtte fra fonden til sociale klimaplaner

Artikel 7

Principper for fonden

1. Fonden yder finansiel støtte til medlemsstaterne til finansiering af de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i deres planer.

2. Udbetalingen af finansiel støtte i henhold til denne artikels stk. 1 til den enkelte medlemsstat er betinget af, at den pågældende medlemsstat når delmålene og målene for foranstaltningerne og investeringerne i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8. Disse delmål og mål skal være forenelige med Unionens klimamål og målet i forordning (EU) 2021/1119 og skal navnlig omfatte:

a)	energieffektivitet

b)	bygningsrenovering

c)	nul- og lavemissionsmobilitet og -transport

d)	reduktion af drivhusgasemissioner

e)	nedbringelse af antallet af sårbare husstande, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere.

3. Fonden må kun støtte de foranstaltninger og investeringer, der følger princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852.

4. De foranstaltninger og investeringer, der støttes af fonden, skal reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og, hvis det er relevant, bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder samt til bæredygtige kvalitetsjob på de områder, der er omfattet af fondens foranstaltninger og investeringer.

Artikel 8

Støtteberettigede foranstaltninger og investeringer, der skal medtages i de sociale klimaplaner

1. Medlemsstaten kan medtage følgende foranstaltninger og investeringer med langvarige indvirkninger i planens anslåede samlede omkostninger, forudsat at de først og fremmest er rettet mod sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere og har til hensigt at:

a)	støtte bygningsrenovering, navnlig for sårbare husstande og sårbare mikrovirksomheder, der bor i bygninger med den dårligste ydeevne, herunder også for lejere og sociale boligbyggeriers beboere

b)	støtte adgangen til økonomisk overkommelige energieffektive boliger, herunder socialt boligbyggeri

bidrage til dekarbonisering, f.eks. gennem elektrificering, af opvarmning og køling af og madlavning i bygninger ved at give adgang til økonomisk overkommelige og energieffektive systemer og ved at integrere produktion og lagring af vedvarende energi, herunder gennem VE-fællesskaber, borgerenergifællesskaber og andre aktive kunder for at fremme udbredelsen af egetforbrug af vedvarende energi, såsom energideling og peer-to-peer-handel med vedvarende energi, tilslutning til intelligente net og til fjernvarmenet, der bidrager til at opnå energibesparelser eller til at reducere energifattigdom

tilvejebringe målrettet, tilgængelig og økonomisk overkommelig information, uddannelse, bevidsthed og rådgivning om omkostningseffektive foranstaltninger og investeringer, tilgængelig støtte til bygningsrenoveringer og energieffektivitet samt bæredygtige og økonomisk overkommelige mobilitets- og transportalternativer

e)	støtte offentlige og private enheder, herunder udbydere af socialt boligbyggeri, navnlig offentlig-private kooperativer, med hensyn til at udvikle og levere økonomisk overkommelige energieffektivitetsløsninger og passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med fondens sociale mål

give adgang til nul- og lavemissionskøretøjer og cykler, idet teknologineutraliteten opretholdes, herunder finansiel støtte eller skattemæssige incitamenter til køb heraf, samt til passende offentlig og privat infrastruktur, navnlig, hvis det er relevant, indkøb af nul- og lavemissionskøretøjer, infrastruktur til opladning og optankning og udvikling af et marked for brugte nulemissionskøretøjer; medlemsstaterne sigter mod at sikre, at hvis nulemissionskøretøjer er en økonomisk overkommelig og gennemførlig løsning, prioriteres sådanne køretøjer i deres planer

g)	tilskynde til brug af økonomisk overkommelig og tilgængelig offentlig transport og støtte private og offentlige enheder, herunder kooperativer, i at udvikle og levere bæredygtig mobilitet efter behov, fælles mobilitetstjenester og aktive mobilitetsmuligheder.

2. Medlemsstaterne kan i planernes anslåede samlede omkostninger medtage omkostningerne ved foranstaltninger, der yder direkte indkomststøtte til sårbare husstande og sårbare transportbrugere, for at mindske virkningen af prisstigningen på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning. Sådan støtte er midlertidig og nedsættes over tid. Medlemsstaterne kan yde midlertidig direkte indkomststøtte, hvis deres planer indeholder foranstaltninger eller investeringer rettet mod disse sårbare husstande og sårbare transportbrugere i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8, stk. 1. En sådan støtte skal begrænses til den direkte virkning af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Omkostningerne ved foranstaltninger, der yder midlertidig direkte indkomststøtte, må ikke udgøre mere end 37,5 % af planens anslåede samlede omkostninger, jf. denne forordnings artikel 6, stk. 1, litra j).

3. Medlemsstaterne kan i planernes anslåede samlede omkostninger medtage teknisk bistand til at dække udgifter til uddannelse, programmering, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendige for forvaltningen af fonden og for at opnå dens mål, f.eks. undersøgelser, udgifter til informationsteknologi (IT), offentlig høring af interessenter samt informations- og kommunikationstiltag. Omkostningerne ved en sådan teknisk bistand kan udgøre op til 2,5 % af planens anslåede samlede omkostninger, jf. artikel 6, stk. 1, litra j).

Artikel 9

Overførsel af fordele til husstande, mikrovirksomheder og transportbrugere

1. Medlemsstaterne kan i planerne medtage støtte ydet gennem andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, forudsat at disse enheder gennemfører foranstaltninger og investeringer, der i sidste ende gavner sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere.

2. Medlemsstaterne sørger for de nødvendige lovbestemte og kontraktlige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at fordelene som helhed overføres til de sårbare husstande, de sårbare mikrovirksomheder eller de sårbare transportbrugere.

Artikel 10

Fondens midler

1. Et maksimumsbeløb på 65 000 000 000 EUR for perioden fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2032 i løbende priser stilles i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8b, og artikel 30d, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF til rådighed til gennemførelse af fonden. Dette beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, jf. dog artikel 30d, stk. 4, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

De årlige beløb, der tildeles fonden inden for det maksimumsbeløb, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, må ikke overstige de beløb, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

Hvis det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, udsættes til 2028 i henhold til nævnte direktivs artikel 30k, er det maksimale beløb, der skal stilles til rådighed for fonden, 54 600 000 000 EUR, og de årlige beløb, der tildeles fonden, må ikke overstige de respektive beløb, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 4, femte afsnit, i direktiv 2003/87/EF.

2. Uanset artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og med forbehold af nærværende forordnings artikel 19 stilles forpligtelsesbevillinger, der dækker det i nærværende artikels stk. 1 relevante maksimumsbeløb, automatisk til rådighed i begyndelsen af hvert regnskabsår fra den 1. januar 2026 op til de relevante gældende årlige beløb, der er omhandlet i stk. 1, andet og tredje afsnit.

3. De i stk. 1 omhandlede beløb kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter samt til overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af fonden og for at opnå dens mål, navnlig undersøgelser, ekspertmøder, høring af interessenter, informations- og kommunikationstiltag, herunder inkluderende oplysningsaktiviteter, og institutionel kommunikation om Unionens politiske prioriteter, for så vidt de angår denne forordnings mål, udgifter i forbindelse med IT-netværk, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, institutionelle IT-værktøjer samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder til forvaltning af fonden. Udgifterne kan også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af projekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter til vurdering og gennemførelse af de støtteberettigede foranstaltninger.

Artikel 11

Midler fra og til programmer under delt forvaltning og brug af midler

1. Midler, der er tildelt medlemsstaterne under delt forvaltning, kan på deres anmodning overføres til fonden under de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. De omhandlede midler må kun anvendes til fordel for den berørte medlemsstat.

2. Medlemsstaterne kan i deres planer, der forelægges i henhold til denne forordnings artikel 4, stk. 1, anmode om overførsel af op til 15 % af deres maksimale årlige finansielle tildeling til fondene under delt forvaltning som fastsat i forordning (EU) 2021/1060. De overførte midler skal finansiere foranstaltninger og investeringer som omhandlet i nærværende forordnings artikel 8 og gennemføres i overensstemmelse med reglerne for de fonde, som midlerne overføres til. Midler overføres af medlemsstaterne gennem ændring af et eller flere programmer, med undtagelse af programmer inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), i overensstemmelse med artikel 26a i forordning (EU) 2021/1060 og gennemføres i overensstemmelse med reglerne i nævnte forordning og reglerne for de fonde, som midlerne overføres til.

3. Medlemsstaterne kan overlade det til forvaltningsmyndighederne for de programmer under samhørighedspolitikken i henhold til forordning (EU) 2021/1060 at gennemføre foranstaltninger og investeringer, der er omfattet af fonden, hvis det er relevant i betragtning af synergierne med samhørighedspolitikkens programmer og i overensstemmelse med fondens mål. Medlemsstaterne meddeler i deres planer, at de således agter at overdrage ansvaret for gennemførelsen til de pågældende myndigheder. I sådanne tilfælde anses de eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer, som medlemsstaterne har indført, og som er meddelt til Kommissionen, for at opfylde denne forordnings krav.

4. Medlemsstaterne kan medtage betalingerne for yderligere teknisk bistand i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2021/240 og det kontante bidrag til medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (31) i deres planer som del af de anslåede samlede omkostninger. Disse omkostninger må ikke overstige 4 % af den maksimale finansielle tildeling til planen, og de relevante foranstaltninger som fastsat i planen skal være i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 12

Gennemførelse

Fonden gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med de relevante regler, der er vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, navnlig forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og forordning (EU, Euratom) 2020/2092 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

Artikel 13

Additionalitet og supplerende finansiering

1. Støtte under fonden supplerer den støtte, der ydes under andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter. Foranstaltninger og investeringer, der støttes inden for rammerne af fonden, kan modtage støtte fra andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, forudsat at denne støtte ikke dækker de samme omkostninger.

2. Støtten fra fonden, herunder midlertidig direkte indkomststøtte som omhandlet i artikel 4, stk. 3, er supplerende og må ikke erstatte ikke tilbagevendende nationale budgetudgifter.

3. Med hensyn til teknisk bistand til medlemsstaterne må administrative omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af planen, ikke betragtes som tilbagevendende nationale budgetudgifter.

Artikel 14

Maksimal finansiel tildeling

1. Den maksimale finansielle tildeling beregnes for hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 10 og som anført i bilag I og II.

2. Hver medlemsstat kan indgive en anmodning på op til beløbet for sin maksimale finansielle tildeling til gennemførelse af sin plan.

Artikel 15

Nationalt bidrag til de anslåede samlede omkostninger

Medlemsstaterne bidrager mindst til 25 % af deres planers anslåede samlede omkostninger.

Artikel 16

Kommissionens vurdering

1. Kommissionen vurderer planen og, hvis det er relevant, enhver ændring af planen, som en medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 18, med henblik på overholdelsen af denne forordning. Ved foretagelsen af denne vurdering samarbejder Kommissionen tæt med den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om supplerende oplysninger senest to måneder efter medlemsstatens forelæggelse af planen. Medlemsstaten giver de supplerende oplysninger, der anmodes om, og kan om nødvendigt revidere planen, herunder efter indgivelse af planen. Medlemsstaten og Kommissionen kan aftale at forlænge fristen for vurdering med en rimelig periode, hvis det er nødvendigt.

2. Kommissionen vurderer, om de overførsler, der anmodes om i overensstemmelse med artikel 11, opfylder denne forordnings mål.

3. Kommissionen vurderer planens relevans, virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng under hensyntagen til medlemsstatens specifikke udfordringer og finansielle tildeling som følger:

Ved vurderingen af relevansen tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

om planen udgør et passende svar på den sociale indvirkning på og de udfordringer, som sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i den pågældende medlemsstat står over for som følge af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom, under behørig hensyntagen til de udfordringer, der er identificeret i Kommissionens vurderinger af ajourføringen af den pågældende medlemsstats integrerede nationale energi- og klimaplan og dens fremskridt, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 13 og 29 i forordning (EU) 2018/1999, samt i Kommissionens henstillinger til medlemsstater som udstedt i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 med hensyn til Unionens klima- og energimål for 2030 og langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050

ii)	om planen forventes at sikre, at foranstaltningerne og investeringerne i planen ikke gør væsentlig skade på miljømålene som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, og om planen hjælper til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer

iii)

om planen indeholder foranstaltninger og investeringer, der bidrager til den grønne omstilling, herunder til at imødegå de sociale virkninger og udfordringer, der følger heraf, og navnlig til opnåelsen af Unionens klima- og energimål for 2030 og langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og 2030-milepælene i Unionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet.

Ved vurderingen af virkningsfuldheden tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

om planen forventes at have en varig indvirkning i medlemsstaten på de udfordringer, som den plan imødegår, i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål for 2030 og langsigtede mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og navnlig på sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere, navnlig husstande, der er ramt af energifattigdom, eller husstande, der er ramt af transportfattigdom

ii)	om de ordninger, som medlemsstaten har foreslået, forventes at sikre den effektive overvågning og gennemførelse af planen, herunder den påtænkte tidsplan og de påtænkte delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer

iii)

om de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaten har foreslået, er i overensstemmelse med og opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning), direktiv (EU) 2018/2001, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (32) og direktiv 2010/31/EU, og

iv)	om de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaten har foreslået, fremmer komplementaritet, synergi, sammenhæng og overensstemmelse med de EU-instrumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3.

Ved vurderingen af effektiviteten tager Kommissionen hensyn til følgende kriterier:

om den begrundelse, der er forelagt af medlemsstaten for planens anslåede samlede omkostninger, er rimelig, plausibel, i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede nationale miljømæssige og sociale indvirkning i betragtning af de særlige nationale forhold, der vil kunne påvirke de omkostninger, der er indeholdt i planen

ii)

om de ordninger, som medlemsstaten har foreslået, forventes at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af den finansielle tildeling ydet gennem fonden, herunder ordninger, der har til formål at forhindre dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer

iii)	om de delmål og mål, som medlemsstaten har foreslået, er effektive i betragtning af fondens anvendelsesområde, mål og støtteberettigede foranstaltninger.

d)	Med henblik på at vurdere sammenhængen tager Kommissionen hensyn til, om planen omfatter foranstaltninger og investeringer, der udgør sammenhængende foranstaltninger.

Artikel 17

Kommissionens afgørelse

1. På grundlag af vurderingen foretaget i overensstemmelse med artikel 16 træffer Kommissionen afgørelse om en medlemsstats plan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest fem måneder efter datoen for forelæggelsen af planen i henhold til artikel 4, stk. 1.

2. Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering af en plan, fastsætter den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 1:

a)	de foranstaltninger og investeringer, som medlemsstaten skal gennemføre, planens anslåede samlede omkostninger samt delmål og mål

b)	den maksimale finansielle tildeling, der tilkendes i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, og som udbetales i rater i overensstemmelse med artikel 20, når medlemsstaten på tilfredsstillende vis har opnået de relevante delmål og mål, der er fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af planen

c)	det nationale bidrag

d)	ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af planen, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde artikel 21

e)	de relevante indikatorer for opnåelsen af de påtænkte delmål og mål, og

f)	ordningerne for, hvordan Kommissionen får adgang til de underliggende relevante data.

3. Den maksimale finansielle tildeling, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, litra b), fastsættes på grundlag af den af medlemsstaten foreslåede plans anslåede samlede omkostninger som vurderet i relation til de kriterier, der er fastsat i artikel 16, stk. 3.

Beløbet for den maksimale finansielle tildeling, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b), fastsættes således:

Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 16, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og beløbet for planens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag beløber sig til det samme som eller mere end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 1, er den finansielle tildeling, der tilkendes medlemsstaten, lig med den samlede maksimale finansielle tildeling, som er omhandlet i artikel 14, stk. 1.

Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 16, stk. 3, på tilfredsstillende vis, og beløbet for planens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag beløber sig til mindre end den maksimale finansielle tildeling til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 1, er den finansielle tildeling, der tilkendes medlemsstaten, lig med planens anslåede samlede omkostninger fratrukket det nationale bidrag.

Hvis planen opfylder kriterierne i artikel 16, stk. 3, på tilfredsstillende vis, men vurderingen konstaterer svagheder i de interne kontrolsystemer, kan Kommissionen kræve, at der i planen medtages yderligere foranstaltninger til afhjælpning af disse svagheder, og at de gennemføres af medlemsstaten inden den første udbetaling.

d)	Hvis planen ikke opfylder kriterierne i artikel 16, stk. 3, på tilfredsstillende vis, bevilges medlemsstaten ikke nogen finansiel tildeling.

4. Hvis Kommissionen giver en negativ vurdering af en plan, skal den i stk. 1 omhandlede afgørelse indeholde en begrundelse for denne negative vurdering. Medlemsstaten forelægger planen igen efter at have taget Kommissionens vurdering i betragtning.

Artikel 18

Ændring af sociale klimaplaner

1. Hvis en plan ikke længere kan opnås, herunder de relevante delmål og mål, eller kræver en væsentlig justering, enten helt eller delvist, af en medlemsstat på grund af objektive omstændigheder, navnlig på grund af de faktiske direkte virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, forelægger den pågældende medlemsstat en ændret plan for Kommissionen, så den kommer til at omfatte de nødvendige og behørigt begrundede ændringer. Medlemsstaterne kan anmode om teknisk støtte i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, til udarbejdelsen af den ændrede plan.

2. Kommissionen vurderer den ændrede plan i overensstemmelse med artikel 16.

3. Hvis Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, vedtager den i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, en afgørelse, der angiver årsagerne til dens positive vurdering, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Uanset artikel 17, stk. 1, vedtager Kommissionen afgørelsen i henhold til nærværende stykke senest tre måneder efter datoen for den pågældende medlemsstats forelæggelse af den ændrede plan.

4. Hvis Kommissionen giver en negativ vurdering af den ændrede plan, afviser den ændrede plan inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine bemærkninger senest tre måneder efter datoen for meddelelsen af Kommissionens vurdering af den ændrede plan.

5. Senest den 15. marts 2029 vurderer hver medlemsstat hensigtsmæssigheden af sin plan i lyset af de faktiske direkte virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF. Disse vurderinger forelægges for Kommissionen sammen med de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999.

6. I tilfælde af mindre justeringer af planen, der indebærer en stigning eller et fald på mindre end 5 % i forhold til et mål, der er fastsat i planen, såsom mindre ajourføringer af de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planen, eller rettelser af skrivefejl, underretter medlemsstaten Kommissionen om sådanne ændringer.

Artikel 19

Forpligtelse knyttet til den finansielle tildeling

1. Når Kommissionen har vedtaget en positiv afgørelse som omhandlet i denne forordnings artikel 17, indgår den rettidigt en aftale med den pågældende medlemsstat, der udgør en specifik retlig forpligtelse i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 for perioden 2026-2032, jf. dog artikel 30d, stk. 4, og artikel 30i og 30k i direktiv 2003/87/EF. Denne aftale indgås tidligst et år før det år, hvor auktionerne i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF indledes, eller to år før nævnte år i tilfælde, hvor nærværende forordnings artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, finder anvendelse.

2. Budgetforpligtelser kan bygge på samlede forpligtelser og kan, hvis det er relevant, opdeles i årlige trancher fordelt over adskillige år.

Artikel 20

Regler for betalinger, suspension og opsigelse af aftaler om finansiel tildeling

1. Udbetaling af de finansielle tildelinger i henhold til denne artikel udbetales til medlemsstaten efter opnåelsen af de relevante aftalte delmål og mål, der er angivet i planen, som godkendt i henhold til artikel 17, og forudsat at der er finansiering til rådighed. Efter opnåelsen forelægger medlemsstaten Kommissionen en behørigt begrundet betalingsanmodning. Medlemsstaten indgiver sådanne betalingsanmodninger til Kommissionen én eller to gange om året senest den 31. juli eller den 31. december.

2. Efter modtagelse af en betalingsanmodning fra en medlemsstat vurderer Kommissionen, om de relevante delmål og mål angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel 17, er opnået på tilfredsstillende vis. Tilfredsstillende opnåelse af delmål og mål forudsætter, at foranstaltninger knyttet til delmål og mål, der tidligere er blevet opnået på tilfredsstillende vis, ikke er blevet omgjort af den pågældende medlemsstat.

3. Hvis Kommissionens vurdering af en individuel betalingsanmodning er positiv, vedtager den en individuel afgørelse om tilladelse til udbetaling af den finansielle tildeling i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046, forudsat at der er finansiering til rådighed, og idet der sikres ligebehandling af medlemsstaterne. Kommissionen vedtager den individuelle afgørelse tidligst to måneder og senest tre måneder efter den relevante frist for indgivelse af betalingsanmodningen, jf. denne artikels stk. 1.

4. Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, konstaterer, at delmålene og målene som angivet i Kommissionens afgørelse, der er omhandlet i artikel 17, ikke er opnået på tilfredsstillende vis, suspenderes udbetalingen af den del af den finansielle tildeling, der svarer til det ikkeopnåede mål eller delmål. Medlemsstaten kan fremsætte sine bemærkninger senest en måned efter meddelelsen af Kommissionens vurdering.

Suspensionen ophæves kun, hvis delmålene og målene er blevet opnået på tilfredsstillende vis som fastsat i Kommissionens afgørelse, jf. artikel 17.

5. Uanset artikel 116, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 løber betalingsfristen fra datoen for meddelelse af Kommissionens afgørelse, der tillader udbetaling af den finansielle tildeling til den berørte medlemsstat i henhold til nærværende artikels stk. 3, eller fra datoen for meddelelse af ophævelse af suspensionen i henhold til nærværende artikels stk. 4, andet afsnit.

6. Hvis delmålene og målene ikke er blevet opnået på tilfredsstillende vis inden for en frist på ni måneder efter den suspension, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, nedsætter Kommissionen beløbet for den finansielle tildeling forholdsmæssigt efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for to måneder fra meddelelsen af sine konklusioner om opnåelsen af delmålene og målene.

7. Hvis medlemsstaten ikke inden for 15 måneder efter datoen for indgåelse af de relevante aftaler, jf. artikel 19, har gjort konkrete fremskridt med opnåelsen af nogen relevante delmål og mål, opsiger Kommissionen disse aftaler og frigør beløbet for den finansielle tildeling, jf. dog artikel 14, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Kommissionen træffer afgørelse om opsigelse af disse aftaler efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens vurdering af, at der ikke er gjort konkrete fremskridt.

8. Alle betalinger foretages senest den 31. december 2033.

9. Uanset artikel 116 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og nærværende artikels stk. 5 betaler Kommissionen, hvis de indtægter, der er afsat til fonden i overensstemmelse med artikel 30d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, i en given runde af betalingsanmodninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 ikke er tilstrækkelige til at dække de indgivne betalingsanmodninger, medlemsstaterne på pro rata-basis, der fastlægges som den andel, som de disponible betalinger udgør af de samlede godkendte betalinger. I den følgende runde af betalingsanmodninger giver Kommissionen forrang til medlemsstater med forsinkede betalinger fra den tidligere runde af betalingsanmodninger og først efterfølgende til de senere betalingsanmodninger.

10. Uanset artikel 12, stk. 4, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og med forbehold af artikel 30d, stk. 4, sjette afsnit, i direktiv 2003/87/EF tildeler Kommissionen medlemsstaterne beløb svarende til eventuelle bevillinger, der senest den 31. december 2033 er uudnyttede, i overensstemmelse med de regler for fordeling af kvoter, der er fastsat i artikel 30d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, med henblik på at opnå de mål, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3.

Artikel 21

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1. I forbindelse med gennemførelsen af planerne træffer medlemsstaterne som modtagere af midler under fonden alle passende foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at sikre, at anvendelsen af finansielle tildelinger i forbindelse med foranstaltninger og investeringer, som støttes af fonden, herunder dem, der gennemføres af andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i overensstemmelse med artikel 9, overholder gældende EU-ret og national ret, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for et virkningsfuldt og effektivt system til intern kontrol som uddybet i bilag III og tilbagesøgning af beløb, der er udbetalt uberettiget eller anvendt ukorrekt. Medlemsstaterne kan basere sig på deres almindelige nationale budgetforvaltningssystemer.

2. I de i artikel 19 omhandlede aftaler fastlægges følgende forpligtelser for medlemsstaterne:

at kontrollere regelmæssigt, at den ydede finansiering er blevet anvendt korrekt i overensstemmelse med alle gældende regler, og at enhver foranstaltning eller investering i henhold til planen er blevet korrekt gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, korruption og interessekonflikter

at træffe passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter som defineret i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, der skader Unionens finansielle interesser, og tage retlige skridt til at tilbagesøge misbrugte midler, herunder i forbindelse med enhver foranstaltning eller investering som gennemført inden for rammerne af planen

sammen med en betalingsanmodning at forelægge:

en forvaltningserklæring om, at de finansielle tildelinger er anvendt til det tilsigtede formål, at de oplysninger, der er indgivet sammen med betalingsanmodningen, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer, der er indført, giver den nødvendige sikkerhed for, at de finansielle tildelinger er forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig regler om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning, og

ii)

en oversigt over de revisioner, der er udført i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder, herunder omfanget af disse revisioner med hensyn til det dækkede udgiftsbeløb og den dækkede periode og en analyse af de konstaterede svagheder og eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet

med henblik på revision og kontrol og for at give sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af finansielle tildelinger i forbindelse med foranstaltninger og investeringer inden for rammerne af planen at indsamle, registrere og lagre data i et elektronisk system og sikre adgang til følgende standardiserede kategorier af data:

i)	navnet på de endelige modtagere af de finansielle tildelinger, deres momsregistreringsnumre eller skatteregistreringsnumre og størrelsen af de finansielle tildelinger fra fonden

ii)

kontrahentens(-ernes) og underkontrahentens(-ernes) navn(e) og deres momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) samt kontraktens(-ernes) værdi, hvis den endelige modtager af de finansielle tildelinger er en ordregivende myndighed i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om offentlige indkøb

iii)

fornavn(e), efternavn(e) på, fødselsdato(er) og momsregistreringsnummer(-numre) eller skatteregistreringsnummer(-numre) for den reelle ejer/de reelle ejere af modtageren af de finansielle tildelinger eller kontrahenten som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (33)

iv)	en liste over eventuelle foranstaltninger og investeringer, der er gennemført under fonden med det samlede beløb for offentlig finansiering af disse foranstaltninger og investeringer og angivelse af det beløb, der er betalt fra andre fonde finansieret af EU-budgettet

udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af de finansielle tildelinger, der er betalt med henblik på foranstaltningerne og investeringerne til gennemførelse i planen, eller alle andre personer eller enheder, som er involveret i gennemførelsen heraf, en forpligtelse til udtrykkeligt at bemyndige Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvor det er relevant, EPPO til at udøve deres rettigheder som fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og til at pålægge alle slutmodtagere af betalte midler lignende forpligtelser

f)	at opbevare akter i overensstemmelse med artikel 132 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, idet referencepunktet er den betalingstransaktion, der er relevant for den respektive foranstaltning eller investering.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra d), nr. ii), kræves kun, hvis værdien af offentlige udbud overstiger EU-tærsklerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (34). For så vidt angår underkontrahenter kræves disse oplysninger kun:

a)	for det første underkontrahentniveau

b)	hvis disse oplysninger er registreret om den pågældende underkontrahent, og

c)	for underkontrakter med en samlet værdi på over 50 000 EUR.

3. Personoplysninger omhandlet i denne artikels stk. 2, litra d), behandles af medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på decharge-, revisions- og kontrolprocedurer, og informations-, kommunikations- og synlighedsaktiviteter i relation til anvendelsen af finansielle tildelinger vedrørende gennemførelsen af de aftaler, der er omhandlet i artikel 19, og kun så længe disse foregår. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 eller forordning (EU) 2018/1725, alt efter hvilken der finder anvendelse. Inden for rammerne af proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF er fonden underlagt rapportering i henhold til den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, der er omhandlet i artikel 247 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, og navnlig særskilt i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport.

4. De aftaler, der er omhandlet i artikel 19, skal også give Kommissionen ret til at nedsætte støtte gennem fonden forholdsmæssigt og tilbagesøge ethvert skyldigt beløb til Unionens budget i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har afhjulpet, eller en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af sådanne aftaler.

Når Kommissionen træffer afgørelse om tilbagesøgnings- og nedsættelsesbeløbet, overholder den proportionalitetsprincippet og tager hensyn til alvoren af den svig og korruption og de interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, eller af en misligholdelse af en forpligtelse. Kommissionen giver medlemsstaten mulighed for at fremsætte sine bemærkninger, før nedsættelsen gennemføres.

KAPITEL IV

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Artikel 22

Samordning og komplementaritet

Kommissionen og de berørte medlemsstater skal på en måde, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem fonden og EU-programmer og -instrumenter, jf. denne forordnings artikel 6, stk. 3, og moderniseringsfonden i henhold til artikel 10d i direktiv 2003/87/EF. De skal med henblik herpå:

a)	sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og, hvis det er relevant, på lokalt eller regionalt plan, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

b)	optimere koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og

c)	sikre tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelse og kontrol på EU-plan, nationalt plan og, hvis det er relevant, på lokalt eller regionalt plan for at opnå fondens mål.

Artikel 23

Information, kommunikation og synlighed

1. Medlemsstaterne gør de data, der er omhandlet i denne forordnings artikel 21, stk. 2, litra d), nr. i), ii) og iv), offentligt tilgængelige og ajourfører dem på et enkelt websted i åbne, maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (35), som gør det muligt at sortere data, søge i dem samt udtrække, sammenligne og genanvende data. De informationer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 21, stk. 2, litra d), nr. i) og ii), må ikke offentliggøres i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, eller i tilfælde af midlertidig direkte indkomststøtte til sårbare husstande.

2. Modtagere af støtte fra fonden underrettes om disse midlers oprindelse, herunder hvis de drager fordel af disse midler gennem formidlere. Disse informationer skal omfatte Unionens logo og en passende finansieringserklæring med følgende ordlyd: »finansieret af Den Europæiske Union — Den Sociale Klimafond« i dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af foranstaltningen, og som er beregnet til modtagerne. Modtagere af støtte fra fonden, undtagen støtte til fysiske personer, eller hvor der er risiko for offentliggørelse af kommercielt følsomme informationer, skal sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede informationer til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag i forbindelse med fonden, vedrørende tiltag udført i henhold til denne forordning og vedrørende de opnåede resultater, herunder, hvis det er relevant og efter aftale med de nationale myndigheder, gennem fælles kommunikationsaktiviteter med de nationale myndigheder og Europa-Parlamentets og Kommissionens repræsentationskontorer i den berørte medlemsstat.

Artikel 24

Overvågning af gennemførelsen

1. Hver medlemsstat aflægger hvert andet år rapport til Kommissionen om gennemførelsen af sin plan sammen med sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999 og i overensstemmelse med samme forordnings artikel 28. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af planen. Medlemsstaterne medtager de indikatorer, der er fastsat i nærværende forordnings bilag IV, i deres statusrapport.

2. Kommissionen overvåger gennemførelsen af fonden og måler opnåelsen af målene. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af fonden.

3. Kommissionens performancerapporteringssystem skal sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. I dette øjemed pålægges modtagere af støtte fra fonden forholdsmæssige rapporteringskrav.

4. Kommissionen anvender de fælles indikatorer, der er fastsat i bilag IV, til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af fonden med hensyn til opnåelsen af målene i artikel 3.

Artikel 25

Gennemsigtighed

1. Kommissionen fremsender uden unødig forsinkelse de planer, som medlemsstaterne har forelagt, og afgørelserne, således som de er offentliggjort af Kommissionen, samtidigt og på lige fod til Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Oplysninger, som Kommissionen fremsender til Rådet i forbindelse med denne forordning eller gennemførelsen heraf, stilles til rådighed for Europa-Parlamentet samtidigt, om nødvendigt underlagt aftaler om fortrolighed.

3. Europa-Parlamentets kompetente udvalg kan opfordre Kommissionen til at fremlægge oplysninger om status for Kommissionens vurdering af planerne.

Artikel 26

Social klimadialog

1. For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets kompetente udvalg to gange om året indbyde Kommissionen til at drøfte følgende spørgsmål:

a)	de planer, som medlemsstaterne har forelagt

b)	Kommissionens vurdering af de planer, som medlemsstaterne har forelagt

c)	status for opnåelsen af de delmål og mål, der er fastsat i de planer, som medlemsstaterne har forelagt

d)	betalings-, suspensions- og opsigelsesprocedurer, herunder medlemsstaternes eventuelle bemærkninger og afhjælpende foranstaltninger for at sikre en tilfredsstillende opnåelse af de delmål og mål, der er fastsat i de planer, som de har forelagt.

2. Kommissionen tager hensyn til alle elementer, der opstår som følge af de synspunkter, der kommer til udtryk gennem den sociale klimadialog, herunder Europa-Parlamentets beslutninger, hvis sådanne fremlægges.

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27

Evaluering og gennemgang af fonden

1. To år efter påbegyndelsen af planernes gennemførelse forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om fondens gennemførelse og funktion under hensyntagen til resultaterne af de første rapporter, som medlemsstaterne har forelagt i overensstemmelse med artikel 24, og fremsætter, hvis det er relevant, eventuelle forslag til ændringer af denne forordning.

2. Den i stk. 1 omhandlede evalueringsrapport skal navnlig indeholde en vurdering af:

a)	i hvor stort omfang fondens mål som fastsat i artikel 3 er opnået, samt effektiviteten af ressourceudnyttelsen og EU-merværdien

b)	effektiviteten af foranstaltninger og investeringer og anvendelsen af den direkte indkomststøtte i lyset af opnåelsen af delmålene og målene i planerne, og denne vurdering foretages for hvert land

c)	hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom anvendes i medlemsstaterne, på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), samt om det er nødvendigt at ændre sådanne definitioner

den fortsatte relevans af alle målene, og foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i denne forordnings artikel 8, i lyset af indvirkningen på drivhusgasemissioner af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygninger og vejtransport i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF og af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at opfylde medlemsstaternes bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (36), samt den fortsatte relevans af formålsbestemte indtægter, hvad angår den mulige udvikling med hensyn til auktionering af kvoter under emissionshandelssystemet for bygge- og vejtransportsektoren og yderligere sektorer i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF og andre relevante overvejelser.

3. Senest den 31. december 2033 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport. Den efterfølgende evalueringsrapport skal bestå af en samlet vurdering af fonden og indeholde oplysninger om dens indvirkning.

4. Uden at foregribe den flerårige finansielle ramme efter 2027, forelægger Kommissionen i tilfælde af, at indtægter fra auktionering af kvoter som omhandlet i artikel 30d, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF fastsættes som en egen indtægt i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF, eventuelt de nødvendige forslag med henblik på inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme efter 2027 at sikre effektiviteten og kontinuiteten af gennemførelsen af fonden, som midlertidigt og undtagelsesvis finansieres med eksterne formålsbestemte indtægter fra kvoter under emissionshandelssystemet.

Artikel 28

Ændring af forordning (EU) 2021/1060

I forordning (EU) 2021/1060 indsættes følgende artikel:

»Artikel 26a

Midler overført fra Den Sociale Klimafond

1. Midler, der overføres fra Den Sociale Klimafond, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 (*1), anvendes i overensstemmelse med denne forordning og bestemmelserne om den fond, som midlerne overføres til, og er endelige. Sådanne midler udgør en ekstern formålsbestemt indtægt med henblik på artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og supplerer de midler, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 110.

2. Hvis medlemsstaterne anvender de midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, ved delt forvaltning, forelægger de programændringer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 24 vedrørende et eller flere programmer. Medlemsstaterne planlægger anvendelsen af sådanne midler med henblik på at nå de klimamål, der er fastsat for EU-budgettet, i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6, stk. 1. Disse midler skal bidrage til opnåelsen af Den Sociale Klimafonds relevante mål som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2023/955 og anvendes til at støtte de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 8. De programmeres under en eller flere særlige prioriteter svarende til en eller flere specifikke mål for den fond, som midlerne overføres til, og for en eller flere regionskategorier, hvis det er relevant, med angivelse af den årlige fordeling af midlerne. De må ikke tages i betragtning ved beregningen af overholdelsen af kravene om tematisk koncentration som fastsat i de fondsspecifikke regler.

3. Hvis Kommissionen allerede har godkendt en medlemsstats anmodning om en ændring af et program vedrørende en overførsel af midler fra Den Sociale Klimafond, kan medlemsstaten med henblik på enhver yderligere overførsel af midler i efterfølgende år indsende en indberetning om finansielle oversigter i stedet for en ændring af et program, forudsat at de foreslåede ændringer udelukkende vedrører en forøgelse af de finansielle midler uden yderligere ændringer i programmet.

4. Uanset denne forordnings artikel 18 og artikel 86, stk. 1, andet afsnit, må de midler, der overføres i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2023/955, ikke tages i betragtning i forbindelse med midtvejsgennemgangen og fleksibilitetsbeløbet.

5. Uanset artikel 14, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 begynder den frist, hvorefter Kommissionen frigør beløbene i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 105, stk. 1, det år, hvor de tilsvarende budgetforpligtelser indgås. Midler må ikke overføres til programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 30. juni 2024, hvor medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (37) om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 10. maj 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 158.

(2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 70.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2023.

(4) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(8) EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35.

(9) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(10) Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(21) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(22) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(23) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1).

(27) Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (se side 134 i denne EUT).

BILAG I

METODE TIL BEREGNING AF DEN MAKSIMALE FINANSIELLE TILDELING FOR HVER MEDLEMSSTAT UNDER FONDEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 14

I dette bilag angives metoden til beregning af den maksimale finansielle tildeling, der er til rådighed for hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 10 og 14.

Metoden tager i forbindelse med hver medlemsstat hensyn til følgende variabler:

—	befolkning, der er truet af fattigdom, og som lever i landdistrikter (2019)

—	CO2-emissioner fra husstandes forbrænding af brændsel (gennemsnit 2016-2018)

—	procentdelen af husstande, der er truet af fattigdom, og som har restancer på deres forsyningsregninger (2019)

—	samlet befolkning (2019)

—	medlemsstatens bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, målt i købekraftstandard (2019)

—

andelen af referenceemissioner i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for emissionskilderne 1A3b, 1A4a og 1A4b som fastsat i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (gennemsnit for 2016-2018) og omfattende gennemgået i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 3.

Den maksimale finansielle tildeling (MFAi ) til en medlemsstat under fonden fastsættes som følger:

Hvor:

Det maksimale beløb (MA) for gennemførelsen af fonden, jf. artikel 10, stk. 1, og α i er medlemsstat i's andel af det maksimale beløb, fastlagt på grundlag af følgende trin:

Med

fi = 1 hvis

; fi = 2,5 hvis

Idet følgende gælder for hver medlemsstat i:

rural pop i er befolkningen, der er truet af fattigdom, og som bor i landdistrikter i medlemsstat i

rural pop EU er summen af befolkningen, der er truet af fattigdom, og som bor i landdistrikter i EU-27-medlemsstaterne

pop i er befolkningen i medlemsstat i

pop EU er summen af befolkningen i EU-27-medlemsstaterne

HCO2 i er CO2-emissionerne fra husstandes forbrænding af brændsel i medlemsstat i

HCO2 EU er summen af CO2-emissionerne fra husstandes forbrænding af brændsel i EU-27-medlemsstaterne

arrears i er procentdelen af husstande, der er truet af fattigdom, og som har restancer på deres forsyningsregninger i medlemsstat i

arrears EU er procentdelen af husstande, der er truet af fattigdom, og som har restancer på deres forsyningsregninger i EU-27-medlemsstaterne

er BNI pr. indbygger i medlemsstat i

er BNI pr. indbygger i EU-27.

βi i de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger ligger under EU-27-værdien, og for hvilke

er minimumskomponenten, justeres forholdsmæssigt for at sikre, at summen af βi for alle medlemsstater er lig med 100 %. Al λi er forholdsmæssigt justeret for at sikre, at summen heraf er lig med 100 %.

For alle medlemsstater kan α i ikke være lavere end 0,07 % af det maksimale beløb som omhandlet i artikel 10, stk. 1. I de medlemsstater, hvor α i er højere end 0,07 %, justeres α i forholdsmæssigt for at sikre, at summen af al α i er lig med 100 %.

For medlemsstater med et BNI pr. indbygger på under 90 % af EU-27-værdien kan α i ikke være lavere end andelen af referenceemissioner i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842 for emissionskilderne 1A3b, 1A4a og 1A4b som fastsat i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 for gennemsnittet for perioden 2016-2018, som omfattende gennemgået i henhold til nævnte forordnings artikel 4, stk. 3. I de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger ligger over EU-27-værdien, justeres α i forholdsmæssigt for at sikre, at summen af al α i er lig med 100 %.

BILAG II

Maksimal finansiel tildeling for hver medlemsstat under fonden i henhold til artikel 10 og 14

Anvendelsen af metoden i bilag I på de beløb, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, resulterer i følgende andel og maksimale finansielle tildeling for hver medlemsstat.

Eventuelle beløb i henhold til artikel 10, stk. 3, vil blive dækket inden for rammerne af den maksimale finansielle tildeling for hver medlemsstat på pro rata-basis.

Maksimal finansiel tildeling pr. medlemsstat
Medlemsstat	Andel i % af den samlede tildeling	I ALT 2026-2032 (EUR, løbende priser)
Medlemsstat	Andel i % af den samlede tildeling	I henhold til artikel 10, stk. 1, første og andet afsnit	I henhold til artikel 10, stk. 1, tredje afsnit
Belgien	2,55	1 659 606 425	1 394 069 397
Bulgarien	3,85	2 499 490 282	2 099 571 836
Tjekkiet	2,40	1 562 617 717	1 312 598 882
Danmark	0,50	324 991 338	272 992 724
Tyskland	8,18	5 317 778 511	4 466 933 949
Estland	0,29	186 244 570	156 445 439
Irland	1,02	663 390 868	557 248 329
Grækenland	5,52	3 586 843 608	3 012 948 631
Spanien	10,52	6 837 784 631	5 743 739 090
Frankrig	11,19	7 276 283 944	6 112 078 513
Kroatien	1,94	1 263 071 899	1 060 980 395
Italien	10,81	7 023 970 924	5 900 135 577
Cypern	0,20	131 205 466	110 212 591
Letland	0,71	463 676 528	389 488 284
Litauen	1,02	664 171 367	557 903 948
Luxembourg	0,10	66 102 592	55 526 177
Ungarn	4,33	2 815 968 174	2 365 413 267
Malta	0,07	45 500 000	38 220 000
Nederlandene	1,11	720 463 632	605 189 451
Østrig	0,89	578 936 189	486 306 399
Polen	17,60	11 439 026 446	9 608 782 215
Portugal	1,88	1 223 154 017	1 027 449 374
Rumænien	9,25	6 012 677 290	5 050 648 923
Slovenien	0,55	357 971 733	300 696 256
Slovakiet	2,35	1 530 553 074	1 285 664 582
Finland	0,54	348 132 328	292 431 155
Sverige	0,62	400 386 447	336 324 616
EU-27	100 %	65 000 000 000	54 600 000 000

BILAG III

De vigtigste krav til medlemsstatens interne kontrolsystem

Medlemsstaten sørger for et virkningsfuldt og effektivt internt kontrolsystem i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer med adskillelse af funktioner og rapporterings-, tilsyns- og overvågningsordninger.

Det omfatter:

a)	udpegelse af de myndigheder, der har fået til opgave at gennemføre planen, og tildeling af de dertil knyttede ansvarsområder og funktioner

b)	udpegelse af den eller de myndigheder, der er ansvarlige for underskrivelsen af den forvaltningserklæring, som ledsager betalingsanmodningerne

procedurer, der sikrer, at denne eller disse myndigheder får sikkerhed for, at de delmål og mål, der er fastsat i planen, er opnået, og at midlerne blev forvaltet i overensstemmelse med alle gældende regler, navnlig reglerne om undgåelse af interessekonflikter, forebyggelse af svig, korruption og dobbeltfinansiering

d)	en passende adskillelse mellem forvaltnings- og revisionsfunktioner.

Medlemsstaten sørger for en effektiv gennemførelse af forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig og korruption samt alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at undgå interessekonflikter.

Det omfatter:

a)	passende foranstaltninger til at forebygge, opdage og korrigere svig, korruption og interessekonflikter samt undgå dobbeltfinansiering og retlige foranstaltninger til inddrivelse af misbrugte midler

b)	en vurdering af risikoen for svig og fastlæggelse af passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig.

Medlemsstaten opretholder passende procedurer for udarbejdelsen af forvaltningserklæringen og sammenfatningen af de revisioner, der er foretaget på nationalt plan.

Det omfatter:

a)	en effektiv procedure for udarbejdelse af forvaltningserklæringen, dokumentation for sammenfatningen af revisioner og opbevaring af de underliggende oplysninger til revisionsspor

b)	effektive procedurer til at sikre, at alle tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter indberettes og korrigeres korrekt gennem inddrivelser.

For at tilvejebringe de nødvendige oplysninger sikrer medlemsstaten passende forvaltningsverificeringer, herunder procedurer til kontrol af, at delmål og mål er opnået, og at de horisontale principper for forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes.

Det omfatter:

a)	passende forvaltningsverificeringer, hvorigennem gennemførelsesmyndighederne kontrollerer opnåelsen af fondens delmål og mål (f.eks. skrivebordskontrol, kontrol på stedet)

b)	passende forvaltningsverificeringer, hvorigennem gennemførelsesmyndighederne kontrollerer, at der ikke forekommer alvorlige uregelmæssigheder, nemlig svig, korruption og interessekonflikter, samt dobbeltfinansiering (f.eks. skrivebordskontrol, kontrol på stedet).

Medlemsstaten gennemfører passende og uafhængige revisioner af systemer og transaktioner i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

Det omfatter:

a)	udpegelse af det eller de organer, der skal foretage revisioner af systemer og transaktioner, og hvordan dets/deres funktionelle uafhængighed sikres

b)	tildeling af tilstrækkelige midler til dette eller disse organer med fonden for øje

c)	organets(-ernes) effektive håndtering af risikoen for svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, både gennem systemrevisioner og revisioner af transaktioner.

Medlemsstaten opretholder et effektivt system til at sikre, at alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for revisionssporet, opbevares.

Det omfatter:

a)	effektiv indsamling, registrering og lagring i et elektronisk system af data om de endelige modtagere af foranstaltninger eller investeringer, der er nødvendige for at opnå delmålene og målene

b)	adgang for Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO til oplysninger om endelige modtagere.

BILAG IV

Fælles indikatorer for vejledende delmål og mål for medlemsstaternes sociale klimaplaner som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra m), medlemsstaternes overvågning af gennemførelsen af sin plan som omhandlet i artikel 24, stk. 1, Kommissionens evaluering af fremskridtene hen mod fondens mål som omhandlet i artikel 24, stk. 4

Foranstaltninger og investeringer kan bidrage til flere af de fælles indikatorer. Hvis en medlemsstats plan ikke indeholder en foranstaltning eller investering, der bidrager til nogle af indikatorerne, kan denne angive »ikke relevant«.

Nummer	Fælles indikator vedrørende støtte fra fonden	Begrundelse	Enhed
Byggesektor
Kontekstindikator
1	Antal sårbare husstande	I henhold til definitionen i artikel 2, nr. 10).	Antal husstande
2	Antal husstande, der er ramt af energifattigdom	I henhold til definitionen i artikel 2, nr. 1).	Antal husstande
Outputindikatorer
3	Antal sårbare husstande, der har nydt godt af mindst en strukturel foranstaltning, som har mindsket deres emissioner i byggesektoren	I henhold til artikel 2, nr. 10), og artikel 8, stk. 1. Kun foranstaltninger som følge af støtte fra fonden.	Antal husstande
4	Antal bygninger, der har gennemgået gennemgribende renovering (dvs. en renovering, der omdanner en bygning eller bygningsenhed a) inden den 1. januar 2030 til en næsten energineutral bygning b) pr. 1. januar 2030, til en nulemissionsbygning)	Indikatoren tæller antallet af bygninger og det tilsvarende etageareal, der renoveres helt eller delvist på grundlag af støtten fra foranstaltninger og investeringer under fonden, hvor »bygningsrenovering« er defineret i artikel 2, nr. 13. Desuden skal indikatoren skelne mellem bygninger på grundlag af deres energiattestklasse og specifikt identificere, hvor mange bygninger med den dårligste ydeevne der er blevet renoveret.	Bygningsenheder
5	Samlet nytteareal i bygninger, der har gennemgået gennemgribende renovering (dvs. en renovering, der omdanner en bygning eller bygningsenhed a) inden den 1. januar 2030 til en næsten energineutral bygning b) pr. 1. januar 2030, til en nulemissionsbygning)		Renoveret etageareal (m2/år)
6	Antal bygninger, der har gennemgået anden energirenovering (dvs. alle energirenoveringer undtagen gennemgribende renoveringer, som skal indberettes ovenfor)		Bygningsenheder
7	Samlet nytteareal i bygninger, der har gennemgået anden energirenovering (dvs. alle energirenoveringer undtagen gennemgribende renoveringer, som skal indberettes ovenfor)		Renoveret etageareal (m2/år)
8	Udskiftning af varmeanlæg baseret på fossile brændstoffer med et anlæg baseret på vedvarende energi og/eller et højeffektivt anlæg på grundlag af energimærkeklassen som fastsat i den relevante retsakt.	Disse foranstaltninger opfylder EU-benchmarket for vedvarende energi og den vejledende andel af vedvarende energi (i det endelige energiforbrug), der er fastsat på nationalt plan i byggesektoren i henhold til den relevante bestemmelse i direktiv (EU) 2018/2001. Opvarmnings- og kølesystemer baseret på vedvarende energi og elektricitet fra vedvarende energikilder kan begge bidrage til dette benchmark. Disse foranstaltninger vil også bidrage til målet om opvarmning og køling baseret på vedvarende energi i henhold til den relevante bestemmelse i nævnte direktiv. Dette vedrører kun yderligere udskiftning af varmeanlæg baseret på fossile brændstoffer som følge af støtte fra fonden.	Antal varmeanlægsenheder baseret på fossile brændstoffer, der er udskiftet (f.eks. med en varmepumpe eller et solvarmeanlæg)
9	Yderligere driftskapacitet, der er installeret med henblik på vedvarende energi	Antal og kapacitet af tagmonterede solceller og solfangere eller og solvarmepaneler (PVT) antal varmepumper og kapacitet antal og kapacitet af andre teknologier til rumopvarmning og -køling baseret på vedvarende energi, herunder kedelanlæg baseret på vedvarende energi. Vedrører kun yderligere operationel kapacitet som følge af støtte fra fonden.	MW
10			Antal enheder
Resultatindikatorer
11	Færre sårbare husstande	Færre sårbare husstande som følge af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden.	%
12	Anslået reduktion af drivhusgasemissioner i byggesektoren	Reduktion af drivhusgasemissioner i byggesektoren udløst af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden. Emissionerne i byggesektoren er fastsat som dem, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF (for byggesektoren emissionskilder 1A4a og 1A4b som fastsat i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006).	ktCO2e
13	Færre husstande, der er ramt af energifattigdom	Færre husstande, der er ramt af energifattigdom, som følge af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden. Medlemsstater, der er berørt af artikel 3, stk. 3, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, medtager i henhold til nævnte forordnings artikel 24, litra b), i deres integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter kvantitative oplysninger om antallet af husstande, der er ramt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan anvende og er ikke begrænset til de indikatorer, der er tilgængelige hos Den Europæiske Unions statistiske kontor (Eurostat), og som er udpeget som relevante i Kommissionens henstilling (EU) 2020/1563 af 14. oktober 2020 om energifattigdom (1) og opført i rapporteringsmodellen for integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter. Indikatoren omfatter ikke kollektive beboelser såsom hospitaler, plejehjem, fængsler, militære kaserner, religiøse institutioner, pensionater, arbejderherberger osv.	%
14	Besparelser i årligt primært energiforbrug	De opnåede energibesparelser beregnes med henblik herpå kun på grundlag af den finansielle støtte fra fonden. Medlemsstaterne aflægger rapport om den årlige reduktion af det endelige energiforbrug/primære energiforbrug opnået hos sårbare husstande, personer, der berøres af energifattigdom, og, hvis det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, i henhold til de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdning) som følge af fondsstøtte, der supplerer den nationale energisparefond i henhold til de relevante bestemmelser i nævnte direktiv, herunder støtten gennem ordninger for energispareforpligtelser og alternative politiktiltag i henhold til den relevante bestemmelse i nævnte direktiv, herunder indgreb, der er foretaget for at overholde minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i henhold til de relevante bestemmelser i nævnte.	MWh/år
15	Besparelser i årligt primært energiforbrug		kWh/m2 (hvis det samlede etageareal er tilgængeligt)
16	Besparelser i årligt endeligt energiforbrug	Referencescenariet henviser til det årlige endelige energiforbrug og primære energiforbrug før indgrebet, og den opnåede værdi henviser til det årlige endelige energiforbrug og primære energiforbrug i året efter indgrebet. Energibesparelser i individuelle bygninger dokumenteres på grundlag af energiattester eller andre kriterier for bestemmelse af de planlagte eller opnåede energibesparelser som fastsat i den relevante bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning).	kWh/m2 (hvis det samlede etageareal er tilgængeligt)
17	Besparelser i årligt endeligt energiforbrug		MWh/år
Vejtransportsektoren
Kontekstindikatorer
18	Antal sårbare transportbrugere	I henhold til definitionen i artikel 2, nr. 12).	Antal husstande
19	Antal husstande, der er ramt af transportfattigdom	I henhold til definitionen i artikel 2, nr. 2).	Antal husstande
Outputindikatorer
20	Antal sårbare transportbrugere, der har nydt godt af mindst en strukturel foranstaltning, som har mindsket deres emissioner i vejtransportsektoren	I henhold til artikel 2, nr. 12), og artikel 8, stk. 1. Kun foranstaltninger som følge af støtte fra fonden.	Antal husstande
21	Køb af nulemissionskøretøjer	Antal nulemissionskøretøjer, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden.	Antal nulemissionskøretøjer
22	Køb af lavemissionskøretøjer	Antal lavemissionskøretøjer, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden.	Antal lavemissionskøretøjer
23	Køb af cykler og mikromobilitetskøretøjer	Antal cykler og mikromobilitetskøretøjer, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden.	Antal cykler og mikromobilitetskøretøjer
24	Yderligere infrastruktur for alternative brændstoffer (tank-/ladestandere)	Antal tank- og ladestandere (nye eller opgraderede) til nul- og lavemissionskøretøjer, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden, med yderligere fokus på fjerntliggende områder. Udtrykkene »alternativt brændstof«, »ladestander« og »tankstander« har samme betydning som definitionerne af disse udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU. Indikatoren indsamles og rapporteres særskilt for i) ladestandere og ii) tankstandere. Som en del af sidstnævnte indberettes iii) brinttankstandere særskilt.	Antal tankstandere og ladestandere
25	Nedsatte eller gratis billetter til offentlig transport	Antal brugere af offentlig transport, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden. Indikatoren indsamles og rapporteres særskilt for i) nedsatte og ii) gratis billetter.	Antal brugere
26	Yderligere løsninger til fælles mobilitet og mobilitet efter behov	Antal brugere af løsninger til fælles mobilitet og mobilitet efter behov, der støttes af foranstaltninger og investeringer, som finansieres under fonden.	Antal brugere
27			Enheder
28	Særlig cykelinfrastruktur, der har modtaget støtte	Længden af særlig cykelinfrastruktur, der er nyetableret eller væsentligt opgraderet af projekter, som støttes under fonden. Særlig cykelinfrastruktur omfatter cykelfaciliteter, der er adskilt fra veje til kørende trafik eller andre dele af samme vej ved hjælp af strukturelle midler (såsom kantsten og barrierer), cykelgader, cykeltunneler osv. For cykelinfrastruktur med adskilte ensrettede cykelbaner (f.eks. på hver side af en vej) måles længden som banens længde.	Antal km
Resultatindikatorer
29	Færre sårbare transportbrugere	Færre sårbare transportbrugere som følge af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden.	%
30	Færre husstande, der er ramt af transportfattigdom	Færre husstande, der er ramt af transportfattigdom, som følge af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden.	%
31	Reduktion af drivhusgasemissioner i vejtransportsektoren	Medlemsstaterne indberetter reduktion af drivhusgasemissioner i vejtransportsektoren udløst af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden. Emissionerne i vejtransportsektoren defineres som dem, der er omfattet af kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF (for vejtransportsektoren emissionskilder 1A3b som fastlagt i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006).	ktCO2e
Mikrovirksomheder (både bygge- og vejtransportsektoren)
Kontekstindikatorer
32	Antal sårbare mikrovirksomheder	I henhold til definitionen i artikel 2, nr. 11).	Antal mikrovirksomheder
Outputindikatorer
33	Antal sårbare mikrovirksomheder, der har nydt godt af mindst en strukturel foranstaltning, som har mindsket deres emissioner i byggesektoren og vejtransportsektoren	I henhold til artikel 2, nr. 11), og artikel 8, stk. 1. Kun foranstaltninger som følge af støtte fra fonden.	Antal mikrovirksomheder
Resultatindikatorer
34	Færre sårbare mikrovirksomheder	Færre sårbare mikrovirksomheder som følge af foranstaltninger og investeringer, der finansieres under fonden.	%
Direkte indkomststøtte
Kontekstindikatorer
35	Andel af midlertidig direkte indkomststøtte i de samlede omkostninger for de sociale klimaplaner	I henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 10.	%
Outputindikatorer
36	Antal sårbare husstande og sårbare transportbrugere, der har modtaget midlertidig direkte indkomststøtte	Indikatoren skal angive antallet af sårbare husstande og sårbare transportbrugere, der har modtaget midlertidig direkte indkomststøtte, og dermed tælle alle endelige modtagere af den midlertidige direkte indkomststøtte, der er udbetalt under fonden. Indikatoren indsamles og rapporteres særskilt for sårbare husstande og for sårbare transportbrugere i henhold til artikel 2, nr. 10) og 12), og artikel 4, stk. 3).	Antal sårbare husstande (enhed: husstande)
37			Antal sårbare transportbrugere (enhed: husstande)
Resultatindikatorer
38	Gennemsnitlig midlertidig direkte indkomststøtte pr. sårbar husstand og sårbar transportbruger	Indikatoren angiver det gennemsnitlige beløb for den midlertidige direkte indkomststøtte, der er modtaget pr. sårbar husstand og sårbar transportbruger under fonden.	EUR/husstand (byggesektoren)
39			EUR/husstand (vejtransportsektoren)

(1) EUT L 357 af 27.10.2020, s. 35.

BILAG V

Model for sociale klimaplaner, jf. artikel 6, stk. 7

Indholdsfortegnelse

OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF DEN SOCIALE KLIMAPLAN

1.1.

Sammenfatning

1.2.

Oversigt over den nuværende politiske situation

1.3.

Høringsproces

BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGER OG INVESTERINGER, DELMÅL OG MÅL

2.1.

KOMPONENT [1][2]: [byggesektor] [transportsektor]

Beskrivelse af komponenten

ii)

Beskrivelse af komponentens foranstaltninger og investeringer

iii)

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

iv)

Delmål, mål og tidsplan

Finansiering og omkostninger

vi)

Begrundelse for støtte til andre enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere (hvis det er relevant)

vii)

Komponentens anslåede samlede omkostninger

viii)

Scenarie i tilfælde af en senere start af emissionshandelssystemet

2.2.

KOMPONENT [3]: direkte indkomststøtte

Beskrivelse af komponenten

ii)

Beskrivelse af komponentens foranstaltninger

iii)

Delmål og mål for direkte indkomststøtteforanstaltninger

iv)

Begrundelse for foranstaltningerne

Foranstaltningernes omkostninger

vi)

Begrundelse for støtte til andre enheder end sårbare husstande og sårbare transportbrugere (hvis det er relevant)

vii)

Planens anslåede omkostninger for komponenten direkte indkomststøtte.

viii)

Scenarie i tilfælde af en senere start af emissionshandelssystemet

2.3.

Teknisk bistand

2.4.

Overførsler til programmer under delt forvaltning

2.5.

Planens anslåede samlede omkostninger

ANALYSE OG SAMLET VIRKNING

3.1.

Definitioner

3.2.

Forventet indvirkning på sårbare grupper

3.3.

Forventet indvirkning af de planlagte foranstaltninger og investeringer

PLANENS KOMPLEMENTARITET, ADDITIONALITET OG GENNEMFØRELSE

4.1.

Overvågning og gennemførelse af planen

4.2.

Overensstemmelse med andre initiativer

4.3.

Finansierings komplementaritet

4.4.

Additionalitet

4.5.

Særlige geografiske forhold

4.6.

Forebyggelse af korruption, svig og interessekonflikter

4.7.

Information, kommunikation og synlighed

1. OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF DEN SOCIALE KLIMAPLAN

1.1. Sammenfatning

Den grønne omstilling i medlemsstaten med særlig vægt på de vigtigste udfordringer fra de sociale virkninger af medtagelsen af drivhusgasemissioner fra bygge- og vejtransportsektoren i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, og hvordan planen tager højde for disse udfordringer.

En oversigtstabel, der sammenfatter planens vigtigste mål sammen med planens anslåede samlede omkostninger, herunder bidraget fra fonden, det nationale bidrag og midler fra programmer under delt forvaltning, der skal overføres til fonden, opdelt i de tre indsatsområder: foranstaltninger og investeringer for byggesektoren og for vejtransportsektoren samt foranstaltninger til direkte indkomststøtte baseret på nedenstående model:

Indsatsområde	Samlede omkostninger (absolut og i % af den samlede finansiering) efter finansieringskilde	Oversigt over de vigtigste planlagte foranstaltninger og investeringer	Formål med foranstaltningerne og investeringerne	Virkning af foranstaltningerne og investeringerne
Indsatsområde			Formål med foranstaltningerne og investeringerne	Reduktion af sårbare husstande og sårbare transportbrugere (enhed: husstande)	Reduktion af CO2-emissioner
Byggesektor
Vejtransportsektor
Midlertidig direkte indkomststøtte
Teknisk bistand (artikel 8, stk. 3)
Bidrag til instrumentet for teknisk støtte (artikel 11, stk. 3)
Bidrag til medlemsstatssegmentet i InvestEU (artikel 11, stk. 3)

1.2. Oversigt over den nuværende politiske situation

Oplysninger om nuværende nationale energi- og klimapolitikker, hvordan de anvendes i national sammenhæng, med særligt fokus på bygge- og transportsektoren og med hensyn til de mest sårbare grupper.

1.3. Høringsproces

En sammenfatning af høringsprocessen med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og andre relevante interessenter som gennemført i overensstemmelse med de nationale retlige rammer med henblik på udarbejdelse og, såfremt den foreligger, gennemførelse af planen, der omfatter høringsaktiviteternes omfang, type og tidsplan, samt hvordan interessenternes synspunkter afspejles i planen.

2. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGER OG INVESTERINGER, DELMÅL OG MÅL

Oplysninger særskilt for hver komponent for de tre områder i planen:

—	byggesektoren

—	vejtransportsektoren og

—	den midlertidige direkte indkomststøtte.

En komponent kan omfatte flere delkomponenter, der fokuserer på en specifik udfordring eller et specifikt behov. Hver komponent eller delkomponent kan omfatte en eller flere tæt forbundne eller indbyrdes afhængige foranstaltninger eller investeringer.

2.1. KOMPONENT [1][2]: [byggesektor] [transportsektor]

Oplysninger om komponenten:

i) Beskrivelse af komponenten

Oversigtsboks:

Oversigtsboks for komponent [1] [2] [byggesektor] [transportsektor]

Indsatsområde: [byggesektor] [transportsektor]

Formål:

Foranstaltninger og investeringer:

Anslåede samlede omkostninger: xx EUR, heraf

omkostninger, der skal dækkes af fonden: xx EUR

Omkostninger, der skal dækkes af det nationale bidrag: xx EUR

ii) Beskrivelse af komponentens foranstaltninger og investeringer

Detaljeret beskrivelse af komponenten og dens specifikke foranstaltninger og investeringer samt deres indbyrdes forbindelser og synergier, der omfatter følgende:

—	Klar og evidensbaseret analyse af de eksisterende udfordringer og af, hvordan de imødegås med foranstaltningerne og investeringen

—

Foranstaltningens eller investeringens art, type og omfang, som kan omfatte yderligere tekniske støtteforanstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 4, med angivelse af, om der er tale om en ny foranstaltning eller en eksisterende foranstaltning eller investering, der skal forlænges med støtte fra fonden

—

Detaljerede oplysninger om formålet med foranstaltningen eller investeringen og om, hvem og hvad den er målrettet mod; en redegørelse for, hvordan foranstaltningen og investeringen bidrager effektivt til at opnå fondens mål inden for den overordnede ramme for en medlemsstats relevante politikker, og hvordan de reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer

—

En redegørelse for, hvordan foranstaltningen eller investeringen gennemføres (gennemførelsesmidler), med henvisning til medlemsstatens administrative kapacitet på centralt og, hvor det er relevant, regionalt og lokalt plan, med en redegørelse for, hvordan midlerne udnyttes rettidigt, og hvordan de kanaliseres til regionalt plan, hvis det er relevant

—	En redegørelse for, hvordan foranstaltningen eller investeringen sigter mod at imødegå ulighed mellem kønnene, hvis det er relevant

—	Tidsplanen for foranstaltningen eller investeringen, hvad angår støtte til lavemissionskøretøjer en tidsplan for en gradvis reduktion af denne støtte.

iii) Princippet om ikke at gøre væsentlig skade

Oplysninger om, hvordan de foranstaltninger og investeringer, der indgår i komponenten, overholder princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852. Kommissionen stiller teknisk vejledning til rådighed i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 5.

iv) Delmål, mål og tidsplan

Oplysninger om de enkelte delmål og mål, der skal afspejle fremskridtene med gennemførelsen af denne komponents foranstaltninger og investeringer som følger:

—	hvorfor dette specifikke delmål og mål er valgt

—	hvad delmål og mål måler

—	hvordan dette måles, hvilken metode og kilde der anvendes, og hvordan korrekt opnåelse af delmål og mål verificeres objektivt

—	hvad er referencescenariet (udgangspunktet), og hvilket niveau eller specifikt punkt skal nås

—	hvornår det er nået (kvartal og år)

—	hvem og hvilken institution der er ansvarlig for gennemførelse, måling og rapportering.

Tabel med delmål, mål og tidsplan for komponenterne med følgende oplysninger:

Løbende nummer

Navn på foranstaltning/investering

Delmål eller mål

Navn på delmål/mål

Kvalitative indikatorer

(delmål)

Kvantitative indikatorer (mål)

Tidsplan for opnåelsen

Beskrivelse af hvert delmål og mål

Enhed for foranstaltning/investering

Referencescenarie

Mål

Kvartal

År

v) Finansiering og omkostninger

Oplysninger om og redegørelse for de anslåede samlede omkostninger for komponenten og for hver foranstaltning og investering, ledsaget af en passende begrundelse, herunder:

—	Anvendt metode, underliggende antagelser (f.eks. vedrørende enhedsomkostninger, inputomkostninger) og begrundelsen for disse antagelser

—	Vejledende samlet tidsplan for, hvornår disse omkostninger forventes afholdt

—	Oplysninger om det nationale bidrag til foranstaltningernes og investeringernes samlede omkostninger

—	Eventuelle oplysninger om, hvilken finansiering fra andre EU-instrumenter der vedrører eller er planlagt vedrørende samme komponent

—	Eventuelle oplysninger om planlagt finansiering fra private kilder og om, hvilket gearingsniveau der sigtes mod, hvis det er relevant

—	Begrundelse for sandsynligheden og rimeligheden af de anslåede omkostninger, om nødvendigt under hensyntagen til særlige nationale forhold.

vi) Begrundelse for støtte til andre enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere (hvis det er relevant)

Hvis støtten fra fonden ydes gennem andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder eller sårbare transportbrugere en redegørelse for, hvilke foranstaltninger eller investeringer disse enheder gennemfører, og hvordan disse foranstaltninger og investeringer i sidste ende er til gavn for sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere

Hvis støtten fra fonden ydes gennem finansielle formidlere en beskrivelse af de foranstaltninger, som medlemsstaten har til hensigt at træffe for at sikre, at de finansielle formidlere videregiver hele fordelen til de endelige modtagere.

vii) Komponentens anslåede samlede omkostninger

Udfyldelse af tabellen over de anslåede omkostninger til foranstaltninger og investeringer, der indgår i komponenten, i overensstemmelse med modellen herunder:

Løbende nummer	Relateret foranstaltning (foranstaltning eller investering)	Relevant tidsrum		Anslåede omkostninger, som der anmodes om finansiering fra fonden til
		Relevant tidsrum		Anmodet i alt	Såfremt tilgængeligt: fordelt pr. år
		Fra dato	Til dato	Beløb (mio. EUR)	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032

viii) Scenarie i tilfælde af en senere start af emissionshandelssystemet

En beskrivelse og kvantificering af de nødvendige tilpasninger af foranstaltningerne, investeringerne, delmålene, målene, størrelsen af det nationale bidrag og eventuelle andre relevante elementer i planen som følge af udsættelsen af starten af det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF i henhold til nævnte direktivs artikel 30k.

En særskilt udgave af oversigtsboksen, tabellen over delmål, mål og tidsplan og tabellen over anslåede omkostninger.

2.2. KOMPONENT [3]: direkte indkomststøtte

Oplysninger om komponenten vedrørende direkte indkomststøtte:

i) Beskrivelse af komponenten

Oversigtsboks:

Oversigtsboks for komponent 3 — direkte indkomststøtte

Indsatsområde: direkte indkomststøtte

Formål:

Foranstaltninger:

Anslåede samlede omkostninger: xx EUR, heraf

Omkostninger, der skal dækkes af fonden: xx EUR

Omkostninger, der skal dækkes af det nationale bidrag: xx EUR

ii) Beskrivelse af komponentens foranstaltninger

En detaljeret beskrivelse af komponenten og dens specifikke foranstaltninger samt deres indbyrdes forbindelser og synergier, herunder:

—	Klar og evidensbaseret analyse af de eksisterende udfordringer og af, hvordan de imødegås og formålene med støtten

—	Støttens art, type og omfang

—	Detaljerede oplysninger om de endelige modtagere af støtten og de kriterier, der er anvendt til at identificere dem

—	Tidsplanen for faldet i den direkte indkomststøtte i overensstemmelse med fondens tidsplan, herunder en konkret slutdato for støtten

—	En redegørelse for, hvordan støtten sigter mod at imødegå ulighed mellem kønnene, hvis det er relevant

—	Beskrivelse af, hvordan støtten gennemføres

—	Oplysninger om det nationale bidrag til foranstaltningernes omkostninger.

iii) Delmål og mål for direkte indkomststøtteforanstaltninger

Oplysninger om de enkelte delmål og mål, der skal afspejle fremskridtene med gennemførelsen af denne komponent som følger:

—	hvorfor det specifikke delmål og mål er valgt

—	hvad delmål eller mål måler

—	hvordan dette måles, hvilken metode og kilde der anvendes, og hvordan korrekt opnåelse af delmål eller mål verificeres objektivt

—	hvad er referencescenariet (udgangspunktet), og hvilket niveau eller specifikt punkt skal nås

—	hvornår det er nået

—	hvem og hvilken institution der er ansvarlig for gennemførelse, måling og rapportering.

Tabel med delmål, mål og tidsplan for midlertidig direkte indkomststøtteforanstaltninger, jf. model herunder:

Løbende nummer

Foranstaltning

Delmål eller mål

Navn på delmål/mål

Kvalitative indikatorer

(delmål)

Kvantitative indikatorer (mål)

Tidsplan for opnåelse

Beskrivelse af hvert delmål og mål

Enhed for foranstaltning

Referencescenarie

Mål

Kvartal

År

iv) Begrundelse for foranstaltningerne

Begrundelse for behovet for midlertidig direkte indkomststøtte baseret på kriterierne i artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 2:

—	Et kvantitativt skøn over og en kvalitativ redegørelse for, hvordan planens foranstaltninger forventes at mindske energifattigdom og transportfattigdom samt husstandes og transportbrugeres sårbarhed over for en stigning i priserne på brændstoffer til vejtransport og brændsel til opvarmning

—	Begrundelse for den foreslåede tidsplan for den faldende midlertidige direkte indkomststøtte og betingelserne for, hvornår den ikke længere finder anvendelse

—

Beskrivelse af, hvordan strukturelle foranstaltninger og investeringer også er målrettet grupper af modtagere af direkte indkomststøtte for effektivt at løfte dem ud af energifattigdom og transportfattigdom, samt beskrivelse af komplementariteten mellem midlertidig direkte indkomststøtte og strukturelle foranstaltninger og investeringer til støtte for sårbare husstande og sårbare transportbrugere.

v) Foranstaltningernes omkostninger

Oplysninger om komponentens anslåede samlede omkostninger, ledsaget af en passende begrundelse, herunder:

—	Anvendt metode, underliggende antagelser og begrundelsen for disse antagelser

—	Sammenlignelige omkostningsdata for de faktiske omkostninger, hvis der tidligere er gennemført lignende støtteforanstaltninger

—	Eventuelle oplysninger om, hvilken finansiering fra andre EU-instrumenter der er planlagt eller evt. påtænkes vedrørende samme komponent

—	Passende detaljeret begrundelse for sandsynligheden og rimeligheden af de anslåede omkostninger, herunder anvendte data eller anvendt dokumentation, der er vedlagt planen som bilag.

vi) Begrundelse for støtte til andre enheder end sårbare husstande og sårbare transportbrugere (hvis det er relevant)

Hvis støtten fra fonden ydes gennem andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande eller sårbare transportbrugere en redegørelse for, hvilken type foranstaltninger disse enheder gennemfører, og hvordan disse foranstaltninger i sidste ende er til gavn for sårbare husstande eller sårbare transportbrugere.

vii) Planens anslåede omkostninger for komponenten midlertidig direkte indkomststøtte.

Udfyld tabellen over anslåede støtteomkostninger, der indgår i komponenten, jf. model herunder:

Løbende nummer	Støttetype	Relevant tidsrum		Anslåede omkostninger, som der anmodes om finansiering fra fonden til
		Relevant tidsrum		Anmodet i alt	Såfremt tilgængeligt: fordelt pr. år
		Fra dato	Til dato	Beløb (mio. EUR)	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032

viii) Scenarie i tilfælde af en senere start af emissionshandelssystemet

En særskilt udgave af oversigtsboksen, tabellen over delmål, mål og tidsplan og tabellen over anslåede omkostninger.

2.3. Teknisk bistand

En beskrivelse af de tekniske bistandsaktioner, der vil blive medtaget med henblik på effektiv forvaltning og gennemførelse af de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planen, i henhold til artikel 8, stk. 3, herunder:

—	De tekniske bistandsaktioners art, type og omfang

—	De tekniske bistandsaktioners anslåede omkostninger.

2.4. Overførsler til programmer under delt forvaltning

Hvis der påtænkes overført midler fra fonden til fonde under delt forvaltning i henhold til artikel 11, stk. 2, angivelse af, hvilke programmer disse midler vil blive overført til og i henhold til hvilken tidsplan, samt angivelse af, hvordan de foranstaltninger og investeringer, der skal gennemføres under disse programmer, er i overensstemmelse med målene i artikel 3, herunder om de falder ind under de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i artikel 8.

2.5. Planens anslåede samlede omkostninger

Planens anslåede samlede omkostninger, herunder eventuelle beløb, der stilles til rådighed til yderligere teknisk støtte i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 4, størrelsen af kontantbidraget med henblik på medlemsstatssegmentet i henhold til de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/523 og eventuelle beløb, der stilles til rådighed til yderligere teknisk bistand i henhold til nærværende forordnings artikel 8, stk. 3.

En angivelse af det nationale bidrag til dens plans samlede omkostninger, herunder angivelse af eventuelle midler, der påtænkes overført til fonden fra programmer med delt forvaltning i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 1, og eventuelle midler, der påtænkes overført fra fonden til programmer med delt forvaltning i henhold til denne forordnings artikel 11, stk. 2.

En beskrivelse af, hvordan omkostningerne er i overensstemmelse med princippet om omkostningseffektivitet og står i et rimeligt forhold til planens forventede virkning.

Udfyldelse af tabellen, der sammenfatter fondens omkostninger efter finansieringskilde, i overensstemmelse med modellen herunder:

Den sociale klimaplans samlede omkostninger	Referencescenarie	I tilfælde af artikel 30k i direktiv 2003/87/EF
PLANENS ANSLÅEDE SAMLEDE OMKOSTNINGER heraf	XXX EUR	XXX EUR
Dækket af fonden	XXX EUR	XXX EUR
Nationalt bidrag	XXX EUR	XXX EUR
Overførsler fra programmer under delt forvaltning	XXX EUR	XXX EUR
Overførsler til programmer under delt forvaltning	-XXX EUR	-XXX EUR

3. ANALYSE OG SAMLET VIRKNING

3.1. Definitioner

En redegørelse for, hvordan definitionerne af energifattigdom og transportfattigdom skal anvendes på nationalt plan.

3.2. Forventet indvirkning på sårbare grupper

Et skøn over de sandsynlige virkninger af prisstigningen på som følge af emissionshandelssystemet, der er oprettet i overensstemmelse med kapitel IVa i direktiv 2003/87/EF, på husstande, og navnlig på forekomsten af energifattigdom og transportfattigdom, samt på mikrovirksomheder, herunder navnlig et skøn over antallet af og identifikation af sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere. Disse virkninger skal analyseres på det rette territoriale niveau som fastlagt af den enkelte medlemsstat, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold og elementer såsom adgang til offentlig transport og basale tjenester og identifikation af de mest berørte områder.

En beskrivelse af den metode, der er anvendt i skønnene, samtidig med at det sikres, at skønnene beregnes med en tilstrækkelig regional opdeling.

3.3. Forventet indvirkning af de planlagte foranstaltninger og investeringer

Et skøn over den forventede indvirkning af de foranstaltninger og investeringer, der er planlagt i afsnit 2, på drivhusgasemissioner, energifattigdom og transportfattigdom i forhold til det ovenfor beskrevne referencescenarie.

En beskrivelse af den metode, der er anvendt i skønnene.

Kvalitative og kvantitative tabeller over planens indvirkning, jf. model herunder:

Komponent	Beskrivelse af komponentens forventede indvirkning på: (angivelse omfatter relevante kvantitative indikatorer)
Komponent	Energieffektivitet	Bygningsrenovering	Nul- og lavemissionsmobilitet og -transport	Reduktion af drivhusgasemissioner	Færre sårbare husstande og sårbare transportbrugere (enhed: husstande)
Samlet plan
Byggesektor
Vejtransportsektoren

Komponent	Kvantificering af virkningen (hvis tilgængelig) dvs. forskel i % i forhold til det politikneutrale referencescenarie
	Kort sigt (3 år frem)			Mellemlang sigt (planens sluttidspunkt)
	Drivhusgasemissioner	Antal husstande, der er ramt af energifattigdom	Antal husstande, der er ramt af transportfattigdom	Drivhusgasemissioner	Antal husstande, der er ramt af energifattigdom	Antal husstande, der er ramt af transportfattigdom
Samlet plan
Byggesektor
Vejtransportsektor

Kvalitativ og kvantitativ tabel over de midlertidige direkte indkomststøtteforanstaltningers forventede indvirkning på reduktionen af antallet af sårbare husstande og sårbare transportbrugere samt husstande, der er ramt af energifattigdom og transportfattigdom, jf. model herunder:

Komponent: direkte indkomststøtte
Færre sårbare husstande og sårbare transportbrugere	Beskrivelse af den forventede indvirkning
	Skøn over den forventede indvirkning enhed: husstande
Færre husstande, der er ramt af energifattigdom og transportfattigdom	Beskrivelse af den forventede indvirkning
	Skøn over den forventede indvirkning enhed: husstande

4. PLANENS KOMPLEMENTARITET, ADDITIONALITET OG GENNEMFØRELSE

Denne del vedrører hele planen. De forskellige kriterier, der er nævnt nedenfor, skal begrundes for planen som helhed.

4.1. Overvågning og gennemførelse af planen

Redegørelse for, hvordan medlemsstaten har til hensigt at gennemføre de foreslåede foranstaltninger og investeringer med fokus på ordninger og tidsplan for overvågning og gennemførelse, herunder, hvor det er relevant, de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde artikel 21.

4.2. Overensstemmelse med andre initiativer

Redegørelse for, hvordan planen er i overensstemmelse med de oplysninger, medlemsstaten har medtaget i, og de forpligtelser, den har indgået i henhold til andre relevante planer og fonde, og samspillet mellem de forskellige planer fremover, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, litra b), nr. iii).

4.3. Finansieringskomplementaritet

Oplysninger om eksisterende eller planlagt finansiering af foranstaltninger og investeringer fra andre EU-kilder eller internationale, offentlige eller, hvis det er relevant, private kilder, der bidrager til de foranstaltninger og investeringer, der er fastsat i planen, herunder midlertidig direkte indkomststøtte, i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c).

4.4. Additionalitet

Redegørelse og begrundelse for, hvordan de nye eller eksisterende foranstaltninger eller investeringer er supplerende og ikke erstatter tilbagevendende nationale budgetudgifter i henhold til artikel 13, stk. 2, herunder en sådan redegørelse og begrundelse med hensyn til foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen i henhold til artikel 4, stk. 5.

4.5. Særlige geografiske forhold

Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til særlige geografiske forhold såsom øer, regioner i den yderste periferi, landdistrikter eller fjerntliggende områder, mindre tilgængelige perifere områder, bjergområder eller områder, der halter bagefter.

4.6. Forebyggelse af korruption, svig og interessekonflikter

Et system til at forebygge, opdage og korrigere korruption, svig og interessekonflikter ved anvendelsen af midler ydet gennem fonden og ordninger, der har til formål at forhindre dobbeltfinansiering fra fonden og andre EU-programmer i henhold til artikel 21 og bilag III, herunder midler, der kanaliseres gennem andre offentlige eller private enheder end sårbare husstande, sårbare mikrovirksomheder og sårbare transportbrugere i henhold til artikel 9.

4.7. Information, kommunikation og synlighed

Overholdelse af bestemmelserne i artikel 23 om offentlig adgang til data med angivelse af det websted, hvor dataene vil blive offentliggjort, samt informations-, kommunikations- og synlighedsforanstaltninger

Skitsering af den påtænkte nationale kommunikationsstrategi, der har til formål at sikre offentlighedens kendskab til EU-finansieringen.

16.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/52

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/956

af 10. maj 2023

om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«) fastlagde Kommissionen en ny vækststrategi. Denne strategi har til formål at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) af drivhusgasser (»drivhusgasemissioner«) senest i 2050, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget. Den europæiske grønne pagt har til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Samtidig skal denne omstilling være retfærdig og inklusiv, så ingen lades i stikken. Kommissionen bebudede også i sin meddelelse af 12. maj 2021 med titlen: »Vejen til en sund planet for alle EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord«, at relevante instrumenter og incitamenter skulle fremmes for bedre at gennemføre princippet om, at »forureneren betaler«, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og dermed afslutte udfasningen af »gratis forurening« med henblik på at maksimere synergierne mellem dekarbonisering og ambitionen om nul forurening.

(2)

Parisaftalen (4), der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«), trådte i kraft den 4. november 2016. Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer. I forbindelse med Glasgowklimaaftalen, der blev vedtaget den 13. november 2021, anerkendte UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, også, at en begrænsning af stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur på 1,5 °C over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene og virkningerne af klimaændringer væsentligt og forpligtede sig til at styrke 2030-målene inden udgangen af 2022 for at lukke ambitionskløften.

(3)

Håndtering af klima- og andre miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i den europæiske grønne pagt. Værdien af den europæiske grønne pagt er kun blevet større i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed og økonomiske velfærd.

(4)

Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030 som fastsat i forelæggelsen for UNFCCC på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater om ajourføringen af det nationalt bestemte bidrag fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i økonomien som helhed senest i 2050. Ved nævnte forordning fastsættes der også et bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030.

(6)

Særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) fra 2018 om virkningerne af globale temperaturstigninger på 1,5 °C over det førindustrielle niveau og relaterede globale drivhusgasemissionsveje giver et solidt videnskabeligt grundlag for at tackle klimaændringer og illustrerer behovet for at intensivere klimaindsatsen. Denne rapport bekræfter, at det for at mindske sandsynligheden for ekstreme vejrforhold er nødvendigt hurtigst muligt at reducere drivhusgasemissionerne, og at klimaændringerne skal begrænses til en global temperaturstigning på 1,5 °C. Hvis afbødningsveje, der hænger sammen med målet om begrænsning af temperaturstigningerne på 1,5 °C over førindustrielt niveau ikke aktiveres hurtigt, bliver det nødvendigt at træffe langt dyrere og mere komplekse afbødningsforanstaltninger for at undgå virkningerne af et højere niveau af global opvarmning. I bidraget fra arbejdsgruppe I til IPCC's sjette vurderingsrapport med titlen »Climate Change 2021: The Physical Science Basis« mindes der om, at klimaændringer allerede påvirker alle regioner på jorden, og det forventes, at klimaændringerne vil tiltage i alle regioner i de kommende årtier. I denne rapport understreges, at en begrænsning af opvarmningen til tæt på 1,5 °C eller endog 2 °C vil være uden for rækkevidde, medmindre der sker umiddelbare, hurtige og omfattende reduktioner af drivhusgasemissionerne.

(7)

Unionen har ført en ambitiøs klimapolitik og har indført en lovramme med henblik på at nå sit mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Den lovgivning, der gennemfører dette mål, består bl.a. af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6), som indfører et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) og leverer harmoniseret prissætning af drivhusgasemissioner på EU-plan for energiintensive sektorer og delsektorer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (7), som indfører nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner senest i 2030, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (8), som pålægger medlemsstaterne at kompensere drivhusgasemissioner fra arealanvendelse med optag af drivhusgasemissioner fra atmosfæren.

(8)

Samtidig med at Unionen har reduceret sine indenlandske drivhusgasemissioner væsentligt, har de drivhusgasemissioner, der er indlejrede i import til Unionen, været stigende, hvilket har undermineret Unionens bestræbelser på at reducere sit samlede fodaftryk fra drivhusgasemissioner. Unionen har ansvaret for at fortsætte med at spille en ledende rolle i den globale klimaindsats.

(9)

Så længe et betydeligt antal af Unionens internationale partnere har politiske tilgange, der ikke opnår samme ambitionsniveau for klimaet, er der risiko for kulstoflækage. Kulstoflækage opstår, hvis virksomheder i visse industrisektorer eller -delsektorer af hensyn til omkostningerne i forbindelse med klimapolitikker overfører produktionen til andre lande, eller hvis importen fra disse lande erstatter tilsvarende produkter, der er mindre intensive for så vidt angår drivhusgasemissioner. En sådan situation kan føre til en stigning i de samlede globale emissioner og dermed bringe reduktionen af drivhusgasemissioner, som der er et presserende behov for, i fare, hvis verden skal holde den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Da Unionen øger sine klimaambitioner, kan denne risiko for kulstoflækage underminere effektiviteten af Unionens emissionsreduktionspolitikker.

(10)

Initiativet til en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) er en del af »Fit for 55«-lovgivningspakken. CBAM skal tjene som et væsentligt element i Unionens værktøjskasse for at opfylde målet om en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af Unionens øgede klimaambitioner. CBAM forventes også at bidrage til at fremme dekarbonisering i tredjelande.

(11)

Eksisterende mekanismer til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer, hvor en sådan risiko eksisterer, består af midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter og finansielle foranstaltninger til kompensation for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne. Disse mekanismer er fastsat i henholdsvis artikel 10a, stk. 6, og artikel 10b i direktiv 2003/87/EF. Gratistildeling af EU ETS-kvoter på niveauet for bedste anlæg har været et politisk instrument for visse industrielle sektorer til at håndtere risikoen for kulstoflækage. Sammenlignet med fuld auktionering svækker sådanne gratistildelinger imidlertid det prissignal, som systemet giver, og påvirker dermed incitamenterne til at investere i yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

(12)

CBAM søger at erstatte disse eksisterende mekanismer ved at imødegå risikoen for kulstoflækage på en anden måde, nemlig ved at sikre tilsvarende kulstofpriser for importerede og indenlandske produkter. For at sikre en gradvis overgang fra det nuværende system med gratis kvoter til CBAM bør CBAM gradvist indfases, mens gratis kvoter i sektorer, der er omfattet af CBAM, udfases. Den kombinerede og midlertidige anvendelse af EU ETS-kvoter, der tildeles gratis, og CBAM bør under ingen omstændigheder føre til en gunstigere behandling af EU-varer sammenlignet med varer, der importeres til Unionens toldområde.

(13)

Kulstofprisen stiger, og virksomhederne har brug for langsigtet synlighed, forudsigelighed og retssikkerhed for at kunne træffe deres beslutninger om investeringer i dekarbonisering af industrielle processer. For at styrke den retlige ramme for bekæmpelse af kulstoflækage bør der derfor fastlægges en klar vej for en gradvis yderligere udvidelse af CBAM's anvendelsesområde til produkter, sektorer og delsektorer med risiko for kulstoflækage.

(14)

Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil denne forordning også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende teknologier, der er mere effektive i forhold til at reducere drivhusgasser, således at der genereres færre emissioner. Derfor forventes CBAM effektivt at støtte reduktionen af drivhusgasemissioner i tredjelande.

(15)

Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og reduktion af drivhusgasemissioner bør CBAM sikre, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender kulstofomkostninger svarende til dem, der ville være blevet afholdt under EU ETS, og som resulterer i en kulstofpris, der svarer til importerede og indenlandske produkter. CBAM er en klimaforanstaltning, der bør støtte reduktionen af globale drivhusgasemissioner og forebygge risikoen for kulstoflækage samtidig med, at der sikres forenelighed med Verdenshandelsorganisationsretten.

(16)	Denne forordning bør finde anvendelse på varer, der importeres til Unionens toldområde fra tredjelande, medmindre deres produktion allerede har været omfattet af EU ETS gennem dets anvendelse på tredjelande eller territorier, eller på et kulstofprissætningssystem, der er fuldt forbundet med EU ETS.

(17)

Med henblik på at sikre, at omstillingen til en kulstofneutral økonomi til stadighed ledsages af økonomisk og social samhørighed, bør der ved fremtidig revision af denne forordning tages hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger for regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, samt for østater, der er en del af Unionens toldområde, uden at underminere integriteten og sammenhængen i Unionens retsorden, herunder det indre marked og de fælles politikker.

(18)

Med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage i offshoreanlæg bør denne forordning finde anvendelse på varer eller forædlingsprodukter fra disse varer, der er resultatet af en procedure for aktiv forædling, som føres til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats eksklusive økonomiske zone, hvor denne kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone støder op til Unionens toldområde. Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne varer.

(19)

De drivhusgasemissioner, der bør reguleres af CBAM, bør svare til de drivhusgasemissioner, der er omfattet af bilag I til direktiv 2003/87/EF, nemlig kuldioxid (»CO2«) samt, hvor det er relevant, dinitrogenoxid og perfluorcarboner. CBAM bør i første omgang finde anvendelse på direkte emissioner af disse drivhusgasser fra tidspunktet for produktionen af varer frem til importen af disse varer til Unionens toldområde, der afspejler anvendelsesområdet for EU ETS, for at sikre sammenhæng. CBAM bør også finde anvendelse på indirekte emissioner. Disse indirekte emissioner er emissioner fra produktion af elektricitet, der anvendes til fremstilling af de varer, som denne forordning finder anvendelse på. Medtagelsen af indirekte emissioner vil yderligere øge den miljømæssige effektivitet af CBAM og dens ambition om at bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer. Indirekte emissioner bør dog i første omgang ikke tages i betragtning for de varer, for hvilke der anvendes finansielle foranstaltninger i Unionen, som kompenserer for indirekte emissionsomkostninger som følge af drivhusgasemissionsomkostninger, der overvæltes i elpriserne. Disse varer er fastsat i bilag II til denne forordning. Fremtidige revisioner af EU ETS i direktiv 2003/87/EF og navnlig revisioner af kompensationsforanstaltningerne for de indirekte omkostninger bør afspejles på passende vis for så vidt angår anvendelsesområdet for CBAM. I overgangsperioden bør der indsamles data med henblik på yderligere at præcisere metoden til beregning af indirekte emissioner. Denne metode bør tage hensyn til den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i denne forordnings bilag I, samt oprindelsesland, produktionskilde og emissionsfaktor forbundet med denne elektricitet. Den specifikke metode bør præciseres yderligere for at opnå den mest hensigtsmæssige metode til at forebygge kulstoflækage og sikre den miljømæssige integritet af CBAM.

(20)

EU ETS og CBAM har et fælles mål om at prissætte drivhusgasemissioner, der er indlejrede i de samme sektorer og varer gennem anvendelse af specifikke kvoter eller certifikater. Begge systemer er af lovgivningsmæssig karakter og er begrundet i behovet for at begrænse drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med det bindende miljømål i EU-retten, som er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, om at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030 og målet om at opnå klimaneutralitet i økonomien som helhed senest i 2050.

(21)

Selv om EU ETS fastsætter det samlede antal udstedte kvoter (»loftet«) for drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er omfattet af dets anvendelsesområde, og tillader handel med kvoter (»lofts- og handelsordningen«), bør CBAM ikke fastsætte kvantitative begrænsninger for import, således at handelsstrømmene ikke begrænses. Selv om EU ETS finder anvendelse på anlæg i Unionen, bør CBAM desuden anvendes på visse varer, der importeres til Unionens toldområde.

(22)

CBAM-systemet har visse særlige karakteristika i forhold til EU ETS, herunder for så vidt angår beregningen af prisen på CBAM-certifikater, mulighederne for at handle med CBAM-certifikater og deres gyldighedsperiode. Disse karakteristika skyldes behovet for at bevare CBAM's effektivitet som en foranstaltning til at forhindre kulstoflækage over tid. De sikrer også, at forvaltningen af CBAM-systemet ikke er uforholdsmæssigt byrdefuld, både med hensyn til forpligtelser, der pålægges driftsledere, og administrative ressourcer, samtidig med at der bevares en grad af fleksibilitet for driftsledere, der svarer til den under EU ETS. At sikre en sådan balance er af særlig betydning for de berørte små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

(23)

For at bevare sin effektivitet som en foranstaltning til forebyggelse af kulstoflækage skal CBAM nøje afspejle EU ETS-prisen. Mens prisen på EU ETS-markedet for kvoter, der frigives på markedet, fastsættes gennem auktioner, bør prisen på CBAM-certifikater i rimeligt omfang afspejle prisen på sådanne auktioner ved hjælp af gennemsnit, der beregnes på ugebasis. Sådanne ugentlige gennemsnitspriser afspejler nøje prisudsvingene i EU ETS og giver importørerne en rimelig margen til at drage fordel af prisændringerne i EU ETS, samtidig med at det sikres, at systemet fortsat kan forvaltes af administrative myndigheder.

(24)

Under EU ETS bestemmer loftet udbuddet af emissionskvoter og giver sikkerhed for maksimale drivhusgasemissioner. Kulstofprisen bestemmes af balancen mellem dette udbud og markedsefterspørgslen. Knaphed er nødvendig, hvis der skal være et prisincitament. Denne forordning har ikke til hensigt at fastsætte et loft for antallet af CBAM-certifikater, der er til rådighed for importører, hvis importørerne havde mulighed for at overføre og handle med CBAM-certifikater, kunne denne mulighed resultere i situationer, hvor prisen på CBAM-certifikater ikke længere ville afspejle prisudviklingen i EU ETS. En sådan situation vil svække incitamentet til dekarbonisering, fremme kulstoflækage og hæmme CBAM's overordnede klimamål. Det kan også resultere i forskellige priser for driftsledere fra forskellige lande. Begrænsningerne i mulighederne for at handle med CBAM-certifikater og overføre dem er derfor begrundet i behovet for at undgå at underminere CBAM's effektivitet og klimamål og sikre en ensartet behandling af driftsledere fra forskellige lande. For at bevare importørernes mulighed for at optimere deres omkostninger bør denne forordning imidlertid indeholde bestemmelser om et system, hvor myndighederne kan tilbagekøbe en vis mængde overskydende certifikater fra importørerne. Dette beløb bør fastsættes på et niveau, der giver importørerne en rimelig margen til at udnytte deres omkostninger over certifikaternes gyldighedsperiode, samtidig med at den samlede pristransmissionseffekt bevares, og det sikres, at de miljømæssige mål ved CBAM bevares.

(25)

Eftersom CBAM vil finde anvendelse på import af varer til Unionens toldområde snarere end på anlæg, vil det også være nødvendigt at anvende visse tilpasninger og forenklinger i CBAM. En sådan forenkling bør være indførelsen af et simpelt og tilgængeligt indberetningssystem, hvorved importører indberetter de samlede verificerede drivhusgasemissioner, der er indlejret i varer, som importeres i et givet kalenderår. Der bør også anvendes en anden tidsplan end EU ETS' overholdelsescyklus for at undgå eventuelle flaskehalse, der kan følge af forpligtelser for akkrediterede verifikatorer i henhold til denne forordning og Direktiv 2003/87/EF.

(26)

Medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af denne forordning og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves. Mere specifikt bør bødebeløbet for en godkendt CBAM-klarerers undladelse af at returnere CBAM-certifikater være identisk med beløbet i henhold til artikel 16, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF. Hvis varerne imidlertid er blevet indført i Unionen af en anden person end en godkendt CBAM-klarerer uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør størrelsen af disse bøder være højere for at være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning, også under hensyntagen til, at en sådan person ikke er forpligtet til at returnere CBAM-certifikater. Pålæggelsen af sanktioner i henhold til denne forordning berører ikke sanktioner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig dem vedrørende toldregler.

(27)

Mens EU ETS finder anvendelse på visse produktionsprocesser og -aktiviteter, bør CBAM målrettes den tilsvarende import af varer. Dette kræver, at de importerede varer klart identificeres ved hjælp af deres tarifering i den kombinerede nomenklatur (»KN«), der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (9), og at de kædes sammen med indlejrede emissioner.

(28)

De varer eller forædlingsprodukter, som er omfattet af CBAM, bør afspejle de aktiviteter, der er omfattet af EU ETS, da dette system er baseret på kvantitative og kvalitative kriterier knyttet til miljømålet i direktiv 2003/87/EF og er det mest omfattende reguleringssystem for drivhusgasemissioner i Unionen.

(29)	Fastsættelse af anvendelsesområdet for CBAM på en måde, der afspejler de aktiviteter, som er omfattet af EU ETS, vil også bidrage til at sikre, at importerede produkter indrømmes en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse.

(30)

Selv om det endelige mål med CBAM er en bred produktdækning, ville det være klogt at starte med et antal udvalgte sektorer med relativt homogene varer, hvor der er risiko for kulstoflækage. Sektorer i Unionen, der anses for at være udsat for risiko for kulstoflækage, er opført i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 (10).

(31)

De varer, der bør være omfattet af denne forordning, bør udvælges efter en omhyggelig analyse af deres relevans med hensyn til kumulerede drivhusgasemissioner og risiko for kulstoflækage i de tilsvarende sektorer i EU ETS, samtidig med at kompleksiteten og den administrative byrde for de berørte driftsledere begrænses. Udvælgelsen bør navnlig tage hensyn til basismaterialer og basisprodukter, der er omfattet af EU ETS, med det formål at sikre, at emissioner, der er indlejret i emissionsintensive produkter, der importeres til Unionen, er genstand for en kulstofpris, der svarer til den, der gælder for Unionens produkter, og at mindske risikoen for kulstoflækage. De relevante kriterier for at begrænse udvælgelsen bør være: for det første sektorernes relevans med hensyn til emissioner, nemlig om sektoren er en af de største aggregerede udledere af drivhusgasemissioner, for det andet sektorens eksponering for en betydelig risiko for kulstoflækage som defineret i direktiv 2003/87/EF, og for det tredje behovet for at afbalancere den brede produktdækning med hensyn til drivhusgasemissioner og samtidig begrænse kompleksiteten og den administrative byrde.

(32)	Anvendelsen af det første kriterium vil gøre det muligt at opregne følgende industrisektor med hensyn til kumulerede emissioner: jern og stål, raffinaderier, cement, aluminium, organiske basiskemikalier, brint samt gødningsstoffer.

(33)	Visse sektorer, der er opført i den delegerede afgørelse (EU) 2019/708, bør dog ikke på nuværende tidspunkt behandles i denne forordning på grund af deres særlige karakteristika.

(34)

Navnlig bør organiske kemikalier ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde på grund af tekniske begrænsninger på tidspunktet for vedtagelse af denne forordning, som ikke gør det muligt klart at definere de indlejrede emissioner i sådanne importerede varer. For disse varer er det gældende benchmark under EU ETS en grundparameter, som ikke giver mulighed for en entydig fordeling af emissioner i individuelle importerede varer. En mere målrettet tildeling til organiske kemikalier kræver flere data og analyser.

(35)

Der gælder tilsvarende tekniske begrænsninger for raffinaderiprodukter, for hvilke det ikke er muligt entydigt at henføre drivhusgasemissioner til individuelle outputprodukter. Samtidig vedrører det relevante benchmark i EU ETS ikke direkte bestemte produkter, såsom benzin, diesel eller petroleum, men al raffinaderiproduktion.

(36)	Aluminiumsprodukter bør medtages i CBAM, da de er stærkt udsat for kulstoflækage. Desuden konkurrerer de direkte med stålprodukter i flere industrielle anvendelser på grund af egenskaber, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner stålprodukter.

(37)

På tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning er importen af brint til Unionen forholdsvis lav. Denne situation forventes imidlertid at ændre sig betydeligt i de kommende år, da Unionens »Fit for 55-pakke« fremmer anvendelsen af vedvarende brint. For dekarboniseringen af industrien som helhed vil efterspørgslen efter vedvarende brint stige og dermed føre til ikkeintegrerede produktionsprocesser i efterfølgende produkter, hvor brint er en prækursor. Medtagelsen af brint i CBAM's anvendelsesområde er et passende middel til yderligere at fremme dekarboniseringen af brint.

(38)

Tilsvarende bør visse produkter være omfattet af CBAM's anvendelsesområde på trods af deres lave indlejrede emissioner, som forekommer under deres produktionsproces, da udelukkelsen af dem ville øge sandsynligheden for omgåelse af medtagelsen af stålprodukter i CBAM ved at ændre handelsmønstret i retning af produkter i efterfølgende produktionsled.

(39)	Omvendt bør denne forordning i første omgang ikke finde anvendelse på visse produkter, hvis produktion ikke medfører meningsfulde emissioner såsom jernholdigt skrot, visse ferrolegeringer og visse gødningsstoffer.

(40)

Importen af elektricitet bør være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, da denne sektor tegner sig for 30 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Unionens øgede klimaambitioner vil øge kløften i kulstofomkostningerne mellem elproduktion i Unionen og i tredjelande. Denne kløft kombineret med fremskridtene med at forbinde Unionens elnet med nabolandenes vil øge risikoen for kulstoflækage som følge af øget import af elektricitet, hvoraf en betydelig del produceres af kulfyrede kraftværker.

(41)

For at undgå en unødvendig stor administrativ byrde for så vidt angår kompetente nationale myndigheder og importører, er det hensigtsmæssigt at præcisere de begrænsede tilfælde, hvor forpligtelserne i henhold til denne forordning ikke bør finde anvendelse. Denne de minimis-bestemmelse berører imidlertid ikke den fortsatte anvendelse af de bestemmelser i henhold til EU-retten eller national ret, som er nødvendige for at sikre overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning samt navnlig af toldlovgivningen, herunder vedrørende forebyggelse af svig.

(42)

Da importører af varer, der er omfattet af denne forordning, ikke skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning på importtidspunktet, bør der anvendes særlige administrative foranstaltninger for at sikre, at sådanne forpligtelser opfyldes på et senere tidspunkt. Importører bør derfor kun have ret til at importere varer, der er omfattet af denne forordning, efter at de har fået en godkendelse fra de kompetente myndigheder.

(43)

Toldmyndighederne bør ikke tillade import af varer foretaget af nogen anden person end en godkendt CBAM-klarerer. I overensstemmelse med artikel 46 og 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (11) har toldmyndighederne ret til at udføre kontrol af varerne, herunder med hensyn til identifikation af den godkendte CBAM-klarerer, den ottecifrede KN-kode, mængden af og oprindelseslandet for de importerede varer, datoen for angivelsen og toldproceduren. Kommissionen bør inddrage risiciene i forbindelse med CBAM i fastsættelsen af de fælles risikokriterier og -standarder i henhold til artikel 50 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(44)

I en overgangsperiode bør toldmyndighederne underrette toldklarererne om forpligtelsen til at indberette oplysninger for således at bidrage til indsamlingen af oplysninger samt bevidstgørelsen om behovet for at anmode om status som godkendt CBAM-klarerer, hvis det er relevant. Sådanne oplysninger bør meddeles af toldmyndighederne på en passende måde for at sikre, at toldklarererne gøres opmærksomme på en sådan forpligtelse.

(45)

CBAM bør være baseret på et angivelsessystem, hvor en godkendt CBAM-klarerer, som kan repræsentere mere end én importør, årligt indgiver en angivelse om de indlejrede emissioner i de varer, der importeres til Unionens toldområde, og returnerer en række CBAM-certifikater svarende til de angivne emissioner. Den første CBAM-angivelse bør indgives senest den 31. maj 2027 for kalenderåret 2026.

(46)	En godkendt CBAM-klarerer bør have mulighed for at kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til den kulstofpris, der allerede faktisk er betalt i oprindelseslandet af de deklarerede indlejrede emissioner.

(47)

De deklarerede indlejrede emissioner bør verificeres af en person, der er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan, som er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (12) eller i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 (13).

(48)

CBAM bør gøre det muligt for driftsledere af produktionsanlæg i tredjelande at registrere sig i CBAM-registret og stille deres verificerede indlejrede emissioner fra produktion af varer til rådighed for autoriserede CBAM-klarerere. En driftsleder bør kunne vælge ikke at få sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger i CBAM-registret gjort tilgængelig for offentligheden.

(49)

CBAM-certifikater vil adskille sig fra EU ETS-kvoter, hvor daglig auktionering er et væsentligt element. Behovet for at fastsætte en klar pris for CBAM-certifikater vil gøre en daglig offentliggørelse alt for byrdefuld og forvirrende for driftslederne, da daglige priser risikerer at blive forældede, når de offentliggøres. Offentliggørelsen af CBAM-priser på ugebasis vil således mere nøjagtigt afspejle pristendensen for EU ETS-kvoter, der frigives på markedet, og forfølge det samme klimamål. Beregningen af prisen på CBAM-certifikater bør derfor fastsættes på grundlag af en længere tidsramme, nemlig på ugebasis, fremfor den tidsramme, der er fastsat i EU ETS, nemlig på daglig basis. Kommissionen bør have til opgave at beregne og offentliggøre denne gennemsnitspris.

(50)

For at give de autoriserede CBAM-klarerere fleksibilitet til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og give dem mulighed for at drage fordel af udsving i prisen på EU ETS-kvoter bør CBAM-certifikater være gyldige i en begrænset periode fra datoen for deres køb. Den godkendte CBAM-klarerer bør have lov til at videresælge en del af de certifikater, der er købt for meget. Med henblik på returnering af CBAM-certifikater bør den godkendte CBAM-klarerer akkumulere det antal certifikater, der kræves i løbet af året, og som svarer til de tærskler, der er fastsat ved udgangen af hvert kvartal.

(51)

De fysiske egenskaber ved elektricitet som produkt berettiger en lidt anderledes udformning inden for CBAM i forhold til andre varer. Standardværdier bør anvendes på klart specificerede betingelser, og autoriserede CBAM-klarerere bør have mulighed for at kræve, at deres forpligtelser i henhold til denne forordning beregnes på grundlag af faktiske emissioner. Handel med elektricitet adskiller sig fra handel med andre varer, navnlig fordi den handles gennem sammenkoblede elnet ved hjælp af elektricitetsbørser og særlige former for handel. Markedskobling er en meget reguleret form for handel med elektricitet, som gør det muligt at samle bud og tilbud i hele Unionen.

(52)

For at undgå risikoen for omgåelse og forbedre sporbarheden af de faktiske CO2-emissioner fra import af elektricitet og dens anvendelse i varer bør beregningen af de faktiske emissioner kun tillades på en række strenge betingelser. Det bør navnlig være nødvendigt at påvise en fast nominering af den tildelte sammenkoblingskapacitet, og at der er et direkte kontraktforhold mellem køberen og producenten af elektricitet fra vedvarende energikilder eller mellem køberen og producenten af elektricitet, der har lavere emissioner end standardværdien.

(53)	For at mindske risikoen for kulstoflækage bør Kommissionen træffe foranstaltninger til at imødegå omgåelsespraksis. Kommissionen bør vurdere risikoen for en sådan omgåelse i alle sektorer, der er omfattet af denne forordning.

(54)

Kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Energifællesskabet indgået ved Rådets afgørelse 2006/500/EF (14) og parter i associeringsaftaler, herunder vidtgående og brede frihandelsområder, har forpligtet sig til dekarboniseringsprocesser, som i sidste ende bør resultere i indførelse af kulstofprisfastsættelsesmekanismer i lighed med eller svarende til EU ETS eller i deres deltagelse i EU ETS.

(55)

Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked er en vigtig faktor for disse lande til at fremskynde deres overgang til energisystemer med en høj andel af vedvarende energi. Markedskoblingen for elektricitet, jf. Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (15), sætter tredjelande i stand til bedre at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet, udveksle sådan elektricitet på en effektiv måde inden for et større område, skabe balance mellem udbud og efterspørgsel med det større EU-marked og reducere CO2-emissionsintensiteten i deres elproduktion. Integrationen af tredjelande i Unionens elektricitetsmarked bidrager også til elforsyningssikkerheden i disse lande og i nabomedlemsstaterne.

(56)

Når tredjelandes elektricitetsmarkeder bliver tæt integreret i Unionens elektricitetsmarked gennem markedskobling, bør der findes tekniske løsninger for at sikre anvendelsen af CBAM på elektricitet, der eksporteres fra disse lande til Unionens toldområde. Hvis der ikke kan findes tekniske løsninger, bør tredjelande, hvis markeder er koblede med Unionens marked, være omfattet af en tidsbegrænset undtagelse fra CBAM indtil 2030, udelukkende for så vidt angår eksport af elektricitet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse tredjelande bør imidlertid udarbejde en køreplan og forpligte sig til at gennemføre en kulstofprisfastsættelsesmekanisme, der giver en pris, som svarer til EU ETS, og bør forpligte sig til at opnå kulstofneutralitet senest i 2050 samt til at tilpasse sig EU-lovgivningen på områderne miljø, klima, konkurrence og energi. En sådan undtagelse bør til enhver tid trækkes tilbage, hvis der er grund til at tro, at det pågældende land ikke opfylder sine forpligtelser, eller hvis det ikke senest i 2030 har vedtaget et emissionshandelssystem svarende til EU ETS.

(57)

Overgangsbestemmelser bør gælde i en begrænset periode. Til dette formål bør CBAM finde anvendelse uden finansiel justering med det formål at fremme dens gnidningsløse udrulning og dermed mindske risikoen for forstyrrende virkninger på handelen. Importører bør hvert kvartal skulle indberette de indlejrede emissioner i varer, der importeres i det foregående kvartal, med angivelse af direkte og indirekte emissioner samt eventuelle kulstofpriser, der faktisk er betalt i udlandet. Den sidste CBAM-rapport, der skal forelægges for sidste kvartal af 2025, bør forelægges senest den 31. januar 2026.

(58)	For at lette og sikre, at CBAM fungerer korrekt, bør Kommissionen yde støtte til de kompetente myndigheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning. Kommissionen bør koordinere, udstede retningslinjer og støtte udvekslingen af bedste praksis.

(59)	Med henblik på at anvende denne forordning på en omkostningseffektiv måde bør Kommissionen forvalte CBAM-registret med data om de godkendte CBAM-klarerere, driftsledere og anlæg i tredjelande.

(60)

Der bør oprettes en fælles central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommissionen. Desuden bør der etableres en hurtig informationsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-registret.

(61)	For at bidrage til den effektive anvendelse af denne forordning bør Kommissionen foretage risikobaserede kontroller og bør revidere indholdet af CBAM-angivelser i overensstemmelse hermed.

(62)

For yderligere at muliggøre en ensartet anvendelse af denne forordning bør Kommissionen som et foreløbigt input stille sine egne beregninger vedrørende de CBAM-certifikater, der skal returneres, til rådighed for de kompetente myndigheder på grundlag af sin gennemgang af CBAM-angivelserne. Sådanne foreløbige input bør kun gives til vejledende formål og med forbehold for den endelige beregning, som den kompetente myndighed skal foretage. Det bør navnlig ikke være muligt at appellere eller træffe andre afhjælpende foranstaltninger mod sådanne foreløbige input fra Kommissionen.

(63)

Medlemsstaterne bør også kunne foretage gennemgange af individuelle CBAM-angivelser med henblik på håndhævelse. Konklusionerne af revisionerne af de enkelte CBAM-angivelser bør deles med Kommissionen. Disse konklusioner bør også gøres tilgængelige for andre kompetente myndigheder via CBAM-registret.

(64)	Medlemsstaterne bør være ansvarlige for korrekt fastsættelse og opkrævning af indtægter fra anvendelsen af denne forordning.

(65)

Kommissionen bør regelmæssigt evaluere anvendelsen af denne forordning og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Disse rapporter bør navnlig fokusere på mulighederne for at styrke klimaindsatsen hen imod at nå målet om en klimaneutral Union senest i 2050. Kommissionen bør som led i denne rapportering indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på yderligere at udvide denne forordnings anvendelsesområde til indlejrede indirekte emissioner i de varer, der er opført i bilag II, så hurtigt som muligt, samt andre varer og tjenesteydelser, der kan være i risiko for kulstoflækage, såsom produkter i efterfølgende produktionsled, og med henblik på at udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoderne som fastsat i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (16). Disse rapporter bør også indeholde en vurdering af indvirkningen af CBAM på kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport, og dens økonomiske, sociale og territoriale indvirkning i hele Unionen under hensyntagen til de særlige forhold og begrænsninger i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og i østater, som indgår i Unionens toldområde.

(66)

Omgåelse af denne forordning bør overvåges og adresseres af Kommissionen, herunder når driftsledere foretager en ganske let ændring af deres varer uden at forandre deres væsentlige egenskaber eller kunstigt opsplitter forsendelser for at unddrage sig forpligtelserne i henhold til denne forordning. Situationer, hvor varer ville blive sendt til et tredjeland eller en region forud for deres import til EU-markedet med henblik på at undgå forpligtelserne i henhold til denne forordning, eller hvor driftsledere i tredjelande eksporterer deres mindre drivhusgasintensive produkter til Unionen og beholder deres mere drivhusgasintensive produkter til andre markeder, eller eksportørers eller producenters omstrukturering af deres salgs- og produktionsmønstre og -kanaler eller andre former for dobbelt produktion og dobbelte salgsmetoder med henblik på at undgå forpligtelserne i henhold til denne forordning, bør også overvåges.

(67)

Under fuld overholdelse af principperne fastsat i denne forordning bør arbejdet med at udvide denne forordnings anvendelsesområde have til formål senest i 2030 at omfatte alle de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med gennemgangen og evalueringen af anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen derfor opretholde en henvisning til denne tidsplan og prioritere at medtage drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, der er mest udsat for kulstoflækage, og som er mest kulstofintensive, samt i produkter i efterfølgende produktionsled, der indeholder en betydelig andel af mindst én af de varer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et lovgivningsmæssigt forslag om en sådan udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde senest i 2030, bør den underrette Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne hertil og tage de nødvendige skridt til at nå målet om hurtigst muligt at medtage alle de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

(68)

Kommissionen bør også forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning to år efter udløbet af overgangsperioden og derefter hvert andet år. Tidsplanen for indgivelsen af rapporterne bør følge tidsplanerne for kulstofmarkedets funktion i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. Rapporterne bør indeholde en vurdering af virkningerne af CBAM.

(69)

Med henblik på at sikre en hurtig og effektiv reaktion på uforudselige, ekstraordinære og uprovokerede omstændigheder, som har destruktive konsekvenser for den økonomiske og industrielle infrastruktur i et eller flere tredjelande, der er underlagt CBAM, bør Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at ændre denne forordning til Europa-Parlamentet og Rådet. Et sådant lovgivningsmæssigt forslag bør fastsætte de foranstaltninger, der er mest passende set i lyset af de omstændigheder, som tredjelandet står over for, samtidig med at målsætningerne i denne forordning bevares. Disse forholdsregler bør være tidsbegrænsede.

(70)	En dialog med tredjelande bør fortsætte, og der bør være plads til samarbejde og løsninger, der kan danne grundlag for de konkrete valg, der skal træffes med hensyn til den nærmere udformning af CBAM under dens gennemførelse, navnlig i overgangsperioden.

(71)

Kommissionen bør bestræbe sig på at engagere sig på en ensartet måde og i overensstemmelse med Unionens' internationale forpligtelser sammen med de tredjelande, hvis handel med Unionen er berørt af denne forordning, for at undersøge mulighederne for dialog og samarbejde med hensyn til gennemførelsen af specifikke elementer i CBAM. Kommissionen bør også undersøge muligheden for at indgå aftaler, der tager hensyn til tredjelandes kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Unionen bør yde teknisk bistand til disse formål til udviklingslande og til de mindst udviklede lande som udpeget af De Forenede Nationer (LDC'er).

(72)

Oprettelsen af CBAM opfordrer til at udvikle det bilaterale, multilaterale og internationale samarbejde med tredjelande. Til dette formål bør der oprettes et forum af lande med kulstofprissætningsinstrumenter eller andre sammenlignelige instrumenter (»klimaklub«) med henblik på at fremme indførelse af ambitiøse klimapolitikker i alle lande og bane vej for en global kulstofprissætning. Klimaklubben bør være åben, frivillig, ikkeudelukkende og have fokus navnlig på høje klimaambitioner i overensstemmelse med Parisaftalen. Klimaklubben kan fungere under ledelse af en multilateral international organisation og bør lette sammenligningen og, hvor det er relevant, koordineringen af relevante foranstaltninger med indvirkning på emissionsreduktion. Klimaklubben bør også støtte sammenligneligheden af relevante klimaforanstaltninger ved at sikre kvaliteten af klimaovervågning, -rapportering og -verifikation blandt dens medlemmer og tilvejebringe midler til engagement og gennemsigtighed mellem Unionen og dens handelspartnere.

(73)

For yderligere at støtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen i tredjelande er det ønskeligt, at Unionen fortsat yder finansiel støtte gennem Unionens budget til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i LDC'er, herunder i deres bestræbelser på at dekarbonisere og omstille deres fremstillingsindustrier. Unionens støtte bør også bidrage til at lette de berørte industriers tilpasning til de nye lovgivningsmæssige krav, der følger af denne forordning.

(74)

Da CBAM har til formål at fremme renere produktion, forpligter Unionen sig til at samarbejde med og støtte lav- og mellemindkomsttredjelande hen imod en dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier som led i den eksterne dimension af den europæiske grønne pagt og i overensstemmelse med Parisaftalen. Unionen bør fortsat støtte disse lande gennem Unionens budget, navnlig LDC'er, for at bidrage til at sikre deres tilpasning til forpligtelserne i henhold til denne forordning. Unionen bør også fortsat støtte modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i disse lande, herunder i deres bestræbelser på at dekarbonisere og omdanne deres fremstillingsindustrier, inden for loftet i den flerårige finansielle ramme og den finansielle støtte, som Unionen yder til international klimafinansiering. Unionen arbejder på at indføre en ny egen indtægt baseret på indtægterne fra salget af CBAM-certifikater.

(75)	Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (17) og (EU) 2018/1725 (18).

(76)	Af effektivitetshensyn bør Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (19) finde tilsvarende anvendelse på denne forordning.

(77)

For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår:

—	supplering af denne forordning ved at fastlægge krav og procedurer for tredjelande eller territorier, der er blevet fjernet fra listen i punkt 2 i bilag III, for at sikre, at denne forordning finder anvendelse på disse lande eller territorier med hensyn til elektricitet

—

ændring af listen over tredjelande og territorier opført i bilag III, punkt 1 eller 2, enten ved at tilføje disse lande eller territorier til denne liste med henblik på at udelukke de tredjelande eller territorier, der er fuldt integreret i eller knyttet til EU ETS, fra CBAM i tilfælde af fremtidige aftaler, eller ved at fjerne tredjelande eller territorier fra denne liste, hvorved de falder under CBAM, hvis de ikke effektivt opkræver EU ETS-prisen på varer, der eksporteres til Unionen

—	supplering af denne forordning ved at præcisere betingelserne for tildeling af akkreditering til verifikatorer, kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, inddragelse af akkreditering og gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganerne

—	supplering af denne forordning ved yderligere at fastlægge tidsplanen, administrationen og andre aspekter af salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater, og

—	ændring af listen over varer i bilag I ved under visse omstændigheder at tilføje varer, der er blevet ændret lidt, med henblik på at styrke foranstaltninger, der imødegår omgåelsespraksis.

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (20). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(78)	Sådanne høringer bør gennemføres på en gennemsigtig måde og kan omfatte forudgående høringer af interessenter såsom kompetente organer, industrien (herunder SMV'er), arbejdsmarkedets parter såsom fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og miljøorganisationer.

(79)	For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (21).

(80)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, hvor det er relevant, ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner. CBAM bør derfor bero på passende og effektive mekanismer for at undgå tab af indtægter.

(81)

Målene for denne forordning, nemlig at forebygge risikoen for kulstoflækage og derved begrænse de globale kulstofemissioner, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(82)	For at sikre den rettidige vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, bør forordningen træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

1. Ved denne forordning oprettes en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (»CBAM«) til håndtering af drivhusgasemissioner, der er indlejret i de varer, som er opført i bilag I, ved deres import til Unionens toldområde med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage og derved mindske de globale kulstofemissioner og støtte målene i Parisaftalen, og også ved at skabe incitamenter til begrænsning af emissioner for driftsledere i tredjelande.

2. CBAM supplerer det system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, der blev oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF (»EU ETS«), ved at anvende et tilsvarende sæt regler på import til Unionens toldområde af de i denne forordnings artikel 2 omhandlede varer.

3. CBAM er planlagt til gradvist at erstatte de mekanismer, der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF for at forebygge risikoen for kulstoflækage, ved at afspejle i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a i nævnte direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på varer opført i bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres til Unionens toldområde.

2. Denne forordning finder også anvendelse på varer opført i denne forordnings bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, føres til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats eksklusive økonomiske zone, der støder op til Unionens toldområde.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere betingelser for anvendelsen af CBAM på sådanne varer, navnlig vedrørende begreberne, der svarer til dem, der gælder for import til Unionens toldområde og overgang til fri omsætning, for så vidt angår procedurerne for indgivelse af CBAM-angivelsen med hensyn til sådanne varer og den kontrol, der skal foretages af toldmyndighederne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 29, stk. 2.

3. Uanset stk. 1 og 2 finder denne forordning ikke anvendelse på:

a)	varer, der er opført i denne forordnings bilag I, som importeres til Unionens toldområde, forudsat at sådanne varers egenværdi pr. sending ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (22)

b)	varer, der medbringes i rejsendes personlige bagage fra et tredjeland, forudsat at disse varers egenværdi ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 1186/2009

c)	varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter i henhold til artikel 1, nr. 49, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (23).

4. Uanset stk. 1 og 2 finder denne forordning ikke anvendelse på varer med oprindelse i de tredjelande og territorier, der er opført i bilag III, punkt 1.

5. Importerede varer anses for at have oprindelse i tredjelande i overensstemmelse med de regler for ikkepræferenceoprindelse, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EU) nr. 952/2013.

6. Tredjelande og territorier opføres på listen i bilag III, punkt 1, når de opfylder alle følgende betingelser:

a)	EU ETS finder anvendelse på det pågældende tredjeland eller territorium, eller der er indgået en aftale mellem det pågældende tredjeland eller territorium og Unionen, som fuldt ud forbinder EU ETS og det pågældende tredjelands eller territoriums emissionshandelssystem

b)	den kulstof-pris, der betales i det land, hvor varerne har oprindelse, opkræves faktisk på de drivhusgasemissioner, der er indlejret i disse varer, uden nogen form for rabat ud over dem, der også anvendes i overensstemmelse med EU ETS.

7. Hvis et tredjeland eller territorium har et elektricitetsmarked, der er integreret med Unionens indre marked for elektricitet gennem markedskobling, og der ikke er en teknisk løsning for anvendelsen af CBAM på importen af elektricitet til Unionens toldområde fra det pågældende tredjeland eller territorium, er en sådan import af elektricitet fra dette land eller territorium fritaget for anvendelse af CBAM, forudsat at Kommissionen har vurderet, at alle følgende betingelser er opfyldt i overensstemmelse med stk. 8:

a)	tredjelandet eller territoriet har indgået en aftale med Unionen, der fastsætter en forpligtelse til at anvende EU-retten på elområdet, herunder lovgivningen om udvikling af vedvarende energikilder, samt andre regler på energi-, miljø- og konkurrenceområdet

b)	den nationale lovgivning i det pågældende tredjeland eller territorium gennemfører de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning om elektricitetsmarkedet, herunder om udvikling af vedvarende energikilder og markedskobling af elektricitetsmarkeder

c)	tredjelandet eller territoriet har forelagt Kommissionen en køreplan, der indeholder en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger til gennemførelse af betingelserne fastsat i litra d) og e)

tredjelandet eller territoriet har forpligtet sig til klimaneutralitet senest i 2050 og har, hvor det er relevant, i overensstemmelse hermed formelt formuleret og meddelt De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) en langfristet udviklingsstrategi for lave drivhusgasemissioner i midten af århundredet, der er tilpasset dette mål, og har gennemført denne forpligtelse i sin nationale lovgivning

tredjelandet eller territoriet har ved gennemførelsen af den i litra c) omhandlede køreplan påvist sin overholdelse af de fastsatte frister og de væsentlige fremskridt i retning af tilpasning af den nationale lovgivning til EU-retten på klimaområdet på grundlag af denne køreplan, herunder i retning af kulstofprissætning på et niveau svarende til det for Unionen, navnlig for så vidt angår elproduktion; gennemførelsen af et emissionshandelssystem for elektricitet med en pris svarende til EU ETS afsluttes senest den 1. januar 2030

f)	tredjelandet eller territoriet har indført et effektivt system til at forhindre indirekte import af elektricitet til Unionen fra andre tredjelande eller territorier, der ikke opfylder betingelserne i litra a)-e).

8. Et tredjeland eller territorium, der opfylder alle betingelserne fastsat i stk. 7, opføres i bilag III, punkt 2, og forelægger to rapporter om opfyldelsen af disse betingelser, den første rapport senest den 1. juli 2025 og den anden senest den 31. december 2027. Senest den 31. december 2025 og senest den 1. juli 2028 vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af den i stk. 7, litra c), omhandlede køreplan, og de rapporter, der er modtaget fra tredjelandet eller territoriet, om det pågældende tredjeland eller territorium fortsat opfylder betingelserne fastsat i stk. 7.

9. Et tredjeland eller territorium, der er opført i bilag III, punkt 2, fjernes fra denne liste, hvis en eller flere af følgende betingelser finder anvendelse:

Kommissionen har grund til at mene, at dette tredjeland eller territorium ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at opfylde en af betingelserne fastsat i stk. 7, eller tredjelandet eller territoriet har truffet foranstaltninger, der er uforenelige med målene fastsat i Unionens klima- og miljølovgivning

b)	dette tredjeland eller territorium har truffet foranstaltninger i strid med sine dekarboniseringsmål, såsom at yde offentlig støtte til etablering af ny produktionskapacitet, der udleder mere end 550 gram carbondioxid (»CO2«) af fossil brændselsoprindelse pr. kilowatt-time elektricitet

c)	Kommissionen har dokumentation for, at emissionerne pr. kilowatt-time elektricitet produceret i dette tredjeland eller territorium er steget med mindst 5 % sammenlignet med den 1. januar 2026 som følge af øget eksport af elektricitet til Unionen.

10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge krav og procedurer for tredjelande eller territorier, der er blevet fjernet fra listen i bilag III, punkt 2, for at sikre, at denne forordning finder anvendelse på disse lande eller territorier med hensyn til elektricitet. Hvis markedskoblingen i sådanne tilfælde fortsat er uforenelig med anvendelsen af denne forordning, kan Kommissionen beslutte at udelukke disse tredjelande eller territorier fra EU-markedskoblingen og kræve eksplicit kapacitetstildeling ved grænsen mellem Unionen og disse tredjelande eller territorier, således at CBAM kan finde anvendelse.

11. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at ændre listerne over tredjelande eller territorier opført i bilag III, punkt 1 eller 2, ved at tilføje eller fjerne et tredjeland eller et territorium, afhængigt af om betingelserne fastsat i nærværende artikels stk. 6, 7 eller 9 er opfyldt med henblik på det pågældende tredjeland eller territorium.

12. Unionen kan indgå aftaler med tredjelande eller territorier med henblik på at tage hensyn til kulstofprissætningsmekanismer i sådanne lande eller territorier i forbindelse med anvendelsen af artikel 9.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»varer«: de varer, der er anført i bilag I

2)	»drivhusgasser«: drivhusgasser som angivet i bilag I for hver af de varer, der er opført i nævnte bilag

3)	»emissioner«: udledning af drivhusgasser i atmosfæren fra fremstillingen af varer

4)	»import«: overgang til fri omsætning som fastsat i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013

5)	»EU ETS«: ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Unionen for aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, bortset fra luftfartsaktiviteter

6)	»Unionens toldområde«: det område, der er defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

7)	»tredjeland«: et land eller område uden for Unionens toldområde

8)	»kontinentalsokkel«: en kontinentalsokkel som defineret i artikel 76 i De Forenede Nationers havretskonvention

9)	»eksklusiv økonomisk zone«: en eksklusiv økonomisk zone som defineret i artikel 55 i De Forenede Nationers havretskonvention, og som en medlemsstat har erklæret for en eksklusiv økonomisk zone i henhold til denne konvention

10)	»egenværdi«: kommercielle varers egenværdi som defineret i artikel 1, nr. 48), i delegerede forordning (EU) 2015/2446

11)	»markedskobling«: tildelingen af transmissionskapacitet gennem et EU-system, der samtidig matcher ordrer og tildeler overførselskapaciteter som fastsat i forordning (EU) 2015/1222

12)	»eksplicit kapacitetstildeling«: tildeling af grænseoverskridende transmissionskapacitet, der er adskilt fra handelen med elektricitet

13)	»kompetent myndighed«: den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11

14)	»toldmyndigheder«: medlemsstaternes toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013

15)

»importør«: enten den person, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn og på egne vegne, eller, såfremt toldangivelsen indgives af en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, den person, på hvis vegne en sådan erklæring indgives

16)	»toldklarerer«: en klarerer som defineret i artikel 5, nr. 15), i forordning (EU) nr. 952/2013, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse indgives

17)	»godkendt CBAM-klarerer«: en person, der er godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 17

18)	»person«: en fysisk person, en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes som havende rets- og handleevne

19)

»etableret i en medlemsstat«:

a)	for så vidt angår en fysisk person, enhver person, der har bopæl i en medlemsstat

b)	for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer, enhver person, som har hjemsted, hovedsæde eller fast forretningssted i en medlemsstat

20)	»økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer (EORI-nummer)«: det nummer, som toldmyndigheden har tildelt, når toldregistreringen er udført i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013

21)	»direkte emissioner«: emissioner fra produktionsprocesserne for varer, herunder emissioner fra produktion af opvarmning og køling, der forbruges under produktionsprocesserne, uanset hvor produktionen af varme- eller køleproduktionen finder sted

22)

»indlejrede emissioner«: direkte emissioner, der frigives under produktionen af varer, og indirekte emissioner fra produktion af elektricitet, der forbruges under produktionsprocesserne, beregnet i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV og yderligere præciseret i de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7

23)	»ton CO2e«: et metrisk ton CO2 eller en mængde af en anden af de i bilag I anførte drivhusgasser med et ækvivalent globalt opvarmningspotentiale

24)	»CBAM-certifikat«: et certifikat i elektronisk format svarende til et ton CO2e indlejrede emissioner i varer

25)	»returnering«: modregning af CBAM-certifikater i de angivne indlejrede emissioner i importerede varer eller i de indlejrede emissioner i importerede varer, som burde have været angivet

26)	»produktionsprocesser«: de kemiske og fysiske processer, der udføres for at fremstille varer i et anlæg

27)	»standardværdi«: en værdi, der beregnes eller trækkes fra sekundære data, og som repræsenterer de indlejrede emissioner i varer

28)	»faktiske emissioner«: emissioner beregnet på grundlag af primære data fra produktionsprocesserne for varer og fra produktionen af elektricitet, som forbruges under disse processer som bestemt i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV

29)

»kulstofpris«: det pengebeløb, der betales i et tredjeland, under en reduktionsordning for kulstofemissioner, i form af en afgift, en opkrævning eller et gebyr eller i form af emissionskvoter i henhold til et system for handel med drivhusgasemissioner, beregnet på grundlag af drivhusgasser, der er omfattet af en sådan foranstaltning, og som frigives under fremstillingen af varer

30)	»anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor der udføres en produktionsproces

31)	»driftsleder«: enhver person, der driver eller kontrollerer et anlæg i et tredjeland

32)	»nationalt akkrediteringsorgan«: et nationalt akkrediteringsorgan udpeget af hver medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008

33)	»EU ETS-kvote«: en kvote som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF for aktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, bortset fra luftfartsaktiviteter

34)	»indirekte emissioner«: emissioner fra produktion af elektricitet, som forbruges under produktionsprocessen for varer, uanset hvor produktionen af den brugte elektricitet finder sted

KAPITEL II

FORPLIGTELSER OG RETTIGHEDER FOR GODKENDTE CBAM-KLARERERE

Artikel 4

Import af varer

Varer må kun importeres til Unionens toldområde af en godkendt CBAM-klarerer.

Artikel 5

Ansøgning om godkendelse

1. Enhver importør etableret i en medlemsstat ansøger forud for import af varer til Unionens toldområde om status som godkendt CBAM-klarerer (»ansøgning om godkendelse«). Hvis en sådan importør udpeger en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013 og den indirekte toldrepræsentant indvilliger i at fungere som en godkendt CBAM-klarerer, indgiver den indirekte toldrepræsentant ansøgningen om godkendelse.

2. Hvis en importør ikke er etableret i en medlemsstat, indgiver den indirekte toldrepræsentant ansøgningen om godkendelse.

3. Ansøgningen om godkendelse skal indgives via CBAM-registret, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 14.

4. Uanset stk. 1 og hvor transmissionskapacitet til import af elektricitet tildeles gennem eksplicit kapacitetstildeling, betragtes den person, som har fået tildelt kapacitet til import, og som nominerer denne kapacitet til import, med henblik på denne forordning som en godkendt CBAM-klarerer i den medlemsstat, hvor personen har angivet importen af elektricitet i toldangivelsen. Importen måles pr. grænse i perioder på højst en time, og det er ikke muligt at fratrække eksport eller transit inden for samme time.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor toldangivelsen er indgivet, registrerer personen i CBAM-registret.

5. Ansøgningen om godkendelse skal indeholde følgende oplysninger om ansøgeren:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger

b)	EORI nummer

c)	den vigtigste økonomiske aktivitet, der udøves i Unionen

d)	en erklæring fra skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, om, at der ikke foreligger udestående betalingspåkrav vedrørende nationale skattefordringer mod ansøgeren

en erklæring på tro og love om, at ansøgeren ikke har været involveret i alvorlige overtrædelser eller gentagne overtrædelser af toldlovgivningen, skattereglerne eller reglerne om markedsmisbrug i de fem år forud for ansøgningsåret, herunder at vedkommende ikke er registreret for alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med sin økonomiske aktivitet

oplysninger, der er nødvendige for at godtgøre ansøgerens finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning, og, hvis den kompetente myndighed beslutter det på grundlag af en risikovurdering, bilag, der bekræfter disse oplysninger, såsom resultatopgørelsen og balancen for op til de seneste tre regnskabsår, for hvilke regnskaberne er afsluttet

g)	anslået pengeværdi og importmængde af varer til Unionens toldområde for den pågældende type varer, for det kalenderår, hvor ansøgningen indgives, og for det følgende kalenderår

h)	navne og kontaktoplysninger på de personer, på hvis vegne ansøgeren handler, hvis det er relevant.

6. Ansøgere kan dog til enhver tid trække deres ansøgning tilbage.

7. Den godkendte CBAM-klarerer underretter straks den kompetente myndighed via CBAM-registret om enhver ændring af de oplysninger, der er afgivet i henhold til denne artikels stk. 5, som har fundet sted efter, at afgørelsen om tildeling af status som den godkendte CBAM-klarerer er blevet truffet i henhold til artikel 17, som kan påvirke denne afgørelse eller indholdet af den godkendelse, der er meddelt i henhold hertil.

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om kommunikationen mellem ansøgeren, den kompetente myndighed og Kommissionen vedrørende standardformatet for ansøgningen om godkendelse og procedurerne for indgivelse af sådan en ansøgning via CBAM-registret, vedrørende den procedure, som den kompetente myndighed skal følge, og fristerne for behandlingen af ansøgninger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og vedrørende reglerne for den kompetente myndigheds identifikation af de godkendte CBAM-klarerere til import af elektricitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 6

CBAM-angivelse

1. Senest den 31. maj hvert år, og for første gang i 2027 for året 2026, anvender hver godkendt CBAM-klarerer det i artikel 14 omhandlede CBAM-register til at indgive en CBAM-angivelse for det foregående kalenderår.

2. CBAM-angivelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)	den samlede mængde af hver type varer, som er importeret det foregående kalenderår, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer

de samlede indlejrede emissioner i de i dette stykkes litra a) omhandlede varer udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver type varer beregnet i overensstemmelse med artikel 7 og verificeret i overensstemmelse med artikel 8

det samlede antal CBAM-certifikater, der skal returneres, svarende til de samlede indlejrede emissioner, der er omhandlet i dette stykkes litra b), efter den reduktion, der skyldes den kulstofpris, som er betalt i et oprindelsesland i overensstemmelse med artikel 9, og den justering, der er nødvendig for at afspejle det omfang, i hvilket EU ETS-kvoter tildeles gratis, i overensstemmelse med artikel 31

d)	kopier af verifikationsrapporter udstedt af akkrediterede verifikatorer i henhold til artikel 8 og bilag VI.

3. Hvis de forædlingsprodukter, der er resultatet af en procedure for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres, indberetter den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-angivelsen de emissioner, som er indlejret i de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som resulterede i de importerede forædlingsprodukter, selv hvor forædlingsprodukterne ikke er varer opført i bilag I til nærværende forordning. Dette stykke finder også anvendelse, når de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, er returvarer som omhandlet i artikel 205 i forordning (EU) nr. 952/2013.

4. Hvis de importerede varer opført i denne forordnings bilag I er forædlingsprodukter, der er resultatet af en procedure for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-angivelsen kun emissionerne fra den forædlingsproces, der er foretaget uden for Unionens toldområde.

5. Hvis de importerede varer er returvarer som omhandlet i artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013, indberetter den godkendte CBAM-klarerer særskilt i CBAM-angivelsen »nul« for de samlede indlejrede emissioner, der svarer til disse varer.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende standardformatet for CBAM-angivelsen, herunder nærmere oplysninger for hvert anlæg og oprindelsesland og type af varer, der skal indberettes, hvilket støtter de i denne artikels stk. 2 omhandlede totaler, navnlig for så vidt angår indlejrede emissioner og den kulstofpris, der er betalt, og proceduren for indgivelse af CBAM-angivelsen via CBAM-registret og ordningerne for returnering af de i denne artikels stk. 2, litra c), omhandlede CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, navnlig for så vidt angår den godkendte CBAM-klarerers proces og udvælgelse af certifikater, der skal returneres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 7

Beregning af indlejrede emissioner

1. Indlejrede emissioner i varer beregnes i henhold til metoderne fastsat i bilag IV. For varer, der er opført i bilag II, beregnes og tages der kun hensyn til direkte emissioner.

2. Indlejrede emissioner i andre varer end elektricitet bestemmes på grundlag af de faktiske emissioner i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, punkt 2 og 3. Hvor de faktiske emissioner ikke kan bestemmes fyldestgørende, samt i tilfælde af indirekte emissioner, bestemmes de indlejrede emissioner ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, punkt 4.1.

3. Indlejrede emissioner i importeret elektricitet bestemmes ved hjælp af standardværdier i overensstemmelse med metoden fastsat i bilag IV, punkt 4.2, medmindre den godkendte CBAM-klarerer påviser, at kriterierne til at bestemme de indlejrede emissioner på grundlag af de faktiske emissioner, der er opført på listen i bilag IV, punkt 5, er opfyldt.

4. Indlejrede indirekte emissioner beregnes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag IV, punkt 4.3, og præciseres yderligere i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 7, medmindre den godkendte CBAM-klarerer påviser, at kriterierne for at fastlægge de indlejrede emissioner på grundlag af faktiske emissioner, der er opført i bilag IV, punkt 6, er opfyldt.

5. Den godkendte CBAM-klarerer fører fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i overensstemmelse med kravene i bilag V. Disse fortegnelser skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sætte verifikatorer, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, i stand til at verificere de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og bilag VI og til at gøre det muligt for Kommissionen og den kompetente myndighed at gennemgå CBAM-angivelsen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2.

6. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer disse fortegnelser over de i stk. 5 omhandlede oplysninger, herunder verifikatorens rapport, indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet indgivet eller skulle have været indgivet.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

anvendelsen af elementerne i beregningsmetoderne fastsat i bilag IV, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser og relevante prækursormaterialer, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier for faktiske emissioner og standardværdier og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre pålideligheden af de data, på grundlag af hvilke standardværdierne fastsættes, herunder detaljeringsgraden og verifikationen af dataene, og herunder yderligere specifikation af varer, der skal betragtes som »simple varer« og »komplekse varer« med henblik på artikel IV, punkt 1; disse gennemførelsesretsakter skal også præcisere de betingelser, hvorunder det vurderes, at de faktiske emissioner ikke kan fastslås tilstrækkeligt, samt de elementer af dokumentation, der påviser, at de kriterier, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af de faktiske emissioner for elektricitet, der forbruges i produktionsprocesserne for varer med henblik på stk. 2, og som er opført i bilag IV, punkt 5 og 6, er opfyldt, og

b)	anvendelsen af elementerne i beregningsmetoderne i henhold til stk. 4 i overensstemmelse med bilag IV, punkt 4.3.

Hvis det er objektivt begrundet, fastsætter de i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter, at standardværdier kan tilpasses til bestemte områder, regioner eller lande for at tage hensyn til specifikke objektive faktorer, som påvirker emissionerne, såsom eksisterende energikilder eller industrielle processer. Disse gennemførelsesretsakter skal bygge på eksisterende lovgivning om overvågning og verifikation af emissioner og aktivitetsdata for anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, navnlig Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (24), gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 (25). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

Artikel 8

Verifikation af indlejrede emissioner

1. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at de samlede indlejrede emissioner, der er angivet i CBAM-angivelsen indgivet i henhold til artikel 6, verificeres af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18, på grundlag af verifikationsprincipperne i bilag VI.

2. For så vidt angår indlejrede emissioner i varer, der er produceret i anlæg, der er registreret i et tredjeland i overensstemmelse med artikel 10, kan den godkendte CBAM-klarerer vælge at anvende verificerede oplysninger, der er videregivet til vedkommende i overensstemmelse med artikel 10, stk. 7, til at opfylde den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på anvendelsen af verifikationsprincipperne fastsat i bilag VI for så vidt angår:

a)	muligheden for under behørigt begrundede omstændigheder og uden at bringe et pålideligt skøn over de indlejrede emissioner i fare at fravige verifikatorens forpligtelse til at besøge anlægget, hvor der produceres relevante varer

b)	definitionen af tærskler for at afgøre, om ukorrekte angivelser eller afvigelser er væsentlige, og

c)	den støttedokumentation, der er nødvendig for verifikationsrapporten, herunder dens format.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakterne som omhandlet i første afsnit, tilstræber den ækvivalens og sammenhæng med de procedurer, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

Artikel 9

Kulstofpris betalt i et tredjeland

1. En godkendt CBAM-klarerer kan i CBAM-angivelsen kræve en reduktion af antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, for at der kan tages hensyn til den kulstofpris, der er betalt i oprindelseslandet for de angivne indlejrede emissioner. Nedsættelsen kan kun gøres gældende, hvis kulstofprisen rent faktisk er betalt i oprindelseslandet. I et sådant tilfælde skal enhver rabat eller anden form for kompensation, der er tilgængelig i det pågældende land, og som ville have resulteret i en reduktion af denne kulstofpris, tages i betragtning.

2. Den godkendte CBAM-klarerer skal føre fortegnelser over den dokumentation, der kræves for at bevise, at de angivne indlejrede emissioner har været genstand for en kulstofpris i varernes oprindelsesland, der faktisk er betalt, jf. stk. 1. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer navnlig dokumentation vedrørende tilgængelige rabatter eller andre former for kompensation, navnlig henvisningerne til den relevante lovgivning i det pågældende land. Oplysningerne i denne dokumentation attesteres af en person, der er uafhængig af den godkendte CBAM-klarerer og af myndighederne i oprindelseslandet. Denne uafhængige persons navn og kontaktoplysninger skal fremgå af dokumentationen. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer også dokumentation for den faktiske betaling af kulstofprisen.

3. Den godkendte CBAM-klarerer opbevarer de i stk. 2 omhandlede fortegnelser indtil udgangen af det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelsen er blevet eller skulle have været indgivet.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende omregningen af den årlige gennemsnitlige kulstofpris, der faktisk er betalt i overensstemmelse med stk. 1, til en tilsvarende reduktion af antallet af CBAM-certifikater, som skal returneres, herunder omregning af den kulstofpris, der faktisk er betalt i udenlandsk valuta, til euro til den årlige gennemsnitsvekselkurs, den dokumentation, der kræves for den faktiske betaling af kulstofprisen, eksempler på relevante rabatter eller andre former for kompensation, jf. denne artikels stk. 1, den uafhængige persons kvalifikationer, jf. denne artikels stk. 2, og betingelserne for at fastslå denne persons uafhængighed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 10

Registrering af driftsledere og af anlæg i tredjelande

1. Kommissionen registrerer efter anmodning fra en driftsleder af et anlæg, der er beliggende i et tredjeland, oplysningerne om denne driftsleder og dennes anlæg i det i artikel 14 omhandlede CBAM-register.

2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning om registrering skal indeholde følgende oplysninger, der skal indgå i CBAM-registret ved registreringen:

a)	driftslederens navn, adresse og kontaktoplysninger

b)	hvert anlægs placering, herunder den fuldstændige adresse og geografiske koordinater udtrykt i længde- og breddegrad, med seks decimaler

c)	anlæggets vigtigste økonomiske aktivitet.

3. Kommissionen underretter driftslederen om registreringen i CBAM-registret. Registreringen er gyldig i en periode på fem år fra datoen for dens meddelelse til anlæggets driftsleder.

4. Driftslederen underretter straks Kommissionen om enhver ændring i de i stk. 2 omhandlede oplysninger, der måtte opstå efter registreringen, og Kommissionen ajourfører de relevante oplysninger i CBAM-registret.

5. Driftslederen skal:

a)	bestemme de indlejrede emissioner beregnet i overensstemmelse med metoderne i bilag IV efter typen af varer produceret på det i denne artikels stk. 1 omhandlede anlæg

b)	sikre, at de i dette stykkes litra a) omhandlede indlejrede emissioner verificeres i overensstemmelse med verifikationsprincipperne fastsat i bilag VI af en verifikator, der er akkrediteret i henhold til artikel 18

c)	opbevare en kopi af verifikationsrapporten samt fortegnelser over de oplysninger, der er nødvendige for at beregne de indlejrede emissioner i varer i overensstemmelse med kravene i bilag V, i en periode på fire år efter verifikationen er udført.

6. De i denne artikels stk. 5, litra c), omhandlede fortegnelse skal være tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre verifikationen af de indlejrede emissioner i overensstemmelse med artikel 8 og bilag VI, og til at gøre det muligt i overensstemmelse med artikel 19 at gennemgå CBAM-angivelsen fra en godkendt CBAM-klarerer, til hvem de relevante oplysninger blev videregivet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

7. En driftsleder kan videregive oplysningerne om verifikationen af indlejrede emissioner som omhandlet i denne artikels stk. 5 til en godkendt CBAM-klarerer. Den godkendte CBAM-klarerer har ret til at gøre brug af de videregivne oplysninger for at opfylde den i artikel 8 omhandlede forpligtelse.

8. Driftslederen kan til enhver tid anmode om at blive afregistreret fra CBAM-registret. Efter en sådan anmodning og efter at have underrettet de kompetente myndigheder afregistrerer Kommissionen driftslederen og sletter oplysningerne om den pågældende driftsleder og dennes anlæg fra CBAM-registret, forudsat at sådanne oplysninger ikke er nødvendige for gennemgangen af de CBAM-angivelser, der er blevet indgivet. Kommissionen kan efter at have givet den pågældende driftsleder mulighed for at blive hørt og efter at have hørt de relevante kompetente myndigheder også afregistrere oplysningerne, hvis Kommissionen mener, at oplysningerne om denne driftsleder ikke længere er korrekte. Kommissionen underretter de kompetente myndigheder om sådanne afregistreringer.

KAPITEL III

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 11

Kompetente myndigheder

1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til denne forordning, og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende og gør disse oplysninger tilgængelige i CBAM-registret.

2. De kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er væsentlige eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 12

Kommissionen

Ud over de andre opgaver, som Kommissionen udfører i henhold til i denne forordning, bistår Kommissionen de kompetente myndigheder med at opfylde deres funktioner og opgaver i henhold til denne forordning og koordinerer deres aktiviteter ved at støtte udvekslingen af bedste praksis inden for denne forordnings anvendelsesområde og udstede retningslinjer herfor og ved at fremme en passende udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder samt mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen.

Artikel 13

Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

1. Alle oplysninger, som den kompetente myndighed eller Kommissionen kommer i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, og som ifølge deres natur er fortrolige, eller som meddeles fortroligt, er omfattet af tavshedspligten. Sådanne oplysninger må ikke videregives af den kompetente myndighed eller Kommissionen uden udtrykkelig forudgående tilladelse fra den person eller myndighed, der har givet dem, eller der er hjemmel dertil i EU-retten eller i national ret.

2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder og Kommissionen udveksle sådanne oplysninger med hinanden, toldmyndighederne, myndigheder med ansvar for administrative eller strafferetlige sanktioner og Den Europæiske Anklagemyndighed med henblik på at sikre, at personer overholder deres forpligtelser i henhold til denne forordning og anvendelsen af toldlovgivningen. Sådanne udvekslede oplysninger er omfattet af tavshedspligten og må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i EU-retten eller i national ret.

Artikel 14

CBAM-register

1. Kommissionen opretter et CBAM-register over godkendte CBAM-klarerere i form af en standardiseret elektronisk database med data vedrørende disse godkendte CBAM-klarereres CBAM-certifikater. Kommissionen stiller automatisk og i realtid CBAM-registrets oplysninger til rådighed for toldmyndigheder og kompetente myndigheder.

2. Det i stk. 1 omhandlede CBAM-register skal indeholde konti med oplysninger om hver godkendt CBAM-klarerer, navnlig:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger på den godkendte CBAM-klarerer

b)	den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer

c)	CBAM-kontonummer

d)	identifikationsnummeret, salgsprisen, salgsdatoen og datoen for returnering, tilbagekøb eller annullering af CBAM-certifikater for hver godkendt CBAM-klarerer.

3. I en særskilt sektion af registret skal CBAM-registret indeholde oplysninger om de driftsledere og anlæg i tredjelande, der er registreret i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.

4. De i stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger i CBAM-registret, er fortrolige, med undtagelse af navne, adresser og kontaktoplysninger på driftslederne og placeringen af anlæg i tredjelande. En driftsleder kan vælge ikke at få sit navn, sin adresse og sine kontaktoplysninger gjort tilgængelige for offentligheden. De offentlige oplysninger i CBAM-registret gøres tilgængelige af Kommissionen i et interoperabelt format.

5. Kommissionen offentliggør hvert år for hver af de varer, der er opført i bilag I, de aggregerede emissioner, der er indlejret i de importerede varer.

6. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende CBAM-registrets infrastruktur og specifikke processer og procedurer, herunder den i artikel 15 omhandlede risikoanalyse, de elektroniske databaser, der indeholder de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede oplysninger, dataene for kontiene i CBAM-registret, jf. artikel 16, overførslen til CBAM-registret af de oplysninger om salg, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater, jf. artikel 20, og de krydstjekkede oplysninger, jf. artikel 25, stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 29, stk. 2.

Artikel 15

Risikoanalyse

1. Kommissionen foretager risikobaserede kontroller af de data og transaktioner, der er registreret i det i artikel 14 omhandlede CBAM-register, for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder i forbindelse med køb, besiddelse, returnering, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater.

2. Hvis Kommissionen konstaterer uregelmæssigheder som følge af den kontrol, der er foretaget i henhold til stk. 1, underretter den de berørte kompetente myndigheder, således at yderligere efterforskning kan gennemføres for at korrigere de konstaterede uregelmæssigheder.

Artikel 16

Konti i CBAM-registret

1. Kommissionen tildeler hver godkendt CBAM-klarerer et entydigt CBAM-kontonummer.

2. Hver godkendt CBAM-klarerer får adgang til sin konto i CBAM-registret.

3. Kommissionen opretter kontoen, så snart den i artikel 17, stk. 1, omhandlede autorisation er givet, og underretter den godkendte CBAM-klarerer herom.

4. Hvis den godkendte CBAM-klarerer har indstillet sin økonomiske aktivitet, eller autorisationen er blevet tilbagekaldt, lukker Kommissionen den godkendte CBAM-klarerers konto, forudsat at den godkendte CBAM-klarerer har opfyldt alle sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 17

Godkendelse

1. Hvis en ansøgning om godkendelse indgives i overensstemmelse med artikel 5, tildeler den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor CBAM-klarerer er etableret, status som godkendt CBAM-klarerer, forudsat at kriterierne i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt. Status som godkendt CBAM-klarerer anerkendes i alle medlemsstater.

Inden den kompetente myndighed tildeler status som godkendt CBAM-klarerer, gennemfører den en høringsprocedure om ansøgningen om godkendelse via CBAM-registret. Høringsproceduren skal involvere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen og må ikke overstige 15 arbejdsdage.

2. Kriterierne for tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer er følgende:

ansøgeren har ikke været involveret i en alvorlig overtrædelse eller i gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen, markedsmisbrugsreglerne eller denne forordning, og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, og navnlig må ansøgeren ikke have gjort sig skyldig i alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med sin økonomiske aktivitet i de fem år, der går forud for ansøgningen

b)	ansøgeren dokumenterer sin finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordning

c)	ansøgeren er etableret i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, og

d)	ansøgeren har fået tildelt et EORI-nummer, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013.

3. Hvis den kompetente myndighed finder, at de i denne artikels stk. 2 fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage.

4. En afgørelse truffet af den kompetente myndighed om tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer registreres i CBAM-registret og skal indeholde følgende oplysninger:

a)	navn, adresse og kontaktoplysninger på den godkendte CBAM-klarerer

b)	den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer

c)	det CBAM-kontonummer, der er blevet tildelt den godkendte CBAM-klarerer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1

d)	den sikkerhedsstillelse, der kræves i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5

5. Med henblik på at overholde de i denne artikels stk. 2, litra b), fastsatte kriterier kræver den kompetente myndighed, at der stilles en sikkerhed, hvis ansøgeren ikke var etableret i de to regnskabsår, der gik forud for det år, hvor ansøgningen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, blev indgivet.

Den kompetente myndighed fastsætter størrelsen af denne sikkerhedsstillelse til et beløb, der beregnes som den samlede værdi af antallet af de CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer skal returnere i overensstemmelse med artikel 22, for så vidt angår importen af varer, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, litra g). Sikkerhedsstillelsen skal være en bankgaranti, der skal betales på første anfordring, fra et finansieringsinstitut, der opererer i Unionen, eller anden form for sikkerhedsstillelse, der giver tilsvarende garanti.

6. Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at sikkerhedsstillelsen ikke sikrer eller ikke længere er tilstrækkelig til at sikre den godkendte CBAM-klarerers finansielle og operationelle kapacitet til at opfylde sineforpligtelser i henhold til denne forordning, kræver den, at den godkendte CBAM-klarerer vælger mellem at stille en yderligere sikkerhed eller erstatte den oprindelige sikkerhedsstillelse med en ny sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 5.

7. Den kompetente myndighed frigiver sikkerhedsstillelsen umiddelbart efter den 31. maj i det andet år, hvor den godkendte CBAM-klarerer har returneret CBAM-certifikater i overensstemmelse med artikel 22.

8. Den kompetente myndighed tilbagekalder statussen som godkendt CBAM-klarerer, hvis:

a)	den godkendte CBAM-klarerer anmoder om en tilbagekaldelse, eller

den godkendte CBAM-klarerer ikke længere opfylder kriterierne fastsat i denne artikels stk. 2 eller 6 eller har været involveret i en alvorlig eller gentagen overtrædelse af forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater, jf. artikel 22, stk. 1, eller forpligtelsen til at sikre et tilstrækkeligt antal CBAM-certifikater på dennes konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal, jf. artikel 22, stk. 2.

Inden statussen som godkendt CBAM-klarerer tilbagekaldes, giver den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer mulighed for at blive hørt og gennemfører en høringsprocedure om den eventuelle tilbagekaldelse af en sådan status. Høringsproceduren skal involvere de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen og må ikke overstige 15 arbejdsdage.

Enhver afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

9. Den kompetente myndighed registrerer oplysninger i CBAM-registret om:

a)	de ansøgere, hvis ansøgning om godkendelse er blevet afslået i henhold til stk. 3, og

b)	de personer, hvis status som godkendt CBAM-klarerer er blevet tilbagekaldt i henhold til stk. 8.

10. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter betingelserne for:

a)	anvendelsen af kriterierne i denne artikels stk. 2, herunder kriteriet om ikke at have været involveret i en alvorlig overtrædelse eller i gentagne overtrædelser i henhold til denne artikels stk. 2, litra a)

b)	anvendelsen af sikkerhedsstillelsen som omhandlet i denne artikels stk. 5, 6 og 7

c)	anvendelsen af kriterierne for en alvorlig eller gentagen overtrædelse, som omhandlet i denne artikels stk. 8

d)	konsekvenserne af tilbagekaldelse af statussen som godkendt CBMA-klarerer som omhandlet i denne artikels stk. 8, og

e)	de specifikke frister og formatet for høringsproceduren, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 8.

De i første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 18

Akkreditering af verifikatorer

1. Enhver person, der er akkrediteret i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 til en relevant aktivitetsgruppe, er en akkrediteret verifikator med henblik på nærværende forordning. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at identificere relevante aktivitetsgrupper ved at sørge for tilpasning af de af en akkrediteret verifikators kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre verifikationer med henblik på nærværende forordning, til den relevante gruppe af aktiviteter, der er opført på listen i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 og angivet i akkrediteringscertifikatet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. nærværende forordnings artikel 29, stk. 2.

2. Et nationalt akkrediteringsorgan kan efter anmodning akkreditere en person som verifikator med henblik på denne forordning, hvis det på grundlag af den for organet forelagte dokumentation finder, at en sådan person er i stand til at anvende de i bilag VI omhandlede verifikationsprincipper ved udførelsen af opgaverne med verifikation af de indlejrede emissioner i henhold til i artikel 8 og 10.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere betingelserne for tildeling af akkreditering som omhandlet i nærværende artikels stk. 2, for kontrol af og tilsyn med akkrediterede verifikatorer, for inddragelse af akkreditering og for gensidig anerkendelse og peerevaluering af akkrediteringsorganer.

Artikel 19

Gennemgang af CBAM-angivelser

1. Kommissionen har en tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af CBAM-angivelser.

2. Kommissionen kan gennemgå CBAM-angivelser i overensstemmelse med en strategi for revision, herunder med risikofaktorer, inden for perioden, der udløber det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelserne skulle have været indgivet.

Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen og i verifikationsrapporter på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet i overensstemmelse med artikel 25, enhver anden relevant dokumentation, og på grundlag af enhver revision, der skønnes nødvendig, herunder hos den godkendte CBAM-klarerer.

Kommissionen meddeler indledningen og resultaterne af gennemgangen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, via CBAM-registret.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, kan også gennemgå en CBAM-angivelse inden for den i dette stykkes første afsnit periode. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om indledningen og resultaterne af en gennemgang via CBAM-registret.

3. Kommissionen angiver regelmæssigt specifikke risikofaktorer og punkter, man skal være opmærksom på, på grundlag af en risikoanalyse i forbindelse med gennemførelsen af CBAM på EU-plan under hensyntagen til oplysningerne i CBAM-registret, data fra toldmyndighederne og andre relevante informationskilder, herunder kontrolforanstaltninger i henhold til artikel 15, stk. 2, og artikel 25.

Kommissionen letter også udvekslingen af oplysninger med de kompetente myndigheder om svigagtige aktiviteter og de sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 26.

4. Hvis en godkendt CBAM-klarerer ikke indgiver en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis Kommissionen på grundlag af sin gennemgang i henhold til nærværende artikels stk. 2 finder, at det angivne antal CBAM-certifikater ikke er korrekt, vurderer Kommissionen denne godkendte CBAM-klarerers forpligtelser i henhold til denne forordning på grundlag af de oplysninger, den råder over. Kommissionen fastsætter en foreløbig beregning af det samlede antal CBAM-certifikater, der skulle have været returneret senest den 31. december i året efter det år, hvor CBAM-angivelsen skulle have været indgivet, eller senest den 31. december i det fjerde år efter det år, hvordan ukorrekte CBAM-angivelse blev indgivet, alt efter hvad der er relevant. Kommissionen forelægger de kompetente myndigheder en sådan foreløbig beregning til vejledende formål og med forbehold af den endelige beregning, der er fastsat af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret.

5. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen.

Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned.

Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage. Afgørelsen meddeles også via CBAM-registret.

Hvis den kompetente myndighed efter at have modtaget den foreløbige beregning fra Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 4, beslutter ikke at træffe foranstaltninger, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom via CBAM-registret.

6. Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at antallet af returnerede CBAM-certifikater overstiger det antal, der skulle have været returneret, underretter den straks Kommissionen herom. Det overskydende antal returnerede CBAM-certifikater tilbagekøbes i overensstemmelse med artikel 23.

KAPITEL IV

CBAM-CERTIFIKATER

Artikel 20

Salg af CBAM-certifikater

1. En medlemsstat sælger CBAM-certifikater på en fælles central platform til godkendte CBAM-klarerere, der er etableret i denne medlemsstat.

2. Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Kommissionen og de kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på den fælles centrale platform.

3. Oplysningerne om salg, tilbagekøb og annullering af CBAM-certifikater i den fælles centrale platform overføres til CBAM-registret ved afslutningen af hver arbejdsdag.

4. CBAM-certifikater sælges til godkendte CBAM-klarerere til den i overensstemmelse med artikel 21 beregnede pris.

5. Kommissionen sikrer, at hvert CBAM-certifikat tildeles et entydigt identifikationsnummer, når det oprettes. Kommissionen registrerer det entydige enhedsidentifikationsnummer samt pris og salgsdato for CBAM-certifikatet i CBAM-registret på kontoen tilhørende den godkendte CBAM-klarerer, der køber dette certifikat.

6. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28, der supplerer denne forordning, med henblik på yderligere at fastlægge tidsplanen, administration og andre aspekter i forbindelse med administration af salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater med henblik på at sikre sammenhæng med procedurerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (26).

Artikel 21

Prisen på CBAM-certifikater

1. Kommissionen beregner prisen på CBAM-certifikater som gennemsnittet af slutpriserne for EU ETS-kvoter på auktionsplatformen i overensstemmelse med procedurerne fastlagt i forordning (EU) nr. 1031/2010 for hver kalenderuge.

For de kalenderuger, hvor der ikke er planlagt auktioner på auktionsplatformen, er prisen på CBAM-certifikater gennemsnittet af slutpriserne på EU ETS-kvoter i den sidste uge, hvor der blev afholdt auktioner på auktionsplatformen.

2. Kommissionen offentliggør den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede gennemsnitspris på sit websted eller på en anden passende måde den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge. Denne pris gælder fra den første arbejdsdag efter offentliggørelsen af den første arbejdsdag i den følgende kalenderuge.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anvendelsen af metoden, som er fastsat i denne artikels stk. 1, til beregning af gennemsnitsprisen på CBAM-certifikater og de praktiske ordninger for offentliggørelse af denne pris. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

Artikel 22

Returnering af CBAM-certifikater

1. Senest den 31. maj hvert år, og for første gang i 2027 for året 2026, returnerer den godkendte CBAM-klarerer via CBAM-registret et antal CBAM-certifikater til Kommissionen, som svarer til de indlejrede emissioner, der er angivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, litra c), og verificeret i overensstemmelse med artikel 8 for det kalenderår, der går forud for returneringen. Kommissionen fjerner returnerede CBAM-certifikater fra CBAM-registret. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at det krævede antal CBAM-certifikater er tilgængeligt på dennes konto i CBAM-registret.

2. Den godkendte CBAM-klarerer sikrer, at antallet af CBAM-certifikater på dennes konto i CBAM-registret ved udgangen af hvert kvartal svarer til mindst 80 % af de indlejrede emissioner, der er bestemt ved henvisning til standardværdier i overensstemmelse med metoderne fastsat i bilag IV, i alle de varer, som vedkommende har importeret siden begyndelsen af kalenderåret.

3. Hvis Kommissionen finder, at antallet af CBAM-certifikater på en godkendt CBAM-klarerers konto ikke overholder forpligtelserne i henhold til stk. 2, underretter den via CBAM-registret den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret.

Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om behovet for at sikre et tilstrækkeligt antal CBAM-certifikater på sin konto senest en måned efter en sådan underretning.

Den kompetente myndighed registrerer underretningen til og svaret fra den godkendte CBAM-klarerer i CBAM-registret.

Artikel 23

Tilbagekøb af CBAM-certifikater

1. Hvis en godkendt CBAM-klarerer anmoder herom, tilbagekøber den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, det overskydende antal CBAM-certifikater, som er tilbage på klarererens konto i CBAM-registret, efter at certifikaterne er blevet returneret i overensstemmelse med artikel 22.

Kommissionen tilbagekøber det overskydende antal CBAM-certifikater gennem den i artikel 20 omhandlede fælles centrale platform på vegne af den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret. Den godkendte CBAM-klarerer indgiver tilbagekøbsanmodningen senest den 30. juni hvert år, i løbet af hvilket CBAM-certifikater er returneret.

2. Antallet af certifikater, der skal tilbagekøbes, jf. stk. 1, begrænses til en tredjedel af det samlede antal CBAM-certifikater, som den godkendte CBAM-klarerer har købt i det foregående kalenderår.

3. Tilbagekøbsprisen for hvert CBAM-certifikat er den pris, som den godkendte CBAM-klarerer betalte for dette certifikat på købstidspunktet.

Artikel 24

Annullering af CBAM-certifikater

Den 1. juli hvert år annullerer Kommissionen CBAM-certifikater, der er købt i løbet af året før det foregående kalenderår, og som er forblevet på en godkendt CBAM-klarerers konto i CBAM-registret. Disse CBAM-certifikater annulleres uden nogen form for kompensation.

Hvis antallet af CBAM-certifikater, der skal returneres, anfægtes i en verserende tvist i en medlemsstat, suspenderer Kommissionen annulleringen af CBAM-certifikaterne i et omfang, der svarer til den omtvistede mængde. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, meddeler straks Kommissionen alle relevante oplysninger.

KAPITEL V

REGLER FOR IMPORT AF VARER

Artikel 25

Regler for import af varer

1. Toldmyndighederne tillader ikke import af varer foretaget af nogen anden person end en godkendt CBAM-klarerer.

2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt og automatisk, navnlig gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, Kommissionen specifikke oplysninger om de varer, der angives til import. Disse oplysninger skal indeholde den godkendte CBAM-klarerers EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes ottecifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for toldangivelsen og toldproceduren.

3. Kommissionen meddeler de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, og krydstjekker for hver CBAM-klarerer disse oplysninger med dataene i CBAM-registret i henhold til artikel 14.

4. Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 meddele fortrolige oplysninger, som toldmyndighederne er kommet i besiddelse af under udøvelsen af deres hverv, eller som er meddelt toldmyndighederne fortroligt, til Kommissionen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har tildelt den godkendte CBAM-klarerer status som godkendt CBAM-klarerer.

5. Forordning (EF) nr. 515/97 finder tilsvarende anvendelse på nærværende forordning.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger oplysningerne og hyppigheden, tidsplanen og midlerne til at meddele oplysningerne i henhold til denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

KAPITEL VI

HÅNDHÆVELSE

Artikel 26

Sanktioner

1. En godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal svare til den bøde for overskridelse af emissioner, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og forhøjes i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, gældende i det år, hvor varerne importeres. En sådan sanktion finder anvendelse på hvert CBAM-certifikat, som den godkendte CBAM-klarerer ikke har returneret.

2. Hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale bøden. En sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og — afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed — være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.

3. Betaling af bøden fritager ikke den godkendte CBAM-klarerer for forpligtelsen til at returnere det udestående antal CBAM-certifikater i et givent år.

4. Hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne forordning som fastsat i nærværende artikels stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis nærværende artikels stk. 2 finder anvendelse, personen om:

a)	at den kompetente myndighed har konkluderet, at den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person ikke har opfyldt forpligtelserne i henhold til denne forordning

b)	begrundelsen for dens konklusion

c)	størrelsen af den bøde, der er pålagt den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person

d)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

e)	den foranstaltning, som den godkendte CBAM-klarerer eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede person skal træffe for at betale bøden, og

f)	den godkendte CBAM-klarerers eller den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.

5. Hvis bøden ikke er betalt inden den i stk. 4, litra d), omhandlede forfaldsdato, sikrer den kompetente myndighed betalingen af denne bøde med alle de midler, den har til rådighed i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret.

6. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de afgørelser om sanktioner, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og registrerer den endelige betaling, der er omhandlet i stk. 5, i CBAM-registret.

Artikel 27

Omgåelse

1. Kommissionen træffer foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikel på grundlag af relevante og objektive data for at imødegå omgåelse af denne forordning.

2. Omgåelse defineres som en ændring i handelsmønstret i forbindelse med varer, som skyldes en praksis, en proces eller et arbejde, som der ikke foreligger tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for ud over at omgå, helt eller delvist, en forpligtelse, der er fastsat i denne forordning. En sådan praksis, en sådan proces eller et sådant arbejde kan bestå af, men er ikke begrænset til:

a)	at foretage en ganske let ændring af de pågældende varer, så de henhører under KN-koder, der ikke er opført i bilag I, forudsat at ændringen ikke forandrer deres væsentlige egenskaber

b)	kunstig opsplitning af forsendelser i partier, hvis egenværdi ikke overstiger den i artikel 2, stk. 3, omhandlede tærskel.

3. Kommissionen overvåger løbende situationen på EU-niveau med henblik på at kortlægge omgåelsespraksis, herunder gennem markedsovervågning og på baggrund af enhver relevant kilde til oplysninger, såsom indlæg og rapportering fra civilsamfundsorganisationer.

4. En medlemsstat eller enhver part, der er blevet berørt eller begunstiget af enhver af de i stk. 2 omhandlede situationer kan underrette Kommissionen, hvis den står over for omgåelsespraksis. Andre interesserede parter end direkte berørte eller begunstigede parter, såsom miljøorganisationer og ikkestatslige organisationer, som finder konkrete beviser for omgåelsespraksis, kan også underrette Kommissionen.

5. Den i stk. 4 omhandlede meddelelse skal begrundes og indeholde relevante data og statistikker, der understøtter påstanden om omgåelse af denne forordning. Kommissionen iværksætter en efterforskning af en sådan påstand om omgåelse, hvor den enten er blevet underrettet af en medlemsstat, en berørt, begunstiget eller interesseret part, forudsat at underretningen opfylder de i dette stykke omhandlede krav, eller hvis Kommissionen selv afgør, at en sådan efterforskning er nødvendig. Ved udførelsen af efterforskningen kan Kommissionen bistås af de kompetente myndigheder og toldmyndighederne. Kommissionen afslutter efterforskningen inden for ni måneder fra datoen for underretningen. Hvis der iværksættes en efterforskning, underretter Kommissionen alle kompetente myndigheder.

6. Hvis Kommissionen under hensyntagen til de relevante data, rapporter og statistikker, herunder dem, der leveres af toldmyndigheder, har tilstrækkelig grund til at antage, at de i nærværende artikels stk. 2, litra a), omhandlede omstændigheder gør sig gældende i en eller flere medlemsstater efter et fast mønster, tillægges den beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 for at ændre bilag I ved at tilføje de relevante, ganske let ændrede produkter omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a), for at modvirke omgåelse.

KAPITEL VII

UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDUREN

Artikel 28

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, og artikel 27, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. maj 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, og artikel 27, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

4. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

6. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 10 og 11, artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 6, eller artikel 27, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 29

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af CBAM-udvalget. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VIII

RAPPORTERING OG GENNEMGANG

Artikel 30

Kommissionens gennemgang og rapportering

1. Kommissionen indsamler, i samråd med relevante interessenter, de nødvendige oplysninger med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde, som angivet i og i henhold til stk. 2, litra a), og for at udvikle metoder til beregning af indlejrede emissioner baseret på miljøaftryksmetoder.

2. Inden overgangsperiodens udløb, jf. artikel 32, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Rapporten skal indeholde en vurdering af følgende:

muligheden for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte:

i)	indlejrede indirekte emissioner i de varer, der er opført i bilag II

ii)	indlejrede emissioner i forbindelse med transport af de varer, der er opført i bilag I, og transporttjenester

iii)	andre varer med risiko for kulstoflækage end dem, der er opført i bilag I, og navnlig organiske kemikalier og polymerer

iv)	andre indputmaterialer (prækursorer) for de varer, der er opført i bilag I

de kriterier, der skal anvendes til at fastlægge de varer, der skal opføres på listen i denne forordnings bilag I, på grundlag af de sektorer med risiko for kulstoflækage, der er identificeret i henhold til artikel 10b i direktiv 2003/87/EF; denne vurdering ledsages af en tidsplan, der udløber i 2030, for den gradvise medtagelse af varerne i denne forordnings anvendelsesområde, idet der navnlig tages hensyn til risikoniveauet for deres respektive kulstoflækage

c)	de tekniske krav til beregning af indlejrede emissioner for andre varer, der skal opføres på listen i bilag I

d)	de fremskridt, der er gjort i internationale drøftelser om klimaindsatsen

e)	forvaltningssystemet, herunder de administrative omkostninger

f)	denne forordnings indvirkning på varer, der er opført i bilag I, og som importeres fra udviklingslande, med særlig interesse for de mindst udviklede lande som identificeret af De Forenede Nationer (LDC'er), og på virkningerne af den tekniske bistand, der ydes

g)	metoden til beregning af indirekte emissioner i henhold til artikel 7, stk. 7, og punkt 4.3 i bilag IV.

3. Mindst et år inden overgangsperiodens udløb forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der identificerer produkter længere nede i værdikæden for de varer, der er opført i bilag I, og som det anbefales at medtage i denne forordnings anvendelsesområde. Med henblik herpå udvikler Kommissionen rettidigt en metode, der bør være baseret på relevans med hensyn til de kumulerede drivhusgasemissioner og risikoen for kulstoflækage.

4. De i stk. 2 og 3 omhandlede rapporter ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag ved overgangsperiodens udløb, herunder en detaljeret konsekvensanalyse, navnlig med henblik på at udvide denne forordnings anvendelsesområde på grundlag af konklusionerne i disse rapporter.

5. Hvert andet år fra slutningen af overgangsperioden vurderer Kommissionen som en del af dens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, hvorvidt CBAM effektivt imødegår risikoen for kulstoflækage for varer, der er produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Rapporten vurderer navnlig udviklingen i Unionens eksport inden for CBAM-sektorer og udviklingen med hensyn til handelsstrømme og disse varers indlejrede emissioner på det globale marked. Hvis rapporten konkluderer, at der er risiko for kulstoflækage for varer produceret i Unionen med henblik på eksport til sådanne tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvor det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag til håndtering af denne risiko på en måde, der er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationsretten, og som tager hensyn til dekarboniseringen af anlæg i Unionen.

6. Kommissionen overvåger, hvordan CBAM fungerer, med henblik på at evaluere virkningerne og eventuelle justeringer i dens anvendelse.

Inden den 1. januar 2028 samt hvert andet år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning og om, hvordan CBAM fungerer. Rapporten skal mindst indeholde følgende:

en vurdering af indvirkningen af CBAM på:

i)	kulstoflækage, herunder i forbindelse med eksport

ii)	de sektorer, der er omfattet

iii)	det indre marked og økonomiske og territoriale virkninger i hele Unionen

iv)	inflation og råvarepriser

v)	indvirkningen på industrier, der anvender varer, der er opført i bilag I

vi)	international handel, herunder omfordeling af ressourcer, og

vii)

LDC'er

en vurdering af:

i)	forvaltningssystemet, herunder en vurdering af medlemsstaters gennemførelse og forvaltning af godkendelsen af CBAM-klarerere

ii)	denne forordnings anvendelsesområde

iii)	omgåelsespraksis

iv)	anvendelsen af sanktioner i medlemsstaterne

c)	resultater af efterforskninger og pålagte sanktioner

d)	aggregerede oplysninger om emissionsintensiteten for hvert oprindelsesland for de forskellige varer opført i bilag I.

7. Når der er indtruffet en uforudsigelig, ekstraordinær og uprovokeret hændelse, som et eller flere tredjelande, der er omfattet af CBAM, ikke har kontrol over, og som har ødelæggende konsekvenser for det pågældende lands eller de pågældende landes økonomiske og industrielle infrastruktur, vurderer Kommissionen situationen og fremsætter, hvor det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning ved at fastsætte de nødvendige midlertidige foranstaltninger til håndtering af disse ekstraordinære omstændigheder.

8. Fra udløbet af den i denne forordnings artikel 32 omhandlede overgangsperiode evaluerer og rapporterer Kommissionen som led i den årlige rapportering i henhold til artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (27), hvordan finansieringen i henhold til nævnte forordning har bidraget til dekarboniseringen af fremstillingsindustrien i LDC'er.

KAPITEL IX

KOORDINERING MED GRATISTILDELING AF KVOTER UNDER EU ETS

Artikel 31

Gratistildeling af kvoter under EU ETS og forpligtelse til at returnere CBAM-certifikater

1. De CBAM-certifikater, der skal returneres i henhold til denne forordnings artikel 22, justeres, så de afspejler, i hvilket omfang EU ETS-kvoter tildeles gratis i overensstemmelse med artikel 10a i direktiv 2003/87/EF til anlæg, der i Unionen fremstiller de varer, som er opført i denne forordnings bilag I.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede regler for beregning af den i denne artikels stk. 1 omhandlede justering. Sådanne detaljerede regler udarbejdes under henvisning til de principper, der anvendes i EU ETS for gratistildeling af kvoter til anlæg, der i Unionen producerer de varer, der er opført i bilag I, under hensyntagen til de forskellige benchmarks, der anvendes i EU ETS til gratistildeling med henblik på at kombinere disse benchmarks til tilsvarende værdier for de pågældende varer, og under hensyntagen til relevante inputmaterialer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 2.

KAPITEL X

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 32

Anvendelsesområde for overgangsperioden

I overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser i henhold til denne forordning til den indberetningspligt, der er fastsat i denne forordnings artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.

Artikel 33

Import af varer

1. Toldmyndighederne underretter senest på tidspunktet for varernes overgang til fri omsætning importøren eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant om den i artikel 35 omhandlede indberetningspligt.

2. Toldmyndighederne meddeler regelmæssigt og automatisk, navnlig gennem den overvågningsmekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013, eller ved elektronisk dataoverførsel, Kommissionen oplysninger om importerede varer, herunder forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling. Disse oplysninger skal omfatte toldklarererens og importørens EORI-nummer, den ottecifrede KN-kode, mængden, oprindelseslandet, datoen for toldangivelsen og toldproceduren.

3. Kommissionen meddeler de i stk. 2 omhandlede oplysninger til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor toldklarereren og, hvis det er relevant, importøren er etableret.

Artikel 34

Indberetningspligt for visse toldprocedurer

1. Hvis de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, jf. artikel 256 i forordning (EU) nr. 952/2013, importeres, omfatter den i nærværende forordnings artikel 35 omhandlede indberetningspligt oplysningerne om de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som har resulteret i de importerede forædlingsprodukter, selv om forædlingsprodukterne ikke er opført i bilag I til nærværende forordning. Dette stykke finder også anvendelse, når de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, er returvarer som omhandlet i artikel 205 i forordning (EU) nr. 952/2013.

2. Den i denne forordnings artikel 35 omhandlede indberetningspligt finder ikke anvendelse på import af:

a)	forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, jf. artikel 259 i forordning (EU) nr. 952/2013

b)	varer, der betragtes som returvarer i overensstemmelse med artikel 203 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 35

Indberetningspligt

1. Hver importør eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant, som har importeret varer i et givet kvartal i et kalenderår, forelægger for det pågældende kvartal en rapport (»CBAM-rapport«) med oplysninger om de varer, der er importeret i løbet af dette kvartal, til Kommissionen senest en måned efter udgangen af det kvartal.

2. CBAM-rapporten skal indeholde følgende oplysninger:

a)	den samlede mængde af hver varetype, udtrykt i megawatttimer for elektricitet og i ton for andre varer, angivet for hvert anlæg, der fremstiller varerne i oprindelseslandet

b)	de faktiske samlede indlejrede emissioner udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. megawatttime elektricitet eller for andre varer i ton CO2e-emissioner pr. ton af hver varetype beregnet efter metoden fastsat i bilag IV

c)	de samlede indlejrede emissioner udtrykt i overensstemmelse med de i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakter

d)	den kulstofpris, der skal betales i oprindelseslandet for de indlejrede emissioner i de importerede varer, under hensyntagen til alle rabatter eller andre former for kompensation, der er tilgængelig.

3. Kommissionen meddeler regelmæssigt de relevante kompetente myndigheder en liste over disse importører eller indirekte toldrepræsentanter, der er etableret i medlemsstaten, herunder med de tilhørende begrundelser, som den har grund til at tro ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en CBAM-rapport i overensstemmelse med stk. 1.

4. Hvis Kommissionen mener, at en CBAM-rapport er ufuldstændig eller ukorrekt, meddeler den den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor importøren er etableret, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant er etableret, de yderligere oplysninger, som den anser for nødvendige for at supplere eller korrigere denne rapport. Sådanne oplysninger stilles til rådighed til vejledende formål, uden at dette berører den pågældende kompetente myndigheds endelige vurdering. Den pågældende kompetente myndighed indleder korrektionsproceduren og underretter importøren, eller i de situationer, der er omfattet af artikel 32, den indirekte toldrepræsentant om de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at korrigere denne rapport. Hvis det er relevant, indsender den pågældende importør eller den pågældende indirekte toldrepræsentant en korrigeret rapport til den berørte kompetente myndighed og til Kommissionen.

5. Hvor den kompetente myndighed i den i denne artikels stk. 4 omhandlede medlemsstat indleder en korrektionsprocedure, herunder under hensyntagen til oplysninger modtaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, og fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den berørte kompetente myndighed, herunder under hensyntagen til de oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentanten bøde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant og informer Kommissionen om følgende:

konklusionen og begrundelsen for denne konklusion om, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at forelægge en rapport for et givet kvartal eller til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at korrigere rapporten

b)	størrelsen af den bøde, der er pålagt importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant

c)	den dato, på hvilken bøden forfalder til betaling

d)	de foranstaltninger, som importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant skal træffe med henblik på at betale bøden, og

e)	importørens, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentants ret til at klage i henhold til nationale ret.

6. Hvis den kompetente myndighed efter at have modtaget oplysningerne fra Kommissionen i henhold til denne artikel beslutter ikke at træffe foranstaltninger, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom.

7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

de oplysninger, der skal indberettes, midlerne til og formatet for denne indberetning, herunder detaljerede oplysninger pr. oprindelsesland og varetype til støtte for de i stk. 2, litra a), b) og c), omhandlede totaler og eksempler på en eventuel relevant rabat eller anden form for kompensation som omhandlet i stk. 2, litra d)

b)	det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning

c)	detaljerede regler for omregning af den årlige gennemsnitlige kulstofpris, der skal betales, jf. stk. 2, litra d), udtrykt i udenlandsk valuta til euro til den årlige gennemsnitlige vekselkurs

detaljerede regler om elementerne i beregningsmetoderne, der er fastsat i bilag IV, herunder fastsættelse af systemgrænser for produktionsprocesser, emissionsfaktorer, anlægsspecifikke værdier af faktiske emissioner og deres respektive anvendelse på individuelle varer, samt fastlæggelse af metoder til at sikre dataenes pålidelighed, herunder detaljeringsgraden, og

e)	metoderne og formatet for rapporteringskravene for indirekte emissioner i importerede varer; dette format bør omfatte den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i bilag I, samt oprindelsesland, produktionskilde og emissionsfaktor for denne elektricitet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 29, stk. 2. De finder anvendelse på importerede varer i den i denne forordnings artikel 32 omhandlede overgangsperiode og bygger på eksisterende lovgivning om anlæg, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

KAPITEL XI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den finder anvendelse fra den 1. oktober 2023. Dog:

a)	finder artikel 5, 10, 14, 16 og 17 anvendelse fra den 31. december 2024

b)	finder artikel 2, stk. 2, artikel 4, 6-9, 15 og 19, artikel 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 21-27 og 31 anvendelse fra den 1. januar 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 10. maj 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 181.

(2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2023.

(4) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(9) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(10) Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår bestemmelse af sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, for perioden 2021 til 2030 (EUT L 120 af 8.5.2019, s. 20).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).

(13) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 94).

(14) Rådets afgørelse 2006/500/EF af 29. maj 2006 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten (EUT L 198 af 20.7.2006, s. 15).

(15) Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(16) Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(19) Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(20) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(22) Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23).

(23) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(24) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).

(25) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 59 af 27.2.2019, s. 8).

(26) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

BILAG I

Liste over varer og drivhusgasser

Med henblik på identifikation af varer finder denne forordning anvendelse på varer, der henhører under de koder i den kombinerede nomenklatur (»KN«), der er fastsat i den følgende tabel. KN-koderne er dem, der er fastsat i henhold til forordning (EØF) nr. 2658/87.

Med henblik på denne forordning er drivhusgasserne i forbindelse med de i punkt 1 omhandlede varer de drivhusgasser, der er fastsat i den følgende tabel for de pågældende varer.

Cement

KN-kode	Drivhusgas
2507 00 80 — Andre kaolinholdige lerarter	Kuldioxid
2523 10 00 — Cementklinker	Kuldioxid
2523 21 00 — Hvid portlandcement, også kunstigt farvet	Kuldioxid
2523 29 00 — Anden portlandcement	Kuldioxid
2523 30 00 — Aluminatcement	Kuldioxid
2523 90 00 — Anden hydraulisk cement	Kuldioxid

Elektricitet

KN-kode	Drivhusgas
2716 00 00 — Elektrisk energi	Kuldioxid

Gødningsstoffer

KN-kode	Drivhusgas
2808 00 00 — Salpetersyre, nitrersyrer	Kuldioxid og dinitrogenoxid
2814 — Ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning	Kuldioxid
2834 21 00 — Nitrater af kalium	Kuldioxid og dinitrogenoxid
3102 — Kvælstofholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske	Kuldioxid og dinitrogenoxid
3105 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer; varer henhørende under dette kapitel, i form af tabletter eller lignende eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder Undtaget: 3105 60 00 — Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende de to gødningselementer phosphor og kalium	Kuldioxid og dinitrogenoxid

Jern og stål

KN-kode

Drivhusgas

— Jern og stål

Undtaget:

7202 2 — Ferrosilicium

7202 30 00 — Ferrosiliciummangan

7202 50 00 — Ferrosiliciumchrom

7202 70 00 — Ferromolybdæn

7202 80 00 — Ferrowolfram og ferrosiliciumwolfram

7202 91 00 — Ferrotitan og ferrosiliciumtitan

7202 92 00 — Ferrovanadium

7202 93 00 — Ferroniubium

7202 99 — Andre:

7202 99 10 — Ferrophosphat

7202 99 30 — Ferrosiliciummagnesium

7202 99 80 — Andre

7204 — Affald og skrot af jern og stål, støbeblokke af omsmeltet jern- og stålaffald

Kuldioxid

2601 12 00 — Agglomereret jernmalm og koncentrater deraf, undtagen brændte jernpyriter

Kuldioxid

7301 — Spunsvægjern af jern og stål, også med borede eller lokkede huller eller sammensatte, svejsede profiler, af jern og stål

Kuldioxid

7302 — Følgende materiel til jernbaner og sporveje, af jern og stål: skinner, kontraskinner og tandhjulsskinner, tunger, krydsninger, trækstænger og andet materiel til sporskifter, sveller, skinnelasker, skinnestole, kiler til skinnestole, underlagsplader, klemplader, langplader, sporstænger og andet specielt materiel til samling eller befæstelse af skinner

Kuldioxid

7303 00 — Rør og hule profiler, af støbejern

Kuldioxid

7304 — Rør og hule profiler, sømløse, af jern (undtagen støbejern) eller stål

Kuldioxid

7305 — Andre rør (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, af jern og stål

Kuldioxid

7306 — Andre rør og hule profiler (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede eller kun med sammensluttede kanter), af jern og stål

Kuldioxid

7307 — Rørfittings af jern og stål (f.eks. samleled, rørknæ, muffer)

Kuldioxid

7308 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, sluseporte, tårne, gittermaster, tage, tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, skodder, rækværker, søjler og piller), af jern og stål; plader, stænger, profiler, rør og lign, af jern og stål, forarbejdet til brug i konstruktioner

Kuldioxid

7309 00 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling

Kuldioxid

7310 — Tanke, fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af jern og stål, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling

Kuldioxid

7311 00 — Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål

Kuldioxid

7318 — Skruer, bolte, møtrikker, svelleskruer, skruekroge, øjeskruer, nitter, splitter, kiler samt underlagsskiver (herunder fjedrende) og lignende varer, af jern og stål

Kuldioxid

7326 — Andre varer af jern og stål

Kuldioxid

Aluminium

KN-kode	Drivhusgas
7601 — Aluminium, ubearbejdet	Kuldioxid og perfluorcarboner
7603 — Pulver og flager, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7604 — Stænger og profiler, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7605 — Tråd, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm	Kuldioxid og perfluorcarboner
7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer	Kuldioxid og perfluorcarboner
7608 — Rør af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7610 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, tårne, gittermaster, tage og tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, rækværker, søjler og piller), af aluminium; plader, stænger, profiler, rør og lign., af aluminium, forarbejdet til brug i konstruktioner	Kuldioxid og perfluorcarboner
7611 00 00 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7612 — Fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere (herunder tuber og tabletrør), til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7613 00 00 — Beholdere af aluminium, til komprimerede eller flydende gasser	Kuldioxid og perfluorcarboner
7614 — Snoet tråd, kabler, flettede bånd og lign., af aluminium, ikke isoleret til elektrisk brug	Kuldioxid og perfluorcarboner
7616 — Andre varer af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner

Kemikalier

KN-kode	Drivhusgas
2804 10 00 — Brint	Kuldioxid

BILAG II

Liste over varer, for hvilke der kun tages hensyn til direkte emissioner, jf. artikel 7, stk. 1

Jern og stål

KN-kode

Drivhusgas

— Jern og stål

Undtaget:

7202 2 — Ferrosilicium

7202 30 00 — Ferrosiliciummangan

7202 50 00 — Ferrosiliciumchrom

7202 70 00 — Ferromolybdæn

7202 80 00 — Ferrowolfram og ferrosiliciumwolfram

7202 91 00 — Ferrotitan og ferrosiliciumtitan

7202 92 00 — Ferrovanadium

7202 93 00 — Ferroniubium

7202 99 — Andre:

7202 99 10 — Ferrophosphat

7202 99 30 — Ferrosiliciummagnesium

7202 99 80 — Andre

7204 — Affald og skrot af jern og stål, støbeblokke af omsmeltet jern- og stålaffald

Kuldioxid

7301 — Spunsvægjern af jern og stål, også med borede eller lokkede huller eller sammensatte, svejsede profiler, af jern og stål

Kuldioxid

7303 00 — Rør og hule profiler, af støbejern

Kuldioxid

7304 — Rør og hule profiler, sømløse, af jern (undtagen støbejern) eller stål

Kuldioxid

7305 — Andre rør (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, af jern og stål

Kuldioxid

7306 — Andre rør og hule profiler (f.eks. svejsede, nittede eller på lignende måde lukkede eller kun med sammensluttede kanter), af jern og stål

Kuldioxid

7307 — Rørfittings af jern og stål (fx samleled, rørknæ, muffer)

Kuldioxid

7311 00 — Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål

Kuldioxid

7318 — Skruer, bolte, møtrikker, svelleskruer, skruekroge, øjeskruer, nitter, splitter, kiler samt underlagsskiver (herunder fjedrende) og lignende varer, af jern og stål

Kuldioxid

7326 — Andre varer af jern og stål

Kuldioxid

Aluminium

KN-kode	Drivhusgas
7601 — Aluminium, ubearbejdet	Kuldioxid og perfluorcarboner
7603 — Pulver og flager, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7604 — Stænger og profiler, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7605 — Tråd, af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7606 — Plader og bånd, af aluminium, med en tykkelse på over 0,2 mm	Kuldioxid og perfluorcarboner
7607 — Folie af aluminium, med en tykkelse (uden underlag) på ikke over 0,2 mm, også med påtryk eller med underlag af papir, pap, plast og lignende materialer	Kuldioxid og perfluorcarboner
7608 — Rør af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7609 00 00 — Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner
7610 — Konstruktioner (undtagen præfabrikerede bygninger henhørende under pos. 9406 ) og dele til konstruktioner (f.eks. broer og brosektioner, tårne, gittermaster, tage og tagkonstruktioner, døre, vinduer og rammer dertil samt dørtærskler, rækværker, søjler og piller), af aluminium; plader, stænger, profiler, rør og lign., af aluminium, forarbejdet til brug i konstruktioner	Kuldioxid og perfluorcarboner
7611 00 00 — Tanke, kar og lignende beholdere til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7612 — Fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere (herunder tuber og tabletrør), til ethvert materiale (undtagen beholdere til komprimerede eller flydende gasser), af aluminium, med et rumindhold på ikke over 300 liter, også varmeisolerede eller med indvendig beklædning, men uden mekanisk udstyr og uden udstyr til opvarmning eller afkøling	Kuldioxid og perfluorcarboner
7613 00 00 — Beholdere af aluminium, til komprimerede eller flydende gasser	Kuldioxid og perfluorcarboner
7614 — Snoet tråd, kabler, flettede bånd og lign., af aluminium, ikke isoleret til elektrisk brug	Kuldioxid og perfluorcarboner
7616 — Andre varer af aluminium	Kuldioxid og perfluorcarboner

Kemikalier

KN-kode	Drivhusgas
2804 10 00 — Brint	Kuldioxid

BILAG III

Tredjelande og områder, der ikke er omfattet af denne forordning med henblik på artikel 2

1. TREDJELANDE OG OMRÅDER, DER IKKE ER OMFATTET AF DENNE FORORDNING

Denne forordning finder ikke anvendelse på varer med oprindelse i følgende lande:

—

Island

—	Liechtenstein

—

Norge

—

Schweiz

Denne forordning finder ikke anvendelse på varer med oprindelse i følgende områder:

—

Büsingen

—

Helgoland

—

Livigno

—

Ceuta

—

Melilla

2. TREDJELANDE OG OMRÅDER, DER IKKE ER OMFATTET AF DENNE FORORDNING, FOR SÅ VIDT ANGÅR IMPORT AF ELEKTRICITET TIL UNIONENS TOLDOMRÅDE

[Tredjelande eller områder skal tilføjes eller fjernes af Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 11.]

BILAG IV

Metoder til beregning af indlejrede emissioner med henblik på artikel 7

1. DEFINITIONER

I dette bilag og i bilag V og VI forstås ved:

a)	»simple varer«: varer, der er fremstillet i en produktionsproces, som udelukkende kræver indputmaterialer (prækursorer) og brændsler, og som ikke har nogen indlejrede emissioner

b)	»komplekse varer«: andre varer end simple varer

c)	»specifikke indlejrede emissioner«: de indlejrede emissioner i et ton varer udtrykt i ton CO2e-emissioner pr. ton varer

»CO2-emissionsfaktor«: det vægtede gennemsnit af CO2-intensiteten af elektricitet produceret på grundlag af fossile brændsler inden for et geografisk område; CO2-emissionsfaktoren er resultatet af opdelingen af elsektorens CO2-emissionsdata divideret med brutto-elproduktionen på basis af fossile brændsler i det relevante geografiske område; det udtrykkes i ton CO2 pr. megawatttime

e)	»emissionsfaktor for elektricitet«: standardværdien udtrykt i CO2e, der repræsenterer emissionsintensiteten af elektricitet, der forbruges ved produktion af varer

f)	»energiforsyningsaftale«: en kontrakt, i henhold til hvilken en person indvilliger i at købe elektricitet direkte fra en elproducent

g)	»transmissionssystemoperatør«: en operatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (1).

2. BESTEMMELSE AF FAKTISKE SPECIFIKKE INDLEJREDE EMISSIONER FOR SIMPLE VARER

Ved bestemmelse af de specifikke faktiske indlejrede emissioner for simple varer, der produceres i et givet anlæg, medregnes direkte emissioner og i givet fald indirekte emissioner. Til dette formål anvendes følgende ligning:

Hvor:

SEEg	er de specifikke indlejrede emissioner for varer g i form af CO2e pr. ton
AttrEmg	er de tildelte emissioner for varer g, og
ALg	er aktivitetsniveauet for varerne, idet det er kvantiteten af varer, der er produceret i rapporteringsperioden i det pågældende anlæg.

»Tilskrevne emissioner«: den del af anlæggets emissioner i rapporteringsperioden, der skyldes produktionsprocessen, og som resulterer i varer g, ved anvendelse af systemgrænserne for produktionsprocessen som defineret i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, stk. 7. De tilskrevne emissioner beregnes ved hjælp af følgende ligning:

Hvor:

DirEm	er de direkte emissioner fra produktionsprocessen, udtrykt i ton CO2e, inden for de systemgrænser, der er omhandlet i gennemførelsesretsakten, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, og
IndirEm	er de indirekte emissioner fra produktionen af elektricitet, der forbruges i produktionsprocesserne for varer, udtrykt i ton CO2e, inden for de systemgrænser, der er omhandlet i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7.

3. BESTEMMELSE AF FAKTISKE INDLEJREDE EMISSIONER FOR KOMPLEKSE VARER

Ved bestemmelse af de specifikke faktiske indlejrede emissioner for komplekse varer, der produceres i et givet anlæg, anvendes følgende ligning:

Hvor:

AttrEmg	er de tildelte emissioner for varer g
ALg	er aktivitetsniveauet for varerne, idet det er kvantiteten af varer, der er produceret i rapporteringsperioden i det pågældende anlæg, og
EEInpMat	er de indlejrede emissioner fra de inputmaterialer (prækursorer), der forbruges i produktionsprocessen. Kun inputmaterialer (prækursorer), der er opført som relevante for produktionsprocessens systemgrænser som angivet i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, skal tages i betragtning. De relevante EEInpMat beregnes som følger:

Hvor:

Mi	er massen af inputmateriale (prækursor) i anvendt i produktionsprocessen, og
SEEi	er de specifikke indlejrede emissioner for inputmaterialet (prækursoren) i. For SEEi anvender driftslederen af anlægget værdien af emissioner fra det anlæg, hvor inputmaterialet (prækursoren) er produceret, forudsat at anlæggets data kan måles på passende vis.

4. FASTSÆTTELSE AF STANDARDVÆRDIER, JF. ARTIKEL 7, STK. 2 OG 3

Til bestemmelse af standardværdier anvendes kun faktiske værdier til bestemmelse af indlejrede emissioner. Hvis der ikke foreligger faktiske data, kan der anvendes litteraturværdier. Kommissionen offentliggør retningslinjer for den tilgang, der anvendes til at korrigere for spildgasser eller drivhusgasser, der anvendes som procesinput, inden den indsamler de data, der er nødvendige for at fastlægge de relevante standardværdier for hver type varer, der er opført i bilag I. Standardværdierne fastsættes på grundlag af de bedste tilgængelige data. De bedste tilgængelige data baseres på pålidelige og offentligt tilgængelige oplysninger. Standardværdierne revideres regelmæssigt ved hjælp af de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 7, på grundlag af de mest ajourførte og pålidelige oplysninger, herunder på grundlag af oplysninger fra et tredjeland eller en gruppe af tredjelande.

4.1. Standardværdier, jf. artikel 7, stk. 2

Hvis de faktiske emissioner ikke i tilstrækkelig grad kan bestemmes af den autoriserede CBAM-klarerer, anvendes standardværdier. Disse værdier fastsættes som den gennemsnitlige emissionsintensitet for hvert eksportland og for hver af de varer, der er opført i bilag I, bortset fra elektricitet, forhøjet med et proportionalt beregnet tillæg. Dette tillæg fastsættes i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, stk. 7, og fastsættes på et passende niveau for at sikre den miljømæssige integritet af CBAM på basis af de mest ajourførte og pålidelige oplysninger, herunder på grundlag af oplysninger indsamlet i løbet af overgangsperioden. Når pålidelige data for eksportlandet ikke kan anvendes for en varetype, baseres standardværdierne på den gennemsnitlige emissionsintensitet for de X % EU ETS-anlæg, der præsterer dårligst for den pågældende type varer. Værdien af X fastsættes i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 7, stk. 7, og fastsættes på et passende niveau for at sikre den miljømæssige integritet af CBAM på basis af de mest ajourførte og pålidelige oplysninger, herunder på grundlag af oplysninger indsamlet i løbet af overgangsperioden.

4.2. Standardværdier for importeret elektricitet som omhandlet i artikel 7, stk. 3

Standardværdierne for importeret elektricitet fastsættes for et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland på grundlag af enten specifikke standardværdier i overensstemmelse med punkt 4.2.1. eller, hvis disse værdier ikke foreligger, på grundlag af alternative standardværdier i overensstemmelse med punkt 4.2.2.

Hvis elektriciteten produceres i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland og passerer gennem tredjelande, grupper af tredjelande eller regioner i et tredjeland eller medlemsstater med henblik på import til Unionen, er de standardværdier, der skal anvendes, dem fra tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland, hvor elektriciteten er blevet produceret.

4.2.1. Specifikke standardværdier for et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland

Specifikke standardværdier fastsættes på CO2-emissionsfaktoren i tredjelandet, gruppen af tredjelande eller regionen i et tredjeland baseret på de bedste data, som Kommissionen råder over.

4.2.2. Alternative standardværdier

Hvis der ikke foreligger nogen specifik standardværdi for et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland, fastsættes den alternative standardværdi for elektricitet som CO2-emissionsfaktoren i Unionen.

Når det på grundlag af pålidelige data kan påvises, at CO2-emissionsfaktoren i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland er lavere end den specifikke standardværdi, som Kommissionen har fastsat, eller er lavere end CO2-emissionsfaktoren i Unionen, kan der anvendes en alternativ standardværdi baseret på denne CO2-emissionsfaktor for det pågældende tredjeland, den pågældende gruppe af tredjelande eller den pågældende region i et tredjeland.

4.3. Standardværdier for indlejrede indirekte emissioner

Standardværdierne for de indirekte emissioner, der er indlejret i en vare produceret i et tredjeland, fastsættes på grundlag af en standardværdi beregnet på grundlag af enten emissionsfaktoren for Unionens elnet, emissionsfaktoren for oprindelseslandets elnet eller CO2-emissionsfaktoren for prisfastsættelseskilder i oprindelseslandet for den elektricitet, der anvendes til produktion af den pågældende vare.

Når et tredjeland eller en gruppe tredjelande på grundlag af pålidelige data har påvist over for Kommissionen, at den gennemsnitlige emissionsfaktor for elektricitetsmiks eller den gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor for prissætningskilder i det pågældende tredjeland eller den pågældende gruppe af tredjelande er lavere end standardværdien for indirekte emissioner, fastsættes der en alternativ standardværdi baseret på denne gennemsnitlige CO2-emissionsfaktor for det pågældende land eller den pågældende gruppe af lande.

Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2025 en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 7, stk. 7, for yderligere at præcisere, hvilke af de beregningsmetoder, der er fastsat i overensstemmelse med første afsnit, der skal anvendes til beregning af standardværdier. Med henblik herpå baserer Kommissionen sig på de mest ajourførte og pålidelige data, herunder data indsamlet i overgangsperioden, for så vidt angår den mængde elektricitet, der anvendes til produktion af de varer, der er opført i bilag I, samt oprindelseslandet, produktionskilden og emissionsfaktorerne i forbindelse med denne elektricitet. Den specifikke beregningsmetode fastlægges på grundlag af den mest hensigtsmæssige metode til at opfylde begge følgende kriterier:

—	Forebyggelse af CO2-lækage

—	sikring af CBAM's miljømæssige integritet.

5. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FAKTISKE INDLEJREDE EMISSIONER I IMPORTERET ELEKTRICITET

En godkendt CBAM-klarerer kan anvende de faktiske indlejrede emissioner i stedet for standardværdier til den beregning, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, hvis følgende kumulative kriterier er opfyldt:

a)	den mængde elektricitet, for hvilken anvendelsen af faktiske indlejrede emissioner påberåbes, er omfattet af en elkøbsaftale mellem den autoriserede CBAM-klarerer og en elproducent beliggende i et tredjeland

b)	det anlæg, der producerer elektricitet, er enten direkte tilsluttet Unionens transmissionssystem, eller det kan påvises, at der på eksporttidspunktet ikke var nogen fysisk overbelastning af nettet på noget punkt i nettet mellem anlægget og Unionens transmissionssystem

c)	det anlæg, der producerer elektricitet, udleder ikke mere end 550 gram CO2 af fossil brændselsoprindelse pr. kilowatt-time elektricitet

den elektricitetsmængde, for hvilken der ansøges om anvendelse af faktiske indlejrede emissioner, er blevet fast nomineret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle ansvarlige transmissionssystemoperatører i oprindelseslandet, bestemmelseslandet og, hvis det er relevant, hvert transitland, og den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra anlægget vedrører samme tidsrum, som ikke må være længere end en time

e)	opfyldelsen af ovennævnte kriterier certificeres af en akkrediteret verifikator, der mindst én gang om måneden modtager foreløbige rapporter, der viser, hvordan ovennævnte kriterier er opfyldt.

Den akkumulerede mængde elektricitet i henhold til elkøbsaftalen og de tilsvarende faktiske indlejrede emissioner udelukkes henholdsvis fra beregningen af landeemissionsfaktoren eller den CO2-emissionsfaktor, der anvendes til beregning af indirekte elektricitetsindlejrede emissioner i varer i overensstemmelse med punkt 4.3.

6. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FAKTISKE INDLEJREDE EMISSIONER FOR INDIREKTE EMISSIONER

En godkendt CBAM-klarerer kan anvende faktiske indlejrede emissioner i stedet for standardværdier til den beregning, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, hvis den kan påvise en direkte teknisk forbindelse mellem det anlæg, hvor den importerede vare produceres, og elproduktionskilden, eller hvis driftslederen af det pågældende anlæg har indgået en elkøbsaftale med en producent af elektricitet i et tredjeland for en mængde elektricitet, der svarer til den mængde, for hvilken der anmodes om anvendelse af en specifik værdi.

7. TILPASNING AF DE I ARTIKEL 7, STK. 2, OMHANDLEDE STANDARDVÆRDIER BASERET PÅ REGIONSSPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Standardværdierne kan tilpasses bestemte områder og regioner i tredjelande, hvor der er særlige karakteristika med hensyn til objektive emissionsfaktorer. Når data, der er tilpasset disse specifikke lokale karakteristika, er tilgængelige, og der kan fastsattes mere målrettede standardværdier, kan sidstnævnte anvendes.

Hvis klarerere af varer med oprindelse i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller en region i et tredjeland på grundlag af pålidelige data kan påvise, at alternative områdespecifikke tilpasninger af standardværdierne er lavere end de standardværdier, som Kommissionen har fastsat, kan sådanne regionsspecifikke tilpasninger anvendes.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

BILAG V

Bogføringskrav for oplysninger, der anvendes til beregning af indlejrede emissioner, med henblik på artikel 7, stk. 5

1. MINIMUMSOPLYSNINGER, SOM EN GODKENDT CBAM-KLARERER SKAL OPBEVARE FOR IMPORTEREDE VARER:

Oplysninger til identifikation af den godkendte CBAM-klarerer:

navn

b)	CBAM-kontonummer

Oplysninger om importerede varer:

a)	type og mængde af hver varetype

b)	oprindelsesland

c)	faktiske emissioner eller standardværdier.

2. MINIMUMSOPLYSNINGER, SOM EN GODKENDT CBAM-KLARERER SKAL OPBEVARE FOR INDLEJREDE EMISSIONER I IMPORTEREDE VARER, DER FASTSÆTTES PÅ GRUNDLAG AF FAKTISKE EMISSIONER

For hver type importerede varer, hvor indlejrede emissioner fastsættes på grundlag af faktiske emissioner, skal følgende yderligere oplysninger opbevares:

a)	identifikation af det anlæg, hvor varerne er fremstillet

b)	kontaktoplysninger for driftslederen af det anlæg, hvor varerne er fremstillet

c)	verifikationsrapporten, jf. bilag VI

d)	varernes specifikke indlejrede emissioner.

BILAG VI

Verifikationsprincipper for og indholdet af verifikationsrapporter med henblik på artikel 8

1. VERIFIKATIONSPRINCIPPER

Følgende principper gælder:

a)	Verifikatorer udfører verifikationer med en holdning præget af professionel skepsis.

De samlede indlejrede emissioner, der skal angives i CBAM-angivelsen, betragtes kun som verificeret, hvis verifikatoren med rimelig sikkerhed finder, at verifikationsrapporten er uden væsentlige ukorrekte angivelser og væsentlige afvigelser med hensyn til beregning af indlejrede emissioner i overensstemmelse med reglerne i bilag IV.

c)	Verifikatorens anlægsbesøg er obligatoriske, medmindre specifikke kriterier for at give afkald på anlægsbesøget er opfyldt.

For at afgøre, om ukorrekte angivelser eller afvigelser er væsentlige, anvender verifikatoren de tærskler, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, som vedtages i henhold til artikel 8, stk. 3.

For parametre, for hvilke der ikke er fastsat sådanne tærskler, anvender verifikatoren en ekspertvurdering af, om ukorrekte angivelser eller afvigelser, individuelt eller i forbindelse med andre ukorrekte angivelser eller afvigelser, der er begrundet i deres størrelse og art, skal betragtes som væsentlige.

2. INDHOLDET AF EN VERIFIKATIONSRAPPORT

Verifikatoren udarbejder en verifikationsrapport, der fastsætter varernes indlejrede emissioner og angiver alle spørgsmål vedrørende det udførte arbejde, og som mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	identifikation af de anlæg, hvor varerne er fremstillet

b)	kontaktoplysninger for driftslederen af de anlæg, hvor varerne er fremstillet

c)	den relevante rapporteringsperiode

d)	verifikatorens navn og kontaktoplysninger

e)	verifikatorens akkrediteringsnummer og akkrediteringsorganets navn

f)	datoen for anlægsbesøgene, hvis det er relevant, eller årsagerne til, at der ikke blev gennemført et anlægsbesøg

g)	mængder af hver type af de deklarerede varer, der er produceret i rapporteringsperioden

h)	kvantificering af anlæggets direkte emissioner i rapporteringsperioden

i)	en beskrivelse af, hvordan anlæggets emissioner tilskrives forskellige varetyper

j)	kvantitative oplysninger om varer, emissioner og energistrømme, der ikke er forbundet med disse varer

i tilfælde af komplekse varer:

i)	anvendte mængder af det enkelte inputmateriale (prækursor)

ii)	de specifikke indlejrede emissioner, der er forbundet med de enkelte anvendte inputmaterialer (prækursorer)

iii)	hvis der anvendes faktiske emissioner: identifikation af de anlæg, hvor inputmaterialet (prækursoren) er produceret, og de faktiske emissioner fra produktionen af dette materiale

l)	verifikatorens erklæring, der bekræfter, at vedkommende med rimelig sikkerhed finder, at rapporten er uden væsentlige ukorrekte angivelser og væsentlige afvigelser med hensyn til beregningsreglerne i bilag IV

m)	oplysninger om væsentlige ukorrekte angivelser, der er fundet og korrigeret

n)	oplysninger om fundne og korrigerede væsentlige afvigelser i forhold til beregningsreglerne i bilag IV.

16.5.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/105

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/957

af 10. maj 2023

om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i EU's emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibstyper

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Parisaftalen (4), der blev vedtaget den 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) (»Parisaftalen«), trådte i kraft den 4. november 2016. Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Denne forpligtelse er blevet styrket med vedtagelsen inden for rammerne af UNFCCC af Glasgowklimaaftalen den 13. november 2021, hvori UNFCCC-partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, anerkender, at virkningerne af klimaændringerne vil være langt mindre ved en temperaturstigning på 1,5 °C sammenlignet med en på 2 °C, og er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.

(2)

Det presserende behov for at holde Parisaftalens mål på 1,5 °C i live er blevet mere markant som følge af konklusionerne i den sjette vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer om, at den globale opvarmning kun kan begrænses til 1,5 °C, hvis der straks foretages kraftige og vedvarende reduktioner af de globale drivhusgasemissioner inden for dette årti.

(3)	Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opnåelse af målene i Parisaftalen er centrale elementer i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »den europæiske grønne pagt« (»den europæiske grønne pagt«).

(4)

Den europæiske grønne pagt kombinerer et omfattende sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050, og indeholder en ny vækststrategi med fokus på at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og konsekvenser. Denne omstilling påvirker arbejdstagere fra forskellige sektorer forskelligt. Samtidig rummer denne omstilling ligestillingsaspekter og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede og sårbare grupper såsom ældre, personer med handicap, personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund samt personer og husstande med lav indkomst og lav mellemindkomst. Den indebærer også større udfordringer for visse regioner, navnlig strukturelt dårligt stillede regioner og randområder, samt for øer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(5)

Nødvendigheden og værdien af at levere resultater med hensyn til den europæiske grønne pagt er kun blevet større i lyset af covid-19-pandemiens meget alvorlige indvirkning på EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og velfærd. Denne indvirkning har vist, at vi er nødt til at forbedre modstandsdygtigheden i vores samfund og vores økonomi i relation til eksterne chok og skride til handling i god tid for at forebygge eller afbøde indvirkningen af eksterne chok på en måde, der er retfærdig og fører til, at ingen lades i stikken, heller ikke dem, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom. Europæiske borgere giver fortsat stærkt udtryk for, at dette især gælder for klimaændringer.

(6)	Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030 i det ajourførte nationalt bestemte bidrag, der blev forelagt UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020.

(7)

Gennem vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har Unionen i lovgivningen fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 og målet om at opnå negative emissioner derefter. Ved nævnte forordning fastsættes der også et bindende EU-mål om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauerne senest i 2030, og det fastsættes, at Kommissionen skal bestræbe sig på at tilpasse alle fremtidige udkast til foranstaltninger eller lovgivningsforslag, herunder budgetmæssige forslag, til målene i nævnte forordning og i alle tilfælde, hvor der ikke sker en sådan tilpasning, give en begrundelse herfor som led i den konsekvensanalyse, der ledsager disse forslag.

(8)

Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå de emissionsreduktioner, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6) ændres derfor for at medtage søtransportaktiviteter i EU's emissionshandelssystem (EU ETS) for at sikre, at disse aktiviteter bidrager med en rimelig andel til Unionens øgede klimamål samt til målene i Parisaftalen. Det er derfor også nødvendigt at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 (7) for at tage hensyn til medtagelsen af søtransportaktiviteter i EU ETS.

(9)

For at tage hensyn til Unionens øgede klimamål samt målene i Parisaftalen bør anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/757 desuden ændres. Et robust overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem er en forudsætning for enhver markedsbaseret foranstaltning, effektivitetsstandard eller anden relevant foranstaltning, uanset om det anvendes på EU-plan eller globalt. Mens emissioner af kuldioxid (CO2) udgør størstedelen af drivhusgasemissioner fra søtransport, udgør emissioner af methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O) en relevant andel af sådanne emissioner. Medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner i forordning (EU) 2015/757 vil gavne den miljømæssige integritet og tilskynde til god praksis og bør finde anvendelse fra 2024. Almindelige fragtskibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, er ansvarlige for en betydelig andel af drivhusgasemissionerne fra alle almindelige fragtskibe. For at øge overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystemets miljøeffektivitet, sikre lige vilkår og mindske risikoen for omgåelse bør almindelige fragtskibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, medtages i forordning (EU) 2015/757 fra 2025. Offshore-skibe udleder en relevant andel af drivhusgasemissionerne. Nævnte forordning bør derfor også finde anvendelse på offshore-skibe med en bruttotonnage på 400 og derover fra 2025. Kommissionen bør inden den 31. december 2024 vurdere, om yderligere skibstyper under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, bør medtages i forordning (EU) 2015/757.

(10)

Forordning (EU) 2015/757 bør ændres for at forpligte virksomheder til at rapportere aggregerede emissionsdata på selskabsniveau og indsende sådanne data til den ansvarlige administrerende myndighed og til at indsende deres verificerede overvågningsplaner til denne myndighed til godkendelse. Ved udførelsen af verifikation på selskabsniveau bør verifikatoren ikke verificere emissionsrapporterne på skibsniveau eller rapporterne på skibsniveau, der skal indsendes, såfremt et skib skifter selskab, da disse rapporter på skibsniveau allerede vil være blevet verificeret. For at sikre sammenhæng i forvaltningen og håndhævelsen bør den enhed, der er ansvarlig for at overholde forordning (EU) 2015/757, være den samme som den enhed, der er ansvarlig for at overholde direktiv 2003/87/EF.

(11)

For at sikre, at EU ETS fungerer effektivt på administrativt plan, og for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/757 bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår overvågningsmetoder og -regler og rapporteringsregler for emissioner, der er omfattet af forordning (EU) 2015/757, samt for alle andre relevante oplysninger, der er fastsat i nævnte forordning, reglerne for de ansvarlige administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner og ændringer hertil, reglerne for overvågning, rapportering og indsendelse af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau og reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau og for udstedelse af verifikationsrapporter vedrørende aggregerede emissioner på selskabsniveau. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (8). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(12)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte de overvågnings-, rapporterings- og verifikationsregler, der er nødvendige for en udvidelse af EU ETS til at omfatte søtransportaktiviteter og for at sikre overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibstyper, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne heraf bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)	Forordning (EU) 2015/757 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) 2015/757

I forordning (EU) 2015/757 foretages følgende ændringer:

1)	Titlen affattes således: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF«.

2)	I hele forordningen, undtagen i artikel 2, artikel 5, stk. 2, og artikel 21, stk. 5, og bilag I og II erstattes udtrykket »CO2« af »drivhusgas«, og de nødvendige grammatiske ændringer foretages.

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.«

Artikel 2, stk. 1, erstattes af følgende:

»1. Denne forordning finder anvendelse på skibe på 5 000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1a. Fra den 1. januar 2025 finder denne forordning også anvendelse på almindelige fragtskibe på under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods til kommercielle formål fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion, og på offshore-skibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1b. Fra den 1. januar 2025 finder denne forordning anvendelse på offshore-skibe på 5 000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1c. De drivhusgasser, der er omfattet af denne forordning, er:

a)	kuldioxid (CO2)

b)	for så vidt angår emissioner udledt fra 2024, methan (CH4), samt

c)	for så vidt angår emissioner udledt fra 2024, dinitrogenoxid (N2O).

Når denne forordning henviser til de samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser eller den samlede mængde udledt drivhusgas, forstås dette som en henvisning til de samlede aggregerede mængder af hver gas særskilt.«

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

Litra a)-d) affattes således:

»a)	»drivhusgasemissioner«: skibes udledning af drivhusgasser, der er omfattet af denne forordning i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1c, første afsnit

b)	»anløbshavn«: en anløbshavn som defineret i artikel 3, litra z), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (*1)

c)	»sejlads«: enhver bevægelse af et skib, der udgår fra eller anløber en anløbshavn

d)	»selskab«: rederiet som defineret i artikel 3, litra w), i direktiv 2003/87/EF

(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).«"

Litra m) affattes således:

»m)	»rapporteringsperiode«: perioden fra den 1. januar til den 31. december i et givet år; for sejladser, der indledes i ét år og afsluttes i et andet, indberettes de respektive data i det pågældende år«.

Følgende litraer tilføjes:

»p)	»ansvarlig administrerende myndighed«: den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi som omhandlet i artikel 3gf i direktiv 2003/87/EF

»aggregerede emissionsdata på selskabsniveau«: summen af emissioner af de drivhusgasser, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter i overensstemmelse med bilag I til nævnte direktiv, og som skal rapporteres af et selskab i henhold til nævnte direktiv, for alle skibe, som det har været ansvarligt for i rapporteringsperioden.«

6)	I artikel 4 tilføjes følgende stykke: »8. Selskaberne rapporterer de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau for de skibe, som de har ansvaret for, i en rapporteringsperiode i henhold til artikel 11a.«

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 23 med henblik på at ændre bilag I og II til denne forordning for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde, og ændringer af direktiv 2003/87/EF samt for at tilpasse disse bilag til de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, til relevante internationale regler og til internationale og europæiske standarder. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 23 med henblik på at ændre bilag I og II til denne forordning for at præcisere elementerne i de overvågningsmetoder, der er fastsat deri, i lyset af den teknologiske og videnskabelige udvikling og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF, fungerer effektivt.

Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde, jf. dette stykkes første afsnit. Metoderne til at overvåge CH4- and N2O-emissioner baseres på de samme principper som metoderne til overvågning af CO2-emissioner som fastsat i bilag I til denne forordning med de nødvendige justeringer for at afspejle arten af de relevante drivhusgasser. Metoderne fastsat i bilag I til denne forordning og reglerne fastsat i bilag II til denne forordning tilpasses, hvor det er relevant, de metoder og regler, der er fastsat i en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.«

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

Stk. 3, litra b), affattes således:

»b)	selskabets navn og adresse, telefonnummer og e-mailadresse på en kontaktperson og det unikke IMO-identifikationsnummer for selskabet og den registrerede ejer«.

Stk. 5 affattes således:

»5. Selskaberne anvender standardiserede overvågningsplaner baseret på skabeloner, og de indsender disse planer ved hjælp af automatiserede systemer og dataudvekslingsformater. Disse skabeloner, herunder de tekniske regler for ensartet anvendelse og de tekniske regler for deres automatiske indsendelse, fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2.«

Følgende stykker tilføjes:

»6. Senest den 1. april 2024 indsender selskaberne for hvert af deres skibe, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, til den ansvarlige administrerende myndighed en overvågningsplan, som verifikatoren har vurderet er i overensstemmelse med denne forordning, og som afspejler medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner i denne forordnings anvendelsesområde.

7. Uanset stk. 6 indsender selskaberne for skibe, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde første gang efter den 1. januar 2024, en overvågningsplan i overensstemmelse med kravene i denne forordning til den ansvarlige forvaltningsmyndighed uden unødig forsinkelse og senest tre måneder efter hvert skibs første anløb af en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

8. Senest den 6. juni 2025 godkender de ansvarlige administrerende myndigheder de overvågningsplaner, som selskaberne har indsendt, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit. For skibe, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF for første gang efter den 1. januar 2024, godkender den ansvarlige forvaltningsmyndighed den indsendte overvågningsplan senest fire måneder efter skibets første anløb af en havn under en medlemsstats jurisdiktion i overensstemmelse med reglerne, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit.

Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre artikel 6-10 for så vidt angår reglerne i disse artikler vedrørende overvågningsplaner for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende regler for de ansvarlige administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner.«

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

Stk. 4 affattes således:

»4. Ændringer af overvågningsplanen, jf. denne artikels stk. 2, litra b), c) og d), vurderes af verifikatoren i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1. Efter vurderingen underretter verifikatoren selskabet om, hvorvidt disse ændringer nu stemmer overens. Selskabet indsender sin ændrede overvågningsplan til den ansvarlige administrerende myndighed, når det har modtaget en meddelelse fra verifikatoren om, at overvågningsplanen er i overensstemmelse.«

Følgende stykke tilføjes:

»5. Den administrerende myndighed godkender ændringer af overvågningsplanen i henhold til stk. 2, litra a)-d), i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til nærværende stykkes andet afsnit.

10)

I artikel 10, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»k)

de samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter i overensstemmelse med bilag I til nævnte direktiv, og som skal rapporteres i henhold til nævnte direktiv, sammen med de oplysninger, der er nødvendige for at begrunde anvendelsen af enhver relevant undtagelse fra nævnte direktivs artikel 12, stk. 3, jf. nævnte direktivs artikel 12, stk. 3-e – 3-b.«

11)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Fra 2025, senest den 31. marts hvert år, skal selskaberne, for hvert skib, som de er ansvarlige for, til den ansvarlige administrative myndighed, til myndighederne i de relevante flagstater for skibe, der fører en medlemsstats flag, og til Kommissionen indsende en emissionsrapport for hele rapporteringsperioden for det foregående år, som en verifikator har verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 13. Den ansvarlige administrerende myndighed kan kræve, at selskaberne indsender deres emissionsrapporter før den 31. marts, men ikke tidligere end den 28. februar.«

Stk. 2 affattes således:

»2. Såfremt et skib skifter selskab, skal det tidligere selskab så tæt på dagen for afslutningen af ændringen som praktisk muligt og senest tre måneder derefter til myndighederne i de relevante flagstater for skibe, der fører en medlemsstats flag, til det nye selskab og til Kommissionen indsende en verificeret rapport, som omfatter de samme elementer som den i stk. 1 omhandlede emissionsrapport, men som kun omfatter den periode, hvor aktiviteterne er udført under dets ansvar.«

Følgende stykke tilføjes:

»4. Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre artikel 11, 11a og 12 vedrørende rapporteringsreglerne, for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde.«

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11a

Rapportering og indsendelse af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau

1. Selskaberne fastlægger de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau i en rapporteringsperiode på grundlag af dataene i emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport for hvert skib, som de var ansvarlige for i rapporteringsperioden, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4.

2. Fra 2025 indsender selskaber senest den 31. marts hvert år til den ansvarlige administrerende myndighed de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, som omfatter emissionerne i rapporteringsperioden i det foregående år, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 4, og som er verificeret i overensstemmelse med kapitel III i denne forordning.

3. Den administrerende myndighed kan kræve, at selskaberne indsender verificerede aggregerede emissionsdata på selskabsniveau som omhandlet i stk. 2, før den 31. marts, men ikke tidligere end den 28. februar.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning med reglerne for overvågning og rapportering af aggregerede data på selskabsniveau og for indsendelse af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau til den ansvarlige administrerende myndighed.«

13)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)	Titlen affattes således: »Format for emissionsrapporten og rapportering af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau«.

b)	Stk. 1 affattes således: »1. Emissionsrapporten og rapporteringen af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau indsendes ved hjælp af automatiserede systemer og dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner.«

14)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 2 affattes således: »2. Verifikatoren vurderer, om emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport er i overensstemmelse med kravene fastlagt i artikel 8-12 og bilag I og II.«

Følgende stykker tilføjes:

»5. Verifikatoren vurderer, om de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er i overensstemmelse med kravene fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 6.

Hvis verifikatoren med rimelig sikkerhed konkluderer, at de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er fri for væsentlige ukorrekte angivelser, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport, hvoraf det fremgår, at de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er blevet verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 6.

6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, herunder verifikationsmetoderne og verifikationsproceduren, og udstedelse af en verifikationsrapport.«

15)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

Stk. 2, litra d), affattes således:

»d)

de beregninger, der fører til bestemmelse af de samlede drivhusgasemissioner og de samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter i overensstemmelse med bilag I til nævnte direktiv, og som skal rapporteres i henhold til nævnte direktiv«.

Følgende stykke tilføjes:

»4. Når verifikatoren overvejer verifikationen af de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, vurderer vedkommende de rapporterede datas fuldstændighed og disse rapporterede datas konsistens med oplysningerne fra selskabet, herunder dens verificerede emissionsrapporter og de i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapporter.«

16)

I artikel 15 tilføjes følgende stykke:

»6. For så vidt angår verifikationen af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, overholder verifikatoren og selskabet de verifikationsregler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 6. Verifikatoren verificerer ikke emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport for hvert skib, som selskabet har ansvaret for.«

17)

Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»1. Verifikatorer, der vurderer overvågningsplanerne, emissionsrapporterne, de i denne forordnings artikel 11, stk. 2, omhandlede rapporter og de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau og udsteder de i denne forordnings artikel 13, stk. 3 og 5, omhandlede verifikationsrapporter og de i denne forordnings artikel 17, stk. 1, omhandlede overensstemmelsesdokumenter, akkrediteres til aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.«

18)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

Stk. 3 affattes således:

»3. For et skib, der ikke har overholdt overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i to eller flere på hinanden følgende rapporteringsperioder, og hvor andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har sikret overholdelse, kan den kompetente myndighed i anløbshavnens medlemsstat, efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, udstede en afgørelse om bortvisning, som meddeles Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), de øvrige medlemsstater og den pågældende flagstat. Som følge af udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal enhver medlemsstat, med undtagelse af den medlemsstat, hvis flag skibet fører, nægte det pågældende skib at anløbe enhver af sine havne, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 11 og 18. Hvis et sådant skib fører en medlemsstats flag eller anløber eller befinder sig i en af dens havne, skal den pågældende medlemsstat, efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, tilbageholde skibet, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser.

Hvor et skib som omhandlet i første afsnit befinder sig i en af havnene i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, kan den pågældende medlemsstat efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Den underretter Kommissionen, EMSA og de øvrige medlemsstater herom.

Opfyldelsen af disse overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bekræftes ved forelæggelse af et gyldigt overensstemmelsesdokument for den kompetente nationale myndighed, som udstedte afgørelsen om bortvisning. Dette stykke berører ikke de internationale søfartsregler, der gælder i tilfælde af nødstedte skibe.«

b)	I stk. 5 tilføjes følgende afsnit: »Muligheden for at blive undtaget i henhold til det første afsnit gælder ikke for en medlemsstat, hvis myndighed er den ansvarlige administrerende myndighed for et selskab.«

19)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

Stk. 2, litra a), affattes således:

»a)	skibets identitet (navn, selskab, IMO-identifikationsnummer og registrerings- eller hjemstedshavn)«.

Stk. 5 affattes således:

»5. Kommissionen vurderer hvert andet år den samlede indvirkning af søtransportaktiviteter på det globale klima, herunder gennem emissioner eller virkninger af andre drivhusgasser end CO2 og af partikler med et globalt opvarmningspotentiale, der ikke er omfattet af denne forordning.«

20)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Evaluering

Kommissionen evaluerer senest den 31. december 2024 denne forordning, navnlig under hensyntagen til de videre erfaringer med dens gennemførelse, bl.a. med det formål at medtage skibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, i denne forordnings anvendelsesområde med henblik på en eventuel efterfølgende medtagelse af sådanne skibe i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF eller på at foreslå andre foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra sådanne skibe. Denne evaluering ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.«

21)

I artikel 23 foretages følgende ændringer:

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, og artikel 13, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. juni 2023.

Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af den respektive femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.«

Stk. 5 affattes således:

»5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, artikel 15, stk. 5, eller artikel 16, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Dette stykkes første afsnit, sidste punktum, finder dog ikke anvendelse på delegerede retsakter vedtaget senest den 1. oktober 2023 i henhold til artikel 5, stk. 2, andet afsnit, artikel 6, stk. 8, andet afsnit, eller artikel 11, stk. 4.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 5. juni 2023. Artikel 1, nr. 5), litra a) og b), i denne forordning, for så vidt angår artikel 3, litra b), d) og m), i forordning (EU) 2015/757, finder dog anvendelse fra den 1. januar 2024.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 10. maj 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

J. ROSWALL

Formand

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 175.

(2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2023.

(4) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

(8) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 130

Dansk udgave	Retsforskrifter	66. årgang 16. maj 2023

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060	1
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme ( 1 )	52
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/957 af 10. maj 2023 om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i EU's emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibstyper ( 1 )	105
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning ( 1 )	115
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner ( 1 )	134


	(1) EØS-relevant tekst.